Eksamenssæt Lunge Flashcards
Indeholder eksamensspørgsmål omhandlende lungerne fra følgende eksamenssæt; - F17, F18, F19, F20 & F21 - E17, E18, E19 & E20 - Reek18, Reek19, Reek20 & Reek21
56-årig mand med verificeret på CT-thorax en 5 cm stor tumor, pleuranært på højre side og forstørrede
mediastinale lymfeknuder.
Hvilken diagnostisk undersøgelse vurderes ikke relevant?
a. PET-CT
b. Lungefunktionsundersøgelse
c. Bronkoskopi med EBUS
d. Bronkoskopi med BAL til flowcytometri
e. Ultralydsscanning med TTNA.
56-årig mand med verificeret på CT-thorax en 5 cm stor tumor, pleuranært på højre side og forstørrede
mediastinale lymfeknuder.
Hvilken diagnostisk undersøgelse vurderes ikke relevant?
a. PET-CT
b. Lungefunktionsundersøgelse
c. Bronkoskopi med EBUS
*d. Bronkoskopi med BAL til flowcytometri
e. Ultralydsscanning med TTNA.
Ved bronkoskopi i lungemedicinsk ambulatorium som led i udredning af interstitelle lungeforandringer
foretages BAL (bronkioalveolær lavage) til flowcytometri.
Ved hvilken diagnosemistanke er denne undersøgelse mindst relevant?
a. Sarkoidose
b. Medicininduceret interstitiel lungesygdom
c. Exogen betinget allergisk alveolitis
d. Idiopatisk lungefibrose
e. Eosinofil lungesygdom
Ved bronkoskopi i lungemedicinsk ambulatorium som led i udredning af interstitelle lungeforandringer
foretages BAL (bronkioalveolær lavage) til flowcytometri.
Ved hvilken diagnosemistanke er denne undersøgelse mindst relevant?
a. Sarkoidose
b. Medicininduceret interstitiel lungesygdom
c. Exogen betinget allergisk alveolitis
*d. Idiopatisk lungefibrose
e. Eosinofil lungesygdom
Hvad forventes ved bronkoskopi med BAL ved sarkoidose?
Angiv det mest korrekte svar.
a. Forhøjet andel af lymfocytter og lav CD4/CD8
b. Forhøjet andel af lymfocytter og CD4/CD inden for normalområdet
c. Primært forhøjet andel af eosinofile granulocytter og lav CD4/CD8
d. Forhøjet andel af lymfocytter og høj CD4/CD8
e. Forhøjet andel af granulocytter
Hvad forventes ved bronkoskopi med BAL ved sarkoidose?
Angiv det mest korrekte svar.
a. Forhøjet andel af lymfocytter og lav CD4/CD8
b. Forhøjet andel af lymfocytter og CD4/CD inden for normalområdet
c. Primært forhøjet andel af eosinofile granulocytter og lav CD4/CD8
*d. Forhøjet andel af lymfocytter og høj CD4/CD8
e. Forhøjet andel af granulocytter
Hvilket er sandt mht. sarkoidose:
a. Skal altid behandles med prednisolon
b. Er en infektionssygdom
c. Rammer kun lungerne
d. Er en granulomatøs sygdom med kæmpeceller og nekrose
e. Er en granulomatøs sygdom uden nekrose
Hvilket er sandt mht. sarkoidose:
a. Skal altid behandles med prednisolon
b. Er en infektionssygdom
c. Rammer kun lungerne
d. Er en granulomatøs sygdom med kæmpeceller og nekrose
*e. Er en granulomatøs sygdom uden nekrose
Hvad forventes ved bronkoskopi med BAL ved allergisk alveolitis?
Angiv det mest korrekte svar.
a. Forhøjet andel af lymfocytter og lav CD4/CD8
b. Forhøjet andel af lymfocytter og CD4/CD inden for normalområdet
c. Primært forhøjet andel af eosinofile granulocytter og lav CD4/CD8
d. Forhøjet andel af lymfocytter og høj CD4/CD8
e. Forhøjet andel af granulocytter
Hvad forventes ved bronkoskopi med BAL ved allergisk alveolitis?
Angiv det mest korrekte svar.
*a. Forhøjet andel af lymfocytter og lav CD4/CD8
b. Forhøjet andel af lymfocytter og CD4/CD inden for normalområdet
c. Primært forhøjet andel af eosinofile granulocytter og lav CD4/CD8
d. Forhøjet andel af lymfocytter og høj CD4/CD8
e. Forhøjet andel af granulocytter
Hvad er vigtigste behandlingstiltag ved allergisk alveolitis:
Angiv det mest korrekte svar.
a. Prednisolonbehandling
b. Antihistaminer og Steroidinhalation
c. Undgå udløsende eksponering
d. Prednisolonbehandling og vaccination mod udløsende årsag
e. Bredspektret antibiotika
Hvad er vigtigste behandlingstiltag ved allergisk alveolitis:
Angiv det mest korrekte svar.
a. Prednisolonbehandling
b. Antihistaminer og Steroidinhalation
*c. Undgå udløsende eksponering
d. Prednisolonbehandling og vaccination mod udløsende årsag
e. Bredspektret antibiotika
45-årig kvinde henvises med øget åndenød og retikulære forandringer på røntgenundersøgelse af
thorax.
Hvad vil du tilråde som første udredningstiltag?
Angiv det mest korrekte svar.
a. Kontrolrtg. af thorax om 3 måneder
b. Bronkoskopi med EBUS
c. HRCT af thorax og thoracoskopisk biopsi
d. HRCT af thorax og bronkoskopi med EBUS
e. HRCT af thorax og udvidet lungefunktionsundersøgelse
45-årig kvinde henvises med øget åndenød og retikulære forandringer på røntgenundersøgelse af
thorax.
Hvad vil du tilråde som første udredningstiltag?
Angiv det mest korrekte svar.
a. Kontrolrtg. af thorax om 3 måneder
b. Bronkoskopi med EBUS
c. HRCT af thorax og thoracoskopisk biopsi
d. HRCT af thorax og bronkoskopi med EBUS
*e. HRCT af thorax og udvidet lungefunktionsundersøgelse
Hvad ses ved Löfgrens syndrom?
Angiv det mest korrekte svar.
a. Bilateral pleuravæske på røntgen af thorax
b. Fibroseforandringer på HRCT-scanning af thorax og udtalte trommestikfingre og urglasnegle
c. Urglasnegle og pulmonal hypertension
d. Udtalt eosinofili og lungeinfiltrater
e. Bilateral hilusadenit, hævede led og erytema nodosum
Hvad ses ved Löfgrens syndrom?
Angiv det mest korrekte svar.
a. Bilateral pleuravæske på røntgen af thorax
b. Fibroseforandringer på HRCT-scanning af thorax og udtalte trommestikfingre og urglasnegle
c. Urglasnegle og pulmonal hypertension
d. Udtalt eosinofili og lungeinfiltrater
*e. Bilateral hilusadenit, hævede led og erytema nodosum
67-årig mand henvises med progredierende åndenød. Rtg. af thorax viser en venstresidig pleural
ansamling. Pt. har tidligere arbejdet på skibsværft som svejser.
Har ikke haft symptomer på infektion. Der foreligger normale blodprøver, samt normal EKKO foretaget hos
kardiologerne.
Hvilken diagnose vurderer du som mest sandsynlig?
a. Lungefibrose som følge af patientens arbejdseksponering
b. Svær KOL som følge af arbejde som svejser
c. Empyem
d. Pneumoni med parapneumonisk effusion
e. Malign sygdom, muligt malignt mesotheliom
67-årig mand henvises med progredierende åndenød. Rtg. af thorax viser en venstresidig pleural
ansamling. Pt. har tidligere arbejdet på skibsværft som svejser.
Har ikke haft symptomer på infektion. Der foreligger normale blodprøver, samt normal EKKO foretaget hos
kardiologerne.
Hvilken diagnose vurderer du som mest sandsynlig?
a. Lungefibrose som følge af patientens arbejdseksponering
b. Svær KOL som følge af arbejde som svejser
c. Empyem
d. Pneumoni med parapneumonisk effusion
*e. Malign sygdom, muligt malignt mesotheliom
65-årig mand, der gennem mange år har haft voliere i haven med tropefugle. For 2 måneder siden
havde patienten symptomer på infektion med hoste, ekspektoration og febrilia.
Har kun rettet sig delvis på givne antibiotika. Ved kontrol kun let forhøjede inflammationsmarkører. Rtg. af
thorax efter endt behandling uden samlede infiltrater, men med diffuse forandringer.
Hvad bør pt. supplerende udredes for?
Angiv det mest korrekte svar.
a. Ornitose
b. Sarcoidose
c. Allergisk alveolitis
d. Fugleinfluenza
e. Infektion med Mycobakterium Tuberkulosis
65-årig mand, der gennem mange år har haft voliere i haven med tropefugle. For 2 måneder siden
havde patienten symptomer på infektion med hoste, ekspektoration og febrilia.
Har kun rettet sig delvis på givne antibiotika. Ved kontrol kun let forhøjede inflammationsmarkører. Rtg. af
thorax efter endt behandling uden samlede infiltrater, men med diffuse forandringer.
Hvad bør pt. supplerende udredes for?
Angiv det mest korrekte svar.
a. Ornitose
b. Sarcoidose
*c. Allergisk alveolitis
d. Fugleinfluenza
e. Infektion med Mycobakterium Tuberkulosis
65-årig mand, der gennem mange år har haft voliere i haven med tropefugle. For 2 måneder siden
havde patienten symptomer på infektion med hoste, ekspektoration og febrilia.
Har kun rettet sig delvis på givne antibiotika. Ved kontrol kun let forhøjede inflammationsmarkører. Rtg. af
thorax efter endt behandling uden samlede infiltrater, men med diffuse forandringer.
Hvorledes vil du gå videre med udredning af denne pt?
Angiv det mest korrekte svar.
a. Expektoratundersøgelser til diverse dyrkninger.
b. HRCT-scanning, BODY-boks og bronkoskopi med BAL.
c. PET-CT-scanning og BODY-boks.
d. S-ACE, s-Ca++ samt Quantiferontest.
e. BODY-boks og Bronkoskopi med EBUS.
65-årig mand, der gennem mange år har haft voliere i haven med tropefugle. For 2 måneder siden
havde patienten symptomer på infektion med hoste, ekspektoration og febrilia.
Har kun rettet sig delvis på givne antibiotika. Ved kontrol kun let forhøjede inflammationsmarkører. Rtg. af
thorax efter endt behandling uden samlede infiltrater, men med diffuse forandringer.
Hvorledes vil du gå videre med udredning af denne pt?
Angiv det mest korrekte svar.
a. Expektoratundersøgelser til diverse dyrkninger.
*b. HRCT-scanning, BODY-boks og bronkoskopi med BAL.
c. PET-CT-scanning og BODY-boks.
d. S-ACE, s-Ca++ samt Quantiferontest.
e. BODY-boks og Bronkoskopi med EBUS.
En 30-årig, i øvrigt rask, mand indlægges, har et venstre sidigt infiltrat på røntgen af thorax, udkommer
med vækst af streptococcus pneumoniae i ekspektoratet.
Behandles for Pneumokok pneumoni med i.v. benzylpenicillin. Initial fremgang på behandlingen, men efter
4 dage stagnerende infektionstal, recidiv af feber tp 38,3 med venstresidige thorax smerter.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
a. Lunge absces
b. Akut myokardie infarkt
c. Pneumothorax
d. Empyem
e. Lunge emboli
En 30-årig, i øvrigt rask, mand indlægges, har et venstre sidigt infiltrat på røntgen af thorax, udkommer
med vækst af streptococcus pneumoniae i ekspektoratet.
Behandles for Pneumokok pneumoni med i.v. benzylpenicillin. Initial fremgang på behandlingen, men efter
4 dage stagnerende infektionstal, recidiv af feber tp 38,3 med venstresidige thorax smerter.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
a. Lunge absces
b. Akut myokardie infarkt
c. Pneumothorax
*d. Empyem
e. Lunge emboli
Den hyppigste bakterielle agens til samfunds-erhvervet pneumoni hos voksne er?
Angiv det mest korrekte svar.
a. Chlamydophila pneumoniae
b. Klebsiella pneumoniae
c. Streptococcus pneumoniae
d. Mycoplasma pneumoniae
e. Legionella pneumophila
Den hyppigste bakterielle agens til samfunds-erhvervet pneumoni hos voksne er?
Angiv det mest korrekte svar.
a. Chlamydophila pneumoniae
b. Klebsiella pneumoniae
*c. Streptococcus pneumoniae
d. Mycoplasma pneumoniae
e. Legionella pneumophila
En 59-årig kvinde, der har røget siden ungdommen, henvender sig til sin læge med nytilkommet hoste.
Hun har ikke tabt sig og er i god form, om end noget træt på det sidste.
Egen læge foranlediger at der tages et røntgen billede af thorax. Dette viser et stort infiltrat i højre lunge,
og et meget breddeøget mediastinum.
Der foretages CT-skanning som viser 8 cm tumor voksende ind i mediastinum, hvor der findes flere malignt
udseende lymfeknuder på 1 – 2 cm.
Desuden observeres flere hypodense pletter i leveren. Blodprøver viser normal hæmatologi, S-Na på 125
mmol/L (nedre normalniveau 135 mmol/L), normal ALAT, bilirubin, basisk fosfatase, men LDH på 1200 UI
(øvre normal område 205 UI). Der planlægges bronkoskopi.
Hvilken kræftsygdom er det mest sandsynligt at kvinden fejler?
a. Malignt mesotheliom med spredning til lever.
b. Småcellet lungekarcinom med spredning til lever.
c. Adenokarcinom udgået fra lunge med spredning til lever.
d. Planocellulært karcinom udgået fra lunge med spredning til lever.
e. Storcellet neuroendokrint karcinom med spredning til lever.
En 59-årig kvinde, der har røget siden ungdommen, henvender sig til sin læge med nytilkommet hoste.
Hun har ikke tabt sig og er i god form, om end noget træt på det sidste.
Egen læge foranlediger at der tages et røntgen billede af thorax. Dette viser et stort infiltrat i højre lunge,
og et meget breddeøget mediastinum.
Der foretages CT-skanning som viser 8 cm tumor voksende ind i mediastinum, hvor der findes flere malignt
udseende lymfeknuder på 1 – 2 cm.
Desuden observeres flere hypodense pletter i leveren. Blodprøver viser normal hæmatologi, S-Na på 125
mmol/L (nedre normalniveau 135 mmol/L), normal ALAT, bilirubin, basisk fosfatase, men LDH på 1200 UI
(øvre normal område 205 UI). Der planlægges bronkoskopi.
Hvilken kræftsygdom er det mest sandsynligt at kvinden fejler?
a. Malignt mesotheliom med spredning til lever.
*b. Småcellet lungekarcinom med spredning til lever.
c. Adenokarcinom udgået fra lunge med spredning til lever.
d. Planocellulært karcinom udgået fra lunge med spredning til lever.
e. Storcellet neuroendokrint karcinom med spredning til lever.
Fra spirometrien anvendes begrebet funktionel residual kapacitet (FRC). Ved akut astma øges FRC. Når
FRC øges:
Angiv det mest korrekte svar.
a. Falder lungens compliance
b. Stiger lungens compliance
c. Er lungens compliance uændret
d. FRC og compliance er ikke forbundne begreber
e. Ingen af ovenstående
Fra spirometrien anvendes begrebet funktionel residual kapacitet (FRC). Ved akut astma øges FRC. Når
FRC øges:
Angiv det mest korrekte svar.
*a. Falder lungens compliance
b. Stiger lungens compliance
c. Er lungens compliance uændret
d. FRC og compliance er ikke forbundne begreber
e. Ingen af ovenstående
I hvilke områder af lungen er ventilationen relativt størst i hvile?
Angiv det mest korrekte svar.
a. Centrale lungeafsnit
b. Højtliggende lungeafsnit (apex pulm. i stående stilling)
c. Lavtliggende lungeafsnit (basis pulm. i stående stilling)
d. Ventilationen er altid ligeligt fordelt i lungen
I hvilke områder af lungen er ventilationen relativt størst i hvile?
Angiv det mest korrekte svar.
a. Centrale lungeafsnit
b. Højtliggende lungeafsnit (apex pulm. i stående stilling)
*c. Lavtliggende lungeafsnit (basis pulm. i stående stilling)
d. Ventilationen er altid ligeligt fordelt i lungen
En 73-årig mandlig tidligere skibsværftsarbejder henvender sig til sin læge med tiltagende åndenød over
et par måneder.
Han har fået smerter i brystkassen nedadtil. Egen læge finder dæmpning på højre side af thorax, og
foranlediger at der tages et røntgen billede af thorax.
Dette viser pleuravæske opfyldende halvdelen af højre lunge, mens venstre side synes normal.
Der foretages CT-skanning som viser pleural fortykkelse og optræden af flere pleurale tumorer i højre side.
Blodprøverne er alle normale.
Der udtømmes pleuravæske, og der findes tumorceller i væsken.
Hvilken kræftsygdom er det mest sandsynligt at manden fejler?
a. Småcellet lungekarcinom med spredning til pleura.
b. Adenokarcinom udgået fra lunge med spredning til pleura.
c. Planocellulært karcinom udgået fra lunge med spredning til pleura.
d. Storcellet neuroendokrint karcinom udgået fra lungehinderne på højre side.
e. Malignt mesotheliom udgået fra lungehinderne på højre side.
En 73-årig mandlig tidligere skibsværftsarbejder henvender sig til sin læge med tiltagende åndenød over
et par måneder.
Han har fået smerter i brystkassen nedadtil. Egen læge finder dæmpning på højre side af thorax, og
foranlediger at der tages et røntgen billede af thorax.
Dette viser pleuravæske opfyldende halvdelen af højre lunge, mens venstre side synes normal.
Der foretages CT-skanning som viser pleural fortykkelse og optræden af flere pleurale tumorer i højre side.
Blodprøverne er alle normale.
Der udtømmes pleuravæske, og der findes tumorceller i væsken.
Hvilken kræftsygdom er det mest sandsynligt at manden fejler?
a. Småcellet lungekarcinom med spredning til pleura.
b. Adenokarcinom udgået fra lunge med spredning til pleura.
c. Planocellulært karcinom udgået fra lunge med spredning til pleura.
d. Storcellet neuroendokrint karcinom udgået fra lungehinderne på højre side.
*e. Malignt mesotheliom udgået fra lungehinderne på højre side.
Ultrafine partikler i luften:
Angiv det mest korrekte svar.
a. Dannes hovedsageligt af benzinbiler
b. Har lille overflade i forhold til massen
c. Består hovedsagligt af kulstof og metaller
d. Har lille potentiale for at udløse inflammation
e. Dannes ikke indendørs
Ultrafine partikler i luften:
Angiv det mest korrekte svar.
a. Dannes hovedsageligt af benzinbiler
b. Har lille overflade i forhold til massen
*c. Består hovedsagligt af kulstof og metaller
d. Har lille potentiale for at udløse inflammation
e. Dannes ikke indendørs
Hvilket udsagn gælder for Radon og tobaksrygning?
Angiv det mest korrekte svar.
a. Bidrager til et dårligt indeklima.
b. Radon giver kun lungekræft hos rygere.
c. Radon giver kun lungekræft hos ikke-rygere.
d. Risiko for lungekræft ved kombination af radon og tobak er additiv.
e. Risiko for lungekræft ved kombination af radon og tobak er multiplikativ.
Hvilket udsagn gælder for Radon og tobaksrygning?
Angiv det mest korrekte svar.
a. Bidrager til et dårligt indeklima.
b. Radon giver kun lungekræft hos rygere.
c. Radon giver kun lungekræft hos ikke-rygere.
d. Risiko for lungekræft ved kombination af radon og tobak er additiv.
*e. Risiko for lungekræft ved kombination af radon og tobak er multiplikativ.
Udendørs luftforurening bidrager til tab af leveår, f.eks. ved bolig i en vestlig storby.
Angiv det mest korrekte svar.
a. Mest på grund af lungekræft.
b. Mindre på grund af andre lungesygdomme
c. Mindre på grund af sygdomme
d. Luftforurening påvirker udelukkende den cardiovaskulære dødlighed på grund af øget arteriosklerose.
e. Luftforurening påvirker den cardiovaskulære dødlighed ved at udløse carduiovaskulære events hos
særligt sårbare.
Udendørs luftforurening bidrager til tab af leveår, f.eks. ved bolig i en vestlig storby.
Angiv det mest korrekte svar.
a. Mest på grund af lungekræft.
b. Mindre på grund af andre lungesygdomme
c. Mindre på grund af sygdomme
d. Luftforurening påvirker udelukkende den cardiovaskulære dødlighed på grund af øget arteriosklerose.
*e. Luftforurening påvirker den cardiovaskulære dødlighed ved at udløse carduiovaskulære events hos
særligt sårbare.
Hvilket udsagn er mest korrekt omkring patienters symptomer?
a. De fleste symptomer hos patienter fører til lægekontakt
b. Få søger råd hos venner eller familie
c. Mange søger viden om symptomer på internettet
d. Alvorlige symptomer fører altid til lægekontakt
e. Brug af alternativ behandling bruges kun af få patienter med symptomer
Hvilket udsagn er mest korrekt omkring patienters symptomer?
a. De fleste symptomer hos patienter fører til lægekontakt
b. Få søger råd hos venner eller familie
*c. Mange søger viden om symptomer på internettet
d. Alvorlige symptomer fører altid til lægekontakt
e. Brug af alternativ behandling bruges kun af få patienter med symptomer
Hvor stor en andel af befolkningen over 20 år har indenfor en 4 ugers periode oplevet hoste?
Angiv det mest korrekte svar.
a. 0-20%
b. 21-40%
c. 41-60%
d. 61-80%
e. 81-100%
Hvor stor en andel af befolkningen over 20 år har indenfor en 4 ugers periode oplevet hoste?
Angiv det mest korrekte svar.
*a. 0-20%
b. 21-40%
c. 41-60%
d. 61-80%
e. 81-100%
Hvor stor en andel af befolkningen over 20 år som indenfor en 4 ugers periode har oplevet hoste
angiver at have kontaktet egen læge om hosten?
Angiv det mest korrekte svar.
a. 0-20
b. 21-40%
c. 41-60%
d. 61-80%
e. 81-100%
Hvor stor en andel af befolkningen over 20 år som indenfor en 4 ugers periode har oplevet hoste
angiver at have kontaktet egen læge om hosten?
Angiv det mest korrekte svar.
a. 0-20
*b. 21-40%
c. 41-60%
d. 61-80%
e. 81-100%
Hvor stor en andel af befolkningen over 65 år har mindst 2 samtidige kroniske sygdomme
(multimorbiditet)?
Angiv det mest korrekte svar.
a. Omkring 20%
b. Omkring 30%
c. Omkring 40%
d. Omkring 50%
e. Omkring 60%
Hvor stor en andel af befolkningen over 65 år har mindst 2 samtidige kroniske sygdomme
(multimorbiditet)?
Angiv det mest korrekte svar.
a. Omkring 20%
b. Omkring 30%
c. Omkring 40%
d. Omkring 50%
*e. Omkring 60%
Hvor mange patienter med KOL, har en praktiserende læge i gennemsnit tilknyttet sin praksis?
Angiv det mest korrekte svar.
a. 50-100
b. 101-150
c. 151-200
d. 201-250
e. Over 250
Hvor mange patienter med KOL, har en praktiserende læge i gennemsnit tilknyttet sin praksis?
Angiv det mest korrekte svar.
a. 50-100
*b. 101-150
c. 151-200
d. 201-250
e. Over 250
Hvor mange patienter med hjerteinsufficiens har en praktiserende læge i gennemsnit tilknyttet sin
praksis?
Angiv det mest korrekte svar.
a. 10-20
b. 21-30
c. 31-40
d. 41-50
e. Over 50
Hvor mange patienter med hjerteinsufficiens har en praktiserende læge i gennemsnit tilknyttet sin
praksis?
Angiv det mest korrekte svar.
*a. 10-20
b. 21-30
c. 31-40
d. 41-50
e. Over 50
Hvilken af nedenstående opgaver hører ikke til en årskontrol for en patient med KOL i almen praksis?
a. Udførelse af spirometri
b. Kontrol af inhalationsteknik
c. Kontrol af compliance
d. Medicingennemgang
e. Samtaleterapi
Hvilken af nedenstående opgaver hører ikke til en årskontrol for en patient med KOL i almen praksis?
a. Udførelse af spirometri
b. Kontrol af inhalationsteknik
c. Kontrol af compliance
d. Medicingennemgang
*e. Samtaleterapi
Hvilken gruppe af patienter med KOL har størst risiko for at udvikle angst og depression?
Angiv det mest korrekte svar.
a. Nydiagnosticerede patienter
b. Patienter i behandling med flere forskellige medikamenter
c. Patienter med samtidig hypertension
d. Patienter med compliance problemer
e. Patienter med let nedsat lungefunktion.
Hvilken gruppe af patienter med KOL har størst risiko for at udvikle angst og depression?
Angiv det mest korrekte svar.
*a. Nydiagnosticerede patienter
b. Patienter i behandling med flere forskellige medikamenter
c. Patienter med samtidig hypertension
d. Patienter med compliance problemer
e. Patienter med let nedsat lungefunktion.
Hvilken af nedenstående sygdomme og tilstande ses ikke hyppigere hos patienter med KOL end i
baggrundsbefolkningen?
a. Kardiovaskulære sygdomme
b. Muskelsvækkelse
c. Osteoporose
d. Type 2-diabetes
e. Reumatoid artrit
Hvilken af nedenstående sygdomme og tilstande ses ikke hyppigere hos patienter med KOL end i
baggrundsbefolkningen?
a. Kardiovaskulære sygdomme
b. Muskelsvækkelse
c. Osteoporose
d. Type 2-diabetes
*e. Reumatoid artrit
Hvorledes skal co-morbiditet behandles hos patienter med KOL i almen praksis?
Angiv det mest korrekte svar.
a. Behandlingen skal kun have fokus på KOL
b. Behandling af co-morbiditet skal altid først vurderes af hospitalsafdeling
c. På samme måde som hvis patienten ikke havde KOL
d. Behandling skal udelukkende være medicinsk
e. Behandling skal udelukkende være psykosocial
Hvorledes skal co-morbiditet behandles hos patienter med KOL i almen praksis?
Angiv det mest korrekte svar.
a. Behandlingen skal kun have fokus på KOL
b. Behandling af co-morbiditet skal altid først vurderes af hospitalsafdeling
*c. På samme måde som hvis patienten ikke havde KOL
d. Behandling skal udelukkende være medicinsk
e. Behandling skal udelukkende være psykosocial
Hvilken type antibiotika anbefales (er 1. valg?) ved lungebetændelse med ukendt organisme hos
immunkompetente voksne?
a. Cefuroxim
b. Penicillin
c. Quinolon
d. Makrolid
e. Amoxicilin
Hvilken type antibiotika anbefales (er 1. valg?) ved lungebetændelse med ukendt organisme hos
immunkompetente voksne?
a. Cefuroxim
*b. Penicillin
c. Quinolon
d. Makrolid
e. Amoxicilin
Hvilke udsagn om hjertebanken (palpitationer) er mest korrekt for patienten, vi møder i almen praksis?
a. Hjertebanken er forbundet med lav sandsynlighed for sygdom
b. Hjertebanken skyldes hovedsageligt arytmier
c. Hjertebanken er sjældent forårsaget af psykiske årsager
d. Hjertebanken fører ofte til akut indlæggelse på kardiologisk afdeling
e. Patienter med hjertebanken bør altid henvises til kardiologisk vurdering.
Hvilke udsagn om hjertebanken (palpitationer) er mest korrekt for patienten, vi møder i almen praksis?
*a. Hjertebanken er forbundet med lav sandsynlighed for sygdom
b. Hjertebanken skyldes hovedsageligt arytmier
c. Hjertebanken er sjældent forårsaget af psykiske årsager
d. Hjertebanken fører ofte til akut indlæggelse på kardiologisk afdeling
e. Patienter med hjertebanken bør altid henvises til kardiologisk vurdering.
Mislyd over hjertet hos voksne patienter, der mødes i almen praksis. Hvilket udsagn er forkert?
a. Voksne med mislyd over hjertet kan ofte være fuldstændig hjerteraske
b. De hyppigste årsager til systoliske ejektionsmislyd er tilstande med øget flow over normale eller
arteriosklerotiske klapper
c. Aldersbetinget arteriosklerose med dilatation af aortaroden kan give systolisk ejektionsmislyd over
hjertet
d. Graviditet kan give lavfrekvente ejektionsmislyde hos hjerteraske
e. De fleste voksne med mislyd over hjertet opdages i forbindelse med målrettet forebyggelse af
hjertekarsygdom
Mislyd over hjertet hos voksne patienter, der mødes i almen praksis. Hvilket udsagn er forkert?
a. Voksne med mislyd over hjertet kan ofte være fuldstændig hjerteraske
b. De hyppigste årsager til systoliske ejektionsmislyd er tilstande med øget flow over normale eller
arteriosklerotiske klapper
c. Aldersbetinget arteriosklerose med dilatation af aortaroden kan give systolisk ejektionsmislyd over
hjertet
d. Graviditet kan give lavfrekvente ejektionsmislyde hos hjerteraske
*e. De fleste voksne med mislyd over hjertet opdages i forbindelse med målrettet forebyggelse af
hjertekarsygdom
Hvilket udsagn om behandling af hypertension hos ældre er mest korrekt?
a. Medicinsk behandling iværksættes oftest på baggrund af to blodtryksmålinger hos den praktiserende
læge
b. Reduktion i tobaksforbrug er forbundet med nedsat risiko for død
c. Non-farmakologisk behandling bør gennemføres efter den medicinske behandling er påbegyndt
d. Reduktion i tobaksforbrug er forbundet med nedsat risiko for apopleksi
e. Kombinationsbehandling er mest hensigtsmæssig ved medicinsk behandling af grad 1 hypertension
Hvilket udsagn om behandling af hypertension hos ældre er mest korrekt?
a. Medicinsk behandling iværksættes oftest på baggrund af to blodtryksmålinger hos den praktiserende
læge
b. Reduktion i tobaksforbrug er forbundet med nedsat risiko for død
c. Non-farmakologisk behandling bør gennemføres efter den medicinske behandling er påbegyndt
*d. Reduktion i tobaksforbrug er forbundet med nedsat risiko for apopleksi
e. Kombinationsbehandling er mest hensigtsmæssig ved medicinsk behandling af grad 1 hypertension
Hvilket element indgår ikke i hjerterehabilitering?
a. Fysisk træning
b. Fysisk træning
c. Patientinddragelse
d. Fodterapeutisk undersøgelse
e. Klinisk opfølgning
Hvilket element indgår ikke i hjerterehabilitering?
a. Fysisk træning
b. Fysisk træning
c. Patientinddragelse
*d. Fodterapeutisk undersøgelse
e. Klinisk opfølgning
Du modtager et 2-årigt barn med inspiratorisk stridor og mistænker pseudocroup (falsk strubehoste),
som årsag til forsnævring af luftvejene.
Sammen med ØNH-lægen laver i en fiberskopi.
Hvor vil man ved undersøgelsen typisk finde reduceret luftpassage ved pseudocroup?
Angiv det mest korrekte svar.
a. Supraglottiske område (over de ægte stemmelæber)
b. Glottiske område (svarende til de ægte stemmelæber)
c. Subglottiske rum (lige under de ægte stemmelæber)
d. Lige over trakeal-bifurkaturen
e. I højre hoved-bronkus
Du modtager et 2-årigt barn med inspiratorisk stridor og mistænker pseudocroup (falsk strubehoste),
som årsag til forsnævring af luftvejene.
Sammen med ØNH-lægen laver i en fiberskopi.
Hvor vil man ved undersøgelsen typisk finde reduceret luftpassage ved pseudocroup?
Angiv det mest korrekte svar.
a. Supraglottiske område (over de ægte stemmelæber)
b. Glottiske område (svarende til de ægte stemmelæber)
*c. Subglottiske rum (lige under de ægte stemmelæber)
d. Lige over trakeal-bifurkaturen
e. I højre hoved-bronkus
Ludvig på 3 år kommer i FAM med sin mor. Ludvig har ikke fulgt det vanlige vaccinationsprogram. Han
savler, sidder foroverbøjet, er øm på halsen specielt på struben. Temperaturen er 39.9 oC.
Sammen med ØNH-lægen laves fiberskopi, som viser et højrødt strubelåg med betragtelig hævelse og
snævre pladsforhold i struben.
Hvilken behandling vil du planlægge?
Angiv det mest korrekte svar.
a. Inhalation adrenalin og antibiotika
b. Kølige omgivelser og observation
c. Intramuskulær adrenalin og antibiotika
d. Intubation og antibiotika
e. Kølige omgivelser og antibiotika
Ludvig på 3 år kommer i FAM med sin mor. Ludvig har ikke fulgt det vanlige vaccinationsprogram. Han
savler, sidder foroverbøjet, er øm på halsen specielt på struben. Temperaturen er 39.9 oC.
