O: Sårbehandling

Question 1

Hvordan klassificeres fodsår efter ætiologi?

Answer 1

• Inflammatoriske sår. Bindevævssygdomme emd arthritis
• Sår ved venøs insufficiens. Åreknudesygdomme, posttrombotisk syndrom.
• Arteriosklerotiske sår. Arteriosklerose i centralt kar eller kar på ekstremiteter
• Diabetiske sår. Neuropatiske sår, angiopatiske sår.
• Tryksår. Foddeformiteter, sengeleje, dårligt tilpasset fodtøj.

Question 2

Nævn nogle eksempler på inflammatoriske sår på fødderne.

Answer 2

Eks.:

• Pyoderma gangrænosum
• Vaskulit sår

Question 3

Hvordan behandles inflammatoriske sår?

Answer 3

Inflammatoriske sår er smertefulde og der skal tages biopsi fra såret. Det skal vurderes hos hudlæger.

Behandlingen rettes mod grundsygdommen (eks. inflammatorisk tarmsygdom, cancer, etc.)

Question 4

Hvad definerer venøse sår, hvordan udmønter de sig og hvad er årsagen og behandlinge af venøse sår?

Answer 4

Venøse sår er typisk sår på sinnebenet, malleol niveau og proksimalt herfor.

Det er store overfladiske, væskende og ofte IKKE smertefulde sår.

Årsagen kan være insufficiens af dybe eller overfladiske vener på crus.

Behandlingen er kompression, evt. sclerosering af vener og behandling af evt. hypertension.

Question 5

Hvad betyder det at man har venøs insufficient?

Answer 5

Venøs insufficiens betyder, at blodet har svært ved at løbe fra benet tilbage til hjertet.
Kronisk venøs insufficiens skyldes først og fremmest, at klapperne i venerne ikke fungerer.

Uddybende forklaring:

Svigter klapperne i de overfladiske vener, får man overfladisk venøs insufficiens og nogle får åreknuder, også kaldet varicer.

Svigter klapperne i de dybe vener, får man dyb venøs insufficiens.

Både overfladisk og dyb venøs insufficiens kan give hævelse, forandringer i huden, åreknuder og eventuelt sår på benet.

Når klapperne i de dybe vener er ødelagt, kaldes det kronisk dyb venøs insufficiens. Tre ud af fire der har svigt af de dybe klapper, har tidligere haft en blodprop i benene (dyb venetrombose).

Question 6

Hvad er arteriosklerotiske sår og hvordan manifesteres de?

Answer 6

Arteriosklerotiske sår er typisk smertefulde (vævsiskæmiske) og ofte spontant opståede sår. De er typisk distalt beliggende (tæer/forfod).

De optræder som tørre eller manifest gangræn. De kan være sorte.

Patienter med arteriosklerotiske sår kan hyppigt ikke lide at have benene opad og har benene hængende nedad når de eks. sover.

Question 7

Hvornår skal man mistænke udviklingen af arteriosklerotiske sår?

Answer 7

Ved perifer puls palpation 
ADP og ATP.
Distalt trykmål:
* tåtryk < 30 mmHg = kritisk iskæmi
* Diabetes pt. < 40 mmHg = kritisk iskæmi

Question 8

Hvad er behandlingen af arteriosklerotiske sår?

Answer 8

Behandlingen er revaskularisering (kar kirurgi) og evt. i sidste ende amputation.

Question 9

Hvad kan årsagen være til at patienter udvikler diabetiske sår?

Answer 9

• Mediaskelrose (falsk forhøjet ankeltryk)
• Ofte perifer angiopati
• Ofte nedsat sensibilitet under fodsålen (neuropatiske sår)
• Mærker ikke fremmedlegemer eller tryk
• Diabetikere får ofte deformering af fødder - hammer/klotæer, varisering af bagfod
  Charcot artropati (manglende følesans trods god blodforsyning gør at der opstår knogleforandringer og knoglerne bliver skrøbelige og falder sammen hvilket kan medføre sår).

Question 10

Hvad er behandlingen af diabetiske sår?

Answer 10

• Optimering af diabetes
• Korrekt fodtøj - afstøbningsindlæg, specialsko.
• Opretning af fod (kirurgi)

Question 11

Hvad er definitionen på kroniske sår?

Answer 11

Sår der ikke er helet på forventet tid (typisk inden for 3 mdr.)

Question 12

Hvad er behandlingen af kroniske sår?

Answer 12

• Find og fjern årsagen til kroniske sår (nogle gange monoclausalt, ofte ond cirkel, grundig såranamnese)
• Fjern evt. nekroser. Omdanne et nekrotisk sår (sort og gult) / infektiøst sår til et rent granulerende (rødt) sår
• Lad såret hele

Question 13

Hvilke årsager kan der være til dårlig sårheling?

Answer 13

• Iskæmi
• Vævsskade
• Mikroorganismer
• Alder
• Medicin
• Misbrug af tobak (og alkohol)
• Non-compliance
• Fremmedlegemer
• Insufficient sårpleje
• Andre lidelser
• Stårling

Question 14

Hvad hedder det sted hvor man finde et overblik over sårtyperne og inspiration til behandling?

