Ø3: Høreprøve og facialisparese

Question 1

Hvad består en høreprøve af?

Answer 1

• En tone- og en taleaudiometri
• Stapediusrefleksundersøgelse

Question 2

Hvordan inddeles en toneaudiometri?

Answer 2

En toneaudiometri inddeles i:

• Luftledning: tonerne afspilles via hovedtelefoner, tester den konduktive lydledning.
• Benledning: tonerne afspilles via en vibrator placeret på tindingebenet, tester den perceptive/sensori-neurale lydledning.

Forefindes en forskel mellem luft- og benledning, er der tale om et air-bonegap, hvilket som oftest er et udtryk for et problem i ydre øregang, trommehinde eller mellemøre.

Normalt ligger luft- og benledning symmetrisk og mellem 0 og 20 dB.

Question 3

Hvilke tests udføres ved taleaudiometri?

A) SRT, KHT, DM-test
B) Dix Hallpike test, DS
C) DS, TC og SRT test

Answer 3

C) DS, TC og SRT test

SRT: Speech reception threshold.

• Lydstyrken på en række ord skrues ned til en styrke, hvor patienten netop kan svare halvdelen af ordene korrekt
• normalværdi 0-20

DS: Discrimination Score.

• Hvor lydstryken skrues op, således at den ligger væsentligt over høretærsklen vurderet ved toneaudiometrien. Der beregnes hvor stor en procent af ordene i en ordrække, der svares rigtigt.
• Normalværdi 88-100%

Question 4

Hvad er stapediusrefleksen et udtryk for?

Answer 4

Stapediusrefleksen er et udtryk for ved hvilken lydstyrke m. stapedius kontraheres reflektorisk (som regel 75 dB over høretærsklen vurderet ved toneaudiometri).

Question 5

Hvilke strukturer involveret i testen af stapediusrefleksen?

Answer 5

• Trommehinde, mellemøreknoglelæde
• Cochlea
• N. Cochlearis
• Hjernestamme (ipsi- og kontralateralt)
• Nn. faciales (ipsi- og kontralateralt)
• Mm. Stapedii (ipsi- og kontralateralt)

Kan ved patologi sv.t. refleksbanen enten udeblive ipsi- og kontralateralt eller blive udløst mindre end 75 dB over høretærsklen vurderet ved toneaudiometri (kaldet recuitment og er et udtryk for cochleær skade)

Question 6

Hvad er konduktiv hørenedsættelse et udtryk for?

Answer 6

Der er et air-bonegap/dårlig luftledning.
Det er udtryk for patologi i ydre øregang, trommehinde eller mellemøre.

Question 7

Hvad er perceptiv/sensorineural hørenedsættelse et udtryk for?

Answer 7

Der er ingen air-bonegap/der ses dårlig benledning.
Det er udtryk for patologi som kan skyldes cochleære (normal DS, recuitment, normal stap. refleks) eller retrocochleære (dårlig DS, manglende stap. refleks) skader.

Question 8

Hvad kan konkluderes ud fra følgende toneaudiometri?

Answer 8

Der er tale om en ren konduktiv hørenedsættelse på venstre øre.

Question 9

Hvad kan konkluderes ud fra følgende toneaudiometri?

Answer 9

Der er tale om en perceptiv hørenedsættelse med næsten normal skelneevne (DS) og muligvis recruitment.

Der er derfor tale om en perceptiv cochleær hørenedsættelse.

Question 10

Hvad kan konkluderes ud fra følgende toneaudiometri?

Answer 10

Der er tale om en perceptiv hørenedsættelse med dårlig skelneevne (unormal DS) og udeblevne stapediusreflekser.

Der er derfor tale om en perceptiv retrocochleær hørenedsættelse.

Question 11

Hvor er problemet lokaliseret anatomisk?

Answer 11

Der er tale om maksimalt air-bonegap dvs. at der er et konduktivt høretab (ca. 60 dB) og udeblivende stapediusreflekser på højre side.

Dvs. problemet/skaden sidder i ydre øre, trommegang eller mellemøret

Question 12

Hvad kunne patienten fejle på venstre side?

Answer 12

Der ses en perceptiv bas-hørenedsættelse, recruitment og nogenlunde skelneevne (DS) - og således et cochleært problem.

Patienten kan derfor have Morbus Meniére.

Alternativt til Morbus Meniére kunne eks. være sudden deafness

Question 13

Hvilken behandling kunne patienten eventuelt tilbydes ud fra følgende toneaudiometri?

Answer 13

Patienten har en svær perceptiv hørenedsættelse - uvist om der er tale om cochleær eller retrocochleær patologi, hvilket bør udredes. Hvis funktionen af høreevnen vurderes tilstrækkeligt god, da kunne patienten være kandidat til en cochleer implant operation, hvor man fører en elektrode ind i høresneglen og stimulere nervetrådene i modulus med strøm.

Question 14

Hvilken sygdom kan denne patient fejle?

Answer 14

Der er tale om et konduktiv høretab, men med et lille perceptivt dyk omkring 2000 hZ (kaldet Carharts fænomen), hvilket er meget klassisk for otosklerose.

Understøttes af de manglende venstresidig stapediusreflekser. Var der tale om sekretorisk otitis media ses ofte kun konduktivt høretab i bas og mellemtonerne.

Question 15

Kan man på baggrund af denne toneaudiometri afgøre om patienten har behov for høreapparat?

Answer 15

Nej, det kan man ikke sige noget om.

Der er dog et problem med denne høreprøve, idet testens SRT ikke ligger i samme niveau som TC.

Dette kan skyldes at patienten simulerer en dårlig hørelse (mest sandsynligt) eller at audiologiassistenten, der laver høreprøven ikke har udført høreprøven ordentligt.

Question 16

Perifer facialisparese af typen Bells parese behandles primært med:

A) Antiviral medicin - eks. Aciclovir

B) Binyrebarkhormon - eks. prednisolon

C) Massage og ansigtsøvelser

D) Kirurgi - dekompression af n. facialis

Answer 16

B) Binyrebarkhormon - eks. prednisolon

Bells parese eller idiopatisk fascialis parese er en eksklusions diagnose og udgør den største undergruppe af fascialis pareser. Inden prednisolon behandling iværksættes bør andre diagnoser være afkræftet (akut otitis media, herpes zoster, Borrelia infektion, m.fl.)

Question 17

Perifer facialisparese af typen Bells parese behandles primært med:

1) Antiviral medicin - eks. aciclovir
2) Binyrebarkhormon - eks. prednisolon
3) Massage og ansigtsøvelser
4) Kirurgi - dekompression af nervus facialis

Answer 17

2) Binyrebarkhormon - eks. prednisolon

Bells parese eller idiopatisk fascialis parese er en eksklusions diagnose og udgør den største undergruppe af fascialis pareser. Inden prednisolon behandling iværksættes bør andre diagnoser være afkræftet (akut otitis media, herpes zoster, Borrelia infektion, m.fl.)

Question 18

30-årig kvinde med pludseligt opstået timer varende kraftig, rotatorisk svimmelhed ledsaget af kvalme, opkastninger - men ingen hørenedsættelse eller tinitus.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
1) Benign paroxysmal positions vertigo (BPPV)
2) Vestibulært schwannom
3) Morbus Meniére
4) Neuritis vestibularis

Answer 18

4) Neuritis vestibularis

Man mener at det drejer sig om herpes simplex virus infektion. Behandlingen er binyrebarkhormon og træning. Kun i de første par dage gives kvalmestillende samt tabletter mod svimmelhed, da dette ellers kan forlænge restitutionsfasen.

Question 19

En 30-årig mand har haft højresidig øresmerter i 3 dage. Hørelsen er nedsat. Manden får nu tiltagende svimmelhed med nystagmus. Trommehinden er frembulende og rød.
Hvad ville du (som vagtlæge) gøre?
1) Henvise akut til vagthavende ØNH-læge
2) Anbefale per oral penicillin kur og kontrol hos egen læge førstkommende hverdag
3) Smertestillende og kontakt til praksiserende ØNH-læge førstkommende hverdag
4) Se an.

Answer 19

1) Henvise akut til vagthavende ØNH-læge

Labyrintis acuta bør mistænkes ved akut otit hvor patienten oplever svimmelhed og der konstateres nystagmus. Det er en alvorlig lidelse!
Som regel griber bakterier/virus over på det indre øre fra en akut otitis media. Hvis kraftig behandling ikke iværksættes kan hørelsen og balancesansen på øret være truet.

Question 20

4-årig barn sover dårligt om natten. Der ses matte trommehinder ved otomikroskopi. Tympanometrien viser B-kurver (flade kurver) på begge ører.
Hvad vil du (som praksiserende ØNH-læge) gøre?

1) Indstille barnet til øredræn.
2) Udskrive per oral penicillin kur til 7 dage
3) Indstille barnet til øredræn og fjernelse af næsepolypper (Adenoide vegetationer)
4) Sætte ny tid af til undersøgelse om 4 uger.

Answer 20

4) Sætte ny tid af til undersøgelse om 4 uger

Sekretorisk Otitis Media (SOM).
Formentligt oplever samtlige børn mindst 1 tilfælde med SOM i barndommen.
I 80% af tilfældene sker der spontan remission. Efter ca. 3 mdr. anbefales det at henvise til ØNH-læge for planlægning af videre behandling.

