R: Vaskulitis

Question 1

Hvad er patogenesen ved vaskulitis?

a. lokalt i karvæg, iskæmi, systemiske symptomer ved udbredt inflammation
b. lokalt i karvæg, evt. iskæmi regionalt, evt. systemiske symptomer ved udbredt inflammation
c. i karvæggene, evt. systemisk iskæmi, evt. systemiske symptomer på inflammation
d. i karvæggene, iskæmi, symptomer regionalt ved udbredt inflammation

Answer 1

b. lokalt i karvæg, evt. iskæmi regionalt, evt. systemiske symptomer ved udbredt inflammation

Question 2

hvilken er forkert for patogenesen ved vaskulitis i karvæggen?

a. nekrose og degenerative forandringer sfa. karvægslæsion
b. sekundær inflammation
c. iskæmi regionalt
d. ofte segmentær udbredning
e. hyppigt sekundær trombedannelse

Answer 2

c. iskæmi regionalt

Question 3

hvilket kar repræsenterer vaskulitis?

Answer 3

Question 4

hvilke kendetegn er specielle histologiske kendetegn for vaskulitis? (4 rigtige)

a. kæmpeceller
b. nekrose forandringer
c. granulom dannelse
d. evt. forekomst af autoantistoffer i serum, ANCA
e. evt. forekomst af autoantistoffer i serum, ACPA
f. nedslag af immunkomplekser i karvæg
g. mononeuritis multiplex

Answer 4

a. kæmpeceller
c. granulom dannelse
d. evt. forekomst af autoantistoffer i serum, ANCA
f. nedslag af immunkomplekser i karvæg

Question 5

hvilke kendetegn er specielle kliniske kendetegn for vaskulitis? (5 rigtige)

a. drophånd og dropfod
b. hæmoptyse/pulmonal blødning
c. hævelse
d. fejlstilling af led
e. mononeuritis multiplex
f. sommerfugleudslæt
g. hastigt skridende nyrefunktion
h. smerte ved palpation
i. iskæmi hos ikke disponerede

Answer 5

a. drophånd og dropfod
b. hæmoptyse/pulmonal blødning
e. mononeuritis multiplex
g. hastigt skridende nyrefunktion
i. iskæmi hos ikke disponerede

Question 6

hvad er vaskulitis, og hvad klassificeres det efter?

Answer 6

Betændelse i blodkar.

Sygdommene klassificeres efter, hvor der er kar involvering . Sidder sygdommen i de store kar, så er der større risiko for, at de små kar også rammes

Question 7

hvad er incidensen for kæmpecelle arteritis hos personer > 50 år?

a. 40/100.000
b. 30/100.000
c. 55/10.000
d. 20/10.000

Answer 7

a. 40/100.000

Question 8

hvad er ratioen for kæmpecelle arteritis mand/kvinde?

a. 2:3
b. 1:4
c. 1:2
d. 1:1

Answer 8

c. 1:2

Question 9

hvad er kæmpecelle arteritis ofte associeret med?

a. spondylartropati
b. osteoartrose
c. systemisk lupus erythematosus
d. polymyalgia reumatica

Answer 9

d. polymyalgia reumatica

Question 10

hvor langt er et forløb med kæmpecelle arteritis ofte?

a. 1-3 år
b. 3 mdr-1 år
c. 0,5-2 år
d. 2-4 år

Answer 10

a. 1-3 år

Question 11

hvad kan kæmpecelle arteritis ikke diagnostiseres udfra?

a. CRP
b. Billed (PET-CT, UL)
c. Biopsi
d. Billed (MR, UL)

Answer 11

d. Billed (MR, UL)

Question 12

hvilke almen symptomer forekommer ved kæmpecelle arteritis? (5 rigtige)

a. feber
b. nattesved
c. træthed
d. depression
e. kulderystelser
f. anoreksi
g. diffuse knoglesmerter
h. vægttab

Answer 12

a. feber
c. træthed
d. depression
f. anoreksi
h. vægttab

Question 13

hvilke kranielle symptomer forekommer ved kæmpecelle arteritis? (5 rigtige)

a. pludseligt høretab
b. hovedpine
c. tyggeklaudicatio
d. tinnitus
e. ømhed over temporal arterien
f. facialisparese
g. hæshed
h. tungeinfarkter

Answer 13

b. hovedpine
c. tyggeklaudicatio
e. ømhed over temporal arterien
g. hæshed
h. tungeinfarkter

Question 14

hvilke kranielle symptomer forekommer ved kæmpecelle arteritis? (5 rigtige)

a. skalpømhed
b. skalpnekrose
c. skalpfibrose
d. depression
e. TCI
f. nystagmus
g. dobbeltsyn
h. pludseligt synstab

Answer 14

a. skalpømhed
b. skalpnekrose
e. TCI
g. dobbeltsyn
h. pludseligt synstab

Question 15

hvor mange pt’er med kæmpecelle arteritis har polymyalgia reumatica?

a. ca. 1/2
b. ca. 3/4
c. ca. 2/3
d. ca. 1/4

Answer 15

a. ca. 1/2

Question 16

hvor mange pt’er med polymyalgia reumatica har kæmpecelle arteritis?

a. ca. 50 %
b. ca. 10 %
c. ca. 5 %
d. ca. 40 %

Answer 16

b. ca. 10 %

Question 17

hvad er incidensen af patienter med polymyalgia reumatica hos personer > 50 år?

a. ca. 100/100.000
b. ca. 10/10.000
c. ca. 110/100.000
d. ca. 110/10.000

Answer 17

c. ca. 110/100.000

Question 18

hvad er ikke et karakteristika for proksimal myalgi?

a. ledsmerter
b. almen symptomer
c. CRP forhøjet
d. varighed 4 uger
e. eklatant effekt af prednisolon

Answer 18

a. ledsmerter

Question 19

hvilken behandlingsstrategi benyttes til arteritis temporalis?

a. akut prednisolon 40-60 mg, der aftrappes over mdr., men kan have en behandlingsvarighed på år. Derudover osteoporoseprofylaxe
b. akut prednisolon 40-60 mg men altid MTX (methrotaxat) eller interleukin 6 inhibition til langvarig behandling, hvorved der undgåes osteoporoseprofylaxe
c. aldrig prednisolon men udelukkende MTX eller interleukin 6 inhibition (tocilizumab)
d. akut prednisolon 100 mg, der aftrappes til en langvarig behandling med 20 mg, hvorved der skal huskes osteoporoseprofylaxe

Answer 19

a. akut prednisolon 40-60 mg, der aftrappes over mdr., men kan have en behandlingsvarighed på år. Derudover osteoporoseprofylaxe

Question 20

hvordan behandles polymyalgia reumatica og forekommer der recidiver?

a. prednisolon 30-40 mg og ofte recidiver
b. prednisolon 15-20 mg og aldrig recidiver
c. prednisolon 15-20 mg og ofte recidiver
d. prednisolon 30-40 mg og aldrig recidiver

Answer 20

c. prednisolon 15-20 mg og ofte recidiver

Question 21

hvad er generelt for vaskulitis i mellemstore kar?

Answer 21

• rammer kar til organer fx nyrer

- inflammatoriske aneurisme og stenoser ses

Question 22

hvad omfatter vaskulitis i mellemstore kar?

a. polymyalgia reumatica og kawasakis sygdom
b. polymyalgia reumatica og polyarteritis nodosa
c. polyarteritis nodosa og kawasakis sygdom
d. arteritis temporalis og polymyalgia reumatica

Answer 22

c. polyarteritis nodosa og kawasakis sygdom

Question 23

Hvad er ikke en ANCA associeret vaskulit?

a. granulomatose med polyangitiis (GPA)
b. eosinofil granulomatose med polyangitiis (EGPA)
c. mikroskopisk polyangitiis (MPA)
d. nanoskopisk polyangitiis (NPA)

Answer 23

d. nanoskopisk polyangitiis (NPA)

Question 24

hvad er karakteristisk ved granulomatose med polyangitiis?

Answer 24

Nekrotiserende granulomdannelse.

Massiv inflammatorisk proces, hvorved karrene kan trække sig sammen og sammenlukke

Question 25

hvor forekommer granulomatose med polyangitiis ikke?

a. øvre og nedre luftveje
b. nyrer
c. lever
d. øjne
e. neuropati

Answer 25

c. lever

Question 26

hvad er incidensen af granulomatose med polyangitiis?

a. 6/mio
b. 8/mio
c. 10/mio
d. 7/mia

Answer 26

b. 8/mio

Question 27

hvad er debutalderen for granulomatose med polyangitiis?

a. > 50 år
b. 50-60 år
c. 40-50 år
d. > 40 år

Answer 27

c. 40-50 år

Question 28

er ratioen mellem mænd og kvinder med granulomatose med polyangitiis lige stor?

Answer 28

lidt flere mænd end kvinder, men nærmest lige stor ratio

Question 29

hvad er ikke en del af forløbet hos en pt med granulomatose med polyangitiis?

a. alvorlig tilstand ved debut
b. ubehandlet med høj mortalitet
c. kronisk
d. risiko for irreversible skader på nyrer, ØNH, lunger og PNS
e. risiko for irreversible skader på nyrer, lever og lunger

Answer 29

e. risiko for irreversible skader på nyrer, lever og lunger

Question 30

hvad er EGPA?

Answer 30

eosinofil granulomatose med polyangitiis, der er en granulomatøs inflammation i luftvejene hos en pt med astma og eosinofili i blodet

Question 31

hvad er incidensen af eosinofil granulomatose med polyangitiis?

a. 1/mio
b. 3/mio
c. 2-3/mio
d. 1-2/mio

Answer 31

d. 1-2/mio

Question 32

hvad er debut alderen for eosinofil granulomatose med polyangitiis?

a. 20-40 år
b. 40-50 år
c. > 50 år
d. 30-40 år

Answer 32

a. 20-40 år

Question 33

hvad er ratioen mand/kvinde for pt’er med eosinofil granulomatose med polyangitiis?

a. 2:3
b. 1:2
c. 2:1
d. 3:2

Answer 33

c. 2:1

Question 34

hvad er ikke en standard laboratorie undersøgelse ved ANCA associeret vaskulit?

a. anæmi, hypersedimentatio
b. koagulationsfaktorer
c. nyretal (GFR, proteinuri, urin sediment)
d. ANCA

Answer 34

b. koagulationsfaktorer

Question 35

hvilket undersøgelse benyttes ikke ved ANCA associeret vaskulit?

a. bronkoskopi med BAL
b. biopsi fra involverede organer
c. billeddiagnostik (rtg thorax, CT/MR cranium, PET-CT)
d. kreatinin clearance og nerveledningshastighed

Answer 35

a. bronkoskopi med BAL

Question 36

hvad er ikke en induktionsbehandling ved ANCA associeret vaskulit?

a. høj dosis binyrebarkhormon
b. cyclofosfamid
c. metrotrexat
d. anti-CD20 (rituximab)
e. plasmaferese

Answer 36

c. methotrexat

Question 37

hvad er ikke en vedligeholdelsesbehandling ved ANCA associeret vaskulit?

a. imurel
b. binyrebarkhormon
c. methotrexat
d. anti-CD20 (rituximab)

Answer 37

b. binyrebarkhormon

Question 38

hvad benyttes ellers til at behandle ved ANCA associeret vaskulit?

a. stafylokokeradikation
b. inhalationssteroid
c. paracetamol
d. NSAID

Answer 38

a. stafylokokeradikation