Vaccinationer

Question 1

Hvordan virker vaccinationer grundlæggende?

Answer 1

Grundlæggende virker vacciner ved at vi provokerer det adaptive immunsystem som så responderer som det skal. Det kan være CD4 celler som kan aktivere makrofager og dræbe bakterier. Det kan være Cytotoksiske T (CD8) celler som kan dræbe mikroorganismer. Det vigtigste ved vacciner er antistoffer, altså evnen til at aktivere antistoffer. BCG vaccinen er den eneste undtagelse af vacciner som ikke aktiverer antistoffer.

Question 2

Angiv vaccinetyperne

Answer 2

1. Levende svækkede
2. Dræbte/inaktiverede
3. Komponent (konjugat)
4. RNA/DNA

Question 3

Hvad skyldes mæslinger?

Answer 3

paramyxovirus

Question 4

Angiv hvilken type vaccine mæslingevaccinen er?

Answer 4

Det er en levende svækket vaccine.

Question 5

Hvilken type vaccine er kighoste vaccinen?

Answer 5

komponent vaccine hvor man tager dele af kighoste bakteriet og putter i vaccinen

Question 6

Hvordan virker RNA vacciner?

Answer 6

RNA vacciner virker lidt ligesom en levende svækket vaccine. Vi har proteiner i vores celler som kan genkende RNA. Der er en lang liste af proteiner som kan genkende mRNA f.eks. TLR8. Dette fører via aktiveringsveje til cytokin produktion og dermed aktiveres inflammation.

Question 7

Hvor mange virioner er der i levende svækkede vacciner vs. komponentvacciner? Hvad betyder det?

Answer 7

Der er typisk 1000 virioner (=50 picogram 10^-12) i levende svækkede vacciner.
I komponentvacciner er der typisk 50 mikrogram (10^-8).
Der er meget mere virus/mikroorganisme i en levende svækket vacine end i en komponent vaccine. Så vores immunsystem aktiveres mere.

Question 8

Hvad gør modificeret RNA i en RNA/DNA vaccine?

Answer 8

Modificeret RNA fører til dannelsen af antigen (protein) og præsentation af peptider på både HLA-klasse 1 og 2.
Modificeret RNA trigger en række intracellulære pattern recognition receptos (PRR) hvilket fører til aktivering af dendritiske celler hvorved de vandrer til de regionale lymfeknuder og præsenterer antigen for T-celler.

Question 9

Beskriv immunresponset til vacciner

Answer 9

Antigener tages op af Langerhanske celler inde i huden. Langerhanske celler går så til det lymfatiske system og ender i en lymfeknude hvor de møder dendritiske celler. I lymfeknuden præsenterer de B7 til de dendritiske celler som så binder og begynder at lave naive T celler.

Question 10

Angiv eksempler på komponentvacciner

Answer 10

Tetanus og difteri toksoidvacciner

Question 11

Hvad kræver komponentvacciner?

Answer 11

Komponent vacciner kræver adjuvans, dvs. et tilsætningsstof som provokerer det innate immunsystem, så vi får bragt det til lymfeknuderne. Typisk bruges aluminiumhydroxydgel, ellers kan bruges squalener, lipid-A-baserede, CpG-baserede.

Question 12

Beskriv problemet med polysakkaridvacciner ved børn under 2 år

Answer 12

Børn under 2 år reagerer dårligt eller slet ikke på rene polysakkarider.
Polysakkarid bakterier har polysakkarid kapsler omkring sig. Hver enkelt kapsel er unikke for hver bakterie art. Kapslerne gør det svært for fagocytter at komme til. Derfor kan disse bakterier nemt give sepsis eller meningitis.
Hvis man coater kapslen med antistof så vil barnets immunforsvar kunne genkende det.
Hos voksne giver man renset polysakkarid kapsler i stedet for hele bakteriet. Dette kan vi godt reagere på og danne antistoffer mod ligesom det rigtige bakterie. Børn under 2 år kan ikke genkende kapslerne. Man covalent kobler et immunogent protein til polysakkarid, så vil B cellen præsentere proteinet på dens overflade og aktivere T celler. Dette er et konjugat polysakkaridvaccine.

Question 13

Angiv eksempler på konjugate polysakkaridvacciner

Answer 13

• Hib (hæmophilus influenzae type B)
• PCV (streptococcus pneumoniae)

Begge er kapselpolysakkarid vacciner som er kovalent koblet til immunogent protein for at bidrage med T-celle epitoper. Børn <2 år reagerer ikke på rene polysakkarider, men på konjugate vacciner.

