H: Maligne Lymfomer Flashcards
er det oftest mænd eller kvinder, der får maligne lymfomer?
flere mænd end kvinder
er incidensen af maligne lymfomer stigende eller faldende og hvorfor?
stigende tendens bl.a. pga. flere ældre, hvor der findes flere kroniske lymfom sygdomme
hvad er den hyppigste lymfom sygdom?
a. follikulært lymfom
b. mantle celle lymfom
c. diffust storcellet B lymfom
d. marginal zone lymfom
c. diffust storcellet B lymfom
hvad er median alderen for non-hodgkin lymfom?
a. ca. 60 år
b. ca. 55 år
c. ca. 75 år
d. ca. 70 år
d. ca. 70 år
hvilke aldersgrupper rammer non-hodgkin lymfom?
varierer fra helt unge til meget ældre - ca. 17-98 år
hvor foregår B-celle udviklingen?
Fra knoglemarven har de lymfoide celler deres oprindelse, hvorefter de differentierer ud til en B- og en T-celle linje og går i cirkulation. De recirkulerer til de perifere lymfoide organer, hvor de virker med deres antigener
hvordan modnes B-cellen?
- sekundært lymfoide væv
- præsenteres for antigen
- somatisk hypermutation
- differentieres til plasmaceller eller memoryceller
Umodne B-lymfoide celler cirkulerer til det sekundære lymfoide væv. Når den naive B-celle præsenteres for et antigen i lymfeknudernes germinalcenter, opstår der en somatisk hypermutationsproces, hvor B-cellen opnår maksimal specificitet mod et antigen via klonal selektion. Disse højspecifikke B-celler vil enten differentiere til immunglobulinproducerende plasmaceller eller til memoryceller.
hvad er B-celle lymfomers proliferationspotentiale og hvad er prognosen?
- nævn for naive B-celler, memoryceller og antigenaktiverede B-celler
Naive B-celler og memoryceller er lavproliferative, hvorfor deres maligne modpart ofte også er det, mens antigenaktiverede B-celler er mere højproliferative ligesom deres maligne modpart – aggressive diffust storcellede lymfomer – mens de modne stadier er lavproliferative. Mange af de lavproliferative sygdomme betragtes som inkurable, da de besidder en evne til at recidivere igen og igen.
hvad er baggrunden for transformation til en mere aggressiv variant af lymfomer?
Mutationer, der er opstået ved den somatiske hypermutation, videreføres til memorycellerne, som på et senere tidspunkt kan undergå fornyet hypermutation, hvorved nye mutationer kan opstå, og transformation til mere aggressive varianter kan opstå.
hvad er de disponerende faktorer for lymfomudvikling?
ingen kendte miljøfaktorer, men kroniske infektioner, autoimmune tilstande og immunsuppression er disponerende
hvad er det første adskillelses kriterie for maligne lymfomer?
hodgkin vs. non-hodgkin
Først og fremmest skelnes der mellem Hodgkin- og non-Hodgkin-lymfomer, hvoraf non-Hodgkin-lymfomer består af en stor gruppe heterogene sygdomme med vidt forskellig klinik og prognose. Non-Hodgkin-lymfomerne opdeles i B- og T-celle-lymfomer baseret på de maligne cellers oprindelse og i indolente og aggressive undertyper afhængigt af deres kliniske forløb.
hvordan stadieinddeles maligne lymfomer ud fra Ann Arbor?
som led I stadieinddelingen og risikovurdering af maligne lymfomer, hvilken undersøgelse benyttes?
a. CT af thorax og abdomen
b. 18F-FDG PET CT-skanning omfattende hals, thorax, abdomen og lyskeregion
c. PET CT af hele kroppen
d. det kliniske billede med inddeling i lymfatiske regioner
b. 18F-FDG PET CT-skanning omfattende hals, thorax, abdomen og lyskeregion
hvad skal anamnesen indeholde?
