Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

K8 Kvinde, mor og barn > Feber/infektion > Flashcards

Feber/infektion Flashcards

1
Q

Case 1:
Sarah 9 år. Tørhed i næse og hals. Efter 2 timer snøften og nysen, evt. hoste. Efter 1 1/2 dag mucopurulent sekretion fra næsen. Ingen feber. Hvad fejler Sarah? Behandling?

A

Øvre luftvejs infektion, almindelig forkølelse =rhinitis. Skal ikke behandles evt. paracetamol.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Case 1:
Sarah 9 år. Tørhed i næse og hals. Efter 2 timer snøften og nysen, evt. hoste. Efter 1 1/2 dag mucopurulent sekretion fra næsen. Ingen feber. Hvad fejler hun hvis hun samtidig har rødme og pus i øjne?

A

rhinokonjunktivitis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Case 1:
Sarah 9 år. Tørhed i næse og hals. Efter 2 timer snøften og nysen, evt. hoste. Efter 1 1/2 dag mucopurulent sekretion fra næsen. Ingen feber. Hvad fejler hun hvis hun samtidig har feber og rødme/hævelse i hals?

A

Rhinofaryngitis da både næse, hals og øjne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Case 1:
Sarah 9 år. Tørhed i næse og hals. Efter 2 timer snøften og nysen, evt. hoste. Efter 1 1/2 dag mucopurulent sekretion fra næsen. Ingen feber. Hvad fejler hun har ondt over det hele?

A

Faryngokonjunktival feber

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Case 1:
Sarah 9 år. Feber, synkesmerter, rødme/hævelse i hals men ingen symptomer fra næse eller øjne. Hvad fejler hun?

A

Pharyngitis/tonsilittis (GAS evt. andre streptokokker). Man kan godt have en bakteriel halsbetændelse men en negativ strep A. Dette er fordi der også er gruppe C og D.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Case 1:
Sarah 9 år. Vesikler/blærer i mund og svælg. Hvad fejler hun?

A

Herpangina (HFMD/A-HFMD) pga. enterovirus.

Dette kaldes også Hånd fod og mund virus og er ofte pga. koksaki.
Atypisk hånd, fod og mund er når det er mere fortil i munden, halsen, øvre del af truncus og tiltagende distalt.
IKKE farligt! INGEN behandling, kun smertelindring.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Case 1:
Sarah 9 år. KUN Vesikler/blærer fortil i mund og feber. Hvad fejler hun?

A

Så er der stor sandsynlighed for at det er herpes simplex virus. Skal behandles hurtigst muligt!! (aciclovir)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Kan børn have svampeinfektion i munden?

A

Ikke børn. Spædbørn kan have trøske.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Case 1:
Sarah 9 uger gammel. Vesikler/blærer i mund og svælg. Hvad fejler hun?

A

Herpes

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Case 2:
Andrea er 6 mdr. gammel og har knubber rundt om hele på kroppen. Upåvirket. Hvad fejler hun?

A

Skoldkopper. Skoldkopper ligner en stjernehimmel med forskellig udvikling, dvs. nogle er blege, andre lyser klare dvs. let røde og meget røde.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Case 3:
Jonas 6 mdr. Forkølet 1 uge. I går tilkommet feber. Græd meget i nat. Hvad vil du spørge om?

A

Temperatur og hvordan har hun målt? Kontaktbar? Våde bleer? Spiser og drikker?

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Case 3:
Jonas 6 mdr. Forkølet 1 uge. I går tilkommet feber. Græd meget i nat.
Tp. 38,2. Hænger på armen. God kontakt, men lidt pylret, specielt når han ligger ned. Otoskopi rød frembulende højre trommehinde. Ingen udslæt eller andre objektive fund.
Diagnose?

A

Otitis media (betyder ikke at der er bakterie, nej det er inflammation).

Kan have røde frembuleden trommehinder af at græde og græder pga. inkarcereret hernie. Så det skal udelukkes

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad kan små børn, der græder fejle ud over otitis media?

A

UVI, inkarcereret hernie

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvornår er antibiotika indiceret ved akut otitis media?

