H: Introduktion til hæmatopatologisk diagnostik: Metoder og principper

Question 1

Hvilke kliniske enheder bygger WHO-klassifikationen på ved diagnostik af hæmatologisk neoplasi?

Answer 1

WHO-klassifikationen beskriver klinisk enheder:

• Klinik
• Morfologi (Fikseret/ufikseret væv, cytologi)
• Immunologi (immunhistokemi, immuncytokemi, flowcytometri)
• Genetik (Karyotypering, FISH, PCR)

Det kræver en høj konkordans.

Question 2

Hvad betyder ‘præcis’ diagnose?

Answer 2

Identifikation af en specifik sygdomsenhed:

• genkende sygdommens specifikke træk
• Differentialdiagnose mellem analoge enheder

Definere sygdommens karakteristika der har indflydelse på behandlingen:

• Prognostiske implikationer
• Monitorering af minimal restsygdom
• Terapeuriske mål

Question 3

Hvilke undersøgelser kan man udføre på knoglemarv?

Answer 3

• Cytologiske undersøgelser (perifert blod, knoglemarv)
• Histologiske undersøgelser (knoglemarV)
• Evt. specielle undersøgelser (Flowcytometri, cytogenetik, PCR)

Question 4

Hvilke cellulære komponenter består blodet af?

Answer 4

• Erytrocytter (røde blodlegemer)
• Leukocytter (hvide blodlegemer, herunder 5 typer; neutrofile, eosinofile, basofile, monocytter, lymfocytter)
• Trombocytter (blodplader)

Question 5

Hvordan ser en differentialtælling af knoglemarven ud? Benævn overordnet celler og procentuelle fordeling.

Answer 5

Knoglemarv:

• Granulopoiese ca. 40%
• Lymfocytter: 3-17%
• Plasmaceller: 0-2 %
• Monocytter: 0-3 %
• Megakaryocytter: 0-1 %
• Erytropoiese: 15-37 %

Question 6

Beskriv stadierne af modningen af granulocytter.

Answer 6

• Blast celler
• Promyelocytter
• Myelocytter
• Metamyelocytter
• Band celler
• Segmenterede neutrofiler

Question 7

Beskriv stadierne af modningen af røde blodceller (erythroid).

Answer 7

• Proerythroblast
• Basofile erythroblaster
• Polykromatine

Question 8

Hvordan modnes megakaryocytter?

Answer 8

Modne megakaryocytter dannes ved celle division uden kerne deling

Question 9

Benævn nogle vigtige markører i knoglemarvs celler

Answer 9

CD34 CD33, CD14, CD13, CD42, CD61, CD15

Question 10

Hvor foregår den immunhistokemiske reaktion?

Answer 10

Den foregår der hvor antigenet findes.

Det kan være i cellemembranen, cytoplasmaet eller kernen.

Question 11

Hvad er flowcytometri?

Answer 11

Det er en metode der måler egenskaber ved partikler i suspension.
Den måler:
- Relativ størrelse
- Relativ kompleksitet (granulation af cellerne)
- Relativ fluorescensinternsitet

Det er en hurtig proces (op til 10.000 events pr. sekund)

Kvantitativt

Question 12

Hvilke materialer kan man benytte til flowcytometri?

Answer 12

• Blod
• Knoglemarv
• Cytologiske væsker (FNA, pleura, peritoneum, CSD, o.a.)
• BAL-væsker
• Væv (efter mekanisk eller enzymatisk dissociation)

Det kræver dog en dissociation at få cellerne i suspension.

Question 13

Hvad ses i hhv. Forward Scatter Channel (FSC) og en Side Scatter Channel (SSC)?

Answer 13

FSC: viser den relative cellestørrelse ved at måle hvor længe cellen er om at passere en afstand.

SSC = relative kompleksitet, afbøjer.

Question 14

Placer følgende celler i populationerne på koordinatsystemet ved undersøgelsen af CD45 gating vs. SSC:

• Granulopoiese
• Erytropiese + debris
• Blaster
• Monocytter
• Lymfocytter

Answer 14

Se billede

Question 15

Benævn nogle af de hyppigst anvendte markører ved immunologisk undersøgelse af leukæmi og lymfom

Answer 15

Alle leukocytter = CD45
Blaster = CD34, CD117, TdT
Myeloide/monocytoide celler = CD13, CD33
Myeloide celler = MPO
Monocytter = CD14
B-lymfocytter = CD10, CD19, CD20, CD79a
T-lymfocytter = CD3, CD5, CD4, CD8
NK-celler = CD56
Aktiverede lymfoide celler = CD30

Question 16

Hvad betyder en linjespecifik markør?

Answer 16

En linjespecifik markør er en markør som er specifik for en bestemt type celle.

Eks.:

• CD19 er en linjespecifik markør for B-lymfocytter
• CD3 er en linjespecifik markør for T-lymfocytter
• MPO er en linjespecifik markør for Myeloide celler

Question 17

Hvor er Kappa og lambda placeret i et flowcytometri med CD19?

Answer 17

Se billede

Question 18

Benævn nogle strukturelle og numeriske kromosomale forandringer

Answer 18

Strukturelle:

• Translokationer
• Deletion
• Insertion
• Marker

Numeriske:

• Polyploidi (triploidi (3n), tetraploidi (4n)
• Aneuploidi (Hypodiploidi (<46), hyperdiploidi (>46)
• Trisomi
• Monosomi

Question 19

Hvilke ulemper er der ved at bruge cytogenetik?

Answer 19

Metoden kræver:

• Sterilt, friskt væv/celler bruges
• Cellerne kan vokse i kultur
• Cellerne kan undergå mitose i kultur
• Kromosomforandringerne >4-6 Mb
• Kromosomforandringerne er ikke for komplekse
• Morfologien går tabt

Question 20

Hvilke fordele er der ved split-signal FISH?

Answer 20

• Uafhængig af genets translokationspartner

- Falsk positivitet er stærk reduceret (<1%)

Question 21

Hvad anvendes PCR til?

Answer 21

PCR bruges til detektion af:

• Mutationer
• Amplifikationer
• Deletioner
• Mikrosatellitinstabilitet
• Translokationer
• Klonalitet
• Minimal restsygdom
• o.m.a.

Question 22

Hvilke fordele er der ved PCR?

Answer 22

• Hurtig opformering af DNA eller RNA (RT-PCR)

- Meget høj sensitivitet

Question 23

Hvilke ulemper der der ved PCR?

Answer 23

• Fungerer bedst med friskt væv
• Morfologien mangler
• Kun relativt korte DNA-sekvenser kan opformeres

Question 24

Hvornår anvendes PCR?

Answer 24

PCR anvendes rutinemæssigt i hæmatologien til at påvise mutationer, lymfoid klonalitetsbestemmelse og til kvantitering af restsygdom

Question 25

Hvad består den integreret hæmatopatologiske vurdering af?

Answer 25

4 grene:

• Kliniske oplysninger
• Immunitet (immunhistokemi, immuncytokemi, flowcytometri)
• Genetik (karyotypering, FISH, PCR)
• Morfologi (fikseret væv, ufikseret væv, cytologi)