R: Infektiøs og postinfektiøs artrit Flashcards
Nævn de to infektionsrelateret artritter
- Infektiøs artrit
- Postinfektiøs (reaktiv) artrit
Infektiøs artritis beskriv: ledinvolvering, hvor agens kan påvises og behandling
Infektiøs artritis
- Ledinvolvering: Monoartikulær artritis
- Det infektiøse agens kan ofte påvise i ledvæske eller synovialbiopsi
- Behandling: antiobiotika og drænage
Hvor mange procent af patienter der har et akut hævet led er på baggrund af infektiøs artrit?
a) ca 10-30%
b) 48%
c) 2 %
Hvor mange procent af patienter der har et akut hævet led er på baggrund af infektiøs artrit?
- a) ca 10-30%
b) 48%
c) 2 %
Hun sagde det til forlæsningen, så har ikke lige en kilde på det :-) LB
Hvad er den patofysiologiske baggrund for infektiøs artrit?
Patofysiologi:
- hæmatogen spredning
- penetrerende læsioner
- juxtaartikulært fokus
(Den lange version)
Dækker over flere årsager, hvor bakterielle infektioner er langt hyppigst.
Led, der er sæde for kronisk synovitis, fx. reumatoid artrit, eller har en indsat alloplastik, er særlig udsat for komplicerende infektion.
Den bakterielle infektion kan også komme fra et andet fokus (eks. GI/GU/penetrerende læsioner) også via hæmatogen spredning sprede sig til led.
Beskriv infektiøs/septisk arthritis
◦ Udtalt ledinflammation
◦ Oftest feber
◦ Immuninkompetent
(alkohol, kronisk sygdom m.v.)
◦ LV leukocyttal højt, ofte > 100.000/mm3
◦ Påvisning af infektiøse agens i ledvæske
◦ Evt. primært infektionsfokus –> find det
Hvilke af følgende er nogle af de vigtigste risikofaktorer for at udvikle infektiøs/septisk arthritis?
a) Alder over 80 år
b) Rheumatoid artrit
c) Nylig Ledprotese og/eller ledoperation/injektion
d) Hudinfektion
e) Diabetes Mellitus
f) Alle ovenstående
Hvilke af følgende er nogle af de vigtigste risikofaktorer for at udvikle infektiøs/septisk arthritis?
a) Alder over 80 år
b) Rheumatoid artrit
c) Nylig Ledprotese og/eller ledoperation/injektion
d) Hudinfektion
e) Diabetes Mellitus
* f) Alle ovenstående
Hvilken inficerende agens er den hyppigste årsag til at udvikle infektiøs/septisk arthritis hos småbørn under 3 år?
a) Pneumokokker
b) Neisseria meningitis
c) Haemophilus influenzae
d) Staphylococcus aureus
e) alle ovenstående
Hvilken inficerende agens er den hyppigste årsag til at udvikle infektiøs/septisk arthritis hos småbørn under 3 år?
a) Pneumokokker
b) Neisseria meningitis
* c) Haemophilus influenzae
d) Staphylococcus aureus
NB: Haemophilus influenzae (ofte samtidig meningitis)
Hvilken inficerende agens er den hyppigste årsag til at udvikle infektiøs/septisk arthritis hos større børn?
a) Pneumokokker
b) Streptokokker
c) Neisseria meningitis
d) Haemophilus influenzae
e) Ingen af ovenstående
Hvilken inficerende agens er den hyppigste årsag til at udvikle infektiøs/septisk arthritis hos større børn?
- a) Pneumokokker
b) Streptokokker
c) Neisseria meningitis
d) Haemophilus influenzae
e) Ingen af ovenstående
NB: Pneumokokker (ofte samtidig otitis media og pneumoni)
Hvilke inficerende agens er de hyppigste årsager til at udvikle infektiøs/septisk arthritis hos raske voksne?
a) staphylococcus aureus, streptokokker & gonokokker
b) streptokokker, gonokokker & pneumokokker
c) staphylococcus aureus, streptokokker & haemophilus influenzae
d) pneumokokker, staphylococcus aureus & gonokokker.
e) ingen af ovenstående
Hvilke inficerende agens er de hyppigste årsager til at udvikle infektiøs/septisk arthritis hos raske voksne?
- a) staphylococcus aureus, streptokokker & gonokokker
b) streptokokker, gonokokker & pneumokokker
c) staphylococcus aureus, streptokokker & haemophilus influenzae
d) pneumokokker, staphylococcus aureus & gonokokker.
e) ingen af ovenstående
Hvilken inficerende agens er den hyppigste årsag til at udvikle infektiøs/septisk arthritis hos raske voksne?
a) staphylococcus aureus
b) pneumokokker
c) streptokokker
d) gonokokker
e) haemophilus influenzae
Hvilken inficerende agens er den hyppigste årsag til at udvikle infektiøs/septisk arthritis hos raske voksne?
- a) staphylococcus aureus
b) pneumokokker
c) streptokokker
d) gonokokker
e) haemophilus influenzae
Derfor vælger man altid antibiotika som har stafylokok dække når man initierer behandling hvor man ikke kender agens (det sagde hun på forlæsningen)
Hvor hurtigt går det før en patient får svære sequele efter en septisk artrit og hvilket led rammes oftest?
Hurtigt - På få dage udvikler pt. ofte svære sequele og knæleddet rammes oftest.
Kan man på baggrund af udseendet af ledvæsken man aspirer diagnosticerer hvad patienten fejler?
Nej, men har man ledvæske tilgængeligt skal det som minimum sendes til mikroskopi og dyrkning.
Ledvæskeundersøgelse - nævn de relevante og ofte anvendte undersøgelses muligheder:
- Volumen, Farve, Klarhed, Viskositet
- Leukocyttal
- Differentialtælling
- Gram – og evt. Ziel-Neelsen-farvning
- Dyrkning på relevante substrater
- Undersøgelse for krystaller
- Bakteriel 16s Ribosomal-DNA
Hvilken undersøgelse af ledvæske er relevant at bruge hos en patient som har været i antibiotisk behandling uden tydelig bedring, men hvor man mistænker infektiøs/septisk artrit?
Bakteriel 16s-ribosomal-DNA
Den identificerer “rester af bakterier der er gået i stykker” og kan bruges til at klassificere den inficerende agens så den antibiotiske behandling kn tilrettes.
Hvad er standard behandlingen til infektiøs artrit?
Relevant antibiotika Drænage af leddet