Eksamenssæt Hjerte Flashcards

Indeholder eksamensspørgsmål omhandlende hjertet fra følgende eksamenssæt; - F17, F18, F19, F20 & F21 - E17, E18, E19 & E20 - Reek18, Reek19, Reek20 & Reek21

1
Q

Hvilket udsagn om 3. grads atrioventrikulært-blok (AV-blok) er ikke korrekt?

a. Behandlingen er altid implantation af en Implanterbar Cardioverter Defibrillator (ICD)
b. Tilstanden kan medføre besvimelse
c. Behandlingen er ofte implantation af en pacemaker
d. Frekvensblokerende midler (Beta-blokker, Verapamil, Cordarone etc.) bør seponeres
e. Kan ses som komplikation til Akut Myokardieinfarkt (AMI)

A

Hvilket udsagn om 3. grads atrioventrikulært-blok (AV-blok) er ikke korrekt?

*a. Behandlingen er altid implantation af en Implanterbar Cardioverter Defibrillator (ICD)

b. Tilstanden kan medføre besvimelse
c. Behandlingen er ofte implantation af en pacemaker
d. Frekvensblokerende midler (Beta-blokker, Verapamil, Cordarone etc.) bør seponeres
e. Kan ses som komplikation til Akut Myokardieinfarkt (AMI)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvilken af nedenstående tilstande kan være årsag til dyb venøs trombose?
Angiv det mest korrekte svar.
a. Daglig motion
b. Amning
c. Ventrikelflimren
d. Ventrikel ulcus
e. Immobilisation

A

Hvilken af nedenstående tilstande kan være årsag til dyb venøs trombose?
Angiv det mest korrekte svar.
a. Daglig motion
b. Amning
c. Ventrikelflimren
d. Ventrikel ulcus
*e. Immobilisation

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvor ofte ses infektion i graftbenet efter hjertekirurgi?
Angiv det mest korrekte svar.
a. Hos stort set ingen
b. Hos ca. 25%
c. Hos ca. 50%
d. Hos ca. 75%
e. Hos stort set alle

A

Hvor ofte ses infektion i graftbenet efter hjertekirurgi?
Angiv det mest korrekte svar.
a. Hos stort set ingen
*b. Hos ca. 25%
c. Hos ca. 50%
d. Hos ca. 75%
e. Hos stort set alle

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er den vigtigste og hyppigste indikation for at anvende Coronary Artery Bypass Graft (CABG)
fremfor Percutan Coronar Intervention (PCI)?
Angiv det mest korrekte svar.
a. Hyppig ekstrasystoli
b. Alder under 55 år
c. 3-karssygdom
d. God lungefunktion
e. Svær dyslipidæmi (LDL kolesterol > 7 mmol/l)

A

Hvad er den vigtigste og hyppigste indikation for at anvende Coronary Artery Bypass Graft (CABG)
fremfor Percutan Coronar Intervention (PCI)?
Angiv det mest korrekte svar.
a. Hyppig ekstrasystoli
b. Alder under 55 år
*c. 3-karssygdom
d. God lungefunktion
e. Svær dyslipidæmi (LDL kolesterol > 7 mmol/l)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad er den hyppigste årsag til akut hjertesvigt?
Angiv det mest korrekte svar.
a. Arytmier
b. Hypertrofisk kardiomyopati
c. Hypotension
d. Apopleksia Cerebri
e. Iskæmisk hjertesygdom

A

Hvad er den hyppigste årsag til akut hjertesvigt?
Angiv det mest korrekte svar.
a. Arytmier
b. Hypertrofisk kardiomyopati
c. Hypotension
d. Apopleksia Cerebri
*e. Iskæmisk hjertesygdom

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvilken af nedenstående sygdomme diagnosticeres ikke normalt med ekkokardiografi?

a. Aortastenose
b. Sinusarrest
c. Perikardie – og pleuraeksudat
d. Hypertrofisk kardiomyopati
e. Dilateret kardiomyopati

A

Hvilken af nedenstående sygdomme diagnosticeres ikke normalt med ekkokardiografi?
a. Aortastenose
*b. Sinusarrest
c. Perikardie – og pleuraeksudat
d. Hypertrofisk kardiomyopati
e. Dilateret kardiomyopati

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvilket udsagn er sandt om akut iskæmi i en underekstremitet?
Angiv det mest korrekte svar.
a. Årsagen er oftest embolisering på grund af atrieflimren (AFLI)
b. Tilstanden behandles akut med høj-dosis magnyl og clopidogrel
c. Tilstanden skyldes lungeemboli
d. Årsagen er oftest trombose
e. Tilstanden ses oftest hos børn og unge

A

Hvilket udsagn er sandt om akut iskæmi i en underekstremitet?
Angiv det mest korrekte svar.
a. Årsagen er oftest embolisering på grund af atrieflimren (AFLI)
b. Tilstanden behandles akut med høj-dosis magnyl og clopidogrel
c. Tilstanden skyldes lungeemboli
*d. Årsagen er oftest trombose
e. Tilstanden ses oftest hos børn og unge

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Kombination af ACE-hæmmer og Aldosteronantagonist (Spironolacton) anbefales som behandling af
patienter med hjertesvigt.
Nævn den hyppigste komplikation til denne behandling?
Angiv det mest korrekte svar.
a. Hypokaliæmi
b. Hypernatriæmi
c. Hypocalcæmi
d. Atrieflimren
e. Hyperkaliæmi

A

Kombination af ACE-hæmmer og Aldosteronantagonist (Spironolacton) anbefales som behandling af
patienter med hjertesvigt.
Nævn den hyppigste komplikation til denne behandling?
Angiv det mest korrekte svar.
a. Hypokaliæmi
b. Hypernatriæmi
c. Hypocalcæmi
d. Atrieflimren
*e. Hyperkaliæmi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvilket af følgende symptomer er ikke en indikation for kirurgi ved aortastenose?

a. Angina Pectoris
b. Dyspnø
c. Synkope (besvimelse)
d. Kraftig mislyd ved stetoskopi
e. Tegn på hjertesvigt

A

Hvilket af følgende symptomer er ikke en indikation for kirurgi ved aortastenose?
a. Angina Pectoris
b. Dyspnø
c. Synkope (besvimelse)
*d. Kraftig mislyd ved stetoskopi
e. Tegn på hjertesvigt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Som forvagt kaldes du til Akutmodtagelsen i FAM, hvor du skal vurdere en 72-årig kvinde, der ifølge sekretæren har haft centrale brystsmerter uden udstråling i 3 timer. Blodtryk 135/85 mmHg. Det fremgår af den elektroniske journal, at hun er i medicinsk behandling for morbus parkinson. Et akut EKG fra FAM er vist herunder. Hvad er det mest korrekte at gøre?

A

Ingen svar i eksamenssæt :(

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvilket af følgende udsagn om calciumantagonister (calciumkanalblokkere) er rigtigt?

a. De blokkerer LDL receptorerne på overfladen af leverens hepatocytter
b. De bevirker en markant stigning i serum-Renin
c. Nogle calciumantagonister påvirker ikke overledningen i hjertet fra atrium til ventrikel (AVoverledningen)
d. De er uegnede som antihypertensiva grundet kort halveringstid for de fleste præparater
e. De er kendetegnet ved nogle typiske bivirkninger som hypertension og moonface

A

Hvilket af følgende udsagn om calciumantagonister (calciumkanalblokkere) er rigtigt?
a. De blokkerer LDL receptorerne på overfladen af leverens hepatocytter
b. De bevirker en markant stigning i serum-Renin
*c. Nogle calciumantagonister påvirker ikke overledningen i hjertet fra atrium til ventrikel (AVoverledningen)
d. De er uegnede som antihypertensiva grundet kort halveringstid for de fleste præparater
e. De er kendetegnet ved nogle typiske bivirkninger som hypertension og moonface

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

En 87-årig kvinde er henvist til kardiologisk afdeling efter fire pludselige synkoper (besvimelser)
indenfor den seneste uge.
Hun er tidligere rask, bortset fra hypertension som er velbehandlet med et tiazid diureticum (Centyl).
Alle hjerteundersøgelser er normale inklusiv stetoskopi, EKG, og ekkokardiografi. Carotismassage viser et
totalt AV-blok med en pause på 8,3 sekunder.
Hvilken behandling er indiceret?
Angiv det mest korrekte svar.
a. Anlæggelse af en Implanterbar Cardioverter Defibrillator (ICD) enhed
b. Anlæggelse af en ICD enhed og opstart af tablet Tambocor (Flecainid)
c. Anlæggelse af looprecorder
d. Anlæggelse af en pacemaker
e. Anlæggelse af en biventrikuær pacemaker og opstart af tablet Bisoprolol (beta-blokker)

A

En 87-årig kvinde er henvist til kardiologisk afdeling efter fire pludselige synkoper (besvimelser)
indenfor den seneste uge.
Hun er tidligere rask, bortset fra hypertension som er velbehandlet med et tiazid diureticum (Centyl).
Alle hjerteundersøgelser er normale inklusiv stetoskopi, EKG, og ekkokardiografi. Carotismassage viser et
totalt AV-blok med en pause på 8,3 sekunder.
Hvilken behandling er indiceret?
Angiv det mest korrekte svar.
a. Anlæggelse af en Implanterbar Cardioverter Defibrillator (ICD) enhed
b. Anlæggelse af en ICD enhed og opstart af tablet Tambocor (Flecainid)
c. Anlæggelse af looprecorder
*d. Anlæggelse af en pacemaker
e. Anlæggelse af en biventrikuær pacemaker og opstart af tablet Bisoprolol (beta-blokker)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

47-årig kvinde bliver utilpas og nærbesvimer i forbindelse med aerobics. Hun indbringes til den fælles
akut modtagelse (FAM).
Hun er nu vågnet op. Hun er ellers sund og rask. I FAM ses på overvågningen en hjerterytme med en
frekvens på 240 slag/minut og der tages nedenstående ekg.
Hvad er den mest korrekte diagnose?
a. Sinustakykardi
b. Atrioventrikulært blok
c. Atrieflagren
d. Atrieflimren
e. Ventrikelflimren

A

a. Sinustakykardi
b. Atrioventrikulært blok
*c. Atrieflagren
d. Atrieflimren
e. Ventrikelflimren

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

En patient med claudicatio intermittens og en gangdistance på 500 m, som har okklusion af hele infrarenale aorta, bør tilbydes følgende behandling? Angiv det mest korrekte svar.

a. Aortobifemoral bypass (bukseprotese)
b. Konservativ behandling
c. Femoro-femoral cross-over bypass
d. Endovaskulær behandling med stent bilateralt
e. In situ bypass til a. poplitea bilateralt

A

En patient med claudicatio intermittens og en gangdistance på 500 m, som har okklusion af hele infrarenale aorta, bør tilbydes følgende behandling? Angiv det mest korrekte svar.

a. Aortobifemoral bypass (bukseprotese)

*b. Konservativ behandling

c. Femoro-femoral cross-over bypass
d. Endovaskulær behandling med stent bilateralt
e. In situ bypass til a. poplitea bilateralt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

En patient med claudicatio intermittens og en gangdistance på 500 m, som har okklusion af hele infrarenale aorta, bør tilbydes følgende behandling? Angiv det mest korrekte svar.

a. Aortobifemoral bypass (bukseprotese)
b. Konservativ behandling
c. Femoro-femoral cross-over bypass
d. Endovaskulær behandling med stent bilateralt
e. In situ bypass til a. poplitea bilateralt

A

En patient med claudicatio intermittens og en gangdistance på 500 m, som har okklusion af hele infrarenale aorta, bør tilbydes følgende behandling? Angiv det mest korrekte svar.

a. Aortobifemoral bypass (bukseprotese)

*b. Konservativ behandling

c. Femoro-femoral cross-over bypass
d. Endovaskulær behandling med stent bilateralt
e. In situ bypass til a. poplitea bilateralt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad viser EKG’et nedenfor? Angiv det mest korrekte svar.

a. Sinus bradykardi
b. Atrieflimren med 2:1 overledning
c. Venstresidigt grenblok
d. Højresidigt grenblok
e. Nodalrytme

A

Hvad viser EKG’et nedenfor? Angiv det mest korrekte svar.

a. Sinus bradykardi
b. Atrieflimren med 2:1 overledning
c. Venstresidigt grenblok

*d. Højresidigt grenblok

e. Nodalrytme

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

En 54-årig kvinde har fået målt et blodtryk på 147/68 mmHg i lægens konsultation og 131/65 mmHg hjemme. Hvad er den mest korrekte beskrivelse af hendes blodtryk?

a. Maskeret hypertension
b. Normalt blodtryk
c. Renovaskulær hypertension
d. Sekundær hypertension
e. Isoleret systolisk hypertension

A

En 54-årig kvinde har fået målt et blodtryk på 147/68 mmHg i lægens konsultation og 131/65 mmHg hjemme. Hvad er den mest korrekte beskrivelse af hendes blodtryk?

a. Maskeret hypertension

*b. Normalt blodtryk

c. Renovaskulær hypertension
d. Sekundær hypertension
e. Isoleret systolisk hypertension

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvilket af følgende symptomer er ikke et symptom på dyb venetrombose?

a. Ømhed
b. Ødem
c. Claudicatio
d. Varme
e. Rødme

A

Hvilket af følgende symptomer er ikke et symptom på dyb venetrombose?

a. Ømhed
b. Ødem

*c. Claudicatio

d. Varme
e. Rødme

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvilken strategi er ikke den rigtige ved infektiøs endokarditis?

a. Akut operation
b. Subakut operation
c. 4 ugers peroral antibiotika behandling
d. 6 ugers intravenøs antibiotika behandling
e. Fokusjagt, som inkluderer tandlægetilsyn og PET CT scanning

A

Hvilken strategi er ikke den rigtige ved infektiøs endokarditis?

a. Akut operation
b. Subakut operation

*c. 4 ugers peroral antibiotika behandling

d. 6 ugers intravenøs antibiotika behandling
e. Fokusjagt, som inkluderer tandlægetilsyn og PET CT scanning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvilken af følgende tilstande er ikke en klassisk komplikation til akut myokardieinfarkt?

a. Hjerteinsufficiens
b. Kort QT interval
c. Papillærmuskelruptur
d. Ventrikelseptumdefekt
e. Ventrikulær takykardi

A

Hvilken af følgende tilstande er ikke en klassisk komplikation til akut myokardieinfarkt?

a. Hjerteinsufficiens

*b. Kort QT interval

c. Papillærmuskelruptur
d. Ventrikelseptumdefekt
e. Ventrikulær takykardi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvilken operation er foretaget på billedet nedenfor?

a. Percutan Coronar Intervention (PCI)
b. Mekanisk aortaklap operation
c. Operation for aortaaneurysme
d. Mitralplastik
e. Biologisk aortaklap operation

A

Hvilken operation er foretaget på billedet nedenfor?

a. Percutan Coronar Intervention (PCI)
b. Mekanisk aortaklap operation
c. Operation for aortaaneurysme

*d. Mitralplastik

e. Biologisk aortaklap operation

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvilket udsagn er sandt om abdominalt aorta aneurisme (AAA)?

a. Det forekommer lige hyppigt hos mænd og kvinder
b. Det skal opereres akut for at undgå ruptur
c. Det er den tredje hyppigste dødsårsag efter hjertesygdom og cancersygdom
d. Det rumperer oftest retroperitonealt
e. Det involverer altid nyrearterierne

A

Hvilket udsagn er sandt om abdominalt aorta aneurisme (AAA)?

a. Det forekommer lige hyppigt hos mænd og kvinder
b. Det skal opereres akut for at undgå ruptur
c. Det er den tredje hyppigste dødsårsag efter hjertesygdom og cancersygdom

*d. Det rumperer oftest retroperitonealt

e. Det involverer altid nyrearterierne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvilket af nedenstående udsagn om lungeemboli er mest korrekt?

a. Forhøjede koronar-markører (troponin) kan ses ved lungeemboli
b. Ekkokardiografi kan altid udelukke lungeemboli
c. Patienter med hæmodynamisk betydende lungeemboli har ofte lungeødem
d. En lungeemboli vil altid kunne ses i EKG’et
e. Ingen af ovenstående påstande er sande

A

Hvilket af nedenstående udsagn om lungeemboli er mest korrekt?

*a. Forhøjede koronar-markører (troponin) kan ses ved lungeemboli

b. Ekkokardiografi kan altid udelukke lungeemboli
c. Patienter med hæmodynamisk betydende lungeemboli har ofte lungeødem
d. En lungeemboli vil altid kunne ses i EKG’et
e. Ingen af ovenstående påstande er sande

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvad viser ekkokardiografien ved en akut hæmodynamisk betydende lungeemboli? Angiv det mest korrekte svar.

a. En hypertrofisk højre ventrikel
b. En dilateret højre ventrikel
c. Obstruktion af udløbsdelen i venstre ventrikel
d. En nedsat åbning af tricuspidalklappen (tricuspidalstenose)
e. En dilateret venstre ventrikel

A

Hvad viser ekkokardiografien ved en akut hæmodynamisk betydende lungeemboli? Angiv det mest korrekte svar.

a. En hypertrofisk højre ventrikel

*b. En dilateret højre ventrikel

c. Obstruktion af udløbsdelen i venstre ventrikel
d. En nedsat åbning af tricuspidalklappen (tricuspidalstenose)
e. En dilateret venstre ventrikel

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvad er de typiske symptomer på Digoxin forgiftning? Angiv det mest korrekte svar.

a. Gulsyn og halucinationer
b. Ventrikulære ekstrasystoler og takyarytmier (hurtig rytme)
c. Atrioventrikulært blok (AV-blok)
d. Kvalme og diaré
e. Alle ovenstående

A

Hvad er de typiske symptomer på Digoxin forgiftning? Angiv det mest korrekte svar.

a. Gulsyn og halucinationer
b. Ventrikulære ekstrasystoler og takyarytmier (hurtig rytme)
c. Atrioventrikulært blok (AV-blok)
d. Kvalme og diaré

*e. Alle ovenstående

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvilket udsagn er mest korrekt hos en patient med et venstre dominant koronarsystem?

a. Left anterior descendens (LAD) forsyner hjertets lateralvæg og bagerste del af septum
b. LAD forsyner hjertets forvæg, lateralvæg og den bagerste del af septum
c. LAD forsyner hjertets forvæg, lateralvæg og forreste del af septum
d. LAD forsyner hjertets lateralvæg, bagvæg og den bagerste del af septum
e. LAD forsyner hjertets forvæg og bagvæg

A

Hvilket udsagn er mest korrekt hos en patient med et venstre dominant koronarsystem?

a. Left anterior descendens (LAD) forsyner hjertets lateralvæg og bagerste del af septum
b. LAD forsyner hjertets forvæg, lateralvæg og den bagerste del af septum

*c. LAD forsyner hjertets forvæg, lateralvæg og forreste del af septum

d. LAD forsyner hjertets lateralvæg, bagvæg og den bagerste del af septum
e. LAD forsyner hjertets forvæg og bagvæg

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvad er den mest korrekte EKG-diagnose?

a. Sinusrytme med Brugada type II EKG.
b. Sinusrytme med antero-septalt STEMI (ST-elevations Akut Myokardieinfarkt).
c. Atrieflimren med antero-septalt STEMI (ST-elevations Akut Myokardieinfarkt).
d. Sinusrytme med infero-lateralt STEMI (ST-elevations Akut Myokardieinfarkt).
e. Atrieflimren med infero-lateralt STEMI (ST-elevations Akut Myokardieinfarkt)

A

Hvad er den mest korrekte EKG-diagnose?

a. Sinusrytme med Brugada type II EKG.
b. Sinusrytme med antero-septalt STEMI (ST-elevations Akut Myokardieinfarkt).
c. Atrieflimren med antero-septalt STEMI (ST-elevations Akut Myokardieinfarkt).
d. Sinusrytme med infero-lateralt STEMI (ST-elevations Akut Myokardieinfarkt).

*e. Atrieflimren med infero-lateralt STEMI (ST-elevations Akut Myokardieinfarkt)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Hvad viser EKG’et nedenfor? Angiv det mest korrekte svar

a. Atrieflagren med 5:1 overledning.
b. Atrieflimren.
c. Ventrikulær takykardi.
d. Sinus bradykardi.
e. Nodalrytme.

A

Hvad viser EKG’et nedenfor? Angiv det mest korrekte svar

a. Atrieflagren med 5:1 overledning.

*b. Atrieflimren.

c. Ventrikulær takykardi.
d. Sinus bradykardi.
e. Nodalrytme.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Du er læge i en lipidklinik og skal undersøge en 18-årig mand som er arveligt disponeret for familiær hyperkolesterolæmi (FH). Hvad vil du se efter ved din kliniske og biokemiske undersøgelse? Angiv det mest korrekte svar.

a. Hypermobile led og højt HDL kolesterol (> 2,5 mmol/l).
b. Senexanthomer, arcus cornea, xanthelasmata, og højt LDL kolesterol (> 5 mmol/l).
c. Diabetes mellitus, høje triglycerider (> 5 mmol/l) og lavt HDL kolesterol (> 1 mmol/l).
d. Høje triglycerider (> 8 mmol/l).
e. Lavt HDL kolesterol (< 0,8 mmol/l).

A

Du er læge i en lipidklinik og skal undersøge en 18-årig mand som er arveligt disponeret for familiær hyperkolesterolæmi (FH). Hvad vil du se efter ved din kliniske og biokemiske undersøgelse? Angiv det mest korrekte svar.

a. Hypermobile led og højt HDL kolesterol (> 2,5 mmol/l).

*b. Senexanthomer, arcus cornea, xanthelasmata, og højt LDL kolesterol (> 5 mmol/l).

c. Diabetes mellitus, høje triglycerider (> 5 mmol/l) og lavt HDL kolesterol (> 1 mmol/l).
d. Høje triglycerider (> 8 mmol/l).
e. Lavt HDL kolesterol (< 0,8 mmol/l).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Hvad er de to hyppigste symptomer/fund hos patienter med lungeemboli? Angiv det mest korrekte svar.

a. Tør hoste og hæmoptyse.
b. AV-blok og sinusbradykardi.
c. Dyspnø og brystsmerter.
d. Ventrikulær takykardi og besvimelse.
e. Ingen af ovenstående

A

Hvad er de to hyppigste symptomer/fund hos patienter med lungeemboli? Angiv det mest korrekte svar.

a. Tør hoste og hæmoptyse.
b. AV-blok og sinusbradykardi.

*c. Dyspnø og brystsmerter.

d. Ventrikulær takykardi og besvimelse.
e. Ingen af ovenstående

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Hvilket udsagn om ventrikulær takykardi (VT) er ikke korrekt?

a. På et EKG kan ventrikulær takykardi forveksles med supraventrikulær takykardi med aberration.
b. Ventrikulær takykardi kan være polymorf.
c. Mekanismen ved ventrikulær takykardi er re-entry.
d. En ventrikulær takykardi fører aldrig til hjertestop.
e. En patient med ventrikulær takykardi kan godt være bevidstløs.

A

Hvilket udsagn om ventrikulær takykardi (VT) er ikke korrekt?

a. På et EKG kan ventrikulær takykardi forveksles med supraventrikulær takykardi med aberration.
b. Ventrikulær takykardi kan være polymorf.
c. Mekanismen ved ventrikulær takykardi er re-entry.

*d. En ventrikulær takykardi fører aldrig til hjertestop.

e. En patient med ventrikulær takykardi kan godt være bevidstløs.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Hvilken af følgende undersøgelser er bedst til at diagnosticere en type B Aortadissektion? Angiv det mest korrekte svar.

a. Røntgen af thoraks.
b. Arbejdstest (Cykeltest med 12-aflednings elektrokardiogram (EKG)).
c. Spiral CT med kontrast.
d. Transthorakal ekkokardiografi.
e. Myokardiescintigrafi.

A

Hvilken af følgende undersøgelser er bedst til at diagnosticere en type B Aortadissektion? Angiv det mest korrekte svar.

a. Røntgen af thoraks.
b. Arbejdstest (Cykeltest med 12-aflednings elektrokardiogram (EKG)).

*c. Spiral CT med kontrast.

d. Transthorakal ekkokardiografi.
e. Myokardiescintigrafi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Hvilket af følgende udsagn er mest korrekt for en type A aortadissektion?

a. Involverer aldrig aorta ascendens.
b. Ubehandlet er prognosen god, og over 90 % patienter overlever det første døgn.
c. Den vigtigste behandling er stram blodtrykskontrol, hvor et systolisk blodtryk på 150-160 mmHg er ønskeligt.
d. Defineres som alle aortadissektioner, der inddrager aorta ascendens enten som indgangs- og / eller udgangsport.
e. Smerterne kan ofte lindres ved hjælp af svage analgetika, f.eks. paracetamol.

A

Hvilket af følgende udsagn er mest korrekt for en type A aortadissektion?

a. Involverer aldrig aorta ascendens.
b. Ubehandlet er prognosen god, og over 90 % patienter overlever det første døgn.
c. Den vigtigste behandling er stram blodtrykskontrol, hvor et systolisk blodtryk på 150-160 mmHg er ønskeligt.

*d. Defineres som alle aortadissektioner, der inddrager aorta ascendens enten som indgangs- og / eller udgangsport.

e. Smerterne kan ofte lindres ved hjælp af svage analgetika, f.eks. paracetamol.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Hvilket behandlings tiltag er ikke relevant ved ortostatisk hypotension?

a. Råd om rigelig væskeindtag.
b. Implantation af pacemaker.
c. Midodrine (alfa-receptor agonist).
d. Brug af støttestrømper.
e. Brug af muskelpumpen (Physical counterpressure maneuvers)

A

Hvilket behandlings tiltag er ikke relevant ved ortostatisk hypotension?

a. Råd om rigelig væskeindtag.

*b. Implantation af pacemaker.

c. Midodrine (alfa-receptor agonist).
d. Brug af støttestrømper.
e. Brug af muskelpumpen (Physical counterpressure maneuvers)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Hvilket udsagn er korrekt efter konventionel hjertekirurgi?

a. Det anbefales aldrig at anvende kondicykel.
b. Det anbefales at undgå løft på mere end 1 kg i 4 uger.
c. Det tager ca. 6 uger for brystbenet at vokse sammen.
d. Det anbefales at søge (førtids-)pensionering.
e. Det anbefales ikke længere at flyve i helikopter.

A

Hvilket udsagn er korrekt efter konventionel hjertekirurgi?

a. Det anbefales aldrig at anvende kondicykel.
b. Det anbefales at undgå løft på mere end 1 kg i 4 uger.

*c. Det tager ca. 6 uger for brystbenet at vokse sammen.

d. Det anbefales at søge (førtids-)pensionering.
e. Det anbefales ikke længere at flyve i helikopter.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Hvilket af følgende analgetika bør ikke anvendes til behandling af patienter med iskæmisk hjertesygdom?

a. Morfin.
b. Brilique.
c. NSAID (f.eks. Ibuprofen)
d. Clopidogrel.
e. Kodein.

A

Hvilket af følgende analgetika bør ikke anvendes til behandling af patienter med iskæmisk hjertesygdom?

a. Morfin.
b. Brilique.

*c. NSAID (f.eks. Ibuprofen)

d. Clopidogrel.
e. Kodein.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Hvad viser EKG’et nedenfor? Angiv det mest korrekte svar.

a. Sinus bradykardi.
b. Atrieflimren med ledsagende bradykardi.
c. Atrieflagren med 5:1 overledning.
d. Hurtig atrieflimren.
e. Hurtig atrieflagren.

A

Hvad viser EKG’et nedenfor? Angiv det mest korrekte svar.

a. Sinus bradykardi.

*b. Atrieflimren med ledsagende bradykardi.

c. Atrieflagren med 5:1 overledning.
d. Hurtig atrieflimren.
e. Hurtig atrieflagren.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Hvilken procedure ses på billedet? Angiv det mest korrekte svar.

a. Implantation af en pacemaker.
b. Transfemoral TAVI (Transcatheter Aortic Valve Implantation).
c. Tricuspidalklap plastik.
d. Transapikal TAVI.
e. Perikardiocentese.

A

Hvilken procedure ses på billedet? Angiv det mest korrekte svar.

a. Implantation af en pacemaker.
b. Transfemoral TAVI (Transcatheter Aortic Valve Implantation).
c. Tricuspidalklap plastik.

*d. Transapikal TAVI.

e. Perikardiocentese.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

En 42 årig kvinde indlægges fra sin arbejdsplads efter et pludseligt bevidsthedstab uden forvarsel. Der er tale om bevidsthedstab med ledsagende kramper. Du tager et EKG som ses nedenfor. Pulsen er 60 slag pr. minut og QT/QTc intervallerne er 510/510 millisekunder. Hvad er den mest sandsynlige forklaring på det aktuelle bevidsthedstab?

a. Nodalbradykardi.
b. 2. grads AV-blok Mobitz type 2.
c. Akut myokardieinfarkt (ST-elevations Akut Myokardie Infarkt = STEMI).
d. Torsade de pointes ventrikulær takykardi som følge af langt QT syndrom.
e. Ventrikelflimren som følge af taky-brady syndrom.

A

En 42 årig kvinde indlægges fra sin arbejdsplads efter et pludseligt bevidsthedstab uden forvarsel. Der er tale om bevidsthedstab med ledsagende kramper. Du tager et EKG som ses nedenfor. Pulsen er 60 slag pr. minut og QT/QTc intervallerne er 510/510 millisekunder. Hvad er den mest sandsynlige forklaring på det aktuelle bevidsthedstab?

a. Nodalbradykardi.
b. 2. grads AV-blok Mobitz type 2.
c. Akut myokardieinfarkt (ST-elevations Akut Myokardie Infarkt = STEMI).

*d. Torsade de pointes ventrikulær takykardi som følge af langt QT syndrom.

e. Ventrikelflimren som følge af taky-brady syndrom.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

Hvilken graft påsat LAD (Left Anterior Descending Artery) i forbindelse med CABG (Coronary Artery Bypass Graft) har den længste holdbarhed? Angiv det mest korrekte svar.

a. Right Internal Mammary Artery (RIMA).
b. A. ulnaris.
c. V. Saphena Magna.
d. V. Saphena Parva.
e. Left Internal Mammary Artery (LIMA).

A

Hvilken graft påsat LAD (Left Anterior Descending Artery) i forbindelse med CABG (Coronary Artery Bypass Graft) har den længste holdbarhed? Angiv det mest korrekte svar.

a. Right Internal Mammary Artery (RIMA).
b. A. ulnaris.
c. V. Saphena Magna.
d. V. Saphena Parva.

*e. Left Internal Mammary Artery (LIMA).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
41
Q

Hos patienter med stabil iskæmisk hjertesygdom, der ikke tåler acetylsalisyre, hvilket af følgende medikamenter er da indiceret?

a. Persantin
b. NOAC
c. Brilique
d. Clopidogrel
e. Marevan

A

Hos patienter med stabil iskæmisk hjertesygdom, der ikke tåler acetylsalisyre, hvilket af følgende medikamenter er da indiceret?

a. Persantin
b. NOAC
c. Brilique

d. Clopidogrel

e. Marevan

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
42
Q

Akut koronart syndrom omfatter patienter med?

a. STEMI + NSTEMI
b. NSTEMI + ustabil angina pectoris
c. STEMI + NSTEMI + ustabil angina pectoris
d. STEMI + troponinforhøjelse
e. STEMI + NSTEMI + pludselig død

A

Akut koronart syndrom omfatter patienter med?

a. STEMI + NSTEMI
b. NSTEMI + ustabil angina pectoris
c. STEMI + NSTEMI + ustabil angina pectoris
d. STEMI + troponinforhøjelse
e. STEMI + NSTEMI + pludselig død

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
43
Q

Hvilke(n) af følgende diagnostiske undersøgelser giver udelukkende oplysninger om koronar anatomien?

a. Myokardieskintigrafi
b. Arbejdstest
c. KAG plus FFR bestemmelse
d. Hjerte-CT
e. Stress-ekkokardiografi

A

Hvilke(n) af følgende diagnostiske undersøgelser giver udelukkende oplysninger om koronar anatomien?

a. Myokardieskintigrafi
b. Arbejdstest
c. KAG plus FFR bestemmelse

d. Hjerte-CT

e. Stress-ekkokardiografi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
44
Q

Hos patienter med stabil angina pectoris medfører følgende medikament livsforlængelse?

a. Betablokker
b. Statin
c. Ivabradin
d. Nitroglycerin
e. Calciumantagonist

A

Hos patienter med stabil angina pectoris medfører følgende medikament livsforlængelse?

a. Betablokker

b. Statin

c. Ivabradin
d. Nitroglycerin
e. Calciumantagonist

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
45
Q

Hvilket af følgende medikamenter er kontraindiceret hos en patient, der har taget sildenafil (Viagra) indenfor de seneste 2 døgn?

a. Nitroglycerin
b. Betablocker
c. Morfin
d. Calciumantagonist
e. Furosemid

A

Hvilket af følgende medikamenter er kontraindiceret hos en patient, der har taget sildenafil (Viagra) indenfor de seneste 2 døgn?

a. Nitroglycerin

b. Betablocker
c. Morfin
d. Calciumantagonist
e. Furosemid

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
46
Q

Sammenlignet med medikamentel anti-anginøs behandling medfører PCI og stent behandling af 70% forsnævring midt på RCA følgende?

a. Nedsat risiko for akut myokardieinfarkt indenfor de næste 6-7 år
b. Nedsat risiko for død indenfor de næste 6-7 år
c. Hurtigere symptombedring
d. Nedsat behov for trombocyt-hæmmende behandling
e. Øget fysisk kapacitet

A

Sammenlignet med medikamentel anti-anginøs behandling medfører PCI og stent behandling af 70% forsnævring midt på RCA følgende?

a. Nedsat risiko for akut myokardieinfarkt indenfor de næste 6-7 år
b. Nedsat risiko for død indenfor de næste 6-7 år

c. Hurtigere symptombedring

d. Nedsat behov for trombocyt-hæmmende behandling
e. Øget fysisk kapacitet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
47
Q

Du får tilsendt et telemedicinsk EKG (ambulance-EKG) på en 69-årig tidligere rask, storrygende mand, som for 1 time siden fik pludseligt indsættende brystsmerter med udstråling til venstre arm. Han er svimmel, forkvalmet og klamtsvedende med blodtryk 104/72 mmHg. Hvilket af følgende udsagn vedrørende patientens EKG er mest korrekt?

a. Atrieflagren med 2:1 overledning
b. Atrieflimren og takykardi
c. Venstresidigt grenblok
d. Højresidigt grenblok
e. AV nodal reentry takykardi

A

Du får tilsendt et telemedicinsk EKG (ambulance-EKG) på en 69-årig tidligere rask, storrygende mand, som for 1 time siden fik pludseligt indsættende brystsmerter med udstråling til venstre arm. Han er svimmel, forkvalmet og klamtsvedende med blodtryk 104/72 mmHg. Hvilket af følgende udsagn vedrørende patientens EKG er mest korrekt?

a. Atrieflagren med 2:1 overledning

b. Atrieflimren og takykardi
c. Venstresidigt grenblok
d. Højresidigt grenblok
e. AV nodal reentry takykardi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
48
Q

Hvad er den mest korrekte EKG-diagnose?

a. Sinusrytme med venstresidig belastning
b. Sinusrytme med antero-septalt ST-elevations AMI (STEMI)
c. Sinusrytme
d. Atrieflimren
e. Sinusrytme med tegn til inferiort STEMI

A

Hvad er den mest korrekte EKG-diagnose?

a. Sinusrytme med venstresidig belastning

b. Sinusrytme med antero-septalt ST-elevations AMI (STEMI)

c. Sinusrytme
d. Atrieflimren
e. Sinusrytme med tegn til inferiort STEMI

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
49
Q

Hvad viser EKG’et ?

a. Sinus takykardi
b. Venstresidigt grenblok
c. Atrieflimren
d. Sinus bradykardi
e. Atrieflagren med 2:1 overledning

A

Hvad viser EKG’et ?

a. Sinus takykardi

b. Venstresidigt grenblok

c. Atrieflimren
d. Sinus bradykardi
e. Atrieflagren med 2:1 overledning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
50
Q

Hvad er den mest korrekte EKG-diagnose?

a. Sinusbradykardi
b. Atrieflimren
c. Ventrikulær takykardi (VT)
d. Sinusrytme med tegn til perikarditis
e. Atrieflagren

A

Hvad er den mest korrekte EKG-diagnose?

a. Sinusbradykardi

b. Atrieflimren

c. Ventrikulær takykardi (VT)
d. Sinusrytme med tegn til perikarditis
e. Atrieflagren

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
51
Q

Hvilket udsagn beskriver bedst følgende EKG?

a. Sinusrytme med 1. grads AV-blok
b. Atrieflimren
c. Sinusrytme med 2. grads AV-blok mobitz type II
d. Atrieflagren med langt QT-interval
e. Atrieflagren med 3:1 overledning

A

Hvilket udsagn beskriver bedst følgende EKG?

a. Sinusrytme med 1. grads AV-blok

b. Atrieflimren
c. Sinusrytme med 2. grads AV-blok mobitz type II
d. Atrieflagren med langt QT-interval
e. Atrieflagren med 3:1 overledning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
52
Q

En 65-årig mand indlægges med brystsmerter gennem 4 timer. Der tages nedenstående EKG. Patienten får ingen medicin, han har tidligere røget 20 cigaretter dagligt og han er en lidt overvægtig. Hvad er diagnosen?

a. Brugada syndrom
b. 3. grads AV-blok og inferiort STEMI (ST elevations infarkt)
c. Anteriort STEMI
d. Inferiort STEMI
e. 2. grads AV-blok mobitz type II og inferiort STEMI

A

En 65-årig mand indlægges med brystsmerter gennem 4 timer. Der tages nedenstående EKG. Patienten får ingen medicin, han har tidligere røget 20 cigaretter dagligt og han er en lidt overvægtig. Hvad er diagnosen?

a. Brugada syndrom
b. 3. grads AV-blok og inferiort STEMI (ST elevations infarkt)

c. Anteriort STEMI

d. Inferiort STEMI
e. 2. grads AV-blok mobitz type II og inferiort STEMI

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
53
Q

En 48-årig mand indlægges med brystsmerter gennem 2 timer. Der tages nedenstående EKG. Patienten får ingen medicin. Hvad er diagnosen?

a. Perikardit
b. 3. grads AV-blok
c. Anteriort STEMI (ST elevations infarkt)
d. Inferiort STEMI
e. Non-STEMI

A

En 48-årig mand indlægges med brystsmerter gennem 2 timer. Der tages nedenstående EKG. Patienten får ingen medicin. Hvad er diagnosen?

a. Perikardit
b. 3. grads AV-blok
c. Anteriort STEMI (ST elevations infarkt)

d. Inferiort STEMI

e. Non-STEMI

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
54
Q

58-årig kvinde indbringes til FAM skadestue. I forbindelse med aerobic træning har hun været utilpas og er nærbesvimet. Hun er nu vågen omend lidt nervøs ved situationen. Hun er ellers sund og rask. I skadestuen ses på overvågning en hjertefrekvens på 180 slag/minut og der tages nedenstående ekg. Hvad er den mest korrekte diagnose?

a. Sinustakykardi
b. Atrieflagren 2:1 overledning
c. Nodal rytme
d. Ventrikulær takykardi
e. Atrieflagren 1:1 overledning

A

58-årig kvinde indbringes til FAM skadestue. I forbindelse med aerobic træning har hun været utilpas og er nærbesvimet. Hun er nu vågen omend lidt nervøs ved situationen. Hun er ellers sund og rask. I skadestuen ses på overvågning en hjertefrekvens på 180 slag/minut og der tages nedenstående ekg. Hvad er den mest korrekte diagnose?

a. Sinustakykardi
b. Atrieflagren 2:1 overledning
c. Nodal rytme

d. Ventrikulær takykardi

e. Atrieflagren 1:1 overledning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
55
Q

Hvad viser EKG’et nedenfor?

a. Venstresidigt grenblok
b. Højresidigt grenblok
c. Atrieflimren
d. Atrieflagren
e. Nodalrytme

A

Hvad viser EKG’et nedenfor?

a. Venstresidigt grenblok

b. Højresidigt grenblok

c. Atrieflimren
d. Atrieflagren
e. Nodalrytme

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
56
Q

En 64-årig mand indlægges med brystsmerter gennem 1½ timer. Der tages nedenstående EKG. Patienten får ingen medicin. Hvad er diagnosen?

a. Perikardit
b. 2. grads AV-blok mobitz type I
c. Anteriort STEMI (ST elevations infarkt)
d. Inferiort STEMI
e. Non-STEMI

A

En 64-årig mand indlægges med brystsmerter gennem 1½ timer. Der tages nedenstående EKG. Patienten får ingen medicin. Hvad er diagnosen?

a. Perikardit
b. 2. grads AV-blok mobitz type I
c. Anteriort STEMI (ST elevations infarkt)
d. Inferiort STEMI

e. Non-STEMI

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
57
Q

Hvad viser EKG’et nedenfor?

a. Nodalrytme
b. Atrieflagren og bradykardi
c. Atrieflimren og bradykardi
d. Sinustakykardi
e. Ventrikulær takykardi

A

Hvad viser EKG’et nedenfor?

a. Nodalrytme
b. Atrieflagren og bradykardi

c. Atrieflimren og bradykardi

d. Sinustakykardi
e. Ventrikulær takykardi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
58
Q

I forbindelse med hjertestop er det vigtigt med hjertemassage og indblæsninger af luft. I henhold til guidelines gælder følgende retningslinjer for genoplivning af voksne personer med hjertestop?

a. 15 kompressioner efterfulgt af 2 ventilationer. Cirka 100 kompressioner pr. minut
b. 15 ventilationer efterfulgt af 2 kompressioner. Cirka 100 ventilationer pr. minut
c. 15 kompressioner efterfulgt af 2 ventilationer. Cirka 150 kompressioner pr. minut
d. 30 kompressioner efterfulgt af 2 ventilationer. Cirka 100 kompressioner pr. minut
e. 30 kompressioner efterfulgt af 2 ventilationer. Cirka 150 kompressioner pr. minut

A

I forbindelse med hjertestop er det vigtigt med hjertemassage og indblæsninger af luft. I henhold til guidelines gælder følgende retningslinjer for genoplivning af voksne personer med hjertestop?

a. 15 kompressioner efterfulgt af 2 ventilationer. Cirka 100 kompressioner pr. minut
b. 15 ventilationer efterfulgt af 2 kompressioner. Cirka 100 ventilationer pr. minut
c. 15 kompressioner efterfulgt af 2 ventilationer. Cirka 150 kompressioner pr. minut

d. 30 kompressioner efterfulgt af 2 ventilationer. Cirka 100 kompressioner pr. minut

e. 30 kompressioner efterfulgt af 2 ventilationer. Cirka 150 kompressioner pr. minut

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
59
Q

I forbindelse med hjertestop gennemgås de reversible årsager til hjertestop. Hvilken af nedenstående tilstande betragtes IKKE som en reversibel årsag til hjertestop?

a. Hypertension
b. Hypoxi
c. Hypokaliæmi/hyperkaliæmi
d. Hypovolæmi
e. Hypotermi/hypertermi

A

I forbindelse med hjertestop gennemgås de reversible årsager til hjertestop. Hvilken af nedenstående tilstande betragtes IKKE som en reversibel årsag til hjertestop?

a. Hypertension

b. Hypoxi
c. Hypokaliæmi/hyperkaliæmi
d. Hypovolæmi
e. Hypotermi/hypertermi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
60
Q

Fra Lægeambulancen får du fremsendt denne telemetriudskrift fra en person, som har haft tilfælde med brystsmerte og nu er lettere bevidsthedssvækket. Hvad er den mest korrekte EKG-diagnose?

a. AMI kompliceret med atrieflagren med 1:1 AV-overledning
b. AMI kompliceret med atrieflimren med 1:1 AV-overledning
c. AMI kompliceret med atrieflimren med 2:1 AV-overledning
d. AMI kompliceret med ventrikulær takykardi
e. AMI kompliceret med ventrikelflimren

A

Fra Lægeambulancen får du fremsendt denne telemetriudskrift fra en person, som har haft tilfælde med brystsmerte og nu er lettere bevidsthedssvækket. Hvad er den mest korrekte EKG-diagnose?

a. AMI kompliceret med atrieflagren med 1:1 AV-overledning
b. AMI kompliceret med atrieflimren med 1:1 AV-overledning
c. AMI kompliceret med atrieflimren med 2:1 AV-overledning

d. AMI kompliceret med ventrikulær takykardi

e. AMI kompliceret med ventrikelflimren

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
61
Q

Som forvagt får du fra Lægeambulancen fremsendt denne telemetriudskrift fra en 77-årig kvinde der har haft pludseligt indsættende brystsmerter for fire timer siden. Hvad er det mest korrekte at gøre:

a. Anbefale konsultation hos egen læge så hurtigt som muligt
b. Anbefale morfin og visitere til akut primær PCI (Percutan Coronar Intervention) på nærmeste PCI-center.
c. Kontakte din bagvagt
d. Bede om anamnestiske informationer omkring allergi og familiær disposition
e. Anbefale nitroglycerin og nyt EKG hurtigst muligt

A

Som forvagt får du fra Lægeambulancen fremsendt denne telemetriudskrift fra en 77-årig kvinde der har haft pludseligt indsættende brystsmerter for fire timer siden. Hvad er det mest korrekte at gøre:

a. Anbefale konsultation hos egen læge så hurtigt som muligt

b. Anbefale morfin og visitere til akut primær PCI (Percutan Coronar Intervention) på nærmeste PCI-center.

c. Kontakte din bagvagt
d. Bede om anamnestiske informationer omkring allergi og familiær disposition
e. Anbefale nitroglycerin og nyt EKG hurtigst muligt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
62
Q

Følgende udsagn om AV-nodal reentry-takykardi (AVNRT) er mest korrekt:

a. AV-nodal reentry-takykardi debuterer oftest i høj alder (>75 år)
b. Førstevalgsbehandling af AV-nodal reentry-takykardi er ablation
c. Cirka 80% af alle patienter med AV-nodal reentry-takykardi er mænd
d. Den typiske form af AV-nodal re-entry takykardi (95% af alle tilfælde) løber først via den hurtigt ledende del af reentry-cirklen (”fast pathway”) og derefter via den langsomt ledende del af reentry-cirklen (”slow pathway”), fast-slow
e. AV-nodal reentry-takykardi er den tredjehyppigste supraventrikulære takykardi

A

Følgende udsagn om AV-nodal reentry-takykardi (AVNRT) er mest korrekt:

a. AV-nodal reentry-takykardi debuterer oftest i høj alder (>75 år)

b. Førstevalgsbehandling af AV-nodal reentry-takykardi er ablation

c. Cirka 80% af alle patienter med AV-nodal reentry-takykardi er mænd
d. Den typiske form af AV-nodal re-entry takykardi (95% af alle tilfælde) løber først via den hurtigt ledende del af reentry-cirklen (”fast pathway”) og derefter via den langsomt ledende del af reentry-cirklen (”slow pathway”), fast-slow
e. AV-nodal reentry-takykardi er den tredjehyppigste supraventrikulære takykardi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
63
Q

Følgende udsagn om adenosin er mest korrekt:

a. Ligesom en AV-nodal reentry-takykardi brydes også atrieflagren ved bolusindgift af adenosin, da atrieflagren også er betinget af re-entry
b. Adenosin bryder som regel ventrikulære takykardier, som er betinget af re-entry i randzonen af et arvævsområde, der er opstået som følge af et myokardieinfarkt
c. Adenosin har en plasmahalveringstid på under 10 sekunder
d. Adenosin anvendes som førstevalgspræparat ved frekvenskontrollerende behandling af permanent atrieflimren
e. Adenosin skal altid kombineres med verapamil ved rytmekontrollerende behandling af atrieflagren

A

Følgende udsagn om adenosin er mest korrekt:

a. Ligesom en AV-nodal reentry-takykardi brydes også atrieflagren ved bolusindgift af adenosin, da atrieflagren også er betinget af re-entry
b. Adenosin bryder som regel ventrikulære takykardier, som er betinget af re-entry i randzonen af et arvævsområde, der er opstået som følge af et myokardieinfarkt

c. Adenosin har en plasmahalveringstid på under 10 sekunder

d. Adenosin anvendes som førstevalgspræparat ved frekvenskontrollerende behandling af permanent atrieflimren
e. Adenosin skal altid kombineres med verapamil ved rytmekontrollerende behandling af atrieflagren

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
64
Q

Hvilket udsagn om atrieflimren er mest korrekt?

a. Nedsat nyrefunktion indgår i CHA2DS2-VASc-scoren, som anvendes til vurdering af patientens individuelle apopleksirisiko, og giver 1 point, hvis creatinin er >133 µmol/l
b. Ved en CHA2DS2-VASc-score på 1, er acetylsalicylsyre (magnyl) førstevalgsbehandling
c. En patient med CHA2DS2-VASc-score på 3, som har sinusrytme efter ablation for atrieflimren, kan ophøre med AK-behandling, da ablationsbehandlingen har elimineret patientens apopleksirisiko
d. Hos en patient med mekanisk mitralklapprotese og atrieflimren er non-vitamin K orale antikoagulantia (NOAK) i kombination med acetylsalicylsyre førstevalgsbehandling
e. EHRA-symptomscore 4 betyder, at patientens atrieflimren-symptomer gør, at han/hun ingenting kan lave

A

Hvilket udsagn om atrieflimren er mest korrekt?

a. Nedsat nyrefunktion indgår i CHA2DS2-VASc-scoren, som anvendes til vurdering af patientens individuelle apopleksirisiko, og giver 1 point, hvis creatinin er >133 µmol/l
b. Ved en CHA2DS2-VASc-score på 1, er acetylsalicylsyre (magnyl) førstevalgsbehandling
c. En patient med CHA2DS2-VASc-score på 3, som har sinusrytme efter ablation for atrieflimren, kan ophøre med AK-behandling, da ablationsbehandlingen har elimineret patientens apopleksirisiko
d. Hos en patient med mekanisk mitralklapprotese og atrieflimren er non-vitamin K orale antikoagulantia (NOAK) i kombination med acetylsalicylsyre førstevalgsbehandling

e. EHRA-symptomscore 4 betyder, at patientens atrieflimren-symptomer gør, at han/hun ingenting kan lave

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
65
Q

Du bliver kaldt til en 68-årig patient, der er kommet i Fælles Akutmodtagelse (FAM) med ambulancen. Patienten har ringet 112, fordi han gennem et halvt døgn blev tiltagende dyspnøisk ved let fysisk aktivitet og havde hjertebanken gennem minimum 5 døgn. Sygeplejersken har målt patientens blodtryk til 125/75 mmHg, O2-saturation 93% på 2 l nasal ilt. 12-afledningers EKG viser atrieflimren med en ventikelfrekvens på 130-140/min. Patienten kan ligge fladt i sengen og har normal respirationsfrekvens. Han oplyser at være i behandling for forhøjet blodtryk. Hvilken strategi er mest korrekt?