Question 14

Hvor effektive er de forskellige vacciner?

Answer 14

• Levende svækkede vacciner immuniserer godt efter én dosis.
• Komponentvacciner kræver adjuvans og flere doser, typisk tre.
• dræbte vacciner er noget skidt

Question 15

Angiv problemer ved levende svækkede vacciner

Answer 15

Levende svækkede vacciner kan:
- fremkalde sygdom
- udvise krydshæmning
- hæmmes af antistof

Question 16

Angiv kontraindikationer til levende svækkede vacciner

Answer 16

• immundefekt
• graviditet

Question 17

Angiv problemer ved komponentvacciner

Answer 17

De giver ikke altid langvarig immunitet

Question 18

Hvorfor gives levende vacciner først når de maternelle antistoffer er væk hos børnene?

Answer 18

Fordi nyfødte har deres mors maternelle antistoffer indtil de er 6 mdr. Hvis disse antistoffer er beskyttende så vil de nyfødte ikke reagere på den levende svækkede rubella vaccina pga. neutralisering af vaccinevirus. Nyfødte bliver født med antistoffer fra moderen. Dvs, Imens antistofferne er der så vil levende svækket vaccine ikke kunne virke.

Question 19

Angiv bivirkninger ved vacciner

Answer 19

• ømhed på injektionsstedet
• feber (obs feberkramper)
• allergi
• mild udgave af sygdommen
• ekstremt sjældne: encephalitis, trombocytopeni og VITT, narkolepsi

Question 20

Hvorfor gives vacciner stadig selvom der er bivirkninger?

Answer 20

Der er større risici ved ikke at få vaccinen end at få den. Ja der kan være nogle bivirkninger men hvis vi ikke havde vaccinen så ville der være flere der ville blive syge, handicappet, få spontante aborter og dø.

Question 21

Tilbydes HBV vaccinen?

Answer 21

Ja til alle nyfødte med smittede mødre. Gives 0, 1, 2 og 12 mdr. efter fødslen. Første gang gives anti-HBV immunglobulin.

Question 22

Beskriv levende svækkede vacciner

Answer 22

De laves ved svækkes af bakterier ved passage i kultur. Så opstår en svækket levende variant. Mutationer svækker virulensen. Det kræver at man dyrker vaccinen længe for at få den svækket variant.
f.eks. Mæslinge vaccine

Question 23

Beskriv dræbte/inaktiverede vacciner

Answer 23

De dannes ved at man dyrker bakterien. Slår dem ihjel. Bruger dem som aktiv stof i vaccine.
De er ikke særlig effekt bl.a. fordi bakteriet indeholder andre stoffer som ikke er nødvendigt at immunforsvaret i kroppen skal reagere på

Question 24

Hvordan virker komponent vacciner?

Answer 24

B celle vil genkende protein fra vaccinen. Vil nedbryde nogle og præsentere andre af dem. T cellen genkender proteinerne på overfladen af B cellen og binder, hvorved T cellerne aktiveres.

Question 25

Hvad hvis man har antistoffer og så får en levende svækket vaccine?

Answer 25

Dem der ikke havde antistoffer eller få antistoffer de får mange antistoffer efter vaccine. Hvis man havde mange antistoffer (over 10 IU/ml) så vil man ikke få flere.

Question 26

Beskriv vaccinerne i det danske børneprogram (også hvilke typer de er).

Answer 26

Ved 3 mdr. gammel gives komponent og konjugat vacciner (Di-te-ki-pol-hib og PCV). Der er ingen risiko for hæmning af antistoffer da de ikke er levende svækket vacciner.
Ved 5 mdr. og 12 mdr. Booster vi med de samme vacciner
Ved 15 mdr. er de maternelle antistoffer forsvundet så vi kan give levende svækket vacciner. Derfor får man MFR 1.
Ved 4 år får man MFR igen fordi der er risiko for krydshæmning.
Ved 5 år Boostes Di-te-ki-pol
Ved 12 år HPV 1 og 2

Question 27

Hvorfor gives MFR vaccinen to gange når den er effektiv efter 1?

Answer 27

Man vaccinerer MFR to gange fordi der kan opstå krydshæmning da der er tre forskellige levende svækket vacciner i en, så den ene ikke virker, selvom at en MFR dosis burde være nok.