- Risikofaktorer for lymfom, herunder immunsuppressiv behandling, kroniske infektioner (HIV og hepatitis C), autoimmune sygdomme og familiære ophobninger
- Sygdomsvarighed
- B-symptomer og symptomer på tryk på vitale organer
- Performance status
- Grundig vurdering af komorbiditet (hjertesygdom, leversygdom og nyreinsufficiens kan fx have betydning for valg/dosering af kemoterapi)
hvad skal den fulde objektive undersøgelse have særligt fokus på?
- Undersøgelse af lymfeknuder og lymfatisk væv, herunder lokalisation og størrelse ved abnorme fund
- Palpation af abdomen med henblik på tumor og hepatosplenomegali
- Hudinspektion
- Neurologisk undersøgelse ved symptomer på eller generel høj risiko for CNS-involvering
hvilke blodprøver skal tages?
- Blodcelletællinger med differentialtælling
- LDH og albumin
- Lever og væsketal
- Virusserologi, specielt for HIV og kronisk hepatitis
- β2-mikroglobulin, M-komponent og sænkningsreaktion er relevant ved nogle lymfomtyper
hvad inkluderes i den prognostiske scorer ved follikulært lymfom (FLIPI)?
hvad inkluderes i den prognostiske scorer til aggressive non-Hodgkin-lymfomer (herunder diffust storcellet B-celle-lymfom og perifere T-celle-lymfomer) (IPI)?
hvad er definitionen på diffust storcellet B lymfom?
Diffust storcellet B-celle-lymfom kendetegnes ved en diffus proliferation af maligne B-lymfocytter, der er mindst dobbelt så store som normale lymfocytter.
hvor mange tilfælde er der af diffust storcellet B lymfom?
a. ca. 450 pr. år i DK
b. ca. 500 pr. år i DK
c. ca. 600 pr. år i DK
d. ca. 650 pr. år i DK
a. ca. 450 pr. år i DK
hvad er patogenesen for diffust storcellet B lymfom?
Multiple genetiske forandringer fører til replikation af en malign klon af germinale eller postgerminale B-celler.
Hyppigst med aktivering af protoonkogenerne BCL-6 og BCL-2, dernæst inaktivering af tumorsuppressorgenerne p53 og p16 og sjældent translokation af c-MYC. Ved samtidig tilstedeværelse af BCL-2 eller BCL-6 er der tale om et såkaldt dobbelt hit-lymfom, som er forbundet med en dårligere prognose.
hvilket lymfom er dette histologien for?
a. follikulært lymfom
b. hodgkin lymfom
c. burkitts lymfom
d. diffust storcellet B lymfom
d. diffust storcellet B lymfom
hvilke to lymfomer ses på de histologiske præparater?
follikulært til venstre
diffust storcellet B lymfom til højre
hvad ses på præparatet?
hvad er den patologiske histologi for diffust storcellet B lymfom?
Histologisk ses diffuse infiltrater af maligne B-lymfocytter med varierende cytomorfologi. Hyppigst ses en blanding af centroblaster med vesikulære cellekerner med randstillede nukleoler og immunoblaster med vesikulære cellekerner med centrale nukleoler
hvilke markører er diffust storcellet B lymfom positive for?
a. CD20, CD79a og CD10
b. CD19, CD20, CD22, CD79a og Pax-5
c. CD20, CD79a og t(11;18)
d. CD15 og CD13
b. CD19, CD20, CD22, CD79a og Pax-5
har diffust storcellet B celle lymfomer typisk en høj eller lav proliferationsrate?
høj proliferationsrate, men den kan være meget høj
hvilket symptom ses ved diffust storcellet B lymfom?
a. dyspnø pga. tryk på bronkier og bronkioler
b. mavesmerter pga. tryk i abdomen
c. hovedpine og adfærdsændring pga. tryk i hjernen
d. ingen til betydelige B-symptomer
e. alle ovennævnte
e. alle ovennævnte
hvad er det hyppigste kliniske fund ved diffust storcellet B lymfom?
en lymfeknude, der er vokset forholdsvis hurtigt.
hvad er de typiske modale lokalisationer ved diffust storcellet B lymfom? (2 rigtige)
a. bag sternum
b. på halsen
c. langs inguinal kanalen
d. i abdomen
b. halsen
d. abdomen
hvad er femårsoverlevelsen for pt’er med diffust storcellet B lymfom?
a. 50 %
b. 65 %
c. 75 %
d. 90 %
b. 65 %
hvilken sekundær lokalisation udvikler 5 % ørelaps efter et diffust storcellet B lymfom?
a. nyrer
b. testis
c. tyndtarm
d. CNS
d. CNS
Symptomerne er typisk hovedpine, konfusion, syns- og/eller talebesvær, paræstesier, parese eller ataksi.
hvad behandles pt’er med diffust storcellet B lymfom oftest med?
a. sygdommen er inkurable og vurderes individuelt ved behov for behandling
b. Kemoterapi er såkaldt ABVD, der gives hver 14. dag (adriamycin, bleomycin, vinblastin, dacarbazin)
c. anti-CD20-antistof (rituximab) samt kemoterapi (cyclophosphamid, adriamycin, vincristin, prednisolon, såkaldt CHOP)
d. højdosis kemoterapi med autolog stamcellestøtte
c. anti-CD20-antistof (rituximab) samt kemoterapi (cyclophosphamid, adriamycin, vincristin, prednisolon, såkaldt CHOP)
Hos yngre patienter med avanceret sygdom tillægges ofte etoposid.
Ved lokaliseret sygdom gives 3-4 serier R-CHOP, evt. efterfulgt af strålebehandling mod det involverede sygdomsområde.
hvordan behandles recidiv af diffust storcellet B lymfom?
hos patienter uden komorbiditet og med biologisk alder < 70 år (medicinsk kompendium) eller < 65 år (forelænsningen) gennemføres højdosis kemoterapi med autolog stamcellestøtte, hvor ca. 50 % opnår langtidshelbredelse.
hvad gælder for Burkitts lymfom?
a. meget aggressivt, T-celle lymfom, høj vækstrate
b. lav malignt, B-celle lymfom, lav vækstrate
c. meget aggressivt, B-celle lymfom, høj vækstrate
d. lav malignt, T-celle lymfom, lav vækstrate
c. Burkitts lymfom er et meget aggressivt B-celle-lymfom med en høj vækstrate.
Hvilket gen overudtrykkes oftest ved Burkitts lymfom?
a. c-Myc
b. Bcl-2
c. cyclin D1
d. BRAF
a. overudtrykker c-MYC som følge af translokation mellem c-MYC- og immunglobulingenerne = t(8;14)
er Burkitts lymfom hyppigt eller sjældent?
Et sjældent lymfom, der udgør 1 % af alle tilfælde af malignt lymfom i Danmark.
der findes tre varianter af Burkitts lymfom, hvilket er ikke en af dem?
a. Sporadisk Burkitt, der optræder uden for Ækvatorialafrika overalt i verden, herunder i Danmark (oftest abdominalt)
b. Autoimmunassocieret Burkitt, der optræder hos pt’er med kroniske tilstande (Mb. Sjögren)
c. Immundefektassocieret Burkitt, der optræder hos HIV-inficerede patienter. Her kan Epstein-Barr-virus påvises i tumor i 30-40 % af tilfældene.
d. Endemisk Burkitt, der optræder i Ækvatorialafrika, hvor alle tilfælde er Epstein-Barr-viruspositive.
a. Sporadisk Burkitt, der optræder uden for Ækvatorialafrika overalt i verden, herunder i Danmark (oftest abdominalt)
c. Immundefektassocieret Burkitt, der optræder hos HIV-inficerede patienter. Her kan Epstein-Barr-virus påvises i tumor i 30-40 % af tilfældene.
d. Endemisk Burkitt, der optræder i Ækvatorialafrika, hvor alle tilfælde er Epstein-Barr-viruspositive.
hvilke markører er Burkitts lymfom positive og negative for?
a. CD20+, CD79a+ og CD13+
b. CD19-, CD20+, CD22+ og CD79a-
c. CD20+, CD79a+, CD34-, TdT-, CD10+, Bcl-2-
d. CD20+, CD15-, CD13- og Bcl-2-
c. CD20+, CD79a+, CD34-, TdT-, CD10+, Bcl-2-
hvor lokaliseres Burkitts lymfom oftest ikke?
a. Binyrer, abdomen
b. knoglemarv, pleura med eksudat, CNS
c. perifere lymfeknuder, pharynx
d. testikel, brystvæv
a. Binyrer, abdomen
ikke binyrerne
hvad er langtidsoverlevelsen for Burkitts lymfom?
a. < 65 %
b. 70-75 %
c. > 80 %
d. > 90 %
c. > 80 % (yngre)
Hvad er behandlingen af Burkitts lymfom?
a. fludarabin og cyclophosphamid som tbl. dag 1-3 kombineret med monoklonalt antistof rituximab rettet mod CD20
b. kortvarig, intensiv kemoterapi med høj dosisintensitet omfattende en kombination af anti-CD20-antistof og flere cytostatika i høje doser
c. kombination af strålebehandling og kemoterapi. Patienterne responderer typisk dårligt på standardkemoterapi, hvorfor mere intensiv kemoterapi er nødvendig, fx SMILE-regimet
d. højdosis kemoterapi under autolog stamcellestøtte
b. kortvarig, intensiv kemoterapi med høj dosisintensitet omfattende en kombination af anti-CD20-antistof og flere cytostatika i høje doser
hvad er vigtigt angående det cytostatika, der benyttes til at behandle Burkitts lymfom?
hovedparten skal kunne passere blod-hjerne-barrieren for at forebygge eller behandle spredning til CNS
hvordan ses et follikulært lymfom på et histologisk præparat?
Indolent B-celle-lymfom bestående af små germinalcenterceller (centrocytter) med et varierende antal større centroblastære celler og et follikulært vækstmønster.
hvad er incidensen af follikulært lymfom i DK?
a. 220 pr. år
b. 275 pr. år
c. 333 pr. år
d. 370 pr. år
a. 220 pr. år
230 ifølge medicinsk kompendium
hvad er medianalderen for en pt med follikulært lymfom?
a. ca. 45 år
b. ca. 55 år
c. ca. 65 år
d. ca. 75 år
b. ca. 55 år
ifølge medicinsk kompendium 63 år
hvordan er kønsfordelingen mellem pt’er med follikulært lymfom?
ligeligt
hvad er patogenesen for follikulært lymfom?
a. omkring 75 % af follikulære lymfomer har en karakteristisk translokation af p53-genet på kromosom 14 til immunglobulingenet på kromosom 18 (t(18;14))
b. omkring 80 % af follikulære lymfomer har en karakteristisk translokation af c-MYC-genet på kromosom 14 til immunglobulingenet på kromosom 8 (t(8;14))
c. omkring 95 % af follikulære lymfomer har en karakteristisk translokation af BCL6-genet på kromosom 18 til immunglobulingenet på kromosom 8 (t(8;18))
d. omkring 90 % af follikulære lymfomer har en karakteristisk translokation af BCL2-genet på kromosom 18 til immunglobulingenet på kromosom 14 (t(14;18))
d. Omkring 90 % af follikulære lymfomer har en karakteristisk translokation af BCL2-genet på kromosom 18 til immunglobulingenet på kromosom 14 (t(14;18))
hvilke markører er follikulært lymfom positive for?
