H: Kroniske myeloproliferative sygdomme Flashcards

1
Q

Hvad betyder ordet myeloproliferative?

A

Det betyder at man har for mange af de myeloide celler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Nævn nogle myeloide celler og nogle myeloproliferative sygdomme

A
  • Erytrocytter - erytrocytose
  • Leukocytter - leukocytose
  • Trombocytter - trombocytose
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad er Kronisk myeloid leukæmi (CML)?

A

Kronisk myeloid leukæmi er en kræftsygdom, der opstår i knoglemarvens bloddannende stamceller.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvordan diagnosticeres kronisk myeloid leukæmi (CML)?

A

Diagnosen kronisk myeloid leukæmi kan stilles med stor sikkerhed, når man får påvist Philadelphia kromosomet i leukæmicellerne.

Dette kræver:

1) Knoglemarvsundersøgelse
2) Cytogenetisk undersøgelse for at fastslå tilstedeværelsen af Philadelphiakromosomet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad er CLM karakteriseret ved?

A
  • ALTID tilstedeværelsen af Philadelphiakromosomet
  • Leukocytose med mange modne neutrofile celler
  • Forekomst af alle myeloide udviklingstrin
  • Øget antal basofile og eosinofile
  • Ofte trombocytose, eks. 1000 mia/L
  • Ofte anæmi
  • Ofte udtalt splenomegali
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvordan præsenterer CML sig klinisk?

A
Den klinisk præsentation af CML:
• Ofte almensymptomer nogle mdr. 
— Træthed 
— Svedtendens 
— Vægttab 
• Evt. arthritis urica (høj celleomsætning) 
• Ofte tryksymptomer fra en stor milt 
• Evt. leukostasesymptomer 
— Øjensymptomer 
— Hovedpine 
— Svimmelhed 
— Koncentrationsbesvær 
• Hos ca. 1/3: tilfældigt fund af skæve blodprøver
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad betyder leukostase og hvordan kommer det til udtryk?

A

Det betyder at man har symptomatisk leukocytose.

Det udtrykkes ved dårlig cirkulation. Dette skyldes mange leukocytter i blodet og er især et problem hvis leukocytterne er myeloide og især ved de umodne myeloide celler (blaster).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvilke symptomer ses ved leukostase?

A

• Lungepåvirkning:
dyspnø og hypoxi
— med/uden diffuse interstitielle infiltrater

• Neurologiske symptomer 
— Hovedpine 
— Svimmelhed 
— tinnitus, 
— konfusion, somnolens / koma 
— Synspåvirkning
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er incidensen, kønsfordelingen og medianalderen ved debut af CML?

A

Der er ca. 75 personer årligt i Danmark som diagnosticeres med CML.

Der er lidt flere mænd end kvinder (1,2 : 1,0).

Medianalderen ved debut er ca. 50 år - men sygdommen ses dog i alle aldre!

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvordan forløber udviklingen af CML?

A

1) Kronisk fase (median varighed 3-5 år): Mindre end 10% blaster/blod
2) Accelereret fase (medianvarighed 3-18 mdr.): 10-19% blaster i marven/blod
3) Blastkrise (median overlevelse 3-6 mdr.): > 20 % blaster i marven/blod

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad er definitionen og udviklingen af den sidste fase, blastkrisen, i CML?

A

Definition: > 20% blaster i marven, dvs. sygdommen er progredieret til en akut leukæmi.

CML sygdommen transformeres i 2/3 af gangene til AML og i 1/3 af gangene til ALL.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er behandlingen for CML i blastkrise-fasen?

A

Kombinationskemoterapi samt efterfølgende transplantation (ofte kurativ transplantation).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvilken sygdom ses på mikroskopibilledet?

Beskriv morfologien.

A

Man kan se på trombocytterne og de kerneholdige celler.
Normalt i perifert blod ses tre typer af kerneholdige celler:
- Modne neutrofile granulocytter
- Lymfocytter
- Eusinofile celler

Ved CML optræder alle de umodne stadier også i prøven. De basofile granulocytter er tilstede i øget antal.
Man ser absolut basofili i CML og en øget mængde af eusinofile granulocytter.

Ligeledes vil man normalt se fedtceller og hæmatopoetiske celler. Ved CML ses dog maksimal hypercellulær margin og fedtcellerne vil blive undertrykt i udviklingen og optræder derfor kun i fåtal.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er cytogenetikken for CML?

A

Der ses en translokation mellem kromosom 9 og 22 ved CML. Denne translokation kaldes Philidelphia-kromosomet.

Philadelphia-kromosomet eller Philadelphia-translokationen (Ph) er en specifik genetisk abnormitet i kromosom 22 af leukæmikræftceller (især kronisk myeloid leukæmi (CML) celler). Dette kromosom er defekt og usædvanligt kort på grund af reciprok translokation, t(9;22)(q34;q11), af genetisk materiale mellem kromosom 9 og kromosom 22, og indeholder et fusionsgen kaldet BCR-ABL1.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad er phildalphia-kromosomet?

A
Kort forklaring:
Philadelphia-kromosomet er:
- En translokation mellem kromosom 9 og 22
- et BCR-ABL fusionsprotein
- Konstitutinelt aktiveret tyrosinkinase

Uddybende forklaring:
Philadelphia-kromosomet eller Philadelphia-translokationen (Ph) er en specifik genetisk abnormitet i kromosom 22 af leukæmikræftceller (især kronisk myeloid leukæmi (CML) celler). Dette kromosom er defekt og usædvanligt kort på grund af reciprok translokation, t(9;22)(q34;q11), af genetisk materiale mellem kromosom 9 og kromosom 22, og indeholder et fusionsgen kaldet BCR-ABL1.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvordan behandles CML i dag?

A

Med Imatinib (Glivec). Det er en:

  • specifik tyrosinkinasehæmmer
  • har ændret prognosen for CML markant
  • Tabletbehandling
  • Std. behandling i dag.

Men nogle patienter responderer ikke på Glivec-behandling eller tåler ikke glivec pga. bivirkninger, primær resistens eller resistenudvikling bl.a. grundet mutationer (T315I).

  • Allogen transplantation er fortsat den eneste relative kurative behandling (forlænger levealderen endnu mere end Glivec)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvilke andre behandlingsmuligheder er der for CML i dag hvis Glivec ikke fungerer?

A
  1. generations tyrosinkinasehæmmere:
    - Nilotibin (Tasigna)
    - Dasatinib (Sprycel)
    - Bosutinib (Bosulif)

De “gamle” behandlinger:
- IFN, AraC, Myleran, Hydrea, etc.

  • Allogen transplantation er fortsat den eneste kurative behandling
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad dækker ordet myeloproliferative sygdomme?

A
  • Erhvervede, klonale stamcellesygdomme
  • Overgangsformer
  • Thrombo-hæmorrhagiske komplikationer
  • Kroniske, progredierende sygdomme
  • Risiko for transformation til AML
  • Familiære former findes, men er sjældne.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad er Polycythaemia vera (PV)?

A

Polycythaemia vera (PV) er en sygdom, der viser sig ved forhøjede antal røde blodlegemer og muligvis også et forhøjet antal blodplader og hvide blodlegemer. En øgning i de røde blodlegemer gør blodet tykkere, så det ikke flyder så let i blodkarrene.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad er incidensen, alderen ved debut og forholdet mellem mænd og kvinder for PV?

A

Incidens: der er ca 50-75 nye tilfælde/år i DK

Alder: Oftest debuterer PV i 60 års alderen, sjælden debut er < 40 år.

Mand/kvinde ratio: 1.2 - 2.2

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvilket hæmatologisk svar forventes at ses ved Polycythaemia vera, PV?

A

Det forventes at blodprøverne udtrykker panpylose (?) hvor alle tre cellelinjer overarbejder. Dvs. der er forhøjet leukocytter, trombocytter og neutrofilocytter.

Hgb er også ofte forhøjet, hæmatokrit er ofte forhøjet.

Se-Cobalamin ses forhøjet ved myeloproliferative sygdomme.

Urat ses forhøjet ved myelo- og lymfoproliferative sygdomme

Se-EPO vil være nromal/lav

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvordan stilles diagnosen Polycythaemia vera (PV)?

A

Der er ikke én sikker diagnostisk test der definerer PV.