A
  1. Alle børn < 6 mdr.
  2. Alle børn < 2 år med dobbeltsidig infektion
  3. Alle børn med øreflåd bør som regel behandles med AB
  4. Alment påvirkede patienter med AOM og svære symptomer bør altid behandles med antibiotika

Alment upåvirkede børn > 2 år uden øreflåd kan ses an uden antibiotika i op til 3 døgn.
Alle børn: husk smertebehandling, også ved antibitioka, (opfølgning og evt. tympanometri)

Drænbørn:
Acceptabelt at se an i 1-2 døgn uden antibiotika, hvis det flyder med klart vandigt sekret.
Hvis dag 3-5 og/eller tyktflydende pus så opstart antibiotika øredråber.
Ved alment påvirket barn og/eller temperatur > 38,5 suppleres med peroral antibiotika

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Angiv symptomer og klinik på et barn med påvirket almen tilstand

A
  • Dårlig kontakt
    • Slapt barn
    • Smertepåvirket
    • Feber i lang tid
    • Vejrtrækning: hyppig, indtrækninger, lyd
    • Væskeindtag/vandladning => 3 våde bleer per døgn (ikke gennemvædet, bare urin)
    • Væsketab: opkastning/diarré
    • Hudfarve/udslæt
      Grædende/utrøstelig
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad skal man vurdere når man skal se om et barn har en påvirket almen tilstand?

A
  • Bevidsthedsniveau: taler og reagerer normalt?
  • feber og/eller smerter?
  • vejtrækning?
  • Væskeindtag/vandladning
  • Væsketab: opkastning/diarré
  • hudfarve/udslæt
  • grædende/utrøstelig
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Beskriv Akut Bakteriel Cervikal Lymfadenitis

A

Sammenlignet med andre aldersgrupper hyppig hos førskolebørn. Det kan enten være
1. unilateralt. Så er det relativt ofte bakteriel infektion med enten staph aureus, GAS, mundhuleflora (strep/anaerobe)
2. Bilateralt. Så er det oftest viral infektion f.eks. Rhino-, adeno-, influenza-, enterovirus, HSV, EBV!, CMV!, mycoplasma, GAS. Hvis der er 3 dages feber så tænk parvovirus eller (MFR vaccine). Spørg hvornår de er blevet MFR vaccineret fordi det kan give lymfeknude betændelse
Følgende kan også give bilateral: morbilli, parotis epidemica, rubella!, difteri

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Angiv hvornår man mistænker at en lymfeknudehævelse er viral og hvornår den er bakteriel

A

Jo mere asymmetri jo større risiko for bakteriel. Jo mere symmetrisk så virus.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Angiv antibiotika valg ved unilateral bakteriel infektion.

A

-Hvis der er samtidig tonsilitis/pharyngitis så penicillin
- Ved andre tilfælde så skal man dække for S aureus
- Overvej kombination m metronidazol

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Case 4:
Almen praksis. Mor ringer til sekretær.
Sofia 2 år. Høj feber og hoste i 3 døgn. Leger og drikker, våde bleer. Mor bekymret for den høje temperatur. Sofia får akuttid kl. 9 samme dag.
Hvorfor skal Sofia komme idag i akuttiden?

A

Vi er bekymret at hun har høj feber og hoste, men ingen forkølelse.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvornår skal man søge lægekontakt hos små børn?

A

Tommelfingerregel: Blot ét af nedenstående udover feber bør føre til lægekontakt hos små børn
=> sløvhed, opkast/diarré, nedsat væskeindtag eller bekymring

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Case 4:
Sofia 2 år. Høj feber og hoste i 3 døgn. Leger og drikker, våde bleer. Mor bekymret for den høje temperatur. Sofia kommer ind på akuttid.
3 døgn feber, i nat 39,2 og til morgen 38,7. Drikker godt, våde bleer. Hoster konstant, værst om natten. Mor er bekymret for lungebetændelse.
Objektivt: vågen, god kontakt, %NRS, huden varm og tør, ingen cyanose, let stødende vejtrækning med spil af alae nasi, intercostale indtrækninger, RF 50, virker klinisk normohydreret.
Hvad er vi bekymret for? Hvad gør vi?

