C17: Thrombokardiologi og lungeemboli Flashcards

1
Q

Hvilke tre ting kræver normal hæmostase?

A

1) Intakt endothelium
2) Intakte trombocytter
3) Intakte koagulationsfaktorer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad gør hæmostasen?

A

Det er en præcist reguleret proces der:

1) Sørger for at holde blodet flydende uden blodpropper
2) Tillader hurtig dannelse af prop i tilfælde af karskade

Ubalance giver blødning eller trombose

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvilken proces udlæser et beskadiget blodkar?

A
  • Karret trækker sig sammen
  • Cirkulerende trombocytter hæfter sig til karvæggen dér, hvor skaden er sket
  • Aktivering og aggregation af trombocytter og fibrin
  • Hæmostasen sidste led er opløsning af koagelet
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvornår sker primær og sekundær hæmostase?

A

Primær hæmostase sker inden for sekunder (aka platelet(trombocytterne)

Sekundær hæmostase sker inden for minutter (aka koagulationssystemet)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad aktiverer processen med hæmostase?

A

I karvæggen er kollagen og vævsfaktor som sætter hele processen i gang.
Kollagen signalerer ADP og TXA2 som aktiverer trombocytterne og starter den eksterne hæmostatiske kaskade.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad er primær hæmostase?

A

Den primære hæmostase består i en sammentrækning af blodåren omkring skadestedet hvorefter blodpladerne danner en prop, som dækker skadestedet.

Den primære hæmostase tager sig af:

  • Platelet adhæsion (von Willebrand faktor)
  • Ændring af formen på platelet
  • Granula frigivelse (ADP, tromboxan A2)
  • Rekruttering
  • Aggregation
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad er hæmostase?

A

Hæmostase er fællesbetegnelsen for de processer i kroppen som permanent kan stoppe en indre eller ydre blødning som følge af en skade på en blodåre. Der er en kompliceret proces, der følger en række trin, hvor hvert trin bygger på det foregående.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad er sekundær hæmostase?

A

Den primære hæmostase efterfølges af den sekundære hæmostase, der også er kendt som koagulation. Heri indgår en kaskade af kemiske processer, der involverer et antal proteiner som findes i blodet, som tilsammen medfører at blodet danner en blodstørkning (el. koagel), som forstærker den prop som blodpladerne indledningsvist etablerede. Hele processen afsluttes med fibrinolysen, som er den proces hvorunder koaglet (blodstørkningen) nedbrydes, så blodet atter kan flyde som normalt i blodåren.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er sekundær hæmostase?

A

Den primære hæmostase efterfølges af den sekundære hæmostase, der også er kendt som koagulation. Heri indgår en kaskade af kemiske processer, der involverer et antal proteiner som findes i blodet, som tilsammen medfører at blodet danner en blodstørkning (el. koagel), som forstærker den prop som blodpladerne indledningsvist etablerede. Hele processen afsluttes med fibrinolysen, som er den proces hvorunder koaglet (blodstørkningen) nedbrydes, så blodet atter kan flyde som normalt i blodåren.

Sekundær hæmostase består af følgende:

1) vævsfaktorer
2) Phospholipid kompleks udtryk
3) trombin aktivering
4) Fibrin polymerisation

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad er von Willebrand faktors funktion?

A

vWFs funktion er at være med i de allerførste trin af blodets størkningsmekanisme. Molekylet opgave er at sikre, at platelet bindes til indersiden af blodkarret og det beskadigede sted, så blodstørkningsmekanismen kan gå videre til sit næste trin, koagulationen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvornår udgør primær hæmostase et problem for kroppen?

A

Primær hæmostase er et problem ved:

  • Tromboser
  • Ved arterielle tromboser/blødninger
  • Ved blødninger
  • Ved mindsket mængde platelet (tab eller mindsket produktion)
  • Ved mindsket platelet funktion (kan behandles, Von Willebrand sygdom)
  • Øget aktivitet af trombocytter eller øget adhæsionsevne
  • Mindsket aktivitet af trombocytter eller mindsket adhænsionsevne
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er von Willebrands sygdom?

A

Von Willebrands sygdom er den mest almindelige blødersygdom.
I Danmark er der cirka 500 personer, der har fået stillet diagnosen.

Sygdommen er arvelig. Den skyldes mangel på eller dårlig funktion af et protein, von Willebrands faktor, som spiller en væsentlig rolle for standsning af blødning.

Sygdommen viser sig ved øget tendens til at bløde, f.eks. hyppige blødninger fra næsen og kraftige blødninger ved menstruation

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvordan inddeles den sekundære hæmostase?

A

Den sekundære hæmostase inddeles i to pwahways:

  • Den intrinsic pathway
  • Den extrinsic pathway
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvis man ønsker at måle den intrinsic pathway, hvilken blodprøve kan man tage?

A

APTT

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvis man ønsker at måle den extrinsic pathway, hvilken blodprøve kan man tage?

A

KFNT (INR)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad måler en D-dimer?

A

En d-dimer test bruges til at afgøre om en patient lider af en venøs trombose (DVT) og/eller en lungeemboli (PE). DVT er en relativ hyppigt forekommen tilstand. Det medfører dannelse af blodpropper i kroppens dybe vener, hyppigst i benene.

D-dimer måler hvor meget fibrinogen der er dannet - når Fibrinogen omdannes til fibrin dannes restproduktet D-dimer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvornår udgør sekundær hæmostase et problem for kroppen?

A

Sekundær hæmostase er et problem ved:

  • Tromboser
  • Ved arterielle og venøse tromboser/blødninger
  • Ved blødninger
  • Ved mindsket mængde koagulationsfaktorer (tab eller mindsket produktion)
  • Ved mindsket koagulationsfaktor funktion (kan behandles, kan skyldes nedsat leverfunktion, Vitamin-K mangel/fejloptagelse af vitamin-K, hæmofili)
  • Øget aktivitet af trombocytter eller øget adhæsionsevne
  • Mindsket aktivitet af trombocytter eller mindsket adhænsionsevne
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad er hæmofili?

A

Hæmofili er arvelige blødersygdomme, som giver øget tendens til at bløde i varierende grad. Det skyldes en mangel på bestemte molekyler i blodet, som er nødvendige for at blodet skal størkne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad er fibrinolyse (også kaldet trombolyse)?

A

Fibrinolyse (også kendt som trombolyse) betyder opløsning (lysis) af en blodprop (trombe) og bruges som betegnelse for en medicinsk behandling der gives til patienter med blodpropper i fx hjernen, hjertet eller i lungerne. Det virker ved at stimulere nedbrydningen af blodproppens fibrin ved at give en infusion af en analog til tPA (tissue plasminogen activator), som er det protein i blodet, der normalt aktiverer plasmin.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvilke typer tromber findes der og hvor findes de to typer som regel?

A

Der findes to typer:
- Den hvide, hurtig blodstrømning, arteriel cirkulation, få røde blodlegemer, mange blodplader, relativt mange fibrin

  • Den røde, langsommere blodstrømning, venøs cirkulation, mange røde blodlegemer, få blodplader, mange fibrin
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvad er en embolus?

A

En emboli er et objekt, som eks. en blodprop, der føres fra ét sted til et andet i kroppen, hvor det sætter sig fast i et kar og forårsager vævsdød i det tilstoppede kars forsyningsområde. En embolus bevæger sig med blodstrømmen indtil den når en arterie, som den ikke kan passere, hvor den sætter sig fast.

22
Q

Hvad er den hyppigste dødsårsag på verdensplan?

A

Aterotromboser

23
Q

Hvilket køn får hyppigst AMI?

A

Mænd

24
Q

Hvad er behandlingen mod tromboser?

A
  • 2 x trombocyt hæmmere
  • POBA/PCI (balloner og stent)
  • Risiko reduktion (behandling af DM, hypertension, overvægt, rygestop, mm)
25
Q

Hvordan udredes og behandles pt. for tromber?

A

EKG-holter
Symptomer
Behandling med AK-behandling

26
Q

Hvordan inddeles tromboemboliske sygdomme og nævn nogle eksempler for hver inddeling.

A

Tromboemboliske sygdomme:

  • Arteriel tromboemboli: AMI, iskæmisk apoplexi, perifer arteriel
    tromboemboli
  • Venøs tromboemboli: Dyb vene trombose (DVT) og Lungeemboli
    (LE)
  • Mikrovaskulær tromboemboli: Mikroangiopathier og Dissemineret
    intravaskulær koagulation
27
Q

Hvilke (reversible og irreversible) risikofaktorer er der for vene tromboli?

A
Reversible:
	• P-pills, HRT
	• Long journeys
	• Immobilisation (> 2
	• Trauma
	• Surgery
	• Pregnancy
	• Cancer (if curable)
	• Infectious disease
Irreversible:
	• Previous VTE, espec
	• Idiopatic
	• Venous insufficiency
	• Chronic immobilisation
	• Cancer (metastasis)
	• Genetic risk factors
	• Autoimmune diseases
	• Alder, rygning, etc.
28
Q

Hvilke risikofaktorer er der for aterosklerose?

A

Risikofaktorer for aterosklerose:

  • Rygning
  • Lipid
  • Familiær disp
  • Hypertension
  • Diabetes
  • Autoimmune sygdomme
  • AFLI
29
Q

Hvilke risikofaktorer giver risiko for både aterosklerose (ATE) og vene trombolier (VTE)?

A

Øget risiko for både ATE og
VTE:
• Antiphosforlipid syndrom: tromboemboli og lupus anticoagulans, anticardiolipin
igG igM, anti2-glycoprotein-l igG igM)

• Hyperhomocysteinæmi
(Vaskulær inflammation)

• Paroxystisk noturn hæmoglobinuri (manglende hæmning af trombocytaktiveringen,
frigivelse af cirkulerende protrombotiske partikler)

• Immun medieret heparininduceret trombocytæmi (Heparin behandling (HIT), vaccineinduceret immuntrombose og trombocytopeni
(VITT))

30
Q

Hvad er dissemineret intravaskulær koagulation (DCI)?

A

Dissemineret intravaskulær koagulation (forkortet DIC) er en ukontrolleret aktivering af blodstørkningssystemet, der medfører et ureguleret forbrug af systemets komponenter
Det er en svær systematisk aktivering af det
hæmostatiske system

Symptomerne er:
- Blødning fra hud, slimhinder og indstikssteder
- Symptomer på nedsat funktion af de organer, der samtidigt rammes af blodpropper.
Symptomerne vil i øvrigt være præget af den sygdom, som har udløst den ukontrollerede aktivering
- Sepsis hyppig
- Aktivering af monocytterne og endothelcellerne –> producere Tissue Factor –> aktivere koagulation og fibrinolyse medfører
øget blødningstendens
- Foringer prognosen drastisk

Behandlingen af DIC er dels at:

  • Fjerne den grundlæggende årsag, der har udløst den ukontrollerede aktivering
  • Give systematisk organstøttende behandling til at kompensere for de skader, som DIC påfører kroppen og størkningssystemet

Behandlingen kan indebære transfusioner samt midler der stimulerer eller bremser dele af blodstørknings-systemet

31
Q

Beskriv de to typer antitrombotisk behandlinger der er

A

Antitrombotisk behandling:

- Asparin/hjertemagnyl = fortynder blodet, virker direkte på trombocytterne og aktivering af thromboxane A2
- Clopidogrel, etc. = pladehæmmere
- GPIIb/IIIa inhibitors = hæmmer direkte systemet til trombocytter.
Antikoagulerende:
	- Vitamin K antagonist = marevan
	- Rivaroxaban etc = direkte faktor X hæmmere
	- Fondaparinux = arixtra
Bivalirudin = virker direkte på trombin
32
Q

Hvilke permanente risikofaktorer er der ved venøse tromboembolier?

A

Congenital factors:

1) Thromboembolisme in family
2) Antithrombindeficiency
3) Protein C and/or S deficiency
4) Activated protein C recistens
5) Factor V Leiden mutation
6) Hyperhomocysteinemia
7) Prothrombin mutation

Acquired factors:

1) Age > 40 years
2) Obesity
3) Previous VT E
4) Antiphospholipid syndrome
5) Malignancy
6) Heart failure
7) Paralysis Of Lower Extremity
8) Inflammatory bowel disease
9) Polycytemia

33
Q

Hvilke midlertidige risikofaktorer er der ved venøse tromboembolier?

A

Temporary risc factors:

  • Trauma or surgery, Pelvic and Lower extremities
  • Severe infections
  • Immobilisation
  • P-pills
  • Pregnancy
  • Puerperium
  • Long flights/travels
  • Dehydration
34
Q

Hvilken risikofaktor er den mest alvorlige for venøse tromboembolier?

A

Alder

35
Q

Hvad er incidensen i Danmark af venøse tromboembolier?

A

100-200/100.000 årligt

I Danmark er der ca. 5000-10000 som får en DVT årligt

DVT ses ved op til 80% af alle patienter med lungeembolier.

Lungeembolier ses ved op til 50% af alle patienter der er hospitaliseret med en DVT.

36
Q

Hvad er symptomerne ved en DVT?

A

Ens ben bliver rødt, hævet, ømt/smertefuldt, spændt.

Det er typisk unilateralt men kan forekomme bilateralt (sjældent)

37
Q

Hvordan vurderes risikoen for DVT?

A

Man benytter Virchows traide til at vurdere risikoen for en DVT.
Virchows triade beskriver tre faktorer som er kritiske i udviklingen af DVT:
1) Der skal være et vaskulært karproblem (ændret karforhold) - vascular wall injury
2) Der skal være et flowproblem (blodstrømmens hastighed) - circulatory stasis
3) Sammensætningen af den koagulerende stadie skal være påvirket (ændringer i blodets sammensætning) - hypercoagulable state

Har man alle tre er risikoen for at have en DVT meget stor.

38
Q

Hvordan stilles diagnosen for DVT?

A

Hvis man klinisk mistænker DVT skal man tage en D-dimer.

Afhængig af hvorvidt den er negativ eller positiv udføres andre undersøgelser.

39
Q

Hvordan behandles DVT?

A

Man benytter:
LMH+OAC eller NOAC
Man kan overveje kompressionsstrømper ved symptomatisk DVT.

Man kan også forsøge at hindre flere DVT’er ved AK-behandling
(progression af DVT, embolisering af tromben, recidiv af VTE, senkomplikationer i form af posttrombotisk syndrom)

40
Q

Hvilken senkomplikation er den hyppigste ved DVT?

A

Posttrombotisk syndrom

41
Q

Hvilke symptomer er der ved en ubehandlet DVT?

A
  • Svær diagnose med broget klinisk billede
  • Pludselig uforklaret åndenød
  • Hypoxi og hypercapni
  • Takykardi- hjertebanken
  • Synkope
42
Q

Hvilke undersøgelser kan man udføre for at komme diagnosen af en DVT nærmere.

A
  • A-gas (skal vise hypoxi og hypercapni)
  • EKG
  • Rtg. thorax
  • D-dimer
  • Ekkokardiografi
  • Pulmonal ventilatins perfussions skintegrafi
  • CT thorax i venøs fase (CTPA)
  • Pulmonal angiografi
43
Q

Hvordan ser et EKG for en patient med DVT ud?

A

Man har typisk:

  • Sinustakykardi
  • S1 QIII TIII ændringer
  • Negativ T-tak i V1-3 (4)
44
Q

Hvilke differentialdiagnoser kan der være til en DVT?

A

Pneumoni

Pneumothorax

45
Q

Hvordan kommer et infarkt til udtryk - især på et rtg. af thorax?

A

Pulmonalt infarkt:

  • Pleurit
  • Pleura effesion
  • Hæmoptyse
  • Feber
46
Q

Beskriv hvad en D-dimer måler og vurder den prædiktive værdi af resultatet.

A

D-dimer er et fibrin degradations produkt

Negativ D-dimer: høj negativ prædiktiv værdi hvis den kliniske sandsynlighed er lav til moderat

Skal ikke bruges hvis den kliniske sandsynlighed er høj

Positiv D-dimer: mindre brugbar! D-dimer kan være øget ved mange tilstande, bl.a. inflammation, aorta dissektion, kirurgi, malignitet, blødning, nekrose, graviditet, etc.

47
Q

Hvad benytter man Wells score til?

A

Det er en måde at vurdere risikoen for en lungeemboli på inkl. risikofaktorer.

48
Q

Hvordan klassificieres en lungeemboli klinisk?

A

Ud fra vurderingen af hvorvidt pt. er i shock eller har hypotension er pt. i enten høj eller lav risiko.
Herudfra benyttes den kliniske algoritme til vurderingen af det videre forløb.

49
Q

Hvordan behandles en DVT?

A

Behandlingsstrategien afhænger af vurderingen af risikoen for at have en DVT.

50
Q

Hvad er primærbehandlingen hvis en lungeemboli giver hjerteproblemer?

A
  • Ilt og understøttende behandling
  • AK-behandling
  • Kontrol ekkokardiografi mhp pulmonal trykket
  • Risiko reduktion
  • Varighed af behandling (evt. forlænget behandling)