R: Infektiøs og postinfektiøs artrit Flashcards
Nævn de to infektionsrelateret artritter
- Infektiøs artrit
- Postinfektiøs (reaktiv) artrit
Infektiøs artritis beskriv: ledinvolvering, hvor agens kan påvises og behandling
Infektiøs artritis
- Ledinvolvering: Monoartikulær artritis
- Det infektiøse agens kan ofte påvise i ledvæske eller synovialbiopsi
- Behandling: antiobiotika og drænage
Hvor mange procent af patienter der har et akut hævet led er på baggrund af infektiøs artrit?
a) ca 10-30%
b) 48%
c) 2 %
Hvor mange procent af patienter der har et akut hævet led er på baggrund af infektiøs artrit?
- a) ca 10-30%
b) 48%
c) 2 %
Hun sagde det til forlæsningen, så har ikke lige en kilde på det :-) LB
Hvad er den patofysiologiske baggrund for infektiøs artrit?
Patofysiologi:
- hæmatogen spredning
- penetrerende læsioner
- juxtaartikulært fokus
(Den lange version)
Dækker over flere årsager, hvor bakterielle infektioner er langt hyppigst.
Led, der er sæde for kronisk synovitis, fx. reumatoid artrit, eller har en indsat alloplastik, er særlig udsat for komplicerende infektion.
Den bakterielle infektion kan også komme fra et andet fokus (eks. GI/GU/penetrerende læsioner) også via hæmatogen spredning sprede sig til led.
Beskriv infektiøs/septisk arthritis
◦ Udtalt ledinflammation
◦ Oftest feber
◦ Immuninkompetent
(alkohol, kronisk sygdom m.v.)
◦ LV leukocyttal højt, ofte > 100.000/mm3
◦ Påvisning af infektiøse agens i ledvæske
◦ Evt. primært infektionsfokus –> find det
Hvilke af følgende er nogle af de vigtigste risikofaktorer for at udvikle infektiøs/septisk arthritis?
a) Alder over 80 år
b) Rheumatoid artrit
c) Nylig Ledprotese og/eller ledoperation/injektion
d) Hudinfektion
e) Diabetes Mellitus
f) Alle ovenstående
Hvilke af følgende er nogle af de vigtigste risikofaktorer for at udvikle infektiøs/septisk arthritis?
a) Alder over 80 år
b) Rheumatoid artrit
c) Nylig Ledprotese og/eller ledoperation/injektion
d) Hudinfektion
e) Diabetes Mellitus
* f) Alle ovenstående
Hvilken inficerende agens er den hyppigste årsag til at udvikle infektiøs/septisk arthritis hos småbørn under 3 år?
a) Pneumokokker
b) Neisseria meningitis
c) Haemophilus influenzae
d) Staphylococcus aureus
e) alle ovenstående
Hvilken inficerende agens er den hyppigste årsag til at udvikle infektiøs/septisk arthritis hos småbørn under 3 år?
a) Pneumokokker
b) Neisseria meningitis
* c) Haemophilus influenzae
d) Staphylococcus aureus
NB: Haemophilus influenzae (ofte samtidig meningitis)
Hvilken inficerende agens er den hyppigste årsag til at udvikle infektiøs/septisk arthritis hos større børn?
a) Pneumokokker
b) Streptokokker
c) Neisseria meningitis
d) Haemophilus influenzae
e) Ingen af ovenstående
Hvilken inficerende agens er den hyppigste årsag til at udvikle infektiøs/septisk arthritis hos større børn?
- a) Pneumokokker
b) Streptokokker
c) Neisseria meningitis
d) Haemophilus influenzae
e) Ingen af ovenstående
NB: Pneumokokker (ofte samtidig otitis media og pneumoni)
Hvilke inficerende agens er de hyppigste årsager til at udvikle infektiøs/septisk arthritis hos raske voksne?
a) staphylococcus aureus, streptokokker & gonokokker
b) streptokokker, gonokokker & pneumokokker
c) staphylococcus aureus, streptokokker & haemophilus influenzae
d) pneumokokker, staphylococcus aureus & gonokokker.
e) ingen af ovenstående
Hvilke inficerende agens er de hyppigste årsager til at udvikle infektiøs/septisk arthritis hos raske voksne?