A

Vi er bekymret fordi hun har indtrækninger og høj RF. Hun kan hurtigt vælte.
Storebror på 4 år er med.
Hun skal indlægges.
Vi kan ikke lade en mor køre ind som alene forældre når barnet er respiratorisk påvirket. De skal hentes i ambulance eller have nogen til at køre dem.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Beskriv symptomer og tegn fra de nedre luftveje hos børn som vi er bekymret for

A

Fokale symptomer og tegn fra nedre luftveje:
- Lyd: forlænget expirium/expiratorisk stridor
- Vejtrækning: takypnø/dyspnø, indtrækninger
- Auskultation/perkussion: krepitation, bronkial, dæmpning
- lever og/eller milt: flyttet/forstørret/øm
- opkastninger/diarré

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Angiv symptomer, fund og behandling til bronchiolitis og non-bakteriel pneumoni hos under 2 årige

A

Symptomer: nedsat spise/drikke evne

Fund: takypnø, indtrækninger, stødende eller hvæsende respiration. Spredt krepitation, forlænget ekspirium, hyperinflation, atelektase.

Behandling: NaCl drypning af næse, overvej sugning, ilt, nCPAP, sondeernæring hvis NaCl ikke virker/er nok.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Angiv tegn på bakteriel pneumoni hos børn

A
  • Feber- og almensymptomer
  • Symptomer på nedre luftvejsinfektion (takypnø, dyspnø, stødende respiration, hoste, +/- ekspektoration, indtrækninger, spil af alae nasi)
  • Krepitationer, steoskopisk tegn på konsolidering, pleuraeffusion
  • Smerter, evt. abdominal/skulder/nakke smerter
  • Ekstrapulmonal infektion f.eks. Sepsis, bakteriæmi
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Case 4:
Sofia 2 år. Høj feber og hoste i 3 døgn. Leger og drikker, våde bleer. Mor bekymret for den høje temperatur. Sofia kommer ind på akuttid.
3 døgn feber, i nat 39,2 og til morgen 38,7. Drikker godt, våde bleer. Hoster konstant, værst om natten. Mor er bekymret for lungebetændelse.
Objektivt: vågen, god kontakt, %NRS, huden varm og tør, ingen cyanose, let stødende vejtrækning med spil af alae nasi, intercostale indtrækninger, RF 50, virker klinisk normohydreret.
Inde på børneafdelingen.
Leukocytter + diff: leukocytter 22, neutrofile 18, lymfocytter 3.
CRP 125
S/B pH 7,32. pCO2 6,7. pO2 4,6. Bikarbonat 23.
Rtg. af thorax viser

Hvad fejler Sofia? Behandling?

A

Stor sandsynlighed for at det er en bakteriel infektion pga. CRP 125.
A-gas => respiratorisk acidose
Infiltrat på røntgen så bakteriel pneumoni.

Behandling:
Iv ved septisk eller ved samtidig purulent
Ellers så peroral ofte amoxicillin. 5-7 dage. Dog skal Sofia havde været feberfri i et døgn før man stopper med AB.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Når du vurderer et barn i akut tid hvad skal du huske?

A
  • Allergi
    • Medicinindtag
    • Kendt aktuel/tidligere sygdom
    • Aktuelt indtag (måltid, væske)
    • Ekspositioner (inkl. Traumer, rejser)

Kan udløsende årsag identificeres?
Hvordan skal barnet behandles?
Skal der tilkaldes assistance?

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Angiv eksempler på god almen tilstand hos et barn

A
  • vågen og god kontakt
  • kan afledes og trøstes
  • drikker og tisser
  • god kulør
  • leger
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Angiv eksempler på dårlig almen tilstand hos et barn

A
  • sløv, omtåget, dårlig kontakt
  • kan ikke afledes/trøstes
  • drikker/tisser sparsomt
  • bleg
  • leger ikke
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Du er sekretær i en almen praksis. Du bliver ringet op af en forældre om deres barn. Hvornår skal et barn sendes direkte ind til lægen eller der ringes 112?

