L10 - arbejdsmedicin 2 Arbejdsrelaterede luftvejssygdomme Flashcards
Beskriv de 2 former for arbejdsrelateret astma
Erhvervsastma:
forsages af eksponeringer på arbejdet.
Arbejdsforværret astma:
En eksisterende astma der kan forværres af eksponeringer på arbejdet.
Arbejdsrelateret astma omfatter begge begreber.
Hvordan definerer man erhvervsastma internationalt?
en sygdom, der er karakteriseret ved variabel luftvejsmodstand og/eller bronkial hyperreaktivitet som følge af årsager eller forhold, der kan tilskrives et bestemt arbejdsmiljø og ikke forhold udenfor arbejdspladsen.
Erhvervsastma kan opdeles i yderligere to grupper?
• Astma med latenstid og astma uden latenstid (irritant-induceret astma inkl.
RADS/ Reactive Airways Dysfunction syndrome).
• Astma med latenstid kan være IgE medieret eller forårsaget af et specifikt agens uden kendt mekanisme.
Patomekanismen bag arbejdsbetinget astma kan være?
Immunologisk eller Non-immunologisk
Hvad er den hyppigste årsag til arbejdsbetinget immunologisk IgE-medier astma?
Plante-/dyreproteiner
Hvad er kriterierne for erhvervs astma?
1) diagnosticeret astma
2) sygdomsdebut efter start på ansættelsen
3) arbejdsrelaterede symptomer og fald i FEV1/peakflow på arbejde
4) udsættelse for et specifikt astmafremkaldende agens eller exceptionel høj koncentration af luftvejsirritant eller 5) en positiv specifik bronkial provokation.
Hvad er kriterierne for arbejdsforværret astma?
1) diagnosticeret astma og
2) arbejdsrelaterede symptomer eller øget behov for astmamedicin i forbindelse med en konkret eksponering på en arbejdsplads hos en person med i forvejen tilstedeværende astma.
Astma incidens/ prævalens
- Incidensen af astma er højest i barndom og ungdom men kan debuterer i alle aldre. 325.000 personer i DK.
- Ca. 10 % (5-25 %) af patienter med astma med debut i voksenalderen skønnes at være erhvervsrelateret
- Prævalensen af astma hos voksne i Danmark er 7-11%
• Erhvervsastma er den hyppigste arbejdsbetingede luftvejslidelse i
vestlige industrialiserede lande.
Ætiologi til arbejdsbetinget astma, nævn problematiske lavmolekylære stoffer?
- Planter: Latex, Western red cedar
- Mikroorganismer: Endotoxin
- Metaller: Platin, nikkel, krom, cobolt
- Kemiske forbindelser: Isocyanater, anhydrider, aminer, kolofonium, acrylater, glutaraldehyd, formaldehyd og persulfater.
Isocyanater: i byggebrancen
Acrylater: plast fyldninger i tænder
Persulfater: bla. i blegemiddel hos frisøren.
Ætiologi til arbejdsbetinget astma, nævn eksempler på problematiske højmolekylære stoffer?
- Planter: Hvede, rug, soja, kaffebønner, henna, ispaghula, guar-gummi
- Pattedyr: Mus, marsvin, rotte, kanin, koepitel, hesteepitel
- Fugle: Høns
- Fisk/skaldyr: Rejer, sne-krabber, ørreder
- Insekter: Lagermider, kakerlak
- Enzymer: Trypsin, papain, pepsin, amylase mm.
- Diverse: Svampesporer, antibiotika
Nævn de hyppigste årsager til arbejdsbetinget astma?
- Mel
- Enzymer
- Latex
- Laboratoriedyr
- Isocyanater
- Syreanhydrider
Hvilke 3 grupper har øget individuel sårbarhed og risiko for at udvikle arbejdsbetinget astma?
• Børn af en astmatisk forælder:
–> har 14-30% risiko for at få astma (RR=3). Hvis begge forældre har astma, stiger risikoen til 29-49% (RR=7).
• Atopikere:
har generelt øget risiko for at udvikle astma med allergi overfor højmolekylære stoffer i arbejdsmiljøet.
• Rygere:
synes at have en øget risiko for at udvikle erhvervsastma overfor lav-molekylære stoffer (Isocyanater og platinsalte).
I udviklingen af allergisk astma forudsættes det at……..?
Forudsættes det , at den pågældende først sensibiliseres og senere ved gentagen eksponering udvikler astma.
Eksponeringsniveauer ved allergisk astma kan være meget lave, og der foreligger sjældent luftmålinger.
Hvad er de typiske symptomer som Erhvervsastma diagnosen baseres på?
- anfaldsvis pibende/hvæsende vejrtrækning, åndenød
- natlig hoste/åndenød,
- anstrengelses-relateret åndenød
- og symptomernes relation til arbejdet samt påvisning af reversible ændringer i lungefunktion
Hvordan ser udredningen for erhvervsastma ud?
- Pt. har de typiske symptomer (åndenød, pibende vejrtrækning og hoste) samt variabel luftvejsobstruktion.
- Hvis FEV1 er nedsat, kan der foretages reversibilitetstest.
- Peakflow måling over fx 4 uger
- Hvis reversibilitetstest er negativ, kan der foretages en anstrengelsestest eller uspecifik bronkial provokationstest med f.eks. histamin, Metakolin eller mannitol.
- Specifik IgE og evt. priktest
- HR- test
- Provokationskammer