Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

K1 (full study: brainscape.com/p/3L80O-LH-B446V) > C16 - Aortaaneurismer og åreforkalkning i ekstra kardielle arterier > Flashcards

C16 - Aortaaneurismer og åreforkalkning i ekstra kardielle arterier Flashcards

1
Q

Atheroskelrose

-Hvor stor en del af lumen skal være reduceret før det har signifikant betydning?

A

> 50%

Stenose med reduktion af lumen > 50% har signifikant betydning og giver symptomer der hvor man mangler blodforsyning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Nævn risikofaktorer for åreforkalkning:

A
  • Alder >= 65år , eller 50-64 med risikofaktorer
  • Genetisk disposition
  • Rygning
  • Dyslipidæmi
  • Hypertension
  • Diabetes mellitus

Jo flere risikofaktorer –> desto mere udtalt forkalkning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Atherosklerose/åreforkalkning er en universel sygdom, nævn 3 forskellige præsentationer af den?

A
  • Transitorisk iskæmisk attack
  • > Cerebral blodprop
  • Angina pectoris -stabil/ustabil
  • > Myokardieinfarkt
  • Claudicatio intermittens
  • > Hvilesmerter, sår, gangræn, kritisk iskæmi
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er de hemisfærerelaterede symptomer til carotis stenose?

A
  • Apoplexi (15% opstår pga. stenose)
  • TCI
  • Amaurosis fugax
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Forklar hvad Amaurosis fugax er?

A 
Amaurosis fugax (”flygtigt mørke”) defineres som ensidigt forbigående smertefrit synstab eller blindhed, som regel kun af få minutters varighed, hvorefter synet vender tilbage til det normale. Synstabet kan dog variere fra få sekunder til en halv time. Beskrives ofte som pludselig skygge/rullegardin, der trækkes ned/op, herefter gradvist genkomst af syn på samme vis, som det forsvandt.
Kan opstå på et eller begge øjne.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad er vigtige differential diagnoser til carotis stenose man skal overveje hos pt. med hemisfærerelaterede symptomer?

A
  • AFLI
  • Emboli kilde fra hjertet ved klapsygdom
  • Atrium/ventrikelseptumdefekt
  • Tromber + palques fra arcus & aorta ascendens
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad er riskoen for en apoplexi inden for 7 år?

A

16.5% og den er 2,7 xhøjere for mænd.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvilke typer behandling er der til åreforkalkning?

A
  • Medicinsk behandling

- Kirurgisk behandling

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er kriterierne pt. skal opfylde for at kirurgisk behandling af carotis stenose kan give mening?

A
  • Pt. skal have hemisfærerelateret fokalt neurologisk symptom, dvs. en klokkeklar problematik.
  • Relevant tæt stenose i a.carotis interna > 50%
  • <3 mdr efter sidste symptom (dvs. det skal være hurtigt/tidligt i forløbet for at revaskularisering skal kunne redde noget)
  • Der skal være noget at forebygge. ex. Pt. skal kunne gå selv og kunne klare personlig hygiejne. En patient med fuld hemiparese er ikke kandidat.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvorfor tilbyder man ikke kirurgisk behandling ved carotis stenose som er så udtalt at lumen er helt lukket til?

A

Fordi hvis lumen er fuldt stenoseret er der ingen risiko for at en plaque vil rive sig løs og blive ført videre cerebralt. Det er kirurgiske tilbud er primært med profylakse for apoplexi for øje og det er der ikke risiko for her.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Skitser den profylaktiske operation:

A
  • Forgår i generel eller lokal bedøvelse
  • To teknikker
  • afklemming
  • plaque fjernes
  • evt lukkes med patch
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Beskriv forløbet for en patient med apoplexi/ TCI med henblik på kirurgisk behandling?

A
  • Akut indlæggelse på neurologisk afdeling
  • UL af halskar
  • hurtigt henvisning til karkirug (gerne indenfor 1-2 uger).

Operation “haster” da risikoen for en ny apoplexi er størst i starten (få dage efter den første apoplexi/TCI)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad er mortaliteten ved asymptomatisk carotisstenose?

A

25% på 5 år.

Carotisstenose er markør for iskæmisk hjertesygdom langt mere end for apoplexi -> dvs. de dør af iskæmisk hjertesygdom.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Aortaaneurismer - nævn definition, patofysiologisk årsag, lokation og hvordan man måler dem?

A

Definition: Diameteren på aorta på det pågældende sted er øget med > 50%. Ex infrarenal aorta har circumferens på 2cm, så hvis den forøges til 3cm er der tale om et aneurisme.

Patofysiologisk årsag: Nedbrydning af elestiske fibre i aortavæggen.

Lokation: kan være i hele aorta, men hyppigst infrarenalt

Mål: man måler anterior-posteriort, dvs. fra navle til ryg.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Nævn risikofaktorerne for udvikling af aortaaneurismer og hvor mange er der om året?

A
  • Mænd
  • Familiær disposition
  • Rygning
  • Hypertension (ubehandlet)

750 pr. år i DK

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvilke typer af Aortaaneurismer er der og hvilken er den hyppigste?

A

-Degenerative 95%

-Inflammatoriske 4-5%
Mykotiske 1-2%

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad er prævalensen ved Aortaaneurismer?

A

2-8% ved mænd over 60 år og 1-2% hos kvinder

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Skitser kort asymptomatiske, symptomgivende og rumperede aortaaneurismer?

A

Asymptomatiske:

  • hyppigste
  • ofte et tilfældigt fund i forb. med anden undersøgelse

Symptomgivende:

  • Smerter
  • kompression
  • embolisering
  • er ofte tegn på snarlig bristning, pt. bliver gerne opereret samme dag)

Rumperede:
(smerter, shock, bedvidstløshed og død)
Intrabdominalt: de pis bløder (plads til 4-6L) - dårlig prognose

Retroperitonalt: plads til 0,5-1L blod - bedre prognose

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Er rupturrisikoen afhængig af aneurismets størrelse og hvor stor er den ved et på <=5.5 cm hos en mand?

A

JA - 1% pr. år

5.5 - 6 cm 6% pr år
6.0-7.0 cm 10-15% pr år
>=7cm , >30 risiko pr. år

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvilken størrelse skal aneurismet have før man tilbyder en operation mhp. rumperingsprofylakse hos hhv. mænd og kvinder?

A

Mænd >5.5 cm

Kvinder >5cm

21
Q

Beskriv både åben og endovaskulær (EVAR) operation for aortaneurismer

A
  • Åben:
  • yngre patienter (65-80)
  • raske (eller velbehandlet)
  • Al anatomi - dvs. “ kan tilbydes til alle”
  • pt. er kureret
  • ingen behov for kontrol (3mdr)
  • indlagt 5-6 dage
  • større risiko for postoperative komplikationer.
  • EVAR
  • ældre
  • megen comorbiditet
  • begrænset ifht. anatomi - dvs. ikke alle kan tilbydes den her operation.
  • Umildbar gevinst, men den udlignes efter to år. -> 20% skal ind og have lukket en sidegren eller fikset noget andet efter op.
22
Q

Peripheral arterial disease - nævn definition, prævalens og hvornår det er symptomatisk?

A

Def: Ankel-bracial index <90% eller >140%

Prævalens:

  • 10-20% > 65år
  • 12-25% >70-80 år

Mænd 60%

Er symptomatisk ved ca.25%

23
Q

Hvilken af understående er relevant(e) differential diagnose(er) hos en patient med perifer åreforkalkning?

a) atrose
b) spinal stenose
c) nerverodskompression
d) multipel sklerose
e) a,b,c

A

e: a,b,c

Hvilken af understående er relevant(e) differential diagnose(er) hos en patient med perifer åreforkalkning?

a) atrose
b) spinal stenose
c) nerverodskompression
d) multipel sklerose
e) a,b,c

24
Q

Kan man måle diastolisk ankel tryk?

A

Nej, ankel-BT er med doppler og kun systolisk tryk.

25
Q

Hvordan udregner man ankel-brachial index - ABI ?

A

Eks:

ABI højre = højeste højre ankel tryk (ADP el. ATP)/ højeste armtryk (højre eller venstre) = 145/140 = 1.1

26
Q

Beskriv stadierne i Fontaines klassifikation af PAD og hvilke 2 tilhører kritisk iskæmi?

A

I. Symptomfri
II. Claudicatio intermittens
III. Iskæmiske hvile smerter
IV. Iskæmiske sår/gangræn

Klasse III & IV hører under kritisk iskæmi.

27
Q

Hvordan går det for underekstremiteter ved claudicatio intermittens? og hvad kan man sige om sygdommen i generelle termer?

A
  • 25% forværres
  • <10% har hvile smerter
  • <5% amputeres

At det er er en “godartet” sygdom, som ofte er stationær

28
Q

Hvordan går det i det hele taget for patienter med PAD?

A
  • Større risiko for død/apoplexi/AMI (større for kl. II, III og IV i forhold til asymptomatiske)
  • 40% er døde efter 5 år.

65% døde efter 10 år (66% døde af AMI)

Dvs. PAD er “alvorlig” markør for livstruende atherosklerose.

29
Q

Nævn diagnostiske redskaber til at stille diagnosen PAD?

A
  • Klassifikation af relevante symptomer
  • Puls palpation
  • Blodtryks måling
  • CT eller MR angiografi
30
Q

Hvilke 3 arterier palperer man i UE?