Sammen med ØNH-lægen laves fiberskopi, som viser et højrødt strubelåg med betragtelig hævelse og
snævre pladsforhold i struben.
Hvilken behandling vil du planlægge?
Angiv det mest korrekte svar.
a. Inhalation adrenalin og antibiotika
b. Kølige omgivelser og observation
c. Intramuskulær adrenalin og antibiotika
*d. Intubation og antibiotika
e. Kølige omgivelser og antibiotika
Marius på 2 år hoppede i sengen samtidig med at han spiste peanuts. Han fik et voldsomt hosteanfald
med kortvarig cyanose og mater er bange for, at der kan være kommet noget i luftvejene.
Du ser Marius, som har det godt og ifølge mater er helt, som han plejer at være. Temperaturen måles til
36.9.
Hvad vil du gøre?
Angiv det mest korrekte svar.
a. Bede familien henvende sig ved feber og hoste
b. Give antibiotika og bede familien henvende sig ved feber og hoste
c. Henvise til trakeo-bronkoskopi
d. Henvise til røntgen af thorax
e. Henvise til CT-skanning af thorax
Marius på 2 år hoppede i sengen samtidig med at han spiste peanuts. Han fik et voldsomt hosteanfald
med kortvarig cyanose og mater er bange for, at der kan være kommet noget i luftvejene.
Du ser Marius, som har det godt og ifølge mater er helt, som han plejer at være. Temperaturen måles til
36.9.
Hvad vil du gøre?
Angiv det mest korrekte svar.
a. Bede familien henvende sig ved feber og hoste
b. Give antibiotika og bede familien henvende sig ved feber og hoste
*c. Henvise til trakeo-bronkoskopi
d. Henvise til røntgen af thorax
e. Henvise til CT-skanning af thorax
Larynxcancer (strubekræft) rammer omkring 250 danskere om året.
Hvad er den hyppigste histologiske type larynxcancer?
Angiv det mest korrekte svar.
a. Planocellulært karcinom
b. Kondrosarkom
c. Liposarkom
d. Osteosarkom
e. Leiomyosarkom
Larynxcancer (strubekræft) rammer omkring 250 danskere om året.
Hvad er den hyppigste histologiske type larynxcancer?
Angiv det mest korrekte svar.
*a. Planocellulært karcinom
b. Kondrosarkom
c. Liposarkom
d. Osteosarkom
e. Leiomyosarkom
Du er praktiserende læge og ser Poul på 54 år, som nu har været hæs i 4 uger uden nogen forklaring.
Poul har røget 10 cigaretter dagligt i 25 år.
Hvilken plan vil du anbefale?
Angiv det mest korrekte svar.
a. Ophør med rygning og ny kontrol om 2 måneder
b. Ophør med rygning og henvisning til røntgen af thorax
c. Ophør med rygning og CT-skanning af lunger
d. Ophør med rygning og henvisning til speciallæge i ØNH-sygdomme på mistanke om mulig kræft
e. Ophør med rygning og indlæggelse på ØNH-Kirurgisk Afdeling på mistanke om mulig kræft
Du er praktiserende læge og ser Poul på 54 år, som nu har været hæs i 4 uger uden nogen forklaring.
Poul har røget 10 cigaretter dagligt i 25 år.
Hvilken plan vil du anbefale?
Angiv det mest korrekte svar.
a. Ophør med rygning og ny kontrol om 2 måneder
b. Ophør med rygning og henvisning til røntgen af thorax
c. Ophør med rygning og CT-skanning af lunger
*d. Ophør med rygning og henvisning til speciallæge i ØNH-sygdomme på mistanke om mulig kræft
e. Ophør med rygning og indlæggelse på ØNH-Kirurgisk Afdeling på mistanke om mulig kræft
Hvilken undersøgelse anvendes til vurdering af iltoptagelsesevnen i lungerne?
a. Spirometri
b. Priktest
c. Diffusionsmåling
d. Bronkoskopi
e. Anstrengelsestest (løbebånd)
Hvilken undersøgelse anvendes til vurdering af iltoptagelsesevnen i lungerne?
a. Spirometri
b. Priktest
*c. Diffusionsmåling
d. Bronkoskopi
e. Anstrengelsestest (løbebånd)
Hvilket udsagn om KOL er forkert?
a. LFU er nødvendig for verificering af diagnosen
b. Den post-bronkodilatoriske FEV1/FVC-ratio skal være under 70 %
c. Inhalationssteroid er den medicinske grundbehandling for KOL
d. Pt. skal have partikeleksposition for at udvikle KOL
e. De fleste patienter med KOL har normal røntgen af thorax (uden f.eks. infiltrater eller
breddeøget hjerte)
Hvilket udsagn om KOL er forkert?
a. LFU er nødvendig for verificering af diagnosen
b. Den post-bronkodilatoriske FEV1/FVC-ratio skal være under 70 %
*c. Inhalationssteroid er den medicinske grundbehandling for KOL
d. Pt. skal have partikeleksposition for at udvikle KOL
e. De fleste patienter med KOL har normal røntgen af thorax (uden f.eks. infiltrater eller
breddeøget hjerte)
Noninvasiv ventilation (NIV): hvilke udsagn er rigtige?
a. Anvendes som akut behandling hos alle patienter med KOL
b. NIV = bilevel positive airway pressure (BiPAP)
c. NIV = continuous positive airway pressure (CPAP)
d. NIV anvendes til aflastning ved pneumothorax
e. Indikationen for NIV til astma er veldokumenteret
Noninvasiv ventilation (NIV): hvilke udsagn er rigtige?
a. Anvendes som akut behandling hos alle patienter med KOL
*b. NIV = bilevel positive airway pressure (BiPAP)
c. NIV = continuous positive airway pressure (CPAP)
d. NIV anvendes til aflastning ved pneumothorax
e. Indikationen for NIV til astma er veldokumenteret
Hvad er hovedhjørnestenen i behandling af astma?
a. Rygestop
b. Langtidsvirkende beta-2-agonister (LABA)
c. Langtidsvirkende anti-cholinergica (LAMA)
d. Inhalationsteroid (ICS)
e. Alle ovenstående
Hvad er hovedhjørnestenen i behandling af astma?
a. Rygestop
b. Langtidsvirkende beta-2-agonister (LABA)
c. Langtidsvirkende anti-cholinergica (LAMA)
*d. Inhalationsteroid (ICS)
e. Alle ovenstående
En patient kommer til årlig kontrol af astma. Patienten har haft normal lungefunktion gennem
flere år, men lungefunktionen er nu faldet 20 %. Hvad er den mest sandsynlige årsag hertil
a. Patienten er holdt op med at motionere
b. Patienten tager ikke sin medicin som foreskrevet
c. Patienten har taget 3 kg på
d. Astmaen er blevet forværret
e. Alle ovenstående
En patient kommer til årlig kontrol af astma. Patienten har haft normal lungefunktion gennem
flere år, men lungefunktionen er nu faldet 20 %. Hvad er den mest sandsynlige årsag hertil
a. Patienten er holdt op med at motionere
*b. Patienten tager ikke sin medicin som foreskrevet
c. Patienten har taget 3 kg på
d. Astmaen er blevet forværret
e. Alle ovenstående
25-årig mand. Er gartner. Tidligere lungerask. Har tidligere røget sparsomt i 2 år. Henvises
pga. tiltagende hoste og åndenød ved hårdere fysisk anstrengelse. Ingen nat-symptomer. Der
påvises en let obstruktiv nedsat lungefunktion og moderat nedsat DLCO.
Rtg. thorax med nodulære infiltrative forandringer, omkring hilus og biapikalt. Let forstørrede
hilære lymfeknuder. Hvad er mest sandsynlige diagnose?
a. Pneumoni
b. KOL
c. Astma
d. Sarkoidose
e. Allergisk alveolitis
25-årig mand. Er gartner. Tidligere lungerask. Har tidligere røget sparsomt i 2 år. Henvises
pga. tiltagende hoste og åndenød ved hårdere fysisk anstrengelse. Ingen nat-symptomer. Der
påvises en let obstruktiv nedsat lungefunktion og moderat nedsat DLCO.
Rtg. thorax med nodulære infiltrative forandringer, omkring hilus og biapikalt. Let forstørrede
hilære lymfeknuder. Hvad er mest sandsynlige diagnose?
a. Pneumoni
b. KOL
c. Astma
*d. Sarkoidose
e. Allergisk alveolitis
56-årig mand, henvises pga. tiltagende åndenød over det sidste halve år samt intermitterende
hoste. Har for ca. 4 måneder siden fået påvist atrieflimren, ikke konverterbar.
Desat. til 85 % ved gangtest. Har nedsat DLCO til 60 %.
Rtg. thorax og efterfølgende HRCT viser diffuse matglasforandringer.
Hvilken evt. eksponering vil være den mindst sandsynlige årsag til de påviste forandringer?
a. Hund og kat i hjemmet
b. Fuglehold i voliere i haven
c. Fugt i huset
d. Behandling med Cordarone (Amiodaron) for hjerterytmen
e. Fyrring med flis
56-årig mand, henvises pga. tiltagende åndenød over det sidste halve år samt intermitterende
hoste. Har for ca. 4 måneder siden fået påvist atrieflimren, ikke konverterbar.
Desat. til 85 % ved gangtest. Har nedsat DLCO til 60 %.
Rtg. thorax og efterfølgende HRCT viser diffuse matglasforandringer.
Hvilken evt. eksponering vil være den mindst sandsynlige årsag til de påviste forandringer?
*a. Hund og kat i hjemmet
b. Fuglehold i voliere i haven
c. Fugt i huset
d. Behandling med Cordarone (Amiodaron) for hjerterytmen
e. Fyrring med flis
Pt. indlægges via FAM pga. åndenød. Rtg. af thorax viser større pleural ansamling i højre side
og muligt infiltrat. Hvad vil du planlægge som første udredningstiltag?
a. CT-scanning af thorax og øvre abdomen.
b. PET-CT scanning.
c. Bronkoscopi med biopsi
d. EBUS
e. Ultralydsvejledt pleuracentese
Pt. indlægges via FAM pga. åndenød. Rtg. af thorax viser større pleural ansamling i højre side
og muligt infiltrat. Hvad vil du planlægge som første udredningstiltag?
a. CT-scanning af thorax og øvre abdomen.
b. PET-CT scanning.
c. Bronkoscopi med biopsi
d. EBUS
*e. Ultralydsvejledt pleuracentese
Pt. med forstørrede mediastinale lymfeknuder og udtalt PET-positivt pleural forandring.
Der er initialt lavet EBUS uden eksakt diagnose. Pt. er tidligere asbest eksponeret.
Hvad vil du tilråde som næste tiltag, som led i udredningen?
a. Bronkoskopi med transbronkiale biopsier (TBB).
b. Bronkoscopi med BAL
c. CT-vejledt finnålsbiopsi
d. Ultralydsvejledt grovnålsbiopsi
e. Samtale i Arbejdsmedicinsk klinik.
Pt. med forstørrede mediastinale lymfeknuder og udtalt PET-positivt pleural forandring.
Der er initialt lavet EBUS uden eksakt diagnose. Pt. er tidligere asbest eksponeret.
Hvad vil du tilråde som næste tiltag, som led i udredningen?
a. Bronkoskopi med transbronkiale biopsier (TBB).
b. Bronkoscopi med BAL
c. CT-vejledt finnålsbiopsi
*d. Ultralydsvejledt grovnålsbiopsi
e. Samtale i Arbejdsmedicinsk klinik.
35-årig dansk mand henvender sig til FAM med tør hoste og feber gennem 5 uger. Han ryger
1 pakke cigaretter om dagen. Han drikker 5-7 øl daglig. Ved objektiv undersøgelse finder du
patienten subfebril og dyspnøisk. Du finder ascites og palperer en udfyldning i venstre lyske.
På røntgen af thorax findes der i venstre lunge en stor proces apikalt og et pleuraeksudat.
Hvilken af følgende undersøgelser er vigtigst at få tillagt til de almindelige undersøgelser af
både luftvejssekret, og evt. udtømt pleura og acitesvæske?
a. Serologi for Hepatitis B og C
b. Mikroskopi, PCR og dyrkning for Mycobacterium tuberculosis
c. PCR for Legionella Pneumophilia
d. Flurocensmikroskopi og PCR for Pneumocyster
e. Mikroskopi og dyrkning for Aspergillus
35-årig dansk mand henvender sig til FAM med tør hoste og feber gennem 5 uger. Han ryger
1 pakke cigaretter om dagen. Han drikker 5-7 øl daglig. Ved objektiv undersøgelse finder du
patienten subfebril og dyspnøisk. Du finder ascites og palperer en udfyldning i venstre lyske.
På røntgen af thorax findes der i venstre lunge en stor proces apikalt og et pleuraeksudat.
Hvilken af følgende undersøgelser er vigtigst at få tillagt til de almindelige undersøgelser af
både luftvejssekret, og evt. udtømt pleura og acitesvæske?
a. Serologi for Hepatitis B og C
*b. Mikroskopi, PCR og dyrkning for Mycobacterium tuberculosis
c. PCR for Legionella Pneumophilia
d. Flurocensmikroskopi og PCR for Pneumocyster
e. Mikroskopi og dyrkning for Aspergillus
Partikulær luftforurening i byerne skyldes væsentligst:
a. Udledning af SO2 fra kraftværker
b. Transporteret forurening fra Østeuropa
c. Private oliefyr og brændeovne
d. Trafik – overvejende benzinkøretøjer
e. Trafik – overvejende dieselkøretøjer
Partikulær luftforurening i byerne skyldes væsentligst:
a. Udledning af SO2 fra kraftværker
b. Transporteret forurening fra Østeuropa
c. Private oliefyr og brændeovne
d. Trafik – overvejende benzinkøretøjer
*e. Trafik – overvejende dieselkøretøjer
Arbejdsbetinget astma er karakteriseret ved:
a. Er altid allergisk
b. Forsvinder altid efter arbejde
c. Anerkendes ikke som erhvervsbetinget lidelse
d. Peakflow vil vise variation på mere end 20 % over en arbejdsdag
e. Der er permanent nedsat lungefunktion
Arbejdsbetinget astma er karakteriseret ved:
a. Er altid allergisk
b. Forsvinder altid efter arbejde
c. Anerkendes ikke som erhvervsbetinget lidelse
*d. Peakflow vil vise variation på mere end 20 % over en arbejdsdag
e. Der er permanent nedsat lungefunktion
Kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) er oftest forbundet med rygning. Hvilke af nedenstående
udsagn gælder desuden?
a. Svejsning er en vigtig risikofaktor
b. Asbest giver KOL
c. Betonstøv kan give KOL på grund af indholdet af fri kvarts
d. KOL anerkendes ofte af Arbejdsskadestyrelsen som arbejdsbetinget lidelse hos rygere
e. Man skal ikke anmelde KOL til Arbejdsskadestyrelsen, hvis patienten har røget
Kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) er oftest forbundet med rygning. Hvilke af nedenstående
udsagn gælder desuden?
*a. Svejsning er en vigtig risikofaktor
b. Asbest giver KOL
c. Betonstøv kan give KOL på grund af indholdet af fri kvarts
d. KOL anerkendes ofte af Arbejdsskadestyrelsen som arbejdsbetinget lidelse hos rygere
e. Man skal ikke anmelde KOL til Arbejdsskadestyrelsen, hvis patienten har røget
Asbest kan give kræft. Hvad er rigtigt?
a. Asbestbetinget lungekræft er forskellig fra lungekræft af anden årsag
b. Rygning påvirker ikke betydningen af asbest på lungekræft
c. Mesotheliom ses hyppigst i peritoneum
d. Asbest er hyppigere årsag til lungekræft end til mesotheliom
e. Udviklingstiden for mesotheliom er oftest under 10 år
Asbest kan give kræft. Hvad er rigtigt?
a. Asbestbetinget lungekræft er forskellig fra lungekræft af anden årsag
b. Rygning påvirker ikke betydningen af asbest på lungekræft
c. Mesotheliom ses hyppigst i peritoneum
*d. Asbest er hyppigere årsag til lungekræft end til mesotheliom
e. Udviklingstiden for mesotheliom er oftest under 10 år
Allergisk alveolitis:
a. Er hyppigere end astma
b. er karakteriseret af bronkial hyperreaktivitet
c. Er karakteriseret af nedsat diffusionskapacitet
d. Skyldes sjældent mikroorganismer
e. Skyldes oftest inhalation af kemikailer
Allergisk alveolitis:
a. Er hyppigere end astma
b. er karakteriseret af bronkial hyperreaktivitet
*c. Er karakteriseret af nedsat diffusionskapacitet
d. Skyldes sjældent mikroorganismer
e. Skyldes oftest inhalation af kemikailer
Formålet med arbejdsmedicinsk 5 ugers peakflow monitering er:
a. At vurdere, om patienten har astma
b. At vurdere, om patienten kan klare sit arbejde
c. At vurdere, om patienten er overfølsom over for bestemte forhold på arbejdet
d. At vurdere, om patienten har astma og det forværres på arbejde
e. At vurdere, om patienten kan få erstatning for arbejdsbetinget lidelse
Formålet med arbejdsmedicinsk 5 ugers peakflow monitering er:
a. At vurdere, om patienten har astma
b. At vurdere, om patienten kan klare sit arbejde
c. At vurdere, om patienten er overfølsom over for bestemte forhold på arbejdet
*d. At vurdere, om patienten har astma og det forværres på arbejde
e. At vurdere, om patienten kan få erstatning for arbejdsbetinget lidelse
En 70-årig kvinde fik behandling for småcellet lungekræft for et halvt år siden. Hun fik
kemoterapi med god virkning idet de forandringer som dengang fandtes i venstre lunge og i
leveren forsvandt fuldstændigt. Hun har nu igennem nogle dage haft problemer med at styre
venstre ben, og der har også været problemer med venstre arm. Hun har ikke smerter noget
steds.
Hvad er en meget sandsynlig forklaring på patientens tilstand?
a. Vena cava superior syndrom
b. Venstresidig pancoast tumor
c. Hjernemetastaser
d. Medullært tværsnitssyndrom
e. Malign hyperkalkæmi
En 70-årig kvinde fik behandling for småcellet lungekræft for et halvt år siden. Hun fik
kemoterapi med god virkning idet de forandringer som dengang fandtes i venstre lunge og i
leveren forsvandt fuldstændigt. Hun har nu igennem nogle dage haft problemer med at styre
venstre ben, og der har også været problemer med venstre arm. Hun har ikke smerter noget
steds.
Hvad er en meget sandsynlig forklaring på patientens tilstand?
a. Vena cava superior syndrom
b. Venstresidig pancoast tumor
*c. Hjernemetastaser
d. Medullært tværsnitssyndrom
e. Malign hyperkalkæmi
En 80-årig kvinde, ryger med kendt KOL, har efter flere tilfælde af luftvejsinfektioner fået
konstateret en 2 cm højresidig tumor. Der er ikke fundet spredning til mediastinum ved PETCT-skanning, og der ikke fundet spredning til andre organer. Ved nålebiopsi af tumor er fundet
planocellulært adenokarcinom. Kvinden er i en rimelig form bortset fra svær KOL. Blodprøver
er alle normale. FEV1 er 30% af normalen. Hvilken behandling er umiddelbart at foretrække?
a. Operation (lobektomi) så hurtigt som muligt efterfulgt af adjuverende (forebyggende)
kemoterapi
b. Kombineret kemoterapi og strålebehandling af primærtumor så hurtigt som muligt
c. Pallierende kemoterapi
d. Stereotaktisk strålebehandling af tumor
e. Afvente symptomer før iværksættelse af symptomlindrende behandling
En 80-årig kvinde, ryger med kendt KOL, har efter flere tilfælde af luftvejsinfektioner fået
konstateret en 2 cm højresidig tumor. Der er ikke fundet spredning til mediastinum ved PETCT-skanning, og der ikke fundet spredning til andre organer. Ved nålebiopsi af tumor er fundet
planocellulært adenokarcinom. Kvinden er i en rimelig form bortset fra svær KOL. Blodprøver
er alle normale. FEV1 er 30% af normalen. Hvilken behandling er umiddelbart at foretrække?
a. Operation (lobektomi) så hurtigt som muligt efterfulgt af adjuverende (forebyggende)
kemoterapi
b. Kombineret kemoterapi og strålebehandling af primærtumor så hurtigt som muligt
c. Pallierende kemoterapi
*d. Stereotaktisk strålebehandling af tumor
e. Afvente symptomer før iværksættelse af symptomlindrende behandling
68-årig patient med langvarig hoste, vægttab og hoste. Hvilken røntgenbeskrivelse er rigtig?
a. normal thorax
b. Pleuraansamling på ve side
c. Venstresidgit infiltrat i overlap
d. Venstresidigt infiltrat i overlap og forstørrede venstresidig hilus region
e. Højresidigt infiltrat
68-årig patient med langvarig hoste, vægttab og hoste. Hvilken røntgenbeskrivelse er rigtig?
a. normal thorax
b. Pleuraansamling på ve side
c. Venstresidgit infiltrat i overlap
*d. Venstresidigt infiltrat i overlap og forstørrede venstresidig hilus region
e. Højresidigt infiltrat
53-årig kvinde henvist til rtg. af thorax efter traume. Har smerter i forbindelse med respiration,
især på højre side
Røntgen af thorax viser:
a. normal thorax
b. multiple costa frakturer på hø side
c. multiple costa frakturer på ve side
d. multiple costa frakturer på hø side og pneumothorax
e. multiple costa frakturer på højre side, pneumothorax og eleveret hø diafragma og
minimal subkutan emfysem på hø side
53-årig kvinde henvist til rtg. af thorax efter traume. Har smerter i forbindelse med respiration,
især på højre side
Røntgen af thorax viser:
a. normal thorax
b. multiple costa frakturer på hø side
c. multiple costa frakturer på ve side
d. multiple costa frakturer på hø side og pneumothorax
*e. multiple costa frakturer på højre side, pneumothorax og eleveret hø diafragma og
minimal subkutan emfysem på hø side
Hvad findes sjældent hos patienter med lungesygdommen IPF?
a. Urglasnegle og trommestikfingre.
b. Erytema nodosum.
c. Bibasal, tør krepitation.
d. Cor pulmonale.
e. Vægttab.
Hvad findes sjældent hos patienter med lungesygdommen IPF?
a. Urglasnegle og trommestikfingre.
*b. Erytema nodosum.
c. Bibasal, tør krepitation.
d. Cor pulmonale.
e. Vægttab.
Hvilken sygdom forårsager ikke UIP-mønster på HRCT-scanning?
a. Rheumatoid artrit
b. Asbestose
c. IPF
d. Sklerodermi
e. Sarkoidose
Hvilken sygdom forårsager ikke UIP-mønster på HRCT-scanning?
a. Rheumatoid artrit
b. Asbestose
c. IPF
d. Sklerodermi
*e. Sarkoidose
70-årig kvinde med KOL og i behandling for hypertension. Mangeårig ryger. Får ved rtg. Thorax og
efterfølgende CT-scanning påvist venstresidig central lungetumor og pleural ansamling. Hvilken
undersøgelse er umiddelbart mindst relevant?
a. Ultralydsvejledt pleuracentese
b. CT-vejledt grovnålsbiopsi
c. Bronkoskopi med bronkieskyl og transbronkiale biopsier
d. PET-CT
e. EBUS
70-årig kvinde med KOL og i behandling for hypertension. Mangeårig ryger. Får ved rtg. Thorax og
efterfølgende CT-scanning påvist venstresidig central lungetumor og pleural ansamling. Hvilken
undersøgelse er umiddelbart mindst relevant?
a. Ultralydsvejledt pleuracentese
*b. CT-vejledt grovnålsbiopsi
c. Bronkoskopi med bronkieskyl og transbronkiale biopsier
d. PET-CT
e. EBUS
68-årig mand gennemgår udredningsforløb for malignitetssuspekte lungeinfiltrater. Der er fund
forenelige med levermetastaser. Biopsi fra lunge og lever påviser småcellet carcinom. Hvilket udsagn
er mindst rigtigt?
a. Opstart af kemoterapi afhængigt af lungefunktionen
b. Hurtig opstart af kemoterapi uafhængigt af lungefunktionen
c. Måling af specielt s-Na og evt. korrektion heraf
d. Profylaktisk cerebral strålebehandling
e. Evt. thoracal strålebehandling
68-årig mand gennemgår udredningsforløb for malignitetssuspekte lungeinfiltrater. Der er fund
forenelige med levermetastaser. Biopsi fra lunge og lever påviser småcellet carcinom. Hvilket udsagn
er mindst rigtigt?
*a. Opstart af kemoterapi afhængigt af lungefunktionen
b. Hurtig opstart af kemoterapi uafhængigt af lungefunktionen
c. Måling af specielt s-Na og evt. korrektion heraf
d. Profylaktisk cerebral strålebehandling
e. Evt. thoracal strålebehandling
Hvilken diagnostisk overvejelse er mest oplagt ud fra LFU?
a. Lungefibrose
b. Astma
c. Lungeemboli
d. Emfysem
e. Både C og D
Hvilken diagnostisk overvejelse er mest oplagt ud fra LFU?
a. Lungefibrose
b. Astma
c. Lungeemboli
d. Emfysem
*e. Både C og D
Hvilken billeddiagnostik metode er mest sensitiv til vurdering af inkompensation?
a. CT af thorax
b. Ultralyd
c. PET/CT
d. Lungeskintigrafi
e. Rtg. af thorax
Hvilken billeddiagnostik metode er mest sensitiv til vurdering af inkompensation?
a. CT af thorax
*b. Ultralyd
c. PET/CT
d. Lungeskintigrafi
e. Rtg. af thorax
En 60 år gammel mand med moderat KOL indlægges i FAM med pludselig indsættende åndenød.
Røntgen af thorax med pneumonisk infiltrat i venstre underlap.Pt. opstartes i relevant behandling med
ilt, antibiotika, systemisk steroid samt bronkodilaterende behandling. Pt. bliver tiltagende cerebralt
påvirket og a-gas analyse med ilttilskud viser tiltagende acidose, hypoksæmi og hyperkapni. Hvordan
vil du håndtere dette?
a. Opstarte NIV og foretage kontrol a-gas efter en time
b. Overflytte pt til intensiv til øget observation og respirationsstøtte
c. Give vanddrivende og bestille EKKO
d. Pt. har KOL og der skal overvejes palliation
e. Bestille en CT-af cerebrum foruden opstarte NIV med kontrol af a-gas efter en time
En 60 år gammel mand med moderat KOL indlægges i FAM med pludselig indsættende åndenød.
Røntgen af thorax med pneumonisk infiltrat i venstre underlap.Pt. opstartes i relevant behandling med
ilt, antibiotika, systemisk steroid samt bronkodilaterende behandling. Pt. bliver tiltagende cerebralt
påvirket og a-gas analyse med ilttilskud viser tiltagende acidose, hypoksæmi og hyperkapni. Hvordan
vil du håndtere dette?
a. Opstarte NIV og foretage kontrol a-gas efter en time
*b. Overflytte pt til intensiv til øget observation og respirationsstøtte
c. Give vanddrivende og bestille EKKO
d. Pt. har KOL og der skal overvejes palliation
e. Bestille en CT-af cerebrum foruden opstarte NIV med kontrol af a-gas efter en time
I lungefysiologi anvendes begrebet funktionel residual kapacitet (FRC). Ved akut astma øges FRC. Når
FRC øges:
a. falder lungen compliance
b. stiger lungens compliance
c. er lungens compliance uændret
d. FRC og compliance er ikke forbundne begreber
e. uændret lungecompliance
I lungefysiologi anvendes begrebet funktionel residual kapacitet (FRC). Ved akut astma øges FRC. Når
FRC øges:
*a. falder lungen compliance
b. stiger lungens compliance
c. er lungens compliance uændret
d. FRC og compliance er ikke forbundne begreber
e. uændret lungecompliance
Hvilke symptomer bringer patienten til læge den dag, hvor diagnosen kronisk obstruktiv lungesygdom
(KOL) bliver stillet?
a. Træthed.
b. Ingen symptomer.
c. Måneder til års gradvist tiltagende tendens til hoste og forpustelse
d. Produktiv hoste og forpustelse tilkommet over dage til få uger.
e. Alle de ovenstående er korrekte
Hvilke symptomer bringer patienten til læge den dag, hvor diagnosen kronisk obstruktiv lungesygdom
(KOL) bliver stillet?
a. Træthed.
b. Ingen symptomer.
c. Måneder til års gradvist tiltagende tendens til hoste og forpustelse
d. Produktiv hoste og forpustelse tilkommet over dage til få uger.
*e. Alle de ovenstående er korrekte
Hvilke sygdomme bør mistænkes, hvis en patient med kendt KOL over en til to måneder bliver gradvist
mere forpustet uden at FEV1 ændrer sig tilsvarende til symptomerne?
a. Lungeemboli, lungekræft og hjertesvigt
b. Anæmi, hjertesvigt og lungeemboli
c. Anæmi, lungekræft og hjertesvigt
d. Pneumothorax, lungekræft og hjertesvigt
e. Anæmi, lungekræft og lungeemboli
Hvilke sygdomme bør mistænkes, hvis en patient med kendt KOL over en til to måneder bliver gradvist
mere forpustet uden at FEV1 ændrer sig tilsvarende til symptomerne?
a. Lungeemboli, lungekræft og hjertesvigt
b. Anæmi, hjertesvigt og lungeemboli
*c. Anæmi, lungekræft og hjertesvigt
d. Pneumothorax, lungekræft og hjertesvigt
e. Anæmi, lungekræft og lungeemboli
Hvordan stilles diagnosen astma?
a. FEV1 øges mere end 12% og 200 ml efter inhalation af en bronkodilatator.
b. Gennemsnit i døgnvariation i peak-flow er større end 10%
c. Metakolin provokationstest medfører et fald i lungefunktionen på 20%.
d. FEV1 øges mere end 12% og 200 ml efter tbl. prednisolon 50 mg i 7 dage.
e. Alle ovenstående
Hvordan stilles diagnosen astma?
a. FEV1 øges mere end 12% og 200 ml efter inhalation af en bronkodilatator.
b. Gennemsnit i døgnvariation i peak-flow er større end 10%
c. Metakolin provokationstest medfører et fald i lungefunktionen på 20%.
d. FEV1 øges mere end 12% og 200 ml efter tbl. prednisolon 50 mg i 7 dage.
*e. Alle ovenstående
Astma:
a. Medfører oftest restriktiv nedsat lungefunktion, hvis det ikke behandles korrekt
b. Skyldes inflammation i lungerne med en overvægt af neutrofile celler
c. Behandles med steroid, da det er en eosinofil sygdom
d. Forekommer hyppigere blandt rygere
e. Alle ovenstående
Astma:
a. Medfører oftest restriktiv nedsat lungefunktion, hvis det ikke behandles korrekt
b. Skyldes inflammation i lungerne med en overvægt af neutrofile celler
*c. Behandles med steroid, da det er en eosinofil sygdom
d. Forekommer hyppigere blandt rygere
e. Alle ovenstående
Hvilken behandling ville du vælge til en, i øvrigt rask, 67-årig mand som ses i akut modtagelsen med
samfundserhvervet pneumoni? Patienten er alment medtaget, men er vågen og relevant, respirations
frekvens 31, saturation 89 % uden ilttilskud, BT 95/60mmHg, carbamid 8,3 CURB-65 score = 3
a. Indlæggelse og antibiotisk behandling med i.v. benzylpenicillin 1 MIE 4 gange dagligt
b. Afhænger af klinisk tilstand, kan evt. hjemsendes med tablet Primcillin 800mg 3 gange dagligt
c. Indlæggelse og antibiotisk behandling med i.v. benzylpenicillin 1 MIE 4 gange dagligt samt
Azithromycin 500mg 1 gang
d. Indlæggelse og bredspektret antibiotisk behandling med i.v. Piperacillin/Tazobactam 4g 3
gange dagligt
e. Indlæggelse til observation, samt gennemdyrkning, afvente med antibiotisk behandling til der
foreligger dyrkningssvar
Hvilken behandling ville du vælge til en, i øvrigt rask, 67-årig mand som ses i akut modtagelsen med
samfundserhvervet pneumoni? Patienten er alment medtaget, men er vågen og relevant, respirations
frekvens 31, saturation 89 % uden ilttilskud, BT 95/60mmHg, carbamid 8,3 CURB-65 score = 3
a. Indlæggelse og antibiotisk behandling med i.v. benzylpenicillin 1 MIE 4 gange dagligt
b. Afhænger af klinisk tilstand, kan evt. hjemsendes med tablet Primcillin 800mg 3 gange dagligt
*c. Indlæggelse og antibiotisk behandling med i.v. benzylpenicillin 1 MIE 4 gange dagligt samt
Azithromycin 500mg 1 gang
d. Indlæggelse og bredspektret antibiotisk behandling med i.v. Piperacillin/Tazobactam 4g 3
gange dagligt
e. Indlæggelse til observation, samt gennemdyrkning, afvente med antibiotisk behandling til der
foreligger dyrkningssvar
Du tilser en 20-årig kvinde i akut modtagelsen, hun har været syg i ca. 10 dage med springende feber,
hoste, muskelsmerter, tiltagende åndenød, intet sekret. Behandlet med tbl. penicilllin ved egen læge,
uden effekt. Der foreligger svar på undersøgelse af ekspektorat, som er PCR positivt for Mycoplasma
pneumoniae. Hvilken behandling vil du give?
a. Roxythromycin
b. i.v. benzylpenicillin
c. benzylpenicillin og metronidazol
d. i.v. Piperacillin/Tazobactam
e. ingen, patienten har været syg i 10 dage. Afvente spontan bedring
Du tilser en 20-årig kvinde i akut modtagelsen, hun har været syg i ca. 10 dage med springende feber,
hoste, muskelsmerter, tiltagende åndenød, intet sekret. Behandlet med tbl. penicilllin ved egen læge,
uden effekt. Der foreligger svar på undersøgelse af ekspektorat, som er PCR positivt for Mycoplasma
pneumoniae. Hvilken behandling vil du give?