a. Jeg indlægger patienten og påbegynder behandling med digoxin og peroral AK-behandling med NOAK og foranlediger en ekkokardiografi straks
b. Jeg giver verapamil i.v. for at sænke ventrikelfrekvensen, således at patientens symptomer forsvinder
c. Jeg foranlediger en akut DC-konvertering, da patienten synes at være i ustabil tilstand
d. Jeg sender patienten hjem med besked om, at han vil blive indkaldt i Hjertemedicinsk ambulatorium
e. Jeg giver flecainid 100 mg i.v. for at konvertere patienten, så han hurtigt kan komme hjem igen

A

Du bliver kaldt til en 68-årig patient, der er kommet i Fælles Akutmodtagelse (FAM) med ambulancen. Patienten har ringet 112, fordi han gennem et halvt døgn blev tiltagende dyspnøisk ved let fysisk aktivitet og havde hjertebanken gennem minimum 5 døgn. Sygeplejersken har målt patientens blodtryk til 125/75 mmHg, O2-saturation 93% på 2 l nasal ilt. 12-afledningers EKG viser atrieflimren med en ventikelfrekvens på 130-140/min. Patienten kan ligge fladt i sengen og har normal respirationsfrekvens. Han oplyser at være i behandling for forhøjet blodtryk. Hvilken strategi er mest korrekt?

a. Jeg indlægger patienten og påbegynder behandling med digoxin og peroral AK-behandling med NOAK og foranlediger en ekkokardiografi straks

b. Jeg giver verapamil i.v. for at sænke ventrikelfrekvensen, således at patientens symptomer forsvinder
c. Jeg foranlediger en akut DC-konvertering, da patienten synes at være i ustabil tilstand
d. Jeg sender patienten hjem med besked om, at han vil blive indkaldt i Hjertemedicinsk ambulatorium
e. Jeg giver flecainid 100 mg i.v. for at konvertere patienten, så han hurtigt kan komme hjem igen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
66
Q

Hvilket udsagn om ventrikulære takykardier er mest korrekt?

a. En monomorf ventrikulær takykardi hos patienter med tidligere myokardieinfarkt er næsten altid betinget af fokal elektrisk aktivitet (affyring af elektriske impulser fra enkelte muskelceller) i venstre ventrikels udløbsdel
b. En ventrikulær takykardi, der udgår fra højre ventrikels udløbsdel, har en meget lav risiko for pludselig død
c. Torsades de pointes-takykardier opstår typisk, når en patient med accessorisk ledningsbane får atrieflimren, som overledes til ventriklerne via den accessoriske ledningsbane
d. Den optimale recidivprofylakse for patienter med tidligere myokardieinfarkt, nedsat systolisk funktion af venstre ventrikel og monomorf ventrikulær takykardi er propafenon 150 mg x 3 dagligt
e. Standardbehandling af idiopatiske ventrikulære takykardier, der udgår fra højre ventrikels udløbsdel, er implantation af en ICD (Implanterbar Cardioverter Defibrillator)

A

Hvilket udsagn om ventrikulære takykardier er mest korrekt?

a. En monomorf ventrikulær takykardi hos patienter med tidligere myokardieinfarkt er næsten altid betinget af fokal elektrisk aktivitet (affyring af elektriske impulser fra enkelte muskelceller) i venstre ventrikels udløbsdel

b. En ventrikulær takykardi, der udgår fra højre ventrikels udløbsdel, har en meget lav risiko for pludselig død

c. Torsades de pointes-takykardier opstår typisk, når en patient med accessorisk ledningsbane får atrieflimren, som overledes til ventriklerne via den accessoriske ledningsbane
d. Den optimale recidivprofylakse for patienter med tidligere myokardieinfarkt, nedsat systolisk funktion af venstre ventrikel og monomorf ventrikulær takykardi er propafenon 150 mg x 3 dagligt
e. Standardbehandling af idiopatiske ventrikulære takykardier, der udgår fra højre ventrikels udløbsdel, er implantation af en ICD (Implanterbar Cardioverter Defibrillator)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
67
Q

En 58-årig patient bliver akut indbragt med ambulancen. Der er sendt et tele-EKG, der viser en takykardi med breddeøgede QRS-komplekser og en frekvens på 170/min. Patienten har et blodtryk på 120/60 mmHg og føler hjertebanken samt lidt åndenød. Af tidligere journalnotater fremgår det, at han havde et anteriort STEMI og fik lavet PCI for 3 år siden. Grundet nedsat systolisk funktion af venstre ventrikel med EF på omkring 30% havde patienten efterfølgende et forløb i hjertesvigtsklinikken, hvor hans medicinske behandling blev optimeret. Patienten blev afsluttet med optimal medicinsk behandling, da han var velbefindende. Et tilbud om implantation af en primærprofylaktisk ICD takkede han på daværende tidspunkt nej til. Hvilket udsagn er mest korrekt?

a. Patienten gives akut en bolus af flecainid i.v. til konvertering af takykardien
b. Efter konverteringen af takykardien skal patienten påbegynde behandling med amiodaron. På denne måde kan implantation af en ICD (Implanterbar Cardioverter Defibrillator) undgås
c. Førstevalgsbehandling er radiofrekvensablation for ventrikulær takykardi under aktuelle indlæggelse, da den har en succesrate på over 95%, hvorfor implantation af en ICD ikke er nødvendig
d. Patienten skal udredes med ekkokardiografi og koronararteriografi. Efterfølgende skal der implanteres en ICD under den aktuelle indlæggelse
e. Patienten skal have udført en akut KAG (Koronarangiografi). Hvis denne viser signifikante stenoser af koronararterierne, skal patienten revaskulariseres. En optimal revaskularisering nedsætter kraftigt risikoen for recidiv af takykardi, således at der ikke er behov for implantation af en ICD

A

En 58-årig patient bliver akut indbragt med ambulancen. Der er sendt et tele-EKG, der viser en takykardi med breddeøgede QRS-komplekser og en frekvens på 170/min. Patienten har et blodtryk på 120/60 mmHg og føler hjertebanken samt lidt åndenød. Af tidligere journalnotater fremgår det, at han havde et anteriort STEMI og fik lavet PCI for 3 år siden. Grundet nedsat systolisk funktion af venstre ventrikel med EF på omkring 30% havde patienten efterfølgende et forløb i hjertesvigtsklinikken, hvor hans medicinske behandling blev optimeret. Patienten blev afsluttet med optimal medicinsk behandling, da han var velbefindende. Et tilbud om implantation af en primærprofylaktisk ICD takkede han på daværende tidspunkt nej til. Hvilket udsagn er mest korrekt?

a. Patienten gives akut en bolus af flecainid i.v. til konvertering af takykardien
b. Efter konverteringen af takykardien skal patienten påbegynde behandling med amiodaron. På denne måde kan implantation af en ICD (Implanterbar Cardioverter Defibrillator) undgås
c. Førstevalgsbehandling er radiofrekvensablation for ventrikulær takykardi under aktuelle indlæggelse, da den har en succesrate på over 95%, hvorfor implantation af en ICD ikke er nødvendig

d. Patienten skal udredes med ekkokardiografi og koronararteriografi. Efterfølgende skal der implanteres en ICD under den aktuelle indlæggelse

e. Patienten skal have udført en akut KAG (Koronarangiografi). Hvis denne viser signifikante stenoser af koronararterierne, skal patienten revaskulariseres. En optimal revaskularisering nedsætter kraftigt risikoen for recidiv af takykardi, således at der ikke er behov for implantation af en ICD

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
68
Q

Hvilket udsagn om synkoper er mest korrekt?

a. Synkoper udløst af arytmi er den hyppigste form for synkope i alle aldersgrupper
b. 70% af alle faldepisoder hos ældre er skyldes i virkeligheden synkoper
c. Patienter med reflekssynkoper har den samme gode prognose som baggrundsbefolkningen
d. Ved synkoper, der er betinget af ortostatisk hypotension, spiller en kraftig refleksaktivering af sympatikus den centrale rolle
e. Ved vasovagale synkoper fører en aktivering af baroreceptorerne udelukkende til en kraftig aktivering af det parasympatiske nervesystem, som er den centrale mekanisme

A

Hvilket udsagn om synkoper er mest korrekt?

a. Synkoper udløst af arytmi er den hyppigste form for synkope i alle aldersgrupper
b. 70% af alle faldepisoder hos ældre er skyldes i virkeligheden synkoper

c. Patienter med reflekssynkoper har den samme gode prognose som baggrundsbefolkningen

d. Ved synkoper, der er betinget af ortostatisk hypotension, spiller en kraftig refleksaktivering af sympatikus den centrale rolle
e. Ved vasovagale synkoper fører en aktivering af baroreceptorerne udelukkende til en kraftig aktivering af det parasympatiske nervesystem, som er den centrale mekanisme

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
69
Q

Hvilket udsagn om synkoper er mest korrekt?

a. Førstevalgsbehandling af patienter med vasovagale synkoper i alle aldersgrupper er implantation af en enkeltkammer-pacemaker
b. Ved klassisk ortostatisk hypotension sker det vedvarende typiske blodtryksfald efter ca. 25 minutter
c. Synkope er det hyppigste symptom ved posturalt takykardisyndrom
d. Ved både reflekssynkoper og ortostatiske synkoper er det vigtigste behandlingstiltag information om tilstanden og undervisning i selv-management af tilstanden (fx countermanøvre)
e. Epidemiologiske undersøgelser har vist, at synkoper meget sjældent påvirker patienternes livskvalitet

A

Hvilket udsagn om synkoper er mest korrekt?

a. Førstevalgsbehandling af patienter med vasovagale synkoper i alle aldersgrupper er implantation af en enkeltkammer-pacemaker
b. Ved klassisk ortostatisk hypotension sker det vedvarende typiske blodtryksfald efter ca. 25 minutter
c. Synkope er det hyppigste symptom ved posturalt takykardisyndrom

d. Ved både reflekssynkoper og ortostatiske synkoper er det vigtigste behandlingstiltag information om tilstanden og undervisning i selv-management af tilstanden (fx countermanøvre)

e. Epidemiologiske undersøgelser har vist, at synkoper meget sjældent påvirker patienternes livskvalitet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
70
Q

Hvilke af følgende nyresygdomme kan forårsage arteriel hypertension?

a. Glomerulonefritis
b. Tubulo-interstitiel nefritis
c. Diabetisk nefropati
d. Polycystisk nefropati
e. Alle ovenstående

A

Hvilke af følgende nyresygdomme kan forårsage arteriel hypertension?

a. Glomerulonefritis
b. Tubulo-interstitiel nefritis
c. Diabetisk nefropati
d. Polycystisk nefropati

e. Alle ovenstående

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
71
Q

Hvad er den øvre normale grænse for blodtrykket målt hjemme (d.v.s. udenfor lægens konsultation)?

a. 135/85 mmHg
b. 130/80 mmHg
c. 140/90 mmHg
d. 125/75 mmHg
e. 150/90 mmHg

A

Hvad er den øvre normale grænse for blodtrykket målt hjemme (d.v.s. udenfor lægens konsultation)?

a. 135/85 mmHg

b. 130/80 mmHg
c. 140/90 mmHg
d. 125/75 mmHg
e. 150/90 mmHg

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
72
Q

Hvad er den vigtigste/hyppigste indikation for CABG fremfor PCI?

a. Svær mitralinsufficiens
b. Tidligere apoplexia cerebri
c. 3-karssygdom
d. Patientalder > 80 år
e. God lungefunktion

A

Hvad er den vigtigste/hyppigste indikation for CABG fremfor PCI?

a. Svær mitralinsufficiens
b. Tidligere apoplexia cerebri

c. 3-karssygdom

d. Patientalder > 80 år
e. God lungefunktion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
73
Q

Hvilket køn og alder har den hyppigste patient, der skal have udskiftet aortaklappen?

a. Mand, alder mellem 40-60 år
b. Kvinde, alder mellem 40-60 år
c. Mand, alder mellem 60-80 år
d. Kvinde, alder mellem 60-80 år
e. Ingen forskel på køn, alder mellem 60-80 år

A

Hvilket køn og alder har den hyppigste patient, der skal have udskiftet aortaklappen?

a. Mand, alder mellem 40-60 år
b. Kvinde, alder mellem 40-60 år

c. Mand, alder mellem 60-80 år

d. Kvinde, alder mellem 60-80 år
e. Ingen forskel på køn, alder mellem 60-80 år

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
74
Q

Hvilket udsagn i forbindelse med brug af hjerte-lunge-maskine er rigtigt?

a. Den minimerer risikoen for blødning postoperativt
b. Den fungerer fuldautomatisk, når den først er koblet til
c. Den renser blodet for kalium
d. Den fungerer som blodreservoir under operationen
e. Alle ovenfor

A

Hvilket udsagn i forbindelse med brug af hjerte-lunge-maskine er rigtigt?

a. Den minimerer risikoen for blødning postoperativt
b. Den fungerer fuldautomatisk, når den først er koblet til
c. Den renser blodet for kalium

d. Den fungerer som blodreservoir under operationen

e. Alle ovenfor

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
75
Q

Hvilket udsagn er mest korrekt hos en patient med et venstre dominant koronarsystem?

a. Ramus circumflexus (CX) forsyner hjertets lateralvæg og hele septum
b. CX forsyner hjertets forvæg, lateralvæg og den forreste del af septum
c. CX forsyner hjertets lateralvæg og bagvæg
d. CX forsyner hjertets forvæg og hele septum
e. CX forsyner hele hjertets højre side

A

Hvilket udsagn er mest korrekt hos en patient med et venstre dominant koronarsystem?

a. Ramus circumflexus (CX) forsyner hjertets lateralvæg og hele septum
b. CX forsyner hjertets forvæg, lateralvæg og den forreste del af septum

c. CX forsyner hjertets lateralvæg og bagvæg

d. CX forsyner hjertets forvæg og hele septum
e. CX forsyner hele hjertets højre side

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
76
Q

Du ser en patient på 71 år med bilateral claudicatio intermittens i ambulatoriet. En scanning har vist okklusion af aorta samt arteria iliaca communis på højre side. Patienten har en gangdistance på 500 meter, så han bør tilbydes

a. Endovaskulær stent i aorta og a. iliaca dxt.
b. Femoro-femoral cross-over bypass
c. In situ bypass til a. poplitea under knæ på højre side
d. Aortobifemoral bypass
e. Konservativ behandling

A

Du ser en patient på 71 år med bilateral claudicatio intermittens i ambulatoriet. En scanning har vist okklusion af aorta samt arteria iliaca communis på højre side. Patienten har en gangdistance på 500 meter, så han bør tilbydes

a. Endovaskulær stent i aorta og a. iliaca dxt.
b. Femoro-femoral cross-over bypass
c. In situ bypass til a. poplitea under knæ på højre side
d. Aortobifemoral bypass

e. Konservativ behandling

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
77
Q

Du sidder i almen praksis og følger på en patient, der netop har været ved en meget grundig, nyuddannet læge, der har undersøgt hende fra top til tå. Lægen har fundet en mislyd med stetoskop over højre a.carotis og sendte hende herefter til ultralydsscanning, hvor de fandt en stenose på højre a.carotis interna på 51 %. Hvad skal du nu gøre?

a. Intet, men I skal snakke om livsstil, om hun fejler andet, der skal reguleres bedre, rygning, motion og kost
b. Hun skal have en henvisning til karkirurgisk ambulatorium, og så skal hun opereres indenfor 14 dage uanset tilstedeværelse/fraværelse af symptomer
c. Hun skal have en henvisning til karkirurgisk ambulatorium, og så skal hun opereres indenfor 14 dage, hvis hun har haft blodprop i hjernen indenfor det sidste år
d. Hun skal lægge sig på sofaen, mens du kontakter vagtlægen
e. Hun skal kontrolleres om 6-12 måneder, og hvis stenosen er blevet større, så skal hun henvises til karkirurgisk ambulatorium med henblik på snarlig operation

A

Du sidder i almen praksis og følger på en patient, der netop har været ved en meget grundig, nyuddannet læge, der har undersøgt hende fra top til tå. Lægen har fundet en mislyd med stetoskop over højre a.carotis og sendte hende herefter til ultralydsscanning, hvor de fandt en stenose på højre a.carotis interna på 51 %. Hvad skal du nu gøre?

a. Intet, men I skal snakke om livsstil, om hun fejler andet, der skal reguleres bedre, rygning, motion og kost

b. Hun skal have en henvisning til karkirurgisk ambulatorium, og så skal hun opereres indenfor 14 dage uanset tilstedeværelse/fraværelse af symptomer
c. Hun skal have en henvisning til karkirurgisk ambulatorium, og så skal hun opereres indenfor 14 dage, hvis hun har haft blodprop i hjernen indenfor det sidste år
d. Hun skal lægge sig på sofaen, mens du kontakter vagtlægen
e. Hun skal kontrolleres om 6-12 måneder, og hvis stenosen er blevet større, så skal hun henvises til karkirurgisk ambulatorium med henblik på snarlig operation

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
78
Q

Du ser en patient på 71 år i ambulatoriet mistænkt for at have perifer arteriel sygdom. Du kan ikke mærke nogle pulse i lysken eller på benet, men du måler følgende blodtryk: højre arm 150/70 mmHg, venstre arm 125/70 mmHg, højre ben 75 mmHg og venstre ben 50 mmHg. Hvad er sandt i forhold til ankel-brachial index (ABI)?

a. ABI er 50 % på højre side, 40 % på venstre
b. ABI er 50 % på højre side, 33 % på venstre
c. ABI er 60 % på højre side, 40 % på venstre
d. ABI er 60 % på højre side, 33 % på venstre
e. ABI er irrelevant, når der ikke mærkes pulse

A

Du ser en patient på 71 år i ambulatoriet mistænkt for at have perifer arteriel sygdom. Du kan ikke mærke nogle pulse i lysken eller på benet, men du måler følgende blodtryk: højre arm 150/70 mmHg, venstre arm 125/70 mmHg, højre ben 75 mmHg og venstre ben 50 mmHg. Hvad er sandt i forhold til ankel-brachial index (ABI)?

a. ABI er 50 % på højre side, 40 % på venstre

b. ABI er 50 % på højre side, 33 % på venstre
c. ABI er 60 % på højre side, 40 % på venstre
d. ABI er 60 % på højre side, 33 % på venstre
e. ABI er irrelevant, når der ikke mærkes pulse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
79
Q

Hvilket udsagn er forkert om abdominalt aortaaneurisme?

a. Er årsag til pludselig død
b. Kan diagnosticeres ved ultralydsscanning
c. Vokser hurtigere hos rygere
d. Skal behandles uanset størrelse
e. Ses hyppigst hos mænd

A

Hvilket udsagn er forkert om abdominalt aortaaneurisme?

a. Er årsag til pludselig død
b. Kan diagnosticeres ved ultralydsscanning
c. Vokser hurtigere hos rygere

d. Skal behandles uanset størrelse

e. Ses hyppigst hos mænd

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
80
Q

Ved påvisning af akut lungeemboli med involvering af > 50% af lungekarsengen og ledsagende hjertepåvirkning vil man se følgende forandringer ved ekkokardiografi:

a. Venstre ventrikel dilatation
b. Højre ventrikel dilatation
c. Øget diameter af truncus pulmonalis
d. Venstre ventrikel hypertrofi
e. Højre ventrikel hypertrofi

A

Ved påvisning af akut lungeemboli med involvering af > 50% af lungekarsengen og ledsagende hjertepåvirkning vil man se følgende forandringer ved ekkokardiografi:

a. Venstre ventrikel dilatation

b. Højre ventrikel dilatation

c. Øget diameter af truncus pulmonalis
d. Venstre ventrikel hypertrofi
e. Højre ventrikel hypertrofi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
81
Q

Well’s score anvendes til at:

a. Forudsige 30-dagsmortaliteten ved lungeemboli
b. Afgøre om patienten skal opstarte Vitamin K-antagonist behandling
c. Afgøre behandlingslængden med Vitamin K-antagonist
d. Sandsynliggøre diagnosen lungeemboli, således at en høj score giver høj sandsynlighed for lungeemboli
e. Afgør om patienten skal have udført ekkokardiografi akut

A

Well’s score anvendes til at:

a. Forudsige 30-dagsmortaliteten ved lungeemboli
b. Afgøre om patienten skal opstarte Vitamin K-antagonist behandling
c. Afgøre behandlingslængden med Vitamin K-antagonist

d. Sandsynliggøre diagnosen lungeemboli, således at en høj score giver høj sandsynlighed for lungeemboli

e. Afgør om patienten skal have udført ekkokardiografi akut

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
82
Q

Radon (følgende udsagn er IKKE rigtigt)

a. Dannes ved radioaktivt henfald af Uran-238
b. Skyldes forurening fra atombomber
c. Er vigtig årsag til lungekræft
d. Kan måles i indeklimaet i danske huse
e. Rygere er mere følsomme for Radon end ikke-rygere

A

Radon (følgende udsagn er IKKE rigtigt)

a. Dannes ved radioaktivt henfald af Uran-238

b. Skyldes forurening fra atombomber

c. Er vigtig årsag til lungekræft
d. Kan måles i indeklimaet i danske huse
e. Rygere er mere følsomme for Radon end ikke-rygere

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
83
Q

PM2,5 er et hyppigt anvendt mål til vurdering af udendørs luftforurening. Følgende udsagn er rigtigt:

a. PM2,5 er koncentrationen af gasser med vandopløselighed (Oswaldt’s koefficient) over 2,5
b. PM2,5 er koncentrationen af fibre i luften med diameter over 2,5µ
c. PM2,5 er koncentrationen af partikler i luften med diameter under 2,5µ
d. Koncentrationen af PM2,5 i byluft er korreleret til dødelighed af lungesygdomme, men ikke hjertesygdomme
e. Koncentrationen af PM2,5 i byluft er korreleret til dødelighed af hjertesygdomme, men ikke lungesygdomme

A

PM2,5 er et hyppigt anvendt mål til vurdering af udendørs luftforurening. Følgende udsagn er rigtigt:

a. PM2,5 er koncentrationen af gasser med vandopløselighed (Oswaldt’s koefficient) over 2,5
b. PM2,5 er koncentrationen af fibre i luften med diameter over 2,5µ

c. PM2,5 er koncentrationen af partikler i luften med diameter under 2,5µ

d. Koncentrationen af PM2,5 i byluft er korreleret til dødelighed af lungesygdomme, men ikke hjertesygdomme
e. Koncentrationen af PM2,5 i byluft er korreleret til dødelighed af hjertesygdomme, men ikke lungesygdomme

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
84
Q

For luftforurening med NO og NO2 (NOX-er eller nitrøse gasser) i byer gælder:

a. Skyldes hovedsageligt forbrænding af naturgas.
b. Er stærkt kræftfremkaldende
c. Bidrager til astma og KOL pga. luftvejsirritation hos særligt udsatte
d. Væsentligste indendørs bidrag er stearinlys
e. Er stærkt vandopløseligt og derfor irriterende for øvre luftveje

A

For luftforurening med NO og NO2 (NOX-er eller nitrøse gasser) i byer gælder:

a. Skyldes hovedsageligt forbrænding af naturgas.
b. Er stærkt kræftfremkaldende

c. Bidrager til astma og KOL pga. luftvejsirritation hos særligt udsatte

d. Væsentligste indendørs bidrag er stearinlys
e. Er stærkt vandopløseligt og derfor irriterende for øvre luftveje

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
85
Q

Patienter med mekaniske hjerteklapper er i øget risiko for blodpropper og har derfor behov for antitrombotisk behandling. Hvilket af følgende lægemidler kan anvendes på indikationen ”mekaniske hjerteklapper”?

a. Clopidogrel
b. Edoxaban
c. Warfarin
d. Dabigatran
e. Acetylsalicylsyre

A

Patienter med mekaniske hjerteklapper er i øget risiko for blodpropper og har derfor behov for antitrombotisk behandling. Hvilket af følgende lægemidler kan anvendes på indikationen ”mekaniske hjerteklapper”?

a. Clopidogrel
b. Edoxaban

c. Warfarin

d. Dabigatran
e. Acetylsalicylsyre

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
86
Q

Hvilket af følgende antikoagulerende lægemidler har den største andel af sin totale udskillelse gennem nyrerne?

a. Warfarin
b. Dabigatran
c. Rivaroxaban
d. Phenprocoumon
e. Apixaban

A

Hvilket af følgende antikoagulerende lægemidler har den største andel af sin totale udskillelse gennem nyrerne?

a. Warfarin

b. Dabigatran

c. Rivaroxaban
d. Phenprocoumon
e. Apixaban

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
87
Q

Hvad er den mest sandsynlige diagnose hos den 25-årige mand med åndenød og trykken for brystet ved fysisk anstrengelse?

a. Dilateret kardiomyopati
b. Hypertrofisk kardiomyopati
c. Iskæmisk hjertesygdom
d. Arytmogen kardiomyopati
e. Hjertesvigt

A

Hvad er den mest sandsynlige diagnose hos den 25-årige mand med åndenød og trykken for brystet ved fysisk anstrengelse?

a. Dilateret kardiomyopati

b. Hypertrofisk kardiomyopati

c. Iskæmisk hjertesygdom
d. Arytmogen kardiomyopati
e. Hjertesvigt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
88
Q

Hvilket af følgende udsagn om kardiomyopatier (hjertemuskelsygdomme) er rigtigt?

a. Sygdommene er meget sjældne årsager til hjertetransplantation
b. Sygdommene optræder ofte i familier
c. Sygdommene er stort set ikke arvelige
d. Sygdommene ses udelukkende hos ældre individer
e. Sygdommene giver ikke anledning til pludselig død

A

Hvilket af følgende udsagn om kardiomyopatier (hjertemuskelsygdomme) er rigtigt?

a. Sygdommene er meget sjældne årsager til hjertetransplantation

b. Sygdommene optræder ofte i familier

c. Sygdommene er stort set ikke arvelige
d. Sygdommene ses udelukkende hos ældre individer
e. Sygdommene giver ikke anledning til pludselig død

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
89
Q

Hvilke elementer indgår ikke i en årskontrol i almen praksis for kronisk hjertesygdom?

a. Medicingennemgang
b. Henvisning til fodterapeut
c. Vurdering af funktionsniveau
d. Vurdering af sociale og psykiske forhold
e. Blodprøver

A

Hvilke elementer indgår ikke i en årskontrol i almen praksis for kronisk hjertesygdom?

a. Medicingennemgang

b. Henvisning til fodterapeut

c. Vurdering af funktionsniveau
d. Vurdering af sociale og psykiske forhold
e. Blodprøver

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
90
Q

Hvilke to hovedelementer indgår i stratificeringen af kroniske hjertepatienter i henhold til Region Syddanmarks forløbsprogram for kronisk manifest hjertesygdom?

a. Egenomsorg og patientens stress
b. Egenomsorg og sygdomskompleksitet
c. Egenomsorg og sygdommens varighed
d. Egenomsorg og EKG-forandringer
e. Ingen af ovenstående

A

Hvilke to hovedelementer indgår i stratificeringen af kroniske hjertepatienter i henhold til Region Syddanmarks forløbsprogram for kronisk manifest hjertesygdom?

a. Egenomsorg og patientens stress

b. Egenomsorg og sygdomskompleksitet

c. Egenomsorg og sygdommens varighed
d. Egenomsorg og EKG-forandringer
e. Ingen af ovenstående

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
91
Q

En midaldrende patient er nyligt diagnosticeret med hjertesvigt. Hvilken af nedenstående livsstilsinterventioner har den højeste grad af evidens for at reducere risikoen for tidlig død?

a. Fysisk aktivitet i form af individualiseret træning
b. Begrænset salt- og væskeindtag
c. Rygestop og moderat alkohol indtagelse
d. Vaccination mod influenza
e. Behandling med lipidsænkende medicin uanset patientens kolesterolniveau

A

En midaldrende patient er nyligt diagnosticeret med hjertesvigt. Hvilken af nedenstående livsstilsinterventioner har den højeste grad af evidens for at reducere risikoen for tidlig død?

a. Fysisk aktivitet i form af individualiseret træning
b. Begrænset salt- og væskeindtag

c. Rygestop og moderat alkohol indtagelse

d. Vaccination mod influenza
e. Behandling med lipidsænkende medicin uanset patientens kolesterolniveau

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
92
Q

En typisk praktiserende læge har i gennemsnit 1600 tilmeldte patienter i sin praksis. Hvor mange af disse patienter har en kronisk hjertesygdom?

a. 5-10
b. 50-60
c. 100-150
d. 200-250
e. 400-450

A

En typisk praktiserende læge har i gennemsnit 1600 tilmeldte patienter i sin praksis. Hvor mange af disse patienter har en kronisk hjertesygdom?

a. 5-10

b. 50-60

c. 100-150
d. 200-250
e. 400-450

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
93
Q

En 35-årig tidligere rask kvinde er indlagt med mistanke om Akut Myokardie Infarkt (AMI). EKG ses nedenfor. Troponiner afkræfter AMI og ekkokardiografi er helt normal. Op til den aktuelle indlæggelse havde hun ingen gener ved fysisk aktivitet. Du vil gerne udrede kvinden. Hvilken af nedenstående undersøgelser vil du henvise patienten til?

a. Lungefunktionstest
b. Hjerte-CT
c. Myokardiescintigrafi
d. KAG
e. Ingen af ovennævnte

A

En 35-årig tidligere rask kvinde er indlagt med mistanke om Akut Myokardie Infarkt (AMI). EKG ses nedenfor. Troponiner afkræfter AMI og ekkokardiografi er helt normal. Op til den aktuelle indlæggelse havde hun ingen gener ved fysisk aktivitet. Du vil gerne udrede kvinden. Hvilken af nedenstående undersøgelser vil du henvise patienten til?

a. Lungefunktionstest
b. Hjerte-CT
c. Myokardiescintigrafi
d. KAG

e. Ingen af ovennævnte

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
94
Q

En 75-årig mand har fået diagnosticeret stabil angina, og behandlings-strategien er medicinsk. Hvilket af følgende medicamina er ikke relevant til at behandle smerterne ved angina pectoris?

a. Spray Nitroglycerin.
b. Tablet Digoxin.
c. Tablet Verapamil (Calciumantagonist).
d. Tablet Metoprolol (Betablokker).
e. Resoriblet Nitroglycerin

A

En 75-årig mand har fået diagnosticeret stabil angina, og behandlings-strategien er medicinsk. Hvilket af følgende medicamina er ikke relevant til at behandle smerterne ved angina pectoris?

a. Spray Nitroglycerin.

b. Tablet Digoxin.

c. Tablet Verapamil (Calciumantagonist).
d. Tablet Metoprolol (Betablokker).
e. Resoriblet Nitroglycerin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
95
Q

En 57-årig mand med tidligere AMI er henvist til kardiologisk ambulatorium med henblik på udredning af brystsmerter. Hans bror er netop død af hjertestop. Ekkokardiografi viser normalre forhold. Hvilken af følgende undersøgelser er det relevant at henvise patienten til?

a. Arbejdstest (cykeltest).
b. Genetisk udredning for pludselig død.
c. Hjerte-CT.
d. Myokardiescintigrafi.
e. Ingen af ovennævnte

A

En 57-årig mand med tidligere AMI er henvist til kardiologisk ambulatorium med henblik på udredning af brystsmerter. Hans bror er netop død af hjertestop. Ekkokardiografi viser normalre forhold. Hvilken af følgende undersøgelser er det relevant at henvise patienten til?

a. Arbejdstest (cykeltest).
b. Genetisk udredning for pludselig død.
c. Hjerte-CT.

d. Myokardiescintigrafi.

e. Ingen af ovennævnte

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
96
Q

En 63-årig storrygende mand kommer til årskontrol for hypertension og diabetes mellitus type 2. Patienten er velbefindende. Patiens far er for en del år siden død af AMI 68 år gammel. Patientens HgbA1c er 64 (forhøjet) og blodtrykket 145/85 mmHg. Patientens EKG ses nedenfor. Hvilken af følgende undersøgelser skal primært foretages?

a. Ventilations-perfusions lungeskintigrafi.
b. Arbejdstest (cykeltest).
c. Koronarangiografi (KAG).
d. Hjerte-CT.
e. Ingen af ovennævnte.

A

En 63-årig storrygende mand kommer til årskontrol for hypertension og diabetes mellitus type 2. Patienten er velbefindende. Patiens far er for en del år siden død af AMI 68 år gammel. Patientens HgbA1c er 64 (forhøjet) og blodtrykket 145/85 mmHg. Patientens EKG ses nedenfor. Hvilken af følgende undersøgelser skal primært foretages?

a. Ventilations-perfusions lungeskintigrafi.
b. Arbejdstest (cykeltest).
c. Koronarangiografi (KAG).
d. Hjerte-CT.

e. Ingen af ovennævnte.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
97
Q

En 77-årig kvinde henvises af egen læge til ambulant udredning for angina pectoris. Hvilken af følgende undersøgelser skal primært foretages?

a. Ekkokardiografi
b. Myokardiescintigrafi
c. Arbejdstest
d. Hjerte-CT
e. Koronarangiografi (KAG)

A

En 77-årig kvinde henvises af egen læge til ambulant udredning for angina pectoris. Hvilken af følgende undersøgelser skal primært foretages?

a. Ekkokardiografi

b. Myokardiescintigrafi
c. Arbejdstest
d. Hjerte-CT
e. Koronarangiografi (KAG)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
98
Q

En patient har fået foretaget en Hjerte-CT-skanning, og der er fundet svære koronarforkalkninger (se billedet nedenfor). Hvor i kranspulsårerne er forkalkningerne placeret?

a. I RCA (højre koronararterie) og CX (circumflexa arterien).
b. I RCA og LM (hovedstammen = left main)
c. I LM og LAD (left anterior descendens arterien).
d. I LAD og RCA.
e. I LAD og CX

A

En patient har fået foretaget en Hjerte-CT-skanning, og der er fundet svære koronarforkalkninger (se billedet nedenfor). Hvor i kranspulsårerne er forkalkningerne placeret?

a. I RCA (højre koronararterie) og CX (circumflexa arterien).
b. I RCA og LM (hovedstammen = left main)

c. I LM og LAD (left anterior descendens arterien).

d. I LAD og RCA.
e. I LAD og CX

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
99
Q

Kombinationen af hypertension og hypokaliæmi er forenelig med følgende tilstande med én undtagelse, hvilken?

a. Primær hyperaldosteronisme.
b. Katekolaminhypersekretion.
c. Renovaskulær hypertension.
d. 11-beta-hydroxy steroiddehydrogenase defekt.
e. Stor lakridsindtagelse.

A

Kombinationen af hypertension og hypokaliæmi er forenelig med følgende tilstande med én undtagelse, hvilken?

a. Primær hyperaldosteronisme.

b. Katekolaminhypersekretion.

c. Renovaskulær hypertension.
d. 11-beta-hydroxy steroiddehydrogenase defekt.
e. Stor lakridsindtagelse.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
100
Q

Hvad øger hypertension risikoen for?

a. Atherosclerose.
b. Intracerebral hæmoragi.
c. Hjerteinsufficiens.
d. Nefropati.
e. Alle ovenstående.

A

Hvad øger hypertension risikoen for?

a. Atherosclerose.
b. Intracerebral hæmoragi.
c. Hjerteinsufficiens.
d. Nefropati.

e. Alle ovenstående.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
101
Q

82-årig mand indbringes til skadestue/FAM. I forbindelse med en badmintonkamp er han blevet utilpas. Han er nu vågen omend lidt nervøs ved situationen. Han er ellers sund og rask. I skadestuen tages nedenstående ekg. Hvad er den mest korrekte EKG-diagnose?

a. Atrieflagren med 1:1 overledning.
b. Ventrikel Takykardi (VT).
c. Atrieflagren med 2:1 overledning.
d. Atrieflagren med 3:1 overledning.
e. Atrieflagren med 4:1 overledning.

A

82-årig mand indbringes til skadestue/FAM. I forbindelse med en badmintonkamp er han blevet utilpas. Han er nu vågen omend lidt nervøs ved situationen. Han er ellers sund og rask. I skadestuen tages nedenstående ekg. Hvad er den mest korrekte EKG-diagnose?

a. Atrieflagren med 1:1 overledning.
b. Ventrikel Takykardi (VT).

c. Atrieflagren med 2:1 overledning.

d. Atrieflagren med 3:1 overledning.
e. Atrieflagren med 4:1 overledning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
102
Q

En 67-årig mand indlægges med brystsmerter af trykkende karakter gennem 3 timer. Der tages nedenstående EKG. Patienten får ingen medicin, han har tidligere røget 15 cigaretter dagligt og han er en normalvægtig. Hvad er diagnosen?

a. Anteriort STEMI (ST elevations akut myokardieinfarkt)
b. Infero-lateralt STEMI
c. Anteriort non-STEMI
d. 3. grads AV-blok
e. Infero-lateralt non-STEMI

A

En 67-årig mand indlægges med brystsmerter af trykkende karakter gennem 3 timer. Der tages nedenstående EKG. Patienten får ingen medicin, han har tidligere røget 15 cigaretter dagligt og han er en normalvægtig. Hvad er diagnosen?

a. Anteriort STEMI (ST elevations akut myokardieinfarkt)

b. Infero-lateralt STEMI

c. Anteriort non-STEMI
d. 3. grads AV-blok
e. Infero-lateralt non-STEMI

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
103
Q

Hvilket udsagn beskriver bedst følgende EKG?

a. Højresidigt grenblok.
b. Atrieflimren.
c. Atrieflagren med 2:1 overledning.
d. Sino-atrialt blok (Syg Sinus Knude).
e. Venstresidigt grenblok.

A

Hvilket udsagn beskriver bedst følgende EKG?

a. Højresidigt grenblok.
b. Atrieflimren.
c. Atrieflagren med 2:1 overledning.
d. Sino-atrialt blok (Syg Sinus Knude).

e. Venstresidigt grenblok.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
104
Q

Hvilket udsagn beskriver bedst følgende EKG?

a. Højresidigt grenblok
b. Atrieflimren
c. Atrieflagren med 2:1 overledning
d. Sino-atrialt blok (Syg Sinus Knude)
e. Venstresidigt grenblok

A

Hvilket udsagn beskriver bedst følgende EKG?

a. Højresidigt grenblok

b. Atrieflimren
c. Atrieflagren med 2:1 overledning
d. Sino-atrialt blok (Syg Sinus Knude)
e. Venstresidigt grenblok

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
105
Q

Hvad viser EKG’et nedenfor?

a. Atrieflagren og spredte ventrikulære ekstrasystoler
b. Sinusrytme, venstresidigt grenblok og spredte supraventrikulære ekstrasystoler
c. Sinusrytme, højresidigt grenblok og spredte supraventrikulære ekstrasystoler
d. Sinusrytme, venstresidigt grenblok og spredte ventrikulære ekstrasystoler
e. Sinusrytme, højresidigt grenblok og spredte ventrikulære ekstrasystoler

A

Hvad viser EKG’et nedenfor?

a. Atrieflagren og spredte ventrikulære ekstrasystoler
b. Sinusrytme, venstresidigt grenblok og spredte supraventrikulære ekstrasystoler
c. Sinusrytme, højresidigt grenblok og spredte supraventrikulære ekstrasystoler
d. Sinusrytme, venstresidigt grenblok og spredte ventrikulære ekstrasystoler

e. Sinusrytme, højresidigt grenblok og spredte ventrikulære ekstrasystoler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
106
Q

Hvad viser EKG’et nedenfor?

a. Atrieflagren.
b. Atrieflimren.
c. Sinusrytme.
d. Nodalrytme.
e. Sinusrytme og spredte ventrikulære ekstrasystoler.

A

Hvad viser EKG’et nedenfor?

a. Atrieflagren.

b. Atrieflimren.

c. Sinusrytme.
d. Nodalrytme.
e. Sinusrytme og spredte ventrikulære ekstrasystoler.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
107
Q

Hvad viser EKG’et nedenfor?

a. Hypertrofisk venstre ventrikel.
b. Brugada type I EKG.
c. Langt QT interval.
d. Præeksitation, deltatak, Wolff Parkinson White (WPW).
e. Isorytmisk AV dissociation

A

Hvad viser EKG’et nedenfor?

a. Hypertrofisk venstre ventrikel.
b. Brugada type I EKG.

c. Langt QT interval.

d. Præeksitation, deltatak, Wolff Parkinson White (WPW).
e. Isorytmisk AV dissociation

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
108
Q

Hvad viser EKG’et nedenfor?

a. Hypertrofisk venstre ventrikel
b. Brugada type I EKG
c. Kort QT interval
d. Præeksitation, deltatak, Wolff Parkinson White (WPW)
e. Isorytmisk AV dissociation

A

Hvad viser EKG’et nedenfor?

a. Hypertrofisk venstre ventrikel
b. Brugada type I EKG
c. Kort QT interval

d. Præeksitation, deltatak, Wolff Parkinson White (WPW)

e. Isorytmisk AV dissociation

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
109
Q

Hvad er den mest korrekte EKG-diagnose?

a. Perimyokardit
b. Antero-septalt STEMI (ST elevations akut myokardieinfarkt)
c. Infero-lateralt STEMI
d. Antero-septalt non-STEMI
e. Infero-lateralt non-STEMI

A

Hvad er den mest korrekte EKG-diagnose?

a. Perimyokardit
b. Antero-septalt STEMI (ST elevations akut myokardieinfarkt)
c. Infero-lateralt STEMI

d. Antero-septalt non-STEMI

e. Infero-lateralt non-STEMI

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
110
Q

Hvad er den mest korrekte EKG-diagnose?

a. Myokardit
b. Antero-septalt STEMI (ST elevations akut myokardieinfarkt)
c. Infero-lateralt STEMI
d. Antero-septalt non-STEMI
e. Infero-lateralt non-STEMI

A

Hvad er den mest korrekte EKG-diagnose?

a. Myokardit
b. Antero-septalt STEMI (ST elevations akut myokardieinfarkt)
c. Infero-lateralt STEMI
d. Antero-septalt non-STEMI

e. Infero-lateralt non-STEMI

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
111
Q

En 21-årig forkølet, velkompenseret, sporttrænet mand indlægges med respirationssynkrone brystsmerter. Hvad er den mest sandsynlige diagnose?

a. Sinusrytme med antero-septalt STEMI (ST-elevations akut myokardieinfarkt)
b. Sinusrytme med infero-lateralt STEMI
c. Sinusrytme med antero-septalt non-STEMI
d. Sinusrytme og perimyokardit
e. Sinusrytme med infero-lateralt non-STEMI

A

En 21-årig forkølet, velkompenseret, sporttrænet mand indlægges med respirationssynkrone brystsmerter. Hvad er den mest sandsynlige diagnose?

a. Sinusrytme med antero-septalt STEMI (ST-elevations akut myokardieinfarkt)
b. Sinusrytme med infero-lateralt STEMI
c. Sinusrytme med antero-septalt non-STEMI

d. Sinusrytme og perimyokardit

e. Sinusrytme med infero-lateralt non-STEMI

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
112
Q

68-årig mand indbringes i skadestuen/FAM efter flere alvorlige besvimelser. Han har været kredsløbsmæssigt ustabil i HEMS helikopteren på vej til sygehuset og er fortsat kredsløbsmæssigt ustabil. Sygeplejersken tager nedenstående ekg. Hvad er den mest korrekte diagnose?

a. Sinusarrest.
b. 1. grads atrioventrikulært (AV)-blok.
c. 2. grads AV-blok Mobitz type 1.
d. 2. grads AV-blok Mobitz type 2.
e. 3. grads AV-blok.

A

68-årig mand indbringes i skadestuen/FAM efter flere alvorlige besvimelser. Han har været kredsløbsmæssigt ustabil i HEMS helikopteren på vej til sygehuset og er fortsat kredsløbsmæssigt ustabil. Sygeplejersken tager nedenstående ekg. Hvad er den mest korrekte diagnose?

a. Sinusarrest.
b. 1. grads atrioventrikulært (AV)-blok.
c. 2. grads AV-blok Mobitz type 1.
d. 2. grads AV-blok Mobitz type 2.

e. 3. grads AV-blok.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
113
Q

Hvad viser EKG’et nedenfor?

a. Ventrikulær takykardi
b. Atrieflagren med 1:1 overledning
c. Ventrikulær pacing fra temporær pacemaker
d. Sinustakykardi
e. Hurtig atrieflimren

A

Hvad viser EKG’et nedenfor?

a. Ventrikulær takykardi

b. Atrieflagren med 1:1 overledning
c. Ventrikulær pacing fra temporær pacemaker
d. Sinustakykardi
e. Hurtig atrieflimren

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
114
Q

Hvad viser EKG’et nedenfor?

a. Ventrikulær takykardi
b. Atrieflagren med 2:1 overledning
c. Ventrikulær pacing fra temporær pacemaker
d. Sinustakykardi med venstresidigt grenblok
e. Nodal eskapaderytme

A

Hvad viser EKG’et nedenfor?

a. Ventrikulær takykardi
b. Atrieflagren med 2:1 overledning

c. Ventrikulær pacing fra temporær pacemaker

d. Sinustakykardi med venstresidigt grenblok
e. Nodal eskapaderytme

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
115
Q

En 90-årig mand indlægges efter 2 dage med vedvarende svimmelhed. Han besvimede engang i går. Du tager et EKG i skadestuen/FAM. Hvad viser EKG’et?

a. Atrieflagren med 6:1 overledning
b. Ventrikulær pacing frekven 40 slag/minut fra temporær pacemaker
c. Sinusbradykardi med venstresidigt grenblok
d. Nodal eskapaderytme
e. Sinusbradykardi med højresidigt grenblok

A

En 90-årig mand indlægges efter 2 dage med vedvarende svimmelhed. Han besvimede engang i går. Du tager et EKG i skadestuen/FAM. Hvad viser EKG’et?

a. Atrieflagren med 6:1 overledning
b. Ventrikulær pacing frekven 40 slag/minut fra temporær pacemaker
c. Sinusbradykardi med venstresidigt grenblok

d. Nodal eskapaderytme

e. Sinusbradykardi med højresidigt grenblok

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
116
Q

En 48-årig mand indlægges med brystsmerter gennem 2 timer. Patienten får ingen medicin. Der tages nedenstående EKG. Hvad er diagnosen?

a. Perikardit
b. Anteriort STEMI (ST elevations akut myokardieinfarkt)
c. Inferiort STEMI
d. Anteriort non-STEMI
e. Inferiort non-STEMI

A

En 48-årig mand indlægges med brystsmerter gennem 2 timer. Patienten får ingen medicin. Der tages nedenstående EKG. Hvad er diagnosen?

a. Perikardit

b. Anteriort STEMI (ST elevations akut myokardieinfarkt)

c. Inferiort STEMI
d. Anteriort non-STEMI
e. Inferiort non-STEMI

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
117
Q

I forbindelse med hjertestop gennemgår du de reversible årsager til hjertestop. Hvilken af nedenstående tilstande betragtes IKKE som en reversibel årsag til hjertestop?

a. Toksiner
b. Trykpneumothorax
c. Tyndtarms ileus
d. Trombose
e. Tamponade – hjerte

A

I forbindelse med hjertestop gennemgår du de reversible årsager til hjertestop. Hvilken af nedenstående tilstande betragtes IKKE som en reversibel årsag til hjertestop?

a. Toksiner
b. Trykpneumothorax

c. Tyndtarms ileus

d. Trombose
e. Tamponade – hjerte

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
118
Q

I forbindelse med hjertestop er det vigtigt hurtigt at montere en tilgængelig hjertestarter (AED). Hvilket af følgende udtryk er karakteristisk ved anvendelse af hjertestarter ved hjertestop?

a. Hjertestarteren kan på grund af batteriet, altid kun i alt afgive 4 stød i forbindelse med en genoplivningsseance
b. Hjertestarteren må af etiske årsager ikke anvendes på ældre over 85 år
c. Hjertestarteren foretager altid en hjerterytmeanalyse og vil kun afgive stød på ventrikulær takykardi/ ventrikelflimren
d. Lægmand må aldrig anvende hjertestarteren før lægebilen er ankommet til hjertestopstedet, da der er stor risiko for at patienten stødes over i en livsfarlig idioventrikulær rytme
e. Hjertestarteren foretager kun een analyse af hjerterytmen, men for at genstarte hjertet hurtigt afgiver den altid tre synkrone stød med 7 sekunders mellemrum

A

I forbindelse med hjertestop er det vigtigt hurtigt at montere en tilgængelig hjertestarter (AED). Hvilket af følgende udtryk er karakteristisk ved anvendelse af hjertestarter ved hjertestop?

a. Hjertestarteren kan på grund af batteriet, altid kun i alt afgive 4 stød i forbindelse med en genoplivningsseance
b. Hjertestarteren må af etiske årsager ikke anvendes på ældre over 85 år

c. Hjertestarteren foretager altid en hjerterytmeanalyse og vil kun afgive stød på ventrikulær takykardi/ ventrikelflimren

d. Lægmand må aldrig anvende hjertestarteren før lægebilen er ankommet til hjertestopstedet, da der er stor risiko for at patienten stødes over i en livsfarlig idioventrikulær rytme
e. Hjertestarteren foretager kun een analyse af hjerterytmen, men for at genstarte hjertet hurtigt afgiver den altid tre synkrone stød med 7 sekunders mellemrum

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
119
Q

Ved påvisning af akut lungeemboli med involvering af mere end 50% af lungekarsengen og ledsagende hjertepåvirkning vil man mest sandsynligt se følgende forandringer ved ekkokardiografi?

a. Venstre ventrikel dilatation
b. Højre ventrikel dilatation
c. Øget diameter af truncus pulmonalis
d. Venstre ventrikel hypertrofi
e. Højre ventrikel hypertrofi

A

Ved påvisning af akut lungeemboli med involvering af mere end 50% af lungekarsengen og ledsagende hjertepåvirkning vil man mest sandsynligt se følgende forandringer ved ekkokardiografi?

a. Venstre ventrikel dilatation

b. Højre ventrikel dilatation

c. Øget diameter af truncus pulmonalis
d. Venstre ventrikel hypertrofi
e. Højre ventrikel hypertrofi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
120
Q

Hvad anvendes Well’s score til?

a. Forudsige 30-dagsmortaliteten ved lungeemboli
b. Afgøre om patienten skal opstarte Vitamin K-antagonist (tablet marevan) behandling
c. Afgøre behandlingslængden med Vitamin K-antagonist (tablet marevan)
d. Sandsynliggøre diagnosen lungeemboli, således at en høj score giver høj sandsynlighed for lungeemboli
e. Afgøre om patienten skal have udført ekkokardiografi akut

A

Hvad anvendes Well’s score til?

a. Forudsige 30-dagsmortaliteten ved lungeemboli
b. Afgøre om patienten skal opstarte Vitamin K-antagonist (tablet marevan) behandling
c. Afgøre behandlingslængden med Vitamin K-antagonist (tablet marevan)

d. Sandsynliggøre diagnosen lungeemboli, således at en høj score giver høj sandsynlighed for lungeemboli

e. Afgøre om patienten skal have udført ekkokardiografi akut

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
121
Q

Patient med svær åndenød henvender sig i skadestuen (FAM). Blodtryk: 85/44 mmHg. Ekkokardiografi med højre ventrikel dilatation og nedsat systolisk funktion. Hvad er den vigtigste næste diagnostiske undersøgelse?

a. Måling af D-dimer
b. Pulmonal CT-angiografi
c. Ventilations-perfusions lungeskintigrafi
d. EKG
e. Ultralydsscanning af underekstremiteterne

A

Patient med svær åndenød henvender sig i skadestuen (FAM). Blodtryk: 85/44 mmHg. Ekkokardiografi med højre ventrikel dilatation og nedsat systolisk funktion. Hvad er den vigtigste næste diagnostiske undersøgelse?

a. Måling af D-dimer

b. Pulmonal CT-angiografi

c. Ventilations-perfusions lungeskintigrafi
d. EKG
e. Ultralydsscanning af underekstremiteterne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
122
Q

Patient med påvist lungeemboli. Ved CT-angiografi vurderes risikoen for 30-dages mortalitet at være intermediær-lav. Hvilken behandling anbefales?

a. Lav molekylært heparin og magnyl livslangt
b. Lav molekylært heparin og clopidogrel i 1 år
c. Trombolyse
d. (Lav molekylært heparin (indtil INR: 2-3, dog mindst 5 dages behandling) + vitamin K antagonist) eller NOAC-behandling
e. Mekanisk support (VA-ECMO (pumpe)) og reperfusion

A

Patient med påvist lungeemboli. Ved CT-angiografi vurderes risikoen for 30-dages mortalitet at være intermediær-lav. Hvilken behandling anbefales?

a. Lav molekylært heparin og magnyl livslangt
b. Lav molekylært heparin og clopidogrel i 1 år
c. Trombolyse

d. (Lav molekylært heparin (indtil INR: 2-3, dog mindst 5 dages behandling) + vitamin K antagonist) eller NOAC-behandling

e. Mekanisk support (VA-ECMO (pumpe)) og reperfusion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
123
Q

Hvilket af følgende udsagn om calciumblokkere (calciumantagonister) er rigtigt?

a. De blokkerer calmodulinreceptorer i de kardielle myocytter
b. De bevirker en markant stigning i serum-renin
c. De er mindre egnede som antihypertensiva på grund af en kort halveringstid for de fleste af præparaterne
d. Nogle calciumblokkere påvirker ikke AV-overledningen
e. Blandt typiske bivirkninger kan nævnes hoste og angioneurotisk ødem

A

Hvilket af følgende udsagn om calciumblokkere (calciumantagonister) er rigtigt?

a. De blokkerer calmodulinreceptorer i de kardielle myocytter
b. De bevirker en markant stigning i serum-renin
c. De er mindre egnede som antihypertensiva på grund af en kort halveringstid for de fleste af præparaterne

d. Nogle calciumblokkere påvirker ikke AV-overledningen

e. Blandt typiske bivirkninger kan nævnes hoste og angioneurotisk ødem

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
124
Q

Hvilket af følgende udsagn om antihypertensivas virkningsmekanismer er rigtigt?

a. Thiaziddiuretika virker ved hæmning af den renale renin-produktion
b. Angiotensinreceptorblokkere påvirker renin-angiotensinsystemet ved kompetitivt at hæmme det angiotensinkonverterende enzym
c. Calciumblokkere (calciumantagonister) påvirker de spændingsafhængige calciumkanaler og virker derved afslappende på de glatte muskelceller
d. Beta-blokkere virker ved kompetitiv hæmning af de beta-adrenerge receptorer. Ved ukompliceret hypertension er uselektive betablokkere førstevalg frem for andre antihypertensiva
e. Renin-hæmmere virker ved at blokere renins omdannelse af bradykinin til aktive metabolitter

A

Hvilket af følgende udsagn om antihypertensivas virkningsmekanismer er rigtigt?

a. Thiaziddiuretika virker ved hæmning af den renale renin-produktion
b. Angiotensinreceptorblokkere påvirker renin-angiotensinsystemet ved kompetitivt at hæmme det angiotensinkonverterende enzym

c. Calciumblokkere (calciumantagonister) påvirker de spændingsafhængige calciumkanaler og virker derved afslappende på de glatte muskelceller

d. Beta-blokkere virker ved kompetitiv hæmning af de beta-adrenerge receptorer. Ved ukompliceret hypertension er uselektive betablokkere førstevalg frem for andre antihypertensiva
e. Renin-hæmmere virker ved at blokere renins omdannelse af bradykinin til aktive metabolitter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
125
Q

Ankel-brachial index (ABI) på højre side udregnes på følgende måde?

a. Højeste blodtryk på højre arm / højeste blodtryk på højre fod
b. Højeste blodtryk på begge arme / højeste blodtryk på højre fod
c. Højeste blodtryk på begge fødder / højeste blodtryk på højre arm
d. Højeste blodtryk på højre fod / højeste blodtryk på begge arme
e. Gennemsnittet af blodtrykkene på højre fod / gennemsnittet af blodtrykkene på begge arme

A

Ankel-brachial index (ABI) på højre side udregnes på følgende måde?

a. Højeste blodtryk på højre arm / højeste blodtryk på højre fod
b. Højeste blodtryk på begge arme / højeste blodtryk på højre fod
c. Højeste blodtryk på begge fødder / højeste blodtryk på højre arm

d. Højeste blodtryk på højre fod / højeste blodtryk på begge arme

e. Gennemsnittet af blodtrykkene på højre fod / gennemsnittet af blodtrykkene på begge arme

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
126
Q

Hvilket udsagn beskriver bedst kronisk kritisk iskæmi?

a. Det er en fællesbetegnelse for tilstand med hvilesmerter, sår eller gangræn på iskæmisk basis
b. Det er en fællesbetegnelse for en tilstand med sår eller gangræn på iskæmisk basis
c. Det kan ses uanset hvor højt eller lavt ankel-brachial indexet er
d. Forekommer kun ved personer med diabetes mellitus type 2
e. Forekommer hos alle, der har claudicatio intermittens

A

Hvilket udsagn beskriver bedst kronisk kritisk iskæmi?

a. Det er en fællesbetegnelse for tilstand med hvilesmerter, sår eller gangræn på iskæmisk basis

b. Det er en fællesbetegnelse for en tilstand med sår eller gangræn på iskæmisk basis
c. Det kan ses uanset hvor højt eller lavt ankel-brachial indexet er
d. Forekommer kun ved personer med diabetes mellitus type 2
e. Forekommer hos alle, der har claudicatio intermittens

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
127
Q

Acetylsalicylsyre (ASA) er en COX-1 hæmmer. Hvordan udøver acetylsalicylsyre (ASA) sin blodfortyndende effekt?

a. Via hæmning af PGI2 (Prostacyclin)
b. Via hæmning af TXA2 (Thromboxan)
c. Via kombineret hæmning af PGI2 og TXA2
d. Via blokade af ADP-receptorerne
e. Via hæmning af koagulationsfaktor Xa

A

Acetylsalicylsyre (ASA) er en COX-1 hæmmer. Hvordan udøver acetylsalicylsyre (ASA) sin blodfortyndende effekt?

a. Via hæmning af PGI2 (Prostacyclin)

b. Via hæmning af TXA2 (Thromboxan)

c. Via kombineret hæmning af PGI2 og TXA2
d. Via blokade af ADP-receptorerne
e. Via hæmning af koagulationsfaktor Xa

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
128
Q

Antikoagulantia (NOAC og Vitamin K antagonister) bruges især ved iskæmisk apopleksi, atrieflimren og venøse tromboser. Hvad er den primære forklaring på at de er effektive?

a. De blokerer ADP-receptorerne
b. De hæmmer funktionen af trombocytterne
c. De aktiverer plasminogen til plasmin og dermed øger nedbrydningen af fibrin
d. De hæmmer dannelsen af fibrin via en hæmning af koagulations-faktor(er)
e. De hæmmer PGI2 (Prostacyclin) og TXA2 (Thromboxan)

A

Antikoagulantia (NOAC og Vitamin K antagonister) bruges især ved iskæmisk apopleksi, atrieflimren og venøse tromboser. Hvad er den primære forklaring på at de er effektive?

a. De blokerer ADP-receptorerne
b. De hæmmer funktionen af trombocytterne
c. De aktiverer plasminogen til plasmin og dermed øger nedbrydningen af fibrin

d. De hæmmer dannelsen af fibrin via en hæmning af koagulations-faktor(er)

e. De hæmmer PGI2 (Prostacyclin) og TXA2 (Thromboxan)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
129
Q

En 82-årig mand har været besvimet tidligere i dag. Han indlægges i FAM/ skadestuen. EKG viser 3. grads AV-blok med en hjerteaktion på 38 slag pr. min. Du foretager en ekkokardiografi og finder en venstre ventrikel ejektion fraktion (EF) på 55 %. Hvilken device skal patienten behandles med?

a. Dobbelt-kammer pacemaker (DDD)
b. Enkelt-kammer ventrikel pacemaker (VVI)
c. Enkelt-kammer atrie pacemaker (AAI)
d. Biventrikulær pacemaker (CRT-P)
e. Enkelt-kammer Implanterbar Cardioverter Defibrillator (VVI-ICD)

A

En 82-årig mand har været besvimet tidligere i dag. Han indlægges i FAM/ skadestuen. EKG viser 3. grads AV-blok med en hjerteaktion på 38 slag pr. min. Du foretager en ekkokardiografi og finder en venstre ventrikel ejektion fraktion (EF) på 55 %. Hvilken device skal patienten behandles med?

a. Dobbelt-kammer pacemaker (DDD)

b. Enkelt-kammer ventrikel pacemaker (VVI)

c. Enkelt-kammer atrie pacemaker (AAI)
d. Biventrikulær pacemaker (CRT-P)
e. Enkelt-kammer Implanterbar Cardioverter Defibrillator (VVI-ICD)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
130
Q

En 54-årig patient med tidligere myokardieinfarkt og nu symptomatisk hjertesvigt (NYHA-klasse III) med LVEF på 15 % trods optimal medicinsk behandling indlægges efter svær synkope. Ekg viser normal sinusrytme med QRS-bredde på 170 ms (venstresidigt grenblok). Hvad er den rette strategi?

a. Implantation af langtids ekg optager (loop-recorder)
b. Implantation af biventrikular ICD (CRT-D)
c. Enkelt-kammer ventrikel pacemaker (VVI)
d. Sinus caroticus massage mhp evt bradykardi
e. Implantation af enkelt-kammer ICD (VVI-ICD)

A

En 54-årig patient med tidligere myokardieinfarkt og nu symptomatisk hjertesvigt (NYHA-klasse III) med LVEF på 15 % trods optimal medicinsk behandling indlægges efter svær synkope. Ekg viser normal sinusrytme med QRS-bredde på 170 ms (venstresidigt grenblok). Hvad er den rette strategi?

a. Implantation af langtids ekg optager (loop-recorder)

b. Implantation af biventrikular ICD (CRT-D)

c. Enkelt-kammer ventrikel pacemaker (VVI)
d. Sinus caroticus massage mhp evt bradykardi
e. Implantation af enkelt-kammer ICD (VVI-ICD)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
131
Q

Hvad er den vigtigste/hyppigste indikation for Coronary Artery Bypass Graft (CABG) kirurgi fremfor percutan coronar intervention (PCI)?

a. Tidligere apoplexia cerebri.
b. Svær tricuspidalinsufficiens.
c. Patientalder > 80 år.
d. 3-karssygdom.
e. Lavt funktionsniveau.

A

Hvad er den vigtigste/hyppigste indikation for Coronary Artery Bypass Graft (CABG) kirurgi fremfor percutan coronar intervention (PCI)?

a. Tidligere apoplexia cerebri.
b. Svær tricuspidalinsufficiens.
c. Patientalder > 80 år.

d. 3-karssygdom.

e. Lavt funktionsniveau.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
132
Q

Hvilket udsagn om myokardiescintigrafi er mest korrekt?

a. Ved myokardiescintigrafi visualiseres hjertets perfusionsforhold i hvile og under stress.
b. Reversibel iskæmi ses sjældent hos patienter med stabil angina pectoris.
c. Myokardiescintigrafi kan ikke udføres på patienter med dårligt kredsløb i benene.
d. Ved myokardiescintigrafi anvendes røntgenkontrast.
e. Myokardiescintigrafi anvendes især i diagnostikken af akutte brystsmerter.

A

Hvilket udsagn om myokardiescintigrafi er mest korrekt?

a. Ved myokardiescintigrafi visualiseres hjertets perfusionsforhold i hvile og under stress.

b. Reversibel iskæmi ses sjældent hos patienter med stabil angina pectoris.
c. Myokardiescintigrafi kan ikke udføres på patienter med dårligt kredsløb i benene.
d. Ved myokardiescintigrafi anvendes røntgenkontrast.
e. Myokardiescintigrafi anvendes især i diagnostikken af akutte brystsmerter.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
133
Q

EKG’et nedenfor er taget i FAM/skadestuen på en 75-årig mand, som henvender sig med førstegangs synkope, men har det godt nu. Ingen brystsmerter. Hvad er det mest korrekte at gøre?

a. Give patienten NSAID på mistanke om perikardit.
b. Afvente svar på blodprøver (specielt troponin).
c. Sende ham hjem, da han har det godt. Førstegangs synkoper er som udgangspunkt godartede.
d. Afvente et hurtigt og nyt EKG, da der ikke er rytmeforstyrrelse på det første anført nedenfor.
e. Visitere patienten til akut koronararteriografi (KAG).

A

EKG’et nedenfor er taget i FAM/skadestuen på en 75-årig mand, som henvender sig med førstegangs synkope, men har det godt nu. Ingen brystsmerter. Hvad er det mest korrekte at gøre?

a. Give patienten NSAID på mistanke om perikardit.
b. Afvente svar på blodprøver (specielt troponin).
c. Sende ham hjem, da han har det godt. Førstegangs synkoper er som udgangspunkt godartede.
d. Afvente et hurtigt og nyt EKG, da der ikke er rytmeforstyrrelse på det første anført nedenfor.

e. Visitere patienten til akut koronararteriografi (KAG).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
134
Q

Til vurdering af risikoen for tromboemboli hos patienter med nonvalvulær atrieflimren anvendes CHA2DS2-VASc scoren. Hvilken risikofaktor indgår IKKE i denne score?

a. Hjertesvigt.
b. Diabetes mellitus.
c. Hypertension.
d. Nedsat nyrefunktion.
e. Tidligere apopleksi.

A

Til vurdering af risikoen for tromboemboli hos patienter med nonvalvulær atrieflimren anvendes CHA2DS2-VASc scoren. Hvilken risikofaktor indgår IKKE i denne score?

a. Hjertesvigt.
b. Diabetes mellitus.
c. Hypertension.

d. Nedsat nyrefunktion.

e. Tidligere apopleksi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
135
Q

Hvilket udsagn om atrial takykardi er mest korrekt?

a. Atrial takykardi er den hyppigste form for supraventrikulær takykardi.
b. Atriale takykardier opstår udelukkende i højre atrium.
c. Atriale takykardier ses ganske overvejende hos mænd (ca. 80%).
d. En af mekanismerne, som ligger til grund for atrial takykardi, er øget automati.
e. Førstevalg ved den kroniske (=recidivforebyggende) behandling af atrial takykardi er amiodaron

A

Hvilket udsagn om atrial takykardi er mest korrekt?

a. Atrial takykardi er den hyppigste form for supraventrikulær takykardi.
b. Atriale takykardier opstår udelukkende i højre atrium.
c. Atriale takykardier ses ganske overvejende hos mænd (ca. 80%).

d. En af mekanismerne, som ligger til grund for atrial takykardi, er øget automati.

e. Førstevalg ved den kroniske (=recidivforebyggende) behandling af atrial takykardi er amiodaron

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
136
Q

Hvilket udsagn om behandling af reflekssynkoper er mest korrekt?

a. Den primære behandling af reflekssynkoper består i implantation af en enkeltkammer-pacemaker med en elektrode i højre atrium uanset patientens alder, fordi reflekssynkopen altid udløses af sinusarrest
b. Det første skridt i behandlingen af reflekssynkoper består i undervisningen af patienten i sygdommen og livsstilsændringer, så patienten er bedre klædt på til at håndtere sygdommen
c. Hvis en patient har fået implanteret en pacemaker pga. reflekssynkoper, skal samtidig behandling med antihypertensiva ikke reduceres, da patienten er velbehandlet med pacemakeren
d. Patienter med reflekssynkoper kræver generelt slet ingen behandling, fordi reflekssynkoper på ingen måde er livstruende
e. Unge patienter med reflekssynkoper behandles bedst med metoprolol

A

Hvilket udsagn om behandling af reflekssynkoper er mest korrekt?

a. Den primære behandling af reflekssynkoper består i implantation af en enkeltkammer-pacemaker med en elektrode i højre atrium uanset patientens alder, fordi reflekssynkopen altid udløses af sinusarrest

b. Det første skridt i behandlingen af reflekssynkoper består i undervisningen af patienten i sygdommen og livsstilsændringer, så patienten er bedre klædt på til at håndtere sygdommen

c. Hvis en patient har fået implanteret en pacemaker pga. reflekssynkoper, skal samtidig behandling med antihypertensiva ikke reduceres, da patienten er velbehandlet med pacemakeren
d. Patienter med reflekssynkoper kræver generelt slet ingen behandling, fordi reflekssynkoper på ingen måde er livstruende
e. Unge patienter med reflekssynkoper behandles bedst med metoprolol

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
137
Q

Du bliver kaldt til KARMA, hvor en 64-årig mand netop blev indlagt med hjertebanken gennem de sidste 3 dage. På indlæggelsesdagen har han desuden fået lidt åndenød ved fysisk aktivitet. Der er ingen brystsmerter. Patienten er kendt med PCI og stentning af en stenose midt på LAD for 5 måneder siden på grund af non-ST-elevationsmyokardieinfarkt (NSTEMI) og blev i denne sammenhæng sat i antitrombotisk behandling med Magnyl 75 mg x 1 og ticagrelor 90 mg x 2. Patienten er desuden kendt med hypertension gennem ca. 10 år og hyperkolesterolæmi, som har været velbehandlet. Herudover har patienten ikke fejlet noget. Blodtrykket ved ankomsten til KARMA 145/95. EKG viser atrieflimren med ventrikelfrekvens omkring 120/min. Ekkokardiografi viser normal systolisk funktion af venstre ventrikel. Standardblodprøverne er normale (inkl. væsketal). Du påbegynder frekvensregulerende behandling med metoprolol og beslutter, at patienten skal DC-konverteres. Patienten har en CHA2DS2- VASc score på 2. Hvilken antitrombotisk behandling er mest hensigtsmæssig fra nu af?

a. Den nuværende antitrombotiske behandling med Magnyl og ticagrelor er tilstrækkelig og skal bibeholdes uændret.
b. Patienten skal ophøre med Magnyl og ticagrelor. I stedet påbegyndes behandling med apixaban 5 mg x 2 dagligt som monoterapi.
c. Der tillægges apixaban 2,5 mg x 2 dagligt til behandlingen med Magnyl og ticagrelor, som begge fortsætter uændret.
d. Der påbegyndes behandling med apixaban 5 mg x 2 dagligt, Magnyl seponeres og ticagrelor udskiftes med clopidogrel 75 mg x 1 dagligt.
e. Der tillægges rivaroxaban 20 mg x 1 dagligt, Magnyl bibeholdes uændret og ticagrelor udskiftes med prasugrel 10 mg x 1 dagligt.

A

Du bliver kaldt til KARMA, hvor en 64-årig mand netop blev indlagt med hjertebanken gennem de sidste 3 dage. På indlæggelsesdagen har han desuden fået lidt åndenød ved fysisk aktivitet. Der er ingen brystsmerter. Patienten er kendt med PCI og stentning af en stenose midt på LAD for 5 måneder siden på grund af non-ST-elevationsmyokardieinfarkt (NSTEMI) og blev i denne sammenhæng sat i antitrombotisk behandling med Magnyl 75 mg x 1 og ticagrelor 90 mg x 2. Patienten er desuden kendt med hypertension gennem ca. 10 år og hyperkolesterolæmi, som har været velbehandlet. Herudover har patienten ikke fejlet noget. Blodtrykket ved ankomsten til KARMA 145/95. EKG viser atrieflimren med ventrikelfrekvens omkring 120/min. Ekkokardiografi viser normal systolisk funktion af venstre ventrikel. Standardblodprøverne er normale (inkl. væsketal). Du påbegynder frekvensregulerende behandling med metoprolol og beslutter, at patienten skal DC-konverteres. Patienten har en CHA2DS2- VASc score på 2. Hvilken antitrombotisk behandling er mest hensigtsmæssig fra nu af?

a. Den nuværende antitrombotiske behandling med Magnyl og ticagrelor er tilstrækkelig og skal bibeholdes uændret.
b. Patienten skal ophøre med Magnyl og ticagrelor. I stedet påbegyndes behandling med apixaban 5 mg x 2 dagligt som monoterapi.
c. Der tillægges apixaban 2,5 mg x 2 dagligt til behandlingen med Magnyl og ticagrelor, som begge fortsætter uændret.

d. Der påbegyndes behandling med apixaban 5 mg x 2 dagligt, Magnyl seponeres og ticagrelor udskiftes med clopidogrel 75 mg x 1 dagligt.

e. Der tillægges rivaroxaban 20 mg x 1 dagligt, Magnyl bibeholdes uændret og ticagrelor udskiftes med prasugrel 10 mg x 1 dagligt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
138
Q

Du bliver kaldt akut til en patient, som netop er ankommet til KARMA. Han har haft hjertebanken og let dyspnø gennem de sidste 3 timer. Desuden er han kendt med et tre år gammelt myokardieinfarkt (STEMI). Patienten er lidt bleg og klamtsvedende. Sygeplejersken har målt blodtrykket til 85/60 mmHg. Der er taget 12-afledningers EKG, som viser en takykardi med breddeøgede QRS-komplekser og en frekvens på 175/min (se nedenfor). Hvilket udsagn er mest korrekt?

a. Jeg giver 80 mg sotalol som i.v. bolus for at bryde takykardien
b. Patienten er hæmodynamisk ustabil og skal DC-konverteres akut
c. Jeg giver 10 mg metoprolol som i.v. bolus for at opnå et frekvensfald, således at blodtrykket stiger igen
d. Patienten skal have implanteret en ICD med det samme, som kan konvertere patienten, når systemet er lagt
e. Jeg mistænker en supraventrikulær takykardi med aberration og giver derfor 150 mg flecainid som i.v. bolus for at bryde takykardien.

A

Du bliver kaldt akut til en patient, som netop er ankommet til KARMA. Han har haft hjertebanken og let dyspnø gennem de sidste 3 timer. Desuden er han kendt med et tre år gammelt myokardieinfarkt (STEMI). Patienten er lidt bleg og klamtsvedende. Sygeplejersken har målt blodtrykket til 85/60 mmHg. Der er taget 12-afledningers EKG, som viser en takykardi med breddeøgede QRS-komplekser og en frekvens på 175/min (se nedenfor). Hvilket udsagn er mest korrekt?

a. Jeg giver 80 mg sotalol som i.v. bolus for at bryde takykardien

b. Patienten er hæmodynamisk ustabil og skal DC-konverteres akut

c. Jeg giver 10 mg metoprolol som i.v. bolus for at opnå et frekvensfald, således at blodtrykket stiger igen
d. Patienten skal have implanteret en ICD med det samme, som kan konvertere patienten, når systemet er lagt
e. Jeg mistænker en supraventrikulær takykardi med aberration og giver derfor 150 mg flecainid som i.v. bolus for at bryde takykardien.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
139
Q

Hvilket udsagn om posturalt takykardisyndrom er mest korrekt?

a. Posturalt takykardisydrom forekommer hyppigst hos unge mænd i alderen mellem 25 og 35 år.
b. Standardbehandlingen af posturalt takykardisyndrom består i modifikation af sinusknuden ved radiofrekvensablation, fordi denne behandling mindsker takykardien.
c. En pludselig stigning i hjertefrekvens på ≥30/min ved skift fra liggende til stående stilling hos en kvinde på 35 år med spontan voldsom hjertebanken ved stillingsskift er et af de diagnostiske kriterier for posturalt takykardisyndrom.
d. Hjertebanken er det eneste symptom ved posturalt takykardisyndrom.
e. Førstevalgsbehandling hos alle patienter med posturalt takykardisyndrom er midodrin.

A

Hvilket udsagn om posturalt takykardisyndrom er mest korrekt?

a. Posturalt takykardisydrom forekommer hyppigst hos unge mænd i alderen mellem 25 og 35 år.
b. Standardbehandlingen af posturalt takykardisyndrom består i modifikation af sinusknuden ved radiofrekvensablation, fordi denne behandling mindsker takykardien.

c. En pludselig stigning i hjertefrekvens på ≥30/min ved skift fra liggende til stående stilling hos en kvinde på 35 år med spontan voldsom hjertebanken ved stillingsskift er et af de diagnostiske kriterier for posturalt takykardisyndrom.

d. Hjertebanken er det eneste symptom ved posturalt takykardisyndrom.
e. Førstevalgsbehandling hos alle patienter med posturalt takykardisyndrom er midodrin.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
140
Q

Hvilket udsagn om adenosin er mest korrekt?

a. Hvis adenosin bryder en supraventrikulær takykardi øjeblikkeligt, er dette tegn på, at patienten har enten en AV-nodal eller AV- reentrytakykardi.
b. Adenosin kan med fordel anvendes til farmakologisk konvertering af typisk atrieflagren til sinusrytme.
c. Adenosin er mere effektiv end flecinid ved farmakologisk konvertering af atrieflimren.
d. Adenosin er velegnet til frekvensregulering af atrieflimren.
e. Adenosin er førstevalg ved farmakologisk konvertering af en vedvarende monomorf ventrikulær takykardi, hvis patienten er hæmodynamisk stabil.

A

Hvilket udsagn om adenosin er mest korrekt?

a. Hvis adenosin bryder en supraventrikulær takykardi øjeblikkeligt, er dette tegn på, at patienten har enten en AV-nodal eller AV- reentrytakykardi.

b. Adenosin kan med fordel anvendes til farmakologisk konvertering af typisk atrieflagren til sinusrytme.
c. Adenosin er mere effektiv end flecinid ved farmakologisk konvertering af atrieflimren.
d. Adenosin er velegnet til frekvensregulering af atrieflimren.
e. Adenosin er førstevalg ved farmakologisk konvertering af en vedvarende monomorf ventrikulær takykardi, hvis patienten er hæmodynamisk stabil.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
141
Q

Hvilket udsagn om atrieflimren er korrekt?

a. I ca. 75% af alle tilfælde findes der ingen årsag til atrieflimren, fordi patienten ellers er sund og rask.
b. Den stigende tendens i forekomst af atrieflimren skyldes den stigende alder af befolkningen og bedre opsporing af atrieflimren.
c. Fordi atrieflimren medfører en øget risiko for apopleksi, er førstevalgsbehandling acetylsalicylsyre (Magnyl).
d. Ved farmakologisk konvertering af persisterende atrieflimren er digoxin det første valg.
e. Hos yngre patienter med paroksystisk atrieflimren har radiofrekvensablation en succesrate på ca. 35%

A

Hvilket udsagn om atrieflimren er korrekt?

a. I ca. 75% af alle tilfælde findes der ingen årsag til atrieflimren, fordi patienten ellers er sund og rask.

*b. Den stigende tendens i forekomst af atrieflimren skyldes den stigende alder af befolkningen og bedre opsporing af atrieflimren.

c. Fordi atrieflimren medfører en øget risiko for apopleksi, er førstevalgsbehandling acetylsalicylsyre (Magnyl).
d. Ved farmakologisk konvertering af persisterende atrieflimren er digoxin det første valg.
e. Hos yngre patienter med paroksystisk atrieflimren har radiofrekvensablation en succesrate på ca. 35%

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
142
Q

Hvilket udsagn om langtids-rytmekontrol hos patienter med atrieflimren er korrekt?

a. Førstevalgsbehandling hos patienten med atrieflimren og hjertesvigt med nedsat venstre ventrikelfunktion, der foretrækker behandling med antiarytmika, er Flecainid.
b. Radiofrekvensablation er førstevalgsbehandling hos patienter med persisterende atrieflimren og hjertesvigt med nedsat venstre ventrikelfunktion, fordi succesraten i modsætning til paroksystisk atrieflimren er meget højere.
c. Den hyppigste alvorlige komplikation ved radiofrekvensablation af atrieflimren er en stenosering af lungevenerne, som opstår ved ca. 10% af behandlingerne.
d. En patient med en CHA2DS2-VASc score på 3, har ikke behov for peroral AK-behandling efter en vellykket radiofrekvensablation, fordi atrieflimren og dermed tromboembolirisikoen er fjernet.
e. Før der påbegyndes rytmekontrollerende behandling, er det vigtigt, at risikofaktorer for atrieflimren (fx hypertension) og tilgrundliggende sygdomme, som fremmer progression af atrieflimren, er optimalt behandlet.

A

Hvilket udsagn om langtids-rytmekontrol hos patienter med atrieflimren er korrekt?

a. Førstevalgsbehandling hos patienten med atrieflimren og hjertesvigt med nedsat venstre ventrikelfunktion, der foretrækker behandling med antiarytmika, er Flecainid.
b. Radiofrekvensablation er førstevalgsbehandling hos patienter med persisterende atrieflimren og hjertesvigt med nedsat venstre ventrikelfunktion, fordi succesraten i modsætning til paroksystisk atrieflimren er meget højere.
c. Den hyppigste alvorlige komplikation ved radiofrekvensablation af atrieflimren er en stenosering af lungevenerne, som opstår ved ca. 10% af behandlingerne.
d. En patient med en CHA2DS2-VASc score på 3, har ikke behov for peroral AK-behandling efter en vellykket radiofrekvensablation, fordi atrieflimren og dermed tromboembolirisikoen er fjernet.

*e. Før der påbegyndes rytmekontrollerende behandling, er det vigtigt, at risikofaktorer for atrieflimren (fx hypertension) og tilgrundliggende sygdomme, som fremmer progression af atrieflimren, er optimalt behandlet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
143
Q

Hvilket udsagn om AV-nodal reentry-takykardi (AVNRT) er korrekt?

a. Cirka 80% af alle tilfælde af AVNRT forekommer hos mænd.
b. PQ-intervallet forkortes umiddelbart, inden en AVNRT begynder.
c. Før en AVNRT slutter, ser man et gradvist fald af takykardifrekvensen.
d. AVNRT er den hyppigste form for supraventrikulær takykardi.
e. Forekomsten af AVNRT falder med alderen.

A

Hvilket udsagn om AV-nodal reentry-takykardi (AVNRT) er korrekt?

a. Cirka 80% af alle tilfælde af AVNRT forekommer hos mænd.
b. PQ-intervallet forkortes umiddelbart, inden en AVNRT begynder.
c. Før en AVNRT slutter, ser man et gradvist fald af takykardifrekvensen.

*d. AVNRT er den hyppigste form for supraventrikulær takykardi.

e. Forekomsten af AVNRT falder med alderen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
144
Q

Hvilket udsagn om atriale takykardier er korrekt?

a. Atriale takykardier er den næsthyppigste form af supraventrikulær takykardi.
b. I ca. 95% af alle tilfælde af atrial takykardi er den tilgrundliggende mekanisme en makro-reentry i venstre atrium.
c. Ca. 60% af alle tilfælde af atrial takykardi forekommer hos kvinder.
d. Ved de fleste tilfælde af atrial takykardi kan man ikke se P-takker i 12-afledningers EKG, fordi de gemmer sig i QRS-komplekset.
e. Førstevalgsbehandling for at forebygge nye anfald af atrial takykardi er Amiodaron.

A

Hvilket udsagn om atriale takykardier er korrekt?

a. Atriale takykardier er den næsthyppigste form af supraventrikulær takykardi.
b. I ca. 95% af alle tilfælde af atrial takykardi er den tilgrundliggende mekanisme en makro-reentry i venstre atrium.

*c. Ca. 60% af alle tilfælde af atrial takykardi forekommer hos kvinder.

d. Ved de fleste tilfælde af atrial takykardi kan man ikke se P-takker i 12-afledningers EKG, fordi de gemmer sig i QRS-komplekset.
e. Førstevalgsbehandling for at forebygge nye anfald af atrial takykardi er Amiodaron.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
145
Q

Hvilket udsagn om ventrikulære takykardier er korrekt?

a. Torsades de pointes-ventrikulære takykardier er de hyppigste ventrikulære takykardier.
b. En idiopatisk ventrikulær takykardi fra højre ventrikels udløbsdel har en lige så dårlig prognose som en ventrikulær takykardi, som opstår som følge af et tidligere infero-lateralt myokardieinfarkt.
c. Såkaldte capture beats er supraventrikulære ekstrasystoler, som kan afbryde en ventrikulær takykardi.
d. En monomorf sustained ventrikulær takykardi kan udløses af klasse IC-antiarytmika som Flecainid (Tambocor) og Propafenon (Rytmonorm).
e. Torsades de pointes-ventrikulære takykardier er en speciel form for monomorf ventrikulær takykardi.

A

Hvilket udsagn om ventrikulære takykardier er korrekt?

a. Torsades de pointes-ventrikulære takykardier er de hyppigste ventrikulære takykardier.
b. En idiopatisk ventrikulær takykardi fra højre ventrikels udløbsdel har en lige så dårlig prognose som en ventrikulær takykardi, som opstår som følge af et tidligere infero-lateralt myokardieinfarkt.
c. Såkaldte capture beats er supraventrikulære ekstrasystoler, som kan afbryde en ventrikulær takykardi.

*d. En monomorf sustained ventrikulær takykardi kan udløses af klasse IC-antiarytmika som Flecainid (Tambocor) og Propafenon (Rytmonorm).

e. Torsades de pointes-ventrikulære takykardier er en speciel form for monomorf ventrikulær takykardi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
146
Q

Hvilket udsagn om ventrikulære takykardier er korrekt?

a. Hos patienter med idiopatiske ventrikulære takykardier fra højre ventrikels udløbsdel finder man ofte små arvævsområder ved MR-scanning af hjertet som årsag.
b. Førstevalgsbehandling af et akut anfald med monomorf ventrikulær takykardi hos hæmodynamisk stabile patienter er Propafenon (Rytmonorm).
c. Ved monomorfe ventrikulære takykardier hos patienter med tidligere myokardieinfarkt er den tilgrundliggende mekanisme oftest automati.
d. Der er tale om en vedvarende ventrikulær takykardi, hvis varigheden er ≥15 minutter.
e. Hvis en patient har torsades de pointes-ventrikulær takykardi, som er udløst af QT-forlængende lægemidler, er magnesium en vigtig del af behandlingen.

A

Hvilket udsagn om ventrikulære takykardier er korrekt?

a. Hos patienter med idiopatiske ventrikulære takykardier fra højre ventrikels udløbsdel finder man ofte små arvævsområder ved MR-scanning af hjertet som årsag.
b. Førstevalgsbehandling af et akut anfald med monomorf ventrikulær takykardi hos hæmodynamisk stabile patienter er Propafenon (Rytmonorm).
c. Ved monomorfe ventrikulære takykardier hos patienter med tidligere myokardieinfarkt er den tilgrundliggende mekanisme oftest automati.
d. Der er tale om en vedvarende ventrikulær takykardi, hvis varigheden er ≥15 minutter.

*e. Hvis en patient har torsades de pointes-ventrikulær takykardi, som er udløst af QT-forlængende lægemidler, er magnesium en vigtig del af behandlingen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
147
Q

Hvilket udsagn om ortostatisk betingede synkoper er korrekt?

a. Ortostatisk blodtryksfald er den hyppigste årsag til synkoper i alle aldersgrupper.
b. Hvis der laves tilt table-test hos patienter med ortostatisk betingede synkoper, ses der oftest en markant pulsstigning på ≥40 slag/min inden for 3-5 minutter.
c. Hos patienter med ortostatisk betingede synkoper, findes der ofte øget plasmanoradrenalin ≥600 pg/ml ved stand i 10 minutter ved tilt table-test
d. Det første skridt i behandlingen af patienter med ortostatisk betingede synkoper, består i grundig information, livsstilsændringer, tilstrækkeligt væske- og saltindtag.
e. Ved ortostatisk betingede synkoper er en af de tilgrundliggende patofysiologiske mekanismer en kraftig aktivitet af parasympatikus

A

Hvilket udsagn om ortostatisk betingede synkoper er korrekt?

a. Ortostatisk blodtryksfald er den hyppigste årsag til synkoper i alle aldersgrupper.
b. Hvis der laves tilt table-test hos patienter med ortostatisk betingede synkoper, ses der oftest en markant pulsstigning på ≥40 slag/min inden for 3-5 minutter.
c. Hos patienter med ortostatisk betingede synkoper, findes der ofte øget plasmanoradrenalin ≥600 pg/ml ved stand i 10 minutter ved tilt table-test

*d. Det første skridt i behandlingen af patienter med ortostatisk betingede synkoper, består i grundig information, livsstilsændringer, tilstrækkeligt væske- og saltindtag.

e. Ved ortostatisk betingede synkoper er en af de tilgrundliggende patofysiologiske mekanismer en kraftig aktivitet af parasympatikus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
148
Q

Hvilket udsagn om synkoper er korrekt?

a. Det første trin i behandlingen af vasovagale synkoper består i peroral Midodrine.
b. Hos nogle patienter med ortostatisk betingede synkoper er årsagen til synkopen et kraftig pulsfald.
c. To vigtige elementer af den basale udredning af patienter med synkoper er en grundig anamnese og et 12-afledningers EKG.
d. Selv efter grundig udredning forbliver ca. 30% af alle synkopetilfælde uafklaret.
e. Ved mistanke om kardiale synkoper er første skridt i udredningen en tilt table-test

A

Hvilket udsagn om synkoper er korrekt?

a. Det første trin i behandlingen af vasovagale synkoper består i peroral Midodrine.
b. Hos nogle patienter med ortostatisk betingede synkoper er årsagen til synkopen et kraftig pulsfald.

*c. To vigtige elementer af den basale udredning af patienter med synkoper er en grundig anamnese og et 12-afledningers EKG.

d. Selv efter grundig udredning forbliver ca. 30% af alle synkopetilfælde uafklaret.
e. Ved mistanke om kardiale synkoper er første skridt i udredningen en tilt table-test

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
149
Q

Du er hospitalslæge og visiterer henvisninger fra almen praksis. Egen læge har henvist en 74 årig kvinde, fordi hun oplever ubehag i brystkassen, når hun går i bakket terræn. Generne svinder typisk, når hun sætter sig på en bænk. Hvilken af følgende undersøgelser skal patienten nu henvises til?

a. Hjerte-CT
b. Myokardiescintigrafi
c. PET/CT-scanning
d. Cykeltest
e. KAG (koronarangiografi)

A

Du er hospitalslæge og visiterer henvisninger fra almen praksis. Egen læge har henvist en 74 årig kvinde, fordi hun oplever ubehag i brystkassen, når hun går i bakket terræn. Generne svinder typisk, når hun sætter sig på en bænk. Hvilken af følgende undersøgelser skal patienten nu henvises til?

*a. Hjerte-CT

b. Myokardiescintigrafi
c. PET/CT-scanning
d. Cykeltest
e. KAG (koronarangiografi)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
150
Q

Du er praktiserende læge. En kvindelig 61-årig patient har tidligere fået foretaget en PCI Percutan Coronar Intervention = Ballon udvidelse). Hun kommer i klinikken en mandag formiddag, fordi hun i forbindelse med søsterens begravelse nogle dage forinden fik voldsomme brystsmerter. Søsteren var kort forinden fundet død i hjemmet. Patienten har ikke længere brystsmerterne. Hvilken af følgende undersøgelser er relevant at foretage?

a. Myokardiescintigrafi
b. Genetisk udredning
c. Hjerte-CT
d. Arbejdstest
e. KAG (koronarangiografi)

A

Du er praktiserende læge. En kvindelig 61-årig patient har tidligere fået foretaget en PCI Percutan Coronar Intervention = Ballon udvidelse). Hun kommer i klinikken en mandag formiddag, fordi hun i forbindelse med søsterens begravelse nogle dage forinden fik voldsomme brystsmerter. Søsteren var kort forinden fundet død i hjemmet. Patienten har ikke længere brystsmerterne. Hvilken af følgende undersøgelser er relevant at foretage?

a. Myokardiescintigrafi
b. Genetisk udredning
c. Hjerte-CT

*d. Arbejdstest

e. KAG (koronarangiografi)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
151
Q

En 48 årig tømrer indlægges akut med mistanke om Akut Myokardie Infarkt (AMI). Han har flere risikofaktorer, men EKG og ekkokardiografi er upåfaldende, og normale troponiner afkræfter AMI. Du er forvagt og du ser ham efter AMI er afkræftet. Han er nu velbefindende, og havde ingen klager op til det aktuelle. Hvad vil du udskrive ham til?

a. Hjerte-CT
b. Opfølgning af risikofaktorer ved egen læge
c. KAG (koronarangiografi)
d. Arbejds-EKG
e. Myokardiescintigrafi

A

En 48 årig tømrer indlægges akut med mistanke om Akut Myokardie Infarkt (AMI). Han har flere risikofaktorer, men EKG og ekkokardiografi er upåfaldende, og normale troponiner afkræfter AMI. Du er forvagt og du ser ham efter AMI er afkræftet. Han er nu velbefindende, og havde ingen klager op til det aktuelle. Hvad vil du udskrive ham til?

a. Hjerte-CT

*b. Opfølgning af risikofaktorer ved egen læge

c. KAG (koronarangiografi)
d. Arbejds-EKG
e. Myokardiescintigrafi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
152
Q

På en travl dag som praktiserende læge kommer en 83-årig kvinde til blodtrykskontrol. Hun havde et Akut Myokardie Infarkt (AMI) for godt et år siden og er også kendt med atrieflimren. Hun er kommet sig godt oven på AMI’et og har aktuelt ingen klager. Hun er i vanlig behandling med Magnyl, Atorvastatin, Xarelto, Ramipril og Selo-Zok. Blodtryk 125/78. Puls 63 Hvilket af nedenstående præparater skal seponeres?

a. Magnyl
b. Atorvastatin (statin)
c. Xarelto (NOAC)
d. Ramipril (ACE-hæmmer)
e. Selo-Zok (beta-klokker)

A

På en travl dag som praktiserende læge kommer en 83-årig kvinde til blodtrykskontrol. Hun havde et Akut Myokardie Infarkt (AMI) for godt et år siden og er også kendt med atrieflimren. Hun er kommet sig godt oven på AMI’et og har aktuelt ingen klager. Hun er i vanlig behandling med Magnyl, Atorvastatin, Xarelto, Ramipril og Selo-Zok. Blodtryk 125/78. Puls 63 Hvilket af nedenstående præparater skal seponeres?

*a. Magnyl

b. Atorvastatin (statin)
c. Xarelto (NOAC)
d. Ramipril (ACE-hæmmer)
e. Selo-Zok (beta-klokker)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
153
Q

Du passer et kardiologisk ambulatorium. En 64-årig tidligere meget fysisk aktiv mand er henvist af egen læge på mistanke om angina pectoris. Han er tidligere rask, men kan ikke længere følge med jævnaldrende på den ugentlige cykeltur. Han får ubehag i brystkassen, og har derfor droppet turene. Du foretager ekkokardiografi og denne er upåfaldende. Hvilken af følgende undersøgelser skal patienten nu henvises til?

a. Myokardiescintigrafi
b. PET/CT
c. Arbejds-test
d. Hjerte-CT
e. KAG med FFR

A

Du passer et kardiologisk ambulatorium. En 64-årig tidligere meget fysisk aktiv mand er henvist af egen læge på mistanke om angina pectoris. Han er tidligere rask, men kan ikke længere følge med jævnaldrende på den ugentlige cykeltur. Han får ubehag i brystkassen, og har derfor droppet turene. Du foretager ekkokardiografi og denne er upåfaldende. Hvilken af følgende undersøgelser skal patienten nu henvises til?

a. Myokardiescintigrafi
b. PET/CT
c. Arbejds-test

*d. Hjerte-CT

e. KAG med FFR

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
154
Q

Du er praktiserende læge. Din næste patient kommer til opfølgning på en hjerte-CT undersøgelse. Du havde selv henvist ham til kardiologisk ambulatorium på mistanke om angina pectoris. Der var ingen koronar stenoser, men derimod let koronar aterosclerose. Han har det nu godt, men er bekymret for forkalkningerne Han er 70 år og tidligere rask. Hvilket udsagn er mest korrekt?

a. Lette koronare forkalkninger er almindelige hos 70-årige mænd, og derfor i sig selv ikke bekymrende. Du tilråder derfor fortsat sund livsstil, men finder ikke grund til medicinsk intervention.
b. Lette koronare forkalkninger er almindelige hos 70-årige mænd, men også alvorlige, hvorfor der skal tilbydes magnyl, statin og livsstil intervention.
c. Lette koronare forkalkninger er ikke almindelige hos 70-årige mænd, hvorfor der skal tilbydes statin og livsstil intervention.
d. Lette koronare forkalkninger er ikke almindelige hos 70-årige mænd, hvorfor der skal tilbydes magnyl, statin og livsstil intervention.
e. Lette koronare forkalkninger er ikke almindelige hos 70-årige mænd, hvorfor han foruden magnyl, statin og livsstil intervention også skal henvises til myokardiescintigrafi.

A

Du er praktiserende læge. Din næste patient kommer til opfølgning på en hjerte-CT undersøgelse. Du havde selv henvist ham til kardiologisk ambulatorium på mistanke om angina pectoris. Der var ingen koronar stenoser, men derimod let koronar aterosclerose. Han har det nu godt, men er bekymret for forkalkningerne Han er 70 år og tidligere rask. Hvilket udsagn er mest korrekt?

*a. Lette koronare forkalkninger er almindelige hos 70-årige mænd, og derfor i sig selv ikke bekymrende. Du tilråder derfor fortsat sund livsstil, men finder ikke grund til medicinsk intervention.

b. Lette koronare forkalkninger er almindelige hos 70-årige mænd, men også alvorlige, hvorfor der skal tilbydes magnyl, statin og livsstil intervention.
c. Lette koronare forkalkninger er ikke almindelige hos 70-årige mænd, hvorfor der skal tilbydes statin og livsstil intervention.
d. Lette koronare forkalkninger er ikke almindelige hos 70-årige mænd, hvorfor der skal tilbydes magnyl, statin og livsstil intervention.
e. Lette koronare forkalkninger er ikke almindelige hos 70-årige mænd, hvorfor han foruden magnyl, statin og livsstil intervention også skal henvises til myokardiescintigrafi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
155
Q

Mads på 63 år har bestilt tid, fordi han er blevet tiltagende forpustet hen over de seneste uger. I konsultationen fortæller han, at vejrtrækningsbesværet er kommet snigende over nogle uger. Der har ikke været hoste eller feber. Han er fysik aktiv i en mountainbikeklub for oldboys. Når han har tid, cykler han 2-3 gange om ugen i skoven, og han deltager en eller to gange om året i cykelløb. Han kan nu ikke længere følge med og har flere gange ikke kunnet gennemføre træning pga vejrtrækningsbesvær. Han bliver forpustet ved trappegang og kan kun akkurat gå til tredje sal uden pause. Han er ryger siden 16 års alderen, men er ophørt med at ryge som 55-årig, han har således ca. 35 pakke år bag sig, Ved din objektive undersøgelse gør du følgende fund: Almentilstand: Han trækker vejret lidt tungt. Respirationsfrekvens 18/min. Der er pæne farver, ingen tegn på anæmi eller icterus. Højde 185 cm vægt 85 kg Blodtryk 162/92 mmHg, puls 84/min. St C: Aktion regelmæssig. Systolisk mislyd kraftigst over apex cordis. Ingen halsvenestase. St P. ia. Abdomen uden patologiske udfyldninger. Ingen hepatomegali. Der findes beskedne bilaterale ødemer omkring ankler. Hvilken af nedenstående diagnoser er mest sandsynlig?

a. Hypertension, mislyd tydende på mitralklapsinsufficiens og deklive ødemer
b. Patienten har ubehandlet hypertension og hjerteinsufficiens
c. Kronisk obstruktiv lungesygdom
d. Pulmonal hypertension med perifere ødemer
e. Anstrengelsesudløst astma

A

Mads på 63 år har bestilt tid, fordi han er blevet tiltagende forpustet hen over de seneste uger. I konsultationen fortæller han, at vejrtrækningsbesværet er kommet snigende over nogle uger. Der har ikke været hoste eller feber. Han er fysik aktiv i en mountainbikeklub for oldboys. Når han har tid, cykler han 2-3 gange om ugen i skoven, og han deltager en eller to gange om året i cykelløb. Han kan nu ikke længere følge med og har flere gange ikke kunnet gennemføre træning pga vejrtrækningsbesvær. Han bliver forpustet ved trappegang og kan kun akkurat gå til tredje sal uden pause. Han er ryger siden 16 års alderen, men er ophørt med at ryge som 55-årig, han har således ca. 35 pakke år bag sig, Ved din objektive undersøgelse gør du følgende fund: Almentilstand: Han trækker vejret lidt tungt. Respirationsfrekvens 18/min. Der er pæne farver, ingen tegn på anæmi eller icterus. Højde 185 cm vægt 85 kg Blodtryk 162/92 mmHg, puls 84/min. St C: Aktion regelmæssig. Systolisk mislyd kraftigst over apex cordis. Ingen halsvenestase. St P. ia. Abdomen uden patologiske udfyldninger. Ingen hepatomegali. Der findes beskedne bilaterale ødemer omkring ankler. Hvilken af nedenstående diagnoser er mest sandsynlig?

*a. Hypertension, mislyd tydende på mitralklapsinsufficiens og deklive ødemer

b. Patienten har ubehandlet hypertension og hjerteinsufficiens
c. Kronisk obstruktiv lungesygdom
d. Pulmonal hypertension med perifere ødemer
e. Anstrengelsesudløst astma

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
156
Q

Hvordan stratificeres patienter med kronisk hjertesygdom?

a. Efter sygdomskompleksitet og egenomsorgsevne i 4 kategorier
b. Efter NYHA klassifikation i 4 trin
c. I følgende 4 hovedgrupper: iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt, hjerteklapsygdom og hjertesvigt
d. Efter tilstedeværelse af følgende 4 kardinal symptomer: Åndenød, brystsmerter, ødem og svedtendens
e. Efter tilstedeværende comorbiditet: diabetes mellitus, KOL, abdominal fedme og alkoholmisbrug

A

Hvordan stratificeres patienter med kronisk hjertesygdom?