a. CD20, CD79a, CD10 og oftest Pax-5
b. CD19, CD20, CD22, CD79a og oftest CD10, BCL2 (t(14;18)) og BCL6
c. CD20, CD79a og oftest kyklin D1 (t(11;18))
d. CD15 og CD13 og oftest c-MYC (t(8;14))
b. CD19, CD20, CD22, CD79a og oftest CD10, BCL2 (t(14;18)) og BCL6
hvad er det hyppigste debut symptom ved follikulært lymfom?
a. B-symptomer
b. uøm lymfeknude hævelse
c. abdominale gener
d. påvirket nyrefunktion
b. uøm lymfeknude hævelse
hvad skal man mistænke, når en pt med follikulært lymfom får udbredt ekstranodal sygdom, hastigt progredierende asymmetrisk lymfeknudesvulst eller markant forhøjet LDH?
højmalign transformation
hvad kan pt’er med follikulært lymfom af stadium I- og sammenhængende stadium II-sygdom potentielt kureres med?
a. involved field stråleterapi
b. En kombination af rituximab og kemoterapi er standard som førstelinjebehandling
c. højdosis kemoterapi og autolog stamcelletransplantation
d. allogen stamcelletransplantation
a. involved field stråleterapi
men inden for 10 år vil ca. 50 % få tilbagefald tydende på uerkendt mikrodisseminering allerede ved diagnosen.
er patienter med follikulært lymfom af stadium III- eller IV-sygdom inkurable?
ja, og her vurderes det umiddelbare behov for behandling individuelt.
Patienter med follikulært lymfom og almene symptomer, betydelig sygdomsbyrde, evt. med risiko for tryk på vitale organer og/eller påvirket knoglemarvsfunktion er behandlingskrævende. Hvad behandles de med som førstelinjebehandling?
a. involved field stråleterapi
b. En kombination af rituximab og kemoterapi
c. højdosis kemoterapi og autolog stamcelletransplantation
d. allogen stamcelletransplantation
b. En kombination af rituximab og kemoterapi
Patienter med follikulært lymfom og almene symptomer, betydelig sygdomsbyrde, evt. med risiko for tryk på vitale organer og/eller påvirket knoglemarvsfunktion er behandlingskrævende. Hvad behandles de med, hvis de er ældre?
a. involved field stråleterapi
b. En kombination af rituximab og kemoterapi
c. højdosis kemoterapi og autolog stamcelletransplantation
d. rituximabmonoterapi
d. rituximabmonoterapi, hvor kemoterapi skønnes at være for toksisk.
hvornår benyttes rituximabvedligehold hos pt’er med follikulært lymfom?
Hos patienter, der responderer godt på førstelinjebehandling, kan tiden til progression udskydes med rituximabvedligehold hver anden måned i to år
hvad kan overvejes at behandle med ved yngre pt’er med follikulært lymfom, der får hurtigt tilbagefald eller gentagne tilbagefald?
a. involved field stråleterapi
b. En kombination af rituximab og kemoterapi
c. højdosis kemoterapi og autolog stamcelletransplantation
d. allogen stamcelletransplantation
c. højdosis kemoterapi og autolog stamcelletransplantation
Idelalisib (PI3K-hæmmer) er en ny form for målrettet behandling til patienter med recidiverende follikulært lymfom.
hvad kan overvejes at behandle med ved højrisiko pt’er med follikulært lymfom, der kan være potentielt kurativt?
a. involved field stråleterapi
b. En kombination af rituximab og kemoterapi
c. højdosis kemoterapi og autolog stamcelletransplantation
d. allogen stamcelletransplantation
d. allogen stamcelletransplantation
behandlingen er forbundet med betydelig transplantationsrelateret morbiditet og mortalitet
hvilken undersøgelse benyttes ikke til at diagnosticere lymfomer?
a. perifert blod til blodudstrygning
b. knoglemarvsundersøgelse
c. lymfeknude excision
d. Biokemi
d. Biokemi
hvilken undersøgelse benyttes til at diagnosticere lymfomer?
a. immunfænotype
b. PET-CT
c. karyotypering og FISH
d. immunhistokemi
e. alle metoder benyttes
e. alle metoder benyttes
hvad ses Hodgkin lymfom histologisk?
histologisk billede bestående af spredte, karakteristiske klonale celler (Hodgkin-/Reed-Sternberg-celler) omgivet af et cellerigt mikromiljø af ikke-maligne reaktive celler samt varierende mængder af fibroblaster og kollagene bånd.
i hvilken aldersgruppe ses Hodgkin oftest?
hos yngre (15-35 år)
hvad er incidensen af Hodgkin i DK pr. år?
a. ca. 100
b. ca. 140
c. ca. 170
d. ca. 200
b. ca. 140
ifølge medicinsk kompendium 130
Hvilken lymfom sygdom ses på dette histologiske præparat?
hodgkin lymfom
rammer Hodgkin hyppigst mænd eller kvinder?
mænd
hvad er en disponerende faktor til Hodgkins?
a. genetiske forandringer (kromosom 9p24)
b. EBV og HIV
c. genetiske faktorer (HLA class II)
d. kronisk immunreaktive tilstande (reumatoid artrit og Mb. Sjögren)
e. alle ovenstående
e. alle ovenstående
hvilke to hovedgrupper opdeles Hodgkin i?
klassisk Hodgkin-lymfom og nodular lymfocyte predominant Hodgkin-lymfom.
hvad karakteriserer klassisk Hodgkin-lymfom?
en karakteristisk klonal celle – Reed-Sternberg-cellen – der er en B-lymfocyt, som har tabt de fleste af B-cellens karakteristika og egenskaber, herunder evnen til at producere immunglobuliner.
hvilke markører udtrykker Reed-Sternberg-cellen?
a. CD20, CD22 og CD79a
b. CD20 og CD13
c. CD15 og CD30
d. CD15 og CD10
c. CD15 og CD30
hvad karakteriserer Reed-Sternberg-cellen histologisk?
- store celler med rigeligt lyst cytoplasma
- to eller flere kerner med tydelig nukleoli
- producerer cytokiner og andre signalstoffer
- infiltrat af reaktive inflammatoriske celler og fibrøse strøg
store karakteristiske celler med rigeligt lyst cytoplasma og to eller flere kerner med meget tydelige nukleoli, der producerer cytokiner og andre signalstoffer, som formentlig er ansvarlige for det omkringliggende infiltrat, der består af reaktive inflammatoriske celler og varierende grader af fibrøse strøg
Afhængigt af det histopatologiske billede kan klassisk Hodgkin-lymfom inddeles i fire undertyper, hvilken er ikke en undertype?
a. nodulær sklerose
b. nodular lymfocyte
c. mixed cellularity
d. lymphocyte depleted
e. lymphocyte rich
b. nodular lymfocyte
hvordan adskiller Nodular lymphocyte predominant Hodgkin-lymfom sig histologisk fra klassisk hodgkin?
- lymphocytic and histiocytic celler
- en lobuleret kerne (popkorn celler)
- CD15- og CD30-
- udtrykker B-celle antigener (fx CD20+)
Hodgkin-cellerne kaldes lymphocytic and histiocytic (L&H) celler og har visse træk til fælles med Reed-Sternberg-cellerne, men har typisk kun én kerne, der til gengæld er lobuleret og ligner et popcorn, hvorfor cellerne også kaldes popcorn-celler. L&H-cellerne udtrykker ikke CD15 og CD30, men til gengæld ofte B-celle-antigener, herunder CD20.