Answer 14

Såralgoritmen - giver overblik over sårtyperne samt inspiration til behandling:

https: //www.saar.dk/viden-om-saar/sar-algoritme/
https: //www.saar.dk/wp-content/uploads/2021/03/saaralgoritme_0214.pdf

Question 15

Hvilken behandlingsplan er der for sårbehandling?

Answer 15

• Fjern udløsende årsag
• Behandling af konkurrerende lidelser
• Aflastning af sår, evt. kompression
• Sårbehandling konservativ eller rekontruktiv (ablativ?)
• Sæt et mål for behandlingen: opheling konservativt, kirurgisk eller vedvarende sårpleje
• Under alle omstændigheder: debridement (fjernelse af dødt/nekrotisk hud)

Question 16

Hvad er det overordnede formål med debridement?

Answer 16

Overordnet formål med debridement er:

• At fremme sårheling
• At fjerne avitalt væv
• Fjerne bakterier (som lever af dødt væv)
• Reducere inflammation
• Reducere smerter

Question 17

Hvad er patologien for sårpatogene bakterier?

Answer 17

1) Sårpatogene bakterier infiltrerer væv
2) De spiser af pt.
3) De forværrer såret
4) De formerer sig
5) De producerer en biofilm (et panser) som beskytter bakterierne

Question 18

Nævn nogle af de hyppigste sårpatogene bakterier der findes?

Answer 18

• Pseudomonas Aeruginosa
• Staphylococcus Aureus
• Streptococcus Pyrogenes
• E. Coli

Question 19

Hvordan kommer de sårpatogene bakterier Pseudomonas Aeruginosa til udtryk i et sår?

Answer 19

Typisk grønligt skær og karakteristisk (fiske-lignende) lugt.
Kan evt. behandles med sølv.

Question 20

Hvordan kommer de sårpatogene bakterier S. Aureus til udtryk i et sår?

Answer 20

Hyppigste årsag til sårinfektion.
Ses som rødme og pus. Danner en byld som er modstandsdygtig overfor normal AB.

Kan evt. forsøges at behandles med Dicillin

Question 21

Hvad er formålet med inflammationen?

Answer 21

Inflammation øger blodforsyningen til det skadede område.
Dette tilfører immunceller til området.
Det øger dog samtidig smerter, rødme, hævelse og varme.

Kan ligne en infektion

Question 22

Benævn nogle metoder til mekanisk oprensning af sår.

Answer 22

Kirurgisk oprensning:
- Skarpske, curette, kniv, saks

Non-kirurgisk oprensning:
- Gazeklud, saltvandsklud, vandtryk, ultralyd (med vand), vaskesvamp

Disse procedurer kræver sjældent bedøvelse men smertende sår kan behandles med lokalbedøvelse før proceduren udføres.

OBS! både sort og gul nekrose skal fjernes.
Sort nekrose kræver nogle gange operation samt hudtransplantation hvis det ikke kan pilles let af.
Såret skal altid holdes rent og tørt efterfølgende.

Question 23

Benævn nogle metoder til kemisk oprensning af sår.

Answer 23

• Enzymatisk: Varidase (streptokinase) nedbryder biofilm
• Prontosan “opvaskevand”, nedbryder biofilm (mildere)
• Saltvand: 1-teskefuld til 1 L vand.
• Fugt, vand eller gel: autolyse, dvs. afstødning af debris
• Sæbevask, potentielt vævsskadeligt, ændrer pH.

Question 24

Benævn nogle metoder til biologisk oprensning af sår.

Answer 24

• Larveterapi (larverne spiser kun det døde væv (mekanisk)) - benyttes typisk kun ved sidste udvej før amputation.
• Manuka-honning (kemisk mm.)

Question 25

Hvad er fordelen ved larvebehandling?

Answer 25

• Som regel smertefrit
• Spiser kun dødt væv
• Skåner det vitale væv
• Larver holdes helst fanget i en “the-pose”
• Psykisk overvindelse for patient (og personale?!)
• Nok bedst i hospitalsregi

Question 26

Hvordan fungerer honningbehandling af sår?

Answer 26

Honning har en antibakteriel virkning på såret.
- Der sker osmose som dehydrerer bakteriernes miljø

Der er nogle omstændigheder som påvirker resultatet:

• pH 3,2-4,5 = effekt falder ved fortynding
• Enzymet GlukoseOxidase = effekten stiger ved fortynding
• Phytokemisk stof UMF, Unikke ManukaFaktor

Question 27

Hvad er fordelene ved honningbehandling af sår?

Answer 27

Honningbehandlingen bevirker at:

• Nekrotisk væv afstødes gennem stimulering af granulocytter/makrofager
• Næring til det helende væv, vitaminer, mineraler, mv.
• Antiinflammatorisk effekt, smertelindrende
• Færre lugtgener, bakterierne spiser sukkeret i stedet for pt., gasser bliver lugtfrie (NB: inoperable cancersår)

Der kan opstå bakteriel nulvækst i et sår ved under en uges behandling.

Question 28

Hvad er de overordnede mål med sårbehandling?

Answer 28

• Få såret til at hele så hurtigt som muligt.
• Stil imod fugtig sårheling
• Hold den mikrobielle load nede
• Reguler det fugtige miljø: tilføj eller fjern
• Hold sårkanterne tørre