C20: Diagnostik af klapsygdomme Flashcards
Benævn i rækkefølge den mest hyppigste klaplidelse til den mindst hyppigste.
Aortainsufficiens, aortastenose, mitralinsufficiens & mitralstenose.
Aortastenose - hyppigst
Mitralinsufficiens - næsthyppigst
Aortainsufficiens - mindre hyppig
Mitralstenose og højresidige klapsygdomme er sjældne i DK.
Hvor mange opereres årligt i DK for hjerteklapsygdomme?
A. >1000 opereres i DK årligt. Herudover >500 perkutane interventioner (TAVI)
B. >1500 opereres i DK årligt. Herudover >1000 perkutane interventioner (TAVI)
C. >2000 opereres i DK årligt. Herudover >1000 perkutane interventioner (TAVI)
D. >2000 opereres i DK årligt. Herudover >500 perkutane interventioner (TAVI)
E. >4000 opereres i DK årligt. Herudover >2000 perkutane interventioner (TAVI)
Hvor mange opereres årligt i DK for hjerteklapsygdomme?
A. >1000 opereres i DK årligt. Herudover >500 perkutane interventioner (TAVI)
B. >1500 opereres i DK årligt. Herudover >1000 perkutane interventioner (TAVI)
C. >2000 opereres i DK årligt. Herudover >1000 perkutane interventioner (TAVI)
D. >2000 opereres i DK årligt. Herudover >500 perkutane interventioner (TAVI)
E. >4000 opereres i DK årligt. Herudover >2000 perkutane interventioner (TAVI)
Hvad er demografien for hjerteklapsygdomme?
Hjerteklapsygdomme er en aldersrelateret sygdom
Hvad er kardinalsymptomet ved hjerteklapsygdomme?
Åndenød (AS, AR, MS, MR)
Benævn symptomer ved hjerteklapsygdomme.
Åndenød (AS; AR, MS, MR)
Angina pectoris (AS, AR)
Hjertebanken/arytmi (AS, AR, MS, MR)
Anstrengelsesudløst synkope (AS)
Hvilke hjertemislyde hører man ved AS (aorta stenose)?
A. Systolisk, ru, 2 højre IC-rum, projicerer til halskar, 2 hjertelyd mangler.
B. Diastolisk, blæsende, højfrekvent, langs venstre sternalrand.
C. Diastolisk, rumlen, lavfrekvent, max over apex.
D. Systolisk, blæsende, max over apex, proj til venstre axil.
Hvilke hjertemislyde hører man ved AS (aorta stenose)?
A. Systolisk, ru, 2 højre IC-rum, projicerer til halskar, 2 hjertelyd mangler.
B. Diastolisk, blæsende, højfrekvent, langs venstre sternalrand.
C. Diastolisk, rumlen, lavfrekvent, max over apex.
D. Systolisk, blæsende, max over apex, proj til venstre axil.
Hvilke hjertemislyde hører man ved MS (mitral stenose)?
A. Systolisk, ru, 2 højre IC-rum, projicerer til halskar, 2 hjertelyd mangler.
B. Diastolisk, blæsende, højfrekvent, langs venstre sternalrand.
C. Diastolisk, rumlen, lavfrekvent, max over apex.
D. Systolisk, blæsende, max over apex, proj til venstre axil.
Hvilke hjertemislyde hører man ved MS (mitral stenose)?
A. Systolisk, ru, 2 højre IC-rum, projicerer til halskar, 2 hjertelyd mangler.
B. Diastolisk, blæsende, højfrekvent, langs venstre sternalrand.
C. Diastolisk, rumlen, lavfrekvent, max over apex.
D. Systolisk, blæsende, max over apex, proj til venstre axil.
Hvilke hjertemislyde hører man ved MR (mitral insufficiens)?
A. Systolisk, ru, 2 højre IC-rum, projicerer til halskar, 2 hjertelyd mangler.
B. Diastolisk, blæsende, højfrekvent, langs venstre sternalrand.
C. Diastolisk, rumlen, lavfrekvent, max over apex.
D. Systolisk, blæsende, max over apex, proj til venstre axil.
Hvilke hjertemislyde hører man ved MR (mitral insufficiens)?