A
  • bevidsthedspåvirkning, stønnende, slap, svært at vække eller helt ukontaktbart
  • NRS, dvs. kan ikke kigge på navlen
  • Blå/mærkerød/lilla pletter, der ikke svinder ved tryk
    1. gangs feberkramper
  • feberkramper, der ikke stopper
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Du er sekretær i en almen praksis. Du bliver ringet op af en forældre om deres barn. Hvornår skal et barn ses hurtigst muligt af lægen?

A
  • drikker mindre end 1/3 af normalt, tisser sparsomt, under 3 våde bleer per døgn
  • stille og passivt barn. Ikke opmærksom, uinteresseret i omgivelserne
  • jamrende eller vedvarende utrøstelig
  • specifikke symptomer på alvorlig sygdom: meget hurtig eller besværet vejtrækning, udtalte mavesmerter, flankesmerter eller ledsmerter
  • alder under 3 mdr.
  • kendt svær sygdom: nedsat immunforsvar, hjertesygdom etc.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Du er sekretær i en almen praksis. Du bliver ringet op af en forældre om deres barn. Hvornår skal et barn ses af en læge indenfor 24 timer (rutine)?

A
  • specifikke symptomer på mildere sygdom: øresmerter, halssmerter
  • alder under 6 mdr
  • feber i over 3 døgn
  • tilbagevendende feber
  • bekymrede forældre
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Du er sekretær i en almen praksis. Du bliver ringet op af en forældre om deres barn. Hvornår skal et barn blive hjemme og observeres?

A
  • god almen tilstand
  • ingen specifikke faresignaler
  • forældre med god vurderingsevne og trygge ved hjemmeobservation
34
Q

Hvordan stiller vi en diagnose?

A
  • ANAMNESE!!
    • Objektiv undersøgelse
    • Blodprøver og mikrobiologiske undersøgelser => Overvej hvad vi får ud af det? Hvad får barnet ud af det?
    • Røntgen => Overvej hvad vi får ud af det? Kan det skade barnet?
35
Q

Hvad skal man huske at fortælle patienterne om komplikationer der kan opstår?

A

Komplikationer sker ikke kun pga. forkert behandling. Det kan ske lige meget hvad. Det er ikke altid at det går godt men de fleste gange gør det.

36
Q

Hvad kan man se af normal anatomi på rtg. hos børn op til 3-4 år?

A

Hos børn op ti 3-4 år så kan man hos nogle se thymus på røntgen.

37
Q

Hvordan ser man forskel på atelektase og infiltrat på rtg?

A

Atelektase er et stykke lunge der er faldet sammen. Det trækker i det omgivende væv f.eks. Er hjertet og mediastinum trukket mod atelektasen. Ved meget udtalt atelektase vil diafragma kuplen være trukket op. Atelektase går også helt ud til pleura.
Infiltrat er fortykket (lyst) område på rtg. Ligner en snotklat eller svamp der spreder sig. Går ikke ud til pleura og trækker ikke i omgivende væv.

38
Q

Hvornår kan man se interlobær spalter på rtg.?

A

Interlobær spalter er kun synlige hvis der er væske i dem.

39
Q

Hvornår skal man lave akut radiologisk diagnostik på børn?

A
  • manglende effekt af nCPAP, ilt, inhalation
  • svær klinisk sygdom f.eks. (potentielt) intensiv behov
  • Mistanke om behandlingskrævende komplikationer f.eks. effusion, empyem, abscess
  • fokusjagt ved mistænkt bakteriel infektion (specielt ved kort anamnese eller/og påvirket barn)
40
Q

Hvornår skal man lave subakut radiologisk diagnostik på børn?

