O: Frakturer og luksationer på overarmen

Question 1

Hvilken slags traume mekanismer findes der?

Answer 1

• Lav-høj energi
• Direkte traume
  
  • fraktur som kommer grundet skade direkte ind på knoglen
• Indirekte traume
  
  • fraktur som kommer grundet stød fra skade andet sted end direkte på knoglen
• Patologisk
• Stress betinget

Question 2

Hvilke patienter skal man prioritere først?

Answer 2

• Multitraume
• Afklemning af:
  
  • Nerver
  • Blodkar
• Compartment
  
  • Volkman’s iskæmi.

Question 3

Beskriv den sensitive innervation af hånden

Answer 3

• Ulnaris:
  
  • 5. og 1/2 af 4.
       finger anteriort og
       posteriot.
• Medianus:
  
  • 1., 2., 3., 1/2 af 4.
    finger anteriort og
    posteriort kun
    distale del af 2.,
    3., og 4.
• Radialis:
  
  • 1., 2., 3., 1/2 af 4., finger posteriort. og sideranden af thenar.

Question 4

Beskriv n. ulnaris’ forløb

Answer 4

• Fra fascikulus medialis i plexus brachialis (C8 og Th1)
• følges med m.coracobrachialis, sammen med a.brachialis og n.medianus
• i sulcus bicipitalis medialis, sammen med a. brachialis og n.medianus
• gennem septum intermusculare medialis
• bag mediale epicondyl i sulcus n.ulnaris
• under og derefter profund for m. flexor carpi ulnaris og superficielt for m. flexor digitorum profundus
• ( ramus dorsalis til dorsalsiden af hånden )
• superficielt for fleksorretinaklet, radialt for os pisiforme
• deler sig i sine endegrene (ramus profundus og ramus superficialis: n.digitorum communis og nn.digitorum proprii)

Innerverer :

• muskulært:
  
  • m.flexor carpi ulnaris, 1/2 m.flexor digitorum profundus, alle håndens (indre) muskler undtagen m.abd pol. brev., m.opponens pol. m.flex.pol.brevis og de to radiale lumbricaler
• cutant:
  
  • 1 1/2 finger ulnart og palmart, inklusivt neglelejet, 2 1/2 finger dorsalt.

Question 5

Beskriv n. radialis forløb

Answer 5

• Fra fasciculus posterior i plexus brachialis (C5, C6, C7, C8 og Th1)
• gennem nederste laterale interstice sammen med a.profunda brachii
• i sulcus nervus radialis sammen med a.profunda brachii
• gennem septum intermuscularis laterale
• profundt for m.brachioradialis, lateralt i fossa cubiti
• deler sig i :
  
  • Ramus profundus: gennem m. supinator omkring collum radii til antebrachiums ekstensorloge
  • Ramus superficialis: profundt for m. brachioradialis, bliver superficiel mellem senerne af m.brachioradialis og m.extensor carpi radialis longus til dorsalsiden af hånden

Innerverer:

• muskulært:
  
  • brachium- og antebrachiums ekstensorer
• cutant:
  
  • posterior side af brachium og antebrachium samt radiale halvdel og 2 1/2 finger dorsalt på hånden

Question 6

Beskriv n. medianus forløb

Answer 6

• Fra mediale og laterale fascikel i plexus brachialis (C6, C7, C8 og Th1)
• følger m. coracobrachialis sammen med a.brachialis og n.ulnaris
• i sulcus bicipitalis medialis sammen med a.brachialis og n.ulnaris
• i fossa cubiti ad mediale tilløbsvej under aponeurosis bicipitalis, sammen med a.brachialis
• mellem m.pronator terres`s to hoveder
• profund for m.flexor digitorum superficialis, afgiver gren til dybe muskellag
• midt på antebrachium (profund for m.flexor digitorum superficialis )
• radialt omkring fleksorsenerne profund for fleksorretinaklet
• deler sig i sine endegrene på hånden (ramus muscularis, nn. digiti communis og nn.digiti proprii)

Innerverer:

• muskulært:
  
  • Antebrachiums fleksormuskler undtagen m.flexor carpi ulnaris og 1/2 M. flexor digitorum profundus, på hånden m. abd. pol. brev., m. opponens pol., m. flexor pol. og to radiale lumbricaler
• cutant:
  
  • 3 1/2 finger radialt, incl. negleleje

Question 7

Hvor mange % oplever Clavikel-fraktur i midterste ⅓?

1. Næsten ingen
2. 20 %
3. 40 %
4. 60 %
5. 80 %

Answer 7

Frakturer i midterste 1/3 udgør 80%

Question 8

Midt-claviculær (=midterste ⅓) fraktur er særdeles hyppig. Hvordan behandles det og kan der ske komplikationer?

Answer 8

Behandling:

• Ofte konservativ beh.
• Mitella/otte-tals bandage i tre uger (standard)
• Kun sjældent overveje operation.

Komplikation:

• Pseudoartrose
  
  • = Når et brud ikke vil hele, dannes der et falsk led mellem de to dele af knoglen.
  • Pseudartroseudvikling forekommer hos voksne (1-15%), men ikke alle får funktionsnedsættelse af det.

Question 9

Kom ind på følgende omkring mediale clavikel frakturer

• Hyppighed
• Komplikationer
• Behandling

Answer 9

Frakturer i mediale 1/3 sjældne – 5%

Vanskelige at osteosynterer

Behandles oftest konservativt

Question 10

Hvad er behandlingen af laterale clavikel frakturer?

Answer 10

• Ikke-dislocerede brud
  
  • Behandles konservativt
• Dislocerede brud
  
  • Kan kræve operativ behandling på grund af komplicerede ledbåndslæsion, fordi de er ustabile og har høj forekomst af ikke-heling.

Question 11

Hvordan behandler man clavikel-pseudoartrose?

Answer 11

• Tidligst operation efter 3-4mdr. (forsinket heling)
• Skinne-osteosyntese

Question 12

Hvordan klassificerer man Acromio-Claviculær luxationer samt hvilken en er mest hyppigst?

Answer 12

• Tossy 1 / Grad 1
  
  • Man kan ikke se det på røntgen - fordi ledbåndene holder det fast
  • Kun partiel overrivning af ligament/ledkapsel mellem acromion og kraveben
• Tossy 2 / Grad 2
  
  • Komplet overrivning af a/c-ligament/ledkapsel, men intakt ligamentum coracoclaviculare
• Tossy 3 / Grad 3
  
  • Komplet overrivning af a/c-ligament/ledkapsel og lig. coracoclaviculare.
  • Mest hyppigst

Question 13

Hvordan behandles acromio-Claviculær luxation?

Answer 13

• Primær behandling: konservativ
  
  • Mitella til smertefrihed 2-3 uger
• Ved vedr. gener (>4 mdr): ligament-rekonstruktion (a.m. Weaver-Dunn)
• Sjældent primær operation

Question 14

Nævn en hyppig og sjælden placering af proximale humerus fraktur?

Answer 14

• Isoleret collum anat. sjælden. Obs for caputnekrose.
• Collum chirurgikum, meget hyppig

Question 15

Hvordan forårsages proximale humerus frakturer og hvem forekommer de hyppigst hos?

Answer 15

• Ofte indirekte traume.
• Hyppigt hos ældre.
• Evt. ledsagetraumer
  
  • Plexus
  • Luksation

Question 16

Hvilket udsagn omkring prox. humerus fraktur er forkert?

1. En vilkårlig fraktur kan bestå af to-fragmenter, tre-
   fragmenter, fire- o.s.v. uendeligt antal (comminut)
2. Neer´s klassifikation ved prox. Humerus frakturer: to, tre- eller fire parts frakturer. Caput, tuberculum majus, tuberculum mínus og skaftet (corpus humeri) kan hver være en part.
3. Def. på ”en part” er dislocation mere end 1 cm eller rotation mere end 45 grader i forhold til nærmeste fragment.
4. Man bruger Weaver-Dunn til at klassificere de forskellige brud
5. Neer type 2 behandles konservativt ved en ringe dislokation.

Answer 16

Hvilket udsagn omkring prox. humerus fraktur er forkert?

1. En vilkårlig fraktur kan bestå af to-fragmenter, tre-
   fragmenter, fire- o.s.v. uendeligt antal (comminut)
2. Neer´s klassifikation ved prox. Humerus frakturer: to, tre- eller fire parts frakturer. Caput, tuberculum majus, tuberculum mínus og skaftet (corpus humeri) kan hver være en part.
3. Def. på ”en part” er dislocation mere end 1 cm eller rotation mere end 45 grader i forhold til nærmeste fragment.
4. Man bruger Weaver-Dunn til at klassificere de forskellige brud
5. Neer type 2 behandles konservativt ved en ringe dislokation.

