Gastroenterologi hos børn Flashcards

1
Q

Case 1: Peter 14 år. Henvist fra egen læge med mavesmerter og diarré gennem 2 mdr.
Ublodig diarré, vægttab 5 kg (fra 52 til 47kg), mavesmerter lavt i højre side efter måltiderne. Nedsat appetit.
Passer skolen uden fravær, går på toilet i pauserne.
Overvejer at stoppe til fodbold pga. manglende energi og udslæt på benene (ømt).
Objektivt: Lille, blev og spinkel. Ingen pubertetsudvikling (højde -1,8 SD, vægt -2,5 SD)
Mistanke om udfyldning lavt i højre fossa svarende til ileocøkalstedet.

Angiv “fare symptomer” hos Peter

A
  • Han har et vægttab på 5kg, dvs. omkring 10% af hans kropsvægt.
    • Langvarig diarre (over 14 dage)
    • Lokaliseret smerter (børn med funktionelle smerter har smerter diffust)
    • Han har en udfylding
    • Udslæt
    • Bleg og alment påvirket
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvordan er det med mavesmerter ved somatisk sygdom og funktionel sygdom?

A

Jo længere væk fra navlen jo mere somatisk er smerterne.
Funktionelle mavesmerter er ofte diffust ved/lige omkring navlen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad er erythema nodosum?

A

ømt, hævede, røde/lilla noduli på crus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er erythema nodosum et tegn på?

A

Det er en ekstraintestinal manifestation af irritabel bowel disease

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad skal man huske at kigge på ved mistanke om inflammatorisk bowel disease (IBD) hos børn?

A

Omkring anus fordi de har ofte skin tags, anal fissurer og andre ændringer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvornår har børn morbus crohn indtil andet er bevist?

A

Perianale forandringer, ondt i maven og diarre så har man crohns sygdom indtil andet er bevidst

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Beskriv udredningsprogrammet for inflammatorisk bowel disease (IBD)

A

Blodprøver: hæmatologi (anæmi, leukocytose), jernstatus (ferritin), inflammationsmarkører (CRP), levertal, væsketal, albumin.

Afføringsprøver: tarmpatogene, parasitter, vira. Calprotectin!!!

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad er calprotectin i afføring tegn på?

A

Infektion i tarmen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvilke (billeddiagnostiske) undersøgelser laves ved mistanke om IBD?

A

Gastroskopi + koloskopi
MR scanning af tyndtarmen
(begge i GA)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvor kan morbus crohn sidde?

A

i hele mavetarm kanalen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad kigger vi efter ved gastroskopi og koloskopi?

A

infektion i mavetarm kanalen. VI tager også biopsier og kigger efter granulomer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er granulomer i tarmen tegn på?

A

Er der granulomer i tarmen så er det enten crohns sygdom eller gastrointestinal tuberkulose.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad kigger vi efter på MR scanning af tarmen?

A

Stenose

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Beskriv behandlingen af morbus crohn

A

Den er individuel baseret på personens sygdomslokalisation og sværhedsgrad/væksthæmning.
A1. Ernæringsterapi (lever af sondemad/ernæringsdrikke i 6-8 uger)
A2. Binyrebarkhormon (solumedrol/prednisolon
B. Immun modulerende behandling (azathioprin/methotrexat)
C. Biologisk behandling (monoklonale antistoffer f.eks. anti-TNF alfa, infliximab, adalimumab, vedolizumab)

Ved svær væksthæmning, stenose og perianal sygdom er biologisk behandling det primære valg

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvordan virker ernæringsterapi på morbus crohn?

A

Det har antiinflammatorisk effekt + bedring af ernæringstilstand. Formodentlig betinget af ændring i tarmens flora/mikrobiom.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Case 2: Karen på 12 år indlægges akut pga. feber og blodig diarré x 8 i døgnet, symptomer gennem 1 uge. Smerter især i forbindelse med afføring (=tenesmi).
Hvilke undersøgelser vil du lave?

A

hgb, CRP, leukocytter, trombocytter, albumin, levertal, nyretal, jern.
Fæces calprotectin. Fæces for parasitter, vira og tarmpatogener.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Case 2: Karen på 12 år indlægges akut pga. feber og blodig diarré x 8 i døgnet, symptomer gennem 1 uge. Smerter især i forbindelse med afføring (=tenesmi).
Hgb 3,2. CRP 98. Leucocytose 21. Trombocytose. Albumin er normal.
Calprotectin 6000 mg/kg (0-50).
Afføringsprøve uden tarmpatogene, parasitter eller vira.
Hvad nu?

A

Blodtransfusion, iv antibiotika og væske. Så gastroskopi, koloskopi og MR af tyndtarmen.

18
Q

Beskriv colitis ulcerosa

A

Colitis ulcerosa er mere diffust end morbus crohn. Der er diffus blødende slimhinde med fibrin belægninger.
Voksne har ofte en venstresidig colit. Børn har ofte en pancoliti (dvs. hele colon er syg)

19
Q

Beskriv behandlingen af colitis ulcerosa

A
  • vurdering af sværhedsgrad.
    Let/moderat => 5-ASA mesalazin)
    Svær/pancolitis => binyrebarkhormon peroral eller iv

Ved manglende effekt => biologisk behandling
Ved steroid dependent sygdom => biologisk behandling
Ved manglende effekt => operation (kolektomi, stomi, pouch)

20
Q

Hvilken IBD kan man helbrede med operation?

A

Colitis ulcerosa

21
Q

Beskriv hvordan IBD er hos børn og unge

A
  • Hyppigheden af Morbus crohn og colitis ulcerosa hos børn er stigende
  • Det er sjældent pga. genetisk årsager (genetisk IBD er især børn under 6 år)
  • Der ses mere udbredt sygdom når børn diagnosticeres end ved voksne
  • Ernæringsterapi er en behandlingsmulighed ved børn med morbus crohns
  • Start biologisk behandling på et tidligt tidspunkt
  • operation kan være den rigtige løsning. Ileocøkal resektion ved morbus crohns og kolektomi ved behandlingsrefraktær colitis ulcerosa.
22
Q

Hvad skal man huske at udelukke ved børn med mavetarm symptomer?

A

Gastro infektion! F.eks. kan campylobactor give blodig afføring.

23
Q

Case 3: 5 mdr. gammel dreng. Gråd efter måltiderne. Gylper stadig meget. Faldende vækstkurve (fra +1SD til -1SD).
Indlagt 3 mdr. gammel med “kløjs” kortvarig cyanotisk da han gylpede/hostede efter et måltid. Observeres og blev udskrevet uden udredning.
Ernæres med modermælks erstatning (NAN). Amning ophørt 4 uger gammel.
Hvad skal barnet nu?

A

2 døgns observationsindlæggelse

24
Q

Case 3: 5 mdr. gammel dreng. Gråd efter måltiderne. Gylper stadig meget. Faldende vækstkurve (fra +1SD til -1SD).
Indlagt 3 mdr. gammel med “kløjs” kortvarig cyanotisk da han gylpede/hostede efter et måltid. Observeres og blev udskrevet uden udredning.
Ernæres med modermælks erstatning (NAN). Amning ophørt 4 uger gammel.
Under indlæggelse er barnet “skrålsk” (=græder og er utilpas) og gylper efter måltider, synkesmerter.
Angiv diagnose

A

Reflekssygdom

25
Q

Case 3: 5 mdr. gammel dreng. Gråd efter måltiderne. Gylper stadig meget. Faldende vækstkurve (fra +1SD til -1SD).
Indlagt 3 mdr. gammel med “kløjs” kortvarig cyanotisk da han gylpede/hostede efter et måltid. Observeres og blev udskrevet uden udredning.
Ernæres med modermælks erstatning (NAN). Amning ophørt 4 uger gammel.
Under indlæggelse er barnet “skrålsk” (=græder og er utilpas) og gylper efter måltider, synkesmerter.
Hvordan skal han udredes?

A

Urinstix for kronisk UVI da det kan give gylp/opkast/dårlig trivsel)
Blodprøver
Forsøg på mælkefri diæt
Rtg. til at afklare mistanke om misdannelse
24 timers pH måling i spiserøret
Endoskopi

26
Q

Case 3: 5 mdr. gammel dreng. Gråd efter måltiderne. Gylper stadig meget. Faldende vækstkurve (fra +1SD til -1SD).
Indlagt 3 mdr. gammel med “kløjs” kortvarig cyanotisk da han gylpede/hostede efter et måltid. Observeres og blev udskrevet uden udredning.
Ernæres med modermælks erstatning (NAN). Amning ophørt 4 uger gammel.
Under indlæggelse er barnet “skrålsk” (=græder og er utilpas) og gylper efter måltider, synkesmerter.

Urinstix ia
Blodprøver ia
Forsøg på mælkefri diæt uden effekt
Gastroskopi med let esophagitis.
pH måling med forhøjet refluks indeks på 12,3% (normal er op til 6%)

Hvad er behandling?

A

Omeprazol 10 mg i 3 mdr, derefter 5 mg i 2 uger.

27
Q

Gylper spædbørn?

A

Ja alle. Normal gylp hedder også refluks, men er ikke reflukssygdom.

28
Q

Angiv faresymptomer for reflukssygdom

A

Dårlig trivsel, vægttab, blodigt gylp

29
Q

Hvordan er behandling af reflukssygdom?

