R: Vaskulitis Flashcards
Hvad er patogenesen ved vaskulitis?
a. lokalt i karvæg, iskæmi, systemiske symptomer ved udbredt inflammation
b. lokalt i karvæg, evt. iskæmi regionalt, evt. systemiske symptomer ved udbredt inflammation
c. i karvæggene, evt. systemisk iskæmi, evt. systemiske symptomer på inflammation
d. i karvæggene, iskæmi, symptomer regionalt ved udbredt inflammation
b. lokalt i karvæg, evt. iskæmi regionalt, evt. systemiske symptomer ved udbredt inflammation
hvilken er forkert for patogenesen ved vaskulitis i karvæggen?
a. nekrose og degenerative forandringer sfa. karvægslæsion
b. sekundær inflammation
c. iskæmi regionalt
d. ofte segmentær udbredning
e. hyppigt sekundær trombedannelse
c. iskæmi regionalt
hvilket kar repræsenterer vaskulitis?
hvilke kendetegn er specielle histologiske kendetegn for vaskulitis? (4 rigtige)
a. kæmpeceller
b. nekrose forandringer
c. granulom dannelse
d. evt. forekomst af autoantistoffer i serum, ANCA
e. evt. forekomst af autoantistoffer i serum, ACPA
f. nedslag af immunkomplekser i karvæg
g. mononeuritis multiplex
a. kæmpeceller
c. granulom dannelse
d. evt. forekomst af autoantistoffer i serum, ANCA
f. nedslag af immunkomplekser i karvæg
hvilke kendetegn er specielle kliniske kendetegn for vaskulitis? (5 rigtige)
a. drophånd og dropfod
b. hæmoptyse/pulmonal blødning
c. hævelse
d. fejlstilling af led
e. mononeuritis multiplex
f. sommerfugleudslæt
g. hastigt skridende nyrefunktion
h. smerte ved palpation
i. iskæmi hos ikke disponerede
a. drophånd og dropfod
b. hæmoptyse/pulmonal blødning
e. mononeuritis multiplex
g. hastigt skridende nyrefunktion
i. iskæmi hos ikke disponerede
hvad er vaskulitis, og hvad klassificeres det efter?
Betændelse i blodkar.
Sygdommene klassificeres efter, hvor der er kar involvering . Sidder sygdommen i de store kar, så er der større risiko for, at de små kar også rammes
hvad er incidensen for kæmpecelle arteritis hos personer > 50 år?
a. 40/100.000
b. 30/100.000
c. 55/10.000
d. 20/10.000
a. 40/100.000
hvad er ratioen for kæmpecelle arteritis mand/kvinde?
a. 2:3
b. 1:4
c. 1:2
d. 1:1
c. 1:2
hvad er kæmpecelle arteritis ofte associeret med?
a. spondylartropati
b. osteoartrose
c. systemisk lupus erythematosus
d. polymyalgia reumatica
d. polymyalgia reumatica
hvor langt er et forløb med kæmpecelle arteritis ofte?
a. 1-3 år
b. 3 mdr-1 år
c. 0,5-2 år
d. 2-4 år
a. 1-3 år
hvad kan kæmpecelle arteritis ikke diagnostiseres udfra?
a. CRP
b. Billed (PET-CT, UL)
c. Biopsi
d. Billed (MR, UL)
d. Billed (MR, UL)
hvilke almen symptomer forekommer ved kæmpecelle arteritis? (5 rigtige)
a. feber
b. nattesved
c. træthed
d. depression
e. kulderystelser
f. anoreksi
g. diffuse knoglesmerter
h. vægttab
a. feber
c. træthed
d. depression
f. anoreksi
h. vægttab
hvilke kranielle symptomer forekommer ved kæmpecelle arteritis? (5 rigtige)
a. pludseligt høretab
b. hovedpine
c. tyggeklaudicatio
d. tinnitus
e. ømhed over temporal arterien
f. facialisparese
g. hæshed
h. tungeinfarkter
b. hovedpine
c. tyggeklaudicatio
e. ømhed over temporal arterien
g. hæshed
h. tungeinfarkter
hvilke kranielle symptomer forekommer ved kæmpecelle arteritis? (5 rigtige)
a. skalpømhed
b. skalpnekrose
c. skalpfibrose
d. depression
e. TCI
f. nystagmus
g. dobbeltsyn
h. pludseligt synstab
a. skalpømhed
b. skalpnekrose
e. TCI
g. dobbeltsyn
h. pludseligt synstab
hvor mange pt’er med kæmpecelle arteritis har polymyalgia reumatica?
a. ca. 1/2
b. ca. 3/4
c. ca. 2/3
d. ca. 1/4
a. ca. 1/2
hvor mange pt’er med polymyalgia reumatica har kæmpecelle arteritis?
a. ca. 50 %
b. ca. 10 %
c. ca. 5 %
d. ca. 40 %
b. ca. 10 %
hvad er incidensen af patienter med polymyalgia reumatica hos personer > 50 år?
a. ca. 100/100.000
b. ca. 10/10.000
c. ca. 110/100.000
d. ca. 110/10.000
c. ca. 110/100.000
hvad er ikke et karakteristika for proksimal myalgi?
a. ledsmerter
b. almen symptomer
c. CRP forhøjet
d. varighed 4 uger
e. eklatant effekt af prednisolon
a. ledsmerter
hvilken behandlingsstrategi benyttes til arteritis temporalis?
a. akut prednisolon 40-60 mg, der aftrappes over mdr., men kan have en behandlingsvarighed på år. Derudover osteoporoseprofylaxe
b. akut prednisolon 40-60 mg men altid MTX (methrotaxat) eller interleukin 6 inhibition til langvarig behandling, hvorved der undgåes osteoporoseprofylaxe
c. aldrig prednisolon men udelukkende MTX eller interleukin 6 inhibition (tocilizumab)
d. akut prednisolon 100 mg, der aftrappes til en langvarig behandling med 20 mg, hvorved der skal huskes osteoporoseprofylaxe
a. akut prednisolon 40-60 mg, der aftrappes over mdr., men kan have en behandlingsvarighed på år. Derudover osteoporoseprofylaxe
hvordan behandles polymyalgia reumatica og forekommer der recidiver?
a. prednisolon 30-40 mg og ofte recidiver
b. prednisolon 15-20 mg og aldrig recidiver
c. prednisolon 15-20 mg og ofte recidiver
d. prednisolon 30-40 mg og aldrig recidiver
c. prednisolon 15-20 mg og ofte recidiver
hvad er generelt for vaskulitis i mellemstore kar?
- rammer kar til organer fx nyrer
- inflammatoriske aneurisme og stenoser ses
hvad omfatter vaskulitis i mellemstore kar?
a. polymyalgia reumatica og kawasakis sygdom
b. polymyalgia reumatica og polyarteritis nodosa
c. polyarteritis nodosa og kawasakis sygdom
d. arteritis temporalis og polymyalgia reumatica
c. polyarteritis nodosa og kawasakis sygdom
Hvad er ikke en ANCA associeret vaskulit?
a. granulomatose med polyangitiis (GPA)
b. eosinofil granulomatose med polyangitiis (EGPA)
c. mikroskopisk polyangitiis (MPA)
d. nanoskopisk polyangitiis (NPA)
d. nanoskopisk polyangitiis (NPA)
hvad er karakteristisk ved granulomatose med polyangitiis?
Nekrotiserende granulomdannelse.
Massiv inflammatorisk proces, hvorved karrene kan trække sig sammen og sammenlukke
hvor forekommer granulomatose med polyangitiis ikke?
a. øvre og nedre luftveje
b. nyrer
c. lever
d. øjne
e. neuropati
c. lever
hvad er incidensen af granulomatose med polyangitiis?
a. 6/mio
b. 8/mio
c. 10/mio
d. 7/mia
b. 8/mio
hvad er debutalderen for granulomatose med polyangitiis?
a. > 50 år
b. 50-60 år
c. 40-50 år
d. > 40 år
c. 40-50 år
er ratioen mellem mænd og kvinder med granulomatose med polyangitiis lige stor?
lidt flere mænd end kvinder, men nærmest lige stor ratio
hvad er ikke en del af forløbet hos en pt med granulomatose med polyangitiis?
a. alvorlig tilstand ved debut
b. ubehandlet med høj mortalitet
c. kronisk
d. risiko for irreversible skader på nyrer, ØNH, lunger og PNS
e. risiko for irreversible skader på nyrer, lever og lunger
e. risiko for irreversible skader på nyrer, lever og lunger
hvad er EGPA?
eosinofil granulomatose med polyangitiis, der er en granulomatøs inflammation i luftvejene hos en pt med astma og eosinofili i blodet
hvad er incidensen af eosinofil granulomatose med polyangitiis?
a. 1/mio
b. 3/mio
c. 2-3/mio
d. 1-2/mio
d. 1-2/mio
hvad er debut alderen for eosinofil granulomatose med polyangitiis?
a. 20-40 år
b. 40-50 år
c. > 50 år
d. 30-40 år
a. 20-40 år
hvad er ratioen mand/kvinde for pt’er med eosinofil granulomatose med polyangitiis?
a. 2:3
b. 1:2
c. 2:1
d. 3:2
c. 2:1
hvad er ikke en standard laboratorie undersøgelse ved ANCA associeret vaskulit?
a. anæmi, hypersedimentatio
b. koagulationsfaktorer
c. nyretal (GFR, proteinuri, urin sediment)
d. ANCA
b. koagulationsfaktorer
hvilket undersøgelse benyttes ikke ved ANCA associeret vaskulit?
a. bronkoskopi med BAL
b. biopsi fra involverede organer
c. billeddiagnostik (rtg thorax, CT/MR cranium, PET-CT)
d. kreatinin clearance og nerveledningshastighed
a. bronkoskopi med BAL
hvad er ikke en induktionsbehandling ved ANCA associeret vaskulit?
a. høj dosis binyrebarkhormon
b. cyclofosfamid
c. metrotrexat
d. anti-CD20 (rituximab)
e. plasmaferese
c. methotrexat
hvad er ikke en vedligeholdelsesbehandling ved ANCA associeret vaskulit?
a. imurel
b. binyrebarkhormon
c. methotrexat
d. anti-CD20 (rituximab)
b. binyrebarkhormon
hvad benyttes ellers til at behandle ved ANCA associeret vaskulit?
a. stafylokokeradikation
b. inhalationssteroid
c. paracetamol
d. NSAID
a. stafylokokeradikation