Question 17

Hvordan behandles Neer type II?

Answer 17

1) Ringe dislokation: konservativ. Fixeret mitella i 1-2 uger.
Herefter alm. mitella og starte svingøvelser

2) Større dislokation:
Skinne-osteosyntese

Pas på n. axillaris

Question 18

Er følgende udsagn korrekt eller forkert`?

Der er stigende evidens ved komminutte impactede frakturer hos ældre (<70år) at konservativ behandling giver ligeværdige eller bedre resultat end efter hemialloplastik

Answer 18

Det er korrekt at der er stigende evidens ved komminutte impactede frakturer hos ældre (<70år) at konservativ behandling giver ligeværdige eller bedre resultat end efter hemialloplastik

Question 19

Hvordan klassificeres og behandles Corpus humeri-fraktur?

Answer 19

• AO-klassifikation
• Vælger ofte kons. behandling. Mitella eller Sarmiento bandage.
• Kirurgi overvejes ved ved svært ustabile fr.

Question 20

Nævn stabilisatorer for det gleno-humeral led

Answer 20

• Labrum glenoidale
• Gleno-humerale lig.
  
  • Superiore
  • Mediale
  • Inferiore gleno-
    hum lig.

Question 21

Benævn læsionerne ved recidiverende anteriore skulder-lux.

Answer 21

• Bankart læsion
  
  • ventrales labrum (kapsel brud)
  • lig.
    glenohumeralis
  • Mediale, inferiore .
• Hill-Sachs læsion

LÆNGERE VERSION:

Bankart-læsion sker ved ledskred/luksation af overarmsknoglen, der presses frem i fht. skulderbladet. Herved skades labrum og evt. en del af knoglen på skulderbladets ledflade, idet overarmsknoglen “presses” mod dette. Ved komplet luksation kan tillige opstå en såkaldt “Hill-Sachs fraktur, hvor forreste del af skulderbladets ledflade presses ind i overarmsknoglens ledhoved og skaber fraktur i denne

Question 22

Hvilket udsagn omkring recidiverende anteriore skulder-luxationer er korrekt(e)?

1. Er pt. omkring 20 år ved debut er der ca. 60-80 % risiko for recidiv.
2. Recidiv frekvensen aftager med stigende debut alder. Debut alder over 40 – sjældent recidiv. Men ikke sjældent cuff læsioner.
3. Recidiv frekvensen stiger med stigende debut alder. Debut alder over 40 giver stor risiko for recidiv. Men ikke sjældent cuff læsioner.
4. Ved unge tilbyder visse centre operation efter 1´gangs luxation.
5. Ældre mennesker er mere sårbare, og er derfor i større risiko for recidiver.

Answer 22

Hvilket udsagn omkring recidiverende anteriore skulder-luxationer er korrekt(e)?

1. Er pt. omkring 20 år ved debut er der ca. 60-80 % risiko for recidiv.
2. Recidiv frekvensen aftager med stigende debut alder. Debut alder over 40 – sjældent recidiv. Men ikke sjældent cuff læsioner.
3. Recidiv frekvensen stiger med stigende debut alder. Debut alder over 40 giver stor risiko for recidiv. Men ikke sjældent cuff læsioner.
4. Ved unge tilbyder visse centre operation efter 1´gangs luxation.
5. Ældre mennesker er mere sårbare, og er derfor i større risiko for recidiver.

Question 23

Hvad er behandlingen af anterior Skulder-luxation?

Answer 23

• Reposition i rus (stesolid/pethidin) eller i generel anæstesi.
• Efterfølgende behandling i armslynge afhængig af pt.s alder og om det drejer sig om 1 gangs luxation eller fler-gangs luxation.
• Forskellige metoder til reposition
• Kocher, Hippokrates, m.v.

Question 24

Beskriv Kocher behandlingen

Answer 24

Til skulder-luxation anterior.

• Sejt kontinuerligt træk i armens længderetning.
• Med trækket bibeholdt udadroteres i skulderen og albuen føres medialt ind over pt’s bryst.
• Afsluttende indadroteres og skulderen går på plads.

Question 25

Hvordan behandles recidiverende anteriore skulder-lux.?

Answer 25

• Operativ
• Reinsertions af labrum og gleno-humerale lig.
• Åben eller skopisk kirurgi

Question 26

Nævn nogle albue-nære frakturer

Answer 26

• Supra-condylære humerus frakturer
• Intra-artikulære humerus frakturer
• Collum/Caput radii frakturer
• Olecranon frakturer

Question 27

Hvad er vigtig ved intra-artikulære condyl frakturer

Answer 27

Altid osteosyntese
m.h.p. at opnå exact reposition.

Question 28

Hvordan behandles albue-luxation med fraktur og uden fraktur?

Answer 28

Med eller uden fraktur

Primært rgt.

Ingen frakt: ublodig reposition i rus

Med fraktur: Reposition i anæstesi og ofte operation

Question 29

Beskriv behandlingen af albue luxation

Answer 29

• Primært rgt. (udelukke fraktur)
• Reposition i skadestuen.
• Let rus (stesolid og morfin)
• Træk i længderetningen.
• Ofte let at reponere. Us. for løshed.
• Rgt. kontrol.
• Gips i 2 uger. Efterfølgende fysioterapi.
• Ofte blivende bevægeindskrænkning

Question 30

Albue luxations-frakturer er

1. Altid instabile.
2. Altid indikation for operativ behandling.
3. Ses hyppigst hos kvinder
4. Altid blivende funktionsindskrænkning

Answer 30

Albue luxations-frakturer er

1. Altid instabile.
2. Altid indikation for operativ behandling.
3. Ses hyppigst hos kvinder
4. Altid blivende funktionsindskrænkning

Question 31

Hvordan behandles antebrachium fraktur?

Answer 31

• Ublodig reposition til næsten exact stilling.
• Eller operativ osteosyntese

Question 32

Hvad består Monteggia frakturer af?

Answer 32

1) Fraktur af ulna
2) Dislokation af caput radii

Question 33

Hvordan behandles Monteggia frakturer?

Answer 33

Behandling:

1. Ofte ublodig
   reposition af caput
2. Skinne-osteosyntese af
   ulna

Question 34

Hvad består Galeazzi fraktur af?

Answer 34

1) Fraktur i radius (oftest distalt)
2) Luxation i distale radio-ulnare led.

Question 35

Hvordan behandles Galeazzi fraktur?

Answer 35

ublodig reposition og skinne-osteosyntese

Question 36

Nævn nogle håndledsnære frakturer?

Answer 36

• Colle´s fraktur
• Distal radius fraktur
• Smith´s fraktur
• Barton´s fraktur
• Distal antebrachium fraktur

Question 37

Hvad er Colle´s fraktur og hvad skyldes det oftest? Samt hvordan behandles det?

Answer 37

• Distal radius fraktur + proc. Styloideus fraktur
• Dorsal bajonet stilling
• Ofte fald på udstrakt arm
• Rgt kontrol ofte nødvendig pga risiko for redislokation
• Behandling:
  
  • Ublodig reposition + gips i 5 uger
  • Eller operativ
    behandling

Question 38

Hvordan behandles distal radius fraktur?

Answer 38

• Som Colle´s
  
  • Blot ikke fraktur i proc styloideus ulna
• Behandling:
  
  • som Colle´s
    
    • Ublodig reposition + gips i 5 uger
    • Eller operativ
      behandling

Question 39

Kom ind på hvad Smith´s fraktur / Barton´s fraktur er, samt hvad behandlingen er.

Answer 39

• Volar vinkling
• Ofte ustabil
• Kræver sædvanligvis operation
  Osteosyntese med
  polart isat T-skinne.

Question 40

Hvilket udsagn er forkert omkring frakturer og luksationer i overarmen.

1. Frakturer i OE kan have ret forskellig helingsevne afhængig af lokalisation.
2. Kirurgi er ikke altid indiceret selv om der er oplagt fejlstilling.
3. Tendens til re-luxation i skulder er størst hos ældre.
4. Man skal huske altid af undersøge perifere kar- og nerveforhold.

Answer 40

Hvilket udsagn er forkert omkring frakturer og luksationer i overarmen.

1. Frakturer i OE kan have ret forskellig helingsevne afhængig af lokalisation.
2. Kirurgi er ikke altid indiceret selv om der er oplagt fejlstilling.
3. Tendens til re-luxation i skulder er størst hos ældre.
   Korrekt version: tendens til re-luxation i skulder er størst hos yngre.
4. Man skal huske altid af undersøge perifere kar- og nerveforhold.