L10 - arbejdsmedicin 2 Arbejdsrelaterede luftvejssygdomme Flashcards

1
Q

Beskriv de 2 former for arbejdsrelateret astma

A

Erhvervsastma:
forsages af eksponeringer på arbejdet.

Arbejdsforværret astma:
En eksisterende astma der kan forværres af eksponeringer på arbejdet.

Arbejdsrelateret astma omfatter begge begreber.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvordan definerer man erhvervsastma internationalt?

A

en sygdom, der er karakteriseret ved variabel luftvejsmodstand og/eller bronkial hyperreaktivitet som følge af årsager eller forhold, der kan tilskrives et bestemt arbejdsmiljø og ikke forhold udenfor arbejdspladsen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Erhvervsastma kan opdeles i yderligere to grupper?

A

• Astma med latenstid og astma uden latenstid (irritant-induceret astma inkl.
RADS/ Reactive Airways Dysfunction syndrome).

• Astma med latenstid kan være IgE medieret eller forårsaget af et specifikt agens uden kendt mekanisme.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Patomekanismen bag arbejdsbetinget astma kan være?

A

Immunologisk eller Non-immunologisk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad er den hyppigste årsag til arbejdsbetinget immunologisk IgE-medier astma?

A

Plante-/dyreproteiner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad er kriterierne for erhvervs astma?

A

1) diagnosticeret astma
2) sygdomsdebut efter start på ansættelsen
3) arbejdsrelaterede symptomer og fald i FEV1/peakflow på arbejde
4) udsættelse for et specifikt astmafremkaldende agens eller exceptionel høj koncentration af luftvejsirritant eller 5) en positiv specifik bronkial provokation.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad er kriterierne for arbejdsforværret astma?

A

1) diagnosticeret astma og
2) arbejdsrelaterede symptomer eller øget behov for astmamedicin i forbindelse med en konkret eksponering på en arbejdsplads hos en person med i forvejen tilstedeværende astma.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Astma incidens/ prævalens

A
  • Incidensen af astma er højest i barndom og ungdom men kan debuterer i alle aldre. 325.000 personer i DK.
  • Ca. 10 % (5-25 %) af patienter med astma med debut i voksenalderen skønnes at være erhvervsrelateret
  • Prævalensen af astma hos voksne i Danmark er 7-11%

• Erhvervsastma er den hyppigste arbejdsbetingede luftvejslidelse i
vestlige industrialiserede lande.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Ætiologi til arbejdsbetinget astma, nævn problematiske lavmolekylære stoffer?

A
  • Planter: Latex, Western red cedar
  • Mikroorganismer: Endotoxin
  • Metaller: Platin, nikkel, krom, cobolt
  • Kemiske forbindelser: Isocyanater, anhydrider, aminer, kolofonium, acrylater, glutaraldehyd, formaldehyd og persulfater.

Isocyanater: i byggebrancen
Acrylater: plast fyldninger i tænder
Persulfater: bla. i blegemiddel hos frisøren.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Ætiologi til arbejdsbetinget astma, nævn eksempler på problematiske højmolekylære stoffer?

A
  • Planter: Hvede, rug, soja, kaffebønner, henna, ispaghula, guar-gummi
  • Pattedyr: Mus, marsvin, rotte, kanin, koepitel, hesteepitel
  • Fugle: Høns
  • Fisk/skaldyr: Rejer, sne-krabber, ørreder
  • Insekter: Lagermider, kakerlak
  • Enzymer: Trypsin, papain, pepsin, amylase mm.
  • Diverse: Svampesporer, antibiotika
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Nævn de hyppigste årsager til arbejdsbetinget astma?

A
  • Mel
  • Enzymer
  • Latex
  • Laboratoriedyr
  • Isocyanater
  • Syreanhydrider
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvilke 3 grupper har øget individuel sårbarhed og risiko for at udvikle arbejdsbetinget astma?

A

• Børn af en astmatisk forælder:
–> har 14-30% risiko for at få astma (RR=3). Hvis begge forældre har astma, stiger risikoen til 29-49% (RR=7).

• Atopikere:
har generelt øget risiko for at udvikle astma med allergi overfor højmolekylære stoffer i arbejdsmiljøet.

• Rygere:
synes at have en øget risiko for at udvikle erhvervsastma overfor lav-molekylære stoffer (Isocyanater og platinsalte).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

I udviklingen af allergisk astma forudsættes det at……..?

A

Forudsættes det , at den pågældende først sensibiliseres og senere ved gentagen eksponering udvikler astma.

Eksponeringsniveauer ved allergisk astma kan være meget lave, og der foreligger sjældent luftmålinger.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er de typiske symptomer som Erhvervsastma diagnosen baseres på?

A
  • anfaldsvis pibende/hvæsende vejrtrækning, åndenød
  • natlig hoste/åndenød,
  • anstrengelses-relateret åndenød
  • og symptomernes relation til arbejdet samt påvisning af reversible ændringer i lungefunktion
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvordan ser udredningen for erhvervsastma ud?

A
  • Pt. har de typiske symptomer (åndenød, pibende vejrtrækning og hoste) samt variabel luftvejsobstruktion.
  • Hvis FEV1 er nedsat, kan der foretages reversibilitetstest.
  • Peakflow måling over fx 4 uger
  • Hvis reversibilitetstest er negativ, kan der foretages en anstrengelsestest eller uspecifik bronkial provokationstest med f.eks. histamin, Metakolin eller mannitol.
  • Specifik IgE og evt. priktest
  • HR- test
  • Provokationskammer
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad er vigtigt ved måling af arbejdsmedicinsk peakflow?

A

• God instruktion
– 3 pust, registrér de to bedste
• Registrerer mindst 4 gange dagligt • Både på arbejdsdage og fridage
• Forskelle på enkelte dage/uger

17
Q

Hvad er en Histamin Release test (HR-test) og hvornår anvender man den?

A

En måling af frigjort histamin efter inkubation. dvs man anvender en prøve af det mistænkte agens i forskellige koncentrationer + blodprøve fra patienten.

Man anvender den ved mistanke om allergisk type 1 reaktion.

18
Q

Hvad er et provokationskammer og hvad anvender man det til?

A

Et hermetisk lukket rum på lunge.med afdeling, hvor man skaber en fuldstændigt analog arbejdsituation med havd patienten laver til hverdag.
De har egne produkter med og “blandingen” skal være fuldstændigt den samme som det de arbejder med til hverdag.

19
Q

Kom med nogle eksempler på de branchegrupper hvor folk hyppigst udvikler arbejdsbetinget astma?

A
20
Q

Hvordan ser prognosen ud for arbejdsbetinget astma ud ved ophør med eksponering?

A

Ikke super god, 73% har persisterende astma.

• En meta-analyse har vurderet prognosen for arbejdsrelateret astma med en follow-up periode på 21⁄2 til 3 år efter ophørt eksponering. Her fandtes 32% af patienter symptomfri, mens 73% havde persisterende uspecifik bronkial hyperreaktivitet.

21
Q

Udvikling af arbejdsrelateret KOL opstår ofte på baggrund af?

A
  • Ofte uspecifik støveksponering, f.eks. i forbindelse med isolering, træbearbejdning, korn/foderstof, svejsning, slibning, boring, fræsning og skærebrænding.
  • Øget KOL risiko er beskrevet i følgende brancher: Træ, tekstil, papir, landbrug, levnedsmidler og bygningsarbejdere.
  • OBS rygning er stadig hyppigste årsag til KOL.
22
Q

Sværhedsgraden af KOL inddeles efter?

A

GOLD kriterierne ud fra størrelsen af FEV1 i %, når FEV1/FVC er < 0,70:

23
Q

Akutte arbejdsbetingede lungsygdomme opstår efter hvad? og giv eksempler på akutte skader?

A

• Inhalation af toksiske stoffer fx. Ammoniak, klor, nitrogendioxid, fosgen

=> Akutte skader (ødem, obstruktion, pneumoni)

Symptomer: Dyspnø, hoste, trykken for brystet, brændende fornemmelse, ekspektoration.

24
Q

Nævn eksempler på kronisk skade efter en akut arbejdsbetinget lungesygdom?

A

=> Kroniske skade fx astma, bronkitis, fibrose og RADS (Reactive Airways Dysfunction Syndrome).

25
Q

Beskriv allergisk alveolitis?

A

• Immunologisk lungesygdom med varierende klinisk fremtræden og resultat af en lymfocytær og ofte granulomatøs inflammation i de perifere luftveje, alveoler og omgivende interstitielle væv, der forårsages af en non-IgE medieret allergisk reaktion overfor en række forskellige organiske stoffer eller stoffer med lav molekylevægt

26
Q

Kom med eksempler på arbejdsrelateret allergisk alveolitis?

A
27
Q

Definer pneumokonioser?

A

• Defineres som non-malign fibroserende parenkymatøs lungesygdom som følge af inhalation og deponering af uorganisk støv medfølgende ændring i lungestrukturen.

28
Q

Hvad skyldes pneumokoniosen Silikose (stenlunge)?

A

• Silikose (Stenlunge) skyldes indånding af fint støv af kiselsyre SiO2. Jernstøberier, porcelæns- og glasindustri, åbne granitbrud på Bornholm og Grønland, stenhuggerier (granit og sandsten, men ikke ved arbejde med fx kalksten og marmor), sandblæsning samt ved betonboring.

29
Q

Nævn eksempler på stoffer der kan give pneumokonioser?

A
  • Talkum (silikat) har mange anvendelser i industrien fx ved fremstilling af maling, kosmetik og medicin. (Tidligere i gummiindustrien)
  • Kaolin (Kina-ler) består af forskellige silikater bl.a. kaolinit (aluminiumsilikat). Klinisk og radiologisk ligner kaolinlunge den klassiske coalworkers pneumoconiosis. Kaolin bruges i mange industrier fx ved fremstilling af porcelæn, papir, gummi og plastic.
  • Kulstøv
  • Berylliumsygdom er en multisystem-lidelse, hvor lungepåvirkningen dominerer. Sjælden i DK. Udsættelse i olieindustri, keramik-metal- elektronik- industrien og hos tandteknikere.
  • Inert støv (Mineralsk støv): jernstøv (siderose) efter mange års svejsning, bariumsulfat (barytose) og tin (stannose).
30
Q

Hvornår anvender man termen asbestose?

A

• Termen ”asbestose” anvendes kun om pneumokoniosen og ikke om de andre manifestationer, som asbest kan være årsag til (lungekræft, pleura plaques og malignt mesotheliom).

31
Q

Hvor meget skal man have været udsat for asbest eksponering for at udvikle sygdom?

A

• Sygdom i pleura kan ses efter relativt beskeden udsættelse for asbest, mens sygdom i lungerne (asbestose og lungecancer) kun ses efter mere massiv udsættelse (tidligere > 25 fiber/cm3/år; nye publikationer anfører > 10 store fibre/cm3/år.

32
Q

Indenfor hvilken tidsramme efter endt eksponering af asbest udvikler asbestose sig normalt?

a) inden for en uge efter endt eksponering.
b) efter flere års (10-40 år) udsættelse for asbest
c) indenfor 6 mnd. - 1 år efter udsættelse for asbest
d) ca indenfor 5 år efter udsættelsen for asbest.

A

• Asbestose udvikler sig normalt først efter flere års (10-40 år) udsættelse for asbest

33
Q

Asbestose “key facts”

A
  • Kun et mindretal af alle asbestudsatte får asbestose.
  • Rygning øger muligvis signifikant risikoen for at udvikle asbestose, ved at øge fiber retention i alveolerne, men evidensen er begrænset (dyreforsøg fra 1987)
  • Bronkogent karcinom ses med øget incidens hos patienter med asbestose.
  • Adenokarcinom, planocellulært karcinom og småcellet karcinom kan alle ses efter asbestudsættelse.
  • Udviklingstid afhænger af eksponeringsdosis.
34
Q

Nævn eksempler på forebyggelsesstrategier, altså foranstaltninger mod spredning af eksponeringen f.eks asbest?

A
  • Fysisk afstand
  • Grænseværdi
  • Ventilation
  • Rengøring
  • Automatisk detektion
35
Q

Nævn eksempler på foranstaltninger mod arbejdstageren i spredning af eksponeringen f.eks asbest?

A
  • Personlige værnemidler
  • Tidsmæssige begrænsninger
  • Autorisation
  • Biologisk monitorering
  • Overvågning
  • Udelukkelse af risikogrupper
36
Q

Hvis man skal melde asbestose som arbejdsbetinget lungesygdom til arbejdsmarkedets erhvervssikring hvad skal anmeldelsen så indeholde?

A
  • Erhvervs anamnese
  • HRCT
  • Eksponering i “fibre år”