Hvilket B-symptom ses ikke ved hodgkin lymfom?
a. feber
b. nattesved
c. vægttab (> 10 % på 6 måneder)
d. hudkløe
e. alle ovenstående ses
e. alle ovenstående ses
hvad viser biokemien ikke ved Hodgkin lymfom?
a. meget forhøjet LDH
b. leukocytose
c. lymfopeni
d. trombocytose
e. forhøjet SR, CRP
a. meget forhøjet LDH
LDH ses normal eller let forhøjet
tilknyt følgende forløb og prognose med sygdom og stadie:
- helbredes i ca. 90 % af tilfældene
- ca. 65 % af patienterne helbredes
- helbredes i de fleste tilfælde, men viser hos en del patienter et kronisk og langstrakt forløb
a. Nodular lymphocyte predominant Hodgkin-lymfom
b. klassisk Hodgkin-lymfom (stadium I-II)
c. klassisk Hodgkin-lymfom (stadium III-IV)
- helbredes i ca. 90 % af tilfældene
b. klassisk Hodgkin-lymfom (stadium I-II) - ca. 65 % af patienterne helbredes
c. klassisk Hodgkin-lymfom (stadium III-IV) - helbredes i de fleste tilfælde, men viser hos en del patienter et kronisk og langstrakt forløb
a. Nodular lymphocyte predominant Hodgkin-lymfom
tilknyt følgende behandlinger med sygdom og stadie:
- kortvarig (2-4 måneder) kemoterapi efterfulgt af strålebehandling
- en række forskellige kombinationer af kemoterapi
- højdosis kemoterapi under autolog stamcellestøtte
- langvarig kemoterapi (4-6 måneder)
- en række forskellige kombinationer af kemoterapi suppleret med strålebehandling
(Kemoterapi er såkaldt ABVD, der gives hver 14. dag (adriamycin, bleomycin, vinblastin, dacarbazin))
a. Klassisk Hodgkin-lymfom med avanceret sygdom
b. Tilbagefald af klassisk Hodgkin-lymfom
c. Klassisk Hodgkin-lymfom med lokaliseret sygdom
d. lokaliseret relaps af klassisk hodgkin
e. første relaps af klassisk hodgkin med god almentilstand og alder
- kortvarig (2-4 måneder) kemoterapi efterfulgt af strålebehandling
c. Klassisk Hodgkin-lymfom med lokaliseret sygdom - en række forskellige kombinationer af kemoterapi
b. Tilbagefald af klassisk Hodgkin-lymfom - højdosis kemoterapi under autolog stamcellestøtte
e. første relaps af klassisk hodgkin med god almentilstand og alder - langvarig kemoterapi (4-6 måneder)
a. Klassisk Hodgkin-lymfom med avanceret sygdom - en række forskellige kombinationer af kemoterapi suppleret med strålebehandling
d. lokaliseret relaps af klassisk hodgkin
tilknyt følgende behandlinger med sygdom og stadie:
- Brentuximab vedotin er et cytostatikum bundet til monoklonalt anti-CD30-antistof
- immun checkpoint-inhibitorerne nivolumab og pembrolizumab (der begge er monoklonale anti-PD1-antistoffer)
- kirurgi og/eller strålebehandling alene
- kombinationskemoterapi med tillæg af anti-CD20-antistoffet rituximab
a. tilfælde af tilbagefald ved klassisk Hodgkin
b. udbredt sygdom af nodular lymphocyte Hodgkin-lymfom
c. patienter med relaps eller vedligeholdelse i relapssituationen af klassisk hodgkin
d. Nodular lymphocyte Hodgkin-lymfom med meget begrænset udbredning
- Brentuximab vedotin er et cytostatikum bundet til monoklonalt anti-CD30-antistof
c. patienter med relaps eller vedligeholdelse i relapssituationen af klassisk hodgkin - immun checkpoint-inhibitorerne nivolumab og pembrolizumab (der begge er monoklonale anti-PD1-antistoffer)
a. tilfælde af tilbagefald ved klassisk Hodgkin - kirurgi og/eller strålebehandling alene
d. Nodular lymphocyte Hodgkin-lymfom med meget begrænset udbredning - kombinationskemoterapi med tillæg af anti-CD20-antistoffet rituximab
b. udbredt sygdom af nodular lymphocyte Hodgkin-lymfom
