R: Spondylartropati Flashcards

1
Q

Nævn nogle synonymer for spondylartrit

A

rygsøjlegigt, hvirvelsøjlegigt, spondylartropati, spondyloartrit.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvilket udsagn om spondylartritis (SPA) er FORKERT?
A. SPA er betegnelsen for en gruppe kroniske inflammatoriske gigtsygdomme, der kendetegnes ved fælles kliniske, radiologiske og serologiske karakteristika.
B. Der forekommer familiær ophopning og genetisk disposition til sygdommene i form af øget forekomst af vævstypen HLA-B27.
C. Sygdomsgruppen omfatter ankyloserende spondylit (AS), også kaldet mb. Bechterew, samt psoriatisk artrit (PsA), kronisk reaktiv artrit (ReA), artrit/spondylit ved inflammatoriske tarmsygdomme (mb. Crohn og colitis ulcerosa) og uspecifik spondylarartrit (USpA).
D. Sygdommen rammer oftest yngre personer, hvor det oftest er kvinder.
E. Perifer artritis og entesitis er karakteristika for SpA.

A

Hvilket udsagn om spondylartritis (SPA) er FORKERT?
A. SPA er betegnelsen for en gruppe kroniske inflammatoriske gigtsygdomme, der kendetegnes ved fælles kliniske, radiologiske og serologiske karakteristika.
B. Der forekommer familiær ophopning og genetisk disposition til sygdommene i form af øget forekomst af vævstypen HLA-B27.
C. Sygdomsgruppen omfatter ankyloserende spondylit (AS), også kaldet mb. Bechterew, samt psoriatisk artrit (PsA), kronisk reaktiv artrit (ReA), artrit/spondylit ved inflammatoriske tarmsygdomme (mb. Crohn og colitis ulcerosa) og uspecifik spondylarartrit (USpA).
D. Sygdommen rammer oftest yngre personer, hvor det oftest er kvinder. Det er yngre personer, dog oftest mænd!
E. Perifer artritis og entesitis er karakteristika for SpA.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Nævn kliniske og anamnestiske karakteristika ved spondylartritis

A
  • Perifer artritis - asymmetrisk og oftest underekstremiteternes store led (hofte-, knæ- og ankelled), men også skulderled.
  • Anterior uveitis
  • Entesitis - oftest omkring calcaneus (akillessene og facia plantaris).
  • Symptomer på inflammatorisk tarmsygdom
  • Familiær disposition i form af vævstypen HLA-B27 samt forekomst af sygdomme, der tilhører gruppen spondylartritis
  • Yngre personer - oftest mænd
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Beskriv ASAS-klassifikationskriterier for aksial spondylartritis

A

Rygsmerter ≥ 3 måneder, alder ved symptomdebut < 45 år samt

  1. Sacroilitis påvist ved røntgen eller MR-skanning + mindst ét af nedenstående kriterier

eller

  1. HLA-B27-positivitet + mindst to af nedestående kriterier:
  • Inflammatoriske rygsmerter
  • Artritis
  • Entesitis (ved hælen)
  • Uveitis
  • Daktylitis
  • Psoriasis
  • Crohns sygdom / colitis ulcerosa
  • Effekt af NSAID-præparater
  • Forekomst af SpA i familien
  • HLA-B27 - positivitet
  • Forhøjet CRP

ASAS = Assessment of Spondyloarthritis International Society.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad er den estimeret (samlet) prævalens af spondylartrit?

  1. < 1 %
  2. 0,5-2 %
  3. 1-3 %
  4. 3-5 %
  5. 5-6 %
A

Hvad er den estimeret (samlet) prævalens af spondylartrit?

  1. < 1 %
  2. 0,5-2 %* (sundhed.dk)
  3. 1-3 %
  4. 3-5 %
  5. 5-6 %
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

På baggrund af den kliniske præsentation kan SpA (spondylartritis) også opdeles i hhv. aksial spondylartritis (axSpA) og perifer spondylartrit. AxSpA er kendetegnet ved:

  1. Primært at afficere sacroiliacaled (sakroiliitis).
  2. Primært at afficere columna (spondylitis)
  3. Primært at afficere scapula
  4. Alle svarmuligheder er korrekt
  5. Kun svar 1 og 2 er korrekt
A

På baggrund af den kliniske præsentation kan SpA (spondylartritis) også opdeles i hhv. aksial spondylartritis (axSpA) og perifer spondylartrit. AxSpA er kendetegnet ved:

  1. Primært at afficere sacroiliacaled (sakroiliitis).
  2. Primært at afficere columna (spondylitis)
  3. Primært at afficere scapula
  4. Alle svarmuligheder er korrekt
  5. Kun svar 1 og 2 er korrekt
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

AxSpA (aksial spondylarartritis) kan opdeles i hhv. radiografisk axSpA og non-radiografisk axSpA. Hvilket udsagn er FORKERT.

  1. Radiologisk axSpA kan erkendes på konventionel røngentundersøgelse af sacroilliacaleddene og evt. columna. Alle patienter med AS (ankyloserende spondylit) hører til denne gruppe.
  2. Non-radiografiske axSpA omfatter tidlige eller milde forløb, herunder USpA, PsA, ReA og enteropatisk artritis med involvering af sacroiliacaled og/eller columna vil enten hører til denne kategori eller ved forekomst af røntgenologiske forandringer til kategorien radiografisk SpA.
  3. Aksial SpA-patienter har som et centralt symptom inflammatorisk rygsmerte, der ofte tidligt i sygdomsforløbet kan tolkes som mekanisk betinget.
  4. Forekomst af en eller flere af de kliniske karakteristika ved axSpA sandsynliggør diagnosen, samt der findes patognomoniske kliniske eller parakliniske abnormiteter. Der er association til autoantistoffer, herunder IgM-RF, anti-CCP og ANA.
  5. Der findes ingen diagnostiske kriterier for axSpA, men klassifikationskriterier.
A

AxSpA (aksial spondylarartritis) kan opdeles i hhv. radiografisk axSpA og non-radiografisk axSpA. Hvilket udsagn er FORKERT.

  1. Radiologisk axSpA kan erkendes på konventionel røngentundersøgelse af sacroilliacaleddene og evt. columna. Alle patienter med AS (ankyloserende spondylit) hører til denne gruppe.
  2. Non-radiografiske axSpA omfatter tidlige eller milde forløb, herunder USpA, PsA, ReA og enteropatisk artritis med involvering af sacroiliacaled og/eller columna vil enten hører til denne kategori eller ved forekomst af røntgenologiske forandringer til kategorien radiografisk SpA.
  3. Aksial SpA-patienter har som et centralt symptom inflammatorisk rygsmerte, der ofte tidligt i sygdomsforløbet kan tolkes som mekanisk betinget.
  4. Forekomst af en eller flere af de kliniske karakteristika ved axSpA sandsynliggør diagnosen, samt der findes patognomoniske kliniske eller parakliniske abnormiteter. Der er association til autoantistoffer, herunder IgM-RF, anti-CCP og ANA.
  5. Der findes ingen diagnostiske kriterier for axSpA, men klassifikationskriterier.

Hvis 4) skulle have været rigtig: Forekomst af en eller flere af de kliniske karakteristika ved axSpA sandsynliggør diagnosen, mens der ikke findes patognomoniske kliniske eller parakliniske abnormiteter. Der er ingen association til autoantistoffer, herunder IgM-RF, anti-CCP og ANA.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvilket udsagn om forekomst er FORKERT?

  1. Mænd diagnosticeres hyppigere med AS end kvinder. I teenagealderen er kønsrationen (M:K) 12:1 og blandt ældre 5:1.
  2. Gennemsnitsalderen på diagnosetidspunktet er for AS ca. 25 år, men kan være betydeligt højere for axSpA ved psoriasis, ReA og de inflammatoriske tarmsygdomme.
  3. Prævalensen for både AS og non-radiografisk axSpA er ca. 0,5%, men varierer pga. metodologiske forskelligheder og en betydelig geografisk variation af vævstypen HLA-B27.
  4. Kønsratioen er 1:1 ved non-radiografisk axSpA.
  5. Prævalensen for AS er 1-5% hos HLA-B27-positive og op til 20% hos HLA-B27-positive individer, hvor et eller flere familiemedlemmer har AS og vævstypen HLA-B27.
A
  1. Mænd diagnosticeres hyppigere med AS end kvinder. I teenagealderen er kønsrationen (M:K) 12:1 og blandt ældre 5:1.
    Det rigtige svar: Mænd diagnosticeres hyppigere med AS end kvinder. I teenagealderen er kønsrationen (M:K) 10:1 og blandt ældre 3:1.
  2. Gennemsnitsalderen på diagnosetidspunktet er for AS ca. 25 år, men kan være betydeligt højere for axSpA ved psoriasis, ReA og de inflammatoriske tarmsygdomme.
  3. Prævalensen for både AS og non-radiografisk axSpA er ca. 0,5%, men varierer pga. metodologiske forskelligheder og en betydelig geografisk variation af vævstypen HLA-B27.
  4. Kønsratioen er 1:1 ved non-radiografisk axSpA.
  5. Prævalensen for AS er 1-5% hos HLA-B27-positive og op til 20% hos HLA-B27-positive individer, hvor et eller flere familiemedlemmer har AS og vævstypen HLA-B27.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Inflammatoriske rygsmerter er kendetegnet ved?

A
  • Patienten vågner i de tidligere morgentimer og må stå op og gå omkring, hvorved smerten aftager.
  • Oftest lavt i lænd eller sæderegion.
  • Snigende debut, ofte før 40 års alderen.
  • Bedres ved bevægelse.
  • Ingen bedring ved hvile.
  • Morgenstivhed, ofte >1 times varighed.
  • Lindring ad NSAID.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad er ætiologien til axSpA?

A

Ætiologien er ukendt, men er et komplekst samspil mellem miljømæssige faktorer og en genetisk disposition spiller angiveligt en rolle

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvilket svar om axSpA ætiologi er korrekt?

  1. Hen ved halvdelen af patienterne har vævstypen HLA-B27 mod kun ca. 10% af befolkningen i DK. De fleste med denne vævstype udvikler imidlertidig ikke sygdommen, hvorfor andre faktorer må spille en rolle.
  2. Hen ved 90-95% af patienterne har vævstypen HLA-B27 mod kun ca. 10% af befolkningen i DK. De fleste med denne vævstype udvikler imidlertidig ikke sygdommen, hvorfor andre faktorer må spille en rolle.
  3. Hen ved halvdelen af patienterne har vævstypen HLA-B27 mod kun ca. 20% af befolkningen i DK. De fleste med denne vævstype udvikler imidlertidig ikke sygdommen, hvorfor andre faktorer må spille en rolle.
  4. Hen ved 90-95% af patienterne har vævstypen HLA-B27 mod kun ca. 20% af befolkningen i DK. De fleste med denne vævstype udvikler imidlertidig ikke sygdommen, hvorfor andre faktorer må spille en rolle.
  5. Der er ingen korrekt sætning.
A

Hvilket svar om axSpA ætiologi er korrekt?

  1. Hen ved halvdelen af patienterne har vævstypen HLA-B27 mod kun ca. 10% af befolkningen i DK. De fleste med denne vævstype udvikler imidlertidig ikke sygdommen, hvorfor andre faktorer må spille en rolle.
  2. Hen ved 90-95% af patienterne har vævstypen HLA-B27 mod kun ca. 10% af befolkningen i DK. De fleste med denne vævstype udvikler imidlertidig ikke sygdommen, hvorfor andre faktorer må spille en rolle.
  3. Hen ved halvdelen af patienterne har vævstypen HLA-B27 mod kun ca. 20% af befolkningen i DK. De fleste med denne vævstype udvikler imidlertidig ikke sygdommen, hvorfor andre faktorer må spille en rolle.
  4. Hen ved 90-95% af patienterne har vævstypen HLA-B27 mod kun ca. 20% af befolkningen i DK. De fleste med denne vævstype udvikler imidlertidig ikke sygdommen, hvorfor andre faktorer må spille en rolle.
  5. Der er ingen korrekt sætning.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Ætiologien til axSpA er ukendt, men er et komplekst samspil mellem miljømæssige faktorer og en genetisk disposition spiller angiveligt en rolle. Hvilke af følgende udsagn er korrekt omkring den genetiske disposition.

  1. AS er fundet associeret med andre gener, herunder interleukin 23-receptor samt ERAP1 og ERAP2.
  2. Risikoen for AS hos HLA-B27 positive personer er op til 5%, hos HLA-B27 positive førstegradsslægtninge 12%, men < 1% hos HLA-B27 negative slægtninge.
  3. Hos personer uden HLA-B27 er risikoen for AS < 0,05%
  4. Den genetiske disposition underbygges ved en øget forekomst i visse familier (multiplex familier), og ved konkordansraten for AS hos mono- og dizygote tvillinger er hhv. 63% og 16%.
  5. Alle overstående er korrekte
A

Ætiologien til axSpA er ukendt, men er et komplekst samspil mellem miljømæssige faktorer og en genetisk disposition spiller angiveligt en rolle. Hvilke af følgende udsagn er korrekt omkring den genetiske disposition.

  1. AS er fundet associeret med andre gener, herunder interleukin 23-receptor samt ERAP1 og ERAP2.
  2. Risikoen for AS hos HLA-B27 positive personer er op til 5%, hos HLA-B27 positive førstegradsslægtninge 12%, men < 1% hos HLA-B27 negative slægtninge.
  3. Hos personer uden HLA-B27 er risikoen for AS < 0,05%
  4. Den genetiske disposition underbygges ved en øget forekomst i visse familier (multiplex familier), og ved konkordansraten for AS hos mono- og dizygote tvillinger er hhv. 63% og 16%.
  5. Alle overstående er korrekte
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Sammenhængen mellem axSpA, psoriasis, infektion og inflammatorisk tarmsygdom har givet mistanke om en eksposition for mikroorganismer eller dele heraf. Hvilket udsagn er korrekt?

  1. Der er ved AS påvist nedsat mucosapermeabilitet og Crohn-lignende forandringer i tarmen, og hos patienter uden tarmsymptomer er der fundet makroskopiske Crohn-lignende forandringer hos en tredjedel, og mikroskopiske forandringer hos to tredjedele.
  2. Der er ved AS påvist øget mucosapermeabilitet og Crohn-lignende forandringer i tarmen, og hos patienter uden tarmsymptomer er der fundet makroskopiske Crohn-lignende forandringer hos to tredjedel, og mikroskopiske forandringer hos en tredjedele.
  3. Der er ved AS påvist nedsat mucosapermeabilitet og Crohn-lignende forandringer i tarmen, og hos patienter uden tarmsymptomer er der fundet makroskopiske Crohn-lignende forandringer hos to tredjedel, og mikroskopiske forandringer hos en tredjedele.
  4. Der er ved AS påvist øget mucosapermeabilitet og Crohn-lignende forandringer i tarmen, og hos patienter uden tarmsymptomer er der fundet makroskopiske Crohn-lignende forandringer hos en tredjedel, og mikroskopiske forandringer hos to tredjedele.
  5. Der er ved AS hverken påvist øget mucosapermeabilitet eller Crohn-lignende forandringer i tarmen.
A

Sammenhængen mellem axSpA, psoriasis, infektion og inflammatorisk tarmsygdom har givet mistanke om en eksposition for mikroorganismer eller dele heraf. Hvilket udsagn er korrekt?

  1. Der er ved AS påvist nedsat mucosapermeabilitet og Crohn-lignende forandringer i tarmen, og hos patienter uden tarmsymptomer er der fundet makroskopiske Crohn-lignende forandringer hos en tredjedel, og mikroskopiske forandringer hos to tredjedele.
  2. Der er ved AS påvist øget mucosapermeabilitet og Crohn-lignende forandringer i tarmen, og hos patienter uden tarmsymptomer er der fundet makroskopiske Crohn-lignende forandringer hos to tredjedel, og mikroskopiske forandringer hos en tredjedele.
  3. Der er ved AS påvist nedsat mucosapermeabilitet og Crohn-lignende forandringer i tarmen, og hos patienter uden tarmsymptomer er der fundet makroskopiske Crohn-lignende forandringer hos to tredjedel, og mikroskopiske forandringer hos en tredjedele.
  4. Der er ved AS påvist øget mucosapermeabilitet og Crohn-lignende forandringer i tarmen, og hos patienter uden tarmsymptomer er der fundet makroskopiske Crohn-lignende forandringer hos en tredjedel, og mikroskopiske forandringer hos to tredjedele.
  5. Der er ved AS hverken påvist øget mucosapermeabilitet eller Crohn-lignende forandringer i tarmen.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Der er påvist sekvenshomologi mellem HLA-B27 og antigener fra visse gramnegative tarmbakterier. Hvilken er der især tale om?

  1. Escherichia
  2. Klebsiella
  3. Bacteroides
  4. E. coli
  5. Salmonella
A

Der er påvist sekvenshomologi mellem HLA-B27 og antigener fra visse gramnegative tarmbakterier, især hvilken?

  1. Escherichia
  2. Klebsiella
  3. Bacteroides
  4. E. coli
  5. Salmonella
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Den centrale patologiske proces ved axSpA er kendetegnet ved

  1. axSpA er en infektiøs inflammation af enteser (ligament- og ledkapseltilhæftninger) - entesitis - der kan medføre erosioner, fibrose, forkalkninger og knoglenedbrydelse.
  2. axSpA er en non-infektiøs inflammation af enteser (ligament- og ledkapseltilhæftninger) - entesitis - der kan medføre erosioner, fibrose, forkalkninger og knoglenedbrydelse.
  3. axSpA er en infektiøs inflammation af enteser (ligament- og ledkapseltilhæftninger) - entesitis - der kan medføre erosioner, fibrose, forkalkninger og knoglenydannelse.
  4. axSpA er en non-infektiøs inflammation af enteser (ligament- og ledkapseltilhæftninger) - entesitis - der kan medføre erosioner, fibrose, forkalkninger og knoglenydannelse.
  5. axSpA er en non-infektiøs og non-inflamatorisk sygdom.
A

Den centrale patologiske proces ved axSpA er kendetegnet ved

  1. axSpA er en infektiøs inflammation af enteser (ligament- og ledkapseltilhæftninger) - entesitis - der kan medføre erosioner, fibrose, forkalkninger og knoglenedbrydelse.
  2. axSpA er en non-infektiøs inflammation af enteser (ligament- og ledkapseltilhæftninger) - entesitis - der kan medføre erosioner, fibrose, forkalkninger og knoglenedbrydelse.
  3. axSpA er en infektiøs inflammation af enteser (ligament- og ledkapseltilhæftninger) - entesitis - der kan medføre erosioner, fibrose, forkalkninger og knoglenydannelse.
  4. axSpA er en non-infektiøs inflammation af enteser (ligament- og ledkapseltilhæftninger) - entesitis - der kan medføre erosioner, fibrose, forkalkninger og knoglenydannelse.
  5. axSpA er en non-infektiøs og non-inflamatorisk sygdom.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

axSpA er en non-infektiøs inflammation af enteser (ligament- og ledkapseltilhæftninger) - entesitis - der kan medføre erosioner, fibrose, forkalkninger og knoglenydannelse. TNF-alfa spiller en central patogenetisk rolle, idet

  1. TNF-alfa udtrykkes i inflammerede sacroilicaled hos patienter med AS. Endvidere er behandlingen med TNF-alfa-hæmmere særdeles effektiv ved axSpA.
  2. TNF-alfa udtrykkes i inflammerede sacroilicaled hos patienter med AS. Desværre er behandlingen med TNF-alfa-hæmmere ikke særlig effektiv ved axSpA.
A

axSpA er en non-infektiøs inflammation af enteser (ligament- og ledkapseltilhæftninger) - entesitis - der kan medføre erosioner, fibrose, forkalkninger og knoglenydannelse. TNF-alfa spiller en central patogenetisk rolle, idet

  1. TNF-alfa udtrykkes i inflammerede sacroilicaled hos patienter med AS. Endvidere er behandlingen med TNF-alfa-hæmmere særdeles effektiv ved axSpA.
  2. TNF-alfa udtrykkes i inflammerede sacroilicaled hos patienter med AS. Desværre er behandlingen med TNF-alfa-hæmmere ikke særlig effektiv ved axSpA.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

axSpA involverer hvilke led?

A

Sygdomme involverer både juxtaartikulære og ekstraartikulære enteser, især i sacroilliacaled, diskovertebrale, kostovertebrale og kostosternale led, manubriosternal- og sternoklavikulærled, paravertebrale ligamenter samt enteser lokaliseret til crista iliaca, trochanter major, tuberositas ossis ischii og svarende til tilhæftningen af akillessenen og fascia plantaris.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvordan opstår hælspore, syndesmofytter og ankyloser?

A

Inflammationen medfører primært knogleerosion og halisterese, der efterfølges af knoglenydannelse i form af fx hælspore.

I columna vil knoglenydannelse i de yderste lag af anulus fibrosus føre til dannelse af såkaldte syndesmofytter, der med tiden kan danne bro mellem corpora og medføre ankylose

Der kan endvidere optræde ossifikation af disci og halisterese af hvirvelcorpora. Tilsvarende processer ses i columnas facetled og i sacroiliacaledene.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad er resultaterne af at man har hælspore, syndesmofytter og/eller ankyloser?

A

Resultatet af disse processer er stivhed og bevægelsesindskrænkning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Symptomer og fund ved axSpA kan inddeles i hhv. bevægeapparatrelaterede og ekstraskeletale manifestioner, der forekommer i varierende grad ved de enkelte sygdomme. Hvad er kardinalsymptomet?

A

Rygsmerter er et kardinalsymptom og debuterer oftest før 45-års alderen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvilke symptomer er der ved axSpA og er der noget der forbedrer/forværrer det?

A
  • Mange patienter har inflammatoriske rygsmerter karakteriseret ved en snigende udvikling,

→ bedring ved bevægelse/træning,

→ forværring/ingen bedring i hvile og dårlig nattesøvn, hvor patienten vækkes af rygsmerter, der bedres, når patienten står op og går omkring.

  • Stivhed og bevægelsesindskrænkning.
  • dyb glutealsmerte, der kan veksle fra side til side og med vekslende intensitet og symptomfrie perioder.
22
Q

Blandt patienter med kroniske rygsmerter har kun ca. __ % axSpA.

  1. 1%
  2. 2%
  3. 3%
  4. 4%
  5. 5%
A

Blandt patienter med kroniske rygsmerter har kun ca. __ % axSpA.

  1. 1%
  2. 2%
  3. 3%
  4. 4%
  5. 5%
23
Q

Nævn nogle kliniske fund for SpA

A
  • Columna lumbalis
    • Nedsat bevægelighed lumbalt (frontal, saggital)
  • Columna cervicalis
    • Reduceret rotation eller øget afstans “nakke til væg”
  • Thoraxekspansion
    • nedsat

Ofte én eller flere af følgende

  • Perifer artrit:
    typisk asymmetrisk, oligoartikulær (<5 led) på underekstremiteterne
    • primært knæ og ankler
  • Hofteled:
    indskrænket bevægelighed
  • Entesopati/entestis
    ømhed og evt. hævelse ved enteser ofte achillessene eller fæstet for fascia plantaris på calcaneus
  • Daktylit:
    diffus fortykkelse af en finger/tå (entesopati, tenosynovit, artrit)
24
Q

Hvilken af nedestående er ikke en ekstraskeletal manifestation til SpA?

  1. Akut anterior uveitis
  2. Medicin
  3. Forudgående infektion (ofte gastrointestinal/urogenital)
  4. Psoriasis
  5. Inflammatorisk tarmsygdom
A

Hvilken af nedestående er ikke en ekstraskeletal manifestation til SpA?

  1. Akut anterior uveitis
  2. Medicin
  3. Forudgående infektion (ofte gastrointestinal/urogenital)
  4. Psoriasis
  5. Inflammatorisk tarmsygdom
25
Q

Hvad er prævalensen af HLA-B27 i Skandinavien?

  1. 5%
  2. 10%
  3. 15%
  4. 20%
  5. 25%
A

Hvad er prævalensen af HLA-B27 i Skandinavien?

  1. 5%
  2. 10%
  3. 15%
  4. 20%
  5. 25%
26
Q

Beskriv de parakliniske fund ved spondylartrit

A
  • Laboratoriefund:

Hos ca. 25% med sygdomsaktivitet forekommer der forhøjet P-CRP og/eller SR, ligesom der evt. ses anæmi ved kronisk sygdom. En del patienter med radiografisk axSpA har tillige forhøjet P-IgA. Påvisning af HLA-B27 støtter diagnosen, især tidligt i forløbet.

  • Billeddiagnostiske fund

Ved radiografisk axSpA (mb. Bechterew) forudsættes røntgenologisk påvist sakroilitis. Disse røntgen forandringer erkendes først sent i sygdomsforløbet (gennemsnitlig 8 til 10 år efter symptomdebut), og den røngenologiske vurdering af sacroiliacaleddene er vanskelig og ofte fejlbehæftet.

27
Q

Hvilke af nedestående indgår ikke i behandlingen af spondylartrit (axial artrit)

  1. Fysisk aktivitet/træning anbefales til alle
  2. Vægttab
  3. Rygestop
  4. NSAID (afprøvning af mindst 2 præparater)
  5. Biologisk behandling (oftest TNF-alfa hæmmerer), især ved forhøjet CRP og/eller inflammation på MRI (SI-led), fx etanercept, adalimumab, infliximab.
A

Hvilke af nedestående indgår ikke i behandlingen af spondylartrit (axial artrit)

  1. Fysisk aktivitet/træning anbefales til alle
  2. Vægttab
  3. Rygestop
  4. NSAID (afprøvning af mindst 2 præparater)
  5. Biologisk behandling (oftest TNF-alfa hæmmerer), især ved forhøjet CRP og/eller inflammation på MRI (SI-led), fx etanercept, adalimumab,
28
Q

Hvordan behandler man perifer artrit og entesopati?

A

Perifer artrit

  • NSAID
  • intraartikulær steroid
  • DMARD
    • Salazopyrin
    • Methotrexat
  • Biologisk behandling evt. også ved perifer type.

Entesopati

  • NSAID
  • Peritendinøs steroidinjektion
29
Q

Hvad er kriterierne for ankylosing spondylitis (AS)

A
30
Q

Hvad er prognosen for radiografisk axSpA?

A
  • Oftest mænd
  • Kronisk, ofte progredierende
  • Øget risiko for død af hjertekarsygdom (sværest syge) (øget mortalitet på cirka 7%)
  • Knogleskørhed
  • Anden hjertesygdom
31
Q

Hvad er prognosen for non-radiografisk axSpA?

A
  • Flere kvinder og færre med forhøjet CRP end ved radiografisk axSpA
  • Lav risiko for knoglenydannelse (“mild rygsøjlegigt”)
  • Få langtidsdata
32
Q

Hvad er ASAS klassifikationskriterier for axial spondylartritis (SpA)?

A
33
Q

Hvad er definitionen for Psoriatisk artrit

A

Psoriatisk artrit (PsA)

Psoriatisk artrit er en kronisk inflammatorisk ledsygdom, der associeret med hudsygdommen psoriasis , og hvor IgM-reumafaktor og anti-CCP (anti-cyclic citrulinated peptide) sædvanligvis er negative.

(Sygdommen henregnes til gruppen af spondylarthritis og har fælles træk med både Bechterew sygdom/axial spondylartrit og reumatoid artrit. Ledaffektionen er imidlertid mere varieret i sin anatomiske udbredelse end ved disse 2 sygdomme.)

34
Q

Hvilken klassifikation bruges ved Psoriatisk artrit

A

Til klassifikation anvendes hyppigst CASPAR-kriterierne (klassifikation criteria for Psoriatic arthritis), der har en specificitet og sensitivitet på henholdsvis 0,99 og 0,91 over for andre ledlidelser.

35
Q

Hvad er karakteristisk for psoriatisk artrit

A
  • Artritten kan både være mono artikulær, asymmetrisk oligoartikulær og polyartikulær, evt. symmetrisk.
  • Spondylitis og sacroiliatis kan forekomme både isoleret og samtidig med perifer artrit.
  • Særlige træk er tendens til affektion af distale interfalangealled (DIP-led), entesitis, daktylitis, association med vævstype med HLA-B27, manglende kønsforskelle i hyppighed og forekomst af ekstraartikulære manifestation af samme karakter som ved andre HLA-B27 -associeret artrit former.
  • Der findes ingen patognomoniske enkeltmanifestationer.
36
Q

Hvor sidder psoriasis?

A
37
Q

PsA forekommer hos 5 til 30% af patienter med psoriasis, og den samlede prævalens anslås til cirka?

  1. 0,1%
  2. 0,25%
  3. 0,50%
  4. 1%
  5. 2 %
A

PsA forekommer hos 5 til 30% af patienter med psoriasis, og den samlede prævalens anslås til cirka?

  1. 0,1%
  2. 0,25%
  3. 0,50%
  4. 1%
  5. 2 %
38
Q

Hvilket udsagn omkring forekomst omkring psoriasisartrit er FORKERT?

  1. Sygdommen debuterer hyppigst hos 55+ år
  2. Psoriasis i huden: 1-2 % af den nordeuropæiske befolkning
  3. Psoriasisartrit: 10% (-30%) med psoriasis
  4. Ligelig fordeling mellem mænd og kvinder
  5. Oftest er hudsygdommen kendt (85%), når gigten opstår, men ledsymptomer kan ses først.
A

Hvilket udsagn omkring forekomst omkring psoriasisartrit er FORKERT?

  1. Sygdommen debuterer hyppigst hos 55+ år korrekt: Sygdommen ses ligesom psoriasis hyppigst i kaukaside befolkningsgrupper og debuterer hyppigst hos 30 til 55 årig
  2. Psoriasis i huden: 1-2 % af den nordeuropæiske befolkning
  3. Psoriasisartrit: 10% (-30%) med psoriasis
  4. Ligelig fordeling mellem mænd og kvinder
  5. Oftest er hudsygdommen kendt (85%), når gigten opstår, men ledsymptomer kan ses først.
39
Q

Der kan skelnes mellem 5 forskellige mønstre og ledaffektion, men kombinationen af typerne ses hyppigst, og overgange fra en type til en anden kan forekomme i sygdomsforløbet.

Beskriv oligoartrit

A

Asymmetrisk oligo- eller mono artrit ses hyppigst og forekommer hos cirka 70% af patienterne. Oligoartritten Involverer typisk et stort led, for eksempel knæ, og enkelte interfalangealled, eventuel i form af daktylitis på grund af en kombination af tenosynovitis, artrit og bløddelshævelse (pølsefingre, pølsertå)

40
Q

Der kan skelnes mellem 5 forskellige mønstre og ledaffektion, men kombinationen af typerne ses hyppigst, og overgange fra en type til en anden kan forekomme i sygdomsforløbet.