*a. Efter sygdomskompleksitet og egenomsorgsevne i 4 kategorier

b. Efter NYHA klassifikation i 4 trin
c. I følgende 4 hovedgrupper: iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt, hjerteklapsygdom og hjertesvigt
d. Efter tilstedeværelse af følgende 4 kardinal symptomer: Åndenød, brystsmerter, ødem og svedtendens
e. Efter tilstedeværende comorbiditet: diabetes mellitus, KOL, abdominal fedme og alkoholmisbrug

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
157
Q

Hvilket udsagn om digoxins farmakokinetik er rigtigt?

a. Følger en 0. ordens kinetik
b. Loading dose afhænger både af clearance og vægt
c. Gives i standarddoser på tre tabletter a 62,5 mikrogr dagligt grundet lav interindividuel variation.
d. Vedligeholdesesdosis afhænger udelukkende af vægt
e. Hos yngre raske er renal elimination dominerende

A

Hvilket udsagn om digoxins farmakokinetik er rigtigt?

a. Følger en 0. ordens kinetik
b. Loading dose afhænger både af clearance og vægt
c. Gives i standarddoser på tre tabletter a 62,5 mikrogr dagligt grundet lav interindividuel variation.
d. Vedligeholdesesdosis afhænger udelukkende af vægt

*e. Hos yngre raske er renal elimination dominerende

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
158
Q

Hvilket af følgende udsagn om ACE-hæmmerne er korrekt

a. ACE-hæmmerne virker ved kompetitiv hæmning af angiotensin receptoren
b. Vigtigste indikationer er atrieflimren og hypertension
c. Er velegnede ved hypertension pga nyre-arteriestenose
d. Blandt bivirkningerne er let kreatinistigning, hoste og angioneurotisk ødem
e. Giver et kompensatorisk fald i renin-sekretionen

A

Hvilket af følgende udsagn om ACE-hæmmerne er korrekt

a. ACE-hæmmerne virker ved kompetitiv hæmning af angiotensin receptoren
b. Vigtigste indikationer er atrieflimren og hypertension
c. Er velegnede ved hypertension pga nyre-arteriestenose

*d. Blandt bivirkningerne er let kreatinistigning, hoste og angioneurotisk ødem

e. Giver et kompensatorisk fald i renin-sekretionen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
159
Q

Hvilke af følgende svar beskriver bedst patogenesen i karvæggen ved en aorta-dissektion?

a. Rift i tunica intima, fulgt af dissektion af tunica media og dannelse af falsk lumen.
b. Rift i tunica adventitia, fulgt af dissektion af tunica media og dannelse af falsk lumen.
c. Udvidelse af den luminale diameter i aorta, uden rift i karvæggen og uden dannelse af falsk lumen.
d. Komplet og samtidig ruptur af intima, media og adventitia.
e. Ingen af de ovenstående.

A

Hvilke af følgende svar beskriver bedst patogenesen i karvæggen ved en aorta-dissektion?

*a. Rift i tunica intima, fulgt af dissektion af tunica media og dannelse af falsk lumen.

b. Rift i tunica adventitia, fulgt af dissektion af tunica media og dannelse af falsk lumen.
c. Udvidelse af den luminale diameter i aorta, uden rift i karvæggen og uden dannelse af falsk lumen.
d. Komplet og samtidig ruptur af intima, media og adventitia.
e. Ingen af de ovenstående.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
160
Q

Hvornår kan makroskopiske forandringer i myokardiet efter et myokardie-infarkt kan tidligst ses?

a. Efter få minutter
b. Efter 6-8 timer
c. Efter 24 timer
d. Efter 5-7 dage
e. Efter 4 uger

A

Hvornår kan makroskopiske forandringer i myokardiet efter et myokardie-infarkt kan tidligst ses?

a. Efter få minutter
b. Efter 6-8 timer

*c. Efter 24 timer

d. Efter 5-7 dage
e. Efter 4 uger

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
161
Q

72-årig mand indbringes til skadestue/FAM. I forbindelse med en fodboldkamp er han blevet utilpas. Han er nu vågen omend lidt nervøs ved situationen. Han er ellers sund og rask. I skadestuen tages følgende EKG. Hvad er den mest korrekte EKG diagnose?

a. Atrieflimren
b. Atrieflagren med 1:1 overledning.
c. Atrieflagren med 2:1 overledning.
d. Ventrikel Takykardi (VT).
e. Atrieflagren med 4:1 overledning.

A

72-årig mand indbringes til skadestue/FAM. I forbindelse med en fodboldkamp er han blevet utilpas. Han er nu vågen omend lidt nervøs ved situationen. Han er ellers sund og rask. I skadestuen tages følgende EKG. Hvad er den mest korrekte EKG diagnose?

a. Atrieflimren
b. Atrieflagren med 1:1 overledning.

*c. Atrieflagren med 2:1 overledning.

d. Ventrikel Takykardi (VT).
e. Atrieflagren med 4:1 overledning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
162
Q

55-årig kvinde henvender sig i almen praksis med henblik på en helbredsundersøgelse. Hun er ellers sund om rask. I almen praksis tages følgende EKG. Hvad er den mest korrekte EKG diagnose?

a. Atrieflimren og højresidigt grenblok.
b. Atrieflimren og venstresidigt grenblok.
c. Sinusrytme og højresidigt grenblok.
d. Nodal escapaderytme.
e. Sinusrytme og venstresidigt grenblok

A

55-årig kvinde henvender sig i almen praksis med henblik på en helbredsundersøgelse. Hun er ellers sund om rask. I almen praksis tages følgende EKG. Hvad er den mest korrekte EKG diagnose?

a. Atrieflimren og højresidigt grenblok.
b. Atrieflimren og venstresidigt grenblok.
c. Sinusrytme og højresidigt grenblok.
d. Nodal escapaderytme.

*e. Sinusrytme og venstresidigt grenblok

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
163
Q

80-årig mand indbringes til skadestue/FAM. I forbindelse med ældregymnastik har han udviklet hjertebanken. I skadestuen/FAM tages følgende ekg. Hvad er den mest korrekte EKG diagnose?

a. Atrieflagren.
b. Atrieflimren.
c. Sinusrytme.
d. Nodal escapaderytme.
e. Sinusrytme og spredte ventrikulære ekstrasystoler

A

80-årig mand indbringes til skadestue/FAM. I forbindelse med ældregymnastik har han udviklet hjertebanken. I skadestuen/FAM tages følgende ekg. Hvad er den mest korrekte EKG diagnose?

a. Atrieflagren.

*b. Atrieflimren.

c. Sinusrytme.
d. Nodal escapaderytme.
e. Sinusrytme og spredte ventrikulære ekstrasystoler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
164
Q

81-årig kvinde indbringes til skadestue/FAM med trykkende retrosternale brystsmerter gennem 1 time. Hun er kendt med diabetes mellitus type 2. I skadestuen tages følgende ekg. Hvad er den mest korrekte EKG diagnose?

a. Perimyokardit.
b. Antero-septalt non-STEMI. (non-ST elevations akut myokardieinfarkt)
c. Antero-septalt STEMI (ST elevations akut myokardieinfarkt)
d. Infero-lateralt STEMI.
e. Infero-lateralt non-STEMI.

A

81-årig kvinde indbringes til skadestue/FAM med trykkende retrosternale brystsmerter gennem 1 time. Hun er kendt med diabetes mellitus type 2. I skadestuen tages følgende ekg. Hvad er den mest korrekte EKG diagnose?

a. Perimyokardit.
b. Antero-septalt non-STEMI. (non-ST elevations akut myokardieinfarkt)

*c. Antero-septalt STEMI (ST elevations akut myokardieinfarkt)

d. Infero-lateralt STEMI.
e. Infero-lateralt non-STEMI.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
165
Q

En 78 årig mand indlagt på geriatrisk afdeling besvimer og findes liggende på gulvet. I begyndelsen er han bevidstløs, men vågner langsomt op og er meget sløv. Der er taget et EKG, som du kan se nedenfor. Hvad er det mest hensigtsmæssige at gøre?

a. Hurtig infusion af 100 mg Verapamil intravenøst.
b. Hurtig fremskaffelse af defibrillator med henblik på akut DC konvertering.
c. Hurtig infusion af 300 mg Cordarone intravenøst.
d. Hurtig infusion af 200 mg Selo-Zok intravenøst.
e. Hurtig montering af ekstern pacemaker.

A

En 78 årig mand indlagt på geriatrisk afdeling besvimer og findes liggende på gulvet. I begyndelsen er han bevidstløs, men vågner langsomt op og er meget sløv. Der er taget et EKG, som du kan se nedenfor. Hvad er det mest hensigtsmæssige at gøre?

a. Hurtig infusion af 100 mg Verapamil intravenøst.
b. Hurtig fremskaffelse af defibrillator med henblik på akut DC konvertering.
c. Hurtig infusion af 300 mg Cordarone intravenøst.
d. Hurtig infusion af 200 mg Selo-Zok intravenøst.

*e. Hurtig montering af ekstern pacemaker.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
166
Q

En 47 årig mand med kendt diabetes mellitus type 2, diabetisk nefropati, hypertension. Han er i behandling med Ramipril 5 mg 1 x 2 (ACE-inhibitor). Han opsøger sin praktiserende læge pga. almen utilpashed. Der tages et EKG, som du kan se nedenfor. Hvad vil du mistænke som den mest sandsynlige årsag til det du ser på EKG’et?

a. Hyperglykæmi.
b. Hypovolæmi.
c. Hyperkolesterolæmi.
d. Hypoxi.
e. Hyperkaliæmi.

A

En 47 årig mand med kendt diabetes mellitus type 2, diabetisk nefropati, hypertension. Han er i behandling med Ramipril 5 mg 1 x 2 (ACE-inhibitor). Han opsøger sin praktiserende læge pga. almen utilpashed. Der tages et EKG, som du kan se nedenfor. Hvad vil du mistænke som den mest sandsynlige årsag til det du ser på EKG’et?

a. Hyperglykæmi.
b. Hypovolæmi.
c. Hyperkolesterolæmi.
d. Hypoxi.

*e. Hyperkaliæmi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
167
Q

52-årig mand indbringes til skadestue/FAM. I forbindelse med en badmintonkamp er han blevet utilpas. Han er vågen og lidt nervøs ved situationen. Han er ellers sund og rask. I skadestuen tages nedenstående ekg. Hvad er den mest korrekte EKG diagnose?

a. Atrieflimren.
b. Atrieflagren med 2:1 overledning.
c. Atrieflagren med 3:1 overledning.
d. Sinustakykardi.
e. Ventrikel Takykardi (VT).

A

52-årig mand indbringes til skadestue/FAM. I forbindelse med en badmintonkamp er han blevet utilpas. Han er vågen og lidt nervøs ved situationen. Han er ellers sund og rask. I skadestuen tages nedenstående ekg. Hvad er den mest korrekte EKG diagnose?

a. Atrieflimren.
b. Atrieflagren med 2:1 overledning.
c. Atrieflagren med 3:1 overledning.
d. Sinustakykardi.

*e. Ventrikel Takykardi (VT).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
168
Q

Hvilket udsagn beskriver bedst følgende EKG?

a. Sinusrytme med højresidigt grenblok.
b. Sinusrytme og supraventrikulær ekstrasystoli.
c. Sinusrytme med præeksitation, delta-tak. (WPW = Wolff Parkinson White).
d. Sinusrytme og ventrikulær ekstrasystoli.
e. Sinusrytme med venstresidigt grenblok.

A

Hvilket udsagn beskriver bedst følgende EKG?

a. Sinusrytme med højresidigt grenblok.
b. Sinusrytme og supraventrikulær ekstrasystoli.

*c. Sinusrytme med præeksitation, delta-tak. (WPW = Wolff Parkinson White).

d. Sinusrytme og ventrikulær ekstrasystoli.
e. Sinusrytme med venstresidigt grenblok.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
169
Q

Hvad viser EKG’et nedenfor?

a. Sinusrytme.
b. Sinusrytme og spredte ventrikulære ekstrasystoler.
c. Sinusbradykardi.
d. Sinusrytme og 1. grads AV-blok.
e. Sinusrytme og spredte supraventrikulære ekstrasystoler.

A

Hvad viser EKG’et nedenfor?

a. Sinusrytme.
b. Sinusrytme og spredte ventrikulære ekstrasystoler.
c. Sinusbradykardi.

*d. Sinusrytme og 1. grads AV-blok.

e. Sinusrytme og spredte supraventrikulære ekstrasystoler.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
170
Q

I forbindelse med hjertestop gennemgår du de reversible årsager til hjertestop. Hvilken af nedenstående tilstande betragtes IKKE som en reversibel årsag til hjertestop.

a. Hypoksi.
b. Hypovolæmi.
c. Hypertriglyceridæmi.
d. Hypo-/hyperkaliæmi.
e. Hypo-/hypertermi.

A

I forbindelse med hjertestop gennemgår du de reversible årsager til hjertestop. Hvilken af nedenstående tilstande betragtes IKKE som en reversibel årsag til hjertestop.

a. Hypoksi.
b. Hypovolæmi.

*c. Hypertriglyceridæmi.

d. Hypo-/hyperkaliæmi.
e. Hypo-/hypertermi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
171
Q

En 22 årig elitesvømmer og medicinstuderende har gennem nogle uger følt respirationssynkrone brystsmerter. Nu indlægges han med temperatur 38 C. Hvad er den mest sandsynlige diagnose?

a. Sinusrytme med infero-lateralt STEMI (ST-elevations akut myokardieinfarkt).
b. Sinusrytme med antero-septalt STEMI.
c. Sinusrytme med infero-lateralt non-STEMI.
d. Sinusrytme med antero-septalt non-STEMI.
e. Sinusrytme og perikardit.

A

En 22 årig elitesvømmer og medicinstuderende har gennem nogle uger følt respirationssynkrone brystsmerter. Nu indlægges han med temperatur 38 C. Hvad er den mest sandsynlige diagnose?

a. Sinusrytme med infero-lateralt STEMI (ST-elevations akut myokardieinfarkt).
b. Sinusrytme med antero-septalt STEMI.
c. Sinusrytme med infero-lateralt non-STEMI.
d. Sinusrytme med antero-septalt non-STEMI.

*e. Sinusrytme og perikardit.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
172
Q

I forbindelse med hjertestop gennemgår du de reversible årsager til hjertestop. Hvilken af nedenstående tilstande betragtes IKKE som en reversibel årsag til hjertestop.

a. Trykpneumothoraks.
b. Trombose.
c. Toksiner.
d. Trigeminus neuralgi.
e. Tamponade – hjerte

A

I forbindelse med hjertestop gennemgår du de reversible årsager til hjertestop. Hvilken af nedenstående tilstande betragtes IKKE som en reversibel årsag til hjertestop.

a. Trykpneumothoraks.
b. Trombose.
c. Toksiner.

*d. Trigeminus neuralgi.

e. Tamponade – hjerte

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
173
Q

I forbindelse med hjertestop er det vigtigt hurtigt at montere en tilgængelig hjertestarter. Hvilket af følgende er karakteristisk for anvendelse af en hjertestarter ved et hjertestop?

a. Lægmand må aldrig anvende hjertestarteren før lægebilen er ankommet til hjertestop stedet, da patienten næsten altid stødes over i livsfarlig bradykardi.
b. Hjertestarteren foretager altid en hjerterytmeanalyse og vil kun afgive stød på ventrikulær takykardi/ ventrikelflimren.
c. Hjertestarteren foretager kun 1 analyse af hjerterytmen, men for at genstarte hjertet hurtigt afgiver den altid tre synkrone stød med 15 sekunders mellemrum
d. Hjertestarteren må af etiske årsager ikke anvendes på børn under 8 år.
e. Hjertestarteren vil altid mindst afgive 3 stød i forbindelse hjertestop

A

I forbindelse med hjertestop er det vigtigt hurtigt at montere en tilgængelig hjertestarter. Hvilket af følgende er karakteristisk for anvendelse af en hjertestarter ved et hjertestop?

a. Lægmand må aldrig anvende hjertestarteren før lægebilen er ankommet til hjertestop stedet, da patienten næsten altid stødes over i livsfarlig bradykardi.

*b. Hjertestarteren foretager altid en hjerterytmeanalyse og vil kun afgive stød på ventrikulær takykardi/ ventrikelflimren.

c. Hjertestarteren foretager kun 1 analyse af hjerterytmen, men for at genstarte hjertet hurtigt afgiver den altid tre synkrone stød med 15 sekunders mellemrum
d. Hjertestarteren må af etiske årsager ikke anvendes på børn under 8 år.
e. Hjertestarteren vil altid mindst afgive 3 stød i forbindelse hjertestop

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
174
Q

En 61 årig kvinde indlægges med brystsmerter af trykkende karakter gennem 1½ time. Patienten ryger 15 cigaretter dagligt. Der tages nedenstående EKG. Hvad er diagnosen?

a. Infero-lateralt STEMI (ST elevations akut myokardieinfarkt).
b. Perimyokardit.
c. Antero-septalt non-STEMI.
d. Infero-lateralt non-STEMI.
e. Antero-septalt STEMI.

A

En 61 årig kvinde indlægges med brystsmerter af trykkende karakter gennem 1½ time. Patienten ryger 15 cigaretter dagligt. Der tages nedenstående EKG. Hvad er diagnosen?

a. Infero-lateralt STEMI (ST elevations akut myokardieinfarkt).
b. Perimyokardit.
c. Antero-septalt non-STEMI.

*d. Infero-lateralt non-STEMI.

e. Antero-septalt STEMI.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
175
Q

Hvad karakteriserer renovaskulær hypertension (RVH)?

a. Det er kun relevant at udrede for RVH, hvis serum-kreatinin er forhøjet
b. RVH meget sandsynlig (>95%), hvis renografi viser sideforskel i nyrernes funktion - fx 30% i venstre nyre og 70% i højre nyre.
c. Ved RVH vil serum-kreatinin ofte falde under behandling med en ACE-inhibitor
d. Plasma renin og plasma aldosteron vil være forhøjet
e. Diagnosen RVH kan stilles, hvis der påvises en nyrearterie-stenose ved CT-angiografi.

A

Hvad karakteriserer renovaskulær hypertension (RVH)?

a. Det er kun relevant at udrede for RVH, hvis serum-kreatinin er forhøjet
b. RVH meget sandsynlig (>95%), hvis renografi viser sideforskel i nyrernes funktion - fx 30% i venstre nyre og 70% i højre nyre.
c. Ved RVH vil serum-kreatinin ofte falde under behandling med en ACE-inhibitor

*d. Plasma renin og plasma aldosteron vil være forhøjet

e. Diagnosen RVH kan stilles, hvis der påvises en nyrearterie-stenose ved CT-angiografi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
176
Q

Hvilke 2 anti-hypertensiva har de mest neutrale effekter på væske- og elektrolyt-balancen (natrium, kalium, calcium, magnesium, kreatinin i plasma)

a. Beta-blokker + calciumkanal-blokker
b. Angiotensin-2-receptor-antagonist + spironolacton
c. ACE-inhibitor + betablokker
d. Calciumkanal-blokker + ”thiazid cum kalium”
e. Alfa-blokker + ACE-inhibitor

A

Hvilke 2 anti-hypertensiva har de mest neutrale effekter på væske- og elektrolyt-balancen (natrium, kalium, calcium, magnesium, kreatinin i plasma)

*a. Beta-blokker + calciumkanal-blokker

b. Angiotensin-2-receptor-antagonist + spironolacton
c. ACE-inhibitor + betablokker
d. Calciumkanal-blokker + ”thiazid cum kalium”
e. Alfa-blokker + ACE-inhibitor

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
177
Q

Hvilken klinisk parameter anvendes ved påvist lungemboli til at udtale sig om prognosen?

a. Well’s score
b. Simplificeret PESI (PESI=pulmonary embolism severity index)
c. A-gas
d. Ekkokardiografi
e. Saturation

A

Hvilken klinisk parameter anvendes ved påvist lungemboli til at udtale sig om prognosen?

a. Well’s score

*b. Simplificeret PESI (PESI=pulmonary embolism severity index)

c. A-gas
d. Ekkokardiografi
e. Saturation

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
178
Q

Der gennemføres ekkokardiografi hos en patient med en lungemboli der involverer mere end 50% af karsengen i lungekredsløbet. Hvad ses ved ekkokardiografien?

a. Venstre ventrikel dilaterer op
b. Venstre ventrikel bliver hypertrofisk
c. Højre ventrikel dilaterer op
d. Højre ventrikel bliver hypertrofisk
e. Aortaklappen bliver utæt

A

Der gennemføres ekkokardiografi hos en patient med en lungemboli der involverer mere end 50% af karsengen i lungekredsløbet. Hvad ses ved ekkokardiografien?

a. Venstre ventrikel dilaterer op
b. Venstre ventrikel bliver hypertrofisk

*c. Højre ventrikel dilaterer op

d. Højre ventrikel bliver hypertrofisk
e. Aortaklappen bliver utæt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
179
Q

Hvilken behandling skal en nydiagnosticeret claudicatio patient anbefales, hvis han/hun ikke fejler andre sygdomme? Blodsukker er normalt, BT er 128/78. LDL-kolesterol er 2.5.

a. Tobaksophør, hjertemagnyl eller clopidogrel, gangtræning og statin.
b. Tobaksophør, hjertemagnyl eller clopidogrel, cykeltræning og statin.
c. Tobaksophør, ACE-hæmmer, hjertemagnyl eller clopidogrel og gangtræning.
d. Tobaksophør, ACE-hæmmer, hjertemagnyl eller clopidogrel, gangtræning og statin.
e. Tobaksophør, ACE-hæmmer, hjertemagnyl eller clopidogrel, cykeltræning og statin.

A

Hvilken behandling skal en nydiagnosticeret claudicatio patient anbefales, hvis han/hun ikke fejler andre sygdomme? Blodsukker er normalt, BT er 128/78. LDL-kolesterol er 2.5.

*a. Tobaksophør, hjertemagnyl eller clopidogrel, gangtræning og statin.

b. Tobaksophør, hjertemagnyl eller clopidogrel, cykeltræning og statin.
c. Tobaksophør, ACE-hæmmer, hjertemagnyl eller clopidogrel og gangtræning.
d. Tobaksophør, ACE-hæmmer, hjertemagnyl eller clopidogrel, gangtræning og statin.
e. Tobaksophør, ACE-hæmmer, hjertemagnyl eller clopidogrel, cykeltræning og statin.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
180
Q

Mand på 65 år henvises til akut vurdering fra egen læge, der har opdaget pulserende udfyldning i maven. Ultralydsscanning viser abdominalt aortaaneurisme (AAA) 5,0 cm. Ellers sund og rask. BT 135/78, P = 80. Uøm mave. Hvad skal der ske?

a. Manden skal indlægges mhp. operation indenfor 24 timer.
b. Manden skal indlægges mhp. operation indenfor 72 timer.
c. Manden skal følges med scanninger og tilbydes operation, når AAA bliver 5,5 cm.
d. Manden skal følges med scanninger og tilbydes operation, når AAA bliver 6,0 cm.
e. Manden skal følges med scanninger og tilbydes operation, når AAA bliver 6,5 cm.

A

Mand på 65 år henvises til akut vurdering fra egen læge, der har opdaget pulserende udfyldning i maven. Ultralydsscanning viser abdominalt aortaaneurisme (AAA) 5,0 cm. Ellers sund og rask. BT 135/78, P = 80. Uøm mave. Hvad skal der ske?

a. Manden skal indlægges mhp. operation indenfor 24 timer.
b. Manden skal indlægges mhp. operation indenfor 72 timer.

*c. Manden skal følges med scanninger og tilbydes operation, når AAA bliver 5,5 cm.

d. Manden skal følges med scanninger og tilbydes operation, når AAA bliver 6,0 cm.
e. Manden skal følges med scanninger og tilbydes operation, når AAA bliver 6,5 cm.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
181
Q

Dette billede er et mikroskopi-billede taget ved 40x forstørrelse. Hvilken af nedenstående svar udgør den bedste beskrivelse af billedet?

a. Myokarditis.
b. Normal hjertemuskulatur.
c. Normal skeletmuskulatur.
d. Frisk myokardieinfarkt.
e. Ældre myokardieinfarkt.

A

Dette billede er et mikroskopi-billede taget ved 40x forstørrelse. Hvilken af nedenstående svar udgør den bedste beskrivelse af billedet?

a. Myokarditis.
b. Normal hjertemuskulatur.
c. Normal skeletmuskulatur.

*d. Frisk myokardieinfarkt.

e. Ældre myokardieinfarkt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
182
Q

Du er KBU-læge i en Fælles Akut Modtagelse (FAM). En 48-årig kvinde bringes ind efter hjertestop i hjemmet. Hun havde ventrikelflimmer ved lægeambulancens ankomst. Hun udviklede dog hurtigt asystoli, og på trods af avanceret Hjerte-Lunge-Redning (HLR) kunne situationen ikke vendes, og ambulancelægen og din bagvagt besluttede ved ankomsten til FAM at yderligere behandling var udsigtsløs. Al behandling indstilledes og kvinden erklæredes død af ambulancelægen. Kvinden var ryger og moderat overvægtig, men uden kendte sygdomme. Ambulancelægen forlader FAM og din bagvagt beder dig om at afslutte sagen. Du spørger bagvagten, om du skal ringe til politiet, til hvilket bagvagten svarer, at det skal du ikke. Bagvagten fordufter også. Hvad er din mest korrekte tolkning af situationen i forhold til sundhedslovens §179 om indberetning af dødsfald til politiet?

a. Dødsfaldet er omfattet af §179 i sundhedsloven. Ambulancelægen erklærede kvinden for død, så indberetning af dødsfaldet påhviler denne læge og ikke dig.
b. Dødsfaldet er omfattet af §179 i sundhedsloven. Overholdelse af sundhedsloven er en personlig pligt, så du skal indberette dødsfaldet uanset din bagvagts benægtelse.
c. Dødsfaldet er ikke omfattet af §179 i sundhedsloven. Men jf. værdispringsregelen har du alligevel ret til at indberette dødsfaldet til politiet.
d. Dødsfaldet er ikke omfattet af §179 i sundhedsloven. Så du vil overtræde din tavshedspligt ved at indberette dødsfaldet til politiet.
e. Dødsfaldet er omfattet af §179 i sundhedsloven. Men som KBU-læge uden selvstændigt virke, skal man efterkomme en bagvagts anbefalinger, og en evt. indberetning til politiet er bagvagtens ansvar.

A

Du er KBU-læge i en Fælles Akut Modtagelse (FAM). En 48-årig kvinde bringes ind efter hjertestop i hjemmet. Hun havde ventrikelflimmer ved lægeambulancens ankomst. Hun udviklede dog hurtigt asystoli, og på trods af avanceret Hjerte-Lunge-Redning (HLR) kunne situationen ikke vendes, og ambulancelægen og din bagvagt besluttede ved ankomsten til FAM at yderligere behandling var udsigtsløs. Al behandling indstilledes og kvinden erklæredes død af ambulancelægen. Kvinden var ryger og moderat overvægtig, men uden kendte sygdomme. Ambulancelægen forlader FAM og din bagvagt beder dig om at afslutte sagen. Du spørger bagvagten, om du skal ringe til politiet, til hvilket bagvagten svarer, at det skal du ikke. Bagvagten fordufter også. Hvad er din mest korrekte tolkning af situationen i forhold til sundhedslovens §179 om indberetning af dødsfald til politiet?

a. Dødsfaldet er omfattet af §179 i sundhedsloven. Ambulancelægen erklærede kvinden for død, så indberetning af dødsfaldet påhviler denne læge og ikke dig.

*b. Dødsfaldet er omfattet af §179 i sundhedsloven. Overholdelse af sundhedsloven er en personlig pligt, så du skal indberette dødsfaldet uanset din bagvagts benægtelse.

c. Dødsfaldet er ikke omfattet af §179 i sundhedsloven. Men jf. værdispringsregelen har du alligevel ret til at indberette dødsfaldet til politiet.
d. Dødsfaldet er ikke omfattet af §179 i sundhedsloven. Så du vil overtræde din tavshedspligt ved at indberette dødsfaldet til politiet.
e. Dødsfaldet er omfattet af §179 i sundhedsloven. Men som KBU-læge uden selvstændigt virke, skal man efterkomme en bagvagts anbefalinger, og en evt. indberetning til politiet er bagvagtens ansvar.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
183
Q

Hvilket muligt køn og alder har den “klassiske”/hyppigste Coronary Artery Bypass Graft (CABG) patient?

a. Mand, i alderen mellem 40-60 år.
b. Kvinde, i alderen mellem 40-60 år.
c. Mand, i alderen mellem 60-80 år.
d. Kvinde, i alderen mellem 60-80 år.
e. Der er ingen forskel på køn, alder mellem 60-80 år.

A

Hvilket muligt køn og alder har den “klassiske”/hyppigste Coronary Artery Bypass Graft (CABG) patient?

a. Mand, i alderen mellem 40-60 år.
b. Kvinde, i alderen mellem 40-60 år.

*c. Mand, i alderen mellem 60-80 år.

d. Kvinde, i alderen mellem 60-80 år.
e. Der er ingen forskel på køn, alder mellem 60-80 år.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
184
Q

Hvilket udsagn i forbindelse med brug af hjerte-lunge-maskine er korrekt?

a. Den ilter blodet vha. oxygenator.
b. Den renser delvis blodet vha. filtre.
c. Den sikrer perfusion af vitale organer medens hjertet er kardioplegeret.
d. Den fungerer som blodreservoir under operationen.
e. Den varetager alle funktioner beskrevet ovenfor.

A

Hvilket udsagn i forbindelse med brug af hjerte-lunge-maskine er korrekt?

a. Den ilter blodet vha. oxygenator.
b. Den renser delvis blodet vha. filtre.
c. Den sikrer perfusion af vitale organer medens hjertet er kardioplegeret.
d. Den fungerer som blodreservoir under operationen.

*e. Den varetager alle funktioner beskrevet ovenfor.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
185
Q

Hvilket udsagn er mest korrekt hos en patient med et venstre dominant koronarsystem?

a. Right coronary artery (RCA) forsyner hjertets venstre lateralvæg og hele septum.
b. RCA forsyner hjertets forvæg, venstre lateralvæg og den forreste del af septum.
c. RCA forsyner hjertets venstre lateralvæg og bagvæg.
d. RCA forsyner hjertets forvæg og hele septum.
e. RCA forsyner hjertets højre atrium og ventrikel.

A

Hvilket udsagn er mest korrekt hos en patient med et venstre dominant koronarsystem?

a. Right coronary artery (RCA) forsyner hjertets venstre lateralvæg og hele septum.
b. RCA forsyner hjertets forvæg, venstre lateralvæg og den forreste del af septum.
c. RCA forsyner hjertets venstre lateralvæg og bagvæg.
d. RCA forsyner hjertets forvæg og hele septum.

*e. RCA forsyner hjertets højre atrium og ventrikel.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
186
Q

Hvad er den mest korrekte EKG-diagnose?

a. Sinusrytme med transmuralt antero-septalt Akut Myokardie Infarkt (AMI).
b. Sinusrytme med venstresidig belastning.
c. Sinusrytme med inferior belastning.
d. Sinusrytme med tegn til transmuralt inferiort AMI.
e. Atrieflimren med inferior belastning og hypertrofi.

A

Hvad er den mest korrekte EKG-diagnose?

a. Sinusrytme med transmuralt antero-septalt Akut Myokardie Infarkt (AMI).
b. Sinusrytme med venstresidig belastning.
c. Sinusrytme med inferior belastning.

*d. Sinusrytme med tegn til transmuralt inferiort AMI.

e. Atrieflimren med inferior belastning og hypertrofi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
187
Q

Fra Lægeambulancen får du som forvagt fremsendt denne telemetriudskrift fra en 42-årig kvinde, der har fået pludseligt indsættende brystsmerter for 45 minutter siden. Hvad er det mest korrekte at gøre?

a. Kontakte din bagvagt.
b. Anbefale akut konsultation hos egen læge så hurtigt som muligt.
c. Bede om anamnestiske informationer omkring familiær disposition og indlægge akut på nærmeste hospital.
d. Anbefale nitroglycerin og nyt EKG.
e. Anbefale morfin og visitere til akut koronararteriografi (KAG) på nærmeste PCI-center.

A

Fra Lægeambulancen får du som forvagt fremsendt denne telemetriudskrift fra en 42-årig kvinde, der har fået pludseligt indsættende brystsmerter for 45 minutter siden. Hvad er det mest korrekte at gøre?

a. Kontakte din bagvagt.
b. Anbefale akut konsultation hos egen læge så hurtigt som muligt.
c. Bede om anamnestiske informationer omkring familiær disposition og indlægge akut på nærmeste hospital.
d. Anbefale nitroglycerin og nyt EKG.

*e. Anbefale morfin og visitere til akut koronararteriografi (KAG) på nærmeste PCI-center.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
188
Q

Hvilket udsagn om målet for behandling af lipidprofilen efter akut koronart syndrom er overordnet mest korrekt?

a. LDL kolesterol < 1,4 mmol/l.
b. Total kolesterol < 3,5 mmol/l og HDL kolesterol < 1,8 mmol/l.
c. Total kolesterol < 1,8 mmol/l.
d. Total kolesterol < 5,0 mmol/l, LDL < 3,0 mmol/L og HDL > 2,0 mmol/l.
e. LDL kolesterol < 1,8 mmol/l.

A

Hvilket udsagn om målet for behandling af lipidprofilen efter akut koronart syndrom er overordnet mest korrekt?

*a. LDL kolesterol < 1,4 mmol/l.

b. Total kolesterol < 3,5 mmol/l og HDL kolesterol < 1,8 mmol/l.
c. Total kolesterol < 1,8 mmol/l.
d. Total kolesterol < 5,0 mmol/l, LDL < 3,0 mmol/L og HDL > 2,0 mmol/l.
e. LDL kolesterol < 1,8 mmol/l.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
189
Q

Hvilket syndrom er ikke associeret til aortadissektion

a. Turner syndrom
b. Klinefelter syndrom
c. Marfan syndrom
d. Loeys-Dietz syndrom
e. Ehlers-Danlos

A

Hvilket syndrom er ikke associeret til aortadissektion

a. Turner syndrom

*b. Klinefelter syndrom

c. Marfan syndrom
d. Loeys-Dietz syndrom
e. Ehlers-Danlos

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
190
Q

Den hyppigste inflammatoriske aortasygdom kaldes:

a. Hirokazu’s arteritis
b. Hashimoto’s arteritis
c. Tako subo arteritis
d. Kawasaki arteritis
e. Takayasu arteriti

A

Den hyppigste inflammatoriske aortasygdom kaldes:

a. Hirokazu’s arteritis
b. Hashimoto’s arteritis
c. Tako subo arteritis
d. Kawasaki arteritis

*e. Takayasu arteriti

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
191
Q
A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
192
Q

Som nyansat forvagt får du fra Lægeambulancen fremsendt dette elektrokardiogram (EKG) fra en 64-årig mand der har haft pludseligt indsættende brystsmerter for to timer siden. Hvad er det mest korrekte at gøre?

a. Anbefale akut konsultation hos egen læge så hurtigt som muligt.
b. Kontakte din bagvagt.
c. Bede om anamnestiske informationer omkring familiær disposition.
d. Anbefale morfin og visitere til akut primær percutan coronar intervention (PCI) på nærmeste PCI-center.
e. Anbefale nitroglycerin og nyt EKG.

A

Som nyansat forvagt får du fra Lægeambulancen fremsendt dette elektrokardiogram (EKG) fra en 64-årig mand der har haft pludseligt indsættende brystsmerter for to timer siden. Hvad er det mest korrekte at gøre?

a. Anbefale akut konsultation hos egen læge så hurtigt som muligt.
b. Kontakte din bagvagt.
c. Bede om anamnestiske informationer omkring familiær disposition.

*d. Anbefale morfin og visitere til akut primær percutan coronar intervention (PCI) på nærmeste PCI-center.

e. Anbefale nitroglycerin og nyt EKG.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
193
Q

Hvad ses på billedet nedenfor?

a. En Coronary Artery Bypass Graft (CABG).
b. En transfemoral TAVI (Transcatheter Aortic Valve Implantation).
c. En mitralklap plastik.
d. En impella.
e. En transapikal TAVI

A

Hvad ses på billedet nedenfor?

a. En Coronary Artery Bypass Graft (CABG).
b. En transfemoral TAVI (Transcatheter Aortic Valve Implantation).
c. En mitralklap plastik.

*d. En impella.

e. En transapikal TAVI

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
194
Q

En patient får en højresidig hemiparese. Ultralydsscanning viser bilateral stenose af a. carotis interna på 75%. Hvad er årsagssammenhængen?

a. Der kommer for lidt blod gennem stenoserne.
b. Patienten har en trombe, der aflukker højre arteria carotis interna helt.
c. Der er emboli fra et ustabilt plaque i venstre arteria carotis interna.
d. Patienten har en trombe i højre hemisphære.
e. Patienten har en trombe, der aflukker venstre arteria carotis interna helt.

A

En patient får en højresidig hemiparese. Ultralydsscanning viser bilateral stenose af a. carotis interna på 75%. Hvad er årsagssammenhængen?

a. Der kommer for lidt blod gennem stenoserne.
b. Patienten har en trombe, der aflukker højre arteria carotis interna helt.

*c. Der er emboli fra et ustabilt plaque i venstre arteria carotis interna.

d. Patienten har en trombe i højre hemisphære.
e. Patienten har en trombe, der aflukker venstre arteria carotis interna helt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
195
Q

76-årig kvinde ses i almen praksis med nyopstået sår ved venstre, mediale malleol, tilkommet over de sidste måneder. Patienten klager over hævelse af venstre underekstremitet samt smerter. Aktuelt velbehandlet hypertensio arterialis med Corodil® (enalapril), 20 mg x 1 dgl.. Hun har røget 10 cigaretter dagligt gennem 60 år. Ved din objektive undersøgelse finder du let ødem af venstre underekstremitet, bevaret sensibilitet bilateralt, svagt palpable fodpulse bilateralt samt ankel-arm-index på 1,1. Hvad er den mest sandsynlige diagnose?

a. Ulcus cruris arterialis.
b. Ulcus cruris venosum.
c. Blandet venøst-arterielt sår.
d. Ulcus cruris diabeticum.
e. Decubitus.

A

76-årig kvinde ses i almen praksis med nyopstået sår ved venstre, mediale malleol, tilkommet over de sidste måneder. Patienten klager over hævelse af venstre underekstremitet samt smerter. Aktuelt velbehandlet hypertensio arterialis med Corodil® (enalapril), 20 mg x 1 dgl.. Hun har røget 10 cigaretter dagligt gennem 60 år. Ved din objektive undersøgelse finder du let ødem af venstre underekstremitet, bevaret sensibilitet bilateralt, svagt palpable fodpulse bilateralt samt ankel-arm-index på 1,1. Hvad er den mest sandsynlige diagnose?

a. Ulcus cruris arterialis.

*b. Ulcus cruris venosum.

c. Blandet venøst-arterielt sår.
d. Ulcus cruris diabeticum.
e. Decubitus.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
196
Q

Hvilken af nedennævnte faktorer har betydning for dannelsen af tromber ?

a. Muskelmasse.
b. Hjertets vægt.
c. Lungefunktion.
d. Alder.
e. Atherosclerose.

A

Hvilken af nedennævnte faktorer har betydning for dannelsen af tromber ?

a. Muskelmasse.
b. Hjertets vægt.
c. Lungefunktion.
d. Alder.

*e. Atherosclerose.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
197
Q

Hvilken af nedenstående undersøgelser er mest hensigtsmæssig til kontrol af frekvensreguleringen (hjerterytmens hastighed) ved kronisk atrieflimren?

a. Indlæggelse og telemetri på sengeafdeling.
b. R-tester (Ekstern event-recorder).
c. 12-aflednings EKG.
d. 2 døgns Holtermonitorering.
e. En Arbejdstest (cykeltest).

A

Hvilken af nedenstående undersøgelser er mest hensigtsmæssig til kontrol af frekvensreguleringen (hjerterytmens hastighed) ved kronisk atrieflimren?

a. Indlæggelse og telemetri på sengeafdeling.
b. R-tester (Ekstern event-recorder).
c. 12-aflednings EKG.

*d. 2 døgns Holtermonitorering.

e. En Arbejdstest (cykeltest).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
198
Q

Hvilket af følgende udsagn om digoxin er korrekt?

a. Virker negativt inotropt.
b. Har et højt terapeutisk index.
c. Elimineres udelukkende renalt.
d. Er egnet ved konvertering af atrieflimren hos ældre.
e. Virker via en øget vagustonus ved behandling af atrieflimren.

A

Hvilket af følgende udsagn om digoxin er korrekt?

a. Virker negativt inotropt.
b. Har et højt terapeutisk index.
c. Elimineres udelukkende renalt.
d. Er egnet ved konvertering af atrieflimren hos ældre.

*e. Virker via en øget vagustonus ved behandling af atrieflimren.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
199
Q

Hvad er den vigtigste/hyppigste indikation for operationen Coronary Artery Bypass Graft (CABG) fremfor Percutan Coronar Intervention (PCI)?

a. 1-karssygdom.
b. 3-karssygdom.
c. Forkalkninger i aorta ascendens (”glasaorta”).
d. Diabetes Mellitus.
e. Nedsat lungefunktion.

A

Hvad er den vigtigste/hyppigste indikation for operationen Coronary Artery Bypass Graft (CABG) fremfor Percutan Coronar Intervention (PCI)?

a. 1-karssygdom.

*b. 3-karssygdom.

c. Forkalkninger i aorta ascendens (”glasaorta”).
d. Diabetes Mellitus.
e. Nedsat lungefunktion.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
200
Q

Hvilken af nedenstående faktorer er den vigtigste hæmodynamiske faktor ved arteriel hypertension hos ældre?

a. Øget kapillær modstand.
b. Øget kardielt minutvolumen.
c. Nedsat vaskulær komplians.
d. Øget modstand i prækapilære arterioler.
e. Øget diastolisk fyldning af højre ventrikel.

A

Hvilken af nedenstående faktorer er den vigtigste hæmodynamiske faktor ved arteriel hypertension hos ældre?

a. Øget kapillær modstand.
b. Øget kardielt minutvolumen.

*c. Nedsat vaskulær komplians.

d. Øget modstand i prækapilære arterioler.
e. Øget diastolisk fyldning af højre ventrikel.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
201
Q

Hvad er den mest korrekte EKG-diagnose?

a. Sinusrytme med venstresidig belastning.
b. Sinusrytme med antero-septalt ST-elevations AMI (STEMI)
c. Sinusrytme.
d. Atrieflimren.
e. Sinusrytme med tegn til inferiort STEMI.

A

Hvad er den mest korrekte EKG-diagnose?

a. Sinusrytme med venstresidig belastning.
b. Sinusrytme med antero-septalt ST-elevations AMI (STEMI)
c. Sinusrytme.
d. Atrieflimren.

*e. Sinusrytme med tegn til inferiort STEMI.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
202
Q

Hvilken behandling bør tilbydes en patient med med claudicatio intermittens og en gangdistance på 500 meter, som har okklusion af hele infrarenale aorta ?

a. Aortobifemoral bypass (bukseprotese).
b. Konservativ behandling.
c. Femoro-femoral cross-over bypass.
d. Endovaskulær behandling med stent bilateralt.
e. In situ bypass til a. poplitea bilateralt.

A

Hvilken behandling bør tilbydes en patient med med claudicatio intermittens og en gangdistance på 500 meter, som har okklusion af hele infrarenale aorta ?

a. Aortobifemoral bypass (bukseprotese).

*b. Konservativ behandling.

c. Femoro-femoral cross-over bypass.
d. Endovaskulær behandling med stent bilateralt.
e. In situ bypass til a. poplitea bilateralt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
203
Q

En 50-årig mand har fået målt følgende blodtryk: 164/86 mm Hg i lægens konsultation og 132/60 mm Hg hjemme. Hvad har han?

a. Ortostatisk hypotension.
b. Maskeret hypertension.
c. White coat hypertension.
d. Renovaskulær hypertension.
e. Isoleret systolisk hypertension.

A

En 50-årig mand har fået målt følgende blodtryk: 164/86 mm Hg i lægens konsultation og 132/60 mm Hg hjemme. Hvad har han?

a. Ortostatisk hypotension.
b. Maskeret hypertension.

*c. White coat hypertension.

d. Renovaskulær hypertension.
e. Isoleret systolisk hypertension.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
204
Q

Hvilket køn og alder har den “klassiske” (= hyppigste) CABG patient?

a. Mand, alder mellem 40-60 år.
b. Kvinde, alder mellem 40-60 år.
c. Mand, alder mellem 60-80 år.
d. Kvinde, alder mellem 60-80 år.
e. Ingen forskel på køn, alder mellem 60-80 år.

A

Hvilket køn og alder har den “klassiske” (= hyppigste) CABG patient?

a. Mand, alder mellem 40-60 år.
b. Kvinde, alder mellem 40-60 år.

*c. Mand, alder mellem 60-80 år.

d. Kvinde, alder mellem 60-80 år.
e. Ingen forskel på køn, alder mellem 60-80 år.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
205
Q

Hvilken årsag kan hyppigst give akut aortainsufficiens?

a. Gigtsygdomme
b. Aortaklapendocardit.
c. Bicuspid aortaklap.
d. Aortaklapsklerose med ledsagende sekundær klapinsufficiens.
e. Alle ovennævnte.

A

Hvilken årsag kan hyppigst give akut aortainsufficiens?

a. Gigtsygdomme

*b. Aortaklapendocardit.

c. Bicuspid aortaklap.
d. Aortaklapsklerose med ledsagende sekundær klapinsufficiens.
e. Alle ovennævnte.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
206
Q

60-årig kvinde indlægges via egen læge grundet åndenød. Du er forvagt på medicinsk afdeling. Der tages et EKG ved patientens ankomst til medicinsk afdeling (se nedenfor). Hvad er arbejdsdiagnosen?

a. Atrieflagren med højresidigt grenblok.
b. Atrieflagren med venstresidigt grenblok.
c. Ventrikulær takykardi.
d. Sinusrytme med højresidigt grenblok.
e. Sinusrytme med venstresidigt grenblok

A

60-årig kvinde indlægges via egen læge grundet åndenød. Du er forvagt på medicinsk afdeling. Der tages et EKG ved patientens ankomst til medicinsk afdeling (se nedenfor). Hvad er arbejdsdiagnosen?

a. Atrieflagren med højresidigt grenblok.
b. Atrieflagren med venstresidigt grenblok.
c. Ventrikulær takykardi.
d. Sinusrytme med højresidigt grenblok.

*e. Sinusrytme med venstresidigt grenblok

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
207
Q

Hvilken af nedenstående tilstande kan være årsag til dyb venetrombose ?

a. Hårdt fysisk arbejde.
b. Amning.
c. Immobilisation.
d. Atrieflimren.
e. Diabetes Mellitus type 1.

A

Hvilken af nedenstående tilstande kan være årsag til dyb venetrombose ?

a. Hårdt fysisk arbejde.
b. Amning.

*c. Immobilisation.

d. Atrieflimren.
e. Diabetes Mellitus type 1.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
208
Q

Hvilket udsagn er falsk om claudicatio intermittens?

a. Omkring 5 % vil opleve større amputationer over en 5 års periode.
b. Hovedparten vil progrediere til hvilesmerter.
c. Op mod 50 % vil dø inden der er gået 5 år.
d. Sygdommen forværres ved diabetes mellitus.
e. Sygdommen forværres ved tobaksrygning.

A

Hvilket udsagn er falsk om claudicatio intermittens?

a. Omkring 5 % vil opleve større amputationer over en 5 års periode.

*b. Hovedparten vil progrediere til hvilesmerter.

c. Op mod 50 % vil dø inden der er gået 5 år.
d. Sygdommen forværres ved diabetes mellitus.
e. Sygdommen forværres ved tobaksrygning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
209
Q

Ved hvilke(n) tilstand(e) kan der være indikation for CABG?

a. Hovedstammestenose.
b. Reumatisk feber.
c. Diabetes insipidus.
d. Hyponatriæmi.
e. Alle ovenfor.

A

Ved hvilke(n) tilstand(e) kan der være indikation for CABG?

*a. Hovedstammestenose.

b. Reumatisk feber.
c. Diabetes insipidus.
d. Hyponatriæmi.
e. Alle ovenfor.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
210
Q

Målet for antihypertensiv behandling hos en 82-årig mand er?

a. <140/95 mm Hg.
b. <150/90 mm Hg.
c. <170/100 mm Hg.
d. <130/80 mm Hg.
e. <170/90 mmHg

A

Målet for antihypertensiv behandling hos en 82-årig mand er?

a. <140/95 mm Hg.

*b. <150/90 mm Hg.

c. <170/100 mm Hg.
d. <130/80 mm Hg.
e. <170/90 mmHg

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
211
Q

Som nyansat forvagt kaldes du til Akutmodtagelsen, hvor du skal vurdere en 66-årig mand, der ifølge sekretæren har haft centrale brystsmerter uden udstråling i 4 timer. Blodtryk 140/90 mmHg. Det fremgår af Cosmic, at han er i medicinsk behandling for epilepsi. Hans EKG er vist herunder. Hvad er det mest korrekte at gøre?

a. Akut tilkald af neurologisk bagvagt.
b. Kontakte din bagvagt.
c. Uddybe anamnesen og foretage objektiv undersøgelse.
d. Ordinere morfin og visitere til akut primær PCI.
e. Anbefale nitroglycerin og nyt EKG

A

Som nyansat forvagt kaldes du til Akutmodtagelsen, hvor du skal vurdere en 66-årig mand, der ifølge sekretæren har haft centrale brystsmerter uden udstråling i 4 timer. Blodtryk 140/90 mmHg. Det fremgår af Cosmic, at han er i medicinsk behandling for epilepsi. Hans EKG er vist herunder. Hvad er det mest korrekte at gøre?

a. Akut tilkald af neurologisk bagvagt.
b. Kontakte din bagvagt.
c. Uddybe anamnesen og foretage objektiv undersøgelse.

*d. Ordinere morfin og visitere til akut primær PCI.

e. Anbefale nitroglycerin og nyt EKG

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
212
Q

Hvad viser billedet taget under en obduktion?

a. Tværsnit af venstre ventrikel.
b. En PCI stent i en arterie.
c. Et fremmedlegemegranulom.
d. En trombe i en arterie.
e. Svær aterosklerose i en arterie.

A

Hvad viser billedet taget under en obduktion?

a. Tværsnit af venstre ventrikel.
b. En PCI stent i en arterie.
c. Et fremmedlegemegranulom.

*d. En trombe i en arterie.

e. Svær aterosklerose i en arterie.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
213
Q

Hvilket udsagn er forkert om abdominalt aorta aneurisme (AAA)?

a. AAA er hyppigst hos mænd.
b. AAA skal behandles uanset aneurismestørrelse.
c. AAA er årsag til pludselig død.
d. AAA har familiær ophobning.
e. AAA kan diagnosticeres ved ultralydsscanning.

A

Hvilket udsagn er forkert om abdominalt aorta aneurisme (AAA)?

a. AAA er hyppigst hos mænd.

*b. AAA skal behandles uanset aneurismestørrelse.

c. AAA er årsag til pludselig død.
d. AAA har familiær ophobning.
e. AAA kan diagnosticeres ved ultralydsscanning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
214
Q

En 60-årig mand kendt med Mb. Crohn i behandling med Metex® (methotrexat), 15 mg 1 gang ugentligt. Han indlægges nu med smertefuldt, voksende sår på højre, laterale malleol gennem 7 uger. Hvilket udsagn er mest korrekt?

a. På mistanke om Pyoderma gangrenosum foretages hud-stanse-biopsi og initieres højdosis prednisolon, 1 mg/kg.
b. På mistanke om arterielt sår, udføres ankel- og tåtryksmåling samt opstartes sårpleje.
c. På mistanke om cutan vasculitis bestilles blodprøver: C-ANCA, sænkningsreaktion, leukocytter, CRP, samt ordineres højdosis tbl. Prednisolon®, 1 mg/kg.
d. Der laves hud-stanse-biopsi på mistanke om malignitet.
e. Såret et bakterielt inficeret, der podes og behandles efter dyrkningssvar.

A

En 60-årig mand kendt med Mb. Crohn i behandling med Metex® (methotrexat), 15 mg 1 gang ugentligt. Han indlægges nu med smertefuldt, voksende sår på højre, laterale malleol gennem 7 uger. Hvilket udsagn er mest korrekt?

*a. På mistanke om Pyoderma gangrenosum foretages hud-stanse-biopsi og initieres højdosis prednisolon, 1 mg/kg.

b. På mistanke om arterielt sår, udføres ankel- og tåtryksmåling samt opstartes sårpleje.
c. På mistanke om cutan vasculitis bestilles blodprøver: C-ANCA, sænkningsreaktion, leukocytter, CRP, samt ordineres højdosis tbl. Prednisolon®, 1 mg/kg.
d. Der laves hud-stanse-biopsi på mistanke om malignitet.
e. Såret et bakterielt inficeret, der podes og behandles efter dyrkningssvar.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
215
Q

Hvilket udsagn i forbindelse med brug af hjerte-lunge-maskine er rigtigt?

a. Den kan anvendes på ubestemt tid.
b. Den betjenes typisk af en operationssygeplejerske.
c. Den renser blodet for medicin.
d. Den fjerner kuldioxid og ilter blodet
e. Alle ovenfor.

A

Hvilket udsagn i forbindelse med brug af hjerte-lunge-maskine er rigtigt?

a. Den kan anvendes på ubestemt tid.
b. Den betjenes typisk af en operationssygeplejerske.
c. Den renser blodet for medicin.

*d. Den fjerner kuldioxid og ilter blodet

e. Alle ovenfor.

216
Q

Hvad er princippet bag behandling med nitroglycerin ved lungeødem?

a. Øget hjertefrekvens.
b. Øget diurese.
c. Kontraktion af koronarkar
d. Reduktion af sympatikus tonus.
e. Reduktion af afterload.

A

Hvad er princippet bag behandling med nitroglycerin ved lungeødem?

a. Øget hjertefrekvens.
b. Øget diurese.
c. Kontraktion af koronarkar
d. Reduktion af sympatikus tonus.

*e. Reduktion af afterload.

217
Q

Hvilket af nedenstående symptomer hænger ikke sammen med nedsat organperfusion?

a. Lavt blodtryk.
b. Kølige ekstremiteter.
c. Ødemer.
d. Nedsat diurese.
e. Cerebral konfusion.

A

Hvilket af nedenstående symptomer hænger ikke sammen med nedsat organperfusion?

a. Lavt blodtryk.
b. Kølige ekstremiteter.

*c. Ødemer.

d. Nedsat diurese.
e. Cerebral konfusion.

218
Q

Hvilket af følgende antihypertensiva kan anvendes til behandling af gravide?

a. Trandate (labetalol).
b. Amlodipin.
c. Selo-Zok (Metoprololsuccinat).
d. Bendroflumethiazid.
e. Losartan.

A

Hvilket af følgende antihypertensiva kan anvendes til behandling af gravide?

*a. Trandate (labetalol).

b. Amlodipin.
c. Selo-Zok (Metoprololsuccinat).
d. Bendroflumethiazid.
e. Losartan.

219
Q

Hvilken type af graftmateriale anvendes til Coronary Artery Bypass Graft (CABG) operation?

a. Arteria Poplitea.
b. Arteria Subclavia.
c. Vena Azygos.
d. Arteria Ulnaris.
e. Vena Saphena Magna.

A

Hvilken type af graftmateriale anvendes til Coronary Artery Bypass Graft (CABG) operation?

a. Arteria Poplitea.
b. Arteria Subclavia.
c. Vena Azygos.
d. Arteria Ulnaris.

*e. Vena Saphena Magna.

220
Q

Der er opstået akut dyspnø hos en tidligere rask patient. Ekkokardiografisk ses der en forstørret højre ventrikel og påvirkning af septum interventriculare og D-konfiguration af venstre ventrikel i tværsnit (se billedet nedenfor). Hvad er den mest sandsynlige diagnose?

a. Ventrikel-septum defekt med venstre-højre shunt.
b. Uerkendt kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL).
c. Aorta-dissektion og perikardietamponade.
d. Lungeemboli.
e. Ventrikel-septum defekt med højre-venstre shunt.

A

Der er opstået akut dyspnø hos en tidligere rask patient. Ekkokardiografisk ses der en forstørret højre ventrikel og påvirkning af septum interventriculare og D-konfiguration af venstre ventrikel i tværsnit (se billedet nedenfor). Hvad er den mest sandsynlige diagnose?

a. Ventrikel-septum defekt med venstre-højre shunt.
b. Uerkendt kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL).
c. Aorta-dissektion og perikardietamponade.

*d. Lungeemboli.

e. Ventrikel-septum defekt med højre-venstre shunt.

221
Q

Du er vagtlæge og er kaldt til hjemmebesøg hos en 60-årig kvinde. Hun har i de sidste 6-8 timer haft 3-4 tilfælde med pludseligt indsættende centrale brystsmerter uden udstråling. Smertetilfældene har hver haft en varighed på 10-20 minutter. Hun er tidligere rask og får ingen medicin. Hendes EKG er vist herunder. Hvad er det mest korrekte at gøre?

a. Indlægge akut på nærmeste hospital, hvor der kan udføres KAG.
b. Indlægge akut på nærmeste hospital.
c. Visitere til akut primær PCI på nærmeste PCI-center.
d. Udlevere nitroglycerin og bede pt. henvende sig til egen læge snarest.
e. Udlevere nitroglycerin og bede pt. kontakte vagtlæge igen om tre timer.

A

Du er vagtlæge og er kaldt til hjemmebesøg hos en 60-årig kvinde. Hun har i de sidste 6-8 timer haft 3-4 tilfælde med pludseligt indsættende centrale brystsmerter uden udstråling. Smertetilfældene har hver haft en varighed på 10-20 minutter. Hun er tidligere rask og får ingen medicin. Hendes EKG er vist herunder. Hvad er det mest korrekte at gøre?

a. Indlægge akut på nærmeste hospital, hvor der kan udføres KAG.

*b. Indlægge akut på nærmeste hospital.

c. Visitere til akut primær PCI på nærmeste PCI-center.
d. Udlevere nitroglycerin og bede pt. henvende sig til egen læge snarest.
e. Udlevere nitroglycerin og bede pt. kontakte vagtlæge igen om tre timer.

222
Q

Hvilken sygdom er ikke kendt at kunne give arytmi?

a. Sarcoidose.
b. Koronar trombose.
c. Bilharziose.
d. Borreliose.
e. Amyloidose.

A

Hvilken sygdom er ikke kendt at kunne give arytmi?

a. Sarcoidose.
b. Koronar trombose.

*c. Bilharziose.

d. Borreliose.
e. Amyloidose.

223
Q

Hvilken patient skal ikke tilbydes carotisoperation?

a. En 55-årig mand med venstresidig 90% stenose på a. carotis interna (CIA) og med en nyopstået højresidig hemiparese.
b. En 45-årig mand med højresidig 90% stenose på a. carotis interna (CIA) og med en højresidig amaurosis fugax for 3 uger siden.
c. En 57-årig mand med højresidig 90% stenose på a. carotis interna (CIA) og med en venstresidig hemiparetisk uden gangfunktion.
d. En velbevaret 78-årig mand med højresidig 90% stenose på a. carotis interna (CIA) og med en venstresidig transitorisk cerebral iskæmi (TCI) for 14 dage siden.
e. En 65-årig mand med højresidig 90% stenose på a. carotis interna (CIA) og med flere tilfælde med transitorisk cerebral iskæmi (TCI) i venstre arm gennem den sidste uge.

A

Hvilken patient skal ikke tilbydes carotisoperation?

a. En 55-årig mand med venstresidig 90% stenose på a. carotis interna (CIA) og med en nyopstået højresidig hemiparese.
b. En 45-årig mand med højresidig 90% stenose på a. carotis interna (CIA) og med en højresidig amaurosis fugax for 3 uger siden.

*c. En 57-årig mand med højresidig 90% stenose på a. carotis interna (CIA) og med en venstresidig hemiparetisk uden gangfunktion.

d. En velbevaret 78-årig mand med højresidig 90% stenose på a. carotis interna (CIA) og med en venstresidig transitorisk cerebral iskæmi (TCI) for 14 dage siden.
e. En 65-årig mand med højresidig 90% stenose på a. carotis interna (CIA) og med flere tilfælde med transitorisk cerebral iskæmi (TCI) i venstre arm gennem den sidste uge.

224
Q

Euroscore beregnes ud fra komorbiditet og risikofaktorer for hver enkelt patient. Hvilket formål har Euroscore i forbindelse med hjertekirurgi?

a. Risikoberegning for postoperative komplikationer.
b. Risikoberegning for mortalitet.
c. Beregning af operationens omkostninger i Euro (€).
d. Risikoberegning for varige mén.
e. Risikoberegning for død før operation, hvis denne ikke udføres akut.

A

Euroscore beregnes ud fra komorbiditet og risikofaktorer for hver enkelt patient. Hvilket formål har Euroscore i forbindelse med hjertekirurgi?

a. Risikoberegning for postoperative komplikationer.

*b. Risikoberegning for mortalitet.

c. Beregning af operationens omkostninger i Euro (€).
d. Risikoberegning for varige mén.
e. Risikoberegning for død før operation, hvis denne ikke udføres akut.

225
Q

Hvilket udsagn er falsk om akut iskæmi til underekstremiteten?

a. Akut iskæmi til underekstremiteten skyldes oftest emboli.
b. Akut iskæmi til underekstremiteten er mere alvorlig hos yngre mennesker.
c. Akut iskæmi til underekstremiteten skyldes oftest trombose.
d. Akut iskæmi til underekstremiteten er oftest ensidig.
e. Akut iskæmi til underekstremiteten kan ses efter traumer.

A

Hvilket udsagn er falsk om akut iskæmi til underekstremiteten?

*a. Akut iskæmi til underekstremiteten skyldes oftest emboli.

b. Akut iskæmi til underekstremiteten er mere alvorlig hos yngre mennesker.
c. Akut iskæmi til underekstremiteten skyldes oftest trombose.
d. Akut iskæmi til underekstremiteten er oftest ensidig.
e. Akut iskæmi til underekstremiteten kan ses efter traumer.

226
Q

Den hyppigste potentielt korrigerbare årsag til sekundær hypertension er?

a. Fæokromocytom.
b. Polycistisk ovariesyndrom.
c. Adrenokortikalt adenom.
d. Parenkymatøs nyresygdom.
e. Nyrearteriestenose.

A

Den hyppigste potentielt korrigerbare årsag til sekundær hypertension er?

a. Fæokromocytom.
b. Polycistisk ovariesyndrom.
c. Adrenokortikalt adenom.
d. Parenkymatøs nyresygdom.

*e. Nyrearteriestenose.

227
Q

Hvad viser EKG’et?

a. Sinus takykardi.
b. Venstresidigt grenblok.
c. Atrieflimren.
d. Sinus bradykardi.
e. Atrieflagren med 2:1 overledning.

A

Hvad viser EKG’et?

a. Sinus takykardi.
b. Venstresidigt grenblok.

*c. Atrieflimren.

d. Sinus bradykardi.
e. Atrieflagren med 2:1 overledning.

228
Q

Hvilke/(n) af nedenstående tilstande kan være årsag til højresidigt hjertesvigt?

a. Lungeemboli.
b. Kongenit hjertesygdom.
c. Højresidig akut myokardieinfarkt.
d. Pulmonal hypertension.
e. Alle ovenstående.

A

Hvilke/(n) af nedenstående tilstande kan være årsag til højresidigt hjertesvigt?

a. Lungeemboli.
b. Kongenit hjertesygdom.
c. Højresidig akut myokardieinfarkt.
d. Pulmonal hypertension.

*e. Alle ovenstående.

229
Q

Hvilke(n) af følgende tilstande er en risikofaktor i forbindelse med hjertekirurgi?

a. Nyligt myokardieinfarkt.
b. Insulinkrævende diabetes mellitus.
c. Tidligere hjerteoperation.
d. Claudicatio intermittens.
e. Alle ovenfor

A

Hvilke(n) af følgende tilstande er en risikofaktor i forbindelse med hjertekirurgi?

a. Nyligt myokardieinfarkt.
b. Insulinkrævende diabetes mellitus.
c. Tidligere hjerteoperation.
d. Claudicatio intermittens.

*e. Alle ovenfor

230
Q

69-årig kvinde kendt med venøs insufficiens og stasedermatitis på venstre underekstremitet kontakter vagtlæge en fredag eftermiddag, da hun er alment påvirket og febril, temperatur målt til 39,3 °C. På benet er der igennem de sidste 2 døgn tilkommet rødme, varme og hævelse. Derudover fortæller patienten, at det ser ud som om, at det afficerede område er blevet større over de seneste 24 timer. Hvad er den mest sandsynlige diagnose?

a. Erythema nodosum.
b. Pyoderma gangrenosum.
c. Vaskulitis.
d. Erysipelas.
e. Necrobiosis lipoidica.

A

69-årig kvinde kendt med venøs insufficiens og stasedermatitis på venstre underekstremitet kontakter vagtlæge en fredag eftermiddag, da hun er alment påvirket og febril, temperatur målt til 39,3 °C. På benet er der igennem de sidste 2 døgn tilkommet rødme, varme og hævelse. Derudover fortæller patienten, at det ser ud som om, at det afficerede område er blevet større over de seneste 24 timer. Hvad er den mest sandsynlige diagnose?

a. Erythema nodosum.
b. Pyoderma gangrenosum.
c. Vaskulitis.

*d. Erysipelas.

e. Necrobiosis lipoidica.

231
Q

Hvad er den mest korrekte EKG-diagnose?

a. Atrieflimren med venstresidig belastning.
b. Atrieflimren med påskyndet ventrikelaktion.
c. Ventrikulær takykardi (VT).
d. Sinusrytme med tegn til perikarditis.
e. Atrieflimren med tegn til non-ST-elevation AMI.

A

Hvad er den mest korrekte EKG-diagnose?

a. Atrieflimren med venstresidig belastning.
b. Atrieflimren med påskyndet ventrikelaktion.

*c. Ventrikulær takykardi (VT).

d. Sinusrytme med tegn til perikarditis.
e. Atrieflimren med tegn til non-ST-elevation AMI.

232
Q

Hvilket udsagn er forkert om en åben abdominalt aorta aneurisme (AAA) operation?

a. Operationen er indiceret ved en aneurismestørrelse > 5-6 cm.
b. Operationen er forbundet med en risiko for død på ca. 5%.
c. Operationen er et ligeværdigt alternativ til EndoVascular Aneurism Repair (EVAR).
d. Operationen foretages i lokalbedøvelse via lyskerne.
e. Operationen består i implantation af en karprotese.

A

Hvilket udsagn er forkert om en åben abdominalt aorta aneurisme (AAA) operation?

a. Operationen er indiceret ved en aneurismestørrelse > 5-6 cm.
b. Operationen er forbundet med en risiko for død på ca. 5%.
c. Operationen er et ligeværdigt alternativ til EndoVascular Aneurism Repair (EVAR).

*d. Operationen foretages i lokalbedøvelse via lyskerne.

e. Operationen består i implantation af en karprotese.

233
Q

Hvilket trin kommer først i en Coronary Artery Bypass Graft (CABG) operation?

a. Tilkobling af hjerte-lunge-maskine.
b. Sternotomi.
c. Anastomosering af bypass grafter til koronarkar.
d. Kardioplegi infusion (midlertidigt ophør af hjerteaktivitet).
e. Afklemning af aorta.

A

Hvilket trin kommer først i en Coronary Artery Bypass Graft (CABG) operation?

a. Tilkobling af hjerte-lunge-maskine.

*b. Sternotomi.

c. Anastomosering af bypass grafter til koronarkar.
d. Kardioplegi infusion (midlertidigt ophør af hjerteaktivitet).
e. Afklemning af aorta.

234
Q

Hvilket udsagn beskriver bedst følgende EKG?

a. Isorytmisk AV-dissociation.
b. Atrieflimren.
c. Sinusrytme og venstre ventrikel hypertrofi.
d. Atrieflagren med langt QT-interval.
e. Atrieflagren med 3:1 overledning.

A

Hvilket udsagn beskriver bedst følgende EKG?

a. Isorytmisk AV-dissociation.
b. Atrieflimren.

*c. Sinusrytme og venstre ventrikel hypertrofi.

d. Atrieflagren med langt QT-interval.
e. Atrieflagren med 3:1 overledning.

235
Q

Hvilken af følgende faktorer anvendes ikke i den kardiovaskulære risikovurdering hos hypertonikere?

a. Øget abdominalomfang.
b. Lavt pulstryk.
c. Nedsat nyrefunktion.
d. Venstre ventrikel hypertrofi.
e. Hyperglykæmi.

A

Hvilken af følgende faktorer anvendes ikke i den kardiovaskulære risikovurdering hos hypertonikere?

a. Øget abdominalomfang.

*b. Lavt pulstryk.

c. Nedsat nyrefunktion.
d. Venstre ventrikel hypertrofi.
e. Hyperglykæmi.

236
Q

Hvad består en embolus sædvanligvis ikke af?

a. Vegetationer.
b. Fedt.
c. Koagler.
d. Luft.
e. Muskulatur.

A

Hvad består en embolus sædvanligvis ikke af?

a. Vegetationer.
b. Fedt.
c. Koagler.
d. Luft.

*e. Muskulatur.

237
Q

Hvilket inotropikum er en af behandlingsmulighederne ved akut hjertesvigt med ledsagende kardiogent shock (chokeret patient med lavt blodtryk)?

a. Verapamil.
b. Dobutamin.
c. Metoprolol.
d. Enalapril.
e. Simvastatin.

A

Hvilket inotropikum er en af behandlingsmulighederne ved akut hjertesvigt med ledsagende kardiogent shock (chokeret patient med lavt blodtryk)?

a. Verapamil.

*b. Dobutamin.

c. Metoprolol.
d. Enalapril.
e. Simvastatin.

238
Q

Hvilken af nedenstående tilstande kan medføre hjertetamponade?

a. En rumperet koronararterie.
b. En hurtig atrieflimren.
c. Et non-STEMI.
d. En akut mitralklapsinsufficiens.
e. En moderat aortastenose.

A

Hvilken af nedenstående tilstande kan medføre hjertetamponade?

*a. En rumperet koronararterie.

b. En hurtig atrieflimren.
c. Et non-STEMI.
d. En akut mitralklapsinsufficiens.
e. En moderat aortastenose.

239
Q

Hvilket udsagn om ”kronisk kritisk iskæmi” i en underekstremitet er korrekt?

a. Det er forudgået af claudicatio intermittens.
b. Det er fælles betegnelse for sår og gangræn på iskæmisk basis.
c. Det behandles primært medicinsk, da patienterne er for syge til at tåle operation.
d. Det er fælles betegnelse for hvilesmerter, sår og gangræn på iskæmisk basis.
e. Det kan ses uanset ankeltryk.

A

Hvilket udsagn om ”kronisk kritisk iskæmi” i en underekstremitet er korrekt?

a. Det er forudgået af claudicatio intermittens.
b. Det er fælles betegnelse for sår og gangræn på iskæmisk basis.
c. Det behandles primært medicinsk, da patienterne er for syge til at tåle operation.

*d. Det er fælles betegnelse for hvilesmerter, sår og gangræn på iskæmisk basis.

e. Det kan ses uanset ankeltryk

240
Q

Hvilket udsagn om målet for behandling af lipidprofilen efter akut koronart syndrom er overordnet mest korrekt?

a. LDL kolesterol < 1,8 mmol/l, dog højst 50 % reduktion.
b. HDL kolesterol > 1,8 mmol/l.
c. Total kolesterol < 3,5 mmol/l.
d. Total kolesterol < 3,5 mmol/l og HDL < 1,8 mmol/l.
e. LDL kolesterol < 1,8 mmol/l.

A

Hvilket udsagn om målet for behandling af lipidprofilen efter akut koronart syndrom er overordnet mest korrekt?

a. LDL kolesterol < 1,8 mmol/l, dog højst 50 % reduktion.
b. HDL kolesterol > 1,8 mmol/l.
c. Total kolesterol < 3,5 mmol/l.
d. Total kolesterol < 3,5 mmol/l og HDL < 1,8 mmol/l.

*e. LDL kolesterol < 1,8 mmol/l.

241
Q

Hvad karakteriserer bedst en stor ventrikelseptumdefekt?

a. Den giver en systolisk mislyd.
b. Den er hæmodynamisk uden betydning.
c. Den giver ingen mislyd.
d. Den giver forhøjede lipider.
e. Den medfører Brugada Syndrom.

A

Hvad karakteriserer bedst en stor ventrikelseptumdefekt?

*a. Den giver en systolisk mislyd.

b. Den er hæmodynamisk uden betydning.
c. Den giver ingen mislyd.
d. Den giver forhøjede lipider.
e. Den medfører Brugada Syndrom.

242
Q

Hvilken behandling skal en nydiagnosticeret patient med claudicatio intermittens anbefales, hvis han/hun ikke fejler andre sygdomme? Blodglukose er normalt, BT er 128/78. LDL-kolesterol er 2.5.

a. Tobaksophør, hjertemagnyl og gangtræning.
b. Tobaksophør, hjertemagnyl, gangtræning og statin.
c. Tobaksophør, clopidogrel, gangtræning og statin.
d. Tobaksophør, ACE-hæmmer, hjertemagnyl, gangtræning og statin.
e. Tobaksophør, ACE-hæmmer, clopidogrel, gangtræning og statin.

A

Hvilken behandling skal en nydiagnosticeret patient med claudicatio intermittens anbefales, hvis han/hun ikke fejler andre sygdomme? Blodglukose er normalt, BT er 128/78. LDL-kolesterol er 2.5.

a. Tobaksophør, hjertemagnyl og gangtræning.

*b. Tobaksophør, hjertemagnyl, gangtræning og statin.

c. Tobaksophør, clopidogrel, gangtræning og statin.
d. Tobaksophør, ACE-hæmmer, hjertemagnyl, gangtræning og statin.
e. Tobaksophør, ACE-hæmmer, clopidogrel, gangtræning og statin.

243
Q

Hvilket udsagn er mest korrekt hos en patient med et venstre-dominant koronarsystem?

a. Left Anterior descendens (LAD) forsyner hjertets lateralvæg og hele septum.
b. LAD forsyner hjertets forvæg, lateralvæg og den forreste del af septum.
c. LAD forsyner hjertets lateralvæg, bagvæg og den bagerste del af septum.
d. LAD forsyner hjertets forvæg og hele septum.
e. LAD forsyner hjertets forvæg og lateralvæg.

A

Hvilket udsagn er mest korrekt hos en patient med et venstre-dominant koronarsystem?

a. Left Anterior descendens (LAD) forsyner hjertets lateralvæg og hele septum.

*b. LAD forsyner hjertets forvæg, lateralvæg og den forreste del af septum.

c. LAD forsyner hjertets lateralvæg, bagvæg og den bagerste del af septum.
d. LAD forsyner hjertets forvæg og hele septum.
e. LAD forsyner hjertets forvæg og lateralvæg.

244
Q

Hvilket af følgende udsagn om atrieflimren hos den ældre medborger (75 år gammel) er korrekt?

a. Blandt de frekvensregulerende midler kan nævnes calciumblokkere, beta-blokkere og ACE-hæmmere.
b. Medfører en øget risiko for embolisering til cerebrum.
c. Medfører en øget risiko for aortastenose, hvis frekvensen er for hurtig.
d. Ved frekvensregulering af atrieflimren, behøver patienten ikke være i antikoagulationsbehandling.
e. Ved konvertering til sinusrytme kan man anvende metoprolol (Selo-Zok (betablokker)) i store doser.

A

Hvilket af følgende udsagn om atrieflimren hos den ældre medborger (75 år gammel) er korrekt?

a. Blandt de frekvensregulerende midler kan nævnes calciumblokkere, beta-blokkere og ACE-hæmmere.

*b. Medfører en øget risiko for embolisering til cerebrum.

c. Medfører en øget risiko for aortastenose, hvis frekvensen er for hurtig.
d. Ved frekvensregulering af atrieflimren, behøver patienten ikke være i antikoagulationsbehandling.
e. Ved konvertering til sinusrytme kan man anvende metoprolol (Selo-Zok (betablokker)) i store doser.

245
Q

Hvad er prævalensen af essentiel hypertension i Danmark?

a. 45 %.
b. 15 %.
c. 20 %.
d. 10 %.
e. 5 %.

A

Hvad er prævalensen af essentiel hypertension i Danmark?

a. 45 %.
b. 15 %.

*c. 20 %.

d. 10 %.
e. 5 %.

246
Q

Hvornår er der størst gevinst ved profylaktisk TrombEndArterektomi (TEA) af arteria carotis interna?

a. Hos de ældre, hos mænd og ved hurtig indgriben.
b. Hos de yngre, hos mænd og ved hurtig indgriben.
c. Hos de ældre, hos kvinder og ved hurtig indgriben.
d. Hos de ældre, hos mænd og ved indgreb efter 2 uger.
e. Ingen af ovenstående.

A

Hvornår er der størst gevinst ved profylaktisk TrombEndArterektomi (TEA) af arteria carotis interna?

*a. Hos de ældre, hos mænd og ved hurtig indgriben.

b. Hos de yngre, hos mænd og ved hurtig indgriben.
c. Hos de ældre, hos kvinder og ved hurtig indgriben.
d. Hos de ældre, hos mænd og ved indgreb efter 2 uger.
e. Ingen af ovenstående.

247
Q

Du er læge på et mindre ikke-invasivt sygehus. Du får henvist en patient med akutte brystsmerter og STEMI (ST-Elevations akut Myokardie Infarkt). Hvad er det mest korrekte at gøre?

a. Overflytning af patienten til et hjertecenter, forudgået af behandling med hjertemagnyl 75 mg, morfin, nitroglycerin samt betablokker.
b. Overflytning af patienten til et hjertecenter, forudgået af behandling med hjertemagnyl 300 mg, bolus af ADP receptor blokker (ticagrelor /prasugrel/ clopidogrel), LWM heparin efter samråd med PCI centret.
c. Patienten skal først stabiliseres og herefter skal behandlingen diskuteres internt på lokal sygehuset.
d. Overflytning af patienten til et hjertecenter. Der skal gives ilt på maske, nitroglycerin, digoxin, loop-diuretika og morfin.
e. Akut udrede patienten for riskofaktorer (hypertension, Diabetes Mellitus, dyslipidæmi) for at undgå overflyning til et hjertecenter.

A

Du er læge på et mindre ikke-invasivt sygehus. Du får henvist en patient med akutte brystsmerter og STEMI (ST-Elevations akut Myokardie Infarkt). Hvad er det mest korrekte at gøre?

a. Overflytning af patienten til et hjertecenter, forudgået af behandling med hjertemagnyl 75 mg, morfin, nitroglycerin samt betablokker.

*b. Overflytning af patienten til et hjertecenter, forudgået af behandling med hjertemagnyl 300 mg, bolus af ADP receptor blokker (ticagrelor /prasugrel/ clopidogrel), LWM heparin efter samråd med PCI centret.

c. Patienten skal først stabiliseres og herefter skal behandlingen diskuteres internt på lokal sygehuset.
d. Overflytning af patienten til et hjertecenter. Der skal gives ilt på maske, nitroglycerin, digoxin, loop-diuretika og morfin.
e. Akut udrede patienten for riskofaktorer (hypertension, Diabetes Mellitus, dyslipidæmi) for at undgå overflyning til et hjertecenter.

248
Q

Hvilke(-n) følgetilstand(-e) kan ses i forbindelse med aortastenose?

a. Mitralinsufficiens.
b. Venstre ventrikel hypertrofi.
c. Dyspnø.
d. Angina Pectoris.
e. Alle ovenstående.

A

Hvilke(-n) følgetilstand(-e) kan ses i forbindelse med aortastenose?

a. Mitralinsufficiens.
b. Venstre ventrikel hypertrofi.
c. Dyspnø.
d. Angina Pectoris.

*e. Alle ovenstående.

249
Q

Hvad er den mest sandsynlige diagnose?

a. Decubitus.
b. Neuropatisk fodsår.
c. Ulcus pedis diabeticum.
d. Patomimi (abnorm psykisk tilstand, hvorunder en person forsætligt påfører sin krop skade for herved at efterligne symptomer ved legemlige sygdomme).
e. Ulcus pedis arterioscleroticum.

A

Hvad er den mest sandsynlige diagnose?

a. Decubitus.
b. Neuropatisk fodsår.

*c. Ulcus pedis diabeticum.

d. Patomimi (abnorm psykisk tilstand, hvorunder en person forsætligt påfører sin krop skade for herved at efterligne symptomer ved legemlige sygdomme).
e. Ulcus pedis arterioscleroticum.

250
Q

Hvilket udsagn om målet for behandling af blodtryk (BT) efter akut koronart syndrom (AKS) er overordnet mest korrekt?

a. BT < 140/90 mmHg, dog højst 50 % reduktion.
b. BT < 140/90 mmHg.
c. BT < 130/80 mmHg.
d. BT < 140/80 mmHg.
e. BT < 130/90 mmHg.

A

Hvilket udsagn om målet for behandling af blodtryk (BT) efter akut koronart syndrom (AKS) er overordnet mest korrekt?

a. BT < 140/90 mmHg, dog højst 50 % reduktion.
b. BT < 140/90 mmHg.

*c. BT < 130/80 mmHg.

d. BT < 140/80 mmHg.
e. BT < 130/90 mmHg.

251
Q

Kombination af ACE- hæmmer og aldosteronantagonist (spironolacton) anbefales hos mange med hjertesvigt. Hvad er den hyppigste komplikation af denne kombination af medicin?

a. Hypokaliæmi.
b. Hyperkaliæmi.
c. Hypernatriæmi.
d. Blødninger.
e. Atrieflimren

A

Kombination af ACE- hæmmer og aldosteronantagonist (spironolacton) anbefales hos mange med hjertesvigt. Hvad er den hyppigste komplikation af denne kombination af medicin?

a. Hypokaliæmi.

*b. Hyperkaliæmi.

c. Hypernatriæmi.
d. Blødninger.
e. Atrieflimren

252
Q

Hvad er den hyppigste årsag til aortastenose hos ældre med en alder højere end 80 år?

a. Fedme.
b. Degeneration af bindevævet.
c. Bicuspid aortaklap.
d. Reumatologisk sygdom.
e. Endokarditis.

A

Hvad er den hyppigste årsag til aortastenose hos ældre med en alder højere end 80 år?

a. Fedme.

*b. Degeneration af bindevævet.

c. Bicuspid aortaklap.
d. Reumatologisk sygdom.
e. Endokarditis.

253
Q

Hvilket af følgende udsagn om calciumblokkere er korrekt?

a. Hæmmer influx i de spændingsafhængige calciumkanaler.
b. Påvirker renin-angiotensinsystemet og er derfor uegnet ved mistanke om renovaskulær hypertension
c. Er mindre egnede end ACE-hæmmere som antihypertensiva.
d. Blandt calciumblokkere vil kun amlodipin påvirke AV-overledningen.
e. Blandt bivirkningerne kan nævnes angioneurotisk ødem og hoste.

A

Hvilket af følgende udsagn om calciumblokkere er korrekt?

*a. Hæmmer influx i de spændingsafhængige calciumkanaler.

b. Påvirker renin-angiotensinsystemet og er derfor uegnet ved mistanke om renovaskulær hypertension
c. Er mindre egnede end ACE-hæmmere som antihypertensiva.
d. Blandt calciumblokkere vil kun amlodipin påvirke AV-overledningen.
e. Blandt bivirkningerne kan nævnes angioneurotisk ødem og hoste.

254
Q

Hvilken af nedenstående personer er ikke umiddelbart disponeret til dyb venøs trombose?

a. Den gravide kvinde.
b. Den overvægtige person.
c. Den ældre person.
d. Cykelrytteren.
e. Kræftpatienten

A

Hvilken af nedenstående personer er ikke umiddelbart disponeret til dyb venøs trombose?

a. Den gravide kvinde.
b. Den overvægtige person.
c. Den ældre person.

*d. Cykelrytteren.

e. Kræftpatienten

255
Q

Hvad er ikke en almindelig grundlæggende dødsårsag hos patienter med et ældre og ophelet STEMI?

a. En stor Muraltrombe.
b. Endokarditis.
c. Et nyt STEMI.
d. Hjertepumpesvigt.
e. En alvorlig arytmi.

A

Hvad er ikke en almindelig grundlæggende dødsårsag hos patienter med et ældre og ophelet STEMI?

a. En stor Muraltrombe.

*b. Endokarditis.

c. Et nyt STEMI.
d. Hjertepumpesvigt.
e. En alvorlig arytmi.

256
Q

Hvilken kombination af antihypertensiva anvendes ikke?

a. Calciumkanalblokker og diuretikum.
b. ACE-hæmmer og calciumkanalblokker.
c. Diuretikum og betablokker.
d. ACE-hæmmer og angiotensin-2-receptorblokker.
e. Angiotensin-2-receptorblokker og calciumkanalblokker.

A

Hvilken kombination af antihypertensiva anvendes ikke?

a. Calciumkanalblokker og diuretikum.
b. ACE-hæmmer og calciumkanalblokker.
c. Diuretikum og betablokker.

*d. ACE-hæmmer og angiotensin-2-receptorblokker.

e. Angiotensin-2-receptorblokker og calciumkanalblokker.

257
Q

Hvilket af følgende udsagn om ACE-hæmmerne er korrekt?

a. ACE-hæmmerne virker ved at sænke hjertefrekvensen.
b. Vigtigste indikationer er atrieflimren og hypertension
c. ACE-hæmmerne er velegnede ved nyre-arteriestenose.
d. Giver et kompensatorisk fald i renin-sekretionen
e. Blandt bivirkningerne er let kreatinistigning, hoste og angioneurotisk ødem.

A

Hvilket af følgende udsagn om ACE-hæmmerne er korrekt?

a. ACE-hæmmerne virker ved at sænke hjertefrekvensen.
b. Vigtigste indikationer er atrieflimren og hypertension
c. ACE-hæmmerne er velegnede ved nyre-arteriestenose.
d. Giver et kompensatorisk fald i renin-sekretionen

*e. Blandt bivirkningerne er let kreatinistigning, hoste og angioneurotisk ødem.

258
Q

En 40 årig kvinde henvender sig med daglige korte episoder af hjertebanken. Hun er tidligere fuldstændig rask, har normal ekkokardiografi og normalt EKG. Hun har for flere år siden været besvimet i forbindelse med en episode med opkastninger. Hvilken undersøgelse er mest hensigtsmæssig til videre udredning?

a. Telemetri under indlæggelse.
b. Kontakte egen læge med henblik på at tage EKG under anfald med hjertebanken.
c. Arbejdstest.
d. 2 døgns Holter monitorering.
e. Videre udredning er ikke indiceret.

A

En 40 årig kvinde henvender sig med daglige korte episoder af hjertebanken. Hun er tidligere fuldstændig rask, har normal ekkokardiografi og normalt EKG. Hun har for flere år siden været besvimet i forbindelse med en episode med opkastninger. Hvilken undersøgelse er mest hensigtsmæssig til videre udredning?

a. Telemetri under indlæggelse.
b. Kontakte egen læge med henblik på at tage EKG under anfald med hjertebanken.
c. Arbejdstest.

*d. 2 døgns Holter monitorering.

e. Videre udredning er ikke indiceret.

259
Q

Hvilket udsagn om håndtering af patienter med “akutte brystsmerter” og mistanke om akut koronart syndrom er mest korrekt?

a. Smerteanamnesen afgør behandlingsplanen.
b. Smerteanamnesen og blodtryk afgør diagnosen.
c. Indlæggelsesindikation afgøres ved EKG.
d. Telemedicinsk EKG afgør strategi for behandlingsplan.
e. Ilt saturationen afgør diagnosen.

A

Hvilket udsagn om håndtering af patienter med “akutte brystsmerter” og mistanke om akut koronart syndrom er mest korrekt?

a. Smerteanamnesen afgør behandlingsplanen.
b. Smerteanamnesen og blodtryk afgør diagnosen.
c. Indlæggelsesindikation afgøres ved EKG.

*d. Telemedicinsk EKG afgør strategi for behandlingsplan.

e. Ilt saturationen afgør diagnosen.

260
Q

Hvilket af følgende symptomer kan relateres til dyb venøs trombose ?

a. Åndenød
b. Hovedpine.
c. Claudicatio.
d. Lammelse af overekstremitet.
e. Bradykardi.

A

Hvilket af følgende symptomer kan relateres til dyb venøs trombose ?

*a. Åndenød

b. Hovedpine.
c. Claudicatio.
d. Lammelse af overekstremitet.
e. Bradykardi.

261
Q

Hvilket udsagn er korrekt i Danmark?

a. Aortainsufficiens forekommer hyppigere en aortastenose.
b. Mitralinstenose forekommer hyppigere en mitralinsufficiens.
c. Mitralklappen erstattes oftest af en biologisk eller mekanisk klap når den er syg.
d. Aortaklapsplastik udføres langt hyppigere end erstatning med en biologisk eller mekanisk klap.
e. Aortastenose og aortainsufficiens kan forekomme på samme tid

A

Hvilket udsagn er korrekt i Danmark?

a. Aortainsufficiens forekommer hyppigere en aortastenose.
b. Mitralinstenose forekommer hyppigere en mitralinsufficiens.
c. Mitralklappen erstattes oftest af en biologisk eller mekanisk klap når den er syg.
d. Aortaklapsplastik udføres langt hyppigere end erstatning med en biologisk eller mekanisk klap.

*e. Aortastenose og aortainsufficiens kan forekomme på samme tid

262
Q

Hvad kan forårsage smerter bag brystbenet?

a. Akut Koronar Syndrom (AKS).
b. Stabil angina pectoris.
c. Refluks esofagit.
d. Perikardit.
e. Alle ovenstående tilstande.

A

Hvad kan forårsage smerter bag brystbenet?

a. Akut Koronar Syndrom (AKS).
b. Stabil angina pectoris.
c. Refluks esofagit.
d. Perikardit.

*e. Alle ovenstående tilstande.

263
Q

85-årig mand har udviklet venøst bensår på højre crus over de sidste 6 måneder. Pt. ses i speciallægepraksis, hvor der findes nedsat behåring på højre crus, ødem, og palpable fodpulse bilateralt. Hvilket behandlingsregime vil du iværksætte?

a. Sårskifte 2-4 gange ugentligt samt smertelindring.
b. Daglig måling af blodtryk på ankel niveau for at se om kredsløbet gradvist bedres.
c. Kompressionsbehandling bør undgås pga. nekrose, hvorfor der i stedet bør tilrådes kirurgisk revision.
d. Kompressionsbehandling samt smertelindring.
e. Indlæggelse til behandling med maddiker samt smertelindring.

A

85-årig mand har udviklet venøst bensår på højre crus over de sidste 6 måneder. Pt. ses i speciallægepraksis, hvor der findes nedsat behåring på højre crus, ødem, og palpable fodpulse bilateralt. Hvilket behandlingsregime vil du iværksætte?

a. Sårskifte 2-4 gange ugentligt samt smertelindring.
b. Daglig måling af blodtryk på ankel niveau for at se om kredsløbet gradvist bedres.
c. Kompressionsbehandling bør undgås pga. nekrose, hvorfor der i stedet bør tilrådes kirurgisk revision.

*d. Kompressionsbehandling samt smertelindring.

e. Indlæggelse til behandling med maddiker samt smertelindring.

264
Q

Hvilket af følgende udsagn om beta-blokkere er korrekt?

a. Blandt de typiske bivirkninger er bradykardi, impotens og søvnforstyrrelser.
b. Er førstevalg ved behandling af ukompliceret hypertension.
c. Virker ved irreversibel hæmning af beta-adrenerge receptorer.
d. Må aldrig kombineres med en ACE-hæmmer på grund risiko for bradykardi.
e. På grund af den negative inotropi (hjertemuskelstyrke) kontraindiceret ved hjerteinsufficiens.

A

Hvilket af følgende udsagn om beta-blokkere er korrekt?

*a. Blandt de typiske bivirkninger er bradykardi, impotens og søvnforstyrrelser.

b. Er førstevalg ved behandling af ukompliceret hypertension.
c. Virker ved irreversibel hæmning af beta-adrenerge receptorer.
d. Må aldrig kombineres med en ACE-hæmmer på grund risiko for bradykardi.
e. På grund af den negative inotropi (hjertemuskelstyrke) kontraindiceret ved hjerteinsufficiens.

265
Q

Hvilket udsagn er korrekt i forhold til biologiske og mekaniske hjerteklapper?

a. Mekaniske hjerteklapper gør mere ondt på patienterne.
b. Mekaniske hjerteklapper er mere lydløse end biologiske.
c. Biologiske hjerteklapper kræver livslang AK-behandling.
d. Biologiske hjerteklapper tilrådes patienter ældre end 65 år.
e. Mekaniske hjerteklapper må ikke bruges til folk med pacemaker.

A

Hvilket udsagn er korrekt i forhold til biologiske og mekaniske hjerteklapper?

a. Mekaniske hjerteklapper gør mere ondt på patienterne.
b. Mekaniske hjerteklapper er mere lydløse end biologiske.
c. Biologiske hjerteklapper kræver livslang AK-behandling.

*d. Biologiske hjerteklapper tilrådes patienter ældre end 65 år.

e. Mekaniske hjerteklapper må ikke bruges til folk med pacemaker.

266
Q

Stigende blodtryk efter en lang periode med velregulerede værdier kan være tegn på?

a. Venstre ventrikel hypertrofi.
b. En hurtig ubehandlet atrieflimren.
c. En nyopstået diabetes.
d. En nyrearteriestenose.
e. Et aortaaneurisme.

A

Stigende blodtryk efter en lang periode med velregulerede værdier kan være tegn på?

a. Venstre ventrikel hypertrofi.
b. En hurtig ubehandlet atrieflimren.
c. En nyopstået diabetes.

*d. En nyrearteriestenose.

e. Et aortaaneurisme.

267
Q

Hvilket udsagn om Akut Koronar Syndrom (AKS) er overordnet mest korrekt?

a. Alle behandles med acetylsalicylsyre, statin og persantin.
b. Koronarangiografi (KAG) og efterfølgende revaskulariserende behandling har symptomatisk, men ikke prognostisk betydning.
c. KAG og efterfølgende revaskulariserende behandling har både symptomatisk og prognostisk betydning.
d. KAG og efterfølgende revaskulariserende behandling har prognostisk, men ikke symptomatisk betydning.
e. KAG og efterfølgende revaskulariserende behandling skal udføres inden 12 timer fra symptomdebut.

A

Hvilket udsagn om Akut Koronar Syndrom (AKS) er overordnet mest korrekt?

a. Alle behandles med acetylsalicylsyre, statin og persantin.
b. Koronarangiografi (KAG) og efterfølgende revaskulariserende behandling har symptomatisk, men ikke prognostisk betydning.

*c. KAG og efterfølgende revaskulariserende behandling har både symptomatisk og prognostisk betydning.

d. KAG og efterfølgende revaskulariserende behandling har prognostisk, men ikke symptomatisk betydning.
e. KAG og efterfølgende revaskulariserende behandling skal udføres inden 12 timer fra symptomdebut.

268
Q

Ved hvilken tilstand ser man ikke ”falsk forhøjet ankelblodtryk”?

a. Ved diabetes mellitus.
b. Ved uræmi.
c. Ved ødem.
d. Ved langvarig hypertension.
e. Ved hjertesvigt.

A

Ved hvilken tilstand ser man ikke ”falsk forhøjet ankelblodtryk”?

a. Ved diabetes mellitus.
b. Ved uræmi.
c. Ved ødem.
d. Ved langvarig hypertension.

*e. Ved hjertesvigt.

269
Q

I forbindelse med hjertestop gennemgår du de reversible årsager til hjertestop. Hvilken af nedenstående tilstande betragtes ikke som en reversibel årsag til hjertestop?

a. Toksiner.
b. Trombose.
c. Trykpneumothoraks.
d. Tamponade – hjerte.
e. Thyreotoxikose.

A

I forbindelse med hjertestop gennemgår du de reversible årsager til hjertestop. Hvilken af nedenstående tilstande betragtes ikke som en reversibel årsag til hjertestop?

a. Toksiner.
b. Trombose.
c. Trykpneumothoraks.
d. Tamponade – hjerte.

*e. Thyreotoxikose.

270
Q

Du tilkaldes til medicinsk afdeling, fordi en 72 årig mand har udviklet pludseligt indsættende stærke rygsmerter. Som en del af din udredning foretages CT-scanning med kontrast af thoraks/abdomen. Hvad viser CT-scannings billederne nedenfor?

a. Hjertetamponade.
b. Rumperet aortaaneurisme.
c. Aortadissektion.
d. Bicuspid artaklap.
e. Lungetumor.

A

Du tilkaldes til medicinsk afdeling, fordi en 72 årig mand har udviklet pludseligt indsættende stærke rygsmerter. Som en del af din udredning foretages CT-scanning med kontrast af thoraks/abdomen. Hvad viser CT-scannings billederne nedenfor?

a. Hjertetamponade.
b. Rumperet aortaaneurisme.

*c. Aortadissektion.

d. Bicuspid artaklap.
e. Lungetumor.

271
Q

Den hyppigste bivirkning ved behandling med calciumkanalblokkere er?

a. Underekstremitets ødemer.
b. Funktionsdyspnø.
c. Tør hoste.
d. Takykardi.
e. Kutant exanthem.

A

Den hyppigste bivirkning ved behandling med calciumkanalblokkere er?

*a. Underekstremitets ødemer.

b. Funktionsdyspnø.
c. Tør hoste.
d. Takykardi.
e. Kutant exanthem.

272
Q

En 65 årig mand indlægges med brystsmerter gennem 4 timer. Der tages nedenstående EKG. Patienten får ingen medicin, han har tidligere røget 20 cigaretter dagligt og han er en lidt overvægtig. Hvad er diagnosen?

a. Brugada syndrom.
b. 3. grads AV-blok og inferiort STEMI (ST elevations infarkt).
c. Anteriort STEMI.
d. Inferiort STEMI (ST elevations infarkt).
e. 2. grads AV-blok mobitz type II og inferiort STEMI (ST elevations infarkt).

A

En 65 årig mand indlægges med brystsmerter gennem 4 timer. Der tages nedenstående EKG. Patienten får ingen medicin, han har tidligere røget 20 cigaretter dagligt og han er en lidt overvægtig. Hvad er diagnosen?

a. Brugada syndrom.

*b. 3. grads AV-blok og inferiort STEMI (ST elevations infarkt).

c. Anteriort STEMI.
d. Inferiort STEMI (ST elevations infarkt).
e. 2. grads AV-blok mobitz type II og inferiort STEMI (ST elevations infarkt).

273
Q

En 28 årig mand indlægges med respirationssynkrone brystsmerter gennem 2 timer. Der tages nedenstående EKG. Patienten får ingen medicin, og han har lige haft influenza. Hvad er diagnosen?

a. Perikardit.
b. 3. grads AV-blok.
c. Anteriort STEMI.
d. Inferiort STEMI.
e. Non-STEMI.

A

En 28 årig mand indlægges med respirationssynkrone brystsmerter gennem 2 timer. Der tages nedenstående EKG. Patienten får ingen medicin, og han har lige haft influenza. Hvad er diagnosen?

*a. Perikardit.

b. 3. grads AV-blok.
c. Anteriort STEMI.
d. Inferiort STEMI.
e. Non-STEMI.

274
Q

Du er læge i en lipidklinik og skal undersøge en ung 33 årig mand, som er arveligt disponeret for familiær hyperkolesterolæmi (FH). Hvad vil du se efter ved din kliniske og biokemiske undersøgelse?

a. Leverinsufficiens og høje triglycerider (> 8 mmol/l).
b. Arcus Cornea, sene xanthomer, xanthelasmata, og højt LDL kolesterol (> 5 mmol/l).
c. Fedtaflejringer i huden på truncus og ekstremiteter (eruptiv kutan xantomatose), høje triglycerider (> 15 mmol/l) og højt total kolesterol (> 10 mmol/l).
d. Diabetisk neuropati, højt faste blod glukose (> 10 mmol/l) og høje triglycerider (> 5 mmol/l).
e. Højt HDL kolesterol (> 2,1 mmol/l) og symptomer på hyperthyroidisme.

A

Du er læge i en lipidklinik og skal undersøge en ung 33 årig mand, som er arveligt disponeret for familiær hyperkolesterolæmi (FH). Hvad vil du se efter ved din kliniske og biokemiske undersøgelse?

a. Leverinsufficiens og høje triglycerider (> 8 mmol/l).

*b. Arcus Cornea, sene xanthomer, xanthelasmata, og højt LDL kolesterol (> 5 mmol/l).

c. Fedtaflejringer i huden på truncus og ekstremiteter (eruptiv kutan xantomatose), høje triglycerider (> 15 mmol/l) og højt total kolesterol (> 10 mmol/l).
d. Diabetisk neuropati, højt faste blod glukose (> 10 mmol/l) og høje triglycerider (> 5 mmol/l).
e. Højt HDL kolesterol (> 2,1 mmol/l) og symptomer på hyperthyroidisme.

275
Q

Hvilket behandlingstiltag er ikke relevant ved reflekssynkope (refleksbesvimelse)?

a. Opstart af Midodrine ved uvarslede reflekssynkoper.
b. Henvisning til vippeleje-test (tilttable-test) for at genskabe synkopen og blive opmærksom på forvarsler.
c. Opstart af behandling med Metoprolol (Selo-zok).
d. Implantation af pacemaker ved verificeret asystoli (7 sekunders pause).
e. Brug af muskelpumpen for at undgå nye synkoper.

A

Hvilket behandlingstiltag er ikke relevant ved reflekssynkope (refleksbesvimelse)?

a. Opstart af Midodrine ved uvarslede reflekssynkoper.
b. Henvisning til vippeleje-test (tilttable-test) for at genskabe synkopen og blive opmærksom på forvarsler.

*c. Opstart af behandling med Metoprolol (Selo-zok).

d. Implantation af pacemaker ved verificeret asystoli (7 sekunders pause).
e. Brug af muskelpumpen for at undgå nye synkoper.

276
Q

Hvad er den hyppigste årsag til akut hjertesvigt ?

a. Arytmier.
b. Arvelige højresidig kardiomyopati.
c. Iskæmisk hjertesygdom.
d. Hypertension.
e. Hjerteklapsygdom.

A

Hvad er den hyppigste årsag til akut hjertesvigt ?

a. Arytmier.
b. Arvelige højresidig kardiomyopati.

*c. Iskæmisk hjertesygdom.

d. Hypertension.
e. Hjerteklapsygdom

277
Q

Hvilket udsagn om 3. grads AV-blok er ikke korrekt?

a. Tilstanden kan medføre besvimelse.
b. 3. grads AV-blok kan opstå anfaldsvis.
c. Frekvensblokerende midler (Beta-blokker, Verapamil, Cordarone etc.) bør seponeres.
d. På EKG’et ses en flad linje af varierende længde uden p-takker.
e. Tilstanden kan ses som komplikation til Akut Myokardieinfarkt (AMI)

A

Hvilket udsagn om 3. grads AV-blok er ikke korrekt?

a. Tilstanden kan medføre besvimelse.
b. 3. grads AV-blok kan opstå anfaldsvis.
c. Frekvensblokerende midler (Beta-blokker, Verapamil, Cordarone etc.) bør seponeres.

*d. På EKG’et ses en flad linje af varierende længde uden p-takker.

e. Tilstanden kan ses som komplikation til Akut Myokardieinfarkt (AMI)

278
Q

Aldosteronantagonisten Spironolacton bruges som behandling ved hjertesvigt. Hvad er en hyppig komplikation til denne behandling?

a. Blødninger.
b. Atrieflimren.
c. Hypokaliæmi.
d. Hypernatriæmi
e. Gynækomasti (bryst-vækst)

A

Aldosteronantagonisten Spironolacton bruges som behandling ved hjertesvigt. Hvad er en hyppig komplikation til denne behandling?

a. Blødninger.
b. Atrieflimren.
c. Hypokaliæmi.
d. Hypernatriæmi

*e. Gynækomasti (bryst-vækst)

279
Q

Hvilket udsagn om digoxins farmakokinetik er rigtigt ?

a. Loading dose afhænger både af clearance og vægt.
b. Vedligeholdesesdosis afhænger udelukkende af vægt.
c. Hos yngre raske er renal elimination dominerende.
d. Gives i standarddoser på tre tabletter a 62,5 mikrogram dagligt.
e. Loading dose afhænger af hjertets pumpefunktion..

A

Hvilket udsagn om digoxins farmakokinetik er rigtigt ?

a. Loading dose afhænger både af clearance og vægt.
b. Vedligeholdesesdosis afhænger udelukkende af vægt.

*c. Hos yngre raske er renal elimination dominerende.

d. Gives i standarddoser på tre tabletter a 62,5 mikrogram dagligt.
e. Loading dose afhænger af hjertets pumpefunktion..

280
Q

I akutmodtagelsen i FAM møder du en 38-årig mand, som henvender sig efter en alvorlig besvimelse for 1 time siden. Han har slået ansigtet alvorligt og han kan oplyse, at han har haft yderligere en besvimelse for ca. 15 månedersiden. Patienten har været lidt utilpas de sidste 3 dage med feber op til 39,1 grader. Sygeplejersken har målt hans temperatur til 38,6 grader. Desuden er der taget nedenstående EKG. Hvad er det mest korrekte udsagn vedrørende sygehistorie og EKG?

a. Patienten skal påbegynde behandling med Flecainid (Tambocor) under 2 døgns telemetriovervågning.
b. Patienten har hø.-sidigt grenblok, som er ufarligt og det kræver ikke yderligere udredning.
c. Patienten har atrieflimren, hvilket er en god forklaring på besvimelserne.
d. Patienten kan sendes hjem med besked om at tage Paracetamol (Pinex) for at sænke feberen og at han vil blive indkaldt til nærmere udredning i synkopeklinikken, da han nu er velbefindende.
e. Patientens EKG viser Brugada-mønster, hvorfor han skal indlægges og observeres i telemetri.

A

I akutmodtagelsen i FAM møder du en 38-årig mand, som henvender sig efter en alvorlig besvimelse for 1 time siden. Han har slået ansigtet alvorligt og han kan oplyse, at han har haft yderligere en besvimelse for ca. 15 månedersiden. Patienten har været lidt utilpas de sidste 3 dage med feber op til 39,1 grader. Sygeplejersken har målt hans temperatur til 38,6 grader. Desuden er der taget nedenstående EKG. Hvad er det mest korrekte udsagn vedrørende sygehistorie og EKG?

a. Patienten skal påbegynde behandling med Flecainid (Tambocor) under 2 døgns telemetriovervågning.
b. Patienten har hø.-sidigt grenblok, som er ufarligt og det kræver ikke yderligere udredning.
c. Patienten har atrieflimren, hvilket er en god forklaring på besvimelserne.
d. Patienten kan sendes hjem med besked om at tage Paracetamol (Pinex) for at sænke feberen og at han vil blive indkaldt til nærmere udredning i synkopeklinikken, da han nu er velbefindende.

*e. Patientens EKG viser Brugada-mønster, hvorfor han skal indlægges og observeres i telemetri.

281
Q

En 22 årig kvinde indlægges efter at være blevet utilpas på løbeturen i forbindelse med elite triathlon konkurrence. Det primære EKG viser: Du foretager en DC-konvertering af den hurtige hjerterytme efter patientens ankomst til sygehuset. Du får et EKG som ses nedenfor. Pulsen er 68 slag pr. minut og QT-intervallet 434 ms (ms = milisekunder). Hvad er den mest sandsynlige diagnose?

a. Iskæmisk kardiomyopati.
b. Wolf Parkinson White (WPW) med Polymorf Ventrikulær Takykardi.
c. Pectus Excavatus (Tragtbryst).
d. ARVC (Arrythmogenic Right Ventricular Cardiomyopathy)
e. Brugada Syndrom.

A

En 22 årig kvinde indlægges efter at være blevet utilpas på løbeturen i forbindelse med elite triathlon konkurrence. Det primære EKG viser: Du foretager en DC-konvertering af den hurtige hjerterytme efter patientens ankomst til sygehuset. Du får et EKG som ses nedenfor. Pulsen er 68 slag pr. minut og QT-intervallet 434 ms (ms = milisekunder). Hvad er den mest sandsynlige diagnose?

a. Iskæmisk kardiomyopati.
b. Wolf Parkinson White (WPW) med Polymorf Ventrikulær Takykardi.
c. Pectus Excavatus (Tragtbryst).

*d. ARVC (Arrythmogenic Right Ventricular Cardiomyopathy)

e. Brugada Syndrom.

282
Q

47-årig kvinde indbringes til FAM skadestue I forbindelse med aerobic træning har hun været utilpas og er nærbesvimet. Hun er nu vågen omend lidt nervøs ved situationen. Hun er ellers sund og rask. I skadestuen ses på overvågning en hjertefrekvens på 258 slag/minut og der tages nedenstående ekg. Hvad er den mest korrekte diagnose?

a. Atrieflimren 1:1 overledning.
b. Atrieflagren 2:1 overledning.
c. Brugada arytmi.
d. Torsade de pointes ventrikulær takykardi.
e. Atrieflagren 1:1 overledning.

A

47-årig kvinde indbringes til FAM skadestue I forbindelse med aerobic træning har hun været utilpas og er nærbesvimet. Hun er nu vågen omend lidt nervøs ved situationen. Hun er ellers sund og rask. I skadestuen ses på overvågning en hjertefrekvens på 258 slag/minut og der tages nedenstående ekg. Hvad er den mest korrekte diagnose?

a. Atrieflimren 1:1 overledning.
b. Atrieflagren 2:1 overledning.
c. Brugada arytmi.
d. Torsade de pointes ventrikulær takykardi.

*e. Atrieflagren 1:1 overledning.

283
Q

En 42 årig kvinde indlægges fra arbejdet efter et pludseligt bevidsthedstab uden forvarsel. Der er tale om bevidsthedstab med ledsagende kramper. Du tager et EKG som ses nedenfor. Pulsen er 60 slag pr. minut og QT/QTc intervallerne er 510/510 millisekunder. Hvad er den mest sandsynlige forklaring på det aktuelle bevidsthedstab?

a. Sinus tachykardi
b. 2. grads AV-blok mobitz type II.
c. Torsade de pointes ventrikulær takykardi som følge af langt QT syndrom.
d. Hypertrofisk kardiomyopati.
e. Ventrikulær takykardi som følge af taky-brady syndrom.

A

En 42 årig kvinde indlægges fra arbejdet efter et pludseligt bevidsthedstab uden forvarsel. Der er tale om bevidsthedstab med ledsagende kramper. Du tager et EKG som ses nedenfor. Pulsen er 60 slag pr. minut og QT/QTc intervallerne er 510/510 millisekunder. Hvad er den mest sandsynlige forklaring på det aktuelle bevidsthedstab?

a. Sinus tachykardi
b. 2. grads AV-blok mobitz type II.

*c. Torsade de pointes ventrikulær takykardi som følge af langt QT syndrom.

d. Hypertrofisk kardiomyopati.
e. Ventrikulær takykardi som følge af taky-brady syndrom.

284
Q

Hvilken procedure ses på billedet?

a. Transapikal TAVI.
b. Coronary Artery Bypass Graft (CABG).
c. Transfemoral TAVI.
d. . Mitralklap plastik.
e. Traumatisk hjertelæsion.

A

Hvilken procedure ses på billedet?

*a. Transapikal TAVI.

b. Coronary Artery Bypass Graft (CABG).
c. Transfemoral TAVI.
d. . Mitralklap plastik.
e. Traumatisk hjertelæsion.

285
Q

Hvilke følger, lokalt i et kar, ses ikke sædvanligvis efter en thrombe?

a. Lyse og resolution.
b. Organisering med arvæv.
c. Rekanalisering.
d. Afløsning af embolus.
e. Dilatation.

A

Hvilke følger, lokalt i et kar, ses ikke sædvanligvis efter en thrombe?

a. Lyse og resolution.
b. Organisering med arvæv.
c. Rekanalisering.
d. Afløsning af embolus.

*e. Dilatation.

286
Q

Nedenstående billede er en CT-scanning fra en patient indlagt med akut dyspnø. Hvad viser scanningen?

a. Pneumothorax.
b. Lungeemboli i den ene side.
c. Bilaterale lungeembolier.
d. Aorta-dissektion.
e. Infiltrative forandringer.

A

Nedenstående billede er en CT-scanning fra en patient indlagt med akut dyspnø. Hvad viser scanningen?

a. Pneumothorax.
b. Lungeemboli i den ene side.

*c. Bilaterale lungeembolier.

d. Aorta-dissektion.
e. Infiltrative forandringer.

287
Q

Hvilke af nedenstående antihypertensiva anvendes bedst til behandling af patienter med nefropati og albuminuri?

a. Diuretika.
b. Angiotensin-2-receptorblokkere.
c. Betablokkere.
d. Calciumkanalblokkere.
e. Aldosteronantagonister.

A

Hvilke af nedenstående antihypertensiva anvendes bedst til behandling af patienter med nefropati og albuminuri?

a. Diuretika.

*b. Angiotensin-2-receptorblokkere.

c. Betablokkere.
d. Calciumkanalblokkere.
e. Aldosteronantagonister.

288
Q

En 82-årig mand er henvist til hjertemedicinsk afdeling efter tre pludselige lipotymier (besvimelser) indenfor den seneste måned. Han er tidligere rask, bortset fra hypertension som er velbehandlet med en ACE-hæmmer. Alle hjerteundersøgelser er normale inklusiv EKG, ekkokardiografi og ortostatisk blodtryksmåling. Carotismassage viser en sinus pause på 8,4 sekunder. Hvilken behandling er indiceret?

a. Anlæggelse af en Implanterbar Cardioverter Defibrillator (ICD) enhed.
b. Carotis trombendarterektomi.
c. Anlæggelse af en ICD enhed og opstart af tablet Amiodaron (Cordarone).
d. Anlæggelse af en pacemaker.
e. Anlæggelse af en Reveal enhed (loop recorder – intern)

A

En 82-årig mand er henvist til hjertemedicinsk afdeling efter tre pludselige lipotymier (besvimelser) indenfor den seneste måned. Han er tidligere rask, bortset fra hypertension som er velbehandlet med en ACE-hæmmer. Alle hjerteundersøgelser er normale inklusiv EKG, ekkokardiografi og ortostatisk blodtryksmåling. Carotismassage viser en sinus pause på 8,4 sekunder. Hvilken behandling er indiceret?

a. Anlæggelse af en Implanterbar Cardioverter Defibrillator (ICD) enhed.
b. Carotis trombendarterektomi.
c. Anlæggelse af en ICD enhed og opstart af tablet Amiodaron (Cordarone).

*d. Anlæggelse af en pacemaker.

e. Anlæggelse af en Reveal enhed (loop recorder – intern)

289
Q

Hvad er forskellen på en trombe og en embolus?

a. Det hedder trombe på arteriesiden og embolus på venesiden.
b. En embolus opstår lokalt på stedet, hvorimod en trombe kommer fra et andet sted.
c. Der er ingen forskel på hvordan de opstår, det afhænger af lokalisationen.
d. Der er ingen forskel.
e. En trombe opstår lokalt på stedet, hvorimod en embolus kommer fra et andet sted.

A

Hvad er forskellen på en trombe og en embolus?

a. Det hedder trombe på arteriesiden og embolus på venesiden.
b. En embolus opstår lokalt på stedet, hvorimod en trombe kommer fra et andet sted.
c. Der er ingen forskel på hvordan de opstår, det afhænger af lokalisationen.
d. Der er ingen forskel.

*e. En trombe opstår lokalt på stedet, hvorimod en embolus kommer fra et andet sted.

290
Q

Hvad viser EKG’et nedenfor?

a. Sinus takykardi.
b. Ventrikulær takykardi.
c. Højresidigt grenblok.
d. Trifascikulært blok.
e. Venstresidigt grenblok.

A

Hvad viser EKG’et nedenfor?

a. Sinus takykardi.
b. Ventrikulær takykardi.

*c. Højresidigt grenblok.

d. Trifascikulært blok.
e. Venstresidigt grenblok.

291
Q

77-årig mand indlægges med intermitterende hjertebanken og åndenød gennem 3dage. Han får taget nedenstående EKG. Hvad er den mest korrekte diagnose?

a. Ventrikulær takykardi.
b. 2. grads AV-blok mobitz type I.
c. Atrieflimren.
d. Atrieflagren med 7:1 overledning.
e. Sinusrytme med venstresidigt grenblok

A

77-årig mand indlægges med intermitterende hjertebanken og åndenød gennem 3dage. Han får taget nedenstående EKG. Hvad er den mest korrekte diagnose?

a. Ventrikulær takykardi.
b. 2. grads AV-blok mobitz type I.
c. Atrieflimren.

*d. Atrieflagren med 7:1 overledning.

e. Sinusrytme med venstresidigt grenblok

292
Q

Den hyppigste bivirkning ved behandling med calciumkanalblokkere er?

a) Underekstremitetsødemer
b) Funktionsdyspnø
c) Tør hoste
d) Takykardi
e) Kutant exanthem

A

Den hyppigste bivirkning ved behandling med calciumkanalblokkere er?

*a) Underekstremitetsødemer

b) Funktionsdyspnø
c) Tør hoste
d) Takykardi
e) Kutant exanthem

293
Q

Hvilke af nedenstående antihypertensiva anvendes bedst til behandling af patienter med nefropati og albuminuri?

a) Diuretika
b) Angiotensin-2-receptorblokkere
c) Betablokkere
d) Calciumkanalblokkere
e) Aldosteronantagonister

A

Hvilke af nedenstående antihypertensiva anvendes bedst til behandling af patienter med nefropati og albuminuri?

a) Diuretika

*b) Angiotensin-2-receptorblokkere

c) Betablokkere
d) Calciumkanalblokkere
e) Aldosteronantagonister

294
Q

Hvilken metode anvendes til diagnostik af maskeret hypertension?

a) Gentagne konsultationsmålinger
b) Ortostatisk blodtryksmåling
c) Klinik- og hjemmeblodtryksmåling
d) Liggende blodtryksmåling
e) Blodtryksmåling efter fysisk aktivitet

A

Hvilken metode anvendes til diagnostik af maskeret hypertension?

a) Gentagne konsultationsmålinger
b) Ortostatisk blodtryksmåling

*c) Klinik- og hjemmeblodtryksmåling

d) Liggende blodtryksmåling
e) Blodtryksmåling efter fysisk aktivitet

295
Q

Hvad er den bedste behandling til en patient med sinusknude dysfunktion og synkope (besvimelse)?

a) Betablokker peroralt
b) Enkeltkammer ventrikel pacemaker
c) Dobbeltkammer pacemaker
d) Enkeltkammer atrie pacemaker
e) Dobbeltkammer ICD

A

Hvad er den bedste behandling til en patient med sinusknude dysfunktion og synkope (besvimelse)?

a) Betablokker peroralt
b) Enkeltkammer ventrikel pacemaker

*c) Dobbeltkammer pacemaker

d) Enkeltkammer atrie pacemaker
e) Dobbeltkammer ICD

296
Q

Hvilke(t) af følgende præparater har både gunstig symptomatisk effekt og reducerer mortaliteten ved stabil iskæmisk hjertesygdom?

a) Magnyl
b) Clopidogrel
c) Nitroglycerin
d) Calciumantagonist
e) Ingen af ovennævnte

A

Hvilke(t) af følgende præparater har både gunstig symptomatisk effekt og reducerer mortaliteten ved stabil iskæmisk hjertesygdom?

a) Magnyl
b) Clopidogrel
c) Nitroglycerin
d) Calciumantagonist

*e) Ingen af ovennævnte

297
Q

Ved påvisning af akut lungeemboli med involvering af > 50% af lungekarsengen og ledsagende hjertepåvirkning vil man se følgende forandringer ved ekkokardiografi:

a) Venstre ventrikel dilatation
b) Højre ventrikel dilatation
c) Øget diameter af truncus pulmonalis
d) Venstre ventrikel hypertrofi
e) Højre ventrikel hypertrofi

A

Ved påvisning af akut lungeemboli med involvering af > 50% af lungekarsengen og ledsagende hjertepåvirkning vil man se følgende forandringer ved ekkokardiografi:

a) Venstre ventrikel dilatation

*b) Højre ventrikel dilatation

c) Øget diameter af truncus pulmonalis
d) Venstre ventrikel hypertrofi
e) Højre ventrikel hypertrofi

298
Q

Well’s score anvendes til at:

a) Forudsige 30-dagsmortaliteten ved lungeemboli
b) Afgøre om patienten skal opstarte Vitamin K-antagonist behandling
c) Afgøre behandlingslængden med Vitamin K-antagonist
d) Sandsynliggøre diagnosen lungeemboli, således at en høj score giver høj sandsynlighed for lungeemboli
e) Afgør om patienten skal have udført ekkokardiografi akut

A

Well’s score anvendes til at:

a) Forudsige 30-dagsmortaliteten ved lungeemboli
b) Afgøre om patienten skal opstarte Vitamin K-antagonist behandling
c) Afgøre behandlingslængden med Vitamin K-antagonist

*d) Sandsynliggøre diagnosen lungeemboli, således at en høj score giver høj sandsynlighed for lungeemboli

e) Afgør om patienten skal have udført ekkokardiografi akut

299
Q

Ved anlæggelse af en biventrikulær pacemaker med henblik på pacemaker resynkroniserings behandling er formålet at:

a) Synkronisere højre atrium og højre ventrikel ved AV-blok
b) Behandle en ventrikulær takykardi med overdrive-pacing
c) En særlig måde at pace i højre ventrikel, så man undgår atrieflimmer
d) Resynkronisere højre og venstre ventrikel ved venstresidigt grenblok og samtidigt hjertesvigt
e) Resynkronisere højre og venstre atrium ved højresidigt hjertesvigt

A

Ved anlæggelse af en biventrikulær pacemaker med henblik på pacemaker resynkroniserings behandling er formålet at:

a) Synkronisere højre atrium og højre ventrikel ved AV-blok
b) Behandle en ventrikulær takykardi med overdrive-pacing
c) En særlig måde at pace i højre ventrikel, så man undgår atrieflimmer

*d) Resynkronisere højre og venstre ventrikel ved venstresidigt grenblok og samtidigt hjertesvigt

e) Resynkronisere højre og venstre atrium ved højresidigt hjertesvigt

300
Q

To-stofs trombocythæmmende behandling medfører en høj grad af trombocythæmning og er derfor en effektiv blodfortyndende behandling. Da blødningsrisikoen er høj bør to-stofs behandling dog begrænses til situationer med særligt høj tromboserisiko. Ved hvilken af nedenstående kardiovaskulære tilstande er to-stofs trombocythæmmende behandling indiceret:

a) Central lungeemboli
b) Mekanisk hjerteklap
c) Atrieflimren, hvor antikoagulerende behandling er kontraindiceret
d) Nyligt akut koronart syndrome
e) Svær symptomgivende perifer arteriesygdom

A

To-stofs trombocythæmmende behandling medfører en høj grad af trombocythæmning og er derfor en effektiv blodfortyndende behandling. Da blødningsrisikoen er høj bør to-stofs behandling dog begrænses til situationer med særligt høj tromboserisiko. Ved hvilken af nedenstående kardiovaskulære tilstande er to-stofs trombocythæmmende behandling indiceret:

a) Central lungeemboli
b) Mekanisk hjerteklap
c) Atrieflimren, hvor antikoagulerende behandling er kontraindiceret

*d) Nyligt akut koronart syndrome

e) Svær symptomgivende perifer arteriesygdom

301
Q

Følgende udsagn om AV-nodal reentry-takykardi (AVNRT) er mest korrekt:

a) AV-nodal reentry-takykardi debuterer oftest i høj alder (>75 år).
b) Cirka 80% af alle patienter med AV-nodal reentry-takykardi er mænd.
c) Den typiske form af AV-nodal re-entry takykardi (95% af alle tilfælde) løber først via den hurtigt ledende del af reentry-cirklen (”fast pathway”) og derefter via den langsomt ledende del af reentry-cirklen (”slow pathway”), fast-slow.
d) AV-nodal reentry-takykardi er den hyppigste supraventrikulære takykardi.
e) Førstevalgsbehandling af AV-nodal reentry-takykardi er digoxin.

A

Følgende udsagn om AV-nodal reentry-takykardi (AVNRT) er mest korrekt:

a) AV-nodal reentry-takykardi debuterer oftest i høj alder (>75 år).
b) Cirka 80% af alle patienter med AV-nodal reentry-takykardi er mænd.
c) Den typiske form af AV-nodal re-entry takykardi (95% af alle tilfælde) løber først via den hurtigt ledende del af reentry-cirklen (”fast pathway”) og derefter via den langsomt ledende del af reentry-cirklen (”slow pathway”), fast-slow.

*d) AV-nodal reentry-takykardi er den hyppigste supraventrikulære takykardi.

e) Førstevalgsbehandling af AV-nodal reentry-takykardi er digoxin.

302
Q

Følgende udsagn om adenosin er mest korrekt:

a) Ved en AV-nodal reentry-takykardi fører adenosin kun til et kortvarigt frekvensfald, men bryder aldrig takykardien.
b) Adenosin bryder som regel ventrikulære takykardier, som er betinget af re-entry i randzonen af et arvævsområde, der er opstået som følge af et myokardieinfarkt.
c) En AV-reentry takykardi brydes ved bolusindgift af adenosin.
d) Adenosin anvendes som førstevalgspræparat ved frekvenskontrollerende behandling af permanent atrieflimren.
e) Adenosin skal altid kombineres med verapamil ved rytmekontrollerende behandling af atrieflagren.

A

Følgende udsagn om adenosin er mest korrekt:

a) Ved en AV-nodal reentry-takykardi fører adenosin kun til et kortvarigt frekvensfald, men bryder aldrig takykardien.
b) Adenosin bryder som regel ventrikulære takykardier, som er betinget af re-entry i randzonen af et arvævsområde, der er opstået som følge af et myokardieinfarkt.

*c) En AV-reentry takykardi brydes ved bolusindgift af adenosin.

d) Adenosin anvendes som førstevalgspræparat ved frekvenskontrollerende behandling af permanent atrieflimren.
e) Adenosin skal altid kombineres med verapamil ved rytmekontrollerende behandling af atrieflagren.

303
Q

Hvilken af følgende undersøgelser har afgørende vægt når diagnosen angina pectoris stilles?

a) 12-afledningers EKG
b) Ekkokardiografi
c) Troponin-værdi
d) Anamnesen
e) Hjerte-CT

A

Hvilken af følgende undersøgelser har afgørende vægt når diagnosen angina pectoris stilles?

a) 12-afledningers EKG
b) Ekkokardiografi
c) Troponin-værdi

*d) Anamnesen

e) Hjerte-CT

304
Q

Du bliver kaldt til en 68-årig patient, der er kommet i Fælles Akutmodtagelse (FAM) med ambulancen. Patienten har ringet 112, fordi han gennem et halvt døgn blev tiltagende dyspnøisk ved let fysisk aktivitet og havde hjertebanken gennem minimum 5 døgn. Sygeplejersken har målt patientens blodtryk til 125/75 mmHg, O2-saturation 93% på 2 l nasal ilt. 12-afledningers EKG viser atrieflimren med en ventikelfrekvens på 130-140/min. Patienten kan ligge fladt i sengen og har normal respirationsfrekvens. Han oplyser at være i behandling for forhøjet blodtryk. Hvilken strategi er mest korrekt?

a) Jeg giver metoprolol i.v. for at sænke ventrikelfrekvensen, således at patientens symptomer forsvinder.
b) Jeg foranlediger en akut DC-konvertering, da patienten synes at være i ustabil tilstand.
c) Jeg sender patienten hjem med besked om, at han vil blive indkaldt i Hjertemedicinsk ambulatorium.
d) Jeg indlægger patienten og påbegynder behandling med digoxin og peroral AK-behandling med NOAK og foranlediger en ekkokardiografi straks.
e) Jeg giver flecainid 100 mg i.v. for at konvertere patienten, så han hurtigt kan komme hjem igen.

A

Du bliver kaldt til en 68-årig patient, der er kommet i Fælles Akutmodtagelse (FAM) med ambulancen. Patienten har ringet 112, fordi han gennem et halvt døgn blev tiltagende dyspnøisk ved let fysisk aktivitet og havde hjertebanken gennem minimum 5 døgn. Sygeplejersken har målt patientens blodtryk til 125/75 mmHg, O2-saturation 93% på 2 l nasal ilt. 12-afledningers EKG viser atrieflimren med en ventikelfrekvens på 130-140/min. Patienten kan ligge fladt i sengen og har normal respirationsfrekvens. Han oplyser at være i behandling for forhøjet blodtryk. Hvilken strategi er mest korrekt?

a) Jeg giver metoprolol i.v. for at sænke ventrikelfrekvensen, således at patientens symptomer forsvinder.
b) Jeg foranlediger en akut DC-konvertering, da patienten synes at være i ustabil tilstand.
c) Jeg sender patienten hjem med besked om, at han vil blive indkaldt i Hjertemedicinsk ambulatorium.

*d) Jeg indlægger patienten og påbegynder behandling med digoxin og peroral AK-behandling med NOAK og foranlediger en ekkokardiografi straks.

e) Jeg giver flecainid 100 mg i.v. for at konvertere patienten, så han hurtigt kan komme hjem igen.

305
Q

Hvilket udsagn om atrioventrikulært (AV) blok er korrekt:

a) AV blok kan forårsage besvimelse, men er aldrig fatalt farligt.
b) AV blok er den hyppigste årsag til pacemaker behandling.
c) AV blok behandles bedst med enkeltkammer atrie-pacemaker.
d) AV blok optræder hyppigst hos yngre patienter.
e) AV blok ses mere sjældent end sinusknude dysfunktion i forbindelse med iskæmisk hjertesygdom.

A

Hvilket udsagn om atrioventrikulært (AV) blok er korrekt:

a) AV blok kan forårsage besvimelse, men er aldrig fatalt farligt.

*b) AV blok er den hyppigste årsag til pacemaker behandling.

c) AV blok behandles bedst med enkeltkammer atrie-pacemaker.
d) AV blok optræder hyppigst hos yngre patienter.
e) AV blok ses mere sjældent end sinusknude dysfunktion i forbindelse med iskæmisk hjertesygdom.

306
Q

En 58-årig patient bliver akut indbragt med ambulancen. Der er sendt et tele-EKG, der viser en takykardi med breddeøgede QRS-komplekser og en frekvens på 180/min. Patienten er lavtrykket med blodtryk på 80/60, klamtsvedende, utilpas og let bevidsthedspåvirket, men ikke bevidstløs. Af tidligere journalnotater fremgår det, at han havde et anteriort ST-elevations AMI (STEMI) og fik lavet percutan intervention (PCI) for 3 år siden. Grundet nedsat systolisk funktion af venstre ventrikel med ejection fraction (EF) på 30% havde patienten efterfølgende et forløb i hjertesvigtsklinikken, hvor hans medicinske behandling blev optimeret. Patienten blev afsluttet med optimal medicinsk behandling, da han var velbefindende. Et tilbud om implantation af en primærprofylaktisk Implanterbar Cardioverter Defibrillator (ICD) takkede han på daværende tidspunkt nej til. Hvilket udsagn er mest korrekt?

a) Patienten gives akut en bolus af flecainid i.v. til konvertering af takykardien, da han er hæmodynamisk ustabil.
b) Patienten skal DC-konverteres akut, da han er hæmodynamisk ustabil.
c) Efter konverteringen af takykardien skal patienten påbegynde behandling med amiodaron. På denne måde kan implantation af en ICD undgås.
d) En subakut radiofrekvensablation for ventrikulær takykardi (under aktuelle indlæggelse) er førstevalgsbehandling for denne patient, da han på denne måde kan undgå implantation af en ICD, som han alligevel ikke ønskede tidligere.
e) Patienten skal have udført en akut koronarangiografi (KAG). Hvis denne viser signifikante stenoser af koronararterierne, skal patienten revaskulariseres. En optimal revaskularisering nedsætter risikoen for recidiv af takykardi, således at der ikke bliver behov for implantation af en ICD.

A

En 58-årig patient bliver akut indbragt med ambulancen. Der er sendt et tele-EKG, der viser en takykardi med breddeøgede QRS-komplekser og en frekvens på 180/min. Patienten er lavtrykket med blodtryk på 80/60, klamtsvedende, utilpas og let bevidsthedspåvirket, men ikke bevidstløs. Af tidligere journalnotater fremgår det, at han havde et anteriort ST-elevations AMI (STEMI) og fik lavet percutan intervention (PCI) for 3 år siden. Grundet nedsat systolisk funktion af venstre ventrikel med ejection fraction (EF) på 30% havde patienten efterfølgende et forløb i hjertesvigtsklinikken, hvor hans medicinske behandling blev optimeret. Patienten blev afsluttet med optimal medicinsk behandling, da han var velbefindende. Et tilbud om implantation af en primærprofylaktisk Implanterbar Cardioverter Defibrillator (ICD) takkede han på daværende tidspunkt nej til. Hvilket udsagn er mest korrekt?

a) Patienten gives akut en bolus af flecainid i.v. til konvertering af takykardien, da han er hæmodynamisk ustabil.

*b) Patienten skal DC-konverteres akut, da han er hæmodynamisk ustabil.

c) Efter konverteringen af takykardien skal patienten påbegynde behandling med amiodaron. På denne måde kan implantation af en ICD undgås.
d) En subakut radiofrekvensablation for ventrikulær takykardi (under aktuelle indlæggelse) er førstevalgsbehandling for denne patient, da han på denne måde kan undgå implantation af en ICD, som han alligevel ikke ønskede tidligere.
e) Patienten skal have udført en akut koronarangiografi (KAG). Hvis denne viser signifikante stenoser af koronararterierne, skal patienten revaskulariseres. En optimal revaskularisering nedsætter risikoen for recidiv af takykardi, således at der ikke bliver behov for implantation af en ICD.

307
Q

Hvilket udsagn om synkoper er mest korrekt?

a) Reflekssynkope er den hyppigste form for synkope i alle aldersgrupper.
b) 70% af alle faldepisoder hos ældre er skyldes i virkeligheden synkoper.
c) Patienter med synkoper af ukendt årsag har den samme gode prognose som patienter med vasovagale synkoper.
d) Ved synkoper, der er betinget af ortostatisk hypotension, spiller en kraftig refleksaktivering af sympatikus den centrale rolle.
e) Ved vasovagale synkoper fører en aktivering af baroreceptorerne udelukkende til en kraftig aktivering af det parasympatiske nervesystem, som er den centrale mekanisme

A

Hvilket udsagn om synkoper er mest korrekt?

*a) Reflekssynkope er den hyppigste form for synkope i alle aldersgrupper.

b) 70% af alle faldepisoder hos ældre er skyldes i virkeligheden synkoper.
c) Patienter med synkoper af ukendt årsag har den samme gode prognose som patienter med vasovagale synkoper.
d) Ved synkoper, der er betinget af ortostatisk hypotension, spiller en kraftig refleksaktivering af sympatikus den centrale rolle.
e) Ved vasovagale synkoper fører en aktivering af baroreceptorerne udelukkende til en kraftig aktivering af det parasympatiske nervesystem, som er den centrale mekanisme

308
Q

Hvilken af følgende diagnostiske undersøgelser giver ingen information om kranspulsårernes funktionelle forhold?

a) KAG med Fractional Flow Reserve (FFR) bestemmelse
b) Myokardieskintigrafi
c) Cykel-arbejdstest med EKG
d) Hjerte-CT
e) Stress-ekkokardiografi

A

Hvilken af følgende diagnostiske undersøgelser giver ingen information om kranspulsårernes funktionelle forhold?

a) KAG med Fractional Flow Reserve (FFR) bestemmelse
b) Myokardieskintigrafi
c) Cykel-arbejdstest med EKG

*d) Hjerte-CT

e) Stress-ekkokardiografi

309
Q

Hvad er den hyppigste form for Implanterbar Cardioverter Defibrillator (ICD) behandling i Danmark?

a) Enkeltkammer ICD med elektrode placeret i højre ventrikel.
b) Dobbeltkammer ICD.
c) Enkeltkammer ICD med elektrode placeret i venstre ventrikel.
d) Biventrikulær ICD.
e) Subkutan ICD med elektrode placeret under huden til venstre for sternum.

A

Hvad er den hyppigste form for Implanterbar Cardioverter Defibrillator (ICD) behandling i Danmark?

*a) Enkeltkammer ICD med elektrode placeret i højre ventrikel.

b) Dobbeltkammer ICD.
c) Enkeltkammer ICD med elektrode placeret i venstre ventrikel.
d) Biventrikulær ICD.
e) Subkutan ICD med elektrode placeret under huden til venstre for sternum.

310
Q

Hvilket udsagn om 3. grads atrioventrikulært-blok (AV-blok) er IKKE korrekt?

a) Tilstanden kan medføre besvimelse.
b) Behandlingen er ofte implantation af en pacemaker.
c) Behandlingen er altid implantation af en Implanterbar Cardioverter Defibrillator (ICD).
d) Frekvensblokerende midler (Beta-blokker, Verapamil, Cordarone etc.) bør seponeres.
e) Kan ses som komplikation til Akut Myokardieinfarkt (AMI).

A

Hvilket udsagn om 3. grads atrioventrikulært-blok (AV-blok) er IKKE korrekt?

a) Tilstanden kan medføre besvimelse.
b) Behandlingen er ofte implantation af en pacemaker.

*c) Behandlingen er altid implantation af en Implanterbar Cardioverter Defibrillator (ICD).

d) Frekvensblokerende midler (Beta-blokker, Verapamil, Cordarone etc.) bør seponeres.
e) Kan ses som komplikation til Akut Myokardieinfarkt (AMI).

311
Q

Kvaliteten af behandlingen for kronisk hjerteinsufficiens måles i henhold til NIP (Det nationale indikatorprojekt) på følgende parametre

a) Andel patienter, der har fået tilbudt fysisk træning
b) Andel patienter, der har fået tilbudt patientskole
c) Andel patienter, der er blevet genindlagt inden for 4 uger
d) Alle parametrene a)-c).
e) Ingen af parametrene a)-c).

A

Kvaliteten af behandlingen for kronisk hjerteinsufficiens måles i henhold til NIP (Det nationale indikatorprojekt) på følgende parametre

a) Andel patienter, der har fået tilbudt fysisk træning
b) Andel patienter, der har fået tilbudt patientskole
c) Andel patienter, der er blevet genindlagt inden for 4 uger

d) Alle parametrene a)-c).

e) Ingen af parametrene a)-c).

312
Q

Hvilken af nedenstående livsstilsinterventioner har den højeste grad af evidens for effekt på risiko for tidlig død efter diagnostiseret hjertesvigt.

a) Fysisk aktivitet i form af individualiseret træning
b) Begrænset salt- og væskeindtag
c) Rygestop og moderat alkoholindtag
d) Vaccination mod influenza
e) Behandling med lipidsænkende medicin uanset kolesterolniveau

A

Hvilken af nedenstående livsstilsinterventioner har den højeste grad af evidens for effekt på risiko for tidlig død efter diagnostiseret hjertesvigt.

a) Fysisk aktivitet i form af individualiseret træning
b) Begrænset salt- og væskeindtag

*c) Rygestop og moderat alkoholindtag

d) Vaccination mod influenza
e) Behandling med lipidsænkende medicin uanset kolesterolniveau

313
Q

Hvad viser EKG’et nedenfor?

a) Sinusrytme, venstresidigt grenblok, og normal repolarisering.
b) Atrieflagren med 2:1 overledning.
c) Atrieflimren og bradykardi.
d) Atrieflagren med vekslende overledning.
e) Atrieflimren og takykardi.

A

Hvad viser EKG’et nedenfor?

a) Sinusrytme, venstresidigt grenblok, og normal repolarisering.
b) Atrieflagren med 2:1 overledning.

c) Atrieflimren og bradykardi.

d) Atrieflagren med vekslende overledning.
e) Atrieflimren og takykardi.

314
Q

Hvilket udsagn beskriver bedst følgende EKG?

a) Atrieflimren.
b) Isorytmisk AV-dissociation.
c) Højresidigt grenblok.
d) Venstresidigt grenblok.
e) Atrieflagren med 2:1 overledning

A

Hvilket udsagn beskriver bedst følgende EKG?

a) Atrieflimren.
b) Isorytmisk AV-dissociation.

c) Højresidigt grenblok.

d) Venstresidigt grenblok.
e) Atrieflagren med 2:1 overledning

315
Q

En 73-årig mand indlægges med brystsmerter af trykkende karakter gennem 2 timer. Der tages nedenstående EKG. Patienten får ingen medicin, han har tidligere røget 10 cigaretter dagligt og han er en normalvægtig. Hvad er diagnosen?

a) Atrieflimren.
b) Anteriort STEMI (ST elevations AMI).
c) Non-STEMI med ST segment depression.
d) 2. grads AV-blok Mobitz type 2.
e) Perikardit med diffuse ST segment elevationer

A

En 73-årig mand indlægges med brystsmerter af trykkende karakter gennem 2 timer. Der tages nedenstående EKG. Patienten får ingen medicin, han har tidligere røget 10 cigaretter dagligt og han er en normalvægtig. Hvad er diagnosen?

a) Atrieflimren.

b) Anteriort STEMI (ST elevations AMI).

c) Non-STEMI med ST segment depression.
d) 2. grads AV-blok Mobitz type 2.
e) Perikardit med diffuse ST segment elevationer

316
Q

32-årig mand indbringes til FAM. I forbindelse med en fodboldkamp er han blevet utilpas og nærbesvimet. Han er nu vågen omend lidt nervøs ved situationen. Han er ellers sund og rask. I skadestuen tages nedenstående ekg med en hjertefrekvens på 260 slag pr. minut. Hvad er den mest korrekte diagnose?

a) Atrieflimren med 1:1 overledning.
b) Atrieflimren med 2:1 overledning.
c) Ventrikel Takykardi (VT).
d) Atrieflagren med 2:1 overledning.
e) Atrieflagren med 1:1 overledning.

A

32-årig mand indbringes til FAM. I forbindelse med en fodboldkamp er han blevet utilpas og nærbesvimet. Han er nu vågen omend lidt nervøs ved situationen. Han er ellers sund og rask. I skadestuen tages nedenstående ekg med en hjertefrekvens på 260 slag pr. minut. Hvad er den mest korrekte diagnose?

a) Atrieflimren med 1:1 overledning.
b) Atrieflimren med 2:1 overledning.
c) Ventrikel Takykardi (VT).
d) Atrieflagren med 2:1 overledning.

e) Atrieflagren med 1:1 overledning.

317
Q

Hvad er den mest korrekte EKG-diagnose?

a) Antero-septalt STEMI (ST-elevations AMI).
b) Antero-septalt non-STEMI (non-ST-elevation AMI).
c) Infero-lateralt STEMI.
d) Præeksitation med delta-tak.
e) Infero-lateralt non-STEMI.

A

Hvad er den mest korrekte EKG-diagnose?

a) Antero-septalt STEMI (ST-elevations AMI).
b) Antero-septalt non-STEMI (non-ST-elevation AMI).

c) Infero-lateralt STEMI.

d) Præeksitation med delta-tak.
e) Infero-lateralt non-STEMI.

318
Q

En 22-årig kvinde er henvist til kardiologisk ambulatorium med henblik på udredning for flere pludselige bevidsthedstab. Hun er også henvist til neurologisk afdeling og afventer udredning for epilepsi. Dagens EKG ses nedenfor. Pulsen er 60 slag pr. minut og du måler et QT interval på 502 millisekunder. Vælg det mest korrekte råd du vil give patienten?

a) Besvimelserne er neurologisk betingede og hun afsluttes uden yderligere opfølgning i kardiologisk regi.
b) Hun har langt QT interval i EKG’et og flere bevidsthedstab. Hun kan fremtidigt følges og ved fremtidige bevidsthedstab behandles af egen læge.
c) Hun har langt QT interval i EKG’et, men det er ufarligt.
d) Hun har langt QT interval i EKG’et og må under ingen omstændigheder behandles med betablokker.
e) Hun har langt QT interval i EKG’et og flere bevidsthedtab. Hun er kandidat til behandling med betablokker og implantation af en ICD (Implanterbar Cardioverter Defibrillator). Hun henvises til genetisk udredning.

A

En 22-årig kvinde er henvist til kardiologisk ambulatorium med henblik på udredning for flere pludselige bevidsthedstab. Hun er også henvist til neurologisk afdeling og afventer udredning for epilepsi. Dagens EKG ses nedenfor. Pulsen er 60 slag pr. minut og du måler et QT interval på 502 millisekunder. Vælg det mest korrekte råd du vil give patienten?

a) Besvimelserne er neurologisk betingede og hun afsluttes uden yderligere opfølgning i kardiologisk regi.
b) Hun har langt QT interval i EKG’et og flere bevidsthedstab. Hun kan fremtidigt følges og ved fremtidige bevidsthedstab behandles af egen læge.
c) Hun har langt QT interval i EKG’et, men det er ufarligt.
d) Hun har langt QT interval i EKG’et og må under ingen omstændigheder behandles med betablokker.

e) Hun har langt QT interval i EKG’et og flere bevidsthedtab. Hun er kandidat til behandling med betablokker og implantation af en ICD (Implanterbar Cardioverter Defibrillator). Hun henvises til genetisk udredning.

319
Q

I FAM møder du en 87-årig kvinde, som henvender sig efter et alvorligt synkopetilfælde for 1 time siden. Hun har pådraget sig en venstresidig underarms fraktur. Der tages et EKG som ses nedenfor. Hvad viser EKG’et?

a) Patienten har 2. grads AV-blok Mobitz type I, hvilket er en god forklaring på synkopen.
b) Patienten har 2. grads AV-blok Mobitz type II, hvilket er en god forklaring på synkopen.
c) Patientens EKG viser 3. grads AV-blok, hvilket er en god forklaring på synkopen.
d) Patientens EKG viser venstresidigt grenblok, hvilket er en god forklaring på synkopen.
e) Patientens EKG viser syg sinusknude syndrom, hvilket er en god forklaring på synkopen.

A

I FAM møder du en 87-årig kvinde, som henvender sig efter et alvorligt synkopetilfælde for 1 time siden. Hun har pådraget sig en venstresidig underarms fraktur. Der tages et EKG som ses nedenfor. Hvad viser EKG’et?

a) Patienten har 2. grads AV-blok Mobitz type I, hvilket er en god forklaring på synkopen.
b) Patienten har 2. grads AV-blok Mobitz type II, hvilket er en god forklaring på synkopen.

c) Patientens EKG viser 3. grads AV-blok, hvilket er en god forklaring på synkopen.

d) Patientens EKG viser venstresidigt grenblok, hvilket er en god forklaring på synkopen.
e) Patientens EKG viser syg sinusknude syndrom, hvilket er en god forklaring på synkopen.

320
Q

72-årig kvinde, der for 5 år siden fik foretaget percutan coronar intervention (PCI) på højre kranspulsåres midterste stykke pga. svær stabil angina pectoris. Aktuelt genhenvist til koronarangiografi (KAG) grundet klemmende, centrale brystsmerter ved fysisk aktivitet. Smerterne svinder hurtigt ved hvile. Op til aktuelle har patienten taget magnyl og statin præparat dagligt. Ved fornyet KAG findes en velfungerende, åben stent i højre kranspulsåre. På venstre side findes en 90% stenose midt på kranspulsåren Left Anterior Descendens (LAD). Denne behandles med ad hoc PCI og stent. Hvilken supplerende medicinsk behandling skal patienten fortsætte med ved udskrivelsen?

a) Ticagrelor
b) Clopidogrel
c) Marevan
d) Betablokker
e) Nitroglycerin

A

72-årig kvinde, der for 5 år siden fik foretaget percutan coronar intervention (PCI) på højre kranspulsåres midterste stykke pga. svær stabil angina pectoris. Aktuelt genhenvist til koronarangiografi (KAG) grundet klemmende, centrale brystsmerter ved fysisk aktivitet. Smerterne svinder hurtigt ved hvile. Op til aktuelle har patienten taget magnyl og statin præparat dagligt. Ved fornyet KAG findes en velfungerende, åben stent i højre kranspulsåre. På venstre side findes en 90% stenose midt på kranspulsåren Left Anterior Descendens (LAD). Denne behandles med ad hoc PCI og stent. Hvilken supplerende medicinsk behandling skal patienten fortsætte med ved udskrivelsen?

a) Ticagrelor

b) Clopidogrel

c) Marevan
d) Betablokker
e) Nitroglycerin

321
Q

Du går stuegang på en 76-årig tidligere rask mand, som for 6 timer siden blev indlagt efter en spontan besvimelse uden forvarsel. Han er svimmel, og forkvalmet. Hvilket af følgende udsagn vedrørende patientens hjerterytme på telemetri udskriften er mest korrekt?

a) Atrieflagren med omslag til sinusbradykardi.
b) Sinusbradykardi.
c) Atrieflimren med omslag til sinusbradykardi.
d) Atrieflagren.
e) Total AV-dissociation (3-grads-AV-blok).

A

Du går stuegang på en 76-årig tidligere rask mand, som for 6 timer siden blev indlagt efter en spontan besvimelse uden forvarsel. Han er svimmel, og forkvalmet. Hvilket af følgende udsagn vedrørende patientens hjerterytme på telemetri udskriften er mest korrekt?

a) Atrieflagren med omslag til sinusbradykardi.
b) Sinusbradykardi.

c) Atrieflimren med omslag til sinusbradykardi.

d) Atrieflagren.
e) Total AV-dissociation (3-grads-AV-blok).

322
Q

I forbindelse med hjertestop gennemgåes de reversible årsager til hjertestop. Hvilken af nedenstående tilstande betragtes IKKE som en reversibel årsag til hjertestop.

a) Toksiner
b) Trombose
c) Trykpneumothorax
d) Traumatisk atrieruptur
e) Tamponade - hjerte

A

I forbindelse med hjertestop gennemgåes de reversible årsager til hjertestop. Hvilken af nedenstående tilstande betragtes IKKE som en reversibel årsag til hjertestop.

a) Toksiner
b) Trombose
c) Trykpneumothorax

d) Traumatisk atrieruptur

e) Tamponade - hjerte

323
Q

I forbindelse med hjertestop gennemgås de reversible årsager til hjertestop. Hvilken af nedenstående tilstande betragtes IKKE som en reversibel årsag til hjertestop.

a) Hypoxi.
b) Hypovolæmi.
c) Hypertrofisk/Kardiomyopati.
d) Hypokaliæmi/hyperkaliæmi.
e) Hypotermi/hypertermi.

A

I forbindelse med hjertestop gennemgås de reversible årsager til hjertestop. Hvilken af nedenstående tilstande betragtes IKKE som en reversibel årsag til hjertestop.

a) Hypoxi.
b) Hypovolæmi.

c) Hypertrofisk/Kardiomyopati.

d) Hypokaliæmi/hyperkaliæmi.
e) Hypotermi/hypertermi.

324
Q

I forbindelse med hjertestop er det vigtigt med hjertemassage og indblæsninger af luft. I henhold til guidelines gælder følgende retningslinjer for genoplivning af voksne personer med hjertestop:

a) 30 kompressioner efterfulgt af 2 ventilationer. Cirka 100 kompressioner pr. minut.
b) 15 kompressioner efterfulgt af 2 ventilationer. Cirka 100 kompressioner pr. minut.
c) 30 ventilationer efterfulgt af 2 kompressioner. Cirka 100 ventilationer pr. minut.
d) 15 kompressioner efterfulgt af 2 ventilationer. Cirka 150 kompressioner pr. minut.
e) 30 kompressioner efterfulgt af 2 ventilationer. Cirka 150 kompressioner pr. minut.

A

I forbindelse med hjertestop er det vigtigt med hjertemassage og indblæsninger af luft. I henhold til guidelines gælder følgende retningslinjer for genoplivning af voksne personer med hjertestop:

a) 30 kompressioner efterfulgt af 2 ventilationer. Cirka 100 kompressioner pr. minut.

b) 15 kompressioner efterfulgt af 2 ventilationer. Cirka 100 kompressioner pr. minut.
c) 30 ventilationer efterfulgt af 2 kompressioner. Cirka 100 ventilationer pr. minut.
d) 15 kompressioner efterfulgt af 2 ventilationer. Cirka 150 kompressioner pr. minut.
e) 30 kompressioner efterfulgt af 2 ventilationer. Cirka 150 kompressioner pr. minut.

325
Q

I forbindelse med hjertestop er det vigtigt hurtigt at montere en tilgængelig hjertestarter. Følgende er karakteristisk for anvendelse af hjertestarter ved hjertestop:

a) Hjertestarteren foretager ingen analyse af hjerterytmen, men for at genstarte hjertet hurtigt afgiver den altid et stød. b) Hjertestarteren kan kun i alt afgive 2 stød i forbindelse med en genoplivningsseance.
c) Hjertestarteren må ikke anvendes på børn under 8 år.
d) Hjertestarteren er som udgangspunkt halvautomatisk (kræver at du trykker på stødknappen), den foretager altid en hjerterytmeanalyse og vil kun afgive stød på ventrikulær takykardi/ ventrikelflimren.
e) Lægmand må ikke anvende hjertestarteren før ambulance personalet er ankommet til hjertestop stedet.