A
  • recidiverende pneumoni
  • vurderet behov for iv antibiotika
  • udeblivelse af ventet effekt af behandling
  • fokusjagt ved feber af ukendt årsag
41
Q

Hvornår er bakteriel pneumoni meget sandsynlig på røntgen? (hvilke fund ses)

A
  • konsolidering og/eller udbredning svt. hele lungen, en lungelap eller en del af en lap
  • rundinfiltrater/infiltrater med konveks afgrænsning
  • pneumatocele, pleuraeffusion eller absces
42
Q

Hvornår er non bakteriel årsag mere sandsynlig (fund på røntgen)?

A
  • perihiliære infiltrater med eller uden hyperinflation/airtrapping
  • atelektaser (også lobære)
43
Q

Hvilke bakterier og virus skal man PCR teste for ved et barn under 6 mdr. med nedre luftvejssymptomer og fortsat indlæggelse?

A
  • PCR for adenovirus, RSV, influenza A+B, parainfluenza type 3
  • PCR for kighoste (bordetella pertussis og B parapertussi, specielt hvis afebril, hosteanfald og/eller apnø/cyanose, obs lymfocytose)
44
Q

Hvilke bakterier og virus skal man PCR teste for ved et barn under 3-4 måneder der er afebril, hoster, takypnø, krepitation, eosifnofili og længerevarende konjunktivitis fra 5-14 dage?

A

PCR for C trachomatis

45
Q

Hvilke bakterier og virus skal man PCR teste for ved et barn over 24 år (evt. 6-24 mdr. med “familieanamnese”) med feber og krepitation og/eller lungeinfiltrat, specielt hvis der samtidig er pharyngitis og/eller akut otitis media samt nær normal leukocyttal?

A

PCR for MR pneumoniae

46
Q

Hvornår og hvad skal man gør før man opstarter på empirisk antibiotika behandling for pneumoni eller sepsis hos pt. med luftvejssymptomer?

A
  • hos “dårlige” børn skal man lave bloddyrkning, ekspektorat/trakealsekret til D+R
  • hos børn over 4 år uden “klassisk” pneumoni skal man også PCR for M pneumonia
47
Q

Hvad skal man overveje at pode for ved svært syge børn (luftvejssymptomer) ?

A

Pneumocytser, chalmydia pneumoniae, legionella, virologiske us.

48
Q

Beskriv E.coli

A
  • Gram negativ stav
  • Findes som en del af normalfloraen i tarmen
  • Kan forårsage
    § Neonatal meningit, K1 stammen
    § UVI (80% af UVI hos børn er e. coli)
    § Sepsis (10% af pædiatrisk bakteriæmi)
  • Den er oftest følsom for
    § Pip Tazo
    § Gentamicin
    § Cefuroxim
49
Q

Beskriv meningokokker

A
  • Gram negative diplokokker
  • Findes som en del af normalfloraen i svælget hos 5-15% af befolkningen
  • Kan forårsage
    § Purulent meningitis (22% af meningitter hos børn i 2017)
    § Bakteriæmi og sepsis
    § Abdominalia (sjældent)
  • Den er følsom for
    § Penicillin
    § Ceftriaxon/cefotaxim
50
Q

Beskriv pneumokokker

A

○ Gram positive diplokokker
○ Hyppigste årsag til samfundserhvervet pneumoni
○ Asymptomatisk bærertilstand hos 20-40% af børn
○ Kan forårsage:
§ Pneumoni (hyppigt)
§ Purulent meningit (41% af børn med meninigitis i 2017)
§ Øvre luftvejsinfektion
§ Næsten alle typer af infektioner
○ Som oftest følsom for Beta-laktam AB herunder penicillin

51
Q

Beskriv staphylococcus aureus

A

○ Gram positive kokker i hobe
○ Findes som del af normalfloraen i næsen hos 30% af befolkningen
○ Kan forårsage
§ Ostit og artrit
§ Fremmedlegeme infektioner
§ Hud og bløddelsinfektioner - impetigo (børnesår) er hyppig
§ Kan give næsten alle typer af infektioner
§ Toksin medieret sygdom: TSS og SSSS
○ Den er som oftest følsom for
§ Dicloxacillin
§ Cefuroxim

52
Q

Beskriv streptococcus pyogenese, GAS

A

=gruppe A streptokokker
○ Gram positive kokker i kæde
○ Asymptomatisk bærertilstand børn ca. 15%
○ Kan forårsage
§ Tonsilitis (Hyppig)
§ Artritis (10%)
§ Bløddelsinfektioner (sjældent)
§ Toksin medieret sygdomme som TSS
○ Den er følsom for Penicillin

53
Q

Case 5:
Camilla 1 1/2 år. Mor ringer til vagtlægen lørdag aften.
Syg med høj feber siden i morges. Tiltagende sløv. Hvad vil du spørge om?

A

Våde bleer, føde og væskeindtag, kontaktbar?

54
Q

Case 5:
Camilla 1 1/2 år. Mor ringer til vagtlægen lørdag aften.
Syg med høj feber siden i morges. Tiltagende sløv.
Tp 39,7. Vil ikke spise og drikke. Sidste time blevet mere sløj og mor føler der ikke rigtigt er blikkontakt.
Hvad gør du nu?

A

??????
Hvis man mistænker meningitis så skal egen læge opstarte antibiotika inden indlæggelse, HVIS det tager lang tid før en ambulance kan komme.

55
Q

Beskriv sepsis hos børn

A

Sepsis er spredning af bakterier i blodet til organer og giver organpåvirkning.

De bakterier og virus der giver sepsis er meningokokker, pneumokokker, GBS, E.coli og andre enterobakterier, S aureus, GAS, KNS

Der findes ingen gode kriterier for hvornår man kalder det sepsis hos børn.
Man skal have en lav tærskel for behandling og en høj grad af opmærksomhed.

56
Q

Beskriv mortaliteten for børn med påvist bakteriæmi

A

Lav mortalitet < 1% hos pt. uden organsvigt-
Høj mortalitet 15-20% hos pt. med organsvigt

57
Q

Beskriv purulent meningitis

A
  • Forårsages af bl.a. meningokokker og pneumokokker (svælgflora). Når det er pga. meningokokker har de ofte kort anamnese og når det er pga. pneumokokker har de ofte lang anamnese. Nogle gang opdager man det først hos børn der er indlagt på dag 2. eller som har været hos egen læge, vagtlæge og så indlagt. De havde ikke meningit men har udviklet det undervejs. Derfor fortæl advarselssymptomer som de skal reagere på
  • Det kan også være forårsaget af E coli eller GBS (vaginalflora).

Symptomerne er feber (eller hypotermi), nedsat føde/væskeindtag, hovedpine/irritabilitet, opkastning, lysskyhed, bevidsthedspåvirkning
Klinisk findes petekkielt udslæt, makulopapuløst udslæt. Nakke/rygstivhed, spændt fontanelle, opistotonus, kramper. De er ikke NRS i begyndelsen af sygdomsudviklingen. De kan også udvikle sepsis

58
Q

Beskriv meningokoksygdom

A
  • Det forårsages af neisseria meningitidis (svælgflora)
  • Man skal mistænke det ved petekkielt udslæt (og feber), især hvis samtidig
    ○ Påvirket almentilstand
    ○ Både vena cava superior og inferior område
    ○ Elementer > 2 mm
    ○ Kapillærrespons > 3 sek
    ○ NRS eller spændt fontanelle
59
Q

Hvornår skal man mistænke meningokok sepsis?

A

Mistænk meningokok sepsis ved cirkulatorisk symptomer, feber og makulopapuløst udslæt!

60
Q

Hvilke slags petekkier skal man især være bekymret for?

A

Jo mere distalt petekkier sidder så bliv bekymret.
Petekkier der er store.

61
Q

Beskriv visitation og præhospital behandling ved meningitis/meningokoksygdom

A

Kald 112, kørsel 1. Om muligt lægeambulance.
Præhospital behandling bør ikke forsinke ambulanceafgang.
Behandling ved mistænkt meningokoksygdom hos medtaget patient og truende cirkulationssvigt:
- iv benzylpenicillin 0,1 MIE/kg (max 5 MIE) eller ceftriaxon 100 mg/kg (max 4 g), sidstenævnte altid ved penicillinallergi. Hvis iv adgang ikke mulig så opbland i lidokain.
- NRS pt gives før opblanding af antibiotika Solu-medrol 0,8 mg/kg iv.
- Hos shockeret eller præchokeret patient (tachycardi, nedsat centralt kapillærrespons og påvirket sensorium) gives isotonisk NaCL 10 ml/kg som bolus, gentages til effekt.

Enhver patient, hvor der på grund af ovenstående, gives præhospital behandling, bør ledsages til hospital (ventilation, væskebehandling af shock, behandling af evt. kramper)

62
Q

Case 6:
Mor ringer til egen læge. Mohammed 1 år og 3 mdr. 3 dage febersyg primært med opkastninger. Spist sparsomt, men drukket og tisset.
Seneste døgn fortsat opkastninger, tilkommet vandtynd diarre, tiltagende slap og sløv, drikker ikke meget.
Mohammad får en akut tid kl. 9

Hvad vil du være særligt opmærksomhed på?

A

Hudturgor, farver, køligt perifer som tegn på dehydrering, kapillær respons centralt

63
Q

Beskriv virus diarre.

A

Virus diarre er meget almindeligt. De hyppigste er Rotavirus og norovirus. Rotavirus er ofte børnene men ikke de voksne, fordi man bliver immun efter et par gange. Hvis alle voksne og børn er syge så er det norovirus.
De mindste børn er syge i længere tid fordi de ikke har haft det før.

64
Q

Er BT et godt vital parametre hos børn?

A

BT er ikke god parametre hos børn fordi de holder den lige indtil de crasher.

65
Q

Hvad mister man mest væske af; diarre eller opkastninger?

A

Man mister meget mere væske ved diarre end opkastninger.
Man skal rehydrere 10 ml/kg pr. afføring og 2 ml/kg per opkast.

66
Q

Må man give cola til børn med diarré?

A

Cola er IKKE godt til små børn ved diarre. Giv fortyndet æblejuice, saltkiks, is, vand, mælk. Tilbyd dem noget hele tiden. => for at forhindre dehydrering.
Brug en sprøjte i munden.

67
Q

Hvordan behandles mild dehydrering?

A

Oral rehydrering 60 ml/kg 3-4 timer derefter fortsat amning/MME/normal kost

68
Q

Hvordan behandles moderat dehydrering?

A

Oral rehydrering 80 ml/kg 3-4 timer derefter fortsat amning/MME/normal kost

69
Q

Hvordan behandles svær dehydrering (påvirket = Barnet er typisk takykard, bevisthedspåvirket mm.)?

A

Parenteral rehydrering 10 ml/kg (< 10 min) /30 min. Det gentages indtil normal puls, bevidsthedsniveau mm.
Vær OBS på prøvesvar for om barnet er hypo-/iso-/hyper- natriæmisk dehydreret.

70
Q

Beskriv Hæmolytisk uræmisk syndrom (HUS)

A
  • Opstår pga. E coli (STEC, VTEC eller EHEC, alle er de samme)
  • Det er en fødevarebåren infektion pga. forurenet madvare.
  • Opstår pga. giftstof fra E coli. Toksin medieret med enten shigatoksin 1 eller shigatoksin 2. Shigatoksin 2 giver syndromet
  • Symptomer: hæmolyse, trombocytopeni og nyresvigt
  • Der er 500 tilfælde af STEC infektioner i DK i 2018. Der er 21 tilfælde af hæmolytisk uræmisk syndrom (Medianalder 9 år).
71
Q

Beskriv impetigo (børnesår)

A

Impetigo er en overfladisk infektion som er direkte bakteriemedieret.
Man kan have børnesår med og uden bulløe (væskefyldte bylder).
- Bulløs impetigo er pga. epidermolytisk toxin A eller B.
- Ved klassisk impetigo ses sår med tørre skorper der er honningfarvet. Dette er pga. s. aureus/GAS.

Behandling med vand og sæbe er vigtigst!

72
Q

Beskriv erysipelas (rosen)

A
  • Det er en dermal og (superficielt) subcutan direkte bakteriemedieret infektion.
  • Symptomer: unilateral hud infektion, som ofte er eleveret og skarpt afgrænset. Ofte sommerfulgeområdet men kan være hvor som helst.
  • Det er forårsaget af gruppe A streptokokker
  • Behandles med penicillin
73
Q

Hvad er forskellen på impetigo, erysipelas og cellulit?

A

Impetigo er i det øverste lag af huden. Erysipelas er i det næste lag. Cellulit er i det næste.

74
Q

Beskriv cellulitis

A
  • Det er en dermal og (superficielt) subcutant direkte bakterimedieret infektion.
  • Symptomer: ødem men ikke elveret skarp afgrænsning, ofte det ene øje. Der kan ses otitis externa
    Hvis det er i ansigt og submandibulært så er det pga. staph aureus, streptokokker gruppe A (evt. B), pneumokokker eller haemophilus influenzae.

Behandles med cephalosporin

75
Q

Beskriv en knogle-, led- eller muskelinfektion:

A

Symptomer: ekstremitets- eller ledhævelse. Uvilje mod at bruge ekstremitetet. Uvilje til at støtte, stå eller sidde.
De yngste børn er oftest upåvirket men kan ikke bruge et arm eller et ben. Ældre børn vil bruge ekstremitet men har ondt.
Det opstår ofte efter barrieredefekt på hud eller svælg og kan være pga. staph aureus, strep pyogenes eller kingella kingae.

76
Q

Beskriv Staphylococcal scalded skin syndrom

A

Det er toksinmedieret

Symptomer: Diffus rødme og ømhed i huden. Bullae der brister. Nikoskly tegn => hvis man laver et træk på huden kan huden bevæge sig af (Gør ondt så skal ikke gøres). Afskalning.

Findes også i en mild form kaldet scarlatiniform erythrodermi.

77
Q

Beskriv symptomer ved scarlatiniform erythrodermi

A

Symptomer: Rødme der gør ondt. Nonpurulent konjunktivitis. Revner og sprækker omkring øjne og mund. Afskalning.

78
Q

Beskriv scarlatina

A

Det er toxinmedieret. Det ses ved GAS pharyngitis/tonsilitis.
Symptomer: Røde udslæt der starter på truncus og breder sig ud derfra. Udslættet føltes som sandpapir. Udslættet ses især i armhule og lysken. De er blege om munden.

79
Q

Beskriv Toksisk shock syndrom

A
  • Kan forårsages af s. aureus (TSST-1 og enterotoxin A,B, C m.fl) og s. pyogenes (scarlatina toxin, erythrotoxin, pyogenic toxin C), dvs. både stafylokok og streptokok kan give det.
    Der sker cytokinstorm.

De har kapillærlækage og vævskade. De kan gå i shock.

Diagnostiske kriterier: feber, hypotension, makulært erythem, varierende grad af organ svigt

Det udredes med biokemi, mikrobiologi, billeddiagnostisk.

Det behandles med:
- kirurgisk drænage hvis inficerede compartments
- antibiotika (højdosis betalaktam (cefur/mero/peni) + clindamycin)
- immunoglobulin
- understøttende intensiv behandling

80
Q

Beskriv Kawasaki sygdom

A
  • Er en vaskulit som ligner en akut virus infektion
  • Manglende effekt af antibiotika, uforklaret feber af over 4 dage, så har man også minimum 4 af følgende:
    ○ Bilateral non-purulent konjunktival injektion
    ○ Rød på mund og svælg: pharynx, læbe, hindbærtunge
    ○ Ødem og udslæt på hænder og fødder.
    ○ Udslæt på krop og ekstremiteter uden vesikler
    ○ Cervikal lymfadenopati (>1,5cm)
81
Q

Hvordan kan kingella kingae sprede sig?

A

Kingella kingae kan sprede sig hæmatogent og sætte sig i en knogle eller led hos børn. KUN i artrit hos børn.

K8 Kvinde, mor og barn (58 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions