Ø11: Spytkirtelsygdomme Flashcards
Hvor meget spyt producerer man i døgnet? (angiv svar i L)
1,5 L/døgn
Hvor kommer spyt fra og angiv den procentvise del samt om de mukøs/serøs
- Gl. parotis - 25% (serøs)
- Gl. submandibularis - 70% (seromukøs)
- Gl. sublingualis - 5 % (mukøs)
Hvad er anamnese ift. spytkirtelsygdomme?
- Varighed
- Relation til andre lidelser
- Konstant/vekslende hævelse
- Måltidsrelaterede smerter (spytkolikker)
- Mundtørhed
- Feber
- Dårlig smag (pus fra udførselsgange)
Kom ind på den objektive undersøgelse ift. spytkirtelsygdomme
- Inspektion
- Rødme
- Hævelse (flegmone / fluktation)
Flegmone = rød, pestøs (fast) hævelse –> antibiotika
Fluktation = ligesom en vandballon, der er væske inde i. Så skal vi skære.
- Facialisfunktion
- Palpation
- Sondering (myrtebladssonde)
Hvilke undersøgelser er gode at bruge ift. spytkirtelsygdomme? Er der nogle der er problematiske?
Ultralyd + evt. finnålsaspiration
CT/MR
(Sialografi)
PET er problematisk ift. spytkirtler
Hvad skal man tænke på ift. hhv. gl. parotis og små spytkirtler i mundhulen i forbindelse med ansigtstrauma.
Gl. parotis à skade på n. fascialis eller ductus stenoni
Små spytkirtler –> mucoceler
Hvad er definition på ranula
Udgår fra gl. sublingualis (slides)
Væskefyldte blære i en spytkirtel (bog)
Nævn metoder til fjernelse af ranula
- Marsupialisation af ranula. Bruges ikke særlig meget. Stor risiko for recidiv
- Excision af ranula og glandula sublingualis
Beskriv behandlingen for dykker ranula
Kirurgisk excision af gl. sublingualis
Hvem og hvilken glandula rammes hyppigst af sialolithiasis
Sialolithiasis = spytsten.
Hvem: voksne og børn
Hvilken: 70-90% i gl. submandibularis - resten i gl. parotis
Nævn risikofaktorer for sialolithiasis
Sialolithiasis = spytsten.
Rygning og medikamenter der nedsætter spytproduktionen.
Beskriv symptomer for Sialolithiasis
Sialolithiasis = spytsten.
- Måltidsrelaterede smerter (spytkolikker) og hævelse
- Infektionstegn (rødme, hævelse, feber, pus, evt. abces)
Nævn fund ved sialolithiasis
Sialolithiasis = spytsten.
- Rødme og palpationsømhed
- Pus fra udførselsgang
- Ofte palpabel sten
Sialoadenitis acuta rammer ofte?
Rammer oftest gamle.
Angiv sialoadenitis acuta symptomer
- Oftest unilateral hævelse, rødme og ømhed
- Evt. påvirket almentilstand og feber
- Der kan ofte udmalkes pus (husk podning)
- Kan medføre abces
(Kan medføre abces udvikling hvis man ikke får malket eller hvis antibioika ikke virker)
Hvordan behandles aialoadenitis acuta
Rehydrering
Antibiotika
Smertestillende
Malkning
Sure spiser
Evt. incision ved abcesdannelse
Hvad er symptomer på sialoadenitis chronica
Kronisk recidiverende hævelse og smerter sv.t. afficerende spytkirtel - varer dage til uger (juvenil form)
–> Ensidig hævelse, smerter, fornemmelse af xerostomi (=mundtørhed) og tykt spyt
Nævn årsager til Sialoadenitis chronica
Infektioner, afløbshindring (stenose, sten) autoimmune sygdomme (herunder Sjögrens sygdom), strålebehandling og radioiodbehandling.
Hvad er diagnosen for sialoadenitis chronica
Anamnese og dilaterede gange på UL (ligner drueklase)
Hvad er behandlingen til sialoadenitis chronica
Sure spiser (spytstimulerende), antibiotika, smertestillende. Sialoendoskpisk dilatation af udførselsgange. Svære tilfælde kirurgisk fjernelse af kirtlen eller underbinding af ductus Stenoni.
Nævn årsag og risikofaktorer for Morbus Sjögren
- Autoimmun sygdom, ukendt årsag
- 90% kvinder
- Atrofi af spytkirtler
- Primær: Isoleret øjen- og spytkirtel affektion
- Sekundær: Patient med eksisterende autoimmun lidelse (RA, LED m.m.)
- Øget risiko for karies, paradentose, lymfom
Hvad er diagnosen for Morbus Sjögren
Anti SSA og SSB, IgM Reumafaktor, læbebiopsi
Hvad er behandlingen for Morbus Sjögren
Symptomatisk, sure spiser, tyggegummi, mucomyst
Benævn ætiologi samt symptomer for Heerfordts syndrom
- Uveitis + parotishævelse, eventuelt kranienerveudfald og feber
- Ætiologi: Sarkoidose
Uvea: Årehinde, strålelegeme, regnbuehinde
Kom ind på følgende omkring sialoser;
- Definition
- Skyldes?
- Symptomer
- Behandling
- Ikke betændelsesagtig, parenkymatøs spytkirtellidelse
- Skyldes stofskifte og sekretionsforstyrrelser i kirtlen
- Viser sig som dobbeltsidig, recidiverende, smertefri hævelse, især af parotis
- Behandling: Tilgrundliggende årsag
Hvordan er den procentvise fordeling af spytkirteltumorer i hhv. parotis, submandibularis og sublingualis?
Hvad er incidensen for spytkirteltumorer og hvilket køn rammes oftest
- Incidensen 400-500 nye tilfælde af spytkirteltumorer i DK årligt. Heraf ca. 60 maligne.
- Lige kønsfordeling
Benævn lokalisation og malignitetsrisiko af spytkirteltumorer
- Parotis 10-15%
- Submandibularis ca. 33%
- Små spytkirtler – ca. 50%
- Sublingualis – malign til andet er bevist
Hvad er de to hyppigste benigne spytkirteltumorer
- Pleomorfe adenom – 60%
- Warthins tumor (adenolymfom) – 34%
Andre benigne:Myoepitheliom, basalcelleadenom, oncocytom…..
Nævn karakteristika for benigne spytkirteltumorer
- Vokser generelt langsomt
- Symptomer oftest kun af kosmetisk karakter
- Ved hurtig vækst og/eller nervepåvirkning må man mistænke malignitet à Kræftpakkeforløb
- Ved udgangspunkt i lille spytkirtel i slimhinden er symptomer ofte relateret til placering – protesen passer dårligt, påvirkning af tale etc.
- Ved beliggenhed i dybe parotislap kan symptomerne være snøvl og synkebesvær
Kom ind på udredning af spytkirteltumorer
- FNA (OBS repræsentativ)
- UL-scanning
- Evt. CT eller MR
- OBS PET
- Kirurgisk biopsi er kontraindiceret – skade på n. facialis og udsæd
Kom ind på nedestående for pleomorft adenom
- Lokalisation
- Recidiv
- Behandling
- Risiko for udvikling af malignitet
- 80% i gl. parotis, 10% i gl. submandibularis
- Ofte satelitter – 3% recidiv efter 5 år
- Reseceres med en bræmme af raskt parotisvæv
- Årlig malign transformationsrisiko på 1%
Kom ind på nedestående for Warthins tumor
- Kendetegn
- Behandling
- Langsom vækst
- Ingen malign transformation
- Kan være multifokal, for praktiske formål kun lokaliseret i gl. parotis – kun 10% i dybe lap
- Behandling: Reseceres med en bræmme af raskt væv
Kom ind på nedestående omkring maligne spytkirteltumorer
- Ætiologi
- Incidens
- Hvem rammes
- 25 subtyper
- Ætiologien er ukendt – visse endemiske områder (Asien, Grønland) association mellem Epstein-Barr virus og lymfoepitelialt carcinom
- Incidens ca. 60 nye tilfælde årligt i DK
- Lige kønsratio
- Medianalder 62 år (range 8-102 år)
Nævn lokalisationen af maligne spytkirteltumorer
o Parotis 52%
o Submandibularis 12%
o Sublingualis 1,5%
o Små spytkirtler 33% (hyppigst ganen)
o Ukendt primær 0,5%
Hvad er behandlingen af maligne spytkirteltumorer
Operation evt. efterfulgt af strålebehandling.
Nævn en hyppig malign spytkirteltumor
Adenoid cystic carcinoma - “the slow killer”. Høj malignitet. Kan give sene recidiver. Vokser langs nerver og blodkar.
Match sygdomme og sygdomsoverlevelse:
- Squamous cell carcinoma
- Polymorphous adenocarcinoma
- Adenoid cystic carcinoma
- Mucoepidermoid carcinoma
- Acinic cell carcinoma