A. Systolisk, ru, 2 højre IC-rum, projicerer til halskar, 2 hjertelyd mangler.
B. Diastolisk, blæsende, højfrekvent, langs venstre sternalrand.
C. Diastolisk, rumlen, lavfrekvent, max over apex.
D. Systolisk, blæsende, max over apex, proj til venstre axil.
Hvilke hjertemislyde hører man ved AR (aorta insufficiens)?
A. Systolisk, ru, 2 højre IC-rum, projicerer til halskar, 2 hjertelyd mangler.
B. Diastolisk, blæsende, højfrekvent, langs venstre sternalrand.
C. Diastolisk, rumlen, lavfrekvent, max over apex.
D. Systolisk, blæsende, max over apex, proj til venstre axil.
Hvilke hjertemislyde hører man ved AR (aorta insufficiens)?
A. Systolisk, ru, 2 højre IC-rum, projicerer til halskar, 2 hjertelyd mangler.
B. Diastolisk, blæsende, højfrekvent, langs venstre sternalrand.
C. Diastolisk, rumlen, lavfrekvent, max over apex.
D. Systolisk, blæsende, max over apex, proj til venstre axil.
Beskriv udredningen ved hjerteklapsygdomme?
- Anamnese
- Stetoskopi (Hvis man har en mislyd er det næste man skal have en ekkokardiografi)
- Ekkokardiografi
KAG > 40 år
Evt. MR eller CT (aorta)
Hvad er behandlingen ved hjerteklapsygdomme?
- Kirurgisk behandling (konventionel)
- Klapimplantation (biologisk eller mekanisk)
- Klapplastik
- Perkutan klapimplantation (TAVI)
- Transarterielt eller apikalt
- Perkutan klapplastik
- MitraClip
- Medicinsk behandling diuretika
- Pallierende
Nævn indikationer for hjerteklapoperation?
Svær klapdysdunktion
OG
Symptomer eller påvirket venstre ventrikelfunktion
Hvad er behandlingen EFTER operation af hjerteklapper?
- Endokardit profylakse ved tandindgreb med risiko for blødning (amoxicillin 2 g)
- Blodfortyndende behandling
- Mekanisk klap: livslangt AK
- Biologisk: ingen AK, men magnyl 3 mdr.
- Plastik: Ingen
- Perkutan klap: ingen AK, Clopidogrel (thrombocythæmmer) 3/12 mdr, og livslang magnyl.
Hvad er prævalensen og risikofaktorer for AS (aorta stenose)?
- Prævalens: 2-5% i populationen 65+
- Risikofaktorer
- Alder
- Køn M>K
- Hypertension
- Diabetes
- Rygning
- Hyperlipidæmi
- Lp(a) mutation
- Hyperparathyroidisme
Beskriv kort de forskellige aorta stenose ætiologier (se billede for hint)
- Rheumatica ses ikke så ofte i DK længere.
- Calcificeret stenose er den vi ser oftest.
Pressure overload tilstand –> der skal genereres højere tryk for ejektion og ejektionen bliver mindre. - Bikuspid aortaklap
- 1% er født med det
- Øger risikoen for
- Aortaektasi
- Coarctatio aorta - ofte hypertension
- En hel del ender med at skulle opereres
Nævn symptomer for svær AS (aorta stenose)?
Dyspnø
Brystsmerter
Besvimmelse ved anstrengelse
Svimmelhed ved anstrengelse
Heydes syndrom (blødningsanæmi)
Hvad er Heydes syndrom?
Blødningsanæmi.
5-10% har det.
Bløder typisk fra tyndtarmen.
Hvilken undersøgelser supplerer man EKKO med?
Peakgradient/mean gradient
Hvordan gradueres en svær AS (aorta stenose)?
Meangradient > 40
Aorta klap areal < 1.0
Hvad er behandlingen af AS (aorta stenose)?
- Aortaklap substitution ved:
- Svær aortastenose
- Symptomer (langt overvejende denne grund)
- Nedsat EF < 50%
- Positivt arbejdstest med symptomer
- Ved anden operation (CABG)
- Svær aortastenose
- Inoperable patienter
- Pallierende
behandling med
diuretika
- Pallierende
Hvilke kirurgiske behandlinger er der for AS?
- Klapimplantation (konventionel)
- Biologisk klap
- Mekanisk klap
- Perkutan klapimplantation (TAVI)
- Corevalve: Via a. femoralis eller subclavia
- Edwards Sapien: Via apex, femoralt eller trans aortic.
→ Kan gøres uden hjerte-lunge maskine
→ Kan gøres hurtig
→ Meget dyr. Koster en kvart million.
Hvorfor siger man at AS (aorta stenose) ikke kun er en klapsygdom?
Øget afterload medfører myokardial remodellering
→ LV hypertrofi
→ Ændret LV geometri
→ Myokardie fibrose
BEVARER WALL STRESS (O2 forbrug)
Hvodan påvirker LVH og fibrose hjertet hver for sig?
LVH → Diastolisk dysfunktion → øget LC end diastolic pressure → AFLI eller inkompensation
Fibrose → Systolisk dysfunktion → Øget LV end diastolic pressure → AFLI eller inkompensation
Hvad er ætiologien bag AR (aorta insufficiens)?
- Dilatation af aortaroden
- Hypertension (hyppig årsag)
- Marfan
- Kollagenoser (SLE, Bechterew)
- Syfillis
- Dissekerende aorta-aneurisme (akut)
- Bikuspid aortaklap
- Aortaklapsprolaps
- Infektiøs endokardit (akut)
Beskriv hvad vi ser på billedet? Og hvad gør det ved systolen-diastolen?
Hvad er symptomer og fund ved AR (aorta insufficiens)?
SYMPTOMER:
- Dyspnø
- Angina pectoris
FUND:
- Stor pulsamplitude (fx BT 140/50)
- Quincke tegn - pulsation af fingernegle
- Mullers tegn - pulsation af uvula
- De Musset tegn - hovedet rykket med i pulsen
- Corrigan puls - hurtig og stor pulsslag i perifer arterier.
- Diastolisk mislyd
Hvordan diagnosticeres AR?
Ekkokardiografi
Hvordan gradueres en svær AR?
Hvad er behandlingen af AR (aorta insufficiens)?
- Operation (TAVI endnu ikke mulig)
- Svær AR
- Symptomer
- Nedsat EF under 50%
- Svær dilateret venstre ventrikel
- Systolisk diameter > 5 cm
- Diastolisk diameter > 7 cm
- Svær AR
- Inoperable patienter
- Pallierende behandling med diuretika
Hvilken medicin må man ikke give AR (aorta insufficiens) patienten, og hvorfor?
Beta blokkere forlænger diastolen og derved insufficiensen.
Hvornår kan man bruge Aortic valve sparring operation for ascending aorta aneurisme?
Det er klapbevarende kirurgi
Operation ved diameter
→ 55 mm
Ved marfan og bicuspid aorta → 50 mm
Hvad er årsager til kronisk MR (mitral insufficiens)?
- Primær
- Mitralprolaps (90% af de primære)
- Mitralringskalcifikation (sjældent betydende)
- Andre
- Chordaruptur/ papillær
muskel ruptur - ASD primum
- endocarditis
- Chordaruptur/ papillær
- Funktionel/sekundær (normal flige og chordae)
- Restriktiv bagre flig ved bagvægsinfarkt
- Iskæmi af papillærmuskel
- Annulusdilatation (dilateret ventrikel)
Nævn nogle symptomer og fund ved MR (mitral insufficiens)?
Symptomer
– Åndenød
– Hjertebanken
EKG: P mitrale
– Sinusrytme/atrieflimmer
Systolisk mislyd
Hvad er behandlingen af svær MR (mitral insufficiens)?
- Primær MR Operation
- Symptomatisk med EF > 30%
- Asymptomatisk
- Nedsat EF (<60%, dog >30%)
- Systolisk diameter af LV > 4.5 cm
- Systolisk pulmonaltryk > 50 mmHg
→
- Ved sekundær MR ikke overbevisende effekt
Hvad er behandlingen af svær MR (mitral insufficiens)?
- Primær MR Operation
- Symptomatisk med EF > 30%
- Asymptomatisk
- Nedsat EF (<60%, dog >30%)
- Systolisk diameter af LV > 4.5 cm
- Systolisk pulmonaltryk > 50 mmHg
- → Kirurgisk behandling med reparation eller skift med indsættelse af klap protese
- → Kateterbaseret indsættelse af clips
- Ved sekundær MR ikke overbevisende effekt
Hvorfor er EKKO’er er særligt vigtige ved klapsygdomme?
De kan stille diagnosen og kvantificere sværhedsgraden (graduering)
