Allergiske sygdomme hos børn Flashcards
Hvad er allergi?
En immunologisk betinget overfølsomhedsreaktion
Angiv allergiske sygdomme
- atopisk dermatitis
- fødevareallergi
- astma
- allergisk rhinokonjunktivitis
- penicillinallergi
- insektstikallergi
- anafylaksi
Case 1: Axel 10 mdr. Kommer til egen læge med udslæt i ansigtet. Der er tør hud og rødme. Det klør.
Diagnoseforslag
Atopisk dermatitis (=børneeksem)
Angiv symptomer på atopisk dermatitis
- kløe
- rød og tør hud. Hos børn < 2 år sidder det i ansigt, truncus og ekstremiteternes strækkesider.
Hos børn over 2 år sidder det i bøjefurer, på hænder og fødder. - kradsninsekskoriationer
- induration
- lichenisering (forgrovning af huden)
Beskriv atopisk dermatitis
=børneeksem.
Der er nedsat hudbarriere og tør hud (nedsat evne til at binde vand i stratum corneum.
Man kan være genetisk prædisponeret.
Det er en klinisk diagnose.
Det kan være kronisk eller recidiverende forløb.
Angiv behandling til atopisk dermatitis
Trin 1: fedtcreme x2 dgl
Trin 2: fedtcreme 2x dgl. og gruppe 1-2 steroidcreme x 1 dgl. til eksemet er i ro.
Trin 3: fedtcreme x2 dgl. og gruppe 3 steroidcremer x 1 dgl.
IKKE fugtighedscreme!
Alternativt til steroidcremer kan anvendes calcineurininhibitorier: Elidel 0,1% x 2 dgl. (fra 3 mdr.) eller Protopic 0,03% x2 dgl. (fra 2 år)
Case 2: Axel 18 mdr. Kommer til egen læge pga. forkølelse, hoste og lyd på vejtrækningen.
Startede for 4 dage siden med feber og læbenæse. Nu er han afebril, næsen løber stadig og han hoster meget. I perioder “hvæser han”.
obj.: ikke alment påvirket, normal RF
St.p.: rhonci bilateralt og let forlænget expir
Hvad fejler axel?
Småbørnsastma
Angiv synonymer for småbørnsastma
Forkølelsesastma, virusinduceret astma, astmasymptomer hos småbørn
Case 2: Axel 18 mdr. Kommer til egen læge pga. forkølelse, hoste og lyd på vejtrækningen.
Startede for 4 dage siden med feber og læbenæse. Nu er han afebril, næsen løber stadig og han hoster meget. I perioder “hvæser han”.
obj.: ikke alment påvirket, normal RF
St.p.: rhonci bilateralt og let forlænget expir
Behandling ?
Inhalationsmedicin. Korttidsvirkende B2-agonist efterbehov.
Hvad er forskellen på astma og småbørnsastma hos 0-5 årige?
Småbørnsastma (virusinducerede astmasymptomer) som egentlig ikke er astma men sker pga. infektion. Hoste og hvæsen ved forkølelse. Symptomfri mellem episoder. Effekt af B2-agonist. Børnene kan vokse fra det.
Astma er hoste og hvæsen ved forkølelser, fysisk aktivitet og ofte hoste om natten. De har ofte eksem, sensibilisering for luftvejsallergener og en familiær disposition til astma og allergi. De har effekt af B2-agonist og inhalationssteroid. Diagnosen stilles når der er effekt af inhalationssteroid.
Angiv behandlingen til småbørnsastma
- Korttidsvirkende B2-agonist efter behov. Alle der får spray skal have spacer!!! Det gør at medicinen kun kommer ud ved indånding. IKKE ventoline på mixtur.
Der er ingen evidens for forebyggende effekt af lavdosis-inhalationssteroid.
Case 3: Axel 24 mdr. Hoste og hvæsen ved forkølelse og ved fysisk aktivitet (dagligt). Hoster ofte om natten. God effekt af B2-agonist på spacer, har behov ca. 1-2x dgl.
Hvad skal vi gøre?
Nu er der daglige symptomer som også udløses af daglig aktivitet. Det er tegn på astma!
- behandlingsforsøg med inhalationssteroid, for man kan ikke stille en astma diagnose hos en 2 årig. Man laver behandlingsforsøg i 2-4 mdr., ser om det virker og så stopper man igen. Hvis der er indikation for fast behandling så skal man allergiudrede.
-Allergiudrede
Hvordan udreder man for inhalationsallergener?
Enten måling af IgE i blodet eller priktest.
Et inhalationspanel inkluderer de hyppigste inhalationsallergener:
birk, græs, bynke, dyrehår, husstøvmider, udendørs skimmelsvamp.
En værdi > 0,35 kU/L er positiv men ikke nødvendigvis klinisk betydende!
Hvis man reagerer på priktest eller har forhøjet værdi på blodprøven så har man en sensibilisering. Man skal også have symptomer for den specifikke allergen for at være allergisk. Man kan godt reagere på en allergen men ikke have allergi.
Case 4: Axel 6 år. Henvist til børneambulatoriet. I fast forebyggende astma behandling siden 2 års alderen. Aktuelt Flixotide 125 mikrogram x2 og ventoline pn på spacer.
Disponeret til allergi. Tidligere haft atopisk dermatitis.
Ønsker allergivaccination.
Hvilke problematikker har vi?
Vi skal finde ud af om han har astma og hvis ja om han får den rigtige behandling. Dette gør vi ved at stoppe behandlingen for at se om symptomerne kommer igen. Man kan nemlig ikke lave spirometri på en 6 årig.