Question 21

Otosklerose.
Hvilket udsagn passer bedst på denne øresygdom?
1) Forårsager først og fremmest perceptiv hørenedsættelse
2) Behandles bedst med medicin
3) Starter typisk med fiksering af stigbøjlens fodplade til det ovale vindue
4) Giver aldrig tinnitus eller svimmelhed

Answer 21

3) Starter typisk med fiksering af stigbøjlens fodplade til det ovale vindue

Otosklerose er en tilstand med nydannelse af knoglevæv omkring stigbøjlen. Det forårsager en konduktiv eller kombineret hørenedsættelse og Rinnes test er negativ. Otosklerose behandles bedst med kirurgi (stapedotomi). Det giver let ukarakteristisk svimmelhed.
Ved mistanke om otosklerose henvises til udvidet audiometri og otomikroskopi.

Question 22

Hvilken kranienerver påvirkes IKKE ved et intra-meatalt vestibulært schwannom?

(dvs. hvilken kranienerve løber IKKE igennem den indre øregang = meatus acusticus internus)

1) Nervus facialis
2) Nervus Abducens
3) Nervus vestibulo-cochlearis

Answer 22

2) Nervus Abducens

Indre øregang = meatus acusticus internus

I den indre øregang findes n. facialis, n. vestibularis og n. cochlearis. Enhver patologi i den indre øregang kan påvirke de tre nævnte nerver med deraf følgende symptomer.

Question 23

Traumatisk læsion af det ydre øre med bruskblottelse.
Skal der gives profylaktisk antibiotika?

Answer 23

Ja.
Hvis infektion griber over på brusken i det ydre øre kan opstå abscesser og nekrose af brusken. Ubehandlet vil det kosmetiske resultat ofte være dårligt. Eks. kan ses det såkaldte blomkålsøre.

Question 24

Støjskade.
Ved hvilken frekvens i høreprøven ser man klassisk de første tegn på støjskade?
1) 500 Hz
2) 2000 Hz
3) 4000 Hz
4) 8000 Hz

Answer 24

C) 4000 Hz

Hvis der på en arbejdsplads findes en gns. støj på 85 dB over en 40-timers arbejdsuge, har man 4% risiko for at udvikle støjskade efter 10 år (hvis man ikke bruger høreværn).

Question 25

Myringitis bullosa
Hvad er det?

1) Infektion i øregangen med bulladannelse
2) Infektion i det ydre øre med involvering af brusken
3) Inflammation af trommehinden med bulladannelse

Answer 25

3) Inflammation af trommehinden med bulladannelse

Bulløs myringitis er infektion med smertefulde blærer i trommehinden.
Man kender ikke årsagen til sygdommen, men den kommer efter en virusinfektion.
Blærerne kan briste af sig selv eller ørelægen kan punktere dem.
Behandling med antibiotika har ingen effekt. Behandlingen er smertestillende medicin

Question 26

Akut otitis media.
Hvad er den hyppigste bakterie hos børn under 2 år?
1) Hæmophilus influenza
2) Pseudomonas aeruginosa
3) Staphylococcer
4) Pneumococcer

Answer 26

Mellem 30% og 60% af AOM-tilfælde forårsages af bakterien Streptococcus pneumoniae (pneumokokker). Andre hyppige bakterier er Haemophilus influenzae, Branhamella catarrhalis og Streptococcus pyogenes (gruppe A streptokokker).

Question 27

Sekretorisk otitis media (SOM).
Hvor længe skal man observere SOM, før tubulering af trommehinderne (øredræn) kommer på tale?
1) Ingen observationstid, læg drænene ind med det samme
2) Mindst 1 måned
3) Mindst 3 måneder, men helst 6 måneder (eller mere)
4) Læg aldrig dræn i trommehinderne

Answer 27

3) Mindst 3 måneder, men helst 6 måneder (eller mere)

Question 28

Kolesteatom.
Hvad er den rette behandling i øjeblikket?
1) Strålebehandling
2) Kemoterapi
3) Kirurgi
4) Anden medicin

Answer 28

3) Kirurgi

Mellemørekolesteatom opstår i forlængelse af kronisk mellemørebetændelse. Hudceller fra øregangen trænger ind i mellemøret og medfører ophobning af kolesterolholdigt materiale i mellemøret.
Benævnes på dansk oftest som ”ben-æder”, da ophobningen ubehandlet vil vokse og langsomt nedbryde de små øreknogler.
Oftest ingen symptomer i tidligt stadie, men symptomer kan være øreflåd, høretab, svimmelhed, samt smerter.
Behandlingen er kirurgisk fjernelse af ophobet væv i mellemøret og genopbygning af øreknoglerne. Øredråber og antibiotika kan komme på tale ved akut infektion
Kontrol med høreprøver og oprensning af øret på sygehus eller ørelæge efter operation.

Question 29

Hvilken slags tympanometrikurve ses hos en patient med sekretorisk otitis media?

1) C-kurve
2) A-kurve
3) B-kurve
4) Obstruktion af tympanometeret (kan ikke måles)

Answer 29

3) B-kurve

tympanometri er en indirekte trykmåling af mellemøret. Væske i mellemøret giver en flad kurve (B) med en lille volumen-måling, mens en trommehinde perforation også giver en flad kurve.

Question 30

Perifer facialis parese.
Akut indsættende perifer facialis parese uden andre symptomer hos 45-årig person, der ofte går tur i skoven. Hvilken ætiologi til facialis paresen er mest sandsynlig?
1) Herpes zoster infektion (Ramsay Hunt syndrom)
2) Apoplexia cerebri
3) Borrelia burgdorferi
4) Malign tumor i glandula parotis

Answer 30

3) Borrelia burgdorferi

Diagnosticeres i tilfælde af perifer facialis parese med bl.a. lumbalpunktur. Behandles med AB.

Question 31

Perifer facialis parese.
Akut indsættende perifer facialis parese hos en 45 årig person med samsidig kraftig ørepine.
Hvilken ætiologi til facialis paresen er mest sandsynlig?
1) Herpes zoster infektion (Ramsay Hunt syndrom)
2) Bells parese (idiopatisk)
3) Akut otitis media
4) Vestibulært schwannom

Answer 31

3) Akut otitis media (AOM)

Perifer facialis parese er en komplikation til AOM. Kræfter ofte intravenøs behandling med AB samt øredræn mhp. at aflaste nervus facialis så hurtigt som muligt og så godt som muligt.

Question 32

Perifer facialis parese.
Akut indsættende perifer facialis parese uden andre symptomer hos 5-årig barn.
Hvilken ætiologi til facialis paresen skal overvejes?
1) Herpes zoster infektion (Ramsay Hunt syndrom)
2) Kongenit facialis parese
3) Borrelia burgdorferi
4) Akut otitis media

Answer 32

3) Borrelia burgdorferi

Hos op mod 50% er ætiologien Borrelia Burgdorferi, så selv uden særlig anamnese der peger i retning af borrelia, skal børn undersøges herfor med lumbalpunktur etc.

Question 33

Akut svimmelhed.
Akut indsættende kraftig svimmelhed hos 50-årig person. Opstår når patienten ligger sig på højre side og varer ved sekunder-minutter. Ledsages ikke af kvalme. Ingen andre symptomer.
Mest oplagte diagnose?
1) Benign Paroxysmal Positions Vertigo (BPPV)
2) Neuritis vestibularis
3) Morbus Meniére
4) Migrænøs vertigo

Answer 33

1) BPPV.

BPPV er den hyppigste otogen årsag til akut svimmelhed. Behandles godt med forskellige otolit-repositions-manøvre, eks. Epleys manøvre, m.fl.

Question 34

Morbus Meniére.
Hvilket symptom indgår IKKE i den klassiske symptom triade ved morbus Meniére?
1) Hørenedsættelse
2) Hovedpine
3) Tinnitus
4) Svimmelhed

Answer 34

2) Hovedpine

Klassiske anfald med time-varende kraftige rotatorisk svimmelhed, ledsaget af hørenedsættelse og tinnitus ensidigt.

Question 35

Presbyacusis.
Hvilket udsagn er korrekt?
1) Forårsager udelukkende hørenedsættelse i diskanten
2) Forårsager konduktiv hørenedsættelse
3) Kan give perceptiv hørenedsættelse i alle toner
4) Forårsager som regel blandet konduktiv-perceptiv hørenedsættelse

Answer 35

3) Kan give perceptiv hørenedsættelse i alle toner

Allerede fra 25-års alderen kan man måle aftagende hørelse hos os alle sammen i mere eller mindre grad. Starter hyppigst i de lyse toner, men får altså som regel først betydning høremæssigt omkring 60-års alderen. Kan involvere alle toner.

Question 36

En person bliver helt døv på begge ører efter meningitis. Hvilken behandling af døvhed kommer stort set ALTID på tale?

1) Mellemøreoperation
2) Benforankret høreapparat (BAHA)
3) Tegnsprogkursus
4) Cochlear implants

Answer 36

4) Cochlear implant