Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

K8 Kvinde, mor og barn > Uro-gynækologi > Flashcards

Uro-gynækologi Flashcards

1
Q

Hvad er udtalt urin inkontinens?

A

over 20 g urin i døgnet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvor mange kvinder har en eller anden grad af urin inkontinens?

A

25%

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvor mange kvinder har urin lækage på daglig basis?

A

Hver tiende

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvordan påvirker urin inkontinens kvindernes liv?

A

Det er socialt invaliderende og kvinderne afstår ofte fra sociale arrangementer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad er stress inkontinens?

A

Anstrengelses udløst inkontinens f.eks. træning, hoppe på trampolin, løbe.
Trykket på urinen i blæren overstiger modtrykket fra lukkemuskel og urinrør = lækage

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvem har ofte stress inkontinens og hvorfor får man det?

A

Det forekommer ved øget abdominal tryk pga.brug af mavemusklerne. Det er ofte pga. svag/skadet bækkebund/lukkemuskulatur f.eks. efter fødsel.
Ofte yngre kvinder.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad er urge inkontinens?

A

Pludselig kraftig vandladningstrang hvor pt. skal skynde sig på toilet men ofte ikke når det.
Ofte vandladningstrang ved små urinmængder og ofte ufuldstændig blæretømning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvem får urge inkontinens?

A

Ældre kvinder pga. aldersforandringer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Angiv risikofaktorer for urin inkontinens

A
  • graviditet (levende fødte børn. Især risiko for stress inkontinens)
  • vaginal fødsel (jo flere børn jo højere risiko. Især risiko for stress inkontinens)
  • høj alder ved første barns fødsel (især risiko for stress inkontinens)
  • alder
  • overvægt
  • tobak
  • te og alkohol
  • høj intensist fysisk aktivitet
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Angiv den normale flow ved miktion

A

5-15 mk/sek

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Angiv anbefalet væskeindtag for en pt. med urin inkontinens

A

1200-1500ml

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Beskriv en stress test

A

VI fylder blæren med 300 ml hos patienten og så udsætter hende for stress f.eks. At hoppe, løbe osv. Så kan man vurdere om hun har stress inkontinens

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad er blandings inkontinens?

A

Både stress og urge inkontinens. Det kan være svært at behandle fordi stress og urge inkontinens har forskellig behandling. Så starter man ofte med den type der generer mest

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Angiv en behandling med anden indikation som virker på urge inkontinens

A

lokal hormonterapi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvordan behandler man stress inkontinens?

A
  1. Valg: Ring behandling. Virker bedst på kvinder der har en livmoder.
  2. Valg: Bulking. Kan kun gives til dem der har beskeden inkontinens. Man bruger et cystoskop og ligger fire depoter med bolkamid. Samme præparat som ved læbe fyldninger.
  3. Valg: TVT (trans-vaginal tape). Kan vi ikke fjerne igen. Kan give smerter. Virker rigtig godt på inkontinens.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Beskriv behandlingen til urge inkontinens

A
  • Blæretræning
  • Medicinsk behandling
  • Botox injektioner
  • Elektrostimulering af n. tibilias. Man stimulerer n. tibialis i anklen som sender signal op i det sakrale plexus og ud til blæren. Det gives 12 omgange med 1 uges interval. Skal gentages hver 5 uge
  • Sakral nerve stimulering
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad er tenesmus?

A

følelse af at have kraftig smerte og følelse af at skulle på toilettet med afføring men ikke have noget afføring (være tom).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad er en cystocele?

A

Problem med blære vagina fascie, som er slap eller revet over så dele af blæren går ind i vagina eller/og ud igennem vagina.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad er en rectocele?

A

Problem med rectum vagina fascia, som er slap eller revet over så dele af rectum går ind i vagina og/eller ud igennem vagina.
Kommer frem hvis man beder patienten om at presse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad er descensus uteri?

A

når uterus falder lidt ned men ikke ud af skedeåbningen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvad er prolaps?

A

Når Uterus kommer uden for skedeudgangen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvordan giver hysterektomi øget risiko for vaginaltopsprolaps?