- a) staphylococcus aureus, streptokokker & gonokokker
b) streptokokker, gonokokker & pneumokokker
c) staphylococcus aureus, streptokokker & haemophilus influenzae
d) pneumokokker, staphylococcus aureus & gonokokker.
e) ingen af ovenstående
Hvilken inficerende agens er den hyppigste årsag til at udvikle infektiøs/septisk arthritis hos raske voksne?
a) staphylococcus aureus
b) pneumokokker
c) streptokokker
d) gonokokker
e) haemophilus influenzae
Hvilken inficerende agens er den hyppigste årsag til at udvikle infektiøs/septisk arthritis hos raske voksne?
- a) staphylococcus aureus
b) pneumokokker
c) streptokokker
d) gonokokker
e) haemophilus influenzae
Derfor vælger man altid antibiotika som har stafylokok dække når man initierer behandling hvor man ikke kender agens (det sagde hun på forlæsningen)
Hvor hurtigt går det før en patient får svære sequele efter en septisk artrit og hvilket led rammes oftest?
Hurtigt - På få dage udvikler pt. ofte svære sequele og knæleddet rammes oftest.
Kan man på baggrund af udseendet af ledvæsken man aspirer diagnosticerer hvad patienten fejler?
Nej, men har man ledvæske tilgængeligt skal det som minimum sendes til mikroskopi og dyrkning.
Ledvæskeundersøgelse - nævn de relevante og ofte anvendte undersøgelses muligheder:
- Volumen, Farve, Klarhed, Viskositet
- Leukocyttal
- Differentialtælling
- Gram – og evt. Ziel-Neelsen-farvning
- Dyrkning på relevante substrater
- Undersøgelse for krystaller
- Bakteriel 16s Ribosomal-DNA
Hvilken undersøgelse af ledvæske er relevant at bruge hos en patient som har været i antibiotisk behandling uden tydelig bedring, men hvor man mistænker infektiøs/septisk artrit?
Bakteriel 16s-ribosomal-DNA
Den identificerer “rester af bakterier der er gået i stykker” og kan bruges til at klassificere den inficerende agens så den antibiotiske behandling kn tilrettes.
Hvad er standard behandlingen til infektiøs artrit?
Relevant antibiotika Drænage af leddet
Hvad er den generelle standard for antibiotisk behandling af infektiøs artrit?
a) 6 ugers i.v behandling
b) 2 ugers i.v behandling efterfulgt af 2 til 6 ugers tabletbehandling
c) 4 ugers i.v behandling
d) 1 uges i.v behandling efterfulgt af 2 ugers tabletbehandling
Hvad er den generelle standard for antibiotisk behandling af infektiøs artrit?
a) 6 ugers i.v behandling
* b) 2 ugers i.v behandling efterfulgt af 2 til 6 ugers tabletbehandling
c) 4 ugers i.v behandling
d) 1 uges i.v behandling efterfulgt af 2 ugers tabletbehandling
Hvornår opstår en reaktiv artrit hyppigst?
a) 48 timer efter infektion
b) 2 uger efter infektion
c) 3 dage - 2 uger efter infektion
d) Opstår 1 til 3 uger efter infektion
Hvornår opstår en reaktiv artrit hyppigst?
a) 48 timer efter infektion
b) 2 uger efter infektion
c) 3 dage - 2 uger efter infektion
* d) Opstår 1 til 3 uger efter infektion
Hvad er definitionen på reaktiv artrit?
En steril inflammation i ledet = DER ER IKKE BAKTERIER I LEDDET og de skal derfor ikke have AB.behandling.
Den er ofte akut, asymptomatisk mono-eller oligoartrit i UE med extraartikulære manifestationer (inc. det axiale skelet)
Hvad er incidensen på chlamydia som agens til reaktiv artrit?
a) 5/100.000
b) 50/100.000
c) 10/100.000
d) 1/100.000
Hvad er incidensen på chlamydia som agens til reaktiv artrit?
- a) 5/100.000
b) 50/100.000
c) 10/100.000
d) 1/100.000
Skal patienter med reaktiv artrit have antibiotisk behandling?
a) Ja
b) I udgangspunktet nej, men hvis de har en chlamydia infektion skal de.
Skal patienter med reaktiv artrit have antibiotisk behandling?
a) Ja
* b) I udgangspunktet nej, men hvis de har en chlamydia infektion skal de.
Hvilke af følgende er ekstraartikulære manifestationer til reaktiv artrit?
a) Uretrit
b) Konjunktivitis
c) Anterior uveit
d) Keratoderma blenorrhagica
e) Balanitis circinata
f) alle ovenstående
Hvilke af følgende er ekstraartikulære manifestationer til reaktiv artrit?
a) Uretrit
b) Konjunktivitis
c) Anterior uveit
d) Keratoderma blenorrhagica
e) Balanitis circinata
* f) alle ovenstående
Hvad hedder de tilstande der ses på billedet?
Hvad hedder de tilstande der ses på billedet?
- Negledystrofi
- Daktylit “pølsefinger”
- Balanitis circinata
- Keratoderma blenorrhagia
- Erythema nodosum “knude rosen”
Hvad er karakteristisk for patienter der er HLA-B27 positive og udvikler reaktiv artrit?
De har hyppig forekomst efter en GI-infektion og ofte et mere kompliceret forløb + flere komplikationer.
Nævn de klassiske bakterier de er bagrund for udviklingen af reaktiv artrit med fokus fra urogenitial systemet?
- Chlamydia trachomatis
- E.coli
Hvilke af følgende defineres som “klassiske bakterier” for udviklingen af reaktiv artrit med gastrointestinalt fokus?
a) Campylobacter
b) Yersinia
c) Salmonella
d) Shigella
e) Alle ovenstående
Hvilke af følgende defineres som “klassiske bakterier” for udviklingen af reaktiv artrit med gastrointestinalt fokus?
a) Campylobacter
b) Yersinia
c) Salmonella
d) Shigella
* e) Alle ovenstående
Hvad er karakterisk for forløbet og prognosen hos en patient med reaktiv artrit?
- Pt er svært funktionshæmmet selvom pt. ellers er ung og rask
- Det varer uger til måneder
- Ofte ukompliceret og spontan remission –> dvs. overordnet god prognose
Hvad er standard behandlingen af reaktiv artrit?
Symptomatisk behandling:
- Smertestillende (NSAID)
- Evt. i.a steriod
- Fysioterapi - pt. skal bruge led (også i ydre positioner)
Hvad er den typiske patient til en gonokok artrit ( septisk artrit pga. Neisseria gonorrhoeae) ?
Yngre, seksuelt aktive og iøvrigt raske kvinder.
Beskriv fase 1 og 2 hos en ung kvinde med septisk artrit på basis af gonokok infektion (Neisseria gonorrhoeae)
◦ 1. fase migrerende polyartralgi (smerter i flere led) ofte feber, enkelte små pustler, udbredt tenosynovitis
◦ 2 fase purulent artrit
Hos en patient med borreliaartrit (spirokæt inf. med B.Burgdorfei) beskriv sygdommen i følgende:
- Tidligt lokaliseret stadium
- Tidligt dissemineret stadium
- Sent dissemineret stadium
Tidlig lokaliseret stadium: ◦ -> erythema migrans “bulls eye”
Tidlig dissemineret stadium: ◦ migrerende smerter i småled
Sent dissemineret stadium:
◦ migrerende artalgier i småled eller en kronisk monoartrit (knæled)
Følgende udsagn er sandt vedrørende Mykobakteriel artrit
a) ses hos immmunkompromitterede
b) ses i vægtbærende store led, hyppigst knæ og ankel
c) ses som en indolent ledsvulst
d) har cellefattig ledvæske med 10-30.000 /mikroliter
e) hos op til 50% kan der ikke påvises TB ved mikroskopi, dyrkning eller PCR.
f) alle ovenstående udsagn er korrekte
Følgende udsagn er sandt vedrørende Mykobakteriel artrit
a) ses hos immmunkompromitterede
b) ses i vægtbærende store led, hyppigst knæ og ankel
c) ses som en indolent ledsvulst
d) har cellefattig ledvæske med 10-30.000 /mikroliter
e) hos op til 50% kan der ikke påvises TB ved mikroskopi, dyrkning eller PCR.
* f) alle ovenstående udsagn er korrekte
Virus artrit er præsenteres som en akut polyartrit ofte ledsaget af?
Feber og udslæt
Hvad er de hyppigste agens til virus artrit?
Enterovirus, Parovirus B19, Hepatitis B og C
I hvordan og i hvilke led præsenterer virus artrit sig?
Symmetrisk i OE led især fingernes PIP og MCP led
–> Obs RA som differentiel diagnose.
Hvad er behandlingen af
- Borreliaartrit
- Mykobakteriel artrit
- Virus artrit
Hvad er behandlingen af
-Borreliaartrit: doxycyklin (AB)
- Mykobakteriel artrit: TB-behandling (RIPE)
- Virus artrit: Analgetika