Vi skal finde ud af om han har allergi.
Vi skal optimere høfeber behandling.
Hvornår skal man mistænke astma?
Ved symptomer som besværet pibende/hvæsende vejtrækning og/eller hoste om natten, ved fysisk aktivitet, forkølelse og udsættelse for allergener eller irritanter.
Beskriv resultater på spirometri ved astma
FEV1 < 80% forventet eller z-score < -1,65
Hvordan stilles diagnosen astma?
En eller flere:
- positiv bronkodilatatortest (>10% stigning i FEV1 i %forventet efter B2-agonist). Dette er det samme som positiv reversibilitetstest (>12% stigning i FEV1 i liter efter B2-agonist)
- positiv anstrengelsestest (> 10% fald i FEV1 i liter)
- positiv bronkial provokationstest (metacholin, mannitol, kold luft)
- effekt af inhalationsteroid (>10% stigning i FEV 1 i % forventet = steroidrespons)
Hvorfor er astma en svær diagnose at stille?
Man har ikke nødvendigvis astma hver dag. Så man kan have astma men have negativ bronkodilatatortest
Er denne bronkodilatatortest positiv (dvs. har pt. astma)?
Baseline:
FVC 3,50 98%
FEV1 2,51 83%
FEV1/FVC 72%
Efter:
FVC 3,65 102%
FEV1 3,05 101%
FEV1/FVC 84%
Bronkodilatator kigger på FEV1.
FEV 1 efter - FEV1 før
101%-83%=18% dvs. positiv da den er over 10%.
Pt har astma
Beskriv behandlingen af astma
ALLE har en korttidsvirkende B2-agonist (DE BLÅ). Den bruges ved behov når man har symptomer (PN).
Forebyggende behandling er Inhalationscorticosteroider (ICS). De er orange, gule eller brune. De skal have dem fast 1 til 2 gange om dagen.
Rød eller lilla er kombinationspræparat.
Turkis er LABA.
Patienterne ses til kontrol og så justerer man behandling.
Beskriv målet for astmabehandling
- symptomkontrol, dvs. kunne opretholde normalt funktionsniveau
- reducere exacerbationer og død
- få normal lungefunktion
Man vurderer hver 4-6 mdr om patienten har:
- astmakontrol
- delvis kontrol
- ikke-kontrolleret astma
og justerer behandlingen herefter. Ved manglende astma kontrol vurderes compliance, korrekt metode og om de har astma.
Angiv differentialdiagnoser ved langvarig hoste
- astma
- recidiverende infektioner
- hyperreagerende luftveje postinfektiøst
- aspiration pga. reflux eller fejlsynkning
- tics/vanebetinget hoste
- primær ciliedyskinesi (nasal sekretion, otit, situs inversus)
- cystisk fibrose (mekonium ileus, dårlig trivsel, diabetes pga. pancreasdysfunktion, recidiverende pneumonier, sinuitis, infertilitet)
Beskriv allergisk rhinitis
Minimum to næsesymptomer:
- nysen
- kløse
- vandigt sekret
- tilsoppet næse
90% med allergisk rhinitis i pollensæsonen har også konjunktivitis. 40% af rhinitpatienter har astma.
Hvordan ser børn ud med allergisk rhinit?
- “the allergic salut” => tørrer næsen med hånden op ad
- hvid streg over næseryggen efter de har tørret deres næsen om sommeren
- røde/blå farvet rander under øjnene
- mundrespiration (evt. påvirket ansigt og tandbue). Snorker om natten. Smasker når de spiser.
Angiv differential diagnostik til allergisk rhinit
- non-allergisk rhinitis
- infektion
- adenoide vegetationer “polypper”
- septumdeviation
- fremmedlegeme
Angiv symptomer som taler imod allergisk rhinitis
- ensidige symptomer
- purulent sekret (tegn på bihulebetændelse)
- ansigtssmerter
- udelukkende nasalstenose
- symptomer fra fødlsen (kan være primær ciliedyskinesi)
- recidiverende epistaxis
Angiv symptomer på allergisk konjunktivitis
- bilaterale symptomer
- øjenkløe
- konjunktival injektion
- tåreflåd
- chemosis (hævet konjunktiva. ligner en hinde over øjet)
Angiv de vigtigste differentialdiagnoser ved allergisk konjunktivitis
- viral konjunktivitis
- øjenlågseksem
Hvad skal man huske ved allergiudredning ved allergisk rhinokonjunktivitis?
- Sammenhold anamnesen med pollenkalender
- udfør priktest eller blodprøve
- Husk at sensibilisering er IKKE lig med allergi. Mange har positiv priktest/IgE uden at have allergiske symptomer
Beskriv behandling af allergisk rhinitis
- allergensanering (hvis muligt) f.eks. fjerne sig fra kat, vaske sengetøj ved 60 grader
- antihistaminer (øjendråbe, næsespray, tablet/mixtur)
- nasalsteroid (mod tilstoppet næse)
- montelukast
- evt. immunterapi (hyposensibilisering, allergivaccination)
Beskriv hyposensibilisering
Man starter med ganske lave doser allergen der injiceres subcutant i stigende dosis en gang ugentligt i ca. 12 uger.
Vedlideholdelsesbehandling hver 6. uge i 3 år (5 år for bi og hveps)
Der er påvist langtidseffekt af allergivaccination i op til 12 år efter endt vaccination. Allergivaccination er et supplement til allergensanering og farmakologisk behandling.
Mulige allergener: græse, birk, husstøvmider, bi, hveps.