TBL Barnet med systemisk/immunologisk sygdom Flashcards
En 15 årig dreng får konstateret systemisk juvenil idiopatisk artritis (sJIA). Biokemiske/immunologisk analyser vil i et sådant tilfælde typisk vise:
a. Forhøjet anti-CCP og IgM-reumafaktor
b. Kraftig positiv ANA og SR
c. trombocytose, SR forhøjet
d. positiv ANCA
c. trombocytose, SR forhøjet
En 5 årig ellers rask pige har været febersyg i 7 dage. Henvises akut af praktiserende læge pga. udtalt lymfeknudeforstørrelse bilateralt på halsen, halssmerter, manglende føde- og væskeindtag og nu besværet vejtrækning med inspiratorisk stridor. Den mest sandsynlige diagnose er:
a. mycoplasmainfektion
b. lymfeknudekræft (non-Hodgkin lymfom)
c. EBV mononukleose
d. Akut lymfoblastisk leukæmi (ALL)
c. EBV mononukleose
Mononukleose hedder også kysse syge fordi det kan smitte via spyt. Oftest hos teenagere
En 4 årig dreng har kortvarig sygdomsforløb med feber (38) og mavesmerter. Efter nogle uger udvikler han igen diffuse mavesmerter, nedsat appetit og vekslende feberforløb, hvor temperaturen normaliseres hver morgen for igen at stige om aften. Den mest sandsynlige diagnose er:
a. kawasaki sygdom
b. absces - sandsynligvis periappendiculær eller nefrogen
c. appendicitis acuta
d. systemisk juvenil idiopatisk artritis
b. Absces - sandsynligvis periappendiculær eller nefrogen
Abscesser giver fluktuerende feber.
En 4 årig ellers rask dreng har været svingende febril (37-39) i 3-4 uger (normal CRP x 2 hos egen læge). Primært hverken forkølelse, hoste eller andre fokale symptomer, men den sidste uge klager over smerteri benene og vil nu ikke bruge den ene arm. Er bleg og virker rkonisk præget. CRP 14, hgb 5,8, leukocytter 8,5, trombocytter 165. Den mest sandsynlige diagnose:
a. akut lymfoblastisk leukæmi (ALL)
b. (systemisk) juvenil idiopatisk artritis
c. EBV mononukleose
d Bartonellose (kattekradsfeber)
a. akut lymfoblastisk leukæmi (ALL)
2-4 år topper incidens for ALL. Leukocytter normal. Trombocytter til den lave side og lav hgb, så to påvirkede cellelinjer. Små børn får knoglesmerter.
Kattekradsfeber => der skal være en kat i hjemmet, oftest en killing.
3 årig dreng er indlagt med vedvarende feber i 7 dage. Initialt observerede forældrene rødme af conjunctivae og udslæt perianalt. Ved indlæggelsen observeres polymorft truncalt udslæt, cervical glandelsvulst og højrøde let tørre læber. Drengen er klattet forenelig med febrilia, men vågen og klar. Leukocytter 18,7 x 10^9 med overvægt af neutrofilocytter. CRP 130.
a. toksisk shock syndrom
b. kawasaki sygdom
c. IgA vaskulitis
d. stafylococcus scalded skin syndrom
b. kawasaki sygdom
Han har ikke toksisk shock syndrom fordi han ikke har organpåvirkning.
Scholnein-henochs purpura har IKKE feber.
Stafylococcus scalded skin syndrome => har ildrød udslæt og huden skøjter af.
Hvilket af følgende udsagn er rigtige ved Henoch-schonleins purpura?
a. der er ofte dysonø
b. der er hudblødninger overalt på kroppen
c. Tilstanden ledsages ofte af synsproblemer
d. Tilstanden ledsages ofte af springende artritis
d. Tilstanden ledsages ofte af springende artritis
Hudblødninger er lokaliseret på nates og UE
En 3 årig ellers rask pige. Debut af hastigt spredende børnesår for 4 dage siden, lokalbehandling og skærpet hygiejne har bremset spredning. For 2 dage siden tilkommet feber 39,8, let fintprikket udslæt og hvid belægningt på tungen. Idag fortsat feber, markant øget udslæt (fintprikket makulopapuløst) universelt men tydeligt mest markant, konfluerende til erythrodermi, svt. omrdåer i og omkring armhuler, albuebøjninger og trusseområdet. Omvendt er der intet udslæt perioralt. Tungen er højrød og øjenen normale. Den mest sandsynlige diagnsoe:
a. mycoplasmainfektion
b. scarlatina
c. kawasaki sygdom
d. toksisk shock syndrom (TSS)
b. scarlatina
Scarlatina giver ru udslæt. Udslæt i armhule og lyske. Tungen er højrød.
En 14 årig pige har gennem måneder udviklet intermitterende ledsmerter med morgenstivhed og igangsætningssmerter. Der er observeret ledhævelse. Ledaffektionen veksler i lokalisation og varighed. Ved objektiv undersøglese findes hun bleg med ømme purpurfarvede noduli på begge crurae. Leddene er upåfaldende. Ikke øvrige abnorme fund. Hvilke undersøgelser bringer dig sandsynligvis nærmere diagnosen?
a. IgM-reumafaktor, SR og CRP
b. Hgb, LKC + diff samt trombocytter
c. ANA samt anti ds-DNA
d. fecal calprotectin
d. fecal calcprotectin
En 9 årig dreng der gennem 1 måned har været svingende febril (37-40) med nedsat appetit, vægttab (nu 6 kg). Tiltagende hovedpine gennem 1-2 uger og de sidste dage enkelte opkastninger. Der er hoste og drengen er tiltagende træt og sovende. Har boet 2 år i Somalia, behandlet for malaria uden effekt. Kommer nu til DK. Den mest sandsynlige diagnose er:
a. tyfus (Typhoid fever)
b. pneumokokmeningitis
c. EBV mononukleose
d Tuberkulose
d Tuberkulose
Tyfus starter med feber, udslæt og så blodig diarre.
Hvis han havde pneumokokmeningitis så var han død nu.
Har tuberkuløs meningit.
En 4 årig ellers rask dreng på lejr med børnehaven. To dage tidligere skåret foden på musling. Nu feber, universel erytrodermi, røde øjne, sløv og slap. Har mavesmerter og kvalme, kaster op x 1-2. puls 185, BT 65/?.
Den mest sandsynlige diagnose:
a. Mycoplasmainfektion
b. scarlatina
c. kawasaki sygdom
d. toksisk shock syndrom (TSS)
d. toksisk shock syndrom (TSS)
Shock => Lavt BT og høj puls.
Beskriv erythema nodosum
Røde og ømme purpur farvet knuder nede i subcutis. Ofte på crus.
De ses ved:
- Infektionssygdomme som
streptokokker, mycoplasma, TB, yersinia, salmonella
- medicinbivirkning f.eks. ved contraception, penicillin, sulfonami
- inflammatoriske tarmsygdomme
- maligne sygdomme f.eks. lymfom, leukæmi
Angiv differentialdiagnoser til artritis (huskeregl ARTHRITIS)
A: Aseptisk knoglenekrose f.eks. Calve-legg-perthes sygdom, osgood-schlatters sygdom, epifysiolyse
R: Reaktiv artritis pga. virus (f.eks. øvre luftvejsinfektioner, parvovirus B19), patogene tarmbakterier, febris rheumatica (gruppe-A-streptokokker)
T: traume
H: Hæmatologi f.eks. leukæmi, hæmofili, hæmoglobinopati
R: Rakitis
I: Infektion f.eks. septisk artrit, osteomyelitis, Borrelia burgdorferi, tuberkulose
T: trumor f.eks. neuroblastom, knogletumor, lymfom
I: Inflammatorisk tarmsygdo f.eks. colitis ulcerosa, crohns sygdom
S: Systemisk reumatologisk sygdom f.eks. juvenil idiopatisk artritis, Scholein-Henochs purpura, SLE
Angiv symptomer ved systemisk juvenil idiopatisk artritis
- feber som svinger i løbet af dagen. Den topper ofte omkring sen eftermiddag eller tidligt om morgenen.
- udslæt som flytter sig og er laksefarvet
- led inflammation (=artritis), muskelsmerte
- øjen inflammation f.eks. uveitis kan opstå
- øget CRP
- risiko for pericarditis i hjertet
- store lymfeknuder og/eller milt
- evt. Forstørret lever
Hvad er pericarditis?
ansamling i pericardiet om hjertet
Beskriv komplikationen makrofagaktiveringssyndrom til sJIA
Det er en livstruende tilstand. Den udvikles typisk indenfor de første dage til uger. Det kliniske billede ses med multiorgansvigt med blødning, sløvhed, kramper coma og shock.
Advarsler er faldende leukocytter og trombocytter trods klinisk forværring. De har kraftigt stigende ferritin. De har øget ALAT. De har faldende SR. Stigende triglycerid.