Derfor stilles diagnosen ud fra følgende diagnostiske kriterier fra WHO (kriterier 2016):
• Major kriterier
- Hæmoglobin >16,5 g/dl (ca 10,2 mmol/l) hos mænd eller >1 g/dl (ca.9,9 mmol/l) hos kvinder
eller hct > 49% hos mænd og >48% for kvinder
eller øget erythrocytvolumen

  • Knoglemarv med hypercellularitet + panmyelose
  • JAK2V617F mutation eller JAK2 exon12 mutation (ud fra PCR bestemmelse)

• Minor kriterier
- se-EPO lav

• Diagnosen kræver alle 3 major kriterier eller 1.-2. major + minor kriterium

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvordan kommer PV klinisk til udtryk?

A

PV er en kronisk sygdom som initialt er asymptomatisk.

Der kan ses tilfældigt fund af
— høj hæmatokrit
— højt trombocyttal eller højt
— splenomegali

Det er en progredierende sygdom.

Klinikken har baggrund i
— Hyperviskositet (“for tykt blod”, mange celler i blodet, giver hovedpine/dårlig blodcirkulation perifert/blodpropper)
— Hypervolæmi (stort blodvolumen giver hypertension)
— Hypermetabolisme (stor celleomsætning, LDH + se-Urat stiger, svedtendens, vægttab)

24
Q

Hvilke symptomer/kliniske fund ses ved PV?

A
  • Øget risiko for blodpropper (arterielt 2/3, venøst 1/3)
  • Blødningskomplikationer
  • Pletorisk udseende (= rødmosset ansigt og hud, VIGTIGT)
  • Erytromelalgi (= tronen og varmen i tæerne)
  • Hudkløe (aquagen pruritus)
  • Hovedpine
  • Synsforstyrrelser
  • Svimmelhed
  • Hypertension
  • Urinsyregigt
  • Splenomegali (2/3 af ptt. ved diagnosetidspunktet)
25
Q

Hvilke årsager kan der eks. være til en høj hæmatokrit?

A
  • PV
  • hjerte/lungesygdom med iltmangel i blodet
  • væskemangel/behandling med vanddrivende medicin
  • Epo-producerende tumor i nyre eller lever
  • Stress polycytæmi med nedsat plasmavolumen
  • Cykelryttere (!!!)

OBS: rygere har øget antal hvide blodlegemer og
nedsat plasmavolumen!!

26
Q

Hvilke morfologiske farvninger kan man benytte ved PV?

A

CD71 - erytropoiese, er positiv
MPO - granulopoiese, er positiv
CD34 - stamceller og kar, er negativ
Retikulin - fibrose

27
Q

Hvad er årsagen til PV?

A

Der er sket en JAK-2 mutation - det er en somatisk punktmutation ved V617F.

Denne mutation ses ved stort set alle PV-patienter (95-100%). Den er dog IKKE sygdomsspecifik!!

Denne mutation ses også i:

  • 50% af tilfældene for patienter med IMF
  • 50% af tilfældene for patienter med ET
  • få % af de andre myeloproliferative sygdomme.
28
Q

Hvad er JAK2 og hvad er dens funktion?

A

JAK2 er en receptor-associeret tyrosinkinase koblet til den cytoplasmatiske del af transmembrane receptorer

Bevirker til signaltransduktion via STAT-proteiner (“transkriptionsfaktorer”).

Funktionen er regulering af proliferation og differentiering.

29
Q

Hvad medfører JAK-2 mutationen?

A

JAK-2 mutation medfører:

  • konstant aktivering af JAK-2
  • øget respons på EPO
  • også øget respons på GM-CSF (hvide blodlegemer)
  • og øget respons på TPO (trombocytter)
30
Q

Hvad er prognosen for PV?

A

Efter 10-15 år vil 10-15% udvikle postpolycytæmisk myelofibrose (spent phase):

  • tiltagende splenomegali
  • knoglemarvsfibrose
  • anæmi
  • Evt. progression til AML
31
Q

Hvad er behandlingen af PV?

A

Der findes ingen kurativ behandling for PV

Behandlingsmål:

Minimere riskoen for tromboser
• (via normalisering af hæmatokrit og trombocyttal)
• (via livsstilsændringer)

Hæmme progressionen til myelofibrose
• (via behandling af megakaryocythyperplasien)

Hæmme symptomer fra
• hypervolæmi
• hyperviskositet
• hypermetabolisme

Man kan udføre venesectio (mål er hct på 0,42-0,45). Det medfører jernmangel som IKKE skal behandles!!