*a. Roxythromycin
b. i.v. benzylpenicillin
c. benzylpenicillin og metronidazol
d. i.v. Piperacillin/Tazobactam
e. ingen, patienten har været syg i 10 dage. Afvente spontan bedring
Tuberkulose er et stort globalt sundhedsproblem. I de seneste årtier har adskillige faktorer haft
betydning for stigende mortalitet og morbiditet relateret til tuberkulose. Hvilken faktor har haft
mindst betydning for stigningen af tuberkulose tilfælde på globalt plan?
a. Stigende indvandring fra tuberkulose endemiske områder
b. Stigende forekomst af diabetes der øger reaktiveringsrisikoen
c. Dårligere ernæring nedsætter immunforsvaret mod tuberkulose
d. Stigning i antallet af rygere giver større modtagelighed for tuberkulose
e. Stigende antal Hiv-smittede og co-infektion med HIV øger risikoen for at reaktivere tuberkulose
Tuberkulose er et stort globalt sundhedsproblem. I de seneste årtier har adskillige faktorer haft
betydning for stigende mortalitet og morbiditet relateret til tuberkulose. Hvilken faktor har haft
mindst betydning for stigningen af tuberkulose tilfælde på globalt plan?
*a. Stigende indvandring fra tuberkulose endemiske områder
b. Stigende forekomst af diabetes der øger reaktiveringsrisikoen
c. Dårligere ernæring nedsætter immunforsvaret mod tuberkulose
d. Stigning i antallet af rygere giver større modtagelighed for tuberkulose
e. Stigende antal Hiv-smittede og co-infektion med HIV øger risikoen for at reaktivere tuberkulose
25-årig mand fra Rusland henvender sig i FAM med tør hoste og feber gennem 3 uger. Han har været i
Danmark i 3 måneder. Inden han kom til Danmark, var han 8 måneder i fængsel i Rusland. Han ryger 1
pakke cigaretter om dagen. Han drikker vodka dagligt. Ved objektiv undersøgelse finder du patienten
subfebril og dyspnøisk. Du palperer en udfyldning i venstre lyske og flere lymfeglandler på halsen. På
røntgen af thorax findes der i venstre lunge en stor proces apikalt og et pleuraeksudat. Hvilke af
følgende undersøgelser er det vigtigst at få tillagt de almindelige undersøgelser af
luftvejssekret/pleuravæske?
a. HIV test, serologi for Hepatitis B og C
b. Pleuraeksudat til histologi for maligne celler
c. Tuberkulinskin Test og/eller Quantiferon test
d. Mikroskopi, PCR og dyrkning for Mycobacterium tuberculosis
e. Både A og D er rigtige
25-årig mand fra Rusland henvender sig i FAM med tør hoste og feber gennem 3 uger. Han har været i
Danmark i 3 måneder. Inden han kom til Danmark, var han 8 måneder i fængsel i Rusland. Han ryger 1
pakke cigaretter om dagen. Han drikker vodka dagligt. Ved objektiv undersøgelse finder du patienten
subfebril og dyspnøisk. Du palperer en udfyldning i venstre lyske og flere lymfeglandler på halsen. På
røntgen af thorax findes der i venstre lunge en stor proces apikalt og et pleuraeksudat. Hvilke af
følgende undersøgelser er det vigtigst at få tillagt de almindelige undersøgelser af
luftvejssekret/pleuravæske?
a. HIV test, serologi for Hepatitis B og C
b. Pleuraeksudat til histologi for maligne celler
c. Tuberkulinskin Test og/eller Quantiferon test
d. Mikroskopi, PCR og dyrkning for Mycobacterium tuberculosis
*e. Både A og D er rigtige
Radon (følgende udsagn er IKKE rigtigt)
a. Dannes ved radioaktivt henfald af Uran-238
b. Skyldes forurening fra atombomber
c. Er vigtig årsag til lungekræft
d. Kan måles i indeklimaet i danske huse
e. Rygere er mere følsomme for Radon end ikke-rygere
Radon (følgende udsagn er IKKE rigtigt)
a. Dannes ved radioaktivt henfald af Uran-238
*b. Skyldes forurening fra atombomber
c. Er vigtig årsag til lungekræft
d. Kan måles i indeklimaet i danske huse
e. Rygere er mere følsomme for Radon end ikke-rygere
PM2,5 er et hyppigt anvendt mål til vurdering af udendørs luftforurening. Følgende udsagn er rigtigt:
a. PM2,5 er koncentrationen af gasser med vandopløselighed (Oswaldt’s koefficient) over 2,5
b. PM2,5 er koncentrationen af fibre i luften med diameter over 2,5µ
c. PM2,5 er koncentrationen af partikler i luften med diameter under 2,5µ
d. Koncentrationen af PM2,5 i byluft er korreleret til dødelighed af lungesygdomme, men ikke
hjertesygdomme
e. Koncentrationen af PM2,5 i byluft er korreleret til dødelighed af hjertesygdomme, men ikke
lungesygdomme
PM2,5 er et hyppigt anvendt mål til vurdering af udendørs luftforurening. Følgende udsagn er rigtigt:
a. PM2,5 er koncentrationen af gasser med vandopløselighed (Oswaldt’s koefficient) over 2,5
b. PM2,5 er koncentrationen af fibre i luften med diameter over 2,5µ
*c. PM2,5 er koncentrationen af partikler i luften med diameter under 2,5µ
d. Koncentrationen af PM2,5 i byluft er korreleret til dødelighed af lungesygdomme, men ikke
hjertesygdomme
e. Koncentrationen af PM2,5 i byluft er korreleret til dødelighed af hjertesygdomme, men ikke
lungesygdomme
For luftforurening med NO og NO2 (NOX-er eller nitrøse gasser) i byer gælder:
a. Skyldes hovedsageligt forbrænding af naturgas
b. Er stærkt kræftfremkaldende
c. Bidrager til astma og KOL p.g.a. luftvejsirritation hos særligt udsatte
d. Væsentligste indendørs bidrag er stearinlys
e. Er stærkt vandopløseligt og derfor irriterende for øvre luftveje
For luftforurening med NO og NO2 (NOX-er eller nitrøse gasser) i byer gælder:
a. Skyldes hovedsageligt forbrænding af naturgas
b. Er stærkt kræftfremkaldende
*c. Bidrager til astma og KOL p.g.a. luftvejsirritation hos særligt udsatte
d. Væsentligste indendørs bidrag er stearinlys
e. Er stærkt vandopløseligt og derfor irriterende for øvre luftveje
Arbejdsbetingede astmatilfælde er:
a. Altid baseret på en IgE-medieret patomekanisme
b. Langt overvejende baseret på en immunologisk patomekanisme, som både kan være IgEmediieret og non-IgE medieret.
c. I et lige stort omfang baseret på en immunologisk og en non-immunologisk patomekanisme
d. Langt overvejende baseret på en non-immunologisk patomekanisme
e. Altid baseret på en non-immunologisk patomekanisme
Arbejdsbetingede astmatilfælde er:
a. Altid baseret på en IgE-medieret patomekanisme
*b. Langt overvejende baseret på en immunologisk patomekanisme, som både kan være IgEmediieret og non-IgE medieret.
c. I et lige stort omfang baseret på en immunologisk og en non-immunologisk patomekanisme
d. Langt overvejende baseret på en non-immunologisk patomekanisme
e. Altid baseret på en non-immunologisk patomekanisme
KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) kan være arbejdsbetinget. Følgende udsagn er rigtigt:
a. Ses kun hos ikke-rygere
b. Kan skyldes mangeårigt udsættelse for svejserøg
c. Udsættelse for organisk støv giver ikke KOL
d. KOL skyldes støvets indhold af fri kvarts
e. KOL ses ikke sammen med asbestrelateret sygdom
KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) kan være arbejdsbetinget. Følgende udsagn er rigtigt:
a. Ses kun hos ikke-rygere
*b. Kan skyldes mangeårigt udsættelse for svejserøg
c. Udsættelse for organisk støv giver ikke KOL
d. KOL skyldes støvets indhold af fri kvarts
e. KOL ses ikke sammen med asbestrelateret sygdom
Patient med KOL, indlægges med akut forværring. Hvilken a-gas indicerer NIV-behandling?
a. pH 7,45, pCO2 3,8, pO2 7,5, sat. 92 %
b. pH 7,36, pCO2 8,1, pO2 6,3, sat. 87 %
c. pH 7,34, pCO2 4,8, pO2 8,1, sat 95 %
d. pH 7,31, pCO2 8,3, pO2 6,3, sat. 86 %
e. pH 7,35, pCO2 6,5, pO2 5,0, sat. 80 %
Patient med KOL, indlægges med akut forværring. Hvilken a-gas indicerer NIV-behandling?
a. pH 7,45, pCO2 3,8, pO2 7,5, sat. 92 %
b. pH 7,36, pCO2 8,1, pO2 6,3, sat. 87 %
c. pH 7,34, pCO2 4,8, pO2 8,1, sat 95 %
*d. pH 7,31, pCO2 8,3, pO2 6,3, sat. 86 %
e. pH 7,35, pCO2 6,5, pO2 5,0, sat. 80 %
Hvilket er sandt mht. Sarcoidose:
a. Skal altid behandles med Prednisolon.
b. Er en infektionssygdom
c. Rammer kun lungerne
d. Er en granulomatøs sygdom med kæmpeceller og nekrose
e. Er en granulomatøs sygdom uden nekrose
Hvilket er sandt mht. Sarcoidose:
a. Skal altid behandles med Prednisolon.
b. Er en infektionssygdom
c. Rammer kun lungerne
d. Er en granulomatøs sygdom med kæmpeceller og nekrose
*e. Er en granulomatøs sygdom uden nekrose
Hvad er vigtigste behandlingstiltag ved Allergisk Alveolitis:
a. Prednisolonbehandling
b. Antihistaminer og Steroidinhalation.
c. Undgå udløsende eksponering
d. Prednisolonbehandling og vaccination mod udløsende årsag.
e. Bredspektret antibiotika
Hvad er vigtigste behandlingstiltag ved Allergisk Alveolitis:
a. Prednisolonbehandling
b. Antihistaminer og Steroidinhalation.
*c. Undgå udløsende eksponering
d. Prednisolonbehandling og vaccination mod udløsende årsag.
e. Bredspektret antibiotika
58-årig mand, mangeårig ryger. Enkelt tilfælde med hæmoptyse. Som ung haft lungesarcoidose
stadium 1. Røntgen af thorax med mindre infiltrativ forandring på højre side. Hvilken diagnose er
mindst sandsynlig som årsag hertil.
a. pneumoni
b. Tuberkulose
c. Lungeemboli
d. Lungecancer
e. Recidiv af tidligere sarcoidose
58-årig mand, mangeårig ryger. Enkelt tilfælde med hæmoptyse. Som ung haft lungesarcoidose
stadium 1. Røntgen af thorax med mindre infiltrativ forandring på højre side. Hvilken diagnose er
mindst sandsynlig som årsag hertil.
a. pneumoni
b. Tuberkulose
c. Lungeemboli
d. Lungecancer
*e. Recidiv af tidligere sarcoidose
Case: 45-årig kvinde med øget åndenød og retikulære forandringer på røntgenundersøgelse af thorax.
Hvad vil du tilråde som første udredningstiltag?
a. Kontrolrtg. af thorax om 3 måneder
b. Bronkoscopi med EBUS
c. HRCT af thorax og thoracoscopisk biopsi
d. HRCT af thorax og bronkoscopi med EBUS
e. HRCT af thorax og udvidet lungefunktionsundersøgelse
Case: 45-årig kvinde med øget åndenød og retikulære forandringer på røntgenundersøgelse af thorax.
Hvad vil du tilråde som første udredningstiltag?
a. Kontrolrtg. af thorax om 3 måneder
b. Bronkoscopi med EBUS
c. HRCT af thorax og thoracoscopisk biopsi
d. HRCT af thorax og bronkoscopi med EBUS
*e. HRCT af thorax og udvidet lungefunktionsundersøgelse
Case: 67-årig mand med progredierende åndenød. Rtg. thorax viser en venstresidig pleural ansamling.
Pt. har tidligere arbejdet på skibsværft som svejser. Har ikke haft symptomer på infektion. Normale
blodprøver. Der foreligger normalt ekko. Hvilken diagnose vurderer du som mest sandsynlig?
a. Lungefibrose som følge af pt.’s arbejdseksponering
b. Svær KOL som følge af arbejde som svejser
c. Malign sygdom, muligt malignt mesotheliom
d. Pneumoni med parapneumonisk effusion
e. Empyem
Case: 67-årig mand med progredierende åndenød. Rtg. thorax viser en venstresidig pleural ansamling.
Pt. har tidligere arbejdet på skibsværft som svejser. Har ikke haft symptomer på infektion. Normale
blodprøver. Der foreligger normalt ekko. Hvilken diagnose vurderer du som mest sandsynlig?
a. Lungefibrose som følge af pt.’s arbejdseksponering
b. Svær KOL som følge af arbejde som svejser
*c. Malign sygdom, muligt malignt mesotheliom
d. Pneumoni med parapneumonisk effusion
e. Empyem
Hvornår er kontinuerlig prednisolonbehandling indiceret ved KOL?
a. Ved vedvarende exacerbationer
b. Aldrig
c. Når patienten også får LTOT
d. Når patienten ønsker det
e. Når patienten taber sig i vægt
Hvornår er kontinuerlig prednisolonbehandling indiceret ved KOL?
a. Ved vedvarende exacerbationer
*b. Aldrig
c. Når patienten også får LTOT
d. Når patienten ønsker det
e. Når patienten taber sig i vægt
Du har en 19 år gammel mand i konsultationen som har haft astma og ordineret lavdosis
inhalationssteroid gennem nogle år. Han fortæller at han har tilkomne natlige symptomer. Hvad gør
du?
a. Spørger om pt. tager medicin og tjekker FMK-online
b. Tillægger langtidsvirkende beta-2-agonist
c. Tillægger langtidsvirkende anti-cholinergika
d. Øger dosis af inhalationssteroid
e. Sender patient til rtg af thorax
Du har en 19 år gammel mand i konsultationen som har haft astma og ordineret lavdosis
inhalationssteroid gennem nogle år. Han fortæller at han har tilkomne natlige symptomer. Hvad gør
du?
*a. Spørger om pt. tager medicin og tjekker FMK-online
b. Tillægger langtidsvirkende beta-2-agonist
c. Tillægger langtidsvirkende anti-cholinergika
d. Øger dosis af inhalationssteroid
e. Sender patient til rtg af thorax
Du tilkaldes til en yngre kvinde som er indlagt med svær astma eksacerbation. Hun får beta-2-agonst
inhalationer med forstøver (system 22) og er meget bange. Der foreligger en a-gas, som viser stigning i
pCO2 til 6,5, let fald i pH til 7,32 og sat O2 på 94%. Hvad gør du nu?
a. Giver i.v. steroid
b. Kontakter intensiv med henblik på øget observation og evt. intubation
c. Beroliger patienten
d. Ordinerer opstart med Noninvasiv ventilation
e. Giver i.v. furix da der kan være komponent af inkompensation
Du tilkaldes til en yngre kvinde som er indlagt med svær astma eksacerbation. Hun får beta-2-agonst
inhalationer med forstøver (system 22) og er meget bange. Der foreligger en a-gas, som viser stigning i
pCO2 til 6,5, let fald i pH til 7,32 og sat O2 på 94%. Hvad gør du nu?
a. Giver i.v. steroid
*b. Kontakter intensiv med henblik på øget observation og evt. intubation
c. Beroliger patienten
d. Ordinerer opstart med Noninvasiv ventilation
e. Giver i.v. furix da der kan være komponent af inkompensation
Følgende fund er diagnostisk for astma:
a. En spirometri med nedsat FEV1/FVC ratio samt en stigning i FEV1 > 12 % efter reversibilitet
med beta-2-agonist.
b. En spirometri med nedsat FEV1 uanset FEV1/FVC ratio.
c. En spirometri med nedsat FEV1/FVC ratio samt en stigning i FEV1 > 12 % og mindst 200 ml
efter reversibilitet med beta-2-agonist.
d. Tør hoste og hvæsen ved anstrengelse uanset lungefunktion.
e. En spirometri med nedsat FEV1/FVC ratio samt en stigning i FEV1 > 12 % og mindst 100 ml
efter reversibilitet med beta-2-agonist er skriver du en svarmulighed.
Følgende fund er diagnostisk for astma:
a. En spirometri med nedsat FEV1/FVC ratio samt en stigning i FEV1 > 12 % efter reversibilitet
med beta-2-agonist.
b. En spirometri med nedsat FEV1 uanset FEV1/FVC ratio.
*c. En spirometri med nedsat FEV1/FVC ratio samt en stigning i FEV1 > 12 % og mindst 200 ml
efter reversibilitet med beta-2-agonist.
d. Tør hoste og hvæsen ved anstrengelse uanset lungefunktion.
e. En spirometri med nedsat FEV1/FVC ratio samt en stigning i FEV1 > 12 % og mindst 100 ml
efter reversibilitet med beta-2-agonist er skriver du en svarmulighed.
Udvidet lungefunktionsundersøgelse: Hvad er typisk ved lungefibrose?
a. Normal Total lungekapacitet (TLC) og diffusion.
b. Obstruktiv lungefunktionsnedsættelse med nedsat diffusion. Øget TLC samt RV (resuidal
volumen) .
c. Nedsat TLC, RV, nedsat diffusion og nedsat FVC.
d. Restriktiv lungefunktionsnedsættelse med normal diffusion og TLC.
e. Obstruktiv lungefunktionsnedsættelse med normal diffusion og TLC.
Udvidet lungefunktionsundersøgelse: Hvad er typisk ved lungefibrose?
a. Normal Total lungekapacitet (TLC) og diffusion.
b. Obstruktiv lungefunktionsnedsættelse med nedsat diffusion. Øget TLC samt RV (resuidal
volumen).
*c. Nedsat TLC, RV, nedsat diffusion og nedsat FVC.
d. Restriktiv lungefunktionsnedsættelse med normal diffusion og TLC.
e. Obstruktiv lungefunktionsnedsættelse med normal diffusion og TLC.
Du er læge i FAM. Du tilkaldes til en yngre mand som er indlagt med astmaforværring og opstartet
standard behandling med tbl. Prednisolon og ilt samt beta-2-agonist med forstøver (syst.22). Han er
urolig og bange. Der foreligger en a-gas, som viser stigning i pCO2 til 6,5, let fald i pH til 7,32 og sat O2
på 94%. Hvad gør du nu?
a. Beroliger patienten
b. Giver i.v. steroid
c. Ordinerer opstart med Noninvasiv ventilation (NIV)
d. Giver i.v. furix da der kan være komponent af inkompensation
e. Kontakter intensiv med henblik på øget observation og evt. intubation
Du er læge i FAM. Du tilkaldes til en yngre mand som er indlagt med astmaforværring og opstartet
standard behandling med tbl. Prednisolon og ilt samt beta-2-agonist med forstøver (syst.22). Han er
urolig og bange. Der foreligger en a-gas, som viser stigning i pCO2 til 6,5, let fald i pH til 7,32 og sat O2
på 94%. Hvad gør du nu?
a. Beroliger patienten
b. Giver i.v. steroid
c. Ordinerer opstart med Noninvasiv ventilation (NIV)
d. Giver i.v. furix da der kan være komponent af inkompensation
*e. Kontakter intensiv med henblik på øget observation og evt. intubation
Hvad er ikke en almindelig comorbiditet til at have kronisk obstruktiv lungesygdom?
a. Kræft
b. Mavesår
c. Depression
d. Knogleskørhed
e. Hjertekarsygdom
Hvad er ikke en almindelig comorbiditet til at have kronisk obstruktiv lungesygdom?
a. Kræft
*b. Mavesår
c. Depression
d. Knogleskørhed
e. Hjertekarsygdom
Du har en 45-årig kvinde i konsultationen som led i udredning for åndenød. Symptomerne er
kommet snigende over de seneste måneder. Ind i mellem lidt stikkende brystsmerter. Der er foretaget
et røntgenbillede og denne er beskrevet som værende i.a. (intet abnormt). I ambulatoriet er der lavet
en spirometri med normale værdier for FEV1 og FVC, ingen reversibilitet og diffusionsundersøgelsen
viser nedsat DLCO på 65%. Stetoskopi af hjerte og lunger uden anmærkninger. Pt. er ikke tidligere
ryger. Hvilken differentialdiagnose er mest sandsynlig?
a. Lungeemboli
b. Inkompenseret hjertesygdom
c. Interstitiel lungesygdom
d. Pneumoni
e. Lungekræft
Du har en 45-årig kvinde i konsultationen som led i udredning for åndenød. Symptomerne er
kommet snigende over de seneste måneder. Ind i mellem lidt stikkende brystsmerter. Der er foretaget
et røntgenbillede og denne er beskrevet som værende i.a. (intet abnormt). I ambulatoriet er der lavet
en spirometri med normale værdier for FEV1 og FVC, ingen reversibilitet og diffusionsundersøgelsen
viser nedsat DLCO på 65%. Stetoskopi af hjerte og lunger uden anmærkninger. Pt. er ikke tidligere
ryger. Hvilken differentialdiagnose er mest sandsynlig?
*a. Lungeemboli
b. Inkompenseret hjertesygdom
c. Interstitiel lungesygdom
d. Pneumoni
e. Lungekræft
Hvilken type antibiotika anbefales (er 1. valg) ved samfundserhvervet let pneumoni (CURB65 0-2)
med ukendt organisme hos immunkompetente voksne
a. Cefuroxim
b. Penicillin
c. Quinolon
d. Makrolid
e. Amoxicillin
Hvilken type antibiotika anbefales (er 1. valg) ved samfundserhvervet let pneumoni (CURB65 0-2)
med ukendt organisme hos immunkompetente voksne
a. Cefuroxim
*b. Penicillin
c. Quinolon
d. Makrolid
e. Amoxicillin
Hvad ville man vælge som empirisk behandling (ingen kendt mikrobiologi), til svær
samfundserhvervet pneumoni (CURB-65 score 4) hos indlagt patient med penicillin allergi
a. Inf. Benzylpenicillin iv. 1 MIE x 4
b. Inf. Cefuroxim i.v. 1,5g x 3
c. Inf. Cefuroxim 1,5 g x 3 iv. i kombination med Azithromycin iv. 500 mg x 1
d. Tbl Roxithromycin 300mg x 1
e. Inf. Piperacillin/Tazobactam iv. 4g x 3 i kombination med Azithromycin iv. 500 mg x 1
Hvad ville man vælge som empirisk behandling (ingen kendt mikrobiologi), til svær
samfundserhvervet pneumoni (CURB-65 score 4) hos indlagt patient med penicillin allergi
a. Inf. Benzylpenicillin iv. 1 MIE x 4
b. Inf. Cefuroxim i.v. 1,5g x 3
*c. Inf. Cefuroxim 1,5 g x 3 iv. i kombination med Azithromycin iv. 500 mg x 1
d. Tbl Roxithromycin 300mg x 1
e. Inf. Piperacillin/Tazobactam iv. 4g x 3 i kombination med Azithromycin iv. 500 mg x 1
65-årig mand, mangeårig ryger, ca. 20 cigaretter om dagen frem til nu.
Har tidligere arbejdet som tømrer, bl.a. med eternitplader.
Henvises først til røntgen af thorax og efterfølgende CT-scanning pga. et pleuranært infiltrat på ve.
side. Der påvises herudover pleurale fortykkelser med forkalkninger. Ingen pleuravæske. Supplerende
PET-CT med øget FDG-optag sv.t. infiltratet, men ikke i lymfeknuder.
Hvad vil du planlægge af videre udredning på det foreliggende?
a. Bronkoscopi med EBUS.
b. Lungeultralyd mhp. pleurabiopsi.
c. Ultralydsvejledt biopsi af infiltratet.
d. Bronkoscopi mhp. børstebiopsi og biopsi fra infiltratet.
e. Kirurgisk resektion af infiltratet.
65-årig mand, mangeårig ryger, ca. 20 cigaretter om dagen frem til nu.
Har tidligere arbejdet som tømrer, bl.a. med eternitplader.
Henvises først til røntgen af thorax og efterfølgende CT-scanning pga. et pleuranært infiltrat på ve.
side. Der påvises herudover pleurale fortykkelser med forkalkninger. Ingen pleuravæske. Supplerende
PET-CT med øget FDG-optag sv.t. infiltratet, men ikke i lymfeknuder.
Hvad vil du planlægge af videre udredning på det foreliggende?
a. Bronkoscopi med EBUS.
b. Lungeultralyd mhp. pleurabiopsi.
*c. Ultralydsvejledt biopsi af infiltratet.
d. Bronkoscopi mhp. børstebiopsi og biopsi fra infiltratet.
e. Kirurgisk resektion af infiltratet.
82-årig mand, kendt med sværere KOL, FEV1 40 % og emfysem medførende nedsat DLCO til 48 %.
Pt. er kendt med atrieflimren og moderat nyrepåvirkning. Er i det daglige selvhjulpen.
Udredning pga. tilkommet hoste påviser spikulerende infiltrat, 4 cm i diameter apikalt på højre side,
centralt beliggende.
Hvilken udredning er mindst indiceret ved videre udredning?
a. Perfusionscintigrafi mhp. funktion af højre overlap.
b. Diffusionsmåling.
c. Bronkoscopi med EBUS og børstebiopsier.
d. PET-CT.
e. Lungeultralydsundersøgelse mhp. biopsi.
82-årig mand, kendt med sværere KOL, FEV1 40 % og emfysem medførende nedsat DLCO til 48 %.
Pt. er kendt med atrieflimren og moderat nyrepåvirkning. Er i det daglige selvhjulpen.
Udredning pga. tilkommet hoste påviser spikulerende infiltrat, 4 cm i diameter apikalt på højre side,
centralt beliggende.
Hvilken udredning er mindst indiceret ved videre udredning?
a. Perfusionscintigrafi mhp. funktion af højre overlap.
b. Diffusionsmåling.
c. Bronkoscopi med EBUS og børstebiopsier.
d. PET-CT.
*e. Lungeultralydsundersøgelse mhp. biopsi.
48-årig kvinde, kendt med rheumatoid artrit. Behandles herfor med tablet Methotrexat. Har hidtil
været velbehandlet, men gennem de sidste måneder opblussen i symptomer.
På denne baggrund opstart af supplerende behandling med biologisk medicin.
Henvises nu til lungemedicin pga. nytilkommen øget åndenød og hoste.
Røntgen af thorax viser nytilkomne diffuse, infiltrative forandringer. På supplerende HRCT
matglasforandringer. Har nedsat DLCO til 60 %.
Hvad vil du på det foreliggende mistænke?
a. Nytilkommen lungeemboli.
b. Nytilkomne lungeforandringer som led i pt.`s rheumatoide artrit.
c. Tilkomne lungeforandringer pga. mangeårig behandling med Methotrexat.
d. Komplicerende infektion pga. nystartede behandling med biologisk medicin.
e. Lungepåvirkning sekundært til nystartede biologiske behandling.
48-årig kvinde, kendt med rheumatoid artrit. Behandles herfor med tablet Methotrexat. Har hidtil
været velbehandlet, men gennem de sidste måneder opblussen i symptomer.
På denne baggrund opstart af supplerende behandling med biologisk medicin.
Henvises nu til lungemedicin pga. nytilkommen øget åndenød og hoste.
Røntgen af thorax viser nytilkomne diffuse, infiltrative forandringer. På supplerende HRCT
matglasforandringer. Har nedsat DLCO til 60 %.
Hvad vil du på det foreliggende mistænke?
a. Nytilkommen lungeemboli.
b. Nytilkomne lungeforandringer som led i pt.`s rheumatoide artrit.
c. Tilkomne lungeforandringer pga. mangeårig behandling med Methotrexat.
d. Komplicerende infektion pga. nystartede behandling med biologisk medicin.
*e. Lungepåvirkning sekundært til nystartede biologiske behandling.
55-årig mand, bliver henvist fra praktiserende læge pga. øget funktionsdyspnø og irritativ hoste. Kan
ikke løbe så hurtigt som tidligere. Er tidligere ryger, men ophørte for 8 år siden. Har haft let ømme led.
Føler sig træt. Rtg. thorax og efterfølgende CT-scanning viser forstørrede lymfeknuder i mediastinum
og ved hilus. Smånodulære infiltrater i lungeparenchymet bilateralt.
Hvilken udredningstilbud vil være det mindst hensigtsmæssige i denne situation?
a. Kontrol HRCT om 3 måneder.
b. Bronkoscopi med EBUS
c. Bronkoscopi med BAL og TBB.
d. Supplerende blodprøver inklusiv s-ACE og s-Ca++.
e. Supplerende PET-CT.
55-årig mand, bliver henvist fra praktiserende læge pga. øget funktionsdyspnø og irritativ hoste. Kan
ikke løbe så hurtigt som tidligere. Er tidligere ryger, men ophørte for 8 år siden. Har haft let ømme led.
Føler sig træt. Rtg. thorax og efterfølgende CT-scanning viser forstørrede lymfeknuder i mediastinum
og ved hilus. Smånodulære infiltrater i lungeparenchymet bilateralt.
Hvilken udredningstilbud vil være det mindst hensigtsmæssige i denne situation?
*a. Kontrol HRCT om 3 måneder.
b. Bronkoscopi med EBUS
c. Bronkoscopi med BAL og TBB.
d. Supplerende blodprøver inklusiv s-ACE og s-Ca++.
e. Supplerende PET-CT.
Beskriv fund ved lungefunktionsundersøgelsen:
a. Alle værdier inden for normalområdet.
b. Obstruktiv nedsat lungefunktion og normal diffusionskapacitet, DLCO SB.
c. Obstruktiv nedsat lungefunktion med normal volumenkorrigeret diffusionskapacitet.
d. Restriktiv nedsat lungefunktionsmønster med normal diffusionskapacitet.
e. Restriktiv nedsat ventilationsmønster og nedsat diffusionskapacitet, DLCO SB
Beskriv fund ved lungefunktionsundersøgelsen:
a. Alle værdier inden for normalområdet.
b. Obstruktiv nedsat lungefunktion og normal diffusionskapacitet, DLCO SB.
c. Obstruktiv nedsat lungefunktion med normal volumenkorrigeret diffusionskapacitet.
d. Restriktiv nedsat lungefunktionsmønster med normal diffusionskapacitet.
*e. Restriktiv nedsat ventilationsmønster og nedsat diffusionskapacitet, DLCO SB
54-årig kvinde, tidligere ryger, ny henvist til lungemedicinsk ambulatorium pga. progredierende
funktionsdyspnø. Har i hjemmet fuglehold i voliere i haven, hund og katte. Der foretages udover rtg.
thorax supplerende HRCT af thorax. Denne viser tegn til diffuse matglasforandringer bilateralt, og lette
mere kroniske forandringer lateralt på ve. side. Der planlægges supplerende udredning med
bronkoscopi med BAL og gennemdyrkning til mikrobiologi.
Hvad vil du på det foreliggende forvente som resultat af undersøgelsen?
a. Vækst af Clamydia Psittaci som følge af fuglehold.
b. BAL med primært neutrofile granulocytter.
c. Mange lymfocytter og lav CD4/CD8
d. Mange lymfocytter og høj CD4/CD8.
e. Udtalt eosinofili pga. allergi over for dyrene
54-årig kvinde, tidligere ryger, ny henvist til lungemedicinsk ambulatorium pga. progredierende
funktionsdyspnø. Har i hjemmet fuglehold i voliere i haven, hund og katte. Der foretages udover rtg.
thorax supplerende HRCT af thorax. Denne viser tegn til diffuse matglasforandringer bilateralt, og lette
mere kroniske forandringer lateralt på ve. side. Der planlægges supplerende udredning med
bronkoscopi med BAL og gennemdyrkning til mikrobiologi.
Hvad vil du på det foreliggende forvente som resultat af undersøgelsen?
a. Vækst af Clamydia Psittaci som følge af fuglehold.
b. BAL med primært neutrofile granulocytter.
*c. Mange lymfocytter og lav CD4/CD8
d. Mange lymfocytter og høj CD4/CD8.
e. Udtalt eosinofili pga. allergi over for dyrene
Hvilket er sandt mht. Sarcoidose:
a. Er en granulomatøs sygdom uden nekrose.
b. Er en infektionssygdom
c. Rammer kun lungerne
d. Er en granulomatøs sygdom med kæmpeceller og nekrose
e. Skal altid behandles med Prednisolon
Hvilket er sandt mht. Sarcoidose:
*a. Er en granulomatøs sygdom uden nekrose.
b. Er en infektionssygdom
c. Rammer kun lungerne
d. Er en granulomatøs sygdom med kæmpeceller og nekrose
e. Skal altid behandles med Prednisolon
Hvad er vigtigste behandlingstiltag ved Allergisk Alveolitis:
a. Antihistaminer og Steroidinhalation.
b. Prednisolonbehandling.
c. Undgå udløsende eksponering.
d. Prednisolonbehandling og vaccination mod udløsende årsag.
e. Bredspektret antibiotika.
Hvad er vigtigste behandlingstiltag ved Allergisk Alveolitis:
a. Antihistaminer og Steroidinhalation.
b. Prednisolonbehandling.
*c. Undgå udløsende eksponering.
d. Prednisolonbehandling og vaccination mod udløsende årsag.
e. Bredspektret antibiotika.
Hvilke diagnostiske overvejelser er mest oplagt for lungetuberkulose? Obs! 5 muligheder - Kun ét svar skal være korrekt!
a. Ultralyd undersøgelse af thorax og abdomen
b. Ekspektorat til mikroskopi, PCR og dyrkning for Mycobacterium tuberculosis
c. HIV test
d. Urin til mikroskopi, PCR og dyrkning for Mycobacterium tuberculosis
e. Både 2 og 3
Hvilke diagnostiske overvejelser er mest oplagt for lungetuberkulose? Obs! 5 muligheder - Kun ét
svar skal være korrekt!
a. Ultralyd undersøgelse af thorax og abdomen
b. Ekspektorat til mikroskopi, PCR og dyrkning for Mycobacterium tuberculosis
c. HIV test
d. Urin til mikroskopi, PCR og dyrkning for Mycobacterium tuberculosis
*e. Både 2 og 3
35-årig ghanesisk kvinde screenes for en række infektioner i forbindelse med graviditet. Hun testes
positiv for kr hepatitis B og HIV. Hun har velreguleret hypertensio arterialis og nyopdaget diabetes. Da
hun er nylig ankommet til Danmark, blev hun også screenet for tuberkulose. Hun findes latent inficeret
med M. tuberculosis.
Hvor mange risiko faktorer har patienten for at udvikle aktiv tuberkulose?
a. 0
b. 1
c. 2
d. 3
e. 4
35-årig ghanesisk kvinde screenes for en række infektioner i forbindelse med graviditet. Hun testes
positiv for kr hepatitis B og HIV. Hun har velreguleret hypertensio arterialis og nyopdaget diabetes. Da
hun er nylig ankommet til Danmark, blev hun også screenet for tuberkulose. Hun findes latent inficeret
med M. tuberculosis.
Hvor mange risiko faktorer har patienten for at udvikle aktiv tuberkulose?
a. 0
b. 1
c. 2
d. 3
*e. 4
Hvilke af nedenstående thorax traumer er ikke umiddelbart livstruende?
a. Luftvejsobstruktion
b. Åben pneumothorax
c. Ustabil thoraxvæg
d. Massiv hæmothorax
e. Hjertetamponade
Hvilke af nedenstående thorax traumer er ikke umiddelbart livstruende?
a. Luftvejsobstruktion
b. Åben pneumothorax
*c. Ustabil thoraxvæg
d. Massiv hæmothorax
e. Hjertetamponade
En ung mand kommer i FAM med pludselig indsættende respirationssynkrone brystsmerter,
progression af åndenød og har fået målt lavt BT 80/40 og puls på 140. Saturation måles til 92%. Der er taget et rtg. af thorax ved ankomst. Hvilken differential diagnose er rigtig?
a. Pneumoni med pleural involvering
b. Højresidig lungetumor
c. Hydropneumothorax
d. Pneumothorax
e. Trykpneumothora
En ung mand kommer i FAM med pludselig indsættende respirationssynkrone brystsmerter,
progression af åndenød og har fået målt lavt BT 80/40 og puls på 140. Saturation måles til 92%. Der er
taget et rtg. af thorax ved ankomst. Hvilken differential diagnose er rigtig?
a. Pneumoni med pleural involvering
b. Højresidig lungetumor
*c. Hydropneumothorax
d. Pneumothorax
e. Trykpneumothora
75-årig tidligere landmand. Kun røget sparsomt som helt ung. Der bliver taget rtg. af thorax forud
for mindre operation. Dette beskrives med svære kroniske forandringer. Bliver henvist til nærmere
vurdering.
Lungefunktionsundersøgelse med restriktiv nedsat ventilationskapacitet, TLC på 55 %. DLCO 50 %.
Supplerende HRCT med primært apikale fibroserende, UIP lignede forandringer. Hvad vil du på det
foreliggende mistænke?
a. Pt. har UIP som led i IPF.
b. Pt. har svær KOL med sekundære lungeforandringer.
c. Pt. Har svære lungeseqvelae til tidligere infektioner.
d. Pt. har kroniske alveolitforandringer, som følge af tidligere arbejde ved landbrug.
e. Svære seqvelae til tidligere lungeembolier, medførende nedsat diffusionskapacitet.
75-årig tidligere landmand. Kun røget sparsomt som helt ung. Der bliver taget rtg. af thorax forud
for mindre operation. Dette beskrives med svære kroniske forandringer. Bliver henvist til nærmere
vurdering.
Lungefunktionsundersøgelse med restriktiv nedsat ventilationskapacitet, TLC på 55 %. DLCO 50 %.
Supplerende HRCT med primært apikale fibroserende, UIP lignede forandringer. Hvad vil du på det
foreliggende mistænke?
a. Pt. har UIP som led i IPF.
b. Pt. har svær KOL med sekundære lungeforandringer.
c. Pt. Har svære lungeseqvelae til tidligere infektioner.
*d. Pt. har kroniske alveolitforandringer, som følge af tidligere arbejde ved landbrug.
e. Svære seqvelae til tidligere lungeembolier, medførende nedsat diffusionskapacitet.
Hvad gælder for arbejdsbetingede astmatilfælde?
a. Er i et lige stort omfang baseret på en immunologisk og en non-immunologisk
patomekanisme
b. Er altid baseret på en non-immunologisk patomekanisme
c. Er langt overvejende baseret på en non-immunologisk patomekanisme
d. Er i langt overvejende baseret på en immunologisk patomekanisme, som både kan være IgEmedieret og non-IgE medieret
e. Er altid baseret på en IgE-medieret patomekanisme
Hvad gælder for arbejdsbetingede astmatilfælde?
a. Er i et lige stort omfang baseret på en immunologisk og en non-immunologisk
patomekanisme
b. Er altid baseret på en non-immunologisk patomekanisme
c. Er langt overvejende baseret på en non-immunologisk patomekanisme
*d. Er i langt overvejende baseret på en immunologisk patomekanisme, som både kan være IgEmedieret og non-IgE medieret
e. Er altid baseret på en IgE-medieret patomekanisme
En 63-årig mand stoppede rygning for 10 år siden efter at have røget siden ungdommen. Han har
kronisk obstruktiv lungesygdom, og har nu har fået påvist en knude perifert i højre lunge. CT-skanning
viser en 3 cm tumor. PET-CT-skanning viser ikke tegn på spredning af sygdommen. Nålebiopsi har vist
TTF1 positivt adenokarcinom, PDL1 50%, EGFR negativ. Lungefunktionsundersøgelse viser FEV1 0,57
(27% af normal) og FVC på 1,09 (48%). DLCO 30%.
Manden er hæmmet af den ringe lungefunktion og kan lidt svært ved at gå på trapper. Kan ikke klare
større anstrengelser derhjemme.
Hvilken behandling kan manden tilbydes?
a. Kemoterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlængende og livsforbedrende sigte.
b. Immunterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlængende og livsforbedrende sigte.
c. Afvente behandlinger til manden har flere gener af sygdommen. Kræftsygdommen er
langsomt voksende og onkologisk behandling har begrænset virkning
d. Stereotaktisk strålebehandling af knuden i højre lunge. Målet er helbredelse.
e. Multimodal behandling med præoperativ kemoterapi for at opnå skrumpning af tumoren i
lungen fulgt op af kirurgisk fjernelse af den syge lungelap og strålebehandling af tumorlejet og
mediastinum. Målet er helbredelse.
En 63-årig mand stoppede rygning for 10 år siden efter at have røget siden ungdommen. Han har
kronisk obstruktiv lungesygdom, og har nu har fået påvist en knude perifert i højre lunge. CT-skanning
viser en 3 cm tumor. PET-CT-skanning viser ikke tegn på spredning af sygdommen. Nålebiopsi har vist
TTF1 positivt adenokarcinom, PDL1 50%, EGFR negativ. Lungefunktionsundersøgelse viser FEV1 0,57
(27% af normal) og FVC på 1,09 (48%). DLCO 30%.
Manden er hæmmet af den ringe lungefunktion og kan lidt svært ved at gå på trapper. Kan ikke klare
større anstrengelser derhjemme.
Hvilken behandling kan manden tilbydes?
a. Kemoterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlængende og livsforbedrende sigte.
b. Immunterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlængende og livsforbedrende sigte.
c. Afvente behandlinger til manden har flere gener af sygdommen. Kræftsygdommen er
langsomt voksende og onkologisk behandling har begrænset virkning
*d. Stereotaktisk strålebehandling af knuden i højre lunge. Målet er helbredelse.
e. Multimodal behandling med præoperativ kemoterapi for at opnå skrumpning af tumoren i
lungen fulgt op af kirurgisk fjernelse af den syge lungelap og strålebehandling af tumorlejet og
mediastinum. Målet er helbredelse.
En 75-årig mand har røget siden ungdommen. Pga. hoste igennem en måneds tid er der foretaget
CT-skanning af thorax som viser 8 cm tumor i venstre lunge voksende ind i mediastinum hvor der er
forstørrede lymfeknuder. Supplerende PET-CT-skanning viser flere FDG-optagende tumorer i leveren
som udtryk for levermetastaser. Bronkoskopi viser småcellet lungekræft. Manden har ikke tabt sig og
er i god form.
Hvilken behandling kan manden tilbydes og hvad kan man realistisk set opnå med behandlingen?
a. Stråle¬behandling mod tumoren i lungen og mediastinum. Manden i fare for at udvikle vena
cava superior syndrom, og kemoterapi har kun har begrænset virkning ved småcellet
lungekræft.
b. Kemoterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlængende og livsforbedrende sigte. Selvom
kemoterapi ofte har betydelig effekt, er helbredelse meget sjældent.
c. Kemoterapi med helbredende sigte. Da manden er i god form og kemoterapi ved småcellet
lungekræft er uhyre effektivt, er det realistisk at helbrede patienten selv når der er
levermetastaser.
d. Immunterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlængende og livsforbedrende sigte.
Kemoterapi har kun har begrænset virkning ved småcellet lungekræft..
e. Immunterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlængende og livsforbedrende sigte.
Kemoterapi har kun har begrænset virkning ved småcellet lungekræft..
En 75-årig mand har røget siden ungdommen. Pga. hoste igennem en måneds tid er der foretaget
CT-skanning af thorax som viser 8 cm tumor i venstre lunge voksende ind i mediastinum hvor der er
forstørrede lymfeknuder. Supplerende PET-CT-skanning viser flere FDG-optagende tumorer i leveren
som udtryk for levermetastaser. Bronkoskopi viser småcellet lungekræft. Manden har ikke tabt sig og
er i god form.
Hvilken behandling kan manden tilbydes og hvad kan man realistisk set opnå med behandlingen?
a. Stråle¬behandling mod tumoren i lungen og mediastinum. Manden i fare for at udvikle vena
cava superior syndrom, og kemoterapi har kun har begrænset virkning ved småcellet
lungekræft.
*b. Kemoterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlængende og livsforbedrende sigte. Selvom
kemoterapi ofte har betydelig effekt, er helbredelse meget sjældent.
c. Kemoterapi med helbredende sigte. Da manden er i god form og kemoterapi ved småcellet
lungekræft er uhyre effektivt, er det realistisk at helbrede patienten selv når der er
levermetastaser.
d. Immunterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlængende og livsforbedrende sigte.
Kemoterapi har kun har begrænset virkning ved småcellet lungekræft..
e. Immunterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlængende og livsforbedrende sigte.
Kemoterapi har kun har begrænset virkning ved småcellet lungekræft..
Lungefunktionsundersøgelser (spirometri) laves både i primær og i sekundær sektor til
udredning for åndenød. Hvilket udsagn om lungefunktion er forkert?
a) Lungefunktionsundersøgelsen kan bruges som diagnostisk redskab i forbindelse med
obstruktive lungesygdomme
b) FEV1 hos patienter med diagnosticeret KOL korrelerer med mortalitet.
c) Spirometriundersøgelsen kan anvendes til diagnosticering af restriktive
lungesygdomme.
d) FVC hos patienter med diagnosticeret Interstitiel lungefibrose korrelerer med mortalitet.
e) Valide Lungefunktionsundersøgelser kræver at patienten kan forstå og teknisk udføre en
ekspiration i mindst 6 sekunder
Lungefunktionsundersøgelser (spirometri) laves både i primær og i sekundær sektor til
udredning for åndenød. Hvilket udsagn om lungefunktion er forkert?
a) Lungefunktionsundersøgelsen kan bruges som diagnostisk redskab i forbindelse med
obstruktive lungesygdomme
b) FEV1 hos patienter med diagnosticeret KOL korrelerer med mortalitet.
*c) Spirometriundersøgelsen kan anvendes til diagnosticering af restriktive
lungesygdomme.
d) FVC hos patienter med diagnosticeret Interstitiel lungefibrose korrelerer med mortalitet.
e) Valide Lungefunktionsundersøgelser kræver at patienten kan forstå og teknisk udføre en
ekspiration i mindst 6 sekunder
Hvilket udsagn er forkert:
a) Hos unge patienter med astma vil TLC og diffusion være indenfor normalområdet
b) Hos patienter som udredes for lungekræft, kan spirometri undersøgelsen alene
forudsige om patienten kan tåle lobektomi eller pneumonektomi
c) Hos patienter med emfysem vil TLC og RV være forhøjet
d) Patienter som har nedsat TLC som skyldes adipositas har nedsat diffusion, mens den
volumenkorrigerede diffusionskonstant er normal eller høj
e) 6 minutters gangtest kan anvendes for at vurdere signifikant diffusionsnedsættelse
Hvilket udsagn er forkert:
a) Hos unge patienter med astma vil TLC og diffusion være indenfor normalområdet
*b) Hos patienter som udredes for lungekræft, kan spirometri undersøgelsen alene
forudsige om patienten kan tåle lobektomi eller pneumonektomi
c) Hos patienter med emfysem vil TLC og RV være forhøjet
d) Patienter som har nedsat TLC som skyldes adipositas har nedsat diffusion, mens den
volumenkorrigerede diffusionskonstant er normal eller høj
e) 6 minutters gangtest kan anvendes for at vurdere signifikant diffusionsnedsættelse
Kronisk obstruktiv lungesygdom er en hyppigt forekommende sygdom. Hvad kendetegner
sygdommen?
a) For at være diagnostisk afklaret, skal der foreligge en lungefunktion hvor der er en
FEV1/FVC ratio som er under 70 %.
b) Sygdommen kommer snigende over tid og der er ikke signifikant bedring i lungefunktionen
efter medicinsk behandling.
c) Patienter i den vestlige verden har tobaksanamnese, men ikke-rygere kan også få KOL
d) Medicinsk behandling skal gives afhængig af symptomer
e) Alle ovenfor
Kronisk obstruktiv lungesygdom er en hyppigt forekommende sygdom. Hvad kendetegner
sygdommen?
a) For at være diagnostisk afklaret, skal der foreligge en lungefunktion hvor der er en
FEV1/FVC ratio som er under 70 %.
b) Sygdommen kommer snigende over tid og der er ikke signifikant bedring i lungefunktionen
efter medicinsk behandling.
c) Patienter i den vestlige verden har tobaksanamnese, men ikke-rygere kan også få KOL
d) Medicinsk behandling skal gives afhængig af symptomer
*e) Alle ovenfor
55-årig mand, der ved rtg. thorax og supplerende CT-scanning og PET-CT har fået påvist
pleuranært infiltrat apikalt i højre lunge samt forstørrede mediastinale lymfeknuder sv.t. N2-
sygdom. Ingen tegn til fjernmetastasering.
Hvorledes vil anbefale videre diagnostisk udredning mhp. behandlingstilbud?
a) Alene ultralydsvejledt nålebiopsi af infiltratet i højre overlap.
b) Ultralydsvejledt biopsi af infiltrat + BAL.
c) BAL + TBB (transbronkiale biopsier) + EBUS.
d) Ultralydsvejledt/CT-vejledt biopsi af infiltrat i højre overlap + EBUS.
e) EBUS.
55-årig mand, der ved rtg. thorax og supplerende CT-scanning og PET-CT har fået påvist
pleuranært infiltrat apikalt i højre lunge samt forstørrede mediastinale lymfeknuder sv.t. N2-
sygdom. Ingen tegn til fjernmetastasering.
Hvorledes vil anbefale videre diagnostisk udredning mhp. behandlingstilbud?
a) Alene ultralydsvejledt nålebiopsi af infiltratet i højre overlap.
b) Ultralydsvejledt biopsi af infiltrat + BAL.
c) BAL + TBB (transbronkiale biopsier) + EBUS.
*d) Ultralydsvejledt/CT-vejledt biopsi af infiltrat i højre overlap + EBUS.
e) EBUS.
Pt. med suspekt infiltrativ forandringer på rtg. thorax vil initialt blive udredt med CT-scanning af
thorax + øvre abdomen. Hvilken undersøgelse er ikke relevant i det videre udredningsforløb.
1) PET-CT.
2) LFU + DLCO
3) Bronkoscopi med biopsitagning af relevante forandring.
4) EBUS
5) HRCT samt bronkoscopi med BAL.
Pt. med suspekt infiltrativ forandringer på rtg. thorax vil initialt blive udredt med CT-scanning af
thorax + øvre abdomen. Hvilken undersøgelse er ikke relevant i det videre udredningsforløb.
1) PET-CT.
2) LFU + DLCO
3) Bronkoscopi med biopsitagning af relevante forandring.
4) EBUS
*5) HRCT samt bronkoscopi med BAL.
En 59-årig kvinde, der har røget siden ungdommen, henvender sig til sin læge med
nytilkommet hoste. Der tages røntgenbillede af thorax og bagefter en CT-skanning. Der er en 8 cm
tumor der vokser ind i mediastinum. Her findes flere malignt udseende lymfeknuder på 1 – 2 cm.
Leveren ses med flere hypodense pletter. Blodprøver viser normal hæmatologi, P-Na på 125
mmol/L (nedre normalniveau 135 mmol/L), normal ALAT, bilirubin, basisk fosfatase, og LDH på
1200 UI (øvre normal område 205 UI). Der planlægges bronkoskopi.
Hvilken kræftsygdom er det mest sandsynligt at kvinden fejler?
a) Malignt mesotheliom med spredning til lever.
b) Småcellet lungekarcinom med spredning til lever.
c) Adenokarcinom udgået fra lunge med spredning til lever.
d) Planocellulært karcinom udgået fra lunge med spredning til lever.
e) Storcellet neuroendokrint karcinom med spredning til lever.
En 59-årig kvinde, der har røget siden ungdommen, henvender sig til sin læge med
nytilkommet hoste. Der tages røntgenbillede af thorax og bagefter en CT-skanning. Der er en 8 cm
tumor der vokser ind i mediastinum. Her findes flere malignt udseende lymfeknuder på 1 – 2 cm.
Leveren ses med flere hypodense pletter. Blodprøver viser normal hæmatologi, P-Na på 125
mmol/L (nedre normalniveau 135 mmol/L), normal ALAT, bilirubin, basisk fosfatase, og LDH på
1200 UI (øvre normal område 205 UI). Der planlægges bronkoskopi.
Hvilken kræftsygdom er det mest sandsynligt at kvinden fejler?
a) Malignt mesotheliom med spredning til lever.
*b) Småcellet lungekarcinom med spredning til lever.
c) Adenokarcinom udgået fra lunge med spredning til lever.
d) Planocellulært karcinom udgået fra lunge med spredning til lever.
e) Storcellet neuroendokrint karcinom med spredning til lever.
En 73-årig mand der er tidligere skibsværftsarbejder, har tiltagende åndenød i gennem et par
måneder. Han har smerter i nedre del brystkassen. Ved objektiv undersøgelse er der dæmpning
på nederste del af højre lunge. Et røntgen billede af thorax og CT skanning viser pleuravæske der
fylder halvdelen af højre lunge. Venstre side er normal. Der er fortykkelse af pleura og der sidder
flere tumorer på pleura i højre side. Der er tumorceller i pleuravæsken. Hvilken kræftsygdom er det
mest sandsynligt at manden fejler?
a) Småcellet lungekarcinom med spredning til pleura.
b) Adenokarcinom udgået fra lunge med spredning til pleura.
c) Planocellulært karcinom udgået fra lunge med spredning til pleura.
d) Storcellet neuroendokrint karcinom udgået fra lungehinderne på højre side.
e) Malignt mesotheliom udgået fra lungehinderne på højre side.
En 73-årig mand der er tidligere skibsværftsarbejder, har tiltagende åndenød i gennem et par
måneder. Han har smerter i nedre del brystkassen. Ved objektiv undersøgelse er der dæmpning
på nederste del af højre lunge. Et røntgen billede af thorax og CT skanning viser pleuravæske der
fylder halvdelen af højre lunge. Venstre side er normal. Der er fortykkelse af pleura og der sidder
flere tumorer på pleura i højre side. Der er tumorceller i pleuravæsken. Hvilken kræftsygdom er det
mest sandsynligt at manden fejler?
a) Småcellet lungekarcinom med spredning til pleura.
b) Adenokarcinom udgået fra lunge med spredning til pleura.
c) Planocellulært karcinom udgået fra lunge med spredning til pleura.
d) Storcellet neuroendokrint karcinom udgået fra lungehinderne på højre side.
*e) Malignt mesotheliom udgået fra lungehinderne på højre side.
En 61-årig mand der er tidligere betonarbejder, og har røget siden ungdommen, har haft hoste
i gennem en måneds tid. Han har ikke tabt sig og er i god form. Et røntgen billede af thorax viser et
stort infiltrat i højre lunge, og et meget breddeøget mediastinum. CT-skanning og PET-CTskanning viser 6 cm tumor der vokser ind i mediastinum, hvor der findes flere malignt udseende
lymfeknuder på 1 – 2 cm. Der er ikke spredning til den anden lunge, lever eller binyrer.
Blodprøverne er normale. Manden har en god lungefunktion.
Bronkoskopi viser småcellet lungekræft. Hvilken behandling kan manden tilbydes og hvad kan man
realistisk set opnå med behandlingen?
a) Forebyggende stentbehandling af vena cava evt. suppleret med stråler ved behov. Manden
i fare for at udvikle vena cava superior syndrom, og kemoterapi kun har begrænset
virkning.
b) Strålebehandling mod tumoren i lungen og mediastinum med pallierende sigte. Manden i
fare for at udvikle vena cava superior syndrom, og kemoterapi kun har begrænset virkning.
c) Kemoterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlængende og livsforbedrende sigte. Selvom
kemoterapi ofte har betydelig effekt i starten, er helbredelse yderst sjældent.
d) Kemoterapi suppleret med strålebehandling mod det primære tumorområde og mod
kraniet for at forebygge optræden af hjernemetastaser. Målet er helbredelse.
e) Multimodal behandling med præoperativ kemoterapi for at opnå skrumpning af tumoren
fulgt op af kirurgisk fjernelse af lungetumoren sammen med de syge lymfeknuder i
mediastinum. Målet er helbredelse
En 61-årig mand der er tidligere betonarbejder, og har røget siden ungdommen, har haft hoste
i gennem en måneds tid. Han har ikke tabt sig og er i god form. Et røntgen billede af thorax viser et
stort infiltrat i højre lunge, og et meget breddeøget mediastinum. CT-skanning og PET-CTskanning viser 6 cm tumor der vokser ind i mediastinum, hvor der findes flere malignt udseende
lymfeknuder på 1 – 2 cm. Der er ikke spredning til den anden lunge, lever eller binyrer.
Blodprøverne er normale. Manden har en god lungefunktion.
Bronkoskopi viser småcellet lungekræft. Hvilken behandling kan manden tilbydes og hvad kan man
realistisk set opnå med behandlingen?
a) Forebyggende stentbehandling af vena cava evt. suppleret med stråler ved behov. Manden
i fare for at udvikle vena cava superior syndrom, og kemoterapi kun har begrænset
virkning.
b) Strålebehandling mod tumoren i lungen og mediastinum med pallierende sigte. Manden i
fare for at udvikle vena cava superior syndrom, og kemoterapi kun har begrænset virkning.
c) Kemoterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlængende og livsforbedrende sigte. Selvom
kemoterapi ofte har betydelig effekt i starten, er helbredelse yderst sjældent.
*d) Kemoterapi suppleret med strålebehandling mod det primære tumorområde og mod
kraniet for at forebygge optræden af hjernemetastaser. Målet er helbredelse.
e) Multimodal behandling med præoperativ kemoterapi for at opnå skrumpning af tumoren
fulgt op af kirurgisk fjernelse af lungetumoren sammen med de syge lymfeknuder i
mediastinum. Målet er helbredelse
48-årig kvinde med lungesarkoidose vurderet som stadium 2 pga. bilateral hilus adenitis og
perihilære smånodulære forandringer. Har en let obstruktiv nedsat lungefunktion og nedsat DLCO
til 72 % af forventet.
S-ACE let forhøjet til 85.
Hvad vil du tilråde af initiale behandling?
a) Opstart af LABA
b) Opstart af LABA + ICS
c) Opstart af hjemmeilt
d) Opstart af t. Prednisolon + Methotrexat.
e) Opstart af t. Prednisolon
48-årig kvinde med lungesarkoidose vurderet som stadium 2 pga. bilateral hilus adenitis og
perihilære smånodulære forandringer. Har en let obstruktiv nedsat lungefunktion og nedsat DLCO
til 72 % af forventet.
S-ACE let forhøjet til 85.
Hvad vil du tilråde af initiale behandling?
a) Opstart af LABA
b) Opstart af LABA + ICS
c) Opstart af hjemmeilt
d) Opstart af t. Prednisolon + Methotrexat.
*e) Opstart af t. Prednisolon
Hvilken eksponering er mindst relevant ved mistanke om allergisk alveolitis.
a) Hund og kat i hjemmet
b) Fugle i hjemmet
c) Skimmelsvamp i hjemmet
d) Fyring med flis
e) Behandling med Amiodarone.
Hvilken eksponering er mindst relevant ved mistanke om allergisk alveolitis.
*a) Hund og kat i hjemmet
b) Fugle i hjemmet
c) Skimmelsvamp i hjemmet
d) Fyring med flis
e) Behandling med Amiodarone.
Tuberkulose er et stort globalt sundhedsproblem og igennem de seneste årtier har adskillige
faktorer været af betydning for stigende mortalitet og morbiditet relateret til tuberkuloseinfektion.
Hvilken faktor har formentlig været den mest betydende?
a) Stigende forekomst af diabetes i perioden
der øger reaktiveringsrisiko
b) Stigende antal HIV smittede og Coinfektion med HIV øger risikoen for at
reaktivere tuberkulose
c) Stigning i antal af rygere giver større
modtagelighed for tuberkulose
d) Dårligere ernæring i perioden nedsætter
immunforsvaret mod tuberkulose
e) Mere global rejseaktivitet der øger
spredningen af tuberkulose
Tuberkulose er et stort globalt sundhedsproblem og igennem de seneste årtier har adskillige
faktorer været af betydning for stigende mortalitet og morbiditet relateret til tuberkuloseinfektion.
Hvilken faktor har formentlig været den mest betydende?
a) Stigende forekomst af diabetes i perioden
der øger reaktiveringsrisiko
*b) Stigende antal HIV smittede og Coinfektion med HIV øger risikoen for at
reaktivere tuberkulose
c) Stigning i antal af rygere giver større
modtagelighed for tuberkulose
d) Dårligere ernæring i perioden nedsætter
immunforsvaret mod tuberkulose
e) Mere global rejseaktivitet der øger
spredningen af tuberkulose
Fra spirometrien anvendes begrebet funktionel residual kapacitet (FRC).
Ved akut astma øges FRC.
Når FRC øges
a) Falder lungens compliance
b) Stiger lungens compliance
c) Er lungens compliance uændret
d) FRC og compliance er ikke forbundne begreber
e) Ingen af ovennævnte
Fra spirometrien anvendes begrebet funktionel residual kapacitet (FRC).
Ved akut astma øges FRC.
Når FRC øges
*a) Falder lungens compliance
b) Stiger lungens compliance
c) Er lungens compliance uændret
d) FRC og compliance er ikke forbundne begreber
e) Ingen af ovennævnte
I hvilke områder af lungen er perfusionen relativt størst i hvile?
a) Centrale lungeafsnit
b) Lavtliggende lungeafsnit (basis pulm. i stående stilling)
c) Højtliggende lungeafsnit (apex pulm. i stående stilling)
d) Perfusionen er altid ligeligt fordelt i lungen
e) Ingen af ovennævnte
I hvilke områder af lungen er perfusionen relativt størst i hvile?
a) Centrale lungeafsnit
*b) Lavtliggende lungeafsnit (basis pulm. i stående stilling)
c) Højtliggende lungeafsnit (apex pulm. i stående stilling)
d) Perfusionen er altid ligeligt fordelt i lungen
e) Ingen af ovennævnte
Ved hypoventilation f.eks. efter indgift af morfin
a) øges PaO2, PaCO2 falder og pH stiger
b) falder PaO2, PaCO2 falder og pH falder
c) øges PaO2, PaCO2 stiger og pH stiger
d) falder PaO2, PaCO2 stiger og pH falder
e) Ingen af ovennævnte
Ved hypoventilation f.eks. efter indgift af morfin
a) øges PaO2, PaCO2 falder og pH stiger
b) falder PaO2, PaCO2 falder og pH falder
c) øges PaO2, PaCO2 stiger og pH stiger
*d) falder PaO2, PaCO2 stiger og pH falder
e) Ingen af ovennævnte
Hvilken sygdom er IKKE ekstra relevant at have i tankerne hos en patient med KOL?
a) Myxødem
b) Anæmi
c) Atrieflimren
d) Ingen af de ovennævnte er ekstra relevante
e) Alle de ovennævnte er ekstra relevante
Hvilken sygdom er IKKE ekstra relevant at have i tankerne hos en patient med KOL?
*a) Myxødem
b) Anæmi
c) Atrieflimren
d) Ingen af de ovennævnte er ekstra relevante
e) Alle de ovennævnte er ekstra relevante
Hvilken undersøgelse er MINDST relevant hos en patient med KOL, der henvender sig i almen
praksis på grund af forværret åndenød over de seneste 2-3 uger?
a) Iltsaturationsmåling
b) Vejning
c) Hæmoglobinmåling
d) CRP-måling
e) EKG
Hvilken undersøgelse er MINDST relevant hos en patient med KOL, der henvender sig i almen
praksis på grund af forværret åndenød over de seneste 2-3 uger?
*a) Iltsaturationsmåling
b) Vejning
c) Hæmoglobinmåling
d) CRP-måling
e) EKG
For at afdække en arbejdsrelation ved mistanke om arbejdsrelateret astma foretages typisk en
supplerende:
a) Lungefunktionsmåling før og efter en ferie
b) 3-5 ugers PEF monitorering morgen og aften – både i fri- og arbejdsuger
c) 3-5 ugers PEF monitorering mindst 4 gange dagligt – både i fri- og arbejdsuger
d) En specifik bronkial provokation med det mistænkte sygdomsfremkaldende stof
e) En Histamin release-test over for det mistænkte sygdomsfremkaldende stof
For at afdække en arbejdsrelation ved mistanke om arbejdsrelateret astma foretages typisk en
supplerende:
a) Lungefunktionsmåling før og efter en ferie
b) 3-5 ugers PEF monitorering morgen og aften – både i fri- og arbejdsuger
*c) 3-5 ugers PEF monitorering mindst 4 gange dagligt – både i fri- og arbejdsuger
d) En specifik bronkial provokation med det mistænkte sygdomsfremkaldende stof
e) En Histamin release-test over for det mistænkte sygdomsfremkaldende stof
Akut irritativ astma (RADS) er:
a) Betegnelsen for opblussen af en i forvejen bestående astma ved udsættelse for
irritanter i arbejdsmiljøet
b) En astmalignende tilstand fremkaldt efter en enkelt udsættelse for høje
koncentrationer af røg og gasser
c) En astmalignende tilstand, hvor patienterne som regel har forbigående astma
symptomer
d) Typisk karakteriseret ved forbigående hyperreagerende luftveje
e) En astmalignende tilstand, som typisk responderer godt på astmamedicin
Akut irritativ astma (RADS) er:
a) Betegnelsen for opblussen af en i forvejen bestående astma ved udsættelse for
irritanter i arbejdsmiljøet
*b) En astmalignende tilstand fremkaldt efter en enkelt udsættelse for høje
koncentrationer af røg og gasser
c) En astmalignende tilstand, hvor patienterne som regel har forbigående astma
symptomer
d) Typisk karakteriseret ved forbigående hyperreagerende luftveje
e) En astmalignende tilstand, som typisk responderer godt på astmamedicin
Arbejdsrelateret KOL er karakteriseret ved:
a) Anstrengelsesudløst åndenød og luftvejsobstruktion, som ikke er fuldt reversibel,
samt mange års massiv udsættelse for støv og/eller røg
b) Anstrengelsesudløst åndenød og restriktivt nedsat lungefunktion efter mange års
massiv udsættelse for støv og/eller røg
c) KOL, som er forårsaget eller forværret af arbejdsrelaterede faktorer, men under
forudsætning af, at man ikke har røget
d) At et accelereret fald i lungefunktionen formentlig ikke kan stoppes ved rygeophør og
reduktion af udsættelse for støv og røg på arbejdspladsen.
e) At symptomerne reduceres eller forsvinder og lungefunktionen normaliseres, når
personen fjernes fra støv og/eller røg i arbejdsmiljøet
Arbejdsrelateret KOL er karakteriseret ved:
*a) Anstrengelsesudløst åndenød og luftvejsobstruktion, som ikke er fuldt reversibel,
samt mange års massiv udsættelse for støv og/eller røg
b) Anstrengelsesudløst åndenød og restriktivt nedsat lungefunktion efter mange års
massiv udsættelse for støv og/eller røg
c) KOL, som er forårsaget eller forværret af arbejdsrelaterede faktorer, men under
forudsætning af, at man ikke har røget
d) At et accelereret fald i lungefunktionen formentlig ikke kan stoppes ved rygeophør og
reduktion af udsættelse for støv og røg på arbejdspladsen.
e) At symptomerne reduceres eller forsvinder og lungefunktionen normaliseres, når
personen fjernes fra støv og/eller røg i arbejdsmiljøet
Allergisk alveolitis
a) Er en immunologisk lungesygdom af obstruktiv type og med nedsat pulmonal
diffusionskapacitet
b) Er en godartet lidelse med negative fund ved lungefunktionsundersøgelse og
røntgenundersøgelse af thorax
c) Er karakteriseret ved influenzalignede symptomer og åndenød, som opstår efter
længere tids udsættelse for mikroorganismer, allergener eller kemikalier
d) Diagnosticeres ved påvisning af præcipiterende IgG-antistoffer relevante for
sygehistorien
e) Er en sjælden lidelse, hvor kun enkelte tilfælde stammer fra erhvervsmæssige
eksponeringer
Allergisk alveolitis
a) Er en immunologisk lungesygdom af obstruktiv type og med nedsat pulmonal
diffusionskapacitet
b) Er en godartet lidelse med negative fund ved lungefunktionsundersøgelse og
røntgenundersøgelse af thorax
*c) Er karakteriseret ved influenzalignede symptomer og åndenød, som opstår efter
længere tids udsættelse for mikroorganismer, allergener eller kemikalier
d) Diagnosticeres ved påvisning af præcipiterende IgG-antistoffer relevante for
sygehistorien
e) Er en sjælden lidelse, hvor kun enkelte tilfælde stammer fra erhvervsmæssige
eksponeringer
For pneumokoniose gælder det, at:
a) lungefunktionen er nedsat af restriktiv type som følge af ophobning af uorganisk
støv i lungerne
b) der altid findes lungefibrose med forandringer på røntgen af thorax
c) silikose skyldes inhalation af krystallinsk silicium i form af kvarts, der findes i marmor og
kalksten
d) asbestose, som skyldes inhalation af asbestfibre med forskellige biologiske effekter,
ikke længere ses, da det har været forbudt at anvende at anvende asbest i Danmark
siden 1987.
e) Sygdommen ikke progredierer efter ophør af udsættelse for uorganisk støv.
For pneumokoniose gælder det, at:
*a) lungefunktionen er nedsat af restriktiv type som følge af ophobning af uorganisk
støv i lungerne
b) der altid findes lungefibrose med forandringer på røntgen af thorax
c) silikose skyldes inhalation af krystallinsk silicium i form af kvarts, der findes i marmor og
kalksten
d) asbestose, som skyldes inhalation af asbestfibre med forskellige biologiske effekter,
ikke længere ses, da det har været forbudt at anvende at anvende asbest i Danmark
siden 1987.
e) Sygdommen ikke progredierer efter ophør af udsættelse for uorganisk støv.
En 58 år gammel mand henvises til lungemedicinsk ambulatorium med pludselig indsættende
hæmoptyser. Hvilke differential diagnostiske overvejelser skal man have?
a) Lungekræft
b) Lungeemboli
c) Tuberkulose
d) Pneumoni
e) Alle ovennævnte diagnoser
En 58 år gammel mand henvises til lungemedicinsk ambulatorium med pludselig indsættende
hæmoptyser. Hvilke differential diagnostiske overvejelser skal man have?
a) Lungekræft
b) Lungeemboli
c) Tuberkulose
d) Pneumoni
*e) Alle ovennævnte diagnoser
En 30-årig kvinde henvises til lungemedicinsk ambulatorium med intermitterende dyspnø og
natlig hoste. Der foreligger ved henvisning et normalt rtg. af thorax. Standard priktest som viser
positivt udslag for husstøvmider. Spirometri indenfor normalområdet uden ændring ved
reversibilitetstest med beta-2-agonist. Er du diagnostisk afklaret eller vil du foretage yderligere
undersøgelser?
a) Måle blod-eosinofiltal
b) 6-minutters gangtest
c) Provokationstest med metacholin og/eller peakflowmonitorering 14-dage
d) Ja, patienten er ikke lungesyg
e) Henvise til lungeperfusion- og ventilationsskintigrafi
En 30-årig kvinde henvises til lungemedicinsk ambulatorium med intermitterende dyspnø og
natlig hoste. Der foreligger ved henvisning et normalt rtg. af thorax. Standard priktest som viser
positivt udslag for husstøvmider. Spirometri indenfor normalområdet uden ændring ved
reversibilitetstest med beta-2-agonist. Er du diagnostisk afklaret eller vil du foretage yderligere
undersøgelser?
a) Måle blod-eosinofiltal
b) 6-minutters gangtest
*c) Provokationstest med metacholin og/eller peakflowmonitorering 14-dage
d) Ja, patienten er ikke lungesyg
e) Henvise til lungeperfusion- og ventilationsskintigrafi
Hvilke udsagn er IKKE rigtig vedrørende KOL?
a) Der er et krav om spirometrisk FEV1/FVC ratio er < 70 %
b) Hjemmeilt anvendes hos patienter med hypoksæmi, men patienter uden
hypoksæmi har også godt gavn af behandlingen og bruges efter patientens
ønske
c) Hos patienter med KOL kan FEV1% bruges til risikovurdering, da FEV1 korrelerer til
død
d) Mere end to eksacerbationer pr år er en selvstændig risikofaktor for KOL
e) Patienter med mange symptomer og exacerbationer stratificeres til gruppe D
Hvilke udsagn er IKKE rigtig vedrørende KOL?
a) Der er et krav om spirometrisk FEV1/FVC ratio er < 70 %
*b) Hjemmeilt anvendes hos patienter med hypoksæmi, men patienter uden
hypoksæmi har også godt gavn af behandlingen og bruges efter patientens
ønske
c) Hos patienter med KOL kan FEV1% bruges til risikovurdering, da FEV1 korrelerer til
død
d) Mere end to eksacerbationer pr år er en selvstændig risikofaktor for KOL
e) Patienter med mange symptomer og exacerbationer stratificeres til gruppe D
Hvilket absolut krav er der til patient med KOL som bliver vurderet til lungetransplantation?
a) Pt. har mange symptomer og FEV1 på mindre end 20%
b) Pt. skal ikke have komorbiditeter med dog anvende hjemmeilt
c) Patienten skal være yngre med respirationsinsufficiens (hjemmeilt) og uden betydende
komorbiditeter
d) Mindst 6 måneders totalt rygeophør
e) Pt. har været indlagt med KOL i eksacerbation og NIV krav
Hvilket absolut krav er der til patient med KOL som bliver vurderet til lungetransplantation?
a) Pt. har mange symptomer og FEV1 på mindre end 20%
b) Pt. skal ikke have komorbiditeter med dog anvende hjemmeilt
c) Patienten skal være yngre med respirationsinsufficiens (hjemmeilt) og uden betydende
komorbiditeter
*d) Mindst 6 måneders totalt rygeophør
e) Pt. har været indlagt med KOL i eksacerbation og NIV krav
Hvilken thoraxundersøgelse anvendes aldrig primært som led i cancerudredning?
a. PET-CT
b. CT-scanning af thorax og øvre abdomen
c. Ultralydsscanning
d. HRCT-scanning
e. Perfusionsscintigrafi.
Hvilken thoraxundersøgelse anvendes aldrig primært som led i cancerudredning?
a. PET-CT
b. CT-scanning af thorax og øvre abdomen
c. Ultralydsscanning
*d. HRCT-scanning
e. Perfusionsscintigrafi.
Pt. med langvarig hoste får taget rtg. thorax. Dette viser suspekt infiltrat i højre lunge. Dette
bekræftiges ved CT-scanning. Pt. skal nu udredes mhp. evt. operabilitet. Hvilken undersøgelse foretages
ikke initialt.
a. PET-CT.
b. Bronkoscopi med EBUS.
c. CT-vejledt finnålsbiopsi.
d. Bronkoscopi med BAL.
e. Lungefunktions- og diffusionsundersøgelse.
Pt. med langvarig hoste får taget rtg. thorax. Dette viser suspekt infiltrat i højre lunge. Dette
bekræftiges ved CT-scanning. Pt. skal nu udredes mhp. evt. operabilitet. Hvilken undersøgelse foretages
ikke initialt.
a. PET-CT.
b. Bronkoscopi med EBUS.
c. CT-vejledt finnålsbiopsi.
*d. Bronkoscopi med BAL.
e. Lungefunktions- og diffusionsundersøgelse.
Ved udredning på mistanke om interstitiel lungesygdom er det mindre relevant med
a. Arbejdsanamnese
b. Medicin anamnese
c. Type 1 allergi symptomer
d. Symptomer på rheumatologisk sygdom.
e. Eksponeringer i hjemmet.
Ved udredning på mistanke om interstitiel lungesygdom er det mindre relevant med
a. Arbejdsanamnese
b. Medicin anamnese
*c. Type 1 allergi symptomer
d. Symptomer på rheumatologisk sygdom.
e. Eksponeringer i hjemmet.
Ved lungesarkoidose forventes?
a. Rtg. thorax med primært bibasale interstitielle lungeforandringer
b. Rtg. thorax med pleurale forkalkninger
c. BAL undersøgelse med lymfocytær inflammation med lav CD4/CD8
d. BAL undersøgelse med lymfocytær inflammation med høj CD4/CD8
e. Histologi med granulomatøs inflammation med nekrose
Ved lungesarkoidose forventes?
a. Rtg. thorax med primært bibasale interstitielle lungeforandringer
b. Rtg. thorax med pleurale forkalkninger
c. BAL undersøgelse med lymfocytær inflammation med lav CD4/CD8
*d. BAL undersøgelse med lymfocytær inflammation med høj CD4/CD8
e. Histologi med granulomatøs inflammation med nekrose
Hvad er hovedhjørnestenen i behandling af astma?
a. Rygestop
b. Langtidsvirkende beta-2-agonister (LABA)
c. Langtidsvirkende anti-cholinergica (LAMA)
d. Inhalationsteroid (ICS)
e. Alle ovenstående
Hvad er hovedhjørnestenen i behandling af astma?
a. Rygestop
b. Langtidsvirkende beta-2-agonister (LABA)
c. Langtidsvirkende anti-cholinergica (LAMA)
*d. Inhalationsteroid (ICS)
e. Alle ovenstående
En patient kommer til årlig kontrol af astma. Patienten har haft normal lungefunktion gennem flere år,
men lungefunktionen er nu faldet 20 %. Hvad er den mest sandsynlige årsag hertil?
a. Patienten er holdt op med at motionere
b. Patienten tager ikke sin medicin som foreskrevet
c. Patienten har taget på
d. Astmaen er blevet forværret
e. Alle ovenstående
En patient kommer til årlig kontrol af astma. Patienten har haft normal lungefunktion gennem flere år,
men lungefunktionen er nu faldet 20 %. Hvad er den mest sandsynlige årsag hertil?
a. Patienten er holdt op med at motionere
*b. Patienten tager ikke sin medicin som foreskrevet
c. Patienten har taget på
d. Astmaen er blevet forværret
e. Alle ovenstående
Kvinde på 47 år skal udredes for hilusnært infiltrat i højre lunges underlap. Radiologisk foreligger diffust
og delvist solidt infiltrat, som har moderat aktivitet på PET-scanning. Der er flere let forstørrede
lymfeknuder i højre hilus med samme PET-aktivitet. Tidligere ryger med 15 pakkeår. Har for nylig været
på familiebesøg i Tyrkiet.
a. På mistanke om allergisk alveolitis (hypersensitivitetspneumoni) skal der spørges om allergier og
fugle i hjemmet
b. Patienten henvises til udredning af IPF (idiopatisk pulmonal fibrose)
c. Der er mistanke om tuberkulose, som forventes verificeret ved udredningen
d. Der er tale om uspecifikke forandringer, som skal kontrolleres
e. Det kan være bronkopneumoni, men cancer kan ikke udelukkes, og patienten skal udredes i
cancerpakkeforløb
Kvinde på 47 år skal udredes for hilusnært infiltrat i højre lunges underlap. Radiologisk foreligger diffust
og delvist solidt infiltrat, som har moderat aktivitet på PET-scanning. Der er flere let forstørrede
lymfeknuder i højre hilus med samme PET-aktivitet. Tidligere ryger med 15 pakkeår. Har for nylig været
på familiebesøg i Tyrkiet.
a. På mistanke om allergisk alveolitis (hypersensitivitetspneumoni) skal der spørges om allergier og
fugle i hjemmet
b. Patienten henvises til udredning af IPF (idiopatisk pulmonal fibrose)
c. Der er mistanke om tuberkulose, som forventes verificeret ved udredningen
d. Der er tale om uspecifikke forandringer, som skal kontrolleres
*e. Det kan være bronkopneumoni, men cancer kan ikke udelukkes, og patienten skal udredes i
cancerpakkeforløb
En 58-årig mand (ikke-ryger) med hjertestop bliver akut intuberet under genoplivningsproceduren. Ved
intubationen er der aspiration af ventrikelindhold. I løbet af de følgende to uger udvikler han hoste og
får feber med 38°C. Thoraxrøntgen viser 4 cm. forandring med væskespejl. Hvad er den mest
sandsynlige diagnose?
a. Planocellulært karcinom
b. Bronkieektasi
c. Absces
d. Emfysem med cyste
e. Kronisk bronkitis
En 58-årig mand (ikke-ryger) med hjertestop bliver akut intuberet under genoplivningsproceduren. Ved
intubationen er der aspiration af ventrikelindhold. I løbet af de følgende to uger udvikler han hoste og
får feber med 38°C. Thoraxrøntgen viser 4 cm. forandring med væskespejl. Hvad er den mest
sandsynlige diagnose?
a. Planocellulært karcinom
b. Bronkieektasi
*c. Absces
d. Emfysem med cyste
e. Kronisk bronkitis
Kvinde, 60 år, ikke-ryger. For 12 år siden opereret for mammacancer. I øvrigt rask. Billeddiagnostisk er
der konstateret to PET-positive noduli, henholdsvis 10 mm i højre overlap og 15 mm i venstre underlap.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
a. Metastaser
b. Sarkoidose
c. Bilateral pneumoni
d. Infarkter
e. Småcellet lungekarcinom
Kvinde, 60 år, ikke-ryger. For 12 år siden opereret for mammacancer. I øvrigt rask. Billeddiagnostisk er
der konstateret to PET-positive noduli, henholdsvis 10 mm i højre overlap og 15 mm i venstre underlap.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
*a. Metastaser
b. Sarkoidose
c. Bilateral pneumoni
d. Infarkter
e. Småcellet lungekarcinom
En 65-årig mand har KOL, men synes han har svært ved at få vejret og er begyndt at hoste mere end
han plejer. CT-skanning viser 7 cm tumor voksende ind i mediastinum, og der er også
malignitetssuspekte lymfeknuder på op til et par cm. På PET-CT-skanning er der mistanke om
levermetastaser. Blodprøver viser normal hæmatologi, S-Na på 125 mmol/L (nedre normalniveau 135
mmol/L), normal ALAT, bilirubin, basisk fosfatase, men LDH er forhøjet til 1200 UI (øvre normal område
205 UI). På mistanke om lungekræft fortages bronkoskopi. Hvilken kræftsygdom er det mest
sandsynlige?
(Obs! Kun ét svar skal være korrekt!)
a. Storcellet neuroendokrint karcinom med spredning til lever
b. Malignt mesotheliom med spredning til lever
c. Adenokarcinom udgået fra lunge med spredning til lever
d. Småcellet lungekarcinom med spredning til lever
e. Planocellulært karcinom udgået fra lunge med spredning til lever
En 65-årig mand har KOL, men synes han har svært ved at få vejret og er begyndt at hoste mere end
han plejer. CT-skanning viser 7 cm tumor voksende ind i mediastinum, og der er også
malignitetssuspekte lymfeknuder på op til et par cm. På PET-CT-skanning er der mistanke om
levermetastaser. Blodprøver viser normal hæmatologi, S-Na på 125 mmol/L (nedre normalniveau 135
mmol/L), normal ALAT, bilirubin, basisk fosfatase, men LDH er forhøjet til 1200 UI (øvre normal område
205 UI). På mistanke om lungekræft fortages bronkoskopi. Hvilken kræftsygdom er det mest
sandsynlige?
(Obs! Kun ét svar skal være korrekt!)
a. Storcellet neuroendokrint karcinom med spredning til lever
b. Malignt mesotheliom med spredning til lever
c. Adenokarcinom udgået fra lunge med spredning til lever
*d. Småcellet lungekarcinom med spredning til lever
e. Planocellulært karcinom udgået fra lunge med spredning til lever
En 65-årig kvinde, aldrig ryger, har fået påvist en 5 cm central tumor i højre lunge med malignt
udseende lymfeknuder i mediastinum ved CT-skanning af thorax og øvre abdomen. Der er ikke fundet
tegn på spredning til andre steder. Kvinden er i god form uden væsentlige symptomer. Alle blodprøver
er alle normale. Bronkoskopi viser TTF1 positiv kræft. Hvilken kræftsygdom fejler kvinden fejler?
(Obs! Kun ét svar skal være korrekt!)
a. Adenokarcinom udgået fra lunge
b. Småcellet lungekræft
c. Storcellet neuroendokrint karcinom
d. Planocellulært karcinom.
e. Adenokarcinom udgået fra tyreodea
En 65-årig kvinde, aldrig ryger, har fået påvist en 5 cm central tumor i højre lunge med malignt
udseende lymfeknuder i mediastinum ved CT-skanning af thorax og øvre abdomen. Der er ikke fundet
tegn på spredning til andre steder. Kvinden er i god form uden væsentlige symptomer. Alle blodprøver
er alle normale. Bronkoskopi viser TTF1 positiv kræft. Hvilken kræftsygdom fejler kvinden fejler?
(Obs! Kun ét svar skal være korrekt!)
*a. Adenokarcinom udgået fra lunge
b. Småcellet lungekræft
c. Storcellet neuroendokrint karcinom
d. Planocellulært karcinom.
e. Adenokarcinom udgået fra tyreodea
En 63-årig mand har fået konstateret en ret stor tumor i højre lunge. Det viser sig at være småcellet
lungekræft med spredning mediastinum og til leveren ved PET-CT-skanning. Han er i god form og
mærker egentlig ikke meget til sygdommen. Hvilken behandling kan manden tilbydes og hvad kan man
realistisk set opnå med behandlingen?
a. Manden bør have kemoterapi med helbredende sigte. Da manden er i god form og kemoterapi ved
småcellet lungekræft er uhyre effektivt, vil det være realistisk at helbrede patienten selv når der er
levermetastaser
b. Manden bør have kemoterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlængende og livsforbedrende
sigte. Selvom kemoterapi ofte har betydelig effekt, er helbredelse yderst sjældent
c. Med en højresidig lungekræft er manden i fare for at udvikle vena cava superior syndrom, og da
kemoterapi kun har beskeden virkning ved småcellede kræftformer, begrænses behandlingen til
strålebehandling mod tumoren i lungen og mediastinum
d. Sygdommen er blevet ret stor uden at påvirke manden væsentligt så kræftsygdommen må være
langsomt voksende. Kemoterapi til langsomt voksende kræftsygdomme har meget begrænset
virkning og det bedste vil derfor være at vente med at behandle med fx stråler til manden har flere
gener af sygdommen
e. Kemoterapi er uden virkning og bivirkningerne er uforenelige med livskvalitet, men siden ca. 2003
har tablet-behandling med tyrosinkinasehæmmere som fx Iressa og Tarceva fuldstændigt ændret
mulighederne for helbredelse, og tilbydes derfor nu rutinemæssigt til patienter med småcellet
lungekræft med netop helbredelse som formål
En 63-årig mand har fået konstateret en ret stor tumor i højre lunge. Det viser sig at være småcellet
lungekræft med spredning mediastinum og til leveren ved PET-CT-skanning. Han er i god form og
mærker egentlig ikke meget til sygdommen. Hvilken behandling kan manden tilbydes og hvad kan man
realistisk set opnå med behandlingen?
a. Manden bør have kemoterapi med helbredende sigte. Da manden er i god form og kemoterapi ved
småcellet lungekræft er uhyre effektivt, vil det være realistisk at helbrede patienten selv når der er
levermetastaser
*b. Manden bør have kemoterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlængende og livsforbedrende
sigte. Selvom kemoterapi ofte har betydelig effekt, er helbredelse yderst sjældent
c. Med en højresidig lungekræft er manden i fare for at udvikle vena cava superior syndrom, og da
kemoterapi kun har beskeden virkning ved småcellede kræftformer, begrænses behandlingen til
strålebehandling mod tumoren i lungen og mediastinum
d. Sygdommen er blevet ret stor uden at påvirke manden væsentligt så kræftsygdommen må være
langsomt voksende. Kemoterapi til langsomt voksende kræftsygdomme har meget begrænset
virkning og det bedste vil derfor være at vente med at behandle med fx stråler til manden har flere
gener af sygdommen
e. Kemoterapi er uden virkning og bivirkningerne er uforenelige med livskvalitet, men siden ca. 2003
har tablet-behandling med tyrosinkinasehæmmere som fx Iressa og Tarceva fuldstændigt ændret
mulighederne for helbredelse, og tilbydes derfor nu rutinemæssigt til patienter med småcellet
lungekræft med netop helbredelse som formål
En 53-årig kvinde har fået foretaget CT-skanning som viser 5 cm tumor og mediastinum findes uden
forstørrede lymfeknuder. Der er ikke pleuravæske og der er ikke tegn på spredning til den anden lunge,
lever eller binyre. Blodprøverne er normale. Kvinden har en lungefunktion med FEV1 på 2,5 l/min (75 %
af normalværdien). Bronkoskopi viser adenokarcinom og ved EBUS kan der ikke påvises spredning til
lymfeknude i mediastinum. Hvilken behandling kan kvinden tilbydes, og hvad kan man realistisk set
opnå med behandlingen?
a. Kvinden har ikke-småcellet lungekræft med begrænset sygdom, og bør tilbydes kemoterapi med
kurativt sigte suppleret med strålebehandling mod det primære tumorområde og mod kraniet for
at forebygge optræden af hjernemetastaser
b. Kvinden har ikke-småcellet lungekræft og bør tilbydes operation. Efterfølgende skal hun
formentlig tilbydes adjuverende kemoterapi for at undgå tilbagefald. Målet er helbredelse
c. Kvinden har småcellet lungekræft med begrænset sygdom, og bør tilbydes kemoterapi med
kurativt sigte suppleret med strålebehandling mod det primære tumorområde og mod kraniet for
at forebygge optræden af hjernemetastaser
d. Kvinden bør tilbydes kemoterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlængende og livsforbedrende
sigte. Selvom kemoterapi ofte har betydelig effekt i starten, er helbredelse yderst sjældent
e. Kvinden skal tilbydes multimodal behandling med præoperativ kemoterapi for at opnå skrumpning
af tumoren fulgt op af enten kirurgisk fjernelse af lungetumoren sammen med de syge lymfeknuder
i mediastinum eller af kurativt anlagt strålebehandling mod de samme områder. Målet er begge
situationer helbredelse
En 53-årig kvinde har fået foretaget CT-skanning som viser 5 cm tumor og mediastinum findes uden
forstørrede lymfeknuder. Der er ikke pleuravæske og der er ikke tegn på spredning til den anden lunge,
lever eller binyre. Blodprøverne er normale. Kvinden har en lungefunktion med FEV1 på 2,5 l/min (75 %
af normalværdien). Bronkoskopi viser adenokarcinom og ved EBUS kan der ikke påvises spredning til
lymfeknude i mediastinum. Hvilken behandling kan kvinden tilbydes, og hvad kan man realistisk set
opnå med behandlingen?
a. Kvinden har ikke-småcellet lungekræft med begrænset sygdom, og bør tilbydes kemoterapi med
kurativt sigte suppleret med strålebehandling mod det primære tumorområde og mod kraniet for
at forebygge optræden af hjernemetastaser
*b. Kvinden har ikke-småcellet lungekræft og bør tilbydes operation. Efterfølgende skal hun
formentlig tilbydes adjuverende kemoterapi for at undgå tilbagefald. Målet er helbredelse
c. Kvinden har småcellet lungekræft med begrænset sygdom, og bør tilbydes kemoterapi med
kurativt sigte suppleret med strålebehandling mod det primære tumorområde og mod kraniet for
at forebygge optræden af hjernemetastaser
d. Kvinden bør tilbydes kemoterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlængende og livsforbedrende
sigte. Selvom kemoterapi ofte har betydelig effekt i starten, er helbredelse yderst sjældent
e. Kvinden skal tilbydes multimodal behandling med præoperativ kemoterapi for at opnå skrumpning
af tumoren fulgt op af enten kirurgisk fjernelse af lungetumoren sammen med de syge lymfeknuder
i mediastinum eller af kurativt anlagt strålebehandling mod de samme områder. Målet er begge
situationer helbredelse
En 70-årig kvinde har på CT-skanning som viser 6 cm tumor og mediastinum findes med forstørrede
lymfeknuder. PET-CT-skanning viser levermetastase. Blodprøverne er normale. Kvinden har en
lungefunktion med FEV1 på 2,5 l/min (75 % af normalværdien). Bronkoskopi viser adenokarcinom og
det findes også i biopsi fra en af forandringerne i leveren. Hvilken behandling kan kvinden tilbydes?
Tumor er TTF1 positiv, er ikke muteret mht. EGFR og ALK. PD-L1 <1 %.
a. Kvinden har ikke-småcellet lungekræft og bør tilbydes kemoterapi med pallierende sigte
b. Kvinden har ikke-småcellet lungekræft med en relativ lille lungetumor og bør derfor tilbydes
stereotaktisk strålebehandling mod lungetumoren kombineret med operativ fjernelse den
biopsiverificerede metastase i leveren. Chancen for helbredelse er ca. 50 %
c. Kvinden har småcellet lungekræft med begrænset sygdom, og bør tilbydes kemoterapi med
kurativt sigte suppleret med strålebehandling mod det primære tumorområde og mod kraniet for
at forebygge optræden af hjernemetastaser
d. Kvinden skal tilbydes multimodal behandling med præoperativ kemoterapi for at opnå skrumpning
af tumoren fulgt op af enten kirurgisk fjernelse af lungetumoren sammen med de syge lymfeknuder
i mediastinum og den biopsiverificerede metastase i leveren
e. Kvinden skal tilbydes immunterapi
En 70-årig kvinde har på CT-skanning som viser 6 cm tumor og mediastinum findes med forstørrede
lymfeknuder. PET-CT-skanning viser levermetastase. Blodprøverne er normale. Kvinden har en
lungefunktion med FEV1 på 2,5 l/min (75 % af normalværdien). Bronkoskopi viser adenokarcinom og
det findes også i biopsi fra en af forandringerne i leveren. Hvilken behandling kan kvinden tilbydes?
Tumor er TTF1 positiv, er ikke muteret mht. EGFR og ALK. PD-L1 <1 %.
*a. Kvinden har ikke-småcellet lungekræft og bør tilbydes kemoterapi med pallierende sigte
b. Kvinden har ikke-småcellet lungekræft med en relativ lille lungetumor og bør derfor tilbydes
stereotaktisk strålebehandling mod lungetumoren kombineret med operativ fjernelse den
biopsiverificerede metastase i leveren. Chancen for helbredelse er ca. 50 %
c. Kvinden har småcellet lungekræft med begrænset sygdom, og bør tilbydes kemoterapi med
kurativt sigte suppleret med strålebehandling mod det primære tumorområde og mod kraniet for
at forebygge optræden af hjernemetastaser
d. Kvinden skal tilbydes multimodal behandling med præoperativ kemoterapi for at opnå skrumpning
af tumoren fulgt op af enten kirurgisk fjernelse af lungetumoren sammen med de syge lymfeknuder
i mediastinum og den biopsiverificerede metastase i leveren
e. Kvinden skal tilbydes immunterapi
En 59-årig kvinde, der har røget siden ungdommen, har tabt sig 8 kg på 1½ måned, og er noget
medtaget, og må fx hvile sig flere gange i løbet af dagen. CT-skanning viser en 6 cm tumor og i
mediastinum findes med forstørrede lymfeknuder. Der er ikke pleuravæske og der er ikke tegn på
spredning til den anden lunge, men der er metastaser i leveren på PET-CT. Blodprøverne viser
forhøjede levertal og forhøjet CRP på 150. Bronkoskopi viser adenokarcinom og som også findes i biopsi
fra en af forandringerne i leveren. Kvindens tilstand forværres under udredningen og hun er nu
sengeliggende det meste af tiden, og må have hjælp til personlig hygiejne. Der er tilstødt feber som
behandles med penicillin. Hvilken behandling kan kvinden tilbydes, og hvad kan man realistisk set opnå
med behandlingen?
a. Kvinden har en småcellet lungekræft. Kemoterapi har ved den sygdom en overordentlig god effekt
også selv om hun er i dårlig form. Hun bør derfor hurtigst muligt starte kemoterapi med pallierende
sigte, dvs. livsforlængende og livsforbedrende sigte. Helbredelse ses sjældent
b. Kvinden har en aggressiv ikke-småcellet lungekræft at dømme efter sygehistorien. Hun bør hurtigst
muligt starte kemoterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlængende og livsforbedrende sigte.
Helbredelse ses sjældent
c. Kvinden har en udbredt ikke-småcellet lungekræft at dømme efter sygehistorien. Hun er i meget
dårlig form og vil ikke have gavn af kemoterapi. Behandlingen indskrænkes til behandling af
konkrete symptomer. Prognosen er på selv kort sigt ringe
d. Kvinden har fået påvist adenokarcinom, og da denne histologiske type ikke er knyttet til rygning, er
det mest sandsynligt at hun lider af brystkræft med spredning til lunge og lever. Der skal foretages
bilateral mammografi, og hun skal tilbydes anti-hormonel behandling da det meste brystkræft er
følsomt for den slags behandling, og det samtidigt er en meget mild behandling som kan gives til
personer i dårlig form
e. Kvinden har fået påvist adenokarcinom, og da denne histologiske type ikke er knyttet til rygning, og
da der er metastaser til leveren, kan det ikke udelukkes at hun lider af tarmkræft med spredning til
lever og lunge. Der skal foretages derfor foretages koloskopi. Behandlingen afhænger af svaret på
den og kan ikke afgøres på nuværende tidspunkt
En 59-årig kvinde, der har røget siden ungdommen, har tabt sig 8 kg på 1½ måned, og er noget
medtaget, og må fx hvile sig flere gange i løbet af dagen. CT-skanning viser en 6 cm tumor og i
mediastinum findes med forstørrede lymfeknuder. Der er ikke pleuravæske og der er ikke tegn på
spredning til den anden lunge, men der er metastaser i leveren på PET-CT. Blodprøverne viser
forhøjede levertal og forhøjet CRP på 150. Bronkoskopi viser adenokarcinom og som også findes i biopsi
fra en af forandringerne i leveren. Kvindens tilstand forværres under udredningen og hun er nu
sengeliggende det meste af tiden, og må have hjælp til personlig hygiejne. Der er tilstødt feber som
behandles med penicillin. Hvilken behandling kan kvinden tilbydes, og hvad kan man realistisk set opnå
med behandlingen?
a. Kvinden har en småcellet lungekræft. Kemoterapi har ved den sygdom en overordentlig god effekt
også selv om hun er i dårlig form. Hun bør derfor hurtigst muligt starte kemoterapi med pallierende
sigte, dvs. livsforlængende og livsforbedrende sigte. Helbredelse ses sjældent
b. Kvinden har en aggressiv ikke-småcellet lungekræft at dømme efter sygehistorien. Hun bør hurtigst
muligt starte kemoterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlængende og livsforbedrende sigte.
Helbredelse ses sjældent
*c. Kvinden har en udbredt ikke-småcellet lungekræft at dømme efter sygehistorien. Hun er i meget
dårlig form og vil ikke have gavn af kemoterapi. Behandlingen indskrænkes til behandling af
konkrete symptomer. Prognosen er på selv kort sigt ringe
d. Kvinden har fået påvist adenokarcinom, og da denne histologiske type ikke er knyttet til rygning, er
det mest sandsynligt at hun lider af brystkræft med spredning til lunge og lever. Der skal foretages
bilateral mammografi, og hun skal tilbydes anti-hormonel behandling da det meste brystkræft er
følsomt for den slags behandling, og det samtidigt er en meget mild behandling som kan gives til
personer i dårlig form
e. Kvinden har fået påvist adenokarcinom, og da denne histologiske type ikke er knyttet til rygning, og
da der er metastaser til leveren, kan det ikke udelukkes at hun lider af tarmkræft med spredning til
lever og lunge. Der skal foretages derfor foretages koloskopi. Behandlingen afhænger af svaret på
den og kan ikke afgøres på nuværende tidspunkt
En 73-årig kvinde har røget siden ungdommen, og har med kronisk obstruktiv lungesygdom. Hun har
fået påvist en knude perifert i venstre lunge på røntgen af thorax. Ved objektiv undersøgelse er normal
st.p., og mammae er uden palpaple tumorer. Der er foretaget CT-skanning som viser 3 cm tumor og
mediastinum er uden forstørrede lymfeknuder. PET-CT-skanning viser ikke spredning til andre organer.
Blodprøverne er normale. Lungefunktionsundersøgelse viser FEV1 0,77 (37 % af normal) og FVC på 1,39
(48%). DLCO er 33 %. Regional lungefunktionsundersøgelse viser ligelig fordeling i begge lunger.
Nålebiopsi har vist TFF1 positivt adenokarcinom. Kvindens aktivitetsniveau er præget af den ringe
lungefunktion og hun kan ikke klare noget større husligt derhjemme, men klarer sig med hjemmehjælp
hver 14 dag.
a. Kvinden har ikke-småcellet lungekræft og bør tilbydes kemoterapi med pallierende sigte, dvs.
livsforlængende og livsforbedrende sigte. Helbredelse ses yderst sjældent
b. Kvinden har ikke-småcellet lungekræft. Da hun ikke har gener af sin lungekræft, ses tiden an. Hvis
hun får symptomer, vil lindrende strålebehandling kunne komme på tale
c. Kvinden kan tilbydes stereotaktisk strålebehandling selv om hendes lungefunktion er dårlig.
Formålet er helbredelse
d. Kvinden skal tilbydes multimodal behandling med præoperativ kemoterapi for at opnå skrumpning
af tumoren i lungen fulgt op af kirurgisk fjernelse af den syge lungelap og strålebehandling af
tumorlejet og mediastinum. Chancen for helbredelse er ca. 50 %
e. Kvinden har fået påvist adenokarcinom. Da brystkræft er klart den hyppigste kræftsygdom hos
kvinder, er det mest sandsynligt at hun lider af brystkræft, selv med normalt palpationsfund af
mammae. Da man sjældent kan være sikker på udgangspunktet ud fra biopsien, skal derfor helt
sikkert foretages bilateral mammografi hos kvinden, og hun skal tilbydes anti-hormonel behandling,
kemoterapi og evt. operation af brystet svarende til behandling af brystkræft
En 73-årig kvinde har røget siden ungdommen, og har med kronisk obstruktiv lungesygdom. Hun har
fået påvist en knude perifert i venstre lunge på røntgen af thorax. Ved objektiv undersøgelse er normal
st.p., og mammae er uden palpaple tumorer. Der er foretaget CT-skanning som viser 3 cm tumor og
mediastinum er uden forstørrede lymfeknuder. PET-CT-skanning viser ikke spredning til andre organer.
Blodprøverne er normale. Lungefunktionsundersøgelse viser FEV1 0,77 (37 % af normal) og FVC på 1,39
(48%). DLCO er 33 %. Regional lungefunktionsundersøgelse viser ligelig fordeling i begge lunger.
Nålebiopsi har vist TFF1 positivt adenokarcinom. Kvindens aktivitetsniveau er præget af den ringe
lungefunktion og hun kan ikke klare noget større husligt derhjemme, men klarer sig med hjemmehjælp
hver 14 dag.
a. Kvinden har ikke-småcellet lungekræft og bør tilbydes kemoterapi med pallierende sigte, dvs.
livsforlængende og livsforbedrende sigte. Helbredelse ses yderst sjældent
b. Kvinden har ikke-småcellet lungekræft. Da hun ikke har gener af sin lungekræft, ses tiden an. Hvis
hun får symptomer, vil lindrende strålebehandling kunne komme på tale
*c. Kvinden kan tilbydes stereotaktisk strålebehandling selv om hendes lungefunktion er dårlig.
Formålet er helbredelse
d. Kvinden skal tilbydes multimodal behandling med præoperativ kemoterapi for at opnå skrumpning
af tumoren i lungen fulgt op af kirurgisk fjernelse af den syge lungelap og strålebehandling af
tumorlejet og mediastinum. Chancen for helbredelse er ca. 50 %
e. Kvinden har fået påvist adenokarcinom. Da brystkræft er klart den hyppigste kræftsygdom hos
kvinder, er det mest sandsynligt at hun lider af brystkræft, selv med normalt palpationsfund af
mammae. Da man sjældent kan være sikker på udgangspunktet ud fra biopsien, skal derfor helt
sikkert foretages bilateral mammografi hos kvinden, og hun skal tilbydes anti-hormonel behandling,
kemoterapi og evt. operation af brystet svarende til behandling af brystkræft
Hvad er den hyppigste årsag til samfundserhvervet pneumoni hos immunkompetente voksne?
(Obs! Kun ét svar skal være korrekt!)
a. Hæmophilus influenza
b. Legionella pneumophila
c. Pneumokokker
d. Mycoplasma pneumonia
e. Influenzavirus
Hvad er den hyppigste årsag til samfundserhvervet pneumoni hos immunkompetente voksne?
(Obs! Kun ét svar skal være korrekt!)
a. Hæmophilus influenza
b. Legionella pneumophila
*c. Pneumokokker
d. Mycoplasma pneumonia
e. Influenzavirus
Hvilken af disse mikroorganismer identificeres ikke ved almindelig dyrkning af luftvejssekret?
(Obs! Kun ét svar skal være korrekt!)
a. Staphylococcus aureus
b. Moraxella catarrhalis
c. Hæmophilus influenza
d. Legionella pneumophila
e. Streptococcus pneumoniae
Hvilken af disse mikroorganismer identificeres ikke ved almindelig dyrkning af luftvejssekret?
(Obs! Kun ét svar skal være korrekt!)
a. Staphylococcus aureus
b. Moraxella catarrhalis
c. Hæmophilus influenza
*d. Legionella pneumophila
e. Streptococcus pneumoniae
Hvilket udsagn er rigtigt: For at lave en god flowvolumen kurve på spirometri skal:
a. Patienten kunne forstå og gennemføre en instruktion
b. Patienten skal gentage undersøgelsen mindst tre gange og der må højst være 5 % forskel på
kurverne for at de er valide
c. Patient skal mindst kunne puste ud i 6 sekunder for at opfylde ATS/ERS-kriterier
d. Patienten skal afslutte med en god indånding
e. Alle ovennævnte
Hvilket udsagn er rigtigt: For at lave en god flowvolumen kurve på spirometri skal:
a. Patienten kunne forstå og gennemføre en instruktion
b. Patienten skal gentage undersøgelsen mindst tre gange og der må højst være 5 % forskel på
kurverne for at de er valide
c. Patient skal mindst kunne puste ud i 6 sekunder for at opfylde ATS/ERS-kriterier
d. Patienten skal afslutte med en god indånding
*e. Alle ovennævnte
Inflammation fra luftvejene er karakteristiske for lungesygdomme. Hvad er den mest anvendte metode
til vurdering af dette?
a. Sputumprøver fra luftvejene
b. Bronkoskopi undersøgelse med BAL (bronkioalveolær lavage)
c. Blodanalyser (leukocytter og differentialtælling)
d. NO målinger
e. Måling af serum tryptase
Inflammation fra luftvejene er karakteristiske for lungesygdomme. Hvad er den mest anvendte metode
til vurdering af dette?
a. Sputumprøver fra luftvejene
b. Bronkoskopi undersøgelse med BAL (bronkioalveolær lavage)
c. Blodanalyser (leukocytter og differentialtælling)
*d. NO målinger
e. Måling af serum tryptase
En 55-årig mand henvender sig til egen læge med åndenød og morgenhoste, som har stået på gennem
3 måneder. Pt. er ryger, tidligere kun diagnosticeret med hypertension. Patienten kommer gående ind,
har ingen smerteklager, og fremstår med god almen tilstand. Hvilke 2 undersøgelser vil du prioritere
som primære tiltag?
a. Foretage CRP måling og foretage spirometri undersøgelse
b. Foretage CRP og sende ekspektorat til D+R
c. Foretage EKG samt blodprøver (hb, leukocytter, væsketal og CRP)
d. Foretage EKG og spirometri undersøgelse
e. Sende patienten til røntgen af thorax samt foretage spirometri undersøgelse
En 55-årig mand henvender sig til egen læge med åndenød og morgenhoste, som har stået på gennem
3 måneder. Pt. er ryger, tidligere kun diagnosticeret med hypertension. Patienten kommer gående ind,
har ingen smerteklager, og fremstår med god almen tilstand. Hvilke 2 undersøgelser vil du prioritere
som primære tiltag?
a. Foretage CRP måling og foretage spirometri undersøgelse
b. Foretage CRP og sende ekspektorat til D+R
c. Foretage EKG samt blodprøver (hb, leukocytter, væsketal og CRP)
d. Foretage EKG og spirometri undersøgelse
*e. Sende patienten til røntgen af thorax samt foretage spirometri undersøgelse
Hvilket udsagn er forkert vedrørende spirometri?
a. En 65-årig mand FEV1 på 1,5 L og FVC på 2,5 L har en obstruktiv nedsat lungefunktion
b. En spirometri kan aldrig stå alene
c. Når FEV1 % er 36 og FVC % er på 75 % af forventet er lungefunktionen både obstruktiv og
restriktiv nedsat
d. FVC er den vitale parameter ved IPF
e. FEV1 er den vitale parameter ved KOL
Hvilket udsagn er forkert vedrørende spirometri?
a. En 65-årig mand FEV1 på 1,5 L og FVC på 2,5 L har en obstruktiv nedsat lungefunktion
b. En spirometri kan aldrig stå alene
*c. Når FEV1 % er 36 og FVC % er på 75 % af forventet er lungefunktionen både obstruktiv og
restriktiv nedsat
d. FVC er den vitale parameter ved IPF
e. FEV1 er den vitale parameter ved KOL
Hvilke udsagn om behandling og fremtid er forkert til en yngre kvinde med svær allergisk astma med
høfeber?
a. Træning vil forværre astma
b. Ved valg af erhverv skal hun undgå kemikalier og støv eksponering
c. Hjørnesten i den medicinske forebyggende behandling er inhalationssteroid og nasalsteroid i
pollensæson
d. Forkølelser kan forværre astma
e. Målet med astmabehandling er at hun skal kunne have få symptomer i hverdagen og kunne
reagere på symptomer i tide
Hvilke udsagn om behandling og fremtid er forkert til en yngre kvinde med svær allergisk astma med
høfeber?
*a. Træning vil forværre astma
b. Ved valg af erhverv skal hun undgå kemikalier og støv eksponering
c. Hjørnesten i den medicinske forebyggende behandling er inhalationssteroid og nasalsteroid i
pollensæson
d. Forkølelser kan forværre astma
e. Målet med astmabehandling er at hun skal kunne have få symptomer i hverdagen og kunne
reagere på symptomer i tide
En 30-årig rask kvinde har været eksponeret for Tuberkulose via sit arbejde som sygeplejerske. Hvilket
udsagn er rigtigt?
a. Der er ingen bekymring da sandsynligheden for smitte er usandsynlig
b. Hun skal undersøges umiddelbart med mantoux test efter eksponering for at se om hun er smittet
c. Alle som er eksponeret skal have forebyggende medicinsk behandling som er isoniazid med
pyridoxin i seks måneder
d. Hun vil blive indkaldt til mantoux test efter tre måneder og den vil afgøre om hun er blevet
smittet. Ved smitte tilbydes der forebyggende behandling i seks måneder eller opfølgning med
røntgen undersøgelser
e. Der er ingen opfølgning, men hun skal henvende sig til egen læge hvis hun mod forventning skulle
få symptomer
En 30-årig rask kvinde har været eksponeret for Tuberkulose via sit arbejde som sygeplejerske. Hvilket
udsagn er rigtigt?
a. Der er ingen bekymring da sandsynligheden for smitte er usandsynlig
b. Hun skal undersøges umiddelbart med mantoux test efter eksponering for at se om hun er smittet
c. Alle som er eksponeret skal have forebyggende medicinsk behandling som er isoniazid med
pyridoxin i seks måneder
*d. Hun vil blive indkaldt til mantoux test efter tre måneder og den vil afgøre om hun er blevet
smittet. Ved smitte tilbydes der forebyggende behandling i seks måneder eller opfølgning med
røntgen undersøgelser
e. Der er ingen opfølgning, men hun skal henvende sig til egen læge hvis hun mod forventning skulle
få symptomer
En 60-årig mand henvises til ambulant udredning pga. apikale infiltrater bilateralt på røntgen af thorax.
(Han fortæller, at han gennem de seneste uger har haft nattesved, vægttab, hoste med ekspektoration
dog uden hæmoptyser. Pt. har været ude og rejse med sit arbejde både i Italien, Spanien og flere lande
i Sydamerika de seneste år. Pt. er ryger og har 35 pakkeår.) Der bliver foretaget bronkoskopi som er
makroskopisk normal, men der kommer samme eftermiddag svar på direkte mikroskopi viser syre og
alkoholfaste stave. Hvad gør du så?
a. Pt. har formentlig en bilat. Pneumoni og skal i gang med bredspektret antibiotika behandling
b. Pt. har tuberkulose og skal indkaldes til opstart med anti-tuberkuløs behandling
c. Pt. bør være isoleret i eget hjem og anvende mundbind hvis han går ud
d. Det får ingen konsekvenser nu da man bør afvente endelige svar
e. Både B og C er rigtige
En 60-årig mand henvises til ambulant udredning pga. apikale infiltrater bilateralt på røntgen af thorax.
(Han fortæller, at han gennem de seneste uger har haft nattesved, vægttab, hoste med ekspektoration
dog uden hæmoptyser. Pt. har været ude og rejse med sit arbejde både i Italien, Spanien og flere lande
i Sydamerika de seneste år. Pt. er ryger og har 35 pakkeår.) Der bliver foretaget bronkoskopi som er
makroskopisk normal, men der kommer samme eftermiddag svar på direkte mikroskopi viser syre og
alkoholfaste stave. Hvad gør du så?
a. Pt. har formentlig en bilat. Pneumoni og skal i gang med bredspektret antibiotika behandling
b. Pt. har tuberkulose og skal indkaldes til opstart med anti-tuberkuløs behandling
c. Pt. bør være isoleret i eget hjem og anvende mundbind hvis han går ud
d. Det får ingen konsekvenser nu da man bør afvente endelige svar
*e. Både B og C er rigtige
Hvilken patient med KOL opfylder kriterierne for overvejelse af lungetransplantation?
a. 70-årig mand med svær KOL og FEV1 på 26 %. Patienten har ingen kendte komorbiditeter eller
behov for iltbehandling
b. 55-årig kvinde med svær FEV1 på 20 %, MRC 4, komorbitet med osteoporose og fortsat
tobaksforbrug 1 cigaret dagligt, men er i motiveret for ophør. Har hjemmeilt 1 l /min, men formår
at adskille ilt og ild
c. 58-årig mand med svær KOL og FEV1 på 35 %, hjemmeilt 1 l /min og ingen kendte
komorbiditeter. Tobaksophør for 4 år siden
d. 55-årig kvinde med svær FEV1 på 20 %, MRC 4, komorbitet med osteoporose og vertebral
sammenfald. Hjemmeilt og ophørt med tobak for 2 år siden
e. 45-årig mand med mangeårig misbrug, FEV1 20 %, fortsat ryger
Hvilken patient med KOL opfylder kriterierne for overvejelse af lungetransplantation?
a. 70-årig mand med svær KOL og FEV1 på 26 %. Patienten har ingen kendte komorbiditeter eller
behov for iltbehandling
b. 55-årig kvinde med svær FEV1 på 20 %, MRC 4, komorbitet med osteoporose og fortsat
tobaksforbrug 1 cigaret dagligt, men er i motiveret for ophør. Har hjemmeilt 1 l /min, men formår
at adskille ilt og ild
*c. 58-årig mand med svær KOL og FEV1 på 35 %, hjemmeilt 1 l /min og ingen kendte
komorbiditeter. Tobaksophør for 4 år siden
d. 55-årig kvinde med svær FEV1 på 20 %, MRC 4, komorbitet med osteoporose og vertebral
sammenfald. Hjemmeilt og ophørt med tobak for 2 år siden
e. 45-årig mand med mangeårig misbrug, FEV1 20 %, fortsat ryger
Tuberkulose er et stort globalt sundhedsproblem og igennem de seneste årtier har adskillige faktorer
været af betydning for stigende mortalitet og morbiditet relateret til tuberkuloseinfektion. Hvilken
faktor har formentlig været den mest betydende?
(Obs! Kun ét svar skal være korrekt!)
a. Stigende forekomst af diabetes i perioden der øger reaktiveringsrisiko
b. Dårligere ernæring i perioden nedsætter immunforsvaret mod tuberkulose
c. Stigning i antallet af rygere giver større modtagelighed for tuberkulose
d. Mere global rejseaktivitet der øger spredningen af tuberkulose
e. Stigende antal Hiv-smittede og co-infektion med HIV øger risikoen for at reaktivere tuberkulose
Tuberkulose er et stort globalt sundhedsproblem og igennem de seneste årtier har adskillige faktorer
været af betydning for stigende mortalitet og morbiditet relateret til tuberkuloseinfektion. Hvilken
faktor har formentlig været den mest betydende?
(Obs! Kun ét svar skal være korrekt!)
a. Stigende forekomst af diabetes i perioden der øger reaktiveringsrisiko
b. Dårligere ernæring i perioden nedsætter immunforsvaret mod tuberkulose
c. Stigning i antallet af rygere giver større modtagelighed for tuberkulose
d. Mere global rejseaktivitet der øger spredningen af tuberkulose
*e. Stigende antal Hiv-smittede og co-infektion med HIV øger risikoen for at reaktivere tuberkulose
35-årig dansk mand henvender sig til FAM med tør hoste og feber gennem 3 uger. Han ryger 1 pakke
cigaretter om dagen. Han drikker 7-10 øl dagligt. Ved objektiv undersøgelse finder du patienten
subfebril og dyspnøisk. Du finder ascites og palperer en udfyldning i venstre lyske. På røntgen af thorax
findes der i højre lunge en stor proces apikalt og et pleuraeksudat. Hvilken af følgende undersøgelser er
vigtigst at få tillagt til de almindelige undersøgelser af både luftvejssekret, og evt. udtømt pleura og
acitesvæske?
(Obs! Kun ét svar skal være korrekt!)
a. Quantiferon test
b. Serologi for Hepatitis B og C
c. Mikroskopi, PCR og dyrkning for Mycobacterium tuberculosis
d. Flurocensmikroskopi og PCR for Pneumocyster
e. Mikroskopi og dyrkning for Aspergillus
35-årig dansk mand henvender sig til FAM med tør hoste og feber gennem 3 uger. Han ryger 1 pakke
cigaretter om dagen. Han drikker 7-10 øl dagligt. Ved objektiv undersøgelse finder du patienten
subfebril og dyspnøisk. Du finder ascites og palperer en udfyldning i venstre lyske. På røntgen af thorax
findes der i højre lunge en stor proces apikalt og et pleuraeksudat. Hvilken af følgende undersøgelser er
vigtigst at få tillagt til de almindelige undersøgelser af både luftvejssekret, og evt. udtømt pleura og
acitesvæske?
(Obs! Kun ét svar skal være korrekt!)
a. Quantiferon test
b. Serologi for Hepatitis B og C
*c. Mikroskopi, PCR og dyrkning for Mycobacterium tuberculosis
d. Flurocensmikroskopi og PCR for Pneumocyster
e. Mikroskopi og dyrkning for Aspergillus
Arbejdsbetingede astmatilfælde er:
a. Altid baseret på en IgE-medieret patomekanisme
b. Langt overvejende baseret på en IgE-medieret patomekanisme
c. I et lige stort omfang baseret på en IgE-medieret og en non-immunologisk patomekanisme
d. Langt overvejende baseret på en non-immunologisk patomekanisme
e. Altid baseret på en non-immunologisk patomekanisme
Arbejdsbetingede astmatilfælde er:
a. Altid baseret på en IgE-medieret patomekanisme
*b. Langt overvejende baseret på en IgE-medieret patomekanisme
c. I et lige stort omfang baseret på en IgE-medieret og en non-immunologisk patomekanisme
d. Langt overvejende baseret på en non-immunologisk patomekanisme
e. Altid baseret på en non-immunologisk patomekanisme
En 60-årig patient har efter abdominal-kirurgi fået morfin iv 5+10+5+5+5 mg. Respirationsfrekvensen er
faldet fra 20 til 6. Der gives supplerende ilt 10 l/min via et næsekateter. Der udtages en arteriel
blodprøve. Hvad er det mest sandsynlige måleresultat?
a. Normal pH, normal PaO2, normal PaCO2
b. Øget pH, normal PaO2, øget PaCO2
c. Nedsat pH, nedsat PaO2, nedsat PaCO2
d. Øget pH, nedsat PaO2, nedsat PaCO2
e. Nedsat pH, normal PaO2, øget PaCO2
En 60-årig patient har efter abdominal-kirurgi fået morfin iv 5+10+5+5+5 mg. Respirationsfrekvensen er
faldet fra 20 til 6. Der gives supplerende ilt 10 l/min via et næsekateter. Der udtages en arteriel
blodprøve. Hvad er det mest sandsynlige måleresultat?
a. Normal pH, normal PaO2, normal PaCO2
b. Øget pH, normal PaO2, øget PaCO2
c. Nedsat pH, nedsat PaO2, nedsat PaCO2
d. Øget pH, nedsat PaO2, nedsat PaCO2
*e. Nedsat pH, normal PaO2, øget PaCO2
I lungefysiologi anvendes begrebet funktionel residual kapacitet (FRC).
Ved akut astma øges FRC.
Når FRC øges:
a. Falder lungens compliance
b. Stiger lungens compliance
c. Er lungens compliance uændret
d. FRC er en statisk størrelse, der ikke ændres
e. FRC og compliance er ikke forbundne begreber
I lungefysiologi anvendes begrebet funktionel residual kapacitet (FRC).
Ved akut astma øges FRC.
Når FRC øges:
*a. Falder lungens compliance
b. Stiger lungens compliance
c. Er lungens compliance uændret
d. FRC er en statisk størrelse, der ikke ændres
e. FRC og compliance er ikke forbundne begreber
67-årig mand med progredierende funktionsdyspnø. Tiltagende træt. Tør hoste. Rtg. Thorax med øget
interstitiel lungetegning.
Er i behandling for hypertension og hypercholesterolæmi.
Hvorledes supplerer du udredningen forud for fremmøde i lungemedicinsk ambulatorium?
a. Gentager røntgenbillede af lungerne og måler LFU
b. Bestiller i første omgang ekko og afventer dette
c. Anbefaler pause med Cholesterol medicin og kontrollerer røntgen af thorax
d. Bestiller HRCT, bestiller blodprøver incl. Autoimmunologi og udvidet lungefunktionsundersøgelse
e. Bestiller HRCT, udredningsblodprøver incl. Autoimmunologi og spirometri
67-årig mand med progredierende funktionsdyspnø. Tiltagende træt. Tør hoste. Rtg. Thorax med øget
interstitiel lungetegning.
Er i behandling for hypertension og hypercholesterolæmi.
Hvorledes supplerer du udredningen forud for fremmøde i lungemedicinsk ambulatorium?
a. Gentager røntgenbillede af lungerne og måler LFU
b. Bestiller i første omgang ekko og afventer dette
c. Anbefaler pause med Cholesterol medicin og kontrollerer røntgen af thorax
*d. Bestiller HRCT, bestiller blodprøver incl. Autoimmunologi og udvidet lungefunktionsundersøgelse
e. Bestiller HRCT, udredningsblodprøver incl. Autoimmunologi og spirometri
Nyhenvist 55-årig mand med hoste og enkelte hæmoptyser gennem de sidste 2-3 uger. Røntgen af thorax
påviser infiltrat i højre overlap, hvilket genfindes på CT-scanning og PET-CT. Infiltratet måler 2 cm og ligger
ikke pleuranært.
Der ses flere forstørrede lymfeknuder i mediastinum.
Intet uden for thorax.
Hvorledes vil du primært opnå en diagnose mhp. behandlingstilbud?
a. Ultralydsvejledt biopsi fra infiltratet
b. Thoracoscopisk resektionsbiopsi
c. Bronkoscopi med BAL og EUS
d. Bronkoscopi med børstebiopsier og tangbiopsier
e. Bronkoscopi med biopsier og EBUS
Nyhenvist 55-årig mand med hoste og enkelte hæmoptyser gennem de sidste 2-3 uger. Røntgen af thorax
påviser infiltrat i højre overlap, hvilket genfindes på CT-scanning og PET-CT. Infiltratet måler 2 cm og ligger
ikke pleuranært.
Der ses flere forstørrede lymfeknuder i mediastinum.
Intet uden for thorax.
Hvorledes vil du primært opnå en diagnose mhp. behandlingstilbud?
a. Ultralydsvejledt biopsi fra infiltratet
b. Thoracoscopisk resektionsbiopsi
c. Bronkoscopi med BAL og EUS
d. Bronkoscopi med børstebiopsier og tangbiopsier
*e. Bronkoscopi med biopsier og EBUS
68-årig mand, der har gennemgået cancerudredningsforløb. Har fået påvist adenocarcinom, T2 tumor (4
cm), N0, M0. Er kendt med KOL. Har FEV1 på 50%, DLCO 75%. Er ryger
Hvad kræves yderligere, før vi kan vurdere behandlingstilbud?
a. Supplerende prøvetagning mhp. evt. mutation
b. Supplerende udvidet lungefunktion incl. reversibilitetstest
c. Opstart af inhalationsbehandling mhp. evt. reversibiltet
d. Perfusionsscintigrafi
e. Total rygeophør
68-årig mand, der har gennemgået cancerudredningsforløb. Har fået påvist adenocarcinom, T2 tumor (4
cm), N0, M0. Er kendt med KOL. Har FEV1 på 50%, DLCO 75%. Er ryger
Hvad kræves yderligere, før vi kan vurdere behandlingstilbud?
a. Supplerende prøvetagning mhp. evt. mutation
b. Supplerende udvidet lungefunktion incl. reversibilitetstest
c. Opstart af inhalationsbehandling mhp. evt. reversibiltet
*d. Perfusionsscintigrafi
e. Total rygeophør
Astmapatienter ses både i almen praksis og på sygehuset i Danmark. Hvor mange patienter har egentlig
astma i Danmark?
a. 10.000-50.000
b. 50.000-100.000
c. 100.000-200.000
d. 250.000-350.000
e. Mere end 500.000
Astmapatienter ses både i almen praksis og på sygehuset i Danmark. Hvor mange patienter har egentlig
astma i Danmark?
a. 10.000-50.000
b. 50.000-100.000
c. 100.000-200.000
*d. 250.000-350.000
e. Mere end 500.000
Til lungemedicinsk ambulatorium er henvist en 25-årig kvinde, der har klaget over hoste, åndenød og
pibende vejrtrækning gennem 2-3 måneder. Hun er aldrig ryger.
Hvad vil du gøre?
a. Se det an og give en ny tid om 4 uger
b. Tage et EKG
c. Bestille røntgen af thorax, Hgb og lave en reversibilitetstest eller metacholin-test
d. Bestille CT-thorax, Hgb og udvidet lungefunktion
e. Bestille røntgen af thorax og ekspektorat til dyrkning og resistens samt PCR for tuberkulose og
atypiske mycobakterier
Til lungemedicinsk ambulatorium er henvist en 25-årig kvinde, der har klaget over hoste, åndenød og
pibende vejrtrækning gennem 2-3 måneder. Hun er aldrig ryger.
Hvad vil du gøre?
a. Se det an og give en ny tid om 4 uger
b. Tage et EKG
*c. Bestille røntgen af thorax, Hgb og lave en reversibilitetstest eller metacholin-test
d. Bestille CT-thorax, Hgb og udvidet lungefunktion
e. Bestille røntgen af thorax og ekspektorat til dyrkning og resistens samt PCR for tuberkulose og
atypiske mycobakterier
Den største gruppe patienter som har behov for hjemmeiltsbehandling, er patienter med KOL. Hvad er vist
ved randomiserede studier? Hvilket udsagn er rigtigt?
a. Indikationen for hjemmeilt er PO2 (uden ilttilskud) ≤ 7,3 kPa i stabil og optimalt behandlet
tilstand og bør anvendes mindst 15 timer pr. døgn for at øge overlevelse
b. Pt. får ofte bedret ventilation
c. Iltbehandling hos patienter med pO2 mellem 7,3-8,3 kPa i stabil og optimalt behandlet tilstand og
anvendelse mindst 15 timer pr. døgn, øger også overlevelsen
d. Hjemmeilt tåles af alle patienter
e. Tobaksforbrug er ingen hindring til hjemmeiltsbehandling
Den største gruppe patienter som har behov for hjemmeiltsbehandling, er patienter med KOL. Hvad er vist
ved randomiserede studier? Hvilket udsagn er rigtigt?
*a. Indikationen for hjemmeilt er PO2 (uden ilttilskud) ≤ 7,3 kPa i stabil og optimalt behandlet
tilstand og bør anvendes mindst 15 timer pr. døgn for at øge overlevelse
b. Pt. får ofte bedret ventilation
c. Iltbehandling hos patienter med pO2 mellem 7,3-8,3 kPa i stabil og optimalt behandlet tilstand og
anvendelse mindst 15 timer pr. døgn, øger også overlevelsen
d. Hjemmeilt tåles af alle patienter
e. Tobaksforbrug er ingen hindring til hjemmeiltsbehandling
Hvad er typisk for lungefunktionsfund (udvidet lungefunktion) ved astma?
a. Nedsat FEV1, nedsat eller normal FVC, nedsat FEV1/FVC-ratio, forhøjet TLC og RV, samt nedsat
diffusion
b. Normal eller nedsat FEV1, normal eller nedsat FVC, normal eller nedsat FEV1/FVC-ratio, normal
TLC, normal eller forhøjet RV, samt normal diffusion
c. Nedsat FEV1 og FVC, normal eller forhøjet FEV1/FVC-ratio, nedsat TLC og RV, samt nedsat diffusion
d. Nedsat FEV1 og FVC, nedsat FEV1/FVC-ratio, nedsat TLC og RV, samt nedsat diffusion
e. Ingen af ovenstående
Hvad er typisk for lungefunktionsfund (udvidet lungefunktion) ved astma?
a. Nedsat FEV1, nedsat eller normal FVC, nedsat FEV1/FVC-ratio, forhøjet TLC og RV, samt nedsat
diffusion
*b. Normal eller nedsat FEV1, normal eller nedsat FVC, normal eller nedsat FEV1/FVC-ratio, normal
TLC, normal eller forhøjet RV, samt normal diffusion
c. Nedsat FEV1 og FVC, normal eller forhøjet FEV1/FVC-ratio, nedsat TLC og RV, samt nedsat diffusion
d. Nedsat FEV1 og FVC, nedsat FEV1/FVC-ratio, nedsat TLC og RV, samt nedsat diffusion
e. Ingen af ovenstående
I hvilken situation vil det være nødvendigt med en provokationstest (metacholintest)?
a. Hos alle med astma
b. Hos patienter med nedsat lungefunktion
c. Hos patienter med mistænkt astma, som har mere end 20 % variabilitet på peakflowmålinger
d. Hos patienter med mistænkt astma, som har normal lungefunktion og peakflowmålinger
e. Hos patienter med mistænkt astma, som har mere end 12% og mere end 200 ml ved
reversibitilitetstest
I hvilken situation vil det være nødvendigt med en provokationstest (metacholintest)?
a. Hos alle med astma
b. Hos patienter med nedsat lungefunktion
c. Hos patienter med mistænkt astma, som har mere end 20 % variabilitet på peakflowmålinger
*d. Hos patienter med mistænkt astma, som har normal lungefunktion og peakflowmålinger
e. Hos patienter med mistænkt astma, som har mere end 12% og mere end 200 ml ved
reversibitilitetstest
En patient med kendt KOL indbringes til FAM med forværring i åndenød, hoste, og let trykken for brystet.
Patienten er vågen, har påskyndet respirationsfrekvens og perifer O2-saturation på 88% med 1 l O2 tilskud,
er varm og tør (kredsløbsstabil), og afebril. Hvilken undersøgelse vil være mindst indiceret når du møder
patienten?
a. EKG
b. Røntgen undersøgelse af thorax
c. a-gas analyse
d. Blodprøver med måling af hb, leukocytter, trombocytter, væsketal (Na, K, kreatinin, albumin) CRP,
levertal
e. Lungeperfusion og ventilationsskintigrafi
En patient med kendt KOL indbringes til FAM med forværring i åndenød, hoste, og let trykken for brystet.
Patienten er vågen, har påskyndet respirationsfrekvens og perifer O2-saturation på 88% med 1 l O2 tilskud,
er varm og tør (kredsløbsstabil), og afebril. Hvilken undersøgelse vil være mindst indiceret når du møder
patienten?
a. EKG
b. Røntgen undersøgelse af thorax
c. a-gas analyse
d. Blodprøver med måling af hb, leukocytter, trombocytter, væsketal (Na, K, kreatinin, albumin) CRP,
levertal
*e. Lungeperfusion og ventilationsskintigrafi
Alle familiemedlemmer (5) i en husstand møder ind til miljøopsporing 3 måneder efter at moderen fik
konstateret og startet behandling for lungetuberkulose. To ud af familiemedlemmerne udkom med en
positiv qvantiferontest (IGRA-test). Hvad betyder det?
a. De har TB og bør opstarte anti-tuberkulose behandling med isoniazid, rimactan, myambutol og
pyrazinamid
b. De er skal isoleres i eget hjem da de risikerer at smitte andre med tuberkulose
c. IGRA-testen skelner ikke mellem smitsom og latent TB, men betyder at de2 familiemedlemmer har
smitsom ellert latent TB
d. De to familiemedlemmer med positiv IGRA-test tilbydes enten opfølgning med forebyggende
behandling eller røntgen af thorax og klinisk kontroller.
e. Svarmuligheder c og d er rigtige
Alle familiemedlemmer (5) i en husstand møder ind til miljøopsporing 3 måneder efter at moderen fik
konstateret og startet behandling for lungetuberkulose. To ud af familiemedlemmerne udkom med en
positiv qvantiferontest (IGRA-test). Hvad betyder det?
a. De har TB og bør opstarte anti-tuberkulose behandling med isoniazid, rimactan, myambutol og
pyrazinamid
b. De er skal isoleres i eget hjem da de risikerer at smitte andre med tuberkulose
c. IGRA-testen skelner ikke mellem smitsom og latent TB, men betyder at de2 familiemedlemmer har
smitsom ellert latent TB
d. De to familiemedlemmer med positiv IGRA-test tilbydes enten opfølgning med forebyggende
behandling eller røntgen af thorax og klinisk kontroller.
*e. Svarmuligheder c og d er rigtige
Pt. med kendt KOL, FEV1 målt til 54%, oplever åndenød ved gang og kan ikke følge med andre på samme
alder. Har ikke haft forværringer med behov for prednisolon eller antibiotika det sidste år.
Hvordan vil du kategorisere denne patient med KOL?
a. Grad 1 og GOLD A
b. Grad 2 og GOLD D
c. Grad 2 og GOLD C
d. Grad 2 og GOLD B
e. Grad 3 og GOLD B
Pt. med kendt KOL, FEV1 målt til 54%, oplever åndenød ved gang og kan ikke følge med andre på samme
alder. Har ikke haft forværringer med behov for prednisolon eller antibiotika det sidste år.
Hvordan vil du kategorisere denne patient med KOL?
a. Grad 1 og GOLD A
b. Grad 2 og GOLD D
c. Grad 2 og GOLD C
*d. Grad 2 og GOLD B
e. Grad 3 og GOLD B
Hvorledes vil du tolke nedenstående lungefunktionsundersøgelse incl. Diffusionskapacitet (DLCOc)?
a. Obstruktiv nedsat lungefunktion til 69 % og nedsat diffusionskapacitet til 50 %
b. Normal ventilationskapacitet, FEV1%/FVC: 84. Nedsat diffusionskapacitet til 50 %
c. Ikke obstruktiv nedsat lungefunktion (restriktivt nedsat mønster) og nedsat diffusionskapacitet til 50 %
d. Normale værdier
e. Obstruktiv nedsat lungefunktion, FEV1 69 % af forventet og nedsat diffusionskapacitet til 50 %
Hvorledes vil du tolke nedenstående lungefunktionsundersøgelse incl. Diffusionskapacitet (DLCOc)?
a. Obstruktiv nedsat lungefunktion til 69 % og nedsat diffusionskapacitet til 50 %
b. Normal ventilationskapacitet, FEV1%/FVC: 84. Nedsat diffusionskapacitet til 50 %
*c. Ikke obstruktiv nedsat lungefunktion (restriktivt nedsat mønster) og nedsat diffusionskapacitet til
50 %
d. Normale værdier
e. Obstruktiv nedsat lungefunktion, FEV1 69 % af forventet og nedsat diffusionskapacitet til 50 %
En 78-årig kvinde stoppede rygning for 10 år siden efter at have røget siden ungdommen. Hun har kronisk
obstruktiv lungesygdom, og har nu har fået påvist 3 cm knude perifert i højre lunges underlap på CTskanning. PET-CT-skanning viser ikke tegn på spredning til mediastinum eller andre organer. Blodprøverne
er normale. Lungefunktionsundersøgelse viser FEV1 0,63 (29% af normal) og FVC på 1,39 (48%). DLCO 29%.
Nålebiopsi har vist TTF1 positivt adenokarcinom.
Kvindens aktivitetsniveau er præget af den ringe lungefunktion og hun kan ikke klare noget større husligt
derhjemme, men klarer sig med hjemmehjælp hver 14 dag.
Hvilken behandling kan kvinden tilbydes og hvad kan man realistisk set opnå med behandlingen?
a. Kemoterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlængende og livsforbedrende sigte. Selvom
kemoterapi ofte har betydelig effekt i starten, er helbredelse yderst sjældent
b. Stereotaktisk strålebehandling da knuden i højre lunge ikke er ret stor og der ikke er konstateret
spredning til andre organer. Målet er helbredelse
c. Skånsom VATS lobektomi af højre underlap. Målet er helbredelse
d. Multimodal behandling med præoperativ kemoterapi for at opnå skrumpning af tumoren i lungen
fulgt op af kirurgisk fjernelse af den syge lungelap og strålebehandling af tumorlejet og
mediastinum. Målet er helbredelse
e. Immunterapi sygdommen er TTF1 positiv. Målet er langvarig palliation
En 78-årig kvinde stoppede rygning for 10 år siden efter at have røget siden ungdommen. Hun har kronisk
obstruktiv lungesygdom, og har nu har fået påvist 3 cm knude perifert i højre lunges underlap på CTskanning. PET-CT-skanning viser ikke tegn på spredning til mediastinum eller andre organer. Blodprøverne
er normale. Lungefunktionsundersøgelse viser FEV1 0,63 (29% af normal) og FVC på 1,39 (48%). DLCO 29%.
Nålebiopsi har vist TTF1 positivt adenokarcinom.
Kvindens aktivitetsniveau er præget af den ringe lungefunktion og hun kan ikke klare noget større husligt
derhjemme, men klarer sig med hjemmehjælp hver 14 dag.
Hvilken behandling kan kvinden tilbydes og hvad kan man realistisk set opnå med behandlingen?
a. Kemoterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlængende og livsforbedrende sigte. Selvom
kemoterapi ofte har betydelig effekt i starten, er helbredelse yderst sjældent
*b. Stereotaktisk strålebehandling da knuden i højre lunge ikke er ret stor og der ikke er konstateret
spredning til andre organer. Målet er helbredelse
c. Skånsom VATS lobektomi af højre underlap. Målet er helbredelse
d. Multimodal behandling med præoperativ kemoterapi for at opnå skrumpning af tumoren i lungen
fulgt op af kirurgisk fjernelse af den syge lungelap og strålebehandling af tumorlejet og
mediastinum. Målet er helbredelse
e. Immunterapi sygdommen er TTF1 positiv. Målet er langvarig palliation
En 60-årig mand har røget siden ungdommen og har arbejdet som renovationsarbejder. Han henvender sig
til sin læge med forværring af hoste. Henvises til CT-skanning. Der er en 7 cm tumor og flere malignt
udseende lymfeknuder på 1 – 2 cm i mediastinum. Leveren ses med flere hypodense pletter. Blodprøver
viser normal hæmatologi, P-Na på 125 mmol/L (nedre normalniveau 135 mmol/L), normal ALAT, bilirubin,
basisk fosfatase, og LDH på 1200 UI (øvre normal område 205 UI).
Hvilken kræftsygdom er det mest sandsynligt at manden fejler?
a. Malignt mesotheliom med spredning til lever
b. Adenokarcinom udgået fra lunge med spredning til lever
c. Planocellulært karcinom udgået fra lunge med spredning til lever
d. Småcellet lungekarcinom med spredning til lever
e. Storcellet neuroendokrint karcinom med spredning til lever
En 60-årig mand har røget siden ungdommen og har arbejdet som renovationsarbejder. Han henvender sig
til sin læge med forværring af hoste. Henvises til CT-skanning. Der er en 7 cm tumor og flere malignt
udseende lymfeknuder på 1 – 2 cm i mediastinum. Leveren ses med flere hypodense pletter. Blodprøver
viser normal hæmatologi, P-Na på 125 mmol/L (nedre normalniveau 135 mmol/L), normal ALAT, bilirubin,
basisk fosfatase, og LDH på 1200 UI (øvre normal område 205 UI).
Hvilken kræftsygdom er det mest sandsynligt at manden fejler?
a. Malignt mesotheliom med spredning til lever
b. Adenokarcinom udgået fra lunge med spredning til lever
c. Planocellulært karcinom udgået fra lunge med spredning til lever
*d. Småcellet lungekarcinom med spredning til lever
e. Storcellet neuroendokrint karcinom med spredning til lever
En 64-årig kvinde har røget siden ungdommen, har haft hoste igennem en måneds tid. Hun har tabt sig et
par kg, men er ellers i god form. CT-skanning og PET-CT viser 6 cm tumor voksende ind i mediastinum, hvor
der findes enkelte forstørrede lymfeknuder på 1 – 2 cm. Der er ikke tegn på spredning til den anden lunge,
lever eller binyre. Blodprøverne er normale. Kvinden har en god lungefunktion.
Bronkoskopi med EBUS viser planocellulært lungekræft med spredning til lymfeknuder på begge sider af
mediastinum (4L, 4R, 7). Hvilken behandling kan kvinden tilbydes og hvad kan man realistisk set opnå med
behandlingen?
a. Kemoterapi med kurativt sigte suppleret med strålebehandling mod det primære tumorområde og
mod kraniet for at forebygge optræden af hjernemetastaser idet kvinden har småcellet lungekræft
med begrænset sygdom. Målet er helbredelse
b. Forebyggende stentbehandling af vena cava evt. suppleret med stråler ved behov. Kvinden i fare
for at udvikle vena cava superior syndrom, og kemoterapi kun har begrænset virkning
c. Stereotaktisk strålebehandling mod tumoren i lungen og mediastinum med kurativt sigte
d. Kemoterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlængende og livsforbedrende sigte. Selvom
kemoterapi ofte har betydelig effekt i starten, er helbredelse yderst sjældent
e. Multimodal behandling med kemoterapi og kurativt anlagt strålebehandling. Målet er
helbredelse
En 64-årig kvinde har røget siden ungdommen, har haft hoste igennem en måneds tid. Hun har tabt sig et
par kg, men er ellers i god form. CT-skanning og PET-CT viser 6 cm tumor voksende ind i mediastinum, hvor
der findes enkelte forstørrede lymfeknuder på 1 – 2 cm. Der er ikke tegn på spredning til den anden lunge,
lever eller binyre. Blodprøverne er normale. Kvinden har en god lungefunktion.
Bronkoskopi med EBUS viser planocellulært lungekræft med spredning til lymfeknuder på begge sider af
mediastinum (4L, 4R, 7). Hvilken behandling kan kvinden tilbydes og hvad kan man realistisk set opnå med
behandlingen?
a. Kemoterapi med kurativt sigte suppleret med strålebehandling mod det primære tumorområde og
mod kraniet for at forebygge optræden af hjernemetastaser idet kvinden har småcellet lungekræft
med begrænset sygdom. Målet er helbredelse
b. Forebyggende stentbehandling af vena cava evt. suppleret med stråler ved behov. Kvinden i fare
for at udvikle vena cava superior syndrom, og kemoterapi kun har begrænset virkning
c. Stereotaktisk strålebehandling mod tumoren i lungen og mediastinum med kurativt sigte
d. Kemoterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlængende og livsforbedrende sigte. Selvom
kemoterapi ofte har betydelig effekt i starten, er helbredelse yderst sjældent
*e. Multimodal behandling med kemoterapi og kurativt anlagt strålebehandling. Målet er
helbredelse
En 62-årig kvinde har røget siden ungdommen. Hun henvender sig til sin læge med nytilkommet hævelse af
ansigtet strækkende sig ned på halsen og ud på begge armene. Hun har ingen smerter eller åndenød og har
passet sit arbejde til nu i butik. Der er tydelig venetegning på overkroppen. CT-skanning af thorax viser et
stort infiltrat apikalt i højre lunge strækkende sig ind i mediastinum. Hvad er den sandsynligste forklaring på
kvindens gener, og hvordan opnår vi en diagnose?
a. Kvinden har udviklet vena cava superior syndrom på basis af at en højresidig tumor der trykker på
vena cava superior. Behandlingen er akut operation for at sikre flowet i venen, og samtidigt
opnåelse af histologisk diagnose
b. Kvinden har udviklet vena cava superior syndrom på basis af en højresidig tumor der trykker på
vena cava superior. Der foretages bronkoskopi for at opnå diagnosen før start på behandling
c. Kvinden har udviklet vena cava superior syndrom på basis af at en blodprop. Det har medført
hævelse af overkrop inkl. optræden af en pseudotumor ud fra vena cava i højre side af
mediastinum. Diagnosen stilles ved flebografi
d. Kvinden har vena cava superior syndrom. Da det er en potentielt livsfarlig situation, stilles
diagnosen på det kliniske billede. Det er kontraindiceret at bioptere pga det store tryk i de berørte
blodkar hvilket ofte medfører fatalt forløbende hæmatemese. Der gives akut strålebehandling på
det kliniske billede
e. Kvinden har udviklet vena cava superior syndrom på basis af at en højresidig tumor der trykker
på vena cava superior. Der foretages akut mediastinoskopi for at opnå diagnosen. Bronkoskopi er
stort set altid uden værdi og vil reelt blot forsinke den diagnostiske proces
En 62-årig kvinde har røget siden ungdommen. Hun henvender sig til sin læge med nytilkommet hævelse af
ansigtet strækkende sig ned på halsen og ud på begge armene. Hun har ingen smerter eller åndenød og har
passet sit arbejde til nu i butik. Der er tydelig venetegning på overkroppen. CT-skanning af thorax viser et
stort infiltrat apikalt i højre lunge strækkende sig ind i mediastinum. Hvad er den sandsynligste forklaring på
kvindens gener, og hvordan opnår vi en diagnose?
a. Kvinden har udviklet vena cava superior syndrom på basis af at en højresidig tumor der trykker på
vena cava superior. Behandlingen er akut operation for at sikre flowet i venen, og samtidigt
opnåelse af histologisk diagnose
b. Kvinden har udviklet vena cava superior syndrom på basis af en højresidig tumor der trykker på
vena cava superior. Der foretages bronkoskopi for at opnå diagnosen før start på behandling
c. Kvinden har udviklet vena cava superior syndrom på basis af at en blodprop. Det har medført
hævelse af overkrop inkl. optræden af en pseudotumor ud fra vena cava i højre side af
mediastinum. Diagnosen stilles ved flebografi
d. Kvinden har vena cava superior syndrom. Da det er en potentielt livsfarlig situation, stilles
diagnosen på det kliniske billede. Det er kontraindiceret at bioptere pga det store tryk i de berørte
blodkar hvilket ofte medfører fatalt forløbende hæmatemese. Der gives akut strålebehandling på
det kliniske billede
*e. Kvinden har udviklet vena cava superior syndrom på basis af at en højresidig tumor der trykker
på vena cava superior. Der foretages akut mediastinoskopi for at opnå diagnosen. Bronkoskopi er
stort set altid uden værdi og vil reelt blot forsinke den diagnostiske proces
En yngre kvinde indlægges med hoste, feber og vægttab som er stået på over et par måneder. Ingen risikoadfærd. Har været på Mallorca 4 mnd. Før symptomdebut. Forud for indlæggelsen har egen læge behandlet pt. med penicillin uden større effekt på symptomerne. Der bliver taget rtg af thorax i FAM (vist nedenunder). Pt. udkommer med positiv direkte mikroskopi for syrefaste stave og PCR er positiv for TBkompleks.
Hvor længe skal patienten være isoleret enten på sygehus eller i eget hjem efter opstart af anti-TB behandling?
a. Der er ikke krav om isolation
b. Hele behandlingsperioden som varer 6 måneder
c. Kun så længe patienten hoster
d. 1 uge
e. 2 uger
En yngre kvinde indlægges med hoste, feber og vægttab som er stået på over et par måneder. Ingen
risikoadfærd. Har været på Mallorca 4 mnd. Før symptomdebut. Forud for indlæggelsen har egen læge
behandlet pt. med penicillin uden større effekt på symptomerne. Der bliver taget rtg af thorax i FAM (vist
nedenunder). Pt. udkommer med positiv direkte mikroskopi for syrefaste stave og PCR er positiv for TBkompleks.
Hvor længe skal patienten være isoleret enten på sygehus eller i eget hjem efter opstart af anti-TB
behandling?
a. Der er ikke krav om isolation
b. Hele behandlingsperioden som varer 6 måneder
c. Kun så længe patienten hoster
d. 1 uge
*e. 2 uger
Samfundserhvervet pneumoni (CAP). Hvilken empirisk antibiotikabehandling tilrådes i Danmark hos patient
med pneumoni (infiltrat), uden allergi eller komorbiditet og CURB65-værdi < 2 (let til moderat)?
a. i.v. tazobactam/piperacillin
b. i.v. benzylpenicillin
c. i.v. benzylpenicillin og i.v. azithromycin
d. i.v. azithromycin
e. p.o. amoxicillin med clavulansyre
Samfundserhvervet pneumoni (CAP). Hvilken empirisk antibiotikabehandling tilrådes i Danmark hos patient
med pneumoni (infiltrat), uden allergi eller komorbiditet og CURB65-værdi < 2 (let til moderat)?
a. i.v. tazobactam/piperacillin
*b. i.v. benzylpenicillin
c. i.v. benzylpenicillin og i.v. azithromycin
d. i.v. azithromycin
e. p.o. amoxicillin med clavulansyre
En patient med mangeårig stabil moderat KOL møder ind til egen læge. Pt. har gennem de seneste måneder
haft tendens til hævelse af benene om aftenen og øget åndenødsoplevelse (MRC nu 3). Let morgen hoste
som beskrives uændret. Ingen brystsmerter eller hjertebanken. Er ophørt med at ryge for nogle år siden.
Hvilken undersøgelse skal du prioritere først?
a. Rtg af thorax
b. Blodprøver med hb og nyretal
c. EKG
d. LFU
e. Henvisning til KOL-rehabilitering i kommunen
En patient med mangeårig stabil moderat KOL møder ind til egen læge. Pt. har gennem de seneste måneder
haft tendens til hævelse af benene om aftenen og øget åndenødsoplevelse (MRC nu 3). Let morgen hoste
som beskrives uændret. Ingen brystsmerter eller hjertebanken. Er ophørt med at ryge for nogle år siden.
Hvilken undersøgelse skal du prioritere først?
*a. Rtg af thorax
b. Blodprøver med hb og nyretal
c. EKG
d. LFU
e. Henvisning til KOL-rehabilitering i kommunen
Bronkoskopi: Hvilket udsagn er forkert?
- Bronkoskopi med ultralydsprobe anvendes til undersøgelse af mediastinale lymfeknuder
- Bronkial skyllevæske kan anvendes til dyrkning af bakterier og svampe
- Bronkoskopi kan anvendes til fjernelse af fremmedlegemer i luftvejene
- Bronkoskopi anvendes rutinemæssigt i diagnosticering af astma
- Bronkial alveolær lavage kan anvendes til bl.a. cytologiske undersøgelser
Bronkoskopi: Hvilket udsagn er forkert?
1. Bronkoskopi med ultralydsprobe anvendes til undersøgelse af mediastinale lymfeknuder
2. Bronkial skyllevæske kan anvendes til dyrkning af bakterier og svampe
3. Bronkoskopi kan anvendes til fjernelse af fremmedlegemer i luftvejene
*4. Bronkoskopi anvendes rutinemæssigt i diagnosticering af astma
5. Bronkial alveolær lavage kan anvendes til bl.a. cytologiske undersøgelser
Du har en patient som kommer med åndenød. Der foreligger en normal LFU og perifer
saturation på 97%. Hvilken af nedenstående undersøgelser er anvendelig til at vurdere
klinisk betydende iltningsevne nedsættelse?
1. EKG
2. A-gas
3. 6 minutter gangtest
4. HRCT-scanning
5. Bronkoskopi
Du har en patient som kommer med åndenød. Der foreligger en normal LFU og perifer
saturation på 97%. Hvilken af nedenstående undersøgelser er anvendelig til at vurdere
klinisk betydende iltningsevne nedsættelse?
1. EKG
2. A-gas
*3. 6 minutter gangtest
4. HRCT-scanning
5. Bronkoskopi
Er der indikation for hjemmeilt?
En 77-årig mand henvises fra egen læge til vurdering i forhold til hjemmeiltsbehandling
(LTOT). Pt. er ophørt med at ryge for nogen år siden. Pt. har en perifer saturation på 89%
og der foretages en arteriepunktur:
pO2 8,1 kPa
pCO2 5,8 kPa og normal pH og baseexcess.
Er der indikation for hjemmeilt i henhold til guidelines
1. Ja, da pO2 er 8,1 kPa og hvis pt. oplever bedring i tilstand
2. Nej, pO2 skal være under 7,3 kPa
3. Der skal overvejes iltbehandling i forbindelse med mobilisering.
4. Ja, hvis pt. har corpulmonale hvis pO2 er under 9.
5. Både 2 og 4 er rigtige svar.
Er der indikation for hjemmeilt?
En 77-årig mand henvises fra egen læge til vurdering i forhold til hjemmeiltsbehandling
(LTOT). Pt. er ophørt med at ryge for nogen år siden. Pt. har en perifer saturation på 89%
og der foretages en arteriepunktur:
pO2 8,1 kPa
pCO2 5,8 kPa og normal pH og baseexcess.
Er der indikation for hjemmeilt i henhold til guidelines
1. Ja, da pO2 er 8,1 kPa og hvis pt. oplever bedring i tilstand
*2. Nej, pO2 skal være under 7,3 kPa
3. Der skal overvejes iltbehandling i forbindelse med mobilisering.
4. Ja, hvis pt. har corpulmonale hvis pO2 er under 9.
5. Både 2 og 4 er rigtige svar.
Hvilke af nedenstående celler er mest fremtrædende ved inflammation i luftvejene ved
KOL?
1. Mastceller
2. Eosinofile celler
3. CD4+ T-lymfocytter
4. Makrofager
5. Monocytter
Hvilke af nedenstående celler er mest fremtrædende ved inflammation i luftvejene ved
KOL?
1. Mastceller
2. Eosinofile celler
3. CD4+ T-lymfocytter
*4. Makrofager
5. Monocytter
Hvilket udsagn om KOL er forkert?
1. Patienter som har været rygere og har åndenød har definitorisk KOL
2. KOL i eksacerbation er en hyppig indlæggelsesårsag
3. KOL udvikles typisk senere i livet
4. Der er evidens for NIV bedrer mortalitet samt forhindrer intubation hos patienter med KOL
i eksacerbation
5. Eksacerbationer ved KOL øger morbiditet og mortalitet
Hvilket udsagn om KOL er forkert?
*1. Patienter som har været rygere og har åndenød har definitorisk KOL
2. KOL i eksacerbation er en hyppig indlæggelsesårsag
3. KOL udvikles typisk senere i livet
4. Der er evidens for NIV bedrer mortalitet samt forhindrer intubation hos patienter med KOL
i eksacerbation
5. Eksacerbationer ved KOL øger morbiditet og mortalitet
Hvad er hjørnestene i behandling af astma?
- Rygestop
- Langtidsvirkende beta-2-agonist (LABA)
- Langtidsvirkende anti-cholinergica (LAMA)
- Inhalationssteroid (ICS)
- Alle ovenstående
Hvad er hjørnestene i behandling af astma?
1. Rygestop
2. Langtidsvirkende beta-2-agonist (LABA)
3. Langtidsvirkende anti-cholinergica (LAMA)
*4. Inhalationssteroid (ICS)
5. Alle ovenstående
Patient med diffuse matglasforandringer på HRCT og nedsat diffusionskapacitet. Der laves
bronkoscopi med BAL. Undersøgelsen udkommer med lymfocytær inflammation med
CD4/CD8 på 0,4.
Hvad kan være udløsende årsag hertil?
1. Allergi over for husstøvmider
2. Allergi over for skimmelsvamp.
3. Allergisk reaktion over for penicillinpræparat.
4. Allergisk alveolitis på baggrund af skimmelsvamp
5. Luftvejsinfektion over for Chlamydia Psittaci (papegøjesyge)
Patient med diffuse matglasforandringer på HRCT og nedsat diffusionskapacitet. Der laves
bronkoscopi med BAL. Undersøgelsen udkommer med lymfocytær inflammation med
CD4/CD8 på 0,4.
Hvad kan være udløsende årsag hertil?
1. Allergi over for husstøvmider
2. Allergi over for skimmelsvamp.
3. Allergisk reaktion over for penicillinpræparat.
*4. Allergisk alveolitis på baggrund af skimmelsvamp
5. Luftvejsinfektion over for Chlamydia Psittaci (papegøjesyge)
Hvad vil du forvente at se på HRCT-scanning hos patient med idiopatisk pulmonal fibrose
(IPF)
1. Udtalte nodulære forandringer primært bibasalt
2. Udtalt matglasforandringer og cystiske bronkiektasier
3. Svært forstørrede mediastinale lymfeknuder
4. Subpleurale cystedannelser mest udtalt basalt og traktionsbronkiektasier.
5. Forstørrede mediastinale lymfeknuder og centrale fibroserende forandringer
Hvad vil du forvente at se på HRCT-scanning hos patient med idiopatisk pulmonal fibrose
(IPF)
1. Udtalte nodulære forandringer primært bibasalt
2. Udtalt matglasforandringer og cystiske bronkiektasier
3. Svært forstørrede mediastinale lymfeknuder
*4. Subpleurale cystedannelser mest udtalt basalt og traktionsbronkiektasier.
5. Forstørrede mediastinale lymfeknuder og centrale fibroserende forandringer
En patient får lavet bronkoscopi med BAL. Svaret udkommer med forhøjet total celletal,
udtalt lymfocytær inflammation på 65 % og CD4/CD8 på 0,2.
Hvilken diagnose vil du primært mistænke?
1. Sarkoidose
2. Eosinofil lungesygdom
3. Lungefibrose
4. Asbestose
5. Allergisk alveolitis
En patient får lavet bronkoscopi med BAL. Svaret udkommer med forhøjet total celletal,
udtalt lymfocytær inflammation på 65 % og CD4/CD8 på 0,2.
Hvilken diagnose vil du primært mistænke?
1. Sarkoidose
2. Eosinofil lungesygdom
3. Lungefibrose
4. Asbestose
*5. Allergisk alveolitis
Pt. henvises pga. langvarig hoste. Thoraxradiologi, CT-scanning + PET-CT viser solitært
infiltrat på 3 cm helt lateralt, men 2 cm fra pleura. Ingen tegn til spredning til lymfeknuder.
Hvorledes vil du opnå diagnosen?
1. Bronkoscopi med bronkieskyl og børstebiopsi
2. EBUS
3. Ultralydsvejledt finnålsbiopsi
4. BAL
5. CT-vejledt finnålsbiopsi.
Pt. henvises pga. langvarig hoste. Thoraxradiologi, CT-scanning + PET-CT viser solitært
infiltrat på 3 cm helt lateralt, men 2 cm fra pleura. Ingen tegn til spredning til lymfeknuder.
Hvorledes vil du opnå diagnosen?
1. Bronkoscopi med bronkieskyl og børstebiopsi
2. EBUS
3. Ultralydsvejledt finnålsbiopsi
4. BAL
*5. CT-vejledt finnålsbiopsi.
75-årig mand, mange årig ryger. Røget op til aktuelle. Har KOL og emfysem. Nu henvist
pga. hæmoptyser. CT-scanning og PET-CT med suspekt infiltrativ forandring helt apikalt i
ve. lunge. Suspekte lymfeknuder i mediastinum med øget FDG-optag. Har FEV1 på 35 % og
DLCO på 35 % af forventet.
Hvorledes vil du opnå diagnosen mest skånsomt og med mindst risiko for pt.?
1. Bronkoscopisk biopsi fra ve. overlapstumor.
2. BAL
3. CT-vejledt finnålsbiopsi
4. Ultralydsvejledt biopsi
5. EBUS
75-årig mand, mange årig ryger. Røget op til aktuelle. Har KOL og emfysem. Nu henvist
pga. hæmoptyser. CT-scanning og PET-CT med suspekt infiltrativ forandring helt apikalt i
ve. lunge. Suspekte lymfeknuder i mediastinum med øget FDG-optag. Har FEV1 på 35 % og
DLCO på 35 % af forventet.
Hvorledes vil du opnå diagnosen mest skånsomt og med mindst risiko for pt.?
1. Bronkoscopisk biopsi fra ve. overlapstumor.
2. BAL
3. CT-vejledt finnålsbiopsi
4. Ultralydsvejledt biopsi
*5. EBUS
Tuberkulose er et stort globalt sundhedsproblem. I de seneste årtier har adskillige faktorer
haft betydning for stigende mortalitet og morbiditet relateret til tuberkulose. Hvilken faktor
har haft mindst betydning for stigningen af tuberkulose tilfælde på globalt plan?
1. Stigende indvandring fra tuberkulose endemisk områder
2. Stigende forekomst af diabetes der øger reaktiveringsrisikoen
3. Dårligere ernæring nedsætter immunforsvaret mod tuberkulose
4. Stigning i antallet af rygere giver større modtagelighed for tuberkulose
5. Stigende antal Hiv-smittede og co-infektion med HIV øger risikoen for at reaktivere
tuberkulose
Tuberkulose er et stort globalt sundhedsproblem. I de seneste årtier har adskillige faktorer
haft betydning for stigende mortalitet og morbiditet relateret til tuberkulose. Hvilken faktor
har haft mindst betydning for stigningen af tuberkulose tilfælde på globalt plan?
*1. Stigende indvandring fra tuberkulose endemisk områder
2. Stigende forekomst af diabetes der øger reaktiveringsrisikoen
3. Dårligere ernæring nedsætter immunforsvaret mod tuberkulose
4. Stigning i antallet af rygere giver større modtagelighed for tuberkulose
5. Stigende antal Hiv-smittede og co-infektion med HIV øger risikoen for at reaktivere
tuberkulose
40-årig dansk mand henvender sig i FAM med tør hoste og feber gennem 3 måneder. Han
ryger 1 pakke cigaretter om dagen. Han drikker 10 øl dagligt. Han har ingen fast bopæl.
Han har type 1 diabetes og KOL. Ved objektiv undersøgelse finder du patienten subfebril
og dyspnøisk. På røntgen af thorax findes der i højre lunge en stor proces apikalt og et
mindre infiltrat på venstre lunge. Hvilken af de følgende nedenstående undersøgelser er
den vigtigste mhp. at komme diagnosen nærmere?
- Quantiferon test
- MR scanning af lunge
- PET/CT scanning
- Ekspektorat til mikroskopi, PCR og dyrkning for Mycobacterium tuberculosis
- Urin dyrkning
40-årig dansk mand henvender sig i FAM med tør hoste og feber gennem 3 måneder. Han
ryger 1 pakke cigaretter om dagen. Han drikker 10 øl dagligt. Han har ingen fast bopæl.
Han har type 1 diabetes og KOL. Ved objektiv undersøgelse finder du patienten subfebril
og dyspnøisk. På røntgen af thorax findes der i højre lunge en stor proces apikalt og et
mindre infiltrat på venstre lunge. Hvilken af de følgende nedenstående undersøgelser er
den vigtigste mhp. at komme diagnosen nærmere?
1. Quantiferon test
2. MR scanning af lunge
3. PET/CT scanning
*4. Ekspektorat til mikroskopi, PCR og dyrkning for Mycobacterium tuberculosis
5. Urin dyrkning
Du går stuegang på en ældre mand, som har været indlagt nogle dage med pneumoni. Ved
indlæggelsen havde han bl.a. feber, hoste og et lille infiltrat på røntgen af thorax. Han er
nu oppegående, spiser og drikker fint og angiver at have det bedre. Du skal beslutte, om
den antibiotiske behandling kan skifte fra intravenøs til per oral behandling.
Hvilken af nedenstående undersøgelser skal du IKKE basere din beslutning på?
1. Temperatur
2. Iltmætning (saturation)
3. Nyt røntgen af thorax
4. Respirationsfrekvens
5. Puls og Blodtryk
Du går stuegang på en ældre mand, som har været indlagt nogle dage med pneumoni. Ved
indlæggelsen havde han bl.a. feber, hoste og et lille infiltrat på røntgen af thorax. Han er
nu oppegående, spiser og drikker fint og angiver at have det bedre. Du skal beslutte, om
den antibiotiske behandling kan skifte fra intravenøs til per oral behandling.
Hvilken af nedenstående undersøgelser skal du IKKE basere din beslutning på?
1. Temperatur
2. Iltmætning (saturation)
*3. Nyt røntgen af thorax
4. Respirationsfrekvens
5. Puls og Blodtryk
Ætiologi til pneumoni:
Den hyppigste ætiologi til pneumoni hos i øvrigt raske voksne er Streptococcus
pneumoniae, som giver ”klassisk” lungebetændelse.
Hvilken bakterie regnes som en af de ”atypiske” mikroorganismer som årsag til pneumoni?
1. Haemophilus influenzae
2. Cytomegalovirus (CMV)
3. Staphylococcus aureus
4. Legionella pneumophila
5. Klebsiella pneumoniae
Ætiologi til pneumoni:
Den hyppigste ætiologi til pneumoni hos i øvrigt raske voksne er Streptococcus
pneumoniae, som giver ”klassisk” lungebetændelse.
Hvilken bakterie regnes som en af de ”atypiske” mikroorganismer som årsag til pneumoni?
1. Haemophilus influenzae
2. Cytomegalovirus (CMV)
3. Staphylococcus aureus
*4. Legionella pneumophila
5. Klebsiella pneumoniae
2 unge mænd (20-erne) kommer i FAM efter den ene er besvimet og den anden har fået
meget kraftig hovedpine. De har været i gang med gulvarbejde i fyrrummet på en gammel
landejendom.
De har begge ved tilsyn en saturation på 95%. Begge vågne, GCS 15, men har kvalme og
hoster lidt.
Hvad er den mest korrekte øjeblikkelige behandling og rækkefølge?
1. En a-gas 2) ilt på næsebrille 3-5 l/min så SAT stiger til 100%
2. Inhalationer med bronkodilatorer for at mindske hosten 2) en a-gas.
3. Ilt på maske med reservoir 15 l/min så sat stiger til 100% 2) en a-gas.
4. En a-gas 2) ilt på maske 6-8 l/min så SAT stiger til 100%
5. Ilt på næsebrille 3-5 l/min så SAT stiger til 100% 2) en a-gas
2 unge mænd (20-erne) kommer i FAM efter den ene er besvimet og den anden har fået
meget kraftig hovedpine. De har været i gang med gulvarbejde i fyrrummet på en gammel
landejendom.
De har begge ved tilsyn en saturation på 95%. Begge vågne, GCS 15, men har kvalme og
hoster lidt.
Hvad er den mest korrekte øjeblikkelige behandling og rækkefølge?
1. En a-gas 2) ilt på næsebrille 3-5 l/min så SAT stiger til 100%
2. Inhalationer med bronkodilatorer for at mindske hosten 2) en a-gas.
*3. Ilt på maske med reservoir 15 l/min så sat stiger til 100% 2) en a-gas.
4. En a-gas 2) ilt på maske 6-8 l/min så SAT stiger til 100%
5. Ilt på næsebrille 3-5 l/min så SAT stiger til 100% 2) en a-gas
En 62-årig mand henvender sig til egen læge fordi han gennem den sidste måneds tid har
været generet af hoste. Der kommer ikke noget med op når han hoster. Han holdt op med
at ryge for 10 år siden, føler sig ellers generelt rask og holder vægten. Hvilken af
nedennævnte undersøgelse er det umiddelbart indiceret at udføre
1. Røntgen undersøgelse af thorax
2. FDG-PET-CT-skanning
3. Screenings CT-skanning (lav dosis CT-skanning)
4. CT-skanning med kontrast
5. Utralydsundersøgelse af hjerte og lunger
En 62-årig mand henvender sig til egen læge fordi han gennem den sidste måneds tid har
været generet af hoste. Der kommer ikke noget med op når han hoster. Han holdt op med
at ryge for 10 år siden, føler sig ellers generelt rask og holder vægten. Hvilken af
nedennævnte undersøgelse er det umiddelbart indiceret at udføre
1. Røntgen undersøgelse af thorax
2. FDG-PET-CT-skanning
3. Screenings CT-skanning (lav dosis CT-skanning)
*4. CT-skanning med kontrast
5. Utralydsundersøgelse af hjerte og lunger
En mand er mistænkt for lungekræft efter at der er en udført relevant radiologisk
undersøgelse. Undersøgelsen viser at der formentlig er spredning af sygdommen til
venstre binyre. Der foretages en vellykket kikkertundersøgelse som giver mulighed for at
vurdere om der er en mutation i EGF-receptoren. Hvad fortæller en sådan mutation os om
sygdommen?
1. En positiv værdi fortæller os at patienten har småcellet lungekræft, og skal have
kemoterapi
2. En positiv værdi viser at sygdommen højst sandsynligt er udløst af asbest, og at patienten
derfor skal henvises til arbejdsmedicinsk klinik
3. En positiv værdi viser at patienten sandsynligvis vil have gavn af immunterapi på et eller
andet tidspunkt
4. En negativ værdien indikerer at tumorreducerende kirurgi vil øge overlevelsen for
patienten
5. Oplysning om denne mutation kan fortælle os hvorvidt targeteret behandling med en
tyrosinkinasehæmmer vil gavne patienten
En mand er mistænkt for lungekræft efter at der er en udført relevant radiologisk
undersøgelse. Undersøgelsen viser at der formentlig er spredning af sygdommen til
venstre binyre. Der foretages en vellykket kikkertundersøgelse som giver mulighed for at
vurdere om der er en mutation i EGF-receptoren. Hvad fortæller en sådan mutation os om
sygdommen?
1. En positiv værdi fortæller os at patienten har småcellet lungekræft, og skal have
kemoterapi
2. En positiv værdi viser at sygdommen højst sandsynligt er udløst af asbest, og at patienten
derfor skal henvises til arbejdsmedicinsk klinik
3. En positiv værdi viser at patienten sandsynligvis vil have gavn af immunterapi på et eller
andet tidspunkt
4. En negativ værdien indikerer at tumorreducerende kirurgi vil øge overlevelsen for
patienten
*5. Oplysning om denne mutation kan fortælle os hvorvidt targeteret behandling med en
tyrosinkinasehæmmer vil gavne patienten
Inden for hvilken branche har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anerkendt det største
antal tilfælde med astma?
1. Frisørsaloner
2. Fremstilling af vindmøller og dele hertil
3. Fremstilling af friske bageriprodukter og industri brød
4. Avl af smågrise
5. Forarbejdning og konservering af fisk, krebsdyr
Inden for hvilken branche har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anerkendt det største
antal tilfælde med astma?
1. Frisørsaloner
2. Fremstilling af vindmøller og dele hertil
*3. Fremstilling af friske bageriprodukter og industri brød
4. Avl af smågrise
5. Forarbejdning og konservering af fisk, krebsdyr
Inden for arbejdsmiljø findes høj- og lavmolekylære sensibiliserende stoffer, som kan være
årsag til astma. Hvilket af følgende stoffer er et lav molekylært stof:
1. Enzymer
2. Latex
3. Svampesporer
4. Formaldehyd
5. Svineepitel
Inden for arbejdsmiljø findes høj- og lavmolekylære sensibiliserende stoffer, som kan være
årsag til astma. Hvilket af følgende stoffer er et lav molekylært stof:
1. Enzymer
2. Latex
3. Svampesporer
*4. Formaldehyd
5. Svineepitel
Hvor mange årlige tilfælde af lungekræft er radon i indendørsluften medvirkende årsag til?
- 50
- 100
- 200
- 300
- 400
Hvor mange årlige tilfælde af lungekræft er radon i indendørsluften medvirkende årsag til?
1. 50
2. 100
3. 200
*4. 300
5. 400
Ved hvilken af nedenstående tilstande ligner sygehistorien mest den ved KOL?
- Atrieflimmer
- Iskæmisk hjertesygdom
- Hjertesvigt
- Aortaklapstenose
- AV-blok
Ved hvilken af nedenstående tilstande ligner sygehistorien mest den ved KOL?
1. Atrieflimmer
2. Iskæmisk hjertesygdom
*3. Hjertesvigt
4. Aortaklapstenose
5. AV-blok
Hvilket udsagn er korrekt?
1. Man kan ikke have KOL og astma samtidig
2. Inhaleret corticosteroid (ICS) er hjørnestenen i behandlingen af KOL og astma.
3. Oral corticosteroid anvendes til behandling af exacerbation ved både KOL og astma.
4. Inhalerede Langtidsvirkende bronchodilatatorer er primær behandling til både KOL og
astma
5. En positiv reversibilitetstest udelukker, at patienten har KOL
Hvilket udsagn er korrekt?
1. Man kan ikke have KOL og astma samtidig
2. Inhaleret corticosteroid (ICS) er hjørnestenen i behandlingen af KOL og astma.
*3. Oral corticosteroid anvendes til behandling af exacerbation ved både KOL og astma.
4. Inhalerede Langtidsvirkende bronchodilatatorer er primær behandling til både KOL og
astma
5. En positiv reversibilitetstest udelukker, at patienten har KO
Noninvasiv ventilation (NIV): hvilke udsagn er rigtige?
- Anvendes som akut behandling hos alle patienter med KOL
- NIV = bilevel positive airway pressure (BiPAP)
- NIV = continuous positive airway pressure (CPAP)
- NIV anvendes til aflastning ved pneumothorax
- Indikationen for NIV til astma er veldokumenteret
Noninvasiv ventilation (NIV): hvilke udsagn er rigtige?
- Anvendes som akut behandling hos alle patienter med KOL
*2. NIV = bilevel positive airway pressure (BiPAP)
- NIV = continuous positive airway pressure (CPAP)
- NIV anvendes til aflastning ved pneumothorax
- Indikationen for NIV til astma er veldokumenteret
En patient kommer til årlig kontrol af astma. Patienten har haft normal lungefunktion gennem flere år, men lungefunktionen er nu faldet 20 %. Hvad er den mest sandsynlige årsag hertil
- Patienten er holdt op med at motionere
- Patienten tager ikke sin medicin som foreskrevet
- Patienten har taget 3 kg på
- Astmaen er blevet forværret
- Alle ovenstående
En patient kommer til årlig kontrol af astma. Patienten har haft normal lungefunktion gennem flere år, men lungefunktionen er nu faldet 20 %. Hvad er den mest sandsynlige årsag hertil
- Patienten er holdt op med at motionere
*2. Patienten tager ikke sin medicin som foreskrevet
- Patienten har taget 3 kg på
- Astmaen er blevet forværret
- Alle ovenstående
56-årig mand, henvises pga. tiltagende åndenød over det sidste halve år samt intermitterende hoste. Har for ca. 4 måneder siden fået påvist atrieflimren, ikke konverterbar. Desat. til 85 % ved gangtest. Har nedsat DLCO til 60 %.
Rtg. thorax og efterfølgende HRCT viser diffuse matglasforandringer.
Hvilken evt. eksponering vil være den mindst sandsynlige årsag til de påviste forandringer?
- Hund og kat i hjemmet
- Fuglehold i voliere i haven
- Fugt i huset
- Behandling med Cordarone (Amiodaron) for hjerterytmen
- Fyrring med flis
56-årig mand, henvises pga. tiltagende åndenød over det sidste halve år samt intermitterende hoste. Har for ca. 4 måneder siden fået påvist atrieflimren, ikke konverterbar. Desat. til 85 % ved gangtest. Har nedsat DLCO til 60 %.
Rtg. thorax og efterfølgende HRCT viser diffuse matglasforandringer.
Hvilken evt. eksponering vil være den mindst sandsynlige årsag til de påviste forandringer?
*1. Hund og kat i hjemmet
- Fuglehold i voliere i haven
- Fugt i huset
- Behandling med Cordarone (Amiodaron) for hjerterytmen
- Fyrring med flis
Allergisk alveolitis:
- Er hyppigere end astma
- Er karakteriseret af bronkial hyperreaktivitet
- Er karakteriseret af nedsat diffusionskapacitet
- Skyldes sjældent mikroorganismer
- Skyldes oftest inhalation af kemikailer
Allergisk alveolitis:
- Er hyppigere end astma
- Er karakteriseret af bronkial hyperreaktivitet
*3. Er karakteriseret af nedsat diffusionskapacitet
- Skyldes sjældent mikroorganismer
- Skyldes oftest inhalation af kemikailer
En 80-årig kvinde, ryger med kendt KOL, har efter flere tilfælde af luftvejsinfektioner fået konstateret en 2 cm højresidig lungetumor. Der er ikke fundet spredning til mediastinum ved PET-CT-skanning, og der ikke fundet spredning til andre organer. Ved nålebiopsi af tumor er fundet planocellulært adenokarcinom. Kvinden er i en rimelig form bortset fra svær KOL. Blodprøver er alle normale. FEV1 er 30% af normalen. Hvilken behandling er umiddelbart at foretrække?
- Operation (lobektomi) så hurtigt som muligt efterfulgt af adjuverende (forebyggende) kemoterapi
- Kombineret kemoterapi og strålebehandling af primærtumor så hurtigt som muligt
- Pallierende kemoterapi
- Stereotaktisk strålebehandling af tumor
- Afvente symptomer før iværksættelse af symptomlindrende behandling
En 80-årig kvinde, ryger med kendt KOL, har efter flere tilfælde af luftvejsinfektioner fået konstateret en 2 cm højresidig lungetumor. Der er ikke fundet spredning til mediastinum ved PET-CT-skanning, og der ikke fundet spredning til andre organer. Ved nålebiopsi af tumor er fundet planocellulært adenokarcinom. Kvinden er i en rimelig form bortset fra svær KOL. Blodprøver er alle normale. FEV1 er 30% af normalen. Hvilken behandling er umiddelbart at foretrække?
- Operation (lobektomi) så hurtigt som muligt efterfulgt af adjuverende (forebyggende) kemoterapi
- Kombineret kemoterapi og strålebehandling af primærtumor så hurtigt som muligt
- Pallierende kemoterapi
*4. Stereotaktisk strålebehandling af tumor
- Afvente symptomer før iværksættelse af symptomlindrende behandling
68-årig patient med langvarig hoste, vægttab og hoste. Hvilken røntgenbeskrivelse er rigtig?
- normal thorax
- Pleuraansamling på ve side
- Venstresidgit infiltrat i overlap
- Venstresidigt infiltrat i overlap og forstørrede venstresidig hilus region
- Højresidigt infiltrat
68-årig patient med langvarig hoste, vægttab og hoste. Hvilken røntgenbeskrivelse er rigtig?
- normal thorax
- Pleuraansamling på ve side
- Venstresidgit infiltrat i overlap
*4. Venstresidigt infiltrat i overlap og forstørrede venstresidig hilus region
- Højresidigt infiltrat
Hvad findes sjældent hos patienter med lungesygdommen IPF?
- Urglasnegle og trommestikfingre.
- Erytema nodosum.
- Bibasal, tør krepitation.
- Cor pulmonale.
- Vægttab.
Hvad findes sjældent hos patienter med lungesygdommen IPF?
- Urglasnegle og trommestikfingre.
*2. Erytema nodosum.
- Bibasal, tør krepitation.
- Cor pulmonale.
- Vægttab.
Hvilken sygdom forårsager ikke UIP-mønster på HRCT-scanning?
- Rheumatoid artrit
- Asbestose
- IPF
- Sklerodermi
- Sarkoidose
Hvilken sygdom forårsager ikke UIP-mønster på HRCT-scanning?
- Rheumatoid artrit
- Asbestose
- IPF
- Sklerodermi
*5. Sarkoidose
Hvilken diagnostisk overvejelse er mest oplagt ud fra LFU?
- Lungefibrose
- Astma
- Lungeemboli
- Emfysem
- Både 3 og 4
Hvilken diagnostisk overvejelse er mest oplagt ud fra LFU?
- Lungefibrose
- Astma
- Lungeemboli
*4. Emfysem
- Både 3 og 4
I lungefysiologi anvendes begrebet funktionel residual kapacitet (FRC). Ved akut astma øges FRC. Når FRC øges:
- falder lungen compliance
- stiger lungens compliance
- er lungens compliance uændret
- FRC og compliance er ikke forbundne begreber
- uændret lungecompliance
I lungefysiologi anvendes begrebet funktionel residual kapacitet (FRC). Ved akut astma øges FRC. Når FRC øges:
*1. falder lungen compliance
- stiger lungens compliance
- er lungens compliance uændret
- FRC og compliance er ikke forbundne begreber
- uændret lungecompliance
Hvilke symptomer bringer patienten til læge den dag, hvor diagnosen kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) bliver stillet?
- Træthed.
- Ingen symptomer.
- Måneder til års gradvist tiltagende tendens til hoste og forpustelse
- Produktiv hoste og forpustelse tilkommet over dage til få uger.
- Alle de ovenstående er korrekte
Hvilke symptomer bringer patienten til læge den dag, hvor diagnosen kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) bliver stillet?
- Træthed.
- Ingen symptomer.
- Måneder til års gradvist tiltagende tendens til hoste og forpustelse
- Produktiv hoste og forpustelse tilkommet over dage til få uger.
*5. Alle de ovenstående er korrekte
Hvordan stilles diagnosen astma?
- FEV1 øges mere end 12% og 200 ml efter inhalation af en bronkodilatator.
- Gennemsnit i døgnvariation i peak-flow er større end 10%
- Metakolin provokationstest medfører et fald i lungefunktionen på 20%.
- FEV1 øges mere end 12% og 200 ml efter tbl. prednisolon 50 mg i 7 dage.
- Alle ovenstående
Hvordan stilles diagnosen astma?
- FEV1 øges mere end 12% og 200 ml efter inhalation af en bronkodilatator.
- Gennemsnit i døgnvariation i peak-flow er større end 10%
- Metakolin provokationstest medfører et fald i lungefunktionen på 20%.
- FEV1 øges mere end 12% og 200 ml efter tbl. prednisolon 50 mg i 7 dage.
*5. Alle ovenstående
Hvilken behandling ville du vælge til en, i øvrigt rask, 67-årig mand som ses i akut modtagelsen med samfundserhvervet pneumoni? Patienten er alment medtaget, men er vågen og relevant, respirations frekvens 31, saturation 89 % uden ilttilskud, BT 95/60mmHg, carbamid 8,3 CURB-65 score = 3
- Indlæggelse og antibiotisk behandling med i.v. benzylpenicillin 1 MIE 4 gange dagligt
- Afhænger af klinisk tilstand, kan evt. hjemsendes med tablet Primcillin 800mg 3 gange dagligt
- Indlæggelse og antibiotisk behandling med i.v. benzylpenicillin 1 MIE 4 gange dagligt samt Azithromycin 500mg 1 gang
- Indlæggelse og bredspektret antibiotisk behandling med i.v. Piperacillin/Tazobactam 4g 3 gange dagligt
- Indlæggelse til observation, samt gennemdyrkning, afvente med antibiotisk behandling til der foreligger dyrkningssvar
Hvilken behandling ville du vælge til en, i øvrigt rask, 67-årig mand som ses i akut modtagelsen med samfundserhvervet pneumoni? Patienten er alment medtaget, men er vågen og relevant, respirations frekvens 31, saturation 89 % uden ilttilskud, BT 95/60mmHg, carbamid 8,3 CURB-65 score = 3
- Indlæggelse og antibiotisk behandling med i.v. benzylpenicillin 1 MIE 4 gange dagligt
- Afhænger af klinisk tilstand, kan evt. hjemsendes med tablet Primcillin 800mg 3 gange dagligt
*3. Indlæggelse og antibiotisk behandling med i.v. benzylpenicillin 1 MIE 4 gange dagligt samt Azithromycin 500mg 1 gang
- Indlæggelse og bredspektret antibiotisk behandling med i.v. Piperacillin/Tazobactam 4g 3 gange dagligt
- Indlæggelse til observation, samt gennemdyrkning, afvente med antibiotisk behandling til der foreligger dyrkningssvar
Tuberkulose er et stort globalt sundhedsproblem. I de seneste årtier har adskillige faktorer haft betydning for stigende mortalitet og morbiditet relateret til tuberkulose. Hvilken faktor har haft mindst betydning for stigningen af tuberkulose tilfælde på globalt plan?
- Stigende indvandring fra tuberkulose endemiske områder
- Stigende forekomst af diabetes der øger reaktiveringsrisikoen
- Dårligere ernæring nedsætter immunforsvaret mod tuberkulose
- Stigning i antallet af rygere giver større modtagelighed for tuberkulose
- Stigende antal Hiv-smittede og co-infektion med HIV øger risikoen for at reaktivere tuberkulose
Tuberkulose er et stort globalt sundhedsproblem. I de seneste årtier har adskillige faktorer haft betydning for stigende mortalitet og morbiditet relateret til tuberkulose. Hvilken faktor har haft mindst betydning for stigningen af tuberkulose tilfælde på globalt plan?
*1. Stigende indvandring fra tuberkulose endemiske områder
- Stigende forekomst af diabetes der øger reaktiveringsrisikoen
- Dårligere ernæring nedsætter immunforsvaret mod tuberkulose
- Stigning i antallet af rygere giver større modtagelighed for tuberkulose
- Stigende antal Hiv-smittede og co-infektion med HIV øger risikoen for at reaktivere tuberkulose
Arbejdsbetingede astmatilfælde er:
- Altid baseret på en IgE-medieret patomekanisme
- Langt overvejende baseret på en immunologisk patomekanisme, som både kan være IgE-mediieret og non-IgE medieret.
- I et lige stort omfang baseret på en immunologisk og en non-immunologisk patomekanisme
- Langt overvejende baseret på en non-immunologisk patomekanisme
- Altid baseret på en non-immunologisk patomekanisme
Arbejdsbetingede astmatilfælde er:
- Altid baseret på en IgE-medieret patomekanisme
*2. Langt overvejende baseret på en immunologisk patomekanisme, som både kan være IgE-mediieret og non-IgE medieret.
- I et lige stort omfang baseret på en immunologisk og en non-immunologisk patomekanisme
- Langt overvejende baseret på en non-immunologisk patomekanisme
- Altid baseret på en non-immunologisk patomekanisme
Hvilket er sandt mht. Sarcoidose:
- Skal altid behandles med Prednisolon.
- Er en infektionssygdom
- Rammer kun lungerne
- Er en granulomatøs sygdom med kæmpeceller og nekrose
- Er en granulomatøs sygdom uden nekrose
Hvilket er sandt mht. Sarcoidose:
- Skal altid behandles med Prednisolon.
- Er en infektionssygdom
- Rammer kun lungerne
- Er en granulomatøs sygdom med kæmpeceller og nekrose
*5. Er en granulomatøs sygdom uden nekrose
Hvornår er kontinuerlig prednisolonbehandling indiceret ved KOL?
- Ved vedvarende exacerbationer
- Aldrig
- Når patienten også får LTOT
- Når patienten ønsker det
- Når patienten taber sig i vægt
Hvornår er kontinuerlig prednisolonbehandling indiceret ved KOL?
- Ved vedvarende exacerbationer
*2. Aldrig
- Når patienten også får LTOT
- Når patienten ønsker det
- Når patienten taber sig i vægt
Udvidet lungefunktionsundersøgelse: Hvad er typisk ved lungefibrose?
- Normal Total lungekapacitet (TLC) og diffusion.
- Obstruktiv lungefunktionsnedsættelse med nedsat diffusion. Øget TLC samt RV (residual volumen).
- Nedsat TLC, RV, nedsat diffusion og nedsat FVC.
- Restriktiv lungefunktionsnedsættelse med normal diffusion og TLC.
- Obstruktiv lungefunktionsnedsættelse med normal diffusion og TLC.
Udvidet lungefunktionsundersøgelse: Hvad er typisk ved lungefibrose?
- Normal Total lungekapacitet (TLC) og diffusion.
- Obstruktiv lungefunktionsnedsættelse med nedsat diffusion. Øget TLC samt RV (residual volumen).
*3. Nedsat TLC, RV, nedsat diffusion og nedsat FVC.
- Restriktiv lungefunktionsnedsættelse med normal diffusion og TLC.
- Obstruktiv lungefunktionsnedsættelse med normal diffusion og TLC.
Hvad er ikke en almindelig til at have kronisk obstruktiv lungesygdom?
- Kræft
- Mavesår
- Depression
- Knogleskørhed
- Hjertekarsygdom
Hvad er ikke en almindelig til at have kronisk obstruktiv lungesygdom?
- Kræft
*2. Mavesår
- Depression
- Knogleskørhed
- Hjertekarsygdom
Du har en 45-årig kvinde i konsultationen som led i udredning for åndenød. Symptomerne er kommet snigende over de seneste måneder. Ind i mellem lidt stikkende brystsmerter. Der er foretaget et røntgenbillede og denne er beskrevet som værende i.a. (intet abnormt). I ambulatoriet er der lavet en spirometri med normale værdier for FEV1 og FVC, ingen reversibilitet og diffusionsundersøgelsen viser nedsat DLCO på 65%. Stetoskopi af hjerte og lunger uden anmærkninger. Pt. er ikke tidligere ryger. Hvilken differentialdiagnose er mest sandsynlig?
- Lungeemboli
- Inkompenseret hjertesygdom
- Interstitiel lungesygdom
- Pneumoni
- Lungekræft
Du har en 45-årig kvinde i konsultationen som led i udredning for åndenød. Symptomerne er kommet snigende over de seneste måneder. Ind i mellem lidt stikkende brystsmerter. Der er foretaget et røntgenbillede og denne er beskrevet som værende i.a. (intet abnormt). I ambulatoriet er der lavet en spirometri med normale værdier for FEV1 og FVC, ingen reversibilitet og diffusionsundersøgelsen viser nedsat DLCO på 65%. Stetoskopi af hjerte og lunger uden anmærkninger. Pt. er ikke tidligere ryger. Hvilken differentialdiagnose er mest sandsynlig?
*1. Lungeemboli
- Inkompenseret hjertesygdom
- Interstitiel lungesygdom
- Pneumoni
- Lungekræft
Hvad ville man vælge som empirisk behandling (ingen kendt mikrobiologi), til svær samfundserhvervet pneumoni (CURB-65 score 4) hos indlagt patient med penicillin allergi?
- Inf. Benzylpenicillin iv. 1 MIE x 4
- Inf. Cefuroxim i.v. 1,5g x 3
- Inf. Cefuroxim 1,5 g x 3 iv. i kombination med Azithromycin iv. 500 mg x 1
- Tbl Roxithromycin 300mg x 1
- Inf. Piperacillin/Tazobactam iv. 4g x 3 i kombination med Azithromycin iv. 500 mg x 1
Hvad ville man vælge som empirisk behandling (ingen kendt mikrobiologi), til svær samfundserhvervet pneumoni (CURB-65 score 4) hos indlagt patient med penicillin allergi?
- Inf. Benzylpenicillin iv. 1 MIE x 4
- Inf. Cefuroxim i.v. 1,5g x 3
*3. Inf. Cefuroxim 1,5 g x 3 iv. i kombination med Azithromycin iv. 500 mg x 1
- Tbl Roxithromycin 300mg x 1
- Inf. Piperacillin/Tazobactam iv. 4g x 3 i kombination med Azithromycin iv. 500 mg x 1
65-årig mand, mangeårig ryger, ca. 20 cigaretter om dagen frem til nu. Har tidligere arbejdet som tømrer, bl.a. med eternitplader. Henvises først til røntgen af thorax og efterfølgende CT-scanning pga. et pleuranært infiltrat på ve. side. Der påvises herudover pleurale fortykkelser med forkalkninger. Ingen pleuravæske. Supplerende PET-CT med øget FDG-optag sv.t. infiltratet, men ikke i lymfeknuder. Hvad vil du planlægge af videre udredning på det foreliggende?
- Bronkoscopi med EBUS.
- Lungeultralyd mhp. pleurabiopsi.
- Ultralydsvejledt biopsi af infiltratet.
- Bronkoscopi mhp. børstebiopsi og biopsi fra infiltratet.
- Kirurgisk resektion af infiltratet.
65-årig mand, mangeårig ryger, ca. 20 cigaretter om dagen frem til nu. Har tidligere arbejdet som tømrer, bl.a. med eternitplader. Henvises først til røntgen af thorax og efterfølgende CT-scanning pga. et pleuranært infiltrat på ve. side. Der påvises herudover pleurale fortykkelser med forkalkninger. Ingen pleuravæske. Supplerende PET-CT med øget FDG-optag sv.t. infiltratet, men ikke i lymfeknuder. Hvad vil du planlægge af videre udredning på det foreliggende?
- Bronkoscopi med EBUS.
- Lungeultralyd mhp. pleurabiopsi.
*3. Ultralydsvejledt biopsi af infiltratet.
- Bronkoscopi mhp. børstebiopsi og biopsi fra infiltratet.
- Kirurgisk resektion af infiltratet.
Beskriv fund ved lungefunktionsundersøgelsen:
- Alle værdier inden for normalområdet.
- Obstruktiv nedsat lungefunktion og normal diffusionskapacitet, DLCO SB.
- Obstruktiv nedsat lungefunktion med normal volumenkorrigeret diffusionskapacitet.
- Restriktiv nedsat lungefunktionsmønster med normal diffusionskapacitet.
- Restriktiv nedsat ventilationsmønster og nedsat diffusionskapacitet, DLCO SB
Beskriv fund ved lungefunktionsundersøgelsen:
- Alle værdier inden for normalområdet.
- Obstruktiv nedsat lungefunktion og normal diffusionskapacitet, DLCO SB.
- Obstruktiv nedsat lungefunktion med normal volumenkorrigeret diffusionskapacitet.
- Restriktiv nedsat lungefunktionsmønster med normal diffusionskapacitet.
*5. Restriktiv nedsat ventilationsmønster og nedsat diffusionskapacitet, DLCO SB
Hvilken af disse mikroorganismer identificeres ikke ved almindelig dyrkning af luftvejssekret? (Obs! Kun ét svar skal være korrekt!)
- Staphylococcus aureus
- Moraxella catarrhalis
- Hæmophilus influenza
- Legionella pneumophila
- Streptococcus pneumoniae
Hvilken af disse mikroorganismer identificeres ikke ved almindelig dyrkning af luftvejssekret? (Obs! Kun ét svar skal være korrekt!)
- Staphylococcus aureus
- Moraxella catarrhalis
- Hæmophilus influenza
*4. Legionella pneumophila
- Streptococcus pneumoniae
Hvad findes sjældent hos patienter med lungesygdommen IPF?
- Urglasnegle og trommestikfingre.
- Erytema nodosum.
- Bibasal, tør krepitation.
- Cor pulmonale.
- Vægttab.
Hvad findes sjældent hos patienter med lungesygdommen IPF?
- Urglasnegle og trommestikfingre.
*2. Erytema nodosum.
- Bibasal, tør krepitation.
- Cor pulmonale.
- Vægttab.