Beskriv symmetrisk polyartrit

A

symmetrisk polyartrit forekommer hos cirka 15% af patienterne og kan ofte ikke skelnes klinisk fra reumatoid artrit, DIP-leddene er involveret, og patienterne er altid IgM-reumafaktor negative. Senere i forløbet kan dér opstå ossøs ankylose i PIP- og DIP-led medførende kloagtige fingerdeformiteter.

41
Q

Der kan skelnes mellem 5 forskellige mønstre og ledaffektion, men kombinationen af typerne ses hyppigst, og overgange fra en type til en anden kan forekomme i sygdomsforløbet.

Beskriv yderledsartrit

A

DIP-ledsartrit dominerer hos cirka 5% af patienterne og er hyppig associeret med psoriatiske negle forandringer

42
Q

Der kan skelnes mellem 5 forskellige mønstre og ledaffektion, men kombinationen af typerne ses hyppigst, og overgange fra en type til en anden kan forekomme i sygdomsforløbet.

Beskriv artritis mutilans

A

arthritis mutilans forekommer hos cirka 5% af patienterne og er en følge af osteolyse i finger- og i tåled - “teleskop fingre”. Denne artritform er i reglen associeret med udbredt hudsygdom

43
Q

Der kan skelnes mellem 5 forskellige mønstre og ledaffektion, men kombinationen af typerne ses hyppigst, og overgange fra en type til en anden kan forekomme i sygdomsforløbet.

Beskriv axial artrit

A

Aksial artrit sakroilitis og/eller spondylitis, ofte tillige med artrit i hofte- og skulderled Som ved radiografisk aksial spondylartrit / Bechterevs Sygdom. Isoleret aksial artrit og sjælden (cirka 5% ), men spondylitis eller sakroilitis diagnosticeres hos op mod 1/3 af alle patienter med længerevarende perifer PsA. Den aksiale artrit kan være asymptomatisk, men forekomst af inflammatoriske rygsmerter er karakteristiske. Som ved de HLA -B27 associeret reaktive artritter er sakroilitten ofte asymmetrisk, og i columna ses alternerende områder med og uden syndesmofytter - såkaldte skip lesions.

44
Q

Nævn symptomer for psoriasartrit

A
  • Morgenstivhed
  • LEdsmerter
  • Ledhævelse
  • Indskrænkning i bevægelse
  • Pølsefinger/tæer (daktylit)
  • Smerter ved senetilhæftninger (entesit)
  • Træthed
  • Føleforstyrrelser (fx karpaltunnelsyndrom)
  • Uveit
45
Q

Nævn differentialdiagnoser for psoriasisartrit

A
  • Artrose (fx yderled, knæ)
  • Reumatoid artrit
  • Andre perifere spondylartritter (fx reaktiv artrit)
  • Krystalartrit
46
Q

Nævn parakliniske fund ved psoriasisartrit

A
  • ingen specifikke laboratorietest
  • Ofte påvirkede inflammations-parametre og reaktiv trombocytose
  • Reumafaktor og anti-CCP negativ
  • HLA-B27 overrepræsenteret ved axial indvolvering.
47
Q

Hvad finder man af billede diagnostiske fund ved psoriasisartrit

A
48
Q

Hvad er prognosen for psoriasisartrit?

A
  • Ofte godartet forløb
  • Påvirker livskvalitet og funktionsevne
  • Øget hyppighed at metabolisk syndrom, risiko for kardiovaskulær sygdom
  • Polyartrit, forhøjet CRP, ledskade på røntgen, vedvarende høj sygdomsaktivitet: risiko for svært forløb
49
Q

Hvad er behandlingen for perifer artrit

A
  • Fysioterapi
  • Rygestop
  • NSAID
  • Steroidinjektion
  • DMARD
    • Methotrexat
    • Leflunomid
  • Biologisk behandling, førstevalg ofte TNF-alfa hæmmere, fx
    • etanercept
    • Adalimumab
    • infliximab
50
Q

Beskriv klassifikationskriterier for psoriatisk artrit (CASPAR)

A

Klassifikations kriterier for psoriatisk artrit (CASPAR)

For at opfylde CASPAR-kriterierne skal en patient have en inflammatorisk ledsygdom samt 3 point inden for følgende 5 parameter :

  1. aktuel, tidligere eller familiære forekomst af psoriasis
  2. somatiske negle forandringer i form er onykolyse, fingerbøl prik eller hyper keratose
  3. Fravær er IgM reumafaktor
  4. Aktuel eller tidligere daktylitis
  5. Jukstaartikulær knogle nydannelse ved røntgenundersøgelse af hænder eller fødder (ikke osteofytter)

Aktuel psoriasis giver 2 point, tidligere/familjer psoriasis 1 point. Maksimum point for parametre a) er 2 point.