O: Hyppige bevægeapparatslidelser i almen praksis

Question 1

Hvordan er den generelle forekomst fa bevægeapparatslidelser i Danmark?

Answer 1

Der er en stigende forekomst gennem arbejdslivet, faldende i starten af pensionsalderen og derefter atteer en stigning hos patienter oppe i alderen.

Der er flest bevægeapparatslidelser blandt 80-årige borgere

Question 2

Hvor mange henvendelser er der i almen praksis som omhandler bevægeapparatet?

Answer 2

Ca. 15-20% af henvendelserne i almen praksis stammer fra bevægeapparatet (3-4 mio. konsultationer årligt)

Question 3

Hvor mange henvendelser er der på sygehuset som omhandler bevægeapparatet?

Answer 3

Der er ca. 5,9% af sengedagene der er optaget af patienter med bevægeapparatslidelser.

Ca. 9,5% af alle ambulante besøg omhandler bevægeapparatslidelser.

Question 4

Hvilke symptomer og konsekvenser har bevægeapparatslidelser?

Answer 4

• smerter
• Funktionstab
• Nedsat livskvalitet
• sygemelding
• sociale konsekvenser
• Eksistentielle/åndelige konsekvenser
• Andet.

Question 5

Hvor stor en andel af sygedagpengesager udgøres af bevægeapparatslidelser?

Answer 5

Ca. 34% af alle sager udgøres af bevægeapparatslidelser.

Question 6

Hvordan skal man gribe en konsultation med en patient der har bevægeapparatslidelser an?

Answer 6

1) Anamnese
2) fokuseret objektiv undersøgelse
3) Parakliniske undersøgelser
4) Plan og opfølgning

Man skal altid være opmærksom på alarmsymptomer!

Question 7

Hvad betyder parakliniske undersøgelser?

Answer 7

= undersøgelser der ligger "ved siden af" klinikken.
Eks.:
- Laboratorieprøver (eks. blodprøver)
- Radiologi (eks. rtg.)
- Patologi (eks. histologiske snit)

Question 8

Hvilke relevante parakliniske undersøgelser kan man udføre ved undersøgelse af en patient med bevægeapparatslidelser?

Answer 8

Hgb, CRP
Lever, nyretal
TSH, albumin, calcium
Rheumatologi

Question 9

Hvilke problemstillinger og dertilhørende undersøgelser kan patienter med bevægeapparatslidelser have ved:

• Ryg og nakke
• Skulder
• Albue
• Hånd og håndled
• Hofte og bækken
• Knæ
• Ankel og fod
• Osteoporose

Answer 9

Se billede

Question 10

Hvilke alarmsymptomer kan der forekomme hos patienter med bevægeapparatslidelser som man skal være opmærksom på?

Answer 10

• Højenergi
• Blære dysfunktion
• Anal inkontinens
• Inflammeret led + feber + høj CRP

Question 11

Hvordan inddeles bevægeapparatslidelser?

Answer 11

1) Belastning
2) Inflammation
3) Degenerative lidelser

Question 12

Hvad kan afficeres ved bevægeapparatslidelser?

Answer 12

• Muskler
• Sener
• Knogler
• Bursae
• Ligamenter
• Ledstrukturer
• Brusk
• etc.

Question 13

Hvilke behandlingsprincipper kan man benytte sig af til patienter med bevægeapparatslidelser?

Answer 13

• Ingen specifik behandling (da langt de fleste bevægeapparatslidelser går over af sig selv)
• Samtale (især vigtigt ved kroniske bevægeapparatslidelser)
• Aflastning (tilpasning af funktion)
• Lægemidler
• Genoptræning (eks. fysioterapi)
• Henvisning til sekundær sektor

Question 14

Hvad er hyppigheden af lænderygbesvær inden for 14 dage?

og hvad er 1 års prævalensen?

Answer 14

26% oplever lænderygbesvær inden for 14 dage.

1 års prævalensen er på ca. 45%

Question 15

Hvor mange procent af nyopstående lænderygsmerter forsvinder spontant inden for 3 mdr?

Answer 15

90%

Dog er recidivhyppigheden stor.

Question 16

Hvordan er den kønslige fordeling hos patienter med bevægeapparatslidelser?

Answer 16

Fordelingen blandt mænd og kvinder er nogenlunde ligelig dog er der en lille overvægt bland kvinder.

Question 17

Hvad består primær sektoren af og hvilken funktion opretholder denne sektor?

Answer 17

Primær sektoren er almen praksis.

De har “gate-keeper”-funktionen.

Almen praksis tager sig af de hyppige lidelser som kan behandles i praksis.

Fokus er på “det hele menneske” (fysiske, psykiske, sociale, åndelige aspekter af sundhed)

Kontinuitet

Question 18

Hvad består sekundær sektoren af og hvilken funktion opretholder denne sektor?

Answer 18

Primær sektoren er almen praksis.

Specialiseret funktion

Sygehuset tager sig af de mere sjældne lidelser som ikke kan behandles i praksis.

Fokus er mere specifikt (ofte kun fysisk idet de resterende områder udliciteres til andre eks. psyk/kommune)

Hver patient er “ny” og der er derfor ikke kontinuitet på samme måde som i praksis

Question 19

Hvad kan skyldes skuldersmerter?

Answer 19

• Tendinopati (75%) (4/45 involveret supraspinatus)
• Bursitis (15%)
• Kapsulitis (10% - blandingstilstande forekommer ofte.

Kronisk tendinitis og bursitis har kun rigne grad tendens til spontan helbredelse.

Akut bursitis helbrede spontant inden 6 uger

Kapsulitis (“frosset skulder”) helbredes spontant først i løbet af 1-2 år.

Hvis smerterne også er lokaliseret til nakke eller skulderbue, skal man primært tænke på cervikal lidelse.

Question 20

Hvilken lidelse er den hyppigste årsag til albue smerter i almen praksis?

Hos hvem ses denne årsag hyppigst?

Answer 20

Epicondylitis lateralis et medialis er den hyppigste årsag til albue smerter i almen praksis

Epicondylitis ses hyppigst blandt 40-60 årige.

Question 21

Hvad er behandlingen for epicondylitis?

Answer 21

• Aflastning
• Spontan helbredelse efter 6-12 mdr.
• Steroid virker hurtigt men langtidsresultaterne er tvivlsomme.

Question 22

Hvilke årsager kan der være til smerter i hænder og håndled?

Answer 22

• Tendinitis/synovitis –> karpaltunnelsyndrom
• Artrose
• Ganglier
• Springfingre
• Dupuytrens kontraktur - “kuskehånd”

Question 23

Hvilke årsager kan der være til smerter i hoften og bækkenet?

Answer 23

• Artrose
• Bækkenløsning
• Tendinitis
• Børn: serøs coxitis må ej forveksles med purulent coxitis –> tjek altid efter alarmsymptomer

Question 24

Hvilke årsager kan der være til smerter i knæet?

Answer 24

• Artrose
• Overbelastning
• Løbeknæ - tractus iliotibialis tendinitis
• Springknæ - patellar tendinopati
• Traumatiske skader (indre knælæsioner (menisk, korsbånd))

Question 25

Hvilke årsager kan der være til smerter i hæl og fod?

Answer 25

• Achillestendinopati
• Plantar fasciitis - hælspore?
• Skade/stressfraktur
• Metatarsalgier
• Artritis urica