32
Q

Hvornår tilbydes cytoreduktiv behandling for PV?

A
Cytoreduktiv behandling tilbydes pt. med PV ved: 
• alder > 60 år 
• tidligere trombosetilfælde 
• højt venesectio-behov 
• tiltagende trombocytose 
• tiltagende splenomegali 
• svær hudkløe 
• hypermetabole gener
33
Q

Hvilke medicinske muligheder er der til behandling af PV?

A

Hydrea:

  • Tabletbehandling. kemoterapi
  • Antimetabolit, hæmmer DNA-syntesen
  • Risiko for terapirelateret leukæmi ?
  • Sår i munden + bensår

IFN-alfa:

  • Subcutane injektioner x1/uge
  • Hæmmer proliferationen af hæmatopoietiske forstadier
  • Effekt på hudkløe 75% tilfælde
  • Bivirkninger: feber. influenzalignende symptomer
  • Evt. normalisering af JAK-2

Agrylin:
- Tabletbehandling: Hæmmer megakaryocytternes modning

Myleran
- Ældre/gamle patienter, tablet, kemoterapi, leukæmogent.

34
Q

Hvad er Essentiel trombocytose, ET?

A

Essentiel trombocytose er en kronisk myeloproliferativ neoplasi, som opstår på grund af en erhvervet genetisk defekt i den hæmatopoietiske stamcelle, hvorved der dannes en malign celleklon.

Det involverer primært megakaryocytterne.
Patienterne har et vedvarende højt trombocyttal.
Patienterne har typisk et normalt hæmtokrit og leukocyttal

(ET adskiller sig fra PV som har forhøjet hæmatokrit og leukocyttal)

35
Q

Hvordan stilles diagnosen for ET?

A

Der er ikke én sikker diagnostisk test der definerer ET.

Derfor stilles diagnosen ud fra følgende diagnostiske kriterier fra WHO (kriterier 2016):

Major kriterier
• Vedvarende trombocytter > 450 mia/l
• KM: proliferation af megakaryocytterne
• Man skal udelukke: (CML, PV Myelofibrose, MDS)
• JAK-2 positiv, CALR eller MPL

Minor kriterier
• Klonal makør eller udelukkelse af reaktiv thrombocytose

Diagnose af ET kræver alle 4 major kriterier eller de første 3 + minor kriterium

36
Q

Hvilke årsager kan der eks. være til reaktiv trombocytose?

A
  • Jernmangel (hyppig årsag)
  • Splenektomi
  • Infektion
  • Inflammation (kirurgi, bindevævssygdom)
  • Metastaserende cancersygdom (kan give udtalt reaktiv trombocytose)
37
Q

Hvad er incidensen, alderen ved debut og forholdet mellem mænd og kvinder for ET?

A

Incidens: 50-125/år i DK
(der er dog formentligt en del, der ikke diagnosticeres)

Oftest ses en debut af ET i 50-60 års alderen. Her ses lige mange af hvert køn.

Dog ses en del patienter som debuterer allerede i 30 års alderen. Her ses flest kvinder.

38
Q

Hvordan ses ET klinisk?

A

ET viser oftest ingen symptomer og er derfor typisk et tilfældigt fund.

Men 20-50% debuterer med tromboser (mikrotromboser med iskæmi af finger/tæer, trombose i større blodkar, apopleksi)
eller blødning (oftest fra slimhinder, kan skyldes erhvervet VWF mangel ved svært forhøjet trombocyttal)

39
Q

Hvilke trusler er af størst betydning for en patient med ET?

A
  • Blodpropper
  • Mikrovaskulære forstyrrelser
  • Blødninger
  • Posttrombocytæmisk myelofibrose
  • Sekundær AML (sjældent)
40
Q

Hvad er prognosen for patienter med ET?

A

Overlevelsen for ET patienter er som for baggrundsbefolkningen de første 10 år

På længere sigt er der:

  • risiko for død som flg. af større tromber (10-25%)
  • risiko for død som flg. af blødninger (ca 10%)
  • risiko for transformation til myelofibrose/AML

Ved valg af behandling skal der tages hensyn til, at
sygdommen er relativt benign og til risikoen for
komplikationer som flg. af behandlingen (terapirelateret
leukæmi Q).

41
Q

Hvordan inddeles patienter med ET ift. behandling?

A

De inddeles efter risiko:

Høj risiko:

  • Tidligere tromboser
  • Alder > 60 år
  • Trombocytter > 1000-1500 => cytoreduktion

Middel risiko:

  • Alder < 60 år
  • Ingen høj-risikofaktorer => overvej cytoreduktion ved kardiovaskulære risikofaktorer

Lav risiko:
- Alder < 60 år uden risikofaktorer
=> kun Magnyl

42
Q

Hvilke behandlingsmuligheder er der ved ET?

A

Magnyl (tromboseprofylakse) benyttes til stort set alle patienter. Dog ikke ved patienter med:

  • trombocyttal > 12-1500 (stor risiko for blødning)
  • pt. der ikke tåler Magnyl (allergi eller mavesår)

Cytoreduktion

  • Hydrea
  • Anagrelid
  • Interferon
  • Myleran
43
Q

Hvilke behandlingsmuligheder er der ved ET?

A

Magnyl (tromboseprofylakse) benyttes til stort set alle patienter. Dog ikke ved patienter med:

  • trombocyttal > 12-1500 (stor risiko for blødning)
  • pt. der ikke tåler Magnyl (allergi eller mavesår)

Cytoreduktion

  • Hydrea
  • Anagrelid
  • Interferon
  • Myleran
44
Q

Hvad er definitionen på myelofibrose?

A

Myelofibrose defineres som:

  • “Arvæv” (fibrose) i knoglemarven
  • Produktion af blodceller uden for marven
  • Stor milt + evt. stor lever
  • Øget antal CD34+ celler (stamceller) i blodet
  • Evt. “knoglemarvsvæv” andre steder: Lymfeknuder, binyrer, huden, tarmen.

Udvidet forklaring:
Kronisk myeloproliferativ cancersygdom som tilhører sygdomsgruppen de Philadelphia-negative kroniske myeloproliferative neoplasier (MPN).

45
Q

Hvordan diagnosticeres myelofibrose?

A

Diagnostiske kriterier (WHO-defineret).

Hovedkriterier:

  1. Påvisning af megakaryocytproliferation og atypi, sædvanligvis ledsaget af enten reticulin-og/eller kollagenfibrose. I fravær af øget fibrose i knoglemarven skal megakaryocytændringerne ledsages af en øget marvcellularitet med granulocytproliferation og ofte nedsat erythropoiese (præfibrotisk, hypercellulær fase)
  2. Diagnostiske kriterier for PV, kronisk myeloid leukæmi (CML), myelodysplastisk syndrom (MDS) eller anden myeloid neoplasi skal være udelukket
  3. Påvisning af JAK2V617F-mutationen eller anden klonal markør (f.eks. CALR, MPL515W) eller, i fravær af klonal markør, intet holdepunkt for marvfibrose sekundært til inflammatorisk eller anden neoplastisk sygdom

Bikriterier:

  1. Leukoerytroblastose (umodne hvide og røde i det perifere blod)
  2. Forhøjet laktatdehydrogenase i blodet
  3. Anæmi
  4. Palpabel splenomegali

Diagnosen kræver alle 3 hovedkriterier og 2 bikriterier

46
Q

Hvad er incidensen, alderen ved debut og forholdet mellem mænd og kvinder for myelofibrose?

A

Incidens: 0,5-1,5 / 100.000/ år.
50-75 / år i DK.

Oftest debut i 70+ års alderen. Men ca. 20% af patienterne er < 55 år.

Lige hyppig hos mænd og kvinder.

47
Q

Hvilke kliniske symptomer ses ved myelofibrose?

A

Ca. 30 % har ingen symptomer på diagnosetidspunktet.

Derfor opdages og diagnosticeres myelofibrose typisk ved:

  • tilfældigt fund af stor milt
  • tilfældigt fund af “skæve” blodprøver

Ca. 90 % har en stor milt, når diagnosen stilles. Symptomer kan være:

  • træthed
  • vægttab
  • nattesved
  • feber
  • Urinsyregigt (se-lJrat høj)
  • og LDH er høj

= alt sammen tegn på myeloproliferation

48
Q

Hvordan vil et sæt blodprøver hos en patient med myelofibrose se ud?

A

“Skæve blodprøveff:

  • Anæmi
  • Hvide blodlegemer: ofte høje i starten (falder når sygdommen progredierer)
  • Blodplader: ofte høje i starten (falder når sygdommen progredierer)

D.V.S i senstadiet udvikles “marvinsufficiens”, hvilket ellers ikke hører til de myeloproliferative sygdomme.

Blodprøver i tidlig fase kan ligne ET-blodprøver

Initialt: ofte anæmi + trombocytose + leukocytose med umodne røde
blodlegemer og leukocytter = leukoervtroblastisk blodbillede.

49
Q

Hvordan er en normal sygehistorie hos en patient med myelofibrose?

A

Hypercellulær fase: primært symptomer udløst af mikro/makrocirculatoriske forstyrrelser (tromboser) og blødninger, det vil sige symptombillede meget identisk med ET, men hvor forekomst af anæmi, leukocytose og forhøjet LDH taler stærkt for PMF snarere end ET

Avanceret fase: primært hypermetabole symptomer, anæmisymptomer og tryksymptomer fra den store milt:

  • Almensymptomer som træthed og vægttab
  • Miltforstørrelse giver følelse af “oppustethed”/”fylde” i maven, evt. med smerter på grund af infarkter
  • Anæmisymptomer
  • Hæmoragisk diatese
50
Q

Hvilke differentialdiagnoser kan ses ved myelofibrose?

A
  • Essentiel trombocytose
  • Polycythæmia vera
  • Kronisk myeloid leukæmi
  • Myelodysplastisk syndrom med marvfibrose
  • Hårcelleleukæmi
  • Myelofibrose sekundært til anden hæmatologisk cancer
  • Myelofibrose sekundært til marvcarcinose
51
Q

Hvordan behandles anæmi hos patienter med myelofibrose?

A
  • Jern
  • B12
  • Folinsyre
  • Erytropoietin
  • Danazol (syntetisk androgen)
  • Thalidomid + prednisolon
52
Q

Hvilken behandling findes ved myelofibrose?

A

IMF kan ikke helbredes - fraset de få, yngre patienter, der kan transplanteres.

Behandling af myeloproliferation ved IMF:

  • tiltagende miltstørrelse
  • tiltagende almensymptomer
  • Høj LDH

Hydrea

Anagrelid (har ikke så stor en plads ved IMF)

Interferon

Myleran

Behandling af tryksymptomer fra stor milt (cytoreduktion, miltbestråling, splenektomi, etc.)

JAK-2 hæmmere:

  • effekt på splenomegali
  • effekt på almensymptomer
53
Q

Hvad er overlevelsen for patienter med IMF og hvad sænker prognosen?

A

Median overlevelse 3,5-5 år, men der er stor variation.

84% af patienterne har 3 års overlevelse.

Dårlige prognostika:

  • Svær anæmi
  • Svære almensymptomer
  • Ældre patietner
  • JAK-2 +
  • Leukocytose eller leukopeni
  • Højt CD34 tal
  • Abnorm karyotype
54
Q

Hvad er incidensen hos patienter med myelofibrose?

A

Medianalderen er 52 år (32-63 år).

55
Q

Beskriv karakteristika, fund, prognose, mm. for de kroniske myeloproliferative sygdomme:

  • PV
  • ET
  • IMF
A

PV:

  • Karakteriseret ved et øget totalt erytrocytvolumen
  • Ofte også leukocytose og trombocytose (men mindre udtalt)
  • Risiko for tromboemboliske episoder
  • God prognose ved adækvat behandling
  • JAK-2 positiv hos 95-99%

ET:

  • Karakteriseret ved trombocytose
  • Risiko for tromboemboliske episoder
  • God prognose ved adækvat behandling
  • JAK-2 positiv hos 50%

IMF:
- Karakteriseret ved marvfibrose og ekstramedullær hæmopoiese
- Stor milt evt. miltinfarkt
Initialt anæmi samt trombocytose og leukocytose med umodne celler = leukoerytroblastisk
blodbillede
- Teardrop celler i blodudstrygning
- Terminalt med leukopeni (Blodprøver IOner akut leukæmi eller agastisk anæmi)
- Relativt dårlig prognose
- JAK-2 positiv hos 50%