A

A. poplitea
A. tibialis posterior
A. dorsalis pedis

31
Q

Hvordan behandler man claudicatio intermittens?

A

Alt overvejende konservativ behandling.

  • systematisk gangtræning
  • livsstil -rygestop, diæt
  • antihypertensiv behandling
  • diabeteskontrol
  • kolesterolsænkende behandling hos alle pt’er, LDL stramt reguleret, stiler efter 1,8-1,4
  • antitrombotisk behandling hos alle pt’er i form af mild blodfortyndende ex. magnyl eller clopidogrel.
32
Q

Perkutan transluminal angioplastisk, PTA udføres af?

A

Interventions radiologer

33
Q

Hvad er en femoro-femoro cross over?

A

En omkørsel fra den den ene femoral arterie til den anden.

34
Q

Forklar havd en perkutan transluminal angioplastik er?

A

Den/de symptomgivende stenoser er enten kendt fra tidligere diagnostik eller påvist under pågående a-grafi.
Stenosen passeres med guidewire over hvilken der føres kateter og der udføres kontrol angiografi med henblik på udmåling af stenosegrad og heraf følgende valg af ballon/stent diameter.
Der kan enten udføres primær stentning dvs. uden forudgående ballondilatation eller denne kan forudgås af primær ballondilatation.
Forud for PTA/stentning skal gives 2500 IE heparin intraarterielt. Optimal heparin virkning opnås ved at indgive heparinen umiddelbar efter anlæggelse af sheath.
Der laves kontrol a-grafi og eventuelt foretages yderligere ballondilatation.
Der afsluttes altid med kontrol a-grafi.

35
Q

Karakteriser kronisk kritisk iskæmi

A

Fontaine klasse III-IV

  • Hvilesmerter lokaliseret til fod, sår eller gangræn
  • relateret til lavt ankeltryk
  • smerter er ofte morfinkrævende
  • “truet ben”
  • høj mortalitet, 20% pr. år
36
Q

Forklar hvad en aortobifemoral bypass er?

A

Den er en central operation som man foretager hos relevante patienter med kritisk iskæmi.

  • den har ca. samme fremgangsmåde som en AAA og har det samme postoperative forløb
37
Q

Hvornår udfører man en axillobifemoral bypass og hvad er ulemperne ved den?

A

Fx. ved dårlig almen tilstand.

Det lavere tryk som medfører større risiko for:

  • at protesen lukker til
  • infektion
38
Q

Skitser operation af UE ved kritisk iskæmi

A
  • perifer operation med in situ vene eller kunststof
  • man fjerner veneklapper eller vender venen
  • hos 10-30% er det ikke muligt med operation
  • amputation kan være en god operation - også som førstevalg.
39
Q

Åreforkalkning - en sygdom med flere manifestationer

A
  • 60% af pt. med PAD har samtidigt betydende iskæmisk hjertesygdom og/eller cerebrovaskulær sygdom
40
Q

Hvad er dødsårsagerne hos pt med PAD?

A
  • Mindst 50% af iskæmisk hjertesygdom

- 20 % cerebrovaskulær sygdom (apoplexi)

41
Q

Nævn de hyppigste årsager til akut iskæmi?

A
  • Trombosering i atherosklerotisk arterie
  • Embolus - AFLI, AMI, muraltrombe i aneurisme, atherosklerose
  • Iatrogen
  • Kartraume (dissektion/kontusion)
  • Grafttrombose (inkl. stents)
  • Trombofili
  • Maliginitet
42
Q

Er akut iskæmi farligere hos yngre eller ældre patienter og begrund hvorfor?

A

Hos yngre patienter, fordi her har der ikke været tid til at udvikle collaterale blodforsyninger.

43
Q

Nævn de 5 p’er relateret til akut iskæmi?

A 
Pain 
Pallor
Pulseless
Paralysis
Paresthesia
44
Q

Hvad er tidsrammen ved akut iskæmi før der opstår irreversibel skade?

A

4-6 timer, især hvis ikke pt. har tidligere claudication intermittens.

NB! Paralyse og ophør af sensibilitet er ofte lig med en dårligere prognose.

45
Q

Hvad er behandlingen ved akut iskæmi?

A

Trombektomi/embolektomi

46
Q

Hvilke behandlings muligheder er der til akut iskæmi?

A
  • Trombektomi/ embolektomi
  • Trombolyse
  • Bypass - hvis der er afløb
47
Q

Hvad er prognosen for akut iskæmi?

A

30% ender med amputation

Mulige komplikationer:

  • Neuralgi
  • småamputation fx. tå
  • compartment syndrom, opstår efter revaskularisering.
48
Q

Hvordan behandler man compartment syndrom der kan opstå efter revaskularisering ved akut iskæmi?

A

Fasciotomi

K1 (full study: brainscape.com/p/3L80O-LH-B446V) (58 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions