L8: Akut respirationsinsufficiens Flashcards
Hvad er definitionen på ventilation?
Og hvad kan medføre ventilatoriske problemer?
Bevægelsen af luft mellem miljøet og lungerne via inhalation og exhalation.
Defineret ved minutvolumen = rate * tidalvolumen (TV)
Ventilationen afhænger af om ilten diffunderer, af perfusionen og af hvordan ilten transporteres i blodet.
Der kan derfor ske utilstrækkelig bortskaffelse af CO2 ved ventilatorisk ophør.
Kan skyldes:
- Akut exacerbation i KOL
- Ascites
- Astma
- Forgiftninger
- Pneumothorax
- Øvre luftvejsobstruktion
Akut respirationsinsufficiens inddeles i to:
Hypoxæmi og hyperkapni.
Benævn nogle årsager til at hver af de to tilstande kan forekomme?
Årsager til hypoxæmi:
- Pulmonale ødemer
- Pneumoni
- Akut lungeskader
- Akut pneumonitis
- Lungeembolier
- mm.
Årsager til hyperkapni:
- Fald i pumpefunktionen (herunder CNS depression, rygmarvsskade, neuropati, myopati, kryphoskoriolose)
- Stigning i load (COPD, astma, kronisk fibrose, bronchiectase)
Hvordan kan man kende forskel på hypoxæmi og hypokapni ud fra CO2 og O2?
Hypoxømi: her kan man have normal CO2 men lav O2
Hypokapni: her kan man have lav CO2 men normal O2
Hvilke former for patologi kan der opstå i alveolerne?
A) Alveolært DEADSPACE, hypoxæmi: når der ikke er nogen perfusion. Der er ingen udveksling af ilt og CO2. Deadspace kan inddeles i to:
- Anatomisk deadspace (går ned til alveolerne) men der kommer aldrig perfusion
- Fysiologisk deadspace (er i alveolerne) kan forårsages af ødem eller penumoni
Ved diffusion er CO2 altid påvirket - CO2 kommer altid lettere ud af systemet end ilt kommer ind i systemet.
B) Atelektase, SHUNT, ventilatorisk: der er ophør af ventilation.
Hvad er definitionen af hypoxæmi?
Utilstrækkelig iltning af det arterielle blod
Hvilke typer masker har man til at ilte patienten og hvordan er flow og iltfraktionen (FiO2) for hver mulighed?
(Der er 4 muligheder)
1) Nasalkateter: til let iltning/let assisteret iltning for patienten.
Flow: 1-5L/min, FiO2: ca. 30%
2) Venturimaske: til mere omfattende iltning af patienten.
Flow: maks. 6-8L/min, FiO2: ca. 40-60% (afhængig af patienten, skæg, dækker masken sufficient, etc.)
3) Maske med kammer: bruges til at fugte luft og give medicin.
Flow: min. 4L/min, FiO2: ca. 40-60%
4) Hudson micro mist maske: maske med pose på med envensventil, benyttes til at hæve FiO2 betragteligt da ventilen kun tillader outflow af CO2 og derfor vil O2 blive fanget i posen hvorved iltfraktionen af indåndet O2 stiger.
Flow: 10-15L/min, FiO2: ca. 80%
Hvornår skal man mistænke kulilteforgiftning (CO-forgiftning)? Hvordan stilles diagnosen?
Ved mistanke om alt med røg og sod. Diagnosen stilles vha. klinisk vurdering og ved a-gas.
Hvilke faresignaler og symptomer er der ved kulilteforgiftning (CO-forgiftning)?
Neurologiske symptomer: hovedpine, kvalme, svimmelhed, besvimelse, stakåndethed, dysdiadochokinese
Hvordan behandles kulilteforgiftning (CO-forgiftning)?
Man skal altid først vurdere pt. almentilstand! Hvis pt. ikke virker alment påvirket skal man ikke ringe til intensiv.
Patienten skal ventileres ud vha. overtryksventilationsterapi.
Ved CO>0,15 skal man ringe til intensiv og ved CO>0,25 skal man overveje trykkammerbehandling.
Hvad er den akutte behandling af KOL exacerbation?
- Gentagne inhalationer (douvent, ventoline, bricanyl)
- Lejring
- Rtg. thorax - dræn?
- Steroid
Ultimativ behandling:
- High Flow (HF): highflow er en nasalkateter med større huller som giver fugtet O2. Det er godt hvis PaO2 er lav, hvis der er lille behov for peep, ved langvarig behandling og er mere komfortabel for patienten.
- NIV (non-invasiv ventilation): god hvis pt. har behov for peep, trykstøtte, kan samarbejde og kan give et kortere forløb. Den er dårlig hvis pt. er bevidstløs, er snottet eller har sekret og behov for sugning eller ikke kan samarbejde.
- Respirator: hvis al anden behandling ikke virker. Dårlig ved kronisk dårlig respiration og ved høj frailty score.
Hvilke værdier vil en a-gas have ved en patient som er hypoventileret (eks. ved KOL patienter, mm.)?
A) PaO2 er lav, PaCO2 er lav, pH er høj
B) PaO2 er høj, PaCO2 er lav, pH er høj
C) PaO2 er lav, PaCO2 er høj, pH er høj
D) PaO2 er lav, PaCO2 er høj, pH er lav
D) PaO2 er lav, PaCO2 er høj, pH er lav
Hvilke værdier vil en a-gas have ved en patient som har en diffusionsdefekt (eks. ved patienter med lungeødem, lungeemboli, pneumonier, fibrose, mm.)?
A) PaO2 er lav, PaCO2 er lav, pH er høj
B) PaO2 er lav, PaCO2 er lav, pH er normal
C) PaO2 er lav, PaCO2 er høj, pH er høj
D) PaO2 er lav, PaCO2 er høj, pH er normal
B) PaO2 er lav, PaCO2 er lav, pH er normal
Hvilke værdier vil en a-gas have ved en patient som har en shunt (eks. ved patienter med atelektase, pneumonier, mm.)?
A) PaO2 er lav, PaCO2 er normal, pH er høj/normal
B) PaO2 er normal, PaCO2 er lav, pH er normal
C) PaO2 er lav, PaCO2 er normal, pH er normal/lav
D) PaO2 er lav, PaCO2 er høj, pH er normal
C) PaO2 er lav, PaCO2 er normal, pH er normal/lav
Hvad er de vigtigste ting man skal være opmærksom på ved ALLE patienter med akut respirationsinsufficiens?
- De SKAL have ilt i starter
- Man skal undgå beslutninger baseret på kun én parameter
- De hyppige og “de sjældne farlige” CO og sadel lungeemboli skal overvejes
- Man skal være MEGET forsigt med væske ved hjertesvigt go respirations insufficiens (bolus)
- Hvis det ikke er en oplagt pulmonal/kardiel årsag kan det være en neurologisk årsag
- Ring til anæstesi og/eller intensiv ved tvivl eller hvis behandlingen ikke har nogen effekt.
Beskriv udredningsforløbet for en patient ved mistanke om lungeemboli (LE) MED shock eller hypotension.
Først foretages et EKG.
- Hvis der ses højresidig belastning tages et CT-angiografi og patienten stabiliseres hømodynamisk
- Hvis der ikke ses højresidig belastning skal man lede efter andre årsager til ustabil hæmodynamik
Beskriv udredningsforløbet for en patient ved mistanke om lungeemboli (LE) UDEN shock eller hypotension.
Først vurderes den kliniske sandsynlighed for lungeemboli - enten rent klinisk eller via Well’s score.
- Hvis der er ingen/lav/intermediær klinisk sandsynlighed for LE tages en D-dimer.
- Hvis D-dimer er negativ gives ingen behandling
- Hvis D-dimer er positiv foretages et CT-angiografi som enten kan bekræfte eller afkræfte LE
- Hvis der er høj klinisk sandsynlighed for LE foretages en CT-angiografi med det samme som enten kan bekræfte eller afkræfte LE