A

Primær behandling er komælksfri diæt, da der er en sammenhæng mellem refluks sygdom og mælkeallergi.
Hvis det ikek virker kan man give PPI (nexium eller omeprazol). Dog IKKE langvarigt!

Gylp og reflukssygdom er dog forbigående og aftager i løbet af første leveår

30
Q

Hvilket land i skandinavien har det største forbrug af PPI hos spædbørn?

A

Danmark

31
Q

Case 4: Nicki 10 år. Obstipation og fækal inkontinens tilstede gennem 3 år, tidligere renlig. Henvist fra egen læge da mor siger at nu må der ske noget.
Movicol junior (et brev) uden effekt.
Vil ikke bruge skolens toiletter (holder sig). Uheld især hjemme når han spiller meget computer (og holder sig).
Forældrene fraskilte, ser sjældent far.
Mor har læst om Hirschsprungs sygdom på internettet.
Hvad nu?
Faresymptomer?

A

INGEN faresymptomer.
Et bred movicol junior er ikke nok.
Brug Rom kriterierne for funktionel gastorintestinal lidelse.
Planen er pædagogisk og tålmodighed samt PEG/movicol (udtømning og vedligeholdeses behandling). Udtømning 1-2 gram PEG/kg eller klyx irectum (4 breve dagligt, samt faste toilettider
Evt. rektal UL som pædagogisk redskab for mor og barn. (forældrene kan ofte ikke forstå at børnene har uheld men er forstoppet)

32
Q

Angiv rom kriterierne for funktionelle gastrointestinale lidelser

A
  • < 3 afføringer ugentligt
  • Fækal inkontinens mindst en gang ugentligt
  • Anamnese med ekstrem tilbageholdelse af afføring
  • Anamnese med smertefuld og/eller hård afføring
  • Anamnese med kvittering af meget store mængder afføring (stopper toilet).
33
Q

Beskriv obstipation hos børn

A

Det er ekstremt hyppigt. 95-98% er funktionel obstipation og ikke organisk. Organisk er f.eks. Hirschsprung, cøliaki, misdannelser, hypothyreose.
Der er IKKE behov for udredning hvis anamnesen er klassisk og der ikke er faresignaler.
90-95% af børn med fækal inkontinens har underbehandlet obstipation.
Overvej ledsage problem ved manglende effekt af behandling: compliance, omsorgssvigt, misbrug, ADHD, mental retardering.

34
Q

Beskriv Hirschsprungs sygdom

A

Dette er manglende nerveceller i mavetarm kanalen. Dvs. manglende motilitet.
Det er medfødt.
De har oftest symptomer lige efter fødlsen.
De har:
1. sen mekonium afgang (efter 48 timer)
2. meget stort abdomen (badebold)
3. spagetti/blyant afføring
4. “medfødt obstipation” eller obstipation på amning
5. Vedvarende manglende effekt af relevant obstipationsbehandling hos større børn

35
Q

Case 5: Peter 9 år. Henvist fra egen læge med tilbagevendende mavesmerter gennem 1 1/2 år.
Kommer ikke i skole 2 ud af 5 dage per uge.
Smerterne lokaliseret omkring navlen. Startede efter en episode med gastroenteritis.
Normal afføring. Er ofte alene hjemme og spiller computer eller ser tv. Forældrene er skilte. Sparsom kontakt til far.
Skal måske gå 3. klasse om.
Er der fare signaler?

A

NEJ (ingen vægttab, blodig afføring, opkast, udslæt, langvarig diarre, udfyldning, bleg og alment påvirket)

36
Q

Hvad er behandlingen til funktionelle mavesmerter?

A

Bio-psyko-social tilgang
- forklaringsmodel for smerterne. Så de får ændret perception
- genskabe normal hverdag inkl. skoledeltagelse
- psykolog, kognetiv terapi

37
Q

Er funktionelle mavesmerter falske?

A

Smerterne er ægte for barnet, normal peristaltik føltes som smerte. De har ændret smerteperception. De bliver bange når de kan mærke at de skal på toilet.

38
Q

Hvad er strategien ved mistanke om funktionelle mavesmerter?

A
  • gennemgå anamnese mhp. faresymptomer
  • fokus på hyppigste gastrointestinale lidelser (obsitpation, cøliak, laktoseintolerans)
  • Mindre/minmal udredningsprogram (blodprøver, calprotectin)
  • Undgå en odysse af somatiske undersøgelser eller at skubbe patienten rundt i systemet
39
Q

Hvilke børn har oftest funtionelle mavesmerter og hvilke har obstipation?

A

Børn der går i skole har funktionelle mavesmerter. Børn der er mindre end skolealder har obstipation.

40
Q
A