A

Når man fjerner livmoderen så fjerner man også ligamenterne, så man øger risikoen for vaginaltopsprolaps.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Angiv spørgsmålene på en severity index

A

A) How often do you experience urinary leakage?
1. less than once a month
2. one or several times a month
3. one or several times a week
4. every day and/or night
B) How much urine do you lose each time?
1. drops or little
2. More

24
Q

Beskriv en “slight”, “moderate” og “severe” urin lækage.

A

“Slight”= 1-2 på severity index. Lækage af dråber et par gange om måneden
“Moderat”= 3-4 på severity index. dagligt lækage af dråber
“Severe” = 6-8 på severity index. Stor mængder mindst 1 gang om ugen

25
Q

Angiv lokale årsager til urin inkontinens

A
  • svag/skadet bækkenbund/lukkemuskulatur
  • aldersforadnringer
  • irritation i urinrør/blære
  • ustabil blæremuskel
26
Q

Angiv faktorer som udløser eller forværrer symptomer på urin inkontinens

A
  • Øget urinproduktion f.eks. pga. vanddrivende medicin, sukkersyge, kaffe, te eller/og alkohol.
  • Øget abdominal tryk f.eks. pga. overvægt, kronisk hoste, hård fysisk aktivitet eller forstoppelse
27
Q

Beskriv udredningen af en patient med urin inkontinesn

A
  • tilpasses den enkelte patient.
    Bør bestå af:
  • anamnese inkl. symptomscoring skema, væske- og vandladningskema
  • GU
  • Urinstix
  • Flow (især hvis kirurgisk indgreb overvejes)
28
Q

Angiv diagnostiske stikord til stress inkontinens

A
  • lækage ved fysisk aktivitiet, hoste, nys, latter, løft, løb, hop
  • Når toilettet i tide
  • ingen stærk trang
29
Q

Angiv diagnostiske stikord til urge inkontinens

A
  • Mange vandladninger per dag (>8-12)
  • Stærk og pludselig vandladningstrang
  • Nykturi
30
Q

Hvad bør en anamnese ved pt. med urin inkontinens inkludere?

A
  • vandladningsvaner, inkontinensepisoder
  • varighed, udløsende faktorer, hyppighed, mængde, hvor meget det generer patienten
  • relevant generel anamnese, inkl. medicin
  • vandladningsskema: frekvens/volumen
31
Q

Hvad skal laves af undersøgelser ved pt. med urin inkontinens?

A
  • GU. Knibekraft i bækkenbundsmuskulatur, perianal sensibilitet og anokutan refleks
  • måling af residualurin
  • bindvejningstest
  • stress test
32
Q

Hvad er førstevalgs behandling til alle inkontinens?

A

Bækkenbundstræning

33
Q

Hvordan virker ringbehandling?

A

Etablerer et knæk på urinrøret så det holdes lukket

34
Q

Beskriv bulking som behandling til urge inkontinens

A

Botox hæmmer den glatte muskulatur
Får lokal bedøvelse i blæren. Går op med cystoskop og ligger 6 injektioner.
Problemer: kan give urinretention.
Botox virker kun 6-8 mdr.

35
Q

Hvordan virker den medicinske behandling på urge inkontinens

A

Det hæmmer de postganglionære receptorer. Det undertrykker blærens kontraktilitet.
Det reducerer derved symptomer på overaktiv blære. Det reducerer vandladningshyppigheden og antal inkontinens tilfælde.

36
Q

Angiv forekomsten af prolaps i DK

A

30-51%. I DK opereres 4200 kvinder for prolaps per år.

37
Q

Angiv risikofaktorer for prolaps

A

Væsentligste:
- vaginal fødsel
- stigende paritet (antal børn)
- alder
- fedme
Andre:
- langvarig fødsels med instrumentel forløsning eller store børn
- forstoppelse, kronisk hoste eller tungeløft
- race
- bindevæv
- tidl. operationer i det lille bækken især efter hysterektomi

38
Q

Angiv sensoriske symptomer ved prolaps

A
  • udfyldning
  • smerte/ubehag i pelvis/vagina/balder/lænd
  • dyspareunia/obstruktion ved coitus
  • excoriation/blødning fra frembulende væv
39
Q

Angiv symptomer fra urinveje ved prolaps

A
  • dårligt flow
  • ufuldstændig tømning
  • recidiverende urinvejsinfektioner
  • behov for at reducerer prolaps ellers indtage specifikke stillinger for at initiere/fuldføre vandladning
40
Q

Angiv gastro-intestinale symptomer ved prolaps

A
  • forstoppelse
  • ufuldstændi tømning
  • tenesmus
  • inkontinens
  • flatus/soiling
41
Q

Angiv symptomer på cystocele

A
  • blæretømningsvanskeligheder
  • residual urin
  • tyngde fornemmelse
  • samtidig descensus af uterus hos nogle
42
Q

Angiv symptomer ved rectocele

A
  • forstoppelse
  • ufuldstænding tarm tømning
  • lændesmerter
43
Q

Angiv symptomerne på descensus uteri

A
  • tyngdefornemmelse og lændesmerter
  • vandladningsbesvære hvis udtalt descensus
  • mekanisk obstruktion i forbindelse med samleje
  • ofte associeret med cystocele og rectocele
44
Q

Hvordan diagnosticerer man prolaps?

A

GU:
- inspektion med bedømmelse af slimhinder
- lokalisation (forreste=cystocele, midterste=descensus uteri, bageste=rectocele), gradering, evt. undersøgelse for lateral defekt
- eksploration: knibefunktion, undersøgelse af rectocele
- UL mhp. rumopfyldende processer, residual urin

45
Q

Beskriv grad 1 af prolaps

A

Den mest distale del af prolapsen er >1 cm over hymenalranden

46
Q

Beskriv grad 2 af prolaps

A

Den mest distale del af prolaps er mellem 1 cm ovenfor og 1 cm under hymenalranden

47
Q

Beskriv grad 3 af prolaps

A

Den mest distale del af prolaps er > 1 cm under hymenalranden men fuldstændig udkrængning af vaginal væggen ses ikke

48
Q

Beskriv grad 4 af prolaps

A

Total prolaps

49
Q

Angiv behandling af prolaps hvor man optimerer bækken forholdene

A

Disse fjerner ikke prolapsen, men kan hjælpe med at forhindre progression og forbedre relaterede symptomer
- bækkenbundsøvelser
- lokal østrogen
- vægttab

50
Q

Angiv indikation for pessar som behandling til prolaps

A
  • patienten tåler eller ønsker ikke operation
  • patienten venter på operation
  • pt. ønsker flere børn, er i puerperiet eller gravid
51
Q

Angiv kontraindikationer til pessar som behandling til prolaps

A
  • aktiv infektion i uterus/vagina (kan dog anvendes efter endt behandling for dette)
  • svær atrofi af vagina (kan dog anvendes efter endt hormonbehandling for dette)
  • allergi overfor latex/silikone
52
Q

Hvordan virker en pessarbehandling ved prolaps?

A

Pessaren placeres mellem symfysen og fornix posterior og holder prolapset oppe. Den skiftes hver 3. måned, hvor vagina inspiceres for ulcerationer. Patienten bør oplæres i at fjerne og opsætte pessaret, specielt i forbindelse med menstruation og samleje.

53
Q

Angiv kirurgiske procedurer ved prolaps

A
  • forvægsplastik
  • bagvæksplastik
  • collum amputation
  • vaginal hysterektomi
  • vaginal sacro-spinøs fixation
  • laparoskopisk sacrocolpopexi
  • Mesh operationer
54
Q

Angiv tidlige post operative komplikationer efter kirurgi for prolaps

A
  • hæmatom
  • infektion
  • urin retention
  • manglende effekt
55
Q

Angiv sene post operative komplikationer efter kirurgi for prolaps

A
  • recidiv (20-30%)
  • dyspaurenia
  • stress inkontinens (5%)
  • mesh erosioner

K8 Kvinde, mor og barn (58 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions