Human Reproduktion Flashcards

1
Q

Hvem er de frivillige ufrugtbare?

A

Der der tager svangerskabsforebyggelse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvem er de ufrivilligt frugtbare?

A

Provokerede aborter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvem er de ufrivilligt ufrugtbare?

A

infertile

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvilke mennesker behandles på en fertilitetsafdeling?

A
  • Heterologe par
  • Homologe par
  • Enlige
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvor mange af 20-25 årige opnår graviditet indenfor 1 år? Hvor mange af restgruppen opnår graviditet indenfor det følgende år?

A

85%
50% af restgruppen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Beskriv fertilitet hos kvinder med alderen

A

Jo ældre man bliver jo sværre bliver det at blive gravid
Hvis man er 40 år så har der halv så stor chance for graviditet end 35 år

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Beskriv en sædundersøgelse

A

Almen praktiserende læger kan godt bestille sædprøver, de henviser dog til fertilitetsafdelingen på sygehuset.
Hvis en sædprøve har nedsat kvalitet så skal man lave en mere sædprøve fordi de kan variere fra gang til gang.
Man kan undersøge om acrosom membranen på sædcellen gør som den skal.
Man kan undersøge om der er antistoffer på sædcellen som gør at de klumper sammen. Kvinden kan også have antistoffer i sin livmoder som gør at sædcellerne klumper sammen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Angiv WHO referenceområder ved sædkvalitet

A

Volumen≥1,5 ml
Spermatozo-koncentration≥15 mio/mL
Motilitet ≥ 40% (≥32% progressivt motile)
Strict morfologi ≥ 4%
Leukocytter <1 mio/mL

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad skal man huske ved en “dårlig sædprøve”?

A

Har pt. overholdt:
- abstinenstid (3-5 dages afholdenhed er bedst)
- ingen temperaturforhøjelse (febrilia, sauna)
- Sexual arousal (øget arousal giver bedre sæd kvalitet)
- Livsstilsfaktorer (undgå rygning og alkohol)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad er aspermi?

A

Intet ejakulat

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad er azoospermi?

A

Ingen spermatozoer i ejakulat

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er oligozoospermi?

A

nedsat antal spermatozoer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad er asthenozoospermi?

A

nedsat bevægelighed

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er teratozoospermi?

A

Nedsat bevægelighed

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad er cryptozoospermi?

A

Spermatozoer kan først påvises efter centrifugering

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad omkring DNA kan føre til infertilitet hos manden?

A

DNA skader (fragmentering)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvordan kan man undersøge for DNA skader i sædprøver?

A

Ved Acridine orange i SCSA=sperm chromatin structure assay

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvordan er sædkvaliteten globalt?

A

Faldende

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad er leukocytospermi?

A

Leukocytospermi er når sædceller spises af makrofager.
- Kan enten skyldes infektion eller mange morfologisk abnorme sædceller
- Flere kliniske studier har vist korrelation mellem frie iltradikaler og motilitet
- Antibiotika er kun indiceret ved symptomer og/eller positive podninger

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad skal man overordnet udrede hos en mand med nedsat fertilitet?

A
  • hypofyseaksen (hormonerne f.eks. GnRH, FSH, LH, kønshormoner)
  • kroppens køn
  • genetisk køn
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Angiv vigtige punkter i anamnese optag ved udredninsprogram for azoospermi

A

kryptorchisme, infektioner i sædvejene, traumer, andre sygdomme.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvilke objektive undersøgelser skal laves ved udredningsprogram for azoospermi?

A

Konstitution, behåring, genitalier, evt. scrotal og/eller rectalscanning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvilke blodprøver skal man tage ved udredningsprogram for azoospermi?

A

FSH, LH, testosteron, prolactin, inhibin-B, (levertal, PSA)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvilke genetiske undersøgelser skal laves i udredningsprogrammet for azoospermi?

A

Y-deletioner, CF-mutatioener, karyotype

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvilken biopsi tager man i udredningsprogrammet for azoospermi?

A

testisbiopsi (frisk, fixeret, nedfrysning)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Angiv symptomer på klinefelter hos mænd

A
  • 6-8 cm højere end andre mænd
  • Brystudvikling pga. lav testosteron
  • 99% har testikler der ikke er større end peanuts
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Beskriv y deletioner

A
  • Y deletioner kan af og til afsløres ved karyotype-analyse, men Y mikrodeletioner kun ved DNA-undersøgelse
    -3-regioner: AZFa (Azoospermia factor a), AZFb og AZFc. Det er specielt ved deletioner i AZFc at man stadig kan påvise spermatozo-produktion
  • Y deletioner videregives til drengebørn
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Angiv hvornår det er indiceret at undersøge for cystisk fibrose mutationer?

A

Det er indiceret ved obstruktiv azoospermi og specielt ved congenit bilateral manglende ductus deferens. Ved påvisning af CF mutation hos manden er der indikation for også at undersøge hans kvindelige partner forud for behandling. Hvis begge parter bærer en CF-mutation, kan parret tilbydes præimplantationsdiagnostik.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Hvor mange cystisk fibrose mutationer kender vi?

A
  1. Især ca. 20 har klinisk betydning og hos indfødte danskere kan man påvise >90% bærere ved at undersøge for ganske få mutationer
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Hvordan udhentes sædceller (biopsi i testis)?

A

Pistomatnål eller kniv og så skærer man i testis.
Hvis der er mangel på sædceller i den friske prøve så kan man tage en bilateral testisbiopsi (opmodning til modne sædceller sker ofte kun i øer)
Åben biopsi laves hvis man har set noget suspekt eller ønsker at undersøge om der er passage gennem ducti deferentes.
Til behandling bruges en “sommerfugl” eller kliv fra epididymis eller med pistomatnål, lyserød kanyle eller kniv fra testis.

31
Q

Angiv klassificationerne ved manglende testikulær descensus

A

retentio/ectopi/retractio og unilateral/bilateral

32
Q

Hvad scanner man for ved scrotal scaning?

A

Testis vurders ift. volumen, ekkomønster og små hyperekkogene foci.
De paratestikulære strukturer skannes også (varicocele)

33
Q

Hvornår bruges rectal scanning hos mænd med nedsat fertilitet især?

A

Bruges især hvis sæden ikke kan komme ud. Nogle har cyster som blokerer.

34
Q

Hvad kan man bruge en rectal scanning til hos en mand med nedsat fertilitet?

A
  • vesicula seminalis enten dilatation eller mangel
  • prostata med abscesser, forkalkninger eller cyster
35
Q

Hvorfor synker testiklerne ned i en pung?

A
  • Mange celledelinger => mutationer (hæmofili, Y-deletioner)
  • Nedkøling => reduceret mutationshyppighed
  • Bitestikel > testikel?
  • Mutationer måske ikke altid uhensigtsmæssige
36
Q

Angiv behandlingsmuligheder ved nedsat sædkvalitet hos mænd

A
  • Kausalt: medicin, arbejdsmiljø? stramt undertøj?
  • Behandling af kryptorchisme tidligt i barndommen?
  • Behandling af infektioner .eks. klamydia
  • Hormonbehandling (hypogonadotrop hypogonadisme = mangel på LH og FSH)
  • Kirurgisk behandling af variocele (fordi variocele giver ekstra varme i pungen og kan sænke sædkvaliteten)
  • Kirurgisk behandling af obstruktion
  • Oprensning af sæd (bl.a. retrograd ejakulation pga. perifer neuropati ved sukkersyge)
  • Stimulation (vibrator/elektrostimulation)
  • ICSI (mikrosemination)
  • PESA (aged sperm from epididymis)/MESA/TESA (immature sperm from testis)/TESE
37
Q

Hvilket køn ses der flest af ved ICSI behandling?

A

piger

38
Q

Angiv indikationer for sød donation

A

Mandlig infertilitet
Enlige
Lesbiske

39
Q

Angiv udredningen ved mistanke om tubar infertilitet

A
  • HSU (Kateter op i livmoderen, hvor man sprøjter saltvand op. Så kan man se om det bevæger sig op i æggelederen. Om der er passage.)
  • Culdoscopi ( igennem fornix posterior så putter man farve i og ser om det bevæger sig ud igennem æggelederen.)/laparoscopi
  • (vandscanning/hysteroskopi)
  • HSG obsolet
40
Q

Hvad laves ved en undersøgelse af ovulation?

A
  • Hvornår sker det? Hvornår skal man have samleje?
  • Cyklus regelmæssig? (betyder ofte at der er ægløsning)
  • Hormontal (LH-test, progesteron en uge før menses, FSH 2-3 cyklusdag)
41
Q

Beskriv lidt om samleje omkring ægløsning samt ægløsning generelt

A

LH-test => ægløsning test
Når en ægløsnignstest er positiv så har man ægløsning 1/2-1 døgn senere. Så hav samleje der

Ægget er befrugtningsdygtig i 4 timer.
Det er bedre at sædcellerne kommer før ægget, da de kan overleve i flere dage.

42
Q

Hvordan kan man bruge en progesteron måling til at vurdere om der har været ægløsning?

A

Man kan måle progesteron midt imellem ægløsning og næste menstruation, så kan man se om man har haft ægløsning. Godt til at vurdere om der har været ægløsning men ikke til hvis man bruger det til at finde ægløsning.

43
Q

Angiv tilstand hvor der ses anovulation

A
  • Polycystisk ovarie syndrom (PCOS)
  • Hypothalamisk årsag (anoreksi/motion, stress => manglende menstruation og dermed ægløsning)
  • Hypofyseinsufficiens (manglende LH og FSH)
  • Kromosomanomali (Turners syndrom, XY kvinder)
  • præmatur menopause (mål AMH for ægreserve)
44
Q

Angiv kriterier for PCOS

A

Mindst 2 af følgende kriterier:
- PCO verificeret ved ultralyd: > 12 follikler i mindst et ovarium
- oligo- eller amenoré
- Hyperandrogenæmi (klinisk eller biokemisk)

45
Q

Angiv årsager til kvindelig infertilitet

A
  • endometriose
  • sperma-antistoffer i cervikal sekretet
  • manglende fertilisation
46
Q

Hvilken type fertilitetsbehandling laver man `mest af i DK ift. andre lande?

A

IVF

47
Q

Beskriv ovarian hyperstimulation syndrome

A

Dette er når der er mange follikler.
Symptomerne er væskeophobning i peritoneum og pleura, hæmokoncentrering og koagulationsforstyrrelser.
Behandling er monitorering, protein og væske peroralt, evt. ascitespunktur eller antikoagulation.

48
Q

Hvornår må man ikke give fertilitetsbehandling?

A

Man må ikke behandle hvis kvinden er 46 år eller over

Man behandler offentlig ikke kvinder når de er 41 år og mere
Man behandler kun til første barn i det offentlige. Undtagelser er æg der er frosset

49
Q

Beskriv cryopreservation af ovarie væv

A

Fryser ovarie væv ned hvis piger eller kvinder skal have kemoterapi. Man deler den i små spåner. Så kan man på et senere tidspunkt sætte det ind i ovarierne igen og så kan der dannes æg. Hvis kvinden har fået fjernet begge æggestokke så kan man sætte det nedfrosset væv på bugvæggen.

50
Q

Hvor ofte fordobles HCG?

A

Ca. hver anden dag

51
Q

Hvad kan man bruge B-Hcg til?

A

Til at vurdere om graviditeten udvikler sig som den skal (=altså stiger)

52
Q

Angiv niveauet af HCG samt fund på UL ved omkring uge 4 1/2 siden sidste menstruations 1. dag

A

B-HCG > 1000 + gestationssæk 3 mm i diameter.

53
Q

Angiv niveauet af HCG samt fund ved UL ved omkring 5 uger siden sidste menstruations 1. dag

A

B-HCG 1000-5000. Gestationssækken er 10 mm, 15 mm i diameter og der er en blommesæk.

54
Q

Angiv niveauet af HCG samt fund ved UL ved omkring 6 uger siden sidste menstruations 1. dag

A

B-HCG 5000-10000. Foster er 2-5mm med hjerteaktivitet.

55
Q

Angiv incidensen af ekstrauterin graviditet

A

2,5% af alle graviditeter

56
Q

Angiv ætiologi ved ekstrauterin graviditet

A
  • beskadigede tubae
  • endometriose
  • IUD
57
Q

Angiv symptomer på ekstrauterin graviditet

A

Graviditetssymptomer
Underlivssmerter (typisk i den ene side af underlivet)
Vekslende vaginalblødning
Symptomer opstår ofte i uge 8

58
Q

Angiv fund ved UL ved ekstrauterin graviditet

A
  • Ved gestationssæk ses der at den er asymmetrisk placeret i uterus, omgivet af hvid ring (halodannelse), ofte blommesæk.
  • ved pseudogestationssæk ses den centralt placeret i uterus. Ingen halodannelse. Aldrig blommesæk.

Graviditet uden for livmoderen kan side i ovarie, tubae og tarmkrøs.

59
Q

Angiv behandling af ekstrauterin graviditet

A

Lette symptomer: kontrol med B-hcg og UL
Moderate symptomer: methotrexat eller laparoskopi
Svære symptomer: laparoskopisk tubotomi eller salpingektomi
Evt. rhesusprofylakse

60
Q

Angiv hvorfor nogle kvinder skal have rhesusprofylakse?

A

Hvis en kvinde er rhesus negativ og får et rhesus positiv foster så kan man danne antistoffer. Så skal man have rhesusprofylakse fordi det kan skade/dræbe det næste barn.

61
Q

Angiv hvorfor en mola graviditet opstår

A

Når to sædceller går i et æg. Der vokser en masse blærer istedet for et foster (=abnormt placentavæv og intet foster)

62
Q

Beskriv mola hydatidosa

A
  • Rigeligt placentavæv med talrige blæredannelser (vindrueklase konfiguration)
  • Kraftig initial vækst af uterus og kraftigt stigende HCG initialt
  • Langvarig efterkontrol af HCG (med 14 dages interval i 6 mdr. efter at den er negativ) pga. risiko for udvikling af choriocarcinom (ses i æggestok, placenta eller testis)
63
Q

Case: 25 årig kvinde. Uregelmæssigt menstruerende, nu for første gang positiv graviditetstest. Henvises med vaginalblødning og smerter. Der ses intet synligt foster ved UL. Hvad kan være galt?

A

Ekstrauterin graviditet, spontan abort.

64
Q

Case: 25 årig kvinde. Uregelmæssigt menstruerende, nu for første gang positiv graviditetstest. Henvises med vaginalblødning og smerter. Der ses intet synligt foster ved UL.
Hvilken undersøgelse/behandling vil I vælge?

A

Følge HCG og se dens udvikling

65
Q

Angiv hyppigheden af abortus spontaneus

A

10-15% af alle graviditeter (dvs. hver 6). Man mener også at det kan være flere, fordi dette er de registrerede.

66
Q

Angiv ætiologien ved abortus spontaneus

A
  • kromosomafvigelse hos > 50%
  • uterine (septum, fibromer, synekkier)
  • Immunologiske årsager (f.eks. anticardiolipin antistoffer)
  • infektion
  • dysreguleret diabetes
  • eksogene årsager
67
Q

Angiv behandling ved abortus spontaneus

A
  • medicinsk med cytotec + smertestillende
  • kirurgisk
    Evt. antibiotika
    Evt. rhesusprofylakse
68
Q

Angiv definitionen på abortus habitualis

A

Tre eller flere konsekutive aborter i 1. eller 2. trimester

69
Q

Hvad er abortus habitualis et tegn på?

A

At der er noget mere/andet end kromosomafvigelser der gør det.

70
Q

Hvad er abortus imminens?

A

Truende abort. Blødning under graviditeten, men ikke nødvendigvis en abort

71
Q

Hvad er abortus completus?

A

Kvinden har aborteret

72
Q

Hvad er abortus incompletus?

A

En abort er ikke komplet, altså færdig. Der sidder rest væv inde i livmoderen fra en graviditet som skal fjernes.

73
Q

Hvad er missed abortion?

A

Et foster der er gået til grunde men kvindens krop har ikke aborteret.

74
Q
A