A

I forbindelse med hjertestop er det vigtigt hurtigt at montere en tilgængelig hjertestarter. Følgende er karakteristisk for anvendelse af hjertestarter ved hjertestop:

a) Hjertestarteren foretager ingen analyse af hjerterytmen, men for at genstarte hjertet hurtigt afgiver den altid et stød. b) Hjertestarteren kan kun i alt afgive 2 stød i forbindelse med en genoplivningsseance.
c) Hjertestarteren må ikke anvendes på børn under 8 år.

d) Hjertestarteren er som udgangspunkt halvautomatisk (kræver at du trykker på stødknappen), den foretager altid en hjerterytmeanalyse og vil kun afgive stød på ventrikulær takykardi/ ventrikelflimren.

e) Lægmand må ikke anvende hjertestarteren før ambulance personalet er ankommet til hjertestop stedet.

326
Q

Hvilke(n) af følgende beskrivelser kendetegner behandling med ACE-hæmmere?

a) Fremkalder vasodilatation.
b) Hæmmer remodellering i hjertemuskulaturen hos patienter med kronisk systolisk hjertesvigt.
c) Nedsætter Aldosteron koncentrationen i blodet og øger dermed risikoen for udvikling af hyperkaliæmi (forhøjet koncentration af kalium i blodet).
d) Forbedrer overlevelsen og nedsætter antallet af indlæggelser som følge af hjertesvigt.
e) Alle ovenfor.

A

Hvilke(n) af følgende beskrivelser kendetegner behandling med ACE-hæmmere?

a) Fremkalder vasodilatation.
b) Hæmmer remodellering i hjertemuskulaturen hos patienter med kronisk systolisk hjertesvigt.
c) Nedsætter Aldosteron koncentrationen i blodet og øger dermed risikoen for udvikling af hyperkaliæmi (forhøjet koncentration af kalium i blodet).
d) Forbedrer overlevelsen og nedsætter antallet af indlæggelser som følge af hjertesvigt.

e) Alle ovenfor.

327
Q

Hvilket af følgende udsagn om atrieflimren er mest korrekt?

a) Blandt de frekvensregulerende midler ved atrieflimren kan nævnes diuretika og nitroglycerin.
b) Ved rytmekontrol af atrieflimren hos ældre er det ikke nødvendigt med AK-behandling.
c) Atrieflimren medfører en øget risiko for aortaklapsclerose.
d) Atrieflimren med hurtig frekvens kan medføre en kompromitteret pumpefunktion.
e) Ved konvertering til sinusrytme kan man anvende diuretika.

A

Hvilket af følgende udsagn om atrieflimren er mest korrekt?

a) Blandt de frekvensregulerende midler ved atrieflimren kan nævnes diuretika og nitroglycerin.
b) Ved rytmekontrol af atrieflimren hos ældre er det ikke nødvendigt med AK-behandling.
c) Atrieflimren medfører en øget risiko for aortaklapsclerose.

d) Atrieflimren med hurtig frekvens kan medføre en kompromitteret pumpefunktion.

e) Ved konvertering til sinusrytme kan man anvende diuretika.

328
Q

Hvilket udsagn om Akut Koronart Syndrom (AKS) er mest korrekt. Hvad omfatter Akut Koronart syndrom?

a) Stabil angina pectoris.
b) Stabil og ustabil angina pectoris.
c) STEMI (ST-elevations AMI) og non-STEMI (non-ST-elevations AMI).
d) Ustabil angina pectoris, STEMI og non-STEMI.
e) Alle ovenstående.

A

Hvilket udsagn om Akut Koronart Syndrom (AKS) er mest korrekt. Hvad omfatter Akut Koronart syndrom?

a) Stabil angina pectoris.
b) Stabil og ustabil angina pectoris.
c) STEMI (ST-elevations AMI) og non-STEMI (non-ST-elevations AMI).

d) Ustabil angina pectoris, STEMI og non-STEMI.

e) Alle ovenstående.

329
Q

Hvert år ses en række pludselige dødsfald blandt sportsudøvere, fortrinsvis mænd over 40 år. Hvad er den hyppigste årsag til disse pludselige dødsfald?

a) Nedsat nyrefunktion.
b) Nedsat lungefunktion.
c) Koronarsygdom.
d) Lungeemboli.
e) Pneumothorax.

A

Hvert år ses en række pludselige dødsfald blandt sportsudøvere, fortrinsvis mænd over 40 år. Hvad er den hyppigste årsag til disse pludselige dødsfald?

a) Nedsat nyrefunktion.
b) Nedsat lungefunktion.

c) Koronarsygdom.

d) Lungeemboli.
e) Pneumothorax.

330
Q

Hvilken af nedennævnte faktorer har betydning for dannelsen af tromber?

a) Nyrefunktion.
b) Knoglernes kalkindhold.
c) Atherosclerose.
d) Hjertets vægt.
e) Alder.

A

Hvilken af nedennævnte faktorer har betydning for dannelsen af tromber?

a) Nyrefunktion.
b) Knoglernes kalkindhold.

c) Atherosclerose.

d) Hjertets vægt.
e) Alder.

331
Q

Hvilket trin kommer først i en Coronary Artery Bypass Graft (CABG) operation?

a) Tilkobling af hjerte-lunge-maskine.
b) Kardioplegi infusion.
c) Sternotomi.
d) Bypass grafter anastomoseres.
e) Afklemning af aorta.

A

Hvilket trin kommer først i en Coronary Artery Bypass Graft (CABG) operation?

a) Tilkobling af hjerte-lunge-maskine.
b) Kardioplegi infusion.

c) Sternotomi.

d) Bypass grafter anastomoseres.
e) Afklemning af aorta.

332
Q

En patient med claudicatio intermittens og en gangdistance på 500 m, som har okklusion af hele infrarenale aorta, bør tilbydes følgende behandling?

a) Femoro-femoral cross-over bypass.
b) Endovaskulær behandling med stent bilateralt.
c) Konservativ behandling.
d) In situ bypass til a. poplitea bilateralt.
e) Aortobifemoral bypass (bukseprotese).

A

En patient med claudicatio intermittens og en gangdistance på 500 m, som har okklusion af hele infrarenale aorta, bør tilbydes følgende behandling?

a) Femoro-femoral cross-over bypass.
b) Endovaskulær behandling med stent bilateralt.

c) Konservativ behandling.

d) In situ bypass til a. poplitea bilateralt.
e) Aortobifemoral bypass (bukseprotese).

333
Q

Hvilken af nedenstående undersøgelser er den absolut vigtigste hos en akut påvirket, men ABC-stabil patient til at diagnosticere en mistænkt lungeemboli?

a) Akut angiografi via vena femoralis og højresidig hjertekaterisation.
b) Ekkokardiografi.
c) Bestemmelse af D-dimer.
d) Telemetri.
e) Spiral CT-skanning af thoraks med kontrast.

A

Hvilken af nedenstående undersøgelser er den absolut vigtigste hos en akut påvirket, men ABC-stabil patient til at diagnosticere en mistænkt lungeemboli?

a) Akut angiografi via vena femoralis og højresidig hjertekaterisation.
b) Ekkokardiografi.
c) Bestemmelse af D-dimer.
d) Telemetri.

e) Spiral CT-skanning af thoraks med kontrast.

334
Q

Hvilket modtagekar er graftet ved Coronary Artery Bypass Graft (CABG) i illustrationen?

a) Intermediær gren(IM).
b) Ramus Cirkumflexus(CX).
c) Diagonal gren(D).
d) Left Anterior Descendens(LAD).
e) Right Coronary Artery (RCA).

A

Hvilket modtagekar er graftet ved Coronary Artery Bypass Graft (CABG) i illustrationen?

a) Intermediær gren(IM).
b) Ramus Cirkumflexus(CX).
c) Diagonal gren(D).

d) Left Anterior Descendens(LAD).

e) Right Coronary Artery (RCA).

335
Q

Som nyansat forvagt får du fra Lægeambulancen fremsendt denne telemetriudskrift fra en 58- årig mand der har haft pludseligt indsættende brystsmerter gennem to timer. Hvad er det mest korrekte at gøre?

a) Kontakte din bagvagt.
b) Anbefale akut indlæggelse på nærmeste hospital.
c) Bede om anamnestiske informationer omkring familiær disposition.
d) Anbefale morfin og visitere til akut primær Percutan Coronar Intervention (PCI) på nærmeste PCI-center.
e) Anbefale Amiodaron (Cordarone) intravenøst og nyt EKG.

A

Som nyansat forvagt får du fra Lægeambulancen fremsendt denne telemetriudskrift fra en 58- årig mand der har haft pludseligt indsættende brystsmerter gennem to timer. Hvad er det mest korrekte at gøre?

a) Kontakte din bagvagt.
b) Anbefale akut indlæggelse på nærmeste hospital.
c) Bede om anamnestiske informationer omkring familiær disposition.

d) Anbefale morfin og visitere til akut primær Percutan Coronar Intervention (PCI) på nærmeste PCI-center.

e) Anbefale Amiodaron (Cordarone) intravenøst og nyt EKG.

336
Q

Hvilket af nedenstående kliniske fund er IKKE typisk forbundet med kardiogent shock?

a) Hypotension (systolisk BT < 90 mmHg).
b) Tegn på nedsat organperfusion.
c) Lavt minutvolumen.
d) Arteriepunktur (A-gas) med metabolisk acidose (lactat > 2,5 mmol/l).
e) Central kropstemperatur < 34,9 grader Celcius.

A

Hvilket af nedenstående kliniske fund er IKKE typisk forbundet med kardiogent shock?

a) Hypotension (systolisk BT < 90 mmHg).
b) Tegn på nedsat organperfusion.
c) Lavt minutvolumen.
d) Arteriepunktur (A-gas) med metabolisk acidose (lactat > 2,5 mmol/l).

e) Central kropstemperatur < 34,9 grader Celcius.

337
Q

Du har vagt i FAM, og der er netop meldt 5 patienter, der alle har atrieflimren. 4 af dem skal IKKE have AK-behandling, men der er én, der skal. Hvilken af nedenstående patienter skal have AK-behandling?

a) 55-årig kvinde ellers sund og rask.
b) 74-årig mand med diabetes mellitus og perifer arteriesygdom.
c) 45-årig kvinde med tidligere subduralt hæmatom (hjerneblødning).
d) 40-årig kvinde med knogleskørhed og urinsygegigt.
e) 50-årig mand med kronisk obstruktiv lungesygdom.

A

Du har vagt i FAM, og der er netop meldt 5 patienter, der alle har atrieflimren. 4 af dem skal IKKE have AK-behandling, men der er én, der skal. Hvilken af nedenstående patienter skal have AK-behandling?

a) 55-årig kvinde ellers sund og rask.

b) 74-årig mand med diabetes mellitus og perifer arteriesygdom.

c) 45-årig kvinde med tidligere subduralt hæmatom (hjerneblødning).
d) 40-årig kvinde med knogleskørhed og urinsygegigt.
e) 50-årig mand med kronisk obstruktiv lungesygdom.

338
Q

Hvilket udsagn om tolkning af EKG er sandt?

a) Brystsmerter og højresidigt grenblok skal altid behandles som STEMI (ST-elevations infarkt).
b) Normal PQ-afstand er < 0,12 sekunder.
c) Normal QRS-bredde er < 0,12 sekunder.
d) Supraventrikulære takykardier har typisk brede QRS-komplekser.
e) Ved 2. grads AV-blok Mobitz type II ses en progressiv forlængelse af PQ-afstanden indtil et QRS-kompleks falder ud

A

Hvilket udsagn om tolkning af EKG er sandt?

a) Brystsmerter og højresidigt grenblok skal altid behandles som STEMI (ST-elevations infarkt).
b) Normal PQ-afstand er < 0,12 sekunder.

c) Normal QRS-bredde er < 0,12 sekunder.

d) Supraventrikulære takykardier har typisk brede QRS-komplekser.
e) Ved 2. grads AV-blok Mobitz type II ses en progressiv forlængelse af PQ-afstanden indtil et QRS-kompleks falder ud

339
Q

Du foretager en ekkokardiografi på en 25-årig mand med åndenød og trykken for brystet ved fysisk anstrengelse. Nedenfor til højre ses de ekkokardiografiske fund. Hvad er den mest sandsynlige diagnose?

a) Dilateret kardiomyopati.
b) Hypertrofisk kardiomyopati.
c) Iskæmisk hjertesygdom.
d) Arytmogen kardiomyopati.
e) Hjertesvigt.

A

Du foretager en ekkokardiografi på en 25-årig mand med åndenød og trykken for brystet ved fysisk anstrengelse. Nedenfor til højre ses de ekkokardiografiske fund. Hvad er den mest sandsynlige diagnose?

a) Dilateret kardiomyopati.

b) Hypertrofisk kardiomyopati.

c) Iskæmisk hjertesygdom.
d) Arytmogen kardiomyopati.
e) Hjertesvigt.

340
Q

Hvilken af nedenstående tilstande kan være årsag til dyb venøs trombose?

a) Daglig motion.
b) Immobilisation.
c) Amning.
d) Ventrikelflimren.
e) Ventrikel ulcus.

A

Hvilken af nedenstående tilstande kan være årsag til dyb venøs trombose?

a) Daglig motion.

b) Immobilisation.

c) Amning.
d) Ventrikelflimren.
e) Ventrikel ulcus.

341
Q

Hvilket af følgende udsagn om kardiomyopatier (hjertemuskelsygdomme) er rigtigt?

a) Sygdommene er meget sjældne årsager til hjertetransplantation.
b) Sygdommene optræder ofte i familier.
c) Sygdommene er stort set ikke arvelige.
d) Sygdommene ses udelukkende hos ældre individer.
e) Sygdommene giver ikke anledning til pludselig død.

A

Hvilket af følgende udsagn om kardiomyopatier (hjertemuskelsygdomme) er rigtigt?

a) Sygdommene er meget sjældne årsager til hjertetransplantation.

b) Sygdommene optræder ofte i familier.

c) Sygdommene er stort set ikke arvelige.
d) Sygdommene ses udelukkende hos ældre individer.
e) Sygdommene giver ikke anledning til pludselig død.

342
Q

En patient har fået foretaget en Hjerte-CT-skanning, og der er fundet svære koronarforkalkninger. Hvor er forkalkningerne?

a. I RCA (Right Coronary Artery) og CX (Circumflexa Artery)
b. I Hovedstammen (LM)
c. I LAD
d. I LAD og RCA
e. I LAD og CX

A

En patient har fået foretaget en Hjerte-CT-skanning, og der er fundet svære koronarforkalkninger. Hvor er forkalkningerne?

a. I RCA (Right Coronary Artery) og CX (Circumflexa Artery)
b. I Hovedstammen (LM)
c. I LAD
d. I LAD og RCA

e. I LAD og CX

343
Q

En 60-årig mand henvises af egen læge til udredning af typisk angina pectoris. Hvilken af følgende undersøgelser skal primært foretages?

a. Arbejdstest
b. KAG (Koronar Angiografi)
c. Ekkokardiografi
d. Hjerte-CT
e. Myokardiescintigrafi

A

En 60-årig mand henvises af egen læge til udredning af typisk angina pectoris. Hvilken af følgende undersøgelser skal primært foretages?

a. Arbejdstest
b. KAG (Koronar Angiografi)

c. Ekkokardiografi

d. Hjerte-CT
e. Myokardiescintigrafi

344
Q

En 52-årig kvinde kommer til årskontrol for diabetes. HgbA1c er 78. Blodtryk 165/90 mmHg. Hun er asymptomatisk, men er svært overvægtig og storryger. Hvilken af følgende undersøgelser skal primært foretages?

a. Ekkokardiografi
b. Arbejdstest
c. KAG (Koronar angiografi)
d. Hjerte-CT
e. Ingen af ovennævnte

A

En 52-årig kvinde kommer til årskontrol for diabetes. HgbA1c er 78. Blodtryk 165/90 mmHg. Hun er asymptomatisk, men er svært overvægtig og storryger. Hvilken af følgende undersøgelser skal primært foretages?

a. Ekkokardiografi
b. Arbejdstest
c. KAG (Koronar angiografi)
d. Hjerte-CT

e. Ingen af ovennævnte

345
Q

En 65-årig tidligere rask kvinde er henvist til kardiologisk ambulatorium med henblik på udredning af typisk angina pectoris. Ekkokardiografi findes upåfaldende. Hvilken af følgende undersøgelser skal hun nu henvises til?

a. Arbejdstest
b. Hjerte-CT
c. Myokardiescintigrafi
d. KAG (Koronar angiografi)
e. Ingen af ovennævnte

A

En 65-årig tidligere rask kvinde er henvist til kardiologisk ambulatorium med henblik på udredning af typisk angina pectoris. Ekkokardiografi findes upåfaldende. Hvilken af følgende undersøgelser skal hun nu henvises til?

a. Arbejdstest

b. Hjerte-CT

c. Myokardiescintigrafi
d. KAG (Koronar angiografi)
e. Ingen af ovennævnte

346
Q

En 53-årig mand med angina pectoris er undersøgt med Hjerte-CT, se nedenstående billede. Hvilken behandling skal påbegyndes inden koronar angiografi (KAG)?

a. Magnyl og beta-blokker
b. Magnyl og statin
c. Statin og calciumantagonist
d. ACE-hæmmer og magnyl
e. Beta-blokker og calciumantagonist

A

En 53-årig mand med angina pectoris er undersøgt med Hjerte-CT, se nedenstående billede. Hvilken behandling skal påbegyndes inden koronar angiografi (KAG)?

a. Magnyl og beta-blokker

b. Magnyl og statin

c. Statin og calciumantagonist
d. ACE-hæmmer og magnyl
e. Beta-blokker og calciumantagonist

347
Q

En 35-årig tidligere rask kvinde er henvist til kardiologisk ambulatorium med henblik på udredning af ikke kardielle brystsmerter. Ekkokardiografi findes upåfaldende. Hvilken af følgende undersøgelser skal hun nu henvises til? (OBS! Kun ét svar skal være korrekt!)

a. Hjerte-CT
b. KAG (koronarangiografi)
c. Myokardiescintigrafi
d. Arbejdstest
e. Ingen af ovennævnte

A

En 35-årig tidligere rask kvinde er henvist til kardiologisk ambulatorium med henblik på udredning af ikke kardielle brystsmerter. Ekkokardiografi findes upåfaldende. Hvilken af følgende undersøgelser skal hun nu henvises til? (OBS! Kun ét svar skal være korrekt!)

a. Hjerte-CT
b. KAG (koronarangiografi)
c. Myokardiescintigrafi
d. Arbejdstest

e. Ingen af ovennævnte

348
Q

82-årig mand indbringes til skadestue/FAM. I forbindelse med en badmintonkamp er han blevet utilpas. Han er nu vågen omend lidt nervøs ved situationen. Han er ellers sund og rask. I skadestuen tages nedenstående ekg. Hvad er den mest korrekte EKG-diagnose?

a. Atrieflimren med 3:1 overledning
b. Atrieflimren med 4:1 overledning
c. Ventrikel Takykardi (VT)
d. Atrieflagren med vekslende overledning
e. Atrieflagren med 1:1 overledning

A

82-årig mand indbringes til skadestue/FAM. I forbindelse med en badmintonkamp er han blevet utilpas. Han er nu vågen omend lidt nervøs ved situationen. Han er ellers sund og rask. I skadestuen tages nedenstående ekg. Hvad er den mest korrekte EKG-diagnose?

a. Atrieflimren med 3:1 overledning
b. Atrieflimren med 4:1 overledning
c. Ventrikel Takykardi (VT)

d. Atrieflagren med vekslende overledning

e. Atrieflagren med 1:1 overledning

349
Q

En 73-årig mand indlægges med brystsmerter af trykkende karakter gennem 2 timer. Der tages nedenstående EKG. Patienten får ingen medicin, han har tidligere røget 10 cigaretter dagligt og han er en normalvægtig. Hvad er diagnosen?

a. Anteriort STEMI (ST elevations akut myokardieinfarkt)
b. Inferiort STEMI
c. Non-STEMI med ST segment depression
d. 1. grads AV-blok
e. Perikardit med diffuse ST segment elevationer

A

En 73-årig mand indlægges med brystsmerter af trykkende karakter gennem 2 timer. Der tages nedenstående EKG. Patienten får ingen medicin, han har tidligere røget 10 cigaretter dagligt og han er en normalvægtig. Hvad er diagnosen?

a. Anteriort STEMI (ST elevations akut myokardieinfarkt)
b. Inferiort STEMI

c. Non-STEMI med ST segment depression

d. 1. grads AV-blok
e. Perikardit med diffuse ST segment elevationer

350
Q

Hvilket udsagn beskriver bedst følgende EKG?

a. Atrieflimren
b. Isorytmisk atrioventrikulær (AV)-dissociation
c. Højresidigt grenblok
d. Venstresidigt grenblok
e. Atrieflagren med 4:1 overledning

A

Hvilket udsagn beskriver bedst følgende EKG?

a. Atrieflimren
b. Isorytmisk atrioventrikulær (AV)-dissociation
c. Højresidigt grenblok

d. Venstresidigt grenblok

e. Atrieflagren med 4:1 overledning

351
Q

Hvad viser EKG’et nedenfor?

a. Sinusrytme og venstresidigt grenblok
b. Atrieflagren med 2:1 overledning
c. Atrieflimren og bradykardi
d. Atrieflagren med vekslende overledning
e. Atrieflimren og takykardi

A

Hvad viser EKG’et nedenfor?

a. Sinusrytme og venstresidigt grenblok
b. Atrieflagren med 2:1 overledning
c. Atrieflimren og bradykardi
d. Atrieflagren med vekslende overledning

e. Atrieflimren og takykardi

352
Q

Hvad er den mest korrekte EKG-diagnose?

a. Sinusbradykardi
b. Sinustakykardi med antero-septalt STEMI (ST elevations akut myokardieinfarkt)
c. Atrieflagren
d. Atrieflimren
e. Sinustakykardi med inferiort STEMI

A

Hvad er den mest korrekte EKG-diagnose?

a. Sinusbradykardi

b. Sinustakykardi med antero-septalt STEMI (ST elevations akut myokardieinfarkt)

c. Atrieflagren
d. Atrieflimren
e. Sinustakykardi med inferiort STEMI

353
Q

Hvad er den mest korrekte EKG-diagnose?

a. Sinusrytme med venstresidig belastning
b. Sinusrytme med antero-septalt STEMI (ST-elevations akut myokardieinfarkt)
c. Atrieflagren med antero-septalt STEMI
d. Atrieflagren med inferiort STEMI
e. Sinusrytme med inferiort STEMI

A

Hvad er den mest korrekte EKG-diagnose?

a. Sinusrytme med venstresidig belastning
b. Sinusrytme med antero-septalt STEMI (ST-elevations akut myokardieinfarkt)
c. Atrieflagren med antero-septalt STEMI
d. Atrieflagren med inferiort STEMI

e. Sinusrytme med inferiort STEMI

354
Q

86-årig kvinde indbringes i skadestuen/FAM efter synkope. Sygeplejersken tager nedenstående ekg. Hvad er den mest korrekte EKG-diagnose?

a. Sinusbradykardi
b. 1. grads atrioventrikulært (AV)-blok
c. 2. grads AV-blok Mobitz type 1
d. 2. grads AV-blok Mobitz type 2
e. 3. grads AV-blok

A

86-årig kvinde indbringes i skadestuen/FAM efter synkope. Sygeplejersken tager nedenstående ekg. Hvad er den mest korrekte EKG-diagnose?

a. Sinusbradykardi
b. 1. grads atrioventrikulært (AV)-blok
c. 2. grads AV-blok Mobitz type 1
d. 2. grads AV-blok Mobitz type 2

e. 3. grads AV-blok

355
Q

Hvad viser EKG’et nedenfor?

a. Ventrikelflimren
b. Atrieflagren med 1:1 overledning
c. Atrieflimren med 1:1 overledning
d. Sinustakykardi
e. Ventrikulær takykardi

A

Hvad viser EKG’et nedenfor?

a. Ventrikelflimren
b. Atrieflagren med 1:1 overledning
c. Atrieflimren med 1:1 overledning
d. Sinustakykardi

e. Ventrikulær takykardi

356
Q

En 48-årig mand indlægges med respirationssynkrone brystsmerter gennem 2 timer. Patienten får ingen medicin. Der tages nedenstående EKG. Hvad er diagnosen?

a. Perikardit
b. 3. grads AV-blok
c. Anteriort STEMI (ST elevations akut myokardieinfarkt)
d. Inferiort STEMI
e. Non-STEMI

A

En 48-årig mand indlægges med respirationssynkrone brystsmerter gennem 2 timer. Patienten får ingen medicin. Der tages nedenstående EKG. Hvad er diagnosen?

a. Perikardit

b. 3. grads AV-blok
c. Anteriort STEMI (ST elevations akut myokardieinfarkt)
d. Inferiort STEMI
e. Non-STEMI

357
Q

I forbindelse med hjertestop gennemgår du de reversible årsager til hjertestop. Hvilken af nedenstående tilstande betragtes IKKE som en reversibel årsag til hjertestop.

a. Toksiner
b. Tryksår
c. Trykpneumothorax
d. Trombose
e. Tamponade – hjerte

A

I forbindelse med hjertestop gennemgår du de reversible årsager til hjertestop. Hvilken af nedenstående tilstande betragtes IKKE som en reversibel årsag til hjertestop.

a. Toksiner

b. Tryksår

c. Trykpneumothorax
d. Trombose
e. Tamponade – hjerte

358
Q

I forbindelse med hjertestop er det vigtigt hurtigt at montere en tilgængelig hjertestarter. Følgende er karakteristisk for anvendelse af hjertestarter ved hjertestop:

a. Lægmand må ikke anvende hjertestarteren før lægebilen er ankommet til hjertestop stedet, da patienten kan stødes over i livsfarlig ventrielflagren
b. Hjertestarteren foretager ingen analyse af hjerterytmen, men for at genstarte hjertet hurtigt afgiver den altid to synkrone stød med 10 sekunders mellemrum
c. Hjertestarteren kan kun i alt afgive 2 stød i forbindelse med en genoplivningsseance
d. Hjertestarteren må af etiske årsager ikke anvendes på ældre over 85 år
e. Hjertestarteren foretager altid en hjerterytmeanalyse og vil kun afgive stød på ventrikulær takykardi/ ventrikelflimren

A

I forbindelse med hjertestop er det vigtigt hurtigt at montere en tilgængelig hjertestarter. Følgende er karakteristisk for anvendelse af hjertestarter ved hjertestop:

a. Lægmand må ikke anvende hjertestarteren før lægebilen er ankommet til hjertestop stedet, da patienten kan stødes over i livsfarlig ventrielflagren
b. Hjertestarteren foretager ingen analyse af hjerterytmen, men for at genstarte hjertet hurtigt afgiver den altid to synkrone stød med 10 sekunders mellemrum
c. Hjertestarteren kan kun i alt afgive 2 stød i forbindelse med en genoplivningsseance
d. Hjertestarteren må af etiske årsager ikke anvendes på ældre over 85 år

e. Hjertestarteren foretager altid en hjerterytmeanalyse og vil kun afgive stød på ventrikulær takykardi/ ventrikelflimren

359
Q

Ved påvisning af akut lungeemboli med involvering af > 50% af lungekarsengen og ledsagende hjertepåvirkning vil man se følgende forandringer ved ekkokardiografi:

a. Venstre ventrikel dilatation
b. Højre ventrikel dilatation
c. Øget diameter af aorta ascendens
d. Venstre ventrikel hypertrofi
e. Højre ventrikel hypertrofi

A

Ved påvisning af akut lungeemboli med involvering af > 50% af lungekarsengen og ledsagende hjertepåvirkning vil man se følgende forandringer ved ekkokardiografi:

a. Venstre ventrikel dilatation

b. Højre ventrikel dilatation

c. Øget diameter af aorta ascendens
d. Venstre ventrikel hypertrofi
e. Højre ventrikel hypertrofi

360
Q

En af dine yngre kvindelige patienter er pludselig død. Familien er oprørte, både hendes mand og de to teenagebørn. Eneste kendte sygdom var depression. Hvilken af de følgende svarmuligheder er forkert:

a. Der kan enten foretages en retsmedicinsk obduktion eller en hospitalsobduktion
b. Du skal som hendes praktiserende læge foretage ligsyn
c. En retsmedicinsk obduktion kan være bestilt af politiet eller sundhedsvæsenet
d. Du skal som hendes praktiserende læge indberette dødsfaldet til politiet
e. En obduktion (hospitals eller retsmedicinsk) kan sandsynligvis fastslå dødsårsagen, men i nogle tilfælde er det ikke muligt

A

En af dine yngre kvindelige patienter er pludselig død. Familien er oprørte, både hendes mand og de to teenagebørn. Eneste kendte sygdom var depression. Hvilken af de følgende svarmuligheder er forkert:

a. Der kan enten foretages en retsmedicinsk obduktion eller en hospitalsobduktion

b. Du skal som hendes praktiserende læge foretage ligsyn

c. En retsmedicinsk obduktion kan være bestilt af politiet eller sundhedsvæsenet
d. Du skal som hendes praktiserende læge indberette dødsfaldet til politiet
e. En obduktion (hospitals eller retsmedicinsk) kan sandsynligvis fastslå dødsårsagen, men i nogle tilfælde er det ikke muligt

361
Q

Hvilket af følgende udsagn om stofmisbrug og hjertekarsygdom er IKKE korrekt: (Vælg det mest rigtige svar)

a. Kokain kan ødelægge aortas væg og give aortadissektion
b. Kokain og amfetamin kan give AMI som følge af en kombination af hypertrofi af venstre ventrikel og karkonstriktion
c. Intravenøst heroinmisbrug kan give lungefibrose og dermed højresidigt svigt
d. Anabole steroider kan give forstyrrelse i hjertemuskulaturens kaliumbalance og kan dermed føre til pludselig død
e. Anabole steroider er en risikofaktor ved udviklingen af koronar atherosklerose

A

Hvilket af følgende udsagn om stofmisbrug og hjertekarsygdom er IKKE korrekt: (Vælg det mest rigtige svar)

a. Kokain kan ødelægge aortas væg og give aortadissektion
b. Kokain og amfetamin kan give AMI som følge af en kombination af hypertrofi af venstre ventrikel og karkonstriktion
c. Intravenøst heroinmisbrug kan give lungefibrose og dermed højresidigt svigt

d. Anabole steroider kan give forstyrrelse i hjertemuskulaturens kaliumbalance og kan dermed føre til pludselig død

e. Anabole steroider er en risikofaktor ved udviklingen af koronar atherosklerose

362
Q

En 74-årig patient med permanent atrieflimren, ekg med konstant ventrikel aktion på 34 slag pr. min, åndenød, men en god venstre ventrikel ejektion fraktion (EF) på 55 % skal behandles med?

a. Dobbelt-kammer pacemaker (DDD)
b. Enkelt-kammer ventrikel pacemaker (VVI)
c. Enkelt-kammer atrie pacemaker (AAI)
d. Biventrikulær pacemaker (CRT-P)
e. Enkelt-kammer Implanterbar Cardioverter Defibrillator (VVI-ICD)

A

En 74-årig patient med permanent atrieflimren, ekg med konstant ventrikel aktion på 34 slag pr. min, åndenød, men en god venstre ventrikel ejektion fraktion (EF) på 55 % skal behandles med?

a. Dobbelt-kammer pacemaker (DDD)

b. Enkelt-kammer ventrikel pacemaker (VVI)

c. Enkelt-kammer atrie pacemaker (AAI)
d. Biventrikulær pacemaker (CRT-P)
e. Enkelt-kammer Implanterbar Cardioverter Defibrillator (VVI-ICD)

363
Q

En 65-årig patient med tidligere myokardieinfarkt og nu symptomatisk hjertesvigt (NYHA-klasse II) med LVEF på 32 % trods optimal medicinsk behandling indlægges efter svær synkope. Ekg viser normal sinusrytme med QRS-bredde på 110 ms. Hvad er den rette strategi?

a. Implantation af langtids ekg optager (loop-recorder)
b. Implantation af biventrikular ICD (CRT-D)
c. Enkelt-kammer ventrikel pacemaker (VVI)
d. Sinus caroticus massage mhp evt bradykardi
e. Implantation af enkelt-kammer ICD (VVI-ICD)

A

En 65-årig patient med tidligere myokardieinfarkt og nu symptomatisk hjertesvigt (NYHA-klasse II) med LVEF på 32 % trods optimal medicinsk behandling indlægges efter svær synkope. Ekg viser normal sinusrytme med QRS-bredde på 110 ms. Hvad er den rette strategi?

a. Implantation af langtids ekg optager (loop-recorder)
b. Implantation af biventrikular ICD (CRT-D)
c. Enkelt-kammer ventrikel pacemaker (VVI)
d. Sinus caroticus massage mhp evt bradykardi

e. Implantation af enkelt-kammer ICD (VVI-ICD)

364
Q

En 64-årig mand som har haft en enkeltkammer ICD (Implanterbar Cardioverter Defibrillator) i 3 år som primær profylakse efter hjertesvigt og iskæmisk hjertesygdom. Han vækkes af sin hustru, da hun siger at han pludseligt gav et kraftigt spjæt i hele venstre arm og brystkasse, mens han sov. Hvad er der mest sandsynligt sket?

a. Utilsigtet stød fra ICD pga hurtig supraventrikulær takykardi
b. Knækket ICD elektrode, som har medført utilsigtet stød
c. Korrekt anti-takykardi pacing (ATP) pga ventrikulær takykardi
d. Elektromagnetisk interferens på grund af defekt el-installation, som har medført utilsigtet ICD stød
e. Korrekt afgivet ICD stød på grund af ventrikelflimmer

A

En 64-årig mand som har haft en enkeltkammer ICD (Implanterbar Cardioverter Defibrillator) i 3 år som primær profylakse efter hjertesvigt og iskæmisk hjertesygdom. Han vækkes af sin hustru, da hun siger at han pludseligt gav et kraftigt spjæt i hele venstre arm og brystkasse, mens han sov. Hvad er der mest sandsynligt sket?

a. Utilsigtet stød fra ICD pga hurtig supraventrikulær takykardi
b. Knækket ICD elektrode, som har medført utilsigtet stød
c. Korrekt anti-takykardi pacing (ATP) pga ventrikulær takykardi
d. Elektromagnetisk interferens på grund af defekt el-installation, som har medført utilsigtet ICD stød

e. Korrekt afgivet ICD stød på grund af ventrikelflimmer

365
Q

Du sidder i ambulatoriet med fem patienter, der netop har fået konstateret en venstresidig carotis interna stenose på 80 %. Hvilken af følgende patienter skal IKKE tilbydes carotisoperation?

a. 61-årig mand med nyopstået højresidig hemiparese og ingen gangfunktion
b. 62-årig kvinde med venstresidig amaurosis fugax for en uge siden
c. 65-årig mand med højresidig transitorisk cerebral iskæmi (TCI) for en uge siden
d. 85-årig kvinde med flere højresidigeTCI-tilfælde gennem de sidste uger
e. 57-årig mand med nyopstået højresidig hemiparese med fuld remission

A

Du sidder i ambulatoriet med fem patienter, der netop har fået konstateret en venstresidig carotis interna stenose på 80 %. Hvilken af følgende patienter skal IKKE tilbydes carotisoperation?

a. 61-årig mand med nyopstået højresidig hemiparese og ingen gangfunktion

b. 62-årig kvinde med venstresidig amaurosis fugax for en uge siden
c. 65-årig mand med højresidig transitorisk cerebral iskæmi (TCI) for en uge siden
d. 85-årig kvinde med flere højresidigeTCI-tilfælde gennem de sidste uger
e. 57-årig mand med nyopstået højresidig hemiparese med fuld remission

366
Q

Du står i FAM med en 61-årig herre, hvor der er mistanke om akut iskæmi i benet. Hvad er symptomerne?

a. Hævet ben, manglende puls, smerte, rødme og føleforstyrrelse
b. Hævet ben, manglende puls, smerte, bleghed og sår
c. Manglende puls, føleforstyrrelse, manglende reflekser og bleghed
d. Manglende puls, føleforstyrrelse, bleghed, påvirket motorik og smerte
e. Manglende puls, smerte, rødme, føleforstyrrelse og sår

A

Du står i FAM med en 61-årig herre, hvor der er mistanke om akut iskæmi i benet. Hvad er symptomerne?

a. Hævet ben, manglende puls, smerte, rødme og føleforstyrrelse
b. Hævet ben, manglende puls, smerte, bleghed og sår
c. Manglende puls, føleforstyrrelse, manglende reflekser og bleghed

d. Manglende puls, føleforstyrrelse, bleghed, påvirket motorik og smerte

e. Manglende puls, smerte, rødme, føleforstyrrelse og sår

367
Q

Hvilket af følgende udsagn om calciumblokkere, er rigtigt:

a. Blokerer calmodulinreceptorer i kardielle myocytter
b. Nogle calciumblokkere påvirker ikke AV-overledningen
c. Bevirker en markant stigning i serum-renin
d. Er mindre egnede som antihypertensiva grundet kort halveringstid for de fleste præparater
e. Blandt typiske bivirkninger kan nævnes hoste og angioneurotisk ødem

A

Hvilket af følgende udsagn om calciumblokkere, er rigtigt:

a. Blokerer calmodulinreceptorer i kardielle myocytter

b. Nogle calciumblokkere påvirker ikke AV-overledningen

c. Bevirker en markant stigning i serum-renin
d. Er mindre egnede som antihypertensiva grundet kort halveringstid for de fleste præparater
e. Blandt typiske bivirkninger kan nævnes hoste og angioneurotisk ødem

368
Q

Hvilken af nedenstående risikofaktorer for udvikling af atrieflimren er IKKE modificérbar?

a. Søvnapnø
b. Højde
c. Hjertesvigt med bevaret EF (HFpEF)
d. Subklinisk atherosklerose
e. Subklinisk hyperthyreose

A

Hvilken af nedenstående risikofaktorer for udvikling af atrieflimren er IKKE modificérbar?

a. Søvnapnø

b. Højde

c. Hjertesvigt med bevaret EF (HFpEF)
d. Subklinisk atherosklerose
e. Subklinisk hyperthyreose

369
Q

Hvilket udsagn om typisk atrieflagren er mest korrekt?

a. Typisk atrieflagren er den hyppigste supraventrikulære takykardi i aldersgruppen 20 – 30 år
b. I modsætning til atrieflimren er typisk atrieflagren ikke forbundet med øget risiko for tromboemboli, hvorfor peroral AK-behandling aldrig er nødvendig
c. Cirka 80 % af alle patienter med typisk atrieflagren er kvinder
d. Typisk atrieflagren er en makro-reentry takykardi, der stammer fra venstre atrium, hvor impulserne bevæger sig i rundkreds om ostiet af auriklet
e. Førstevalgsbehandling ved recidiverende tilfælde af typisk atrieflagren er kateterablation

A

Hvilket udsagn om typisk atrieflagren er mest korrekt?

a. Typisk atrieflagren er den hyppigste supraventrikulære takykardi i aldersgruppen 20 – 30 år
b. I modsætning til atrieflimren er typisk atrieflagren ikke forbundet med øget risiko for tromboemboli, hvorfor peroral AK-behandling aldrig er nødvendig
c. Cirka 80 % af alle patienter med typisk atrieflagren er kvinder
d. Typisk atrieflagren er en makro-reentry takykardi, der stammer fra venstre atrium, hvor impulserne bevæger sig i rundkreds om ostiet af auriklet

e. Førstevalgsbehandling ved recidiverende tilfælde af typisk atrieflagren er kateterablation

370
Q

Hvilket udsagn om accessoriske ledningsbaner og AV-reentry takykardi er mest korrekt?

a. Hvis patienten har en accessorisk ledningsbane, kan man altid se det i EKG’et, fordi alle patienter med en accessorisk ledningsbane har en delta-tak
b. Hvis patienten har en accessorisk ledningsbane, kan dette føre til en AV-reentry takykardi, som er den næsthyppigste supraventrikulære takykardi
c. Alle supraventrikulære takykardier, hvor der er en accessorisk ledningsbane involveret, er breddeøgede
d. Cirka 70 % af alle patienter med AV-reentry takykardi er kvinder
e. Flere end 60 % af alle accessoriske ledningsbaner ligger i højre ventrikels frie væg

A

Hvilket udsagn om accessoriske ledningsbaner og AV-reentry takykardi er mest korrekt?

a. Hvis patienten har en accessorisk ledningsbane, kan man altid se det i EKG’et, fordi alle patienter med en accessorisk ledningsbane har en delta-tak

b. Hvis patienten har en accessorisk ledningsbane, kan dette føre til en AV-reentry takykardi, som er den næsthyppigste supraventrikulære takykardi

c. Alle supraventrikulære takykardier, hvor der er en accessorisk ledningsbane involveret, er breddeøgede
d. Cirka 70 % af alle patienter med AV-reentry takykardi er kvinder
e. Flere end 60 % af alle accessoriske ledningsbaner ligger i højre ventrikels frie væg

371
Q

Hvilket udsagn om ventrikulære takykardier er mest korrekt?

a. En monomorf ventrikulær takykardi hos patienter med tidligere myokardieinfarkt er næsten altid betinget af reentry i ventrikelmyokardiet, som er relateret til arvæv
b. Den optimale recidivprofylakse for patienter med tidligere myokardieinfarkt, nedsat systolisk funktion af venstre ventrikel og monomorf ventrikulær takykardi er propafenon 150 mg x 3 dagligt
c. Standardbehandling af idiopatiske ventrikulære takykardier, der udgår fra højre ventrikels udløbsdel, er implantation af en ICD (Implanterbar Cardioverter Defibrillator)
d. Torsades de pointes-takykardier opstår typisk, når en patient med accessorisk ledningsbane får atrieflimren, som overledes til ventriklerne via den accessoriske ledningsbane
e. Katecholaminerg polymorf ventrikulær takykardi (CPVT) er den hyppigste form for ventrikulær takykardi

A

Hvilket udsagn om ventrikulære takykardier er mest korrekt?

a. En monomorf ventrikulær takykardi hos patienter med tidligere myokardieinfarkt er næsten altid betinget af reentry i ventrikelmyokardiet, som er relateret til arvæv

b. Den optimale recidivprofylakse for patienter med tidligere myokardieinfarkt, nedsat systolisk funktion af venstre ventrikel og monomorf ventrikulær takykardi er propafenon 150 mg x 3 dagligt
c. Standardbehandling af idiopatiske ventrikulære takykardier, der udgår fra højre ventrikels udløbsdel, er implantation af en ICD (Implanterbar Cardioverter Defibrillator)
d. Torsades de pointes-takykardier opstår typisk, når en patient med accessorisk ledningsbane får atrieflimren, som overledes til ventriklerne via den accessoriske ledningsbane
e. Katecholaminerg polymorf ventrikulær takykardi (CPVT) er den hyppigste form for ventrikulær takykardi

372
Q

Hvilket udsagn om torsades de pointes-ventrikulære takykardier er mest korrekt?

a. Medfødt langt QT-syndrom er den hyppigste årsag til torsades de pointes- ventrikulær takykardi
b. Behandlingen af torsades de pointes-ventrikulær takykardi består i indgift af dronedaron
c. Torsades de pointes-ventrikulær takykardi kan forekomme ved 3. grads AV-blok
d. En af de hyppigste årsager til torsades de pointes-ventrikulær takykardi er svær hyperkaliæmi
e. Torsades de pointes-ventrikulær takykardi forekommer meget ofte ved tidligere myokardieinfarkt, når der har udviklet sig arvæv i ventriklen

A

Hvilket udsagn om torsades de pointes-ventrikulære takykardier er mest korrekt?

a. Medfødt langt QT-syndrom er den hyppigste årsag til torsades de pointes- ventrikulær takykardi
b. Behandlingen af torsades de pointes-ventrikulær takykardi består i indgift af dronedaron

c. Torsades de pointes-ventrikulær takykardi kan forekomme ved 3. grads AV-blok

d. En af de hyppigste årsager til torsades de pointes-ventrikulær takykardi er svær hyperkaliæmi
e. Torsades de pointes-ventrikulær takykardi forekommer meget ofte ved tidligere myokardieinfarkt, når der har udviklet sig arvæv i ventriklen

373
Q

Hvilken af følgende undersøgelser har afgørende vægt, når diagnosen synkope stilles?

a. Ekkokardiografi
b. Anamnesen
c. CT-scanning af cerebrum
d. 12-afledningers EKG
e. MR-scanning af hjertet

A

Hvilken af følgende undersøgelser har afgørende vægt, når diagnosen synkope stilles?

a. Ekkokardiografi

b. Anamnesen

c. CT-scanning af cerebrum
d. 12-afledningers EKG
e. MR-scanning af hjertet

374
Q

75-årig mand kendt med diabetes mellitus type 2 og svær nyre insufficiens (estimeret glomerulær filtrationsrate (eGFR) = 25), indlægges med nyopdaget atrieflimmer. Hvad vil den mest korrekte blodfortyndende behandling være?

a. Warfarin efter skema
b. Dabigatran 150 mg x2
c. Dabigatran 75 mg x2
d. Dabigatran 110 mg x2
e. Apixaban 5 mg x2

A

75-årig mand kendt med diabetes mellitus type 2 og svær nyre insufficiens (estimeret glomerulær filtrationsrate (eGFR) = 25), indlægges med nyopdaget atrieflimmer. Hvad vil den mest korrekte blodfortyndende behandling være?

a. Warfarin efter skema

b. Dabigatran 150 mg x2
c. Dabigatran 75 mg x2
d. Dabigatran 110 mg x2
e. Apixaban 5 mg x2

375
Q

En 32-årig kvinde, gravid i uge 20, indlægges med åndenød 2 dage efter hjemkomst fra Thailand. CT-skanning viser mindre lungeembolier på begge sider. Hvad vil den mest korrekte behandling være?

a. Marevan efter skema
b. Eliquis 5 mg x 2
c. Ingen blodfortyndende behandling, da patienten kun har mindre lungeembolier
d. Lav molekylær heparin 1 gang dagligt justeret efter vægt
e. Xarelto 20 mg x1

A

En 32-årig kvinde, gravid i uge 20, indlægges med åndenød 2 dage efter hjemkomst fra Thailand. CT-skanning viser mindre lungeembolier på begge sider. Hvad vil den mest korrekte behandling være?

a. Marevan efter skema
b. Eliquis 5 mg x 2
c. Ingen blodfortyndende behandling, da patienten kun har mindre lungeembolier

d. Lav molekylær heparin 1 gang dagligt justeret efter vægt

e. Xarelto 20 mg x1

376
Q

Du sidder i almen praksis og har konsultation med en 80-årig kvinde. Patienten kommer til årskontrol af sit blodtryk. Blodtrykket er velreguleret på amlodipin 5 mg, men du finder en uregelmæssig puls. Ekg viser atrieflimren frekvens 80. Patienten er overrasket, da hun ikke har nogle arytmisymptomer. Hvad er den mest korrekte fremgangsmåde?

a. Du melder patienten til akut indlæggelse på nærmeste kardiologiske afdeling
b. Du opstarter patienten i AK-behandling og henviser patienten til ambulant kardiologisk vurdering
c. Du henviser patienten til ambulant kardiologisk vurdering og venter med at starte evt. medicin til der foreligger en kardiologisk vurdering
d. Du opstarter patienten i AK-behandling og frekvensregulerende behandling (f.eks. digoxin eller betablokker) og henviser til ambulant kardiologisk vurdering
e. Du opstarter AK-behandling og rytmekontrollerende behandling (f.eks. cordarone) og henviser til ambulant kardiologisk vurdering

A

Du sidder i almen praksis og har konsultation med en 80-årig kvinde. Patienten kommer til årskontrol af sit blodtryk. Blodtrykket er velreguleret på amlodipin 5 mg, men du finder en uregelmæssig puls. Ekg viser atrieflimren frekvens 80. Patienten er overrasket, da hun ikke har nogle arytmisymptomer. Hvad er den mest korrekte fremgangsmåde?

a. Du melder patienten til akut indlæggelse på nærmeste kardiologiske afdeling

b. Du opstarter patienten i AK-behandling og henviser patienten til ambulant kardiologisk vurdering

c. Du henviser patienten til ambulant kardiologisk vurdering og venter med at starte evt. medicin til der foreligger en kardiologisk vurdering
d. Du opstarter patienten i AK-behandling og frekvensregulerende behandling (f.eks. digoxin eller betablokker) og henviser til ambulant kardiologisk vurdering
e. Du opstarter AK-behandling og rytmekontrollerende behandling (f.eks. cordarone) og henviser til ambulant kardiologisk vurdering

377
Q

Du sidder i almen praksis og har konsultation med en 78-årig mand. Patienten kommer til årskontrol af sit blodtryk. Blodtrykket er velreguleret på amlodipin 5 mg, men du finder en uregelmæssig puls. Ekg viser atrieflimren frekvens 115. Patienten er overrasket, da han ikke har nogle arytmisymptomer. Hvad er den mest korrekte fremgangsmåde?

a. Du melder patienten til akut indlæggelse på nærmeste kardiologiske afdeling
b. Du opstarter patienten i AK-behandling og henviser patienten til ambulant kardiologisk vurdering
c. Du henviser patienten til ambulant kardiologisk vurdering og venter med at starte evt. medicin til der foreligger en kardiologisk vurdering
d. Du opstarter patienten i AK-behandling og frekvensregulerende behandling (f.eks. digoxin eller betablokker) og henviser til ambulant kardiologisk vurdering
e. Du opstarter AK-behandling og rytmekontrollerende behandling (f.eks. cordarone) og henviser til ambulant kardiologisk vurdering

A

Du sidder i almen praksis og har konsultation med en 78-årig mand. Patienten kommer til årskontrol af sit blodtryk. Blodtrykket er velreguleret på amlodipin 5 mg, men du finder en uregelmæssig puls. Ekg viser atrieflimren frekvens 115. Patienten er overrasket, da han ikke har nogle arytmisymptomer. Hvad er den mest korrekte fremgangsmåde?

a. Du melder patienten til akut indlæggelse på nærmeste kardiologiske afdeling
b. Du opstarter patienten i AK-behandling og henviser patienten til ambulant kardiologisk vurdering
c. Du henviser patienten til ambulant kardiologisk vurdering og venter med at starte evt. medicin til der foreligger en kardiologisk vurdering

d. Du opstarter patienten i AK-behandling og frekvensregulerende behandling (f.eks. digoxin eller betablokker) og henviser til ambulant kardiologisk vurdering

e. Du opstarter AK-behandling og rytmekontrollerende behandling (f.eks. cordarone) og henviser til ambulant kardiologisk vurdering

378
Q

Du sidder i almen praksis og har konsultation med en 45-årig mand. Patienten er ikke kendt med nogle sygdomme og får ingen medicin. Patienten har henvendt sig da han i går aftes pludselig fik betydelig uro ved hjertet. Dette er aftaget lidt, men han mærker stadig betydelig uro og bliver let forpustet ved aktivitet. Du tager et ekg som viser atrieflimren frekvens 168. Hvad er den mest korrekte fremgangsmåde?

a. Du melder patienten til indlæggelse på nærmeste kardiologiske afdeling
b. Du opstarter patienten i AK-behandling og henviser patienten til ambulant kardiologisk vurdering
c. Du henviser patienten til ambulant kardiologisk vurdering og venter med at starte evt. medicin til der foreligger en kardiologisk vurdering
d. Du opstarter patienten i AK-behandling og frekvensregulerende behandling (f.eks. Digoxin eller betablokker) og henviser til ambulant kardiologisk vurdering
e. Du opstarter AK-behandling og rytmekontrollerende behandling (f.eks. Amiodaron) og henviser til ambulant kardiologisk vurdering

A

Du sidder i almen praksis og har konsultation med en 45-årig mand. Patienten er ikke kendt med nogle sygdomme og får ingen medicin. Patienten har henvendt sig da han i går aftes pludselig fik betydelig uro ved hjertet. Dette er aftaget lidt, men han mærker stadig betydelig uro og bliver let forpustet ved aktivitet. Du tager et ekg som viser atrieflimren frekvens 168. Hvad er den mest korrekte fremgangsmåde?

a. Du melder patienten til indlæggelse på nærmeste kardiologiske afdeling

b. Du opstarter patienten i AK-behandling og henviser patienten til ambulant kardiologisk vurdering
c. Du henviser patienten til ambulant kardiologisk vurdering og venter med at starte evt. medicin til der foreligger en kardiologisk vurdering
d. Du opstarter patienten i AK-behandling og frekvensregulerende behandling (f.eks. Digoxin eller betablokker) og henviser til ambulant kardiologisk vurdering
e. Du opstarter AK-behandling og rytmekontrollerende behandling (f.eks. Amiodaron) og henviser til ambulant kardiologisk vurdering

379
Q

Infektiøs endokarditis er en alvorlig sygdom med høj mortalitet. I nogle tilfælde er det nødvendigt med substitution af klappen i forløbet. Hvilken af følgende er ikke indikation for subakut (<48 timer) operation?

a. Vegetationer større end 35 mm på mitralklappen
b. Vegetationer på større end 30 mm på aortaklappen
c. Truende klapperforation
d. Septal pseudoaneurisme
e. Vegetationer større end 35 mm på tricuspidalklappen

A

Infektiøs endokarditis er en alvorlig sygdom med høj mortalitet. I nogle tilfælde er det nødvendigt med substitution af klappen i forløbet. Hvilken af følgende er ikke indikation for subakut (<48 timer) operation?

a. Vegetationer større end 35 mm på mitralklappen
b. Vegetationer på større end 30 mm på aortaklappen
c. Truende klapperforation
d. Septal pseudoaneurisme

e. Vegetationer større end 35 mm på tricuspidalklappen

380
Q

En 35-årig mand henvender sig i skadestuen. Patienten henvender sig i skadestuen da han har fået stød i forbindelse med sit arbejde som elektriker. Hvilke(n) af følgende situationer er der indikation for indlæggelse til observation i telemetri?

a. Patienten var involveret i en lavspændingsulykke med 230 V. Ekg viser sinusrytme. Patienten var kortvarigt bevidstløs efter ulykken
b. Patienten var involveret i en lavspændingsulykke med 230 V. Ekg viser sinusrytme med mange ventrikulære ekstrasystoler
c. Patienten var involveret i en højspændingsulykke med mere end 1000 V. Ekg viser sinusrytme. Ingen arytmi symptomer
d. Patienten var involveret i en højspændingsulykke med mere end 1000 V. Ekg viser sinusrytme med mange ventrikulære ekstrasystoler
e. I alle ovenstående situationer er der indikation for indlæggelse

A

En 35-årig mand henvender sig i skadestuen. Patienten henvender sig i skadestuen da han har fået stød i forbindelse med sit arbejde som elektriker. Hvilke(n) af følgende situationer er der indikation for indlæggelse til observation i telemetri?

a. Patienten var involveret i en lavspændingsulykke med 230 V. Ekg viser sinusrytme. Patienten var kortvarigt bevidstløs efter ulykken
b. Patienten var involveret i en lavspændingsulykke med 230 V. Ekg viser sinusrytme med mange ventrikulære ekstrasystoler
c. Patienten var involveret i en højspændingsulykke med mere end 1000 V. Ekg viser sinusrytme. Ingen arytmi symptomer
d. Patienten var involveret i en højspændingsulykke med mere end 1000 V. Ekg viser sinusrytme med mange ventrikulære ekstrasystoler

e. I alle ovenstående situationer er der indikation for indlæggelse

381
Q

Hvad er behandlingsmålet i første døgn hos en patient med grad III hypertension (BT>180/120 mm Hg) og fundus hypertonikus III og forhøjet plasma-kreatinin?

a. <140/90 mm Hg
b. <130/85 mm Hg
c. Ca. 110 mm Hg diastolisk
d. 150 systolisk
e. <180/120 mm Hg

A

Hvad er behandlingsmålet i første døgn hos en patient med grad III hypertension (BT>180/120 mm Hg) og fundus hypertonikus III og forhøjet plasma-kreatinin?

a. <140/90 mm Hg
b. <130/85 mm Hg

c. Ca. 110 mm Hg diastolisk

d. 150 systolisk
e. <180/120 mm Hg

382
Q

Hepariner er antikoagulerende lægemidler. Hvad er deres specifikke virkningsmekanisme?

a. Hæmmer koagulationsfaktorer direkte via binding til disse
b. Hæmmer koagulationsfaktorer indirekte via antitrombin
c. Hæmmer syntesen af koagulationsfaktorer
d. Hæmmer syntesen af fibrinogen
e. Øger nedbrydningen af fibrin

A

Hepariner er antikoagulerende lægemidler. Hvad er deres specifikke virkningsmekanisme?

a. Hæmmer koagulationsfaktorer direkte via binding til disse

b. Hæmmer koagulationsfaktorer indirekte via antitrombin

c. Hæmmer syntesen af koagulationsfaktorer
d. Hæmmer syntesen af fibrinogen
e. Øger nedbrydningen af fibrin

383
Q

NSAID (Non Steroide Anti-Inflammatoriske Drug) interagerer med warfarin. Hvad er interaktionsmekanismen og hvad er den kliniske effekt af interaktionen?

a. Farmakokinetisk interaktion. NSAID hæmmer den CYP-afhængige omsætning af warfarin medførende øget virkning af warfarin og derved øget blødningsrisiko
b. Farmakokinetisk interaktion. NSAID øger den CYP-afhængige omsætning af warfarin medførende nedsat virkning af warfarin og derved øget risiko for blodpropper
c. Farmakokinetisk interaktion. Warfarin hæmmer den CYP-afhængige omsætning af NSAID medførende øget virkning af NSAID og derved øget risiko for nyreskade
d. Farmakodynamisk interaktion. Warfarin og NSAID virker begge skadelige for nyrerne og samtidig behandling øger risikoen for nyreskade yderligere
e. Farmakodynamisk interaktion. Warfarin og NSAID medfører begge øget risiko for gastrointestinal blødning, samtidig behandling øger risikoen for gastrointestinal blødning yderligere

A

NSAID (Non Steroide Anti-Inflammatoriske Drug) interagerer med warfarin. Hvad er interaktionsmekanismen og hvad er den kliniske effekt af interaktionen?

a. Farmakokinetisk interaktion. NSAID hæmmer den CYP-afhængige omsætning af warfarin medførende øget virkning af warfarin og derved øget blødningsrisiko
b. Farmakokinetisk interaktion. NSAID øger den CYP-afhængige omsætning af warfarin medførende nedsat virkning af warfarin og derved øget risiko for blodpropper
c. Farmakokinetisk interaktion. Warfarin hæmmer den CYP-afhængige omsætning af NSAID medførende øget virkning af NSAID og derved øget risiko for nyreskade
d. Farmakodynamisk interaktion. Warfarin og NSAID virker begge skadelige for nyrerne og samtidig behandling øger risikoen for nyreskade yderligere

e. Farmakodynamisk interaktion. Warfarin og NSAID medfører begge øget risiko for gastrointestinal blødning, samtidig behandling øger risikoen for gastrointestinal blødning yderligere

384
Q

Hvad er den vigtigste/hyppigste indikation for CABG fremfor PCI?

a. Svær hyperkolesterolæmi
b. 3-karssygdom
c. Iskæmiske underekstremiteter
d. Hyperthyroidisme
e. Alder over 80 år

A

Hvad er den vigtigste/hyppigste indikation for CABG fremfor PCI?

a. Svær hyperkolesterolæmi

b. 3-karssygdom

c. Iskæmiske underekstremiteter
d. Hyperthyroidisme
e. Alder over 80 år

385
Q

Hvad er den hyppigste årsag til aorta-stenose hos ældre >65 år?

a. Arteriosklerose
b. Bicuspid aortaklap
c. Tricuspid aortaklap
d. Degeneration af bindevævet
e. Rygning

A

Hvad er den hyppigste årsag til aorta-stenose hos ældre >65 år?

a. Arteriosklerose
b. Bicuspid aortaklap
c. Tricuspid aortaklap

d. Degeneration af bindevævet

e. Rygning

386
Q

Ved indlæggelse med akut koronart syndrom er den korrekte antitrombotiske efterbehandling:

a. Acetylsalicylsyre (Hjertemagnyl) 75 mg dagligt livslangt samt ticagrelor (Brilique) 90 mg x morgen og aften i 12 måneder
b. Acetylsalicylsyre (Hjertemagnyl) 75 mg dagligt livslangt samt clopidogrel 75 mg i 12 måneder
c. Acetylsalicylsyre (Hjertemagnyl) 75 mg dagligt livslangt
d. Antitrombotisk efterbehandling er kun relevant, når der foretages PCI med indsættelse af en stent
e. Acetylsalicylsyre (Hjertemagnyl) 75 mg dagligt eller clopidogrel 75 mg dagligt i 12 måneder

A

Ved indlæggelse med akut koronart syndrom er den korrekte antitrombotiske efterbehandling:

a. Acetylsalicylsyre (Hjertemagnyl) 75 mg dagligt livslangt samt ticagrelor (Brilique) 90 mg x morgen og aften i 12 måneder

b. Acetylsalicylsyre (Hjertemagnyl) 75 mg dagligt livslangt samt clopidogrel 75 mg i 12 måneder
c. Acetylsalicylsyre (Hjertemagnyl) 75 mg dagligt livslangt
d. Antitrombotisk efterbehandling er kun relevant, når der foretages PCI med indsættelse af en stent
e. Acetylsalicylsyre (Hjertemagnyl) 75 mg dagligt eller clopidogrel 75 mg dagligt i 12 måneder

387
Q

54-årig mand med 1 times varende pludseligt opståede retrosternale smerter af trykkende karakter og udstråling til venstre arm har ringet 112. Tele-EKG fra ambulancen modtages af medicinsk forvagt på et perifert sygehus. Patienten har stabile værdier og smerterne er aftagende. Den korrekte visitation vil være?

a. Patienten er stabil og skal i første omgang vurderes i nærmeste FAM
b. Patienten skal visiteres til primær PCI på nærmeste PCI-center
c. Patienten kan afsluttes på skadesstedet med opfølgning hos egen læge
d. Patienten skal vurderes på nærmeste hjertemedicinske afdeling
e. Patienten visiteres til akut DC-konvertering

A

54-årig mand med 1 times varende pludseligt opståede retrosternale smerter af trykkende karakter og udstråling til venstre arm har ringet 112. Tele-EKG fra ambulancen modtages af medicinsk forvagt på et perifert sygehus. Patienten har stabile værdier og smerterne er aftagende. Den korrekte visitation vil være?

a. Patienten er stabil og skal i første omgang vurderes i nærmeste FAM

b. Patienten skal visiteres til primær PCI på nærmeste PCI-center

c. Patienten kan afsluttes på skadesstedet med opfølgning hos egen læge
d. Patienten skal vurderes på nærmeste hjertemedicinske afdeling
e. Patienten visiteres til akut DC-konvertering

388
Q

En aktiv 38-årig rask kvinde oplever gennem de sidste måneder tiltagende åndenød og fornemmelse af at bh’en strammer omkring brystet i forbindelse med motionsløb. Symptomerne svinder efter et par minutters hvile. Der har ikke været symptomer i hvile eller i andre situationer. Der har sidst været symptomer for en uge siden. Der er netop foretaget ekkokardiografi, som er normal. Hvordan vil du udrede patienten videre?

a. Det er tale om typisk angina og patienten henvises til ambulant koronarangiografi
b. Patienten indlægges på hjertemedicinsk afdeling obs akut koronart syndrom
c. Patienten har en lav-intermediær a priori sandsynlighed for iskæmisk hjertesygdom og henvises til ambulant hjerte-CT
d. Idet der foreligger en normal ekkokardiografi, er der ikke indikation for yderligere kardiologisk udredning og man bør henvise patienten til videre udredning i lungemedicinsk regi
e. Patientens symptomer skyldes pneumoni og patienten kan behandles af egen læge

A

En aktiv 38-årig rask kvinde oplever gennem de sidste måneder tiltagende åndenød og fornemmelse af at bh’en strammer omkring brystet i forbindelse med motionsløb. Symptomerne svinder efter et par minutters hvile. Der har ikke været symptomer i hvile eller i andre situationer. Der har sidst været symptomer for en uge siden. Der er netop foretaget ekkokardiografi, som er normal. Hvordan vil du udrede patienten videre?

a. Det er tale om typisk angina og patienten henvises til ambulant koronarangiografi
b. Patienten indlægges på hjertemedicinsk afdeling obs akut koronart syndrom

c. Patienten har en lav-intermediær a priori sandsynlighed for iskæmisk hjertesygdom og henvises til ambulant hjerte-CT

d. Idet der foreligger en normal ekkokardiografi, er der ikke indikation for yderligere kardiologisk udredning og man bør henvise patienten til videre udredning i lungemedicinsk regi
e. Patientens symptomer skyldes pneumoni og patienten kan behandles af egen læge

389
Q

26-årig kvinde kendt med Marfan syndrom besvimer pludseligt forudgået af smerter i brystet og mellem skulderbladene. Ved ambulancens ankomst findes blodtryk 80/60 og saturation 75-80%. Der tages nedenstående EKG. Kvinden er vågnet og klager over åndenød. Mest sandsynlige diagnose er?

a. Lungeemboli
b. Inferiort STEMI
c. Anteriort STEMI
d. NSTEMI
e. Aortadissektion

A

26-årig kvinde kendt med Marfan syndrom besvimer pludseligt forudgået af smerter i brystet og mellem skulderbladene. Ved ambulancens ankomst findes blodtryk 80/60 og saturation 75-80%. Der tages nedenstående EKG. Kvinden er vågnet og klager over åndenød. Mest sandsynlige diagnose er?

a. Lungeemboli
b. Inferiort STEMI
c. Anteriort STEMI
d. NSTEMI

e. Aortadissektion

390
Q

En 74-årig kvinde er genoplivet efter hjertestop. Nedenfor er EKG gengivet. Hvad er den sandsynligste diagnose?

a. Iskæmisk hjertesygdom
b. Perikardit
c. Brugadas syndrom
d. 3. grads AV-blok
e. WPW-syndrom

A

En 74-årig kvinde er genoplivet efter hjertestop. Nedenfor er EKG gengivet. Hvad er den sandsynligste diagnose?

a. Iskæmisk hjertesygdom

b. Perikardit
c. Brugadas syndrom
d. 3. grads AV-blok
e. WPW-syndrom

391
Q

Hvad er den mest korrekte diagnose ved dette EKG?

a. Perikardit
b. 2. grads AV-blok Mobitz type II
c. Transmuralt AMI i forvæggen
d. 2. grads AV-blok Mobitz type I
e. Transmuralt AMI i bagvæggen

A

Hvad er den mest korrekte diagnose ved dette EKG?

a. Perikardit
b. 2. grads AV-blok Mobitz type II
c. Transmuralt AMI i forvæggen
d. 2. grads AV-blok Mobitz type I

e. Transmuralt AMI i bagvæggen

392
Q

72-årig mand indbringes til skadestue/FAM. I forbindelse med en fodboldkamp er han blevet utilpas. Han er nu vågen omend lidt nervøs ved situationen. Han er ellers sund og rask. I skadestuen tages følgende ekg. Hvad er den mest korrekte EKG-diagnose?

a. Atrieflimren
b. Atrieflagren med 1:1 overledning
c. Atrieflagren med 2:1 overledning
d. Ventrikel Takykardi (VT)
e. Atrieflagren med 4:1 overledning

A

72-årig mand indbringes til skadestue/FAM. I forbindelse med en fodboldkamp er han blevet utilpas. Han er nu vågen omend lidt nervøs ved situationen. Han er ellers sund og rask. I skadestuen tages følgende ekg. Hvad er den mest korrekte EKG-diagnose?

a. Atrieflimren

b. Atrieflagren med 1:1 overledning
c. Atrieflagren med 2:1 overledning
d. Ventrikel Takykardi (VT)
e. Atrieflagren med 4:1 overledning

393
Q

En 62-årig mand kontakter egen læge, fordi han i forbindelse med en længere cykeltur lørdag formiddag fik smerter i brystkassen. Smerterne svandt efter kortvarig hvile. I konsultationen mandag morgen er han fortsat velbefindende. Han er tidligere rask, og tager ingen medicin. Ved lægen tages ekg (se nedenfor) og findes et normalt blodtryk. Hvad bør egen læge gøre nu?

a. Indlægge patienten med henblik på akut vurdering
b. Henvise patienten til akut koronar angiografi (KAG) for at forebygge akut myokardie infarkt (AMI)
c. Henvise patienten til subakut KAG for at forebygge AMI
d. Henvise patienten til ambulant udredning af angina
e. Berolige patienten og sende ham hjem igen

A

En 62-årig mand kontakter egen læge, fordi han i forbindelse med en længere cykeltur lørdag formiddag fik smerter i brystkassen. Smerterne svandt efter kortvarig hvile. I konsultationen mandag morgen er han fortsat velbefindende. Han er tidligere rask, og tager ingen medicin. Ved lægen tages ekg (se nedenfor) og findes et normalt blodtryk. Hvad bør egen læge gøre nu?

a. Indlægge patienten med henblik på akut vurdering
b. Henvise patienten til akut koronar angiografi (KAG) for at forebygge akut myokardie infarkt (AMI)
c. Henvise patienten til subakut KAG for at forebygge AMI

d. Henvise patienten til ambulant udredning af angina

e. Berolige patienten og sende ham hjem igen

394
Q

Hvilket af følgende udsagn om calciumblokkere er rigtigt?

a. Calciumblokkerer blokkerer calmodulinreceptorer i kardielle myocytter
b. Calciumblokkerer bevirker en markant stigning i serum-renin
c. Calciumblokkerer er uegnede som antihypertensiva grundet kort halveringstid for de fleste præparater
d. Nogle calciumblokkere påvirker ikke atrioventrikulær-overledningen
e. Blandt typiske bivirkninger kan nævnes hoste og angioneurotisk ødem

A

Hvilket af følgende udsagn om calciumblokkere er rigtigt?

a. Calciumblokkerer blokkerer calmodulinreceptorer i kardielle myocytter
b. Calciumblokkerer bevirker en markant stigning i serum-renin
c. Calciumblokkerer er uegnede som antihypertensiva grundet kort halveringstid for de fleste præparater

d. Nogle calciumblokkere påvirker ikke atrioventrikulær-overledningen

e. Blandt typiske bivirkninger kan nævnes hoste og angioneurotisk ødem

395
Q

En 77-årig mand har haft første tilfælde med VAS (Visuel Analog Skala) 5 centrale brystsmerter uden udstråling. Smertedebut for 2 timer siden. Du tager et EKG. Hvad er den mest korrekte diagnose?

a. Sinusrytme med Akut koronart syndrom
b. Perikarditis
c. Sinusrytme med akut antero-septalt ST-elevations myokardieinfarkt. (STEMI)
d. Sinusrytme med grenblokskonfiguration
e. Sinusrytme med non-STEMI. (non-ST elevations akut myokardieinfarkt)

A

En 77-årig mand har haft første tilfælde med VAS (Visuel Analog Skala) 5 centrale brystsmerter uden udstråling. Smertedebut for 2 timer siden. Du tager et EKG. Hvad er den mest korrekte diagnose?

a. Sinusrytme med Akut koronart syndrom
b. Perikarditis

*c. Sinusrytme med akut antero-septalt ST-elevations myokardieinfarkt. (STEMI)

d. Sinusrytme med grenblokskonfiguration
e. Sinusrytme med non-STEMI. (non-ST elevations akut myokardieinfarkt)

396
Q

I ambulatoriet møder du en 68-årig mand med paroksystisk atrieflimren. Patienten angiver at have anfald på 2-3 timers varighed cirka hver 14. dag. Under anfaldene mærker han hjertebanken og let øget funktionsdyspnø. Patienten cykler 20 km flere gange om ugen. Nogle gange har han også anfald under cykling, men føler ikke, at han skal nedsætte tempoet. Anfaldene bekymrer ham ikke. Hvordan vil du bedst karakterisere patientens symptomer?

a. Patientens symptomer svarer til EHRA-klasse 3
b. Patientens symptomer svarer til EHRA-klasse 2b
c. Patientens symptomer svarer til EHRA-klasse 1
d. Patientens symptomer svarer til EHRA-klasse 2a
e. Patientens symptomer svarer til EHRA-klasse 4

A

I ambulatoriet møder du en 68-årig mand med paroksystisk atrieflimren. Patienten angiver at have anfald på 2-3 timers varighed cirka hver 14. dag. Under anfaldene mærker han hjertebanken og let øget funktionsdyspnø. Patienten cykler 20 km flere gange om ugen. Nogle gange har han også anfald under cykling, men føler ikke, at han skal nedsætte tempoet. Anfaldene bekymrer ham ikke. Hvordan vil du bedst karakterisere patientens symptomer?

a. Patientens symptomer svarer til EHRA-klasse 3
b. Patientens symptomer svarer til EHRA-klasse 2b
c. Patientens symptomer svarer til EHRA-klasse 1

d. Patientens symptomer svarer til EHRA-klasse 2a

e. Patientens symptomer svarer til EHRA-klasse 4

397
Q

Du er læge i akutmodtagelsen. Du modtager en 70-årig mand, som er blevet indlagt med åndenød. Han har en sygdomsvarighed på 3 dage med svær lufthunger og utilpashed. Han har været besvimet, da han skulle gå op på førstesalen i sit hus. Vital-værdier: BT 95/60 mmHg. Sat. 89 % Temp. 38 (øre) Respirationsfrekvens 30 per minut. Puls 100. Du tager et EKG (se nedenfor). Hvilken diagnose er mest sandsynlig?

a. Myokardieinfarkt i bagvæggen
b. Lungeemboli
c. Dilateret kardiomyopati med hjertesvigt
d. Aortadissektion
e. Pneumothorax

A

Du er læge i akutmodtagelsen. Du modtager en 70-årig mand, som er blevet indlagt med åndenød. Han har en sygdomsvarighed på 3 dage med svær lufthunger og utilpashed. Han har været besvimet, da han skulle gå op på førstesalen i sit hus. Vital-værdier: BT 95/60 mmHg. Sat. 89 % Temp. 38 (øre) Respirationsfrekvens 30 per minut. Puls 100. Du tager et EKG (se nedenfor). Hvilken diagnose er mest sandsynlig?

a. Myokardieinfarkt i bagvæggen

b. Lungeemboli

c. Dilateret kardiomyopati med hjertesvigt
d. Aortadissektion
e. Pneumothorax

398
Q

Hvilket udsagn om peroral AK-behandling ved atrieflimren er mest korrekt?

a. Peroral AK-behandling med warfarin nedsætter mortalitetsrisikoen med mere en 50%
b. Blødningsrisikoen ved peroral AK-behandling vurderes ved hjælp af CHA2DS2-VASc scoren
c. Peroral AK-behandling med warfarin nedsætter risikoen for iskæmisk apopleksi med ca. 60%
d. Hvis man kombinerer warfarin med acetylsalicylsyre (Magnyl) og clopidogrel, sænkes risikoen for iskæmisk apopleksi kraftigere end ved behandling med warfarin alene, mens blødningsrisikoen ved kombinationsbehandling er den samme som ved monoterapi med warfarin
e. En 73-årig mand med permanent atrieflimren uden andre risikofaktorer for tromboemboli (CHA2DS2-VASc score = 1), skal ikke sættes i behandling med warfarin eller NOAK, men vil være velbehandlet med acetylsalicylsyre (Magnyl) alene

A

Hvilket udsagn om peroral AK-behandling ved atrieflimren er mest korrekt?

a. Peroral AK-behandling med warfarin nedsætter mortalitetsrisikoen med mere en 50%
b. Blødningsrisikoen ved peroral AK-behandling vurderes ved hjælp af CHA2DS2-VASc scoren

c. Peroral AK-behandling med warfarin nedsætter risikoen for iskæmisk apopleksi med ca. 60%

d. Hvis man kombinerer warfarin med acetylsalicylsyre (Magnyl) og clopidogrel, sænkes risikoen for iskæmisk apopleksi kraftigere end ved behandling med warfarin alene, mens blødningsrisikoen ved kombinationsbehandling er den samme som ved monoterapi med warfarin
e. En 73-årig mand med permanent atrieflimren uden andre risikofaktorer for tromboemboli (CHA2DS2-VASc score = 1), skal ikke sættes i behandling med warfarin eller NOAK, men vil være velbehandlet med acetylsalicylsyre (Magnyl) alene

399
Q

Fra lægeambulancen får du fremsendt nedenstående EKG fra en 48-årig patient, der for tre timer siden har haft tre tilfælde af hver 20 minutters varighed med uprovokerede, centrale brystsmerter. Nu er patienten smertefri og i velbefindende. Hvad er det mest korrekt at gøre?

a. Indlægge patienten akut på nærmeste hospital
b. Bede patienten kontakte egen læge i morgen
c. Give patienten en hjertemagnyl og bede patienten kontakte egen læge i morgen
d. Give patienten heparin og hjertemagnyl og bede om et nyt EKG
e. Indlægge pt. akut på nærmeste hospital, hvor der kan udføres percutan intervention (PCI)

A

Fra lægeambulancen får du fremsendt nedenstående EKG fra en 48-årig patient, der for tre timer siden har haft tre tilfælde af hver 20 minutters varighed med uprovokerede, centrale brystsmerter. Nu er patienten smertefri og i velbefindende. Hvad er det mest korrekt at gøre?

a. Indlægge patienten akut på nærmeste hospital

b. Bede patienten kontakte egen læge i morgen
c. Give patienten en hjertemagnyl og bede patienten kontakte egen læge i morgen
d. Give patienten heparin og hjertemagnyl og bede om et nyt EKG
e. Indlægge pt. akut på nærmeste hospital, hvor der kan udføres percutan intervention (PCI)

400
Q

Hvilket af følgende udsagn om dilateret kardiomyopati (non-iskæmisk hjertesvigt) er rigtigt?

a. Sygdommen kan have mange forskellige årsager
b. Hvis sygdommen er arveligt betinget er der aldrig sammenhæng mellem sygdomsgen og prognose
c. Sygdommen giver ikke anledning til hjerterytmeforstyrrelser
d. Sygdommen er associeret med en god prognose og en nær normal overlevelse
e. Overvægtige individer har en mindre risiko for at udvikle sygdommen end normalvægtige

A

Hvilket af følgende udsagn om dilateret kardiomyopati (non-iskæmisk hjertesvigt) er rigtigt?

a. Sygdommen kan have mange forskellige årsager

b. Hvis sygdommen er arveligt betinget er der aldrig sammenhæng mellem sygdomsgen og prognose
c. Sygdommen giver ikke anledning til hjerterytmeforstyrrelser
d. Sygdommen er associeret med en god prognose og en nær normal overlevelse
e. Overvægtige individer har en mindre risiko for at udvikle sygdommen end normalvægtige

401
Q

En 56-årig mand indlægges med brystsmerter af trykkende karakter gennem 2 timer. Der tages nedenstående EKG. Patienten får ingen medicin, han har tidligere røget 10 cigaretter dagligt og han er let overvægtig. Se EKG nedenfor. Hvad er diagnosen?

a. Infero-lateralt STEMI (ST elevations akut myokardieinfarkt)
b. 2. grads AV-blok Mobitz type 2
c. Anteriort non-STEMI
d. Infero-lateralt non-STEMI
e. Anteriort STEMI

A

En 56-årig mand indlægges med brystsmerter af trykkende karakter gennem 2 timer. Der tages nedenstående EKG. Patienten får ingen medicin, han har tidligere røget 10 cigaretter dagligt og han er let overvægtig. Se EKG nedenfor. Hvad er diagnosen?

a. Infero-lateralt STEMI (ST elevations akut myokardieinfarkt)

b. 2. grads AV-blok Mobitz type 2
c. Anteriort non-STEMI
d. Infero-lateralt non-STEMI
e. Anteriort STEMI

402
Q

50-årig mand henvender sig i almen praksis med henblik på en helbredsundersøgelse. Han er ellers sund og rask. I almen praksis tages følgende ekg. Hvad er den mest korrekte EKG-diagnose?

a. Atrieflimren og højresidigt grenblok
b. Atrieflimren og venstresidigt grenblok
c. Sinusrytme og højresidigt grenblok
d. Nodal escapaderytme
e. Sinusrytme og venstresidigt grenblok

A

50-årig mand henvender sig i almen praksis med henblik på en helbredsundersøgelse. Han er ellers sund og rask. I almen praksis tages følgende ekg. Hvad er den mest korrekte EKG-diagnose?

a. Atrieflimren og højresidigt grenblok
b. Atrieflimren og venstresidigt grenblok

c. Sinusrytme og højresidigt grenblok

d. Nodal escapaderytme
e. Sinusrytme og venstresidigt grenblok

403
Q

En 56-årig mand indlagt på kardiologisk afdeling findes bevidstløs og uden vejrtrækning. Du konstaterer hjertestop. Der er taget et telemetri EKG, som du kan se nedenfor. Hvad vil du gøre?

a. Hjertemassage og hurtig (akut) DC-konvertering
b. Hjertemassage og hurtig (akut) montering af ekstern pacemaker
c. Hjertemassage og hurtig infusion af 1 liter isoton glukose mod hypoglykæmi
d. Hjertemassage og hurtig infusion af 500 µg Digoxin intravenøst
e. Hjertemassage og hurtig infusion af 5 ml = 5 mg Atropin

A

En 56-årig mand indlagt på kardiologisk afdeling findes bevidstløs og uden vejrtrækning. Du konstaterer hjertestop. Der er taget et telemetri EKG, som du kan se nedenfor. Hvad vil du gøre?

a. Hjertemassage og hurtig (akut) DC-konvertering

b. Hjertemassage og hurtig (akut) montering af ekstern pacemaker
c. Hjertemassage og hurtig infusion af 1 liter isoton glukose mod hypoglykæmi
d. Hjertemassage og hurtig infusion af 500 µg Digoxin intravenøst
e. Hjertemassage og hurtig infusion af 5 ml = 5 mg Atropin

404
Q

37-årig kvinde indlægges efter en alvorlig besvimelse. Hun oplyser at hendes mor og moster døde pludseligt før de var 40 år gamle. Se EKG nedenfor. Hvad er din tentative diagnose (arbejdsdiagnose)?

a. Isorytmisk AV-dissociation
b. Langt QT interval
c. Brugada type I EKG
d. Præeksitation, deltatak, Wolff Parkinson White (WPW)
e. Hypertrofisk venstre ventrikel

A

37-årig kvinde indlægges efter en alvorlig besvimelse. Hun oplyser at hendes mor og moster døde pludseligt før de var 40 år gamle. Se EKG nedenfor. Hvad er din tentative diagnose (arbejdsdiagnose)?

a. Isorytmisk AV-dissociation

b. Langt QT interval

c. Brugada type I EKG
d. Præeksitation, deltatak, Wolff Parkinson White (WPW)
e. Hypertrofisk venstre ventrikel

405
Q

55-årig mand indlægges på mistanke om aortadissektion. Hvilken undersøgelse bør være det første diagnostiske valg?

a. EKG
b. Ekkokardiografi
c. KAG (koronar angiografi)
d. CT-skanning (angiografi)
e. MR-skanning

A

55-årig mand indlægges på mistanke om aortadissektion. Hvilken undersøgelse bør være det første diagnostiske valg?

a. EKG
b. Ekkokardiografi
c. KAG (koronar angiografi)

d. CT-skanning (angiografi)

e. MR-skanning

406
Q

En 74-årig mand kommer til kontrol af blodtryk. Han er kendt med kronisk atrieflimren og tidligere AMI. Han er velbefindende, og passer hus og have. Han er i behandling med Xarelto, magnyl, ACE hæmmer, betablokker og statin. Blodtryk 137/84. Ekg ses nedenfor. Hvilket af nedenstående præparater bør seponeres?

a. ACE-hæmmer
b. Beta-blokker
c. Xarelto
d. Magnyl
e. Statin

A

En 74-årig mand kommer til kontrol af blodtryk. Han er kendt med kronisk atrieflimren og tidligere AMI. Han er velbefindende, og passer hus og have. Han er i behandling med Xarelto, magnyl, ACE hæmmer, betablokker og statin. Blodtryk 137/84. Ekg ses nedenfor. Hvilket af nedenstående præparater bør seponeres?

a. ACE-hæmmer
b. Beta-blokker
c. Xarelto

d. Magnyl

e. Statin

407
Q

Hvem kan tilbydes carotisoperation?

a. En 68-årig mand med systolisk mislyd over carotiderne og efterfølgende påvisning af stenoser > 90 % bilateralt. Patienten er aymptomatisk
b. En 68-årig mand med systolisk mislyd over carotiderne og efterfølgende påvisning af stenose > 60 % på højre side og okkluderet venstre arterie carotis interna. Patienten er aymptomatisk
c. En 68-årig mand med venstresidig hemiparese uden gangfunktion og stenose > 90 % på højre arterie carotis interna
d. En 68-årig mand med venstresidig hemiparese uden gangfunktion for 14 dage siden, men nu med fuld remission og okkluderet højre arterie carotis interna
e. En 68-årig mand med venstresidig hemiparese uden gangfunktion for 14 dage siden, men nu med fuld remission og stenose > 90 % på højre arterie carotis interna

A

Hvem kan tilbydes carotisoperation?

a. En 68-årig mand med systolisk mislyd over carotiderne og efterfølgende påvisning af stenoser > 90 % bilateralt. Patienten er aymptomatisk
b. En 68-årig mand med systolisk mislyd over carotiderne og efterfølgende påvisning af stenose > 60 % på højre side og okkluderet venstre arterie carotis interna. Patienten er aymptomatisk
c. En 68-årig mand med venstresidig hemiparese uden gangfunktion og stenose > 90 % på højre arterie carotis interna
d. En 68-årig mand med venstresidig hemiparese uden gangfunktion for 14 dage siden, men nu med fuld remission og okkluderet højre arterie carotis interna

e. En 68-årig mand med venstresidig hemiparese uden gangfunktion for 14 dage siden, men nu med fuld remission og stenose > 90 % på højre arterie carotis interna

408
Q

En 87-årig uidentificeret kvinde indbringes bevidstløs til FAM/skadestuen. En CT-scanning af cerebrum viser en stor intrakraniel blødning. Du tager nedenstående EKG. Hvad viser EKG’et?

a. Infero-lateralt STEMI (ST elevations akut myokardieinfarkt)
b. Højresidigt grenblok
c. Ventrikel Takykardi (VT)
d. Pacerytme (rytme fra pacemakerelektrode i højre ventrikel)
e. Anteriort STEMI

A

En 87-årig uidentificeret kvinde indbringes bevidstløs til FAM/skadestuen. En CT-scanning af cerebrum viser en stor intrakraniel blødning. Du tager nedenstående EKG. Hvad viser EKG’et?

a. Infero-lateralt STEMI (ST elevations akut myokardieinfarkt)
b. Højresidigt grenblok
c. Ventrikel Takykardi (VT)

d. Pacerytme (rytme fra pacemakerelektrode i højre ventrikel)

e. Anteriort STEMI

409
Q

En patient 61-årig tidligere rask mand henvises til kardiologisk ambulatorium, fordi han nogle gange oplever klemmende brystsmerter ved cykling – ubehaget aftager ved hvile. Se EKG nedenfor. Hvilken af følgende undersøgelser skal patienten nu henvises til?

a. Koronarangiografi (KAG)
b. Cykeltest
c. Myokardiescintigrafi
d. Hjerte-CT
e. PET/CT

A

En patient 61-årig tidligere rask mand henvises til kardiologisk ambulatorium, fordi han nogle gange oplever klemmende brystsmerter ved cykling – ubehaget aftager ved hvile. Se EKG nedenfor. Hvilken af følgende undersøgelser skal patienten nu henvises til?

a. Koronarangiografi (KAG)
b. Cykeltest
c. Myokardiescintigrafi

d. Hjerte-CT

e. PET/CT

410
Q

En patient, som er i behandling for arteriel hypertension, klager over, at han bliver svimmel og lidt utilpas, når han rejser sig op fra sengen om morgenen. Han har ind imellem også gener med hjertebanken. Blodtrykket i liggende stilling er pænt, 135/80 mmHg. Hvilken kombination af antihypertensive præparater er en hyppig årsag til de symptomer, som patienten klager over?

a. Alfa-blokker, thiazid, calciumkanal-blokker
b. Betablokker, ACE-inhibitor, kalium-besparende diuretikum
c. AT2-receptor-blokker, calciumkanal-blokker, beta-blokker
d. ACE-inhibitor, thiazid, AT2-receptor-blokker
e. Loop-diuretikum, betablokker, calciumkanal-blokker

A

En patient, som er i behandling for arteriel hypertension, klager over, at han bliver svimmel og lidt utilpas, når han rejser sig op fra sengen om morgenen. Han har ind imellem også gener med hjertebanken. Blodtrykket i liggende stilling er pænt, 135/80 mmHg. Hvilken kombination af antihypertensive præparater er en hyppig årsag til de symptomer, som patienten klager over?

a. Alfa-blokker, thiazid, calciumkanal-blokker

b. Betablokker, ACE-inhibitor, kalium-besparende diuretikum
c. AT2-receptor-blokker, calciumkanal-blokker, beta-blokker
d. ACE-inhibitor, thiazid, AT2-receptor-blokker
e. Loop-diuretikum, betablokker, calciumkanal-blokker

411
Q

83-årig mand indbringes til skadestue/FAM i forbindelse med 3 alvorlige besvimelser indenfor 1 time. I skadestuen tages følgende ekg. Hvad er den mest korrekte EKG-diagnose?

a. 1. grads AtrioVentrikulært (AV)-blok
b. 2. grads AV-blok Mobitz type 2
c. 3. grads AV-blok
d. Atrieflagren med 8:1 overledning
e. Atrieflimren med ledsagende bradykardi

A

83-årig mand indbringes til skadestue/FAM i forbindelse med 3 alvorlige besvimelser indenfor 1 time. I skadestuen tages følgende ekg. Hvad er den mest korrekte EKG-diagnose?

a. 1. grads AtrioVentrikulært (AV)-blok
b. 2. grads AV-blok Mobitz type 2

c. 3. grads AV-blok

d. Atrieflagren med 8:1 overledning
e. Atrieflimren med ledsagende bradykardi

412
Q

En 78-årig mand indlagt på geriatrisk afdeling findes bevidstløs og uden vejrtrækning. Du konstaterer hjertestop. Der er taget et EKG, som du kan se nedenfor. Hvad vil du gøre?

a. Hurtig fremskaffelse af defibrillator med henblik på akut DC-konvertering
b. Hjertemassage og montering af ekstern pacemaker
c. Hurtig infusion af 300 mg Cordarone intravenøst
d. Hurtig infusion af 100 mg Selo-Zok intravenøst
e. Hurtig infusion af 150 mg Tambocor (Flecainid)

A

En 78-årig mand indlagt på geriatrisk afdeling findes bevidstløs og uden vejrtrækning. Du konstaterer hjertestop. Der er taget et EKG, som du kan se nedenfor. Hvad vil du gøre?

a. Hurtig fremskaffelse af defibrillator med henblik på akut DC-konvertering

b. Hjertemassage og montering af ekstern pacemaker

c. Hurtig infusion af 300 mg Cordarone intravenøst
d. Hurtig infusion af 100 mg Selo-Zok intravenøst
e. Hurtig infusion af 150 mg Tambocor (Flecainid)

413
Q

En patient klager over hævede ankler. Hvilken af nedenstående præparatgruppe kan forårsage det?

a. Kaliumbesparende diuretika
b. Calciumantagonist (gruppe 2)
c. Acetysalicylsyre (magnyl)
d. Beta-blokker
e. ACE-hæmmer

A

En patient klager over hævede ankler. Hvilken af nedenstående præparatgruppe kan forårsage det?

a. Kaliumbesparende diuretika

b. Calciumantagonist (gruppe 2)

c. Acetysalicylsyre (magnyl)
d. Beta-blokker
e. ACE-hæmmer

414
Q

26-årig mand henvender sig i almen praksis, da han i forbindelse med hård fysisk aktivitet har været tæt på at besvime. En ældre bror er pludselig død 32 år gammel under en fodboldkamp. Patienten har aldrig kendt sin far, da faderen døde i en alder af 38 år, da patienten var 1½ år gammel. I almen praksis tages følgende ekg. Hvad er din tentative EKG-diagnose (arbejdsdiagnose)?

a. Langt QT-interval
b. Brugada type I EKG
c. Hypertrofisk venstre ventrikel
d. grads AtrioVentrikulært (AV)-blok
e. Pacerytme (rytme fra pacemakerelektrode i højre ventrikel)

A

26-årig mand henvender sig i almen praksis, da han i forbindelse med hård fysisk aktivitet har været tæt på at besvime. En ældre bror er pludselig død 32 år gammel under en fodboldkamp. Patienten har aldrig kendt sin far, da faderen døde i en alder af 38 år, da patienten var 1½ år gammel. I almen praksis tages følgende ekg. Hvad er din tentative EKG-diagnose (arbejdsdiagnose)?

a. Langt QT-interval
b. Brugada type I EKG

c. Hypertrofisk venstre ventrikel

d. grads AtrioVentrikulært (AV)-blok
e. Pacerytme (rytme fra pacemakerelektrode i højre ventrikel)

415
Q

Hvad viser EKG’et?

a. 2. grads AV-blok Mobitz type 1
b. 1. grads AtrioVentrikulært (AV)-blok
c. Nodalrytme
d. 2. grads AV-blok Mobitz type 2
e. 3. grads AV-blok

A

Hvad viser EKG’et?

a. 2. grads AV-blok Mobitz type 1

b. 1. grads AtrioVentrikulært (AV)-blok

c. Nodalrytme
d. 2. grads AV-blok Mobitz type 2
e. 3. grads AV-blok

416
Q

Hvilket syndrom er ikke associeret til aortasygdom?

a. Marfan syndrom
b. Turner syndrom
c. Vaskulær Ehlers-Danlos
d. Loeys-Dietz syndrom
e. Klinefelter syndrom

A

Hvilket syndrom er ikke associeret til aortasygdom?

a. Marfan syndrom
b. Turner syndrom
c. Vaskulær Ehlers-Danlos
d. Loeys-Dietz syndrom

e. Klinefelter syndrom

417
Q

Hvilket udsagn om torsades de pointes-ventrikulær takykardi er mest korrekt?

a. Torsades de pointes-ventrikulær takykardi forekommer ofte ved sinuatrialt blok
b. Behandling af torsades de pointes-ventrikulær takykardi består i indgift af flecainid
c. Torsades de pointes-ventrikulær takykardi kan forekomme ved behandling med en lang række farmaka, fx visse antidepressiva, antipsykotika, antibiotika
d. En væsentlig årsag til torsades de pointes-ventrikulær takykardi er svær hyperkaliæmi
e. En vigtig del af behandlingen af torsades de pointes-ventrikulær takykardi er i.v. indgift af calcium som bolus

A

Hvilket udsagn om torsades de pointes-ventrikulær takykardi er mest korrekt?

a. Torsades de pointes-ventrikulær takykardi forekommer ofte ved sinuatrialt blok
b. Behandling af torsades de pointes-ventrikulær takykardi består i indgift af flecainid

c. Torsades de pointes-ventrikulær takykardi kan forekomme ved behandling med en lang række farmaka, fx visse antidepressiva, antipsykotika, antibiotika

d. En væsentlig årsag til torsades de pointes-ventrikulær takykardi er svær hyperkaliæmi
e. En vigtig del af behandlingen af torsades de pointes-ventrikulær takykardi er i.v. indgift af calcium som bolus

418
Q

21-årig ung mand har følt hjertebanken og han får efterfølgende taget et EKG i almen praksis. Han er ellers sund og rask. Hvad er den mest korrekte EKG-diagnose?

a. Langt QT interval
b. Præeksitation, deltatak, Wolff Parkinson White (WPW)
c. Brugada type I EKG
d. Atrieflagren
e. Nodal escapaderytme

A

21-årig ung mand har følt hjertebanken og han får efterfølgende taget et EKG i almen praksis. Han er ellers sund og rask. Hvad er den mest korrekte EKG-diagnose?

a. Langt QT interval

b. Præeksitation, deltatak, Wolff Parkinson White (WPW)

c. Brugada type I EKG
d. Atrieflagren
e. Nodal escapaderytme

419
Q

En 19-årig mandlig gymnasieelev som spiller badminton på højt plan indlægges med retrosternale brystsmerter gennem 9 timer. Han har feber med en temperatur på 38,1 ºC. Du tager et EKG som ses nedenfor. Hvad er din tentative diagnose (arbejdsdiagnose)?

a. Perimyokardit
b. Antero-septalt non-STEMI. (non-ST elevations akut myokardieinfarkt)
c. Antero-septalt STEMI (ST elevations akut myokardieinfarkt)
d. Infero-lateralt STEMI
e. Infero-lateralt non-STEMI

A

En 19-årig mandlig gymnasieelev som spiller badminton på højt plan indlægges med retrosternale brystsmerter gennem 9 timer. Han har feber med en temperatur på 38,1 ºC. Du tager et EKG som ses nedenfor. Hvad er din tentative diagnose (arbejdsdiagnose)?

a. Perimyokardit

b. Antero-septalt non-STEMI. (non-ST elevations akut myokardieinfarkt)
c. Antero-septalt STEMI (ST elevations akut myokardieinfarkt)
d. Infero-lateralt STEMI
e. Infero-lateralt non-STEMI

420
Q

Hvilket af følgende udsagn om farmakologisk behandling af atrieflimren er rigtigt?

a. Blandt de frekvensregulerende midler kan nævnes calciumblokkere, ACE-hæmmere og digoxin
b. Ved frekvensregulering af atrieflimren er det ikke nødvendigt med antikoagulationsbehandling
c. Bør altid forsøges behandlet med DC konvertering til sinusrytme
d. Vedligeholdelsesdosis af digoxin afhænger primært af nyrefunktionen
e. Ved konvertering til sinusrytme kan man anvende type II antiarrytmika (f.eks betablokkeren metoprolol)

A

Hvilket af følgende udsagn om farmakologisk behandling af atrieflimren er rigtigt?

a. Blandt de frekvensregulerende midler kan nævnes calciumblokkere, ACE-hæmmere og digoxin
b. Ved frekvensregulering af atrieflimren er det ikke nødvendigt med antikoagulationsbehandling
c. Bør altid forsøges behandlet med DC konvertering til sinusrytme

d. Vedligeholdelsesdosis af digoxin afhænger primært af nyrefunktionen

e. Ved konvertering til sinusrytme kan man anvende type II antiarrytmika (f.eks betablokkeren metoprolol)

421
Q

En 65-årig mand er besvimet to gange i dag. I ambulancen tages følgende ekg, han er klamtsvendende og blodtrykket er meget lavt (80/45 mmHg). Hvad er den mest korrekte EKG-diagnose?

a. Atrieflagren med 1:2 overledning
b. Atrieflimren med 1:1 overledning
c. Nodalrytme med 1:2 overledning
d. Ventrikulær takykardi
e. Ventrikelflimren

A

En 65-årig mand er besvimet to gange i dag. I ambulancen tages følgende ekg, han er klamtsvendende og blodtrykket er meget lavt (80/45 mmHg). Hvad er den mest korrekte EKG-diagnose?

a. Atrieflagren med 1:2 overledning
b. Atrieflimren med 1:1 overledning
c. Nodalrytme med 1:2 overledning

d. Ventrikulær takykardi

e. Ventrikelflimren

422
Q

Hvilket udsagn beskriver bedst følgende EKG?

a. Højresidigt grenblok
b. Sinusrytme
c. Venstresidigt grenblok
d. Sino-atrialt blok (Syg Sinusknude Syndrom)
e. Nodal escapaderytme

A

Hvilket udsagn beskriver bedst følgende EKG?

a. Højresidigt grenblok
b. Sinusrytme

c. Venstresidigt grenblok

d. Sino-atrialt blok (Syg Sinusknude Syndrom)
e. Nodal escapaderytme

423
Q

Hvem er de(n) vigtigste samarbejdspartner(e) for den praktiserende læge i behandling af patienter med kronisk hjertesygdom?

a. Hospitalsafdelinger
b. Andre speciallæger i primærsektoren
c. Den kommunale primære sundhedstjeneste
d. Kommunen og de andre speciallæger i primærsektoren
e. Hospitalsafdelinger, kommunen og de andre speciallæger i primærsektoren

A

Hvem er de(n) vigtigste samarbejdspartner(e) for den praktiserende læge i behandling af patienter med kronisk hjertesygdom?

a. Hospitalsafdelinger
b. Andre speciallæger i primærsektoren
c. Den kommunale primære sundhedstjeneste
d. Kommunen og de andre speciallæger i primærsektoren

e. Hospitalsafdelinger, kommunen og de andre speciallæger i primærsektoren

424
Q

Hvad er karakteriseret ved Conn’s syndrom hos en patient med arteriel hypertension?

a. Lavt plasma aldosteron, lavt plasma renin, binyretumor, højt serum kalium
b. Højt plasma aldosteron, lavt plasma renin, binyrehyperplasi, lavt serum kalium
c. Højt plasma aldosteron, lavt plasma renin, tumor i binyren, lavt serum kalium
d. Højt plasma aldosteron, højt plasma renin, tumor i binyren, højt serum kalium
e. Lavt plasma aldosteron, højt plasma renin, binyrehyperplasi, normalt serum kalium

A

Hvad er karakteriseret ved Conn’s syndrom hos en patient med arteriel hypertension?

a. Lavt plasma aldosteron, lavt plasma renin, binyretumor, højt serum kalium
b. Højt plasma aldosteron, lavt plasma renin, binyrehyperplasi, lavt serum kalium

c. Højt plasma aldosteron, lavt plasma renin, tumor i binyren, lavt serum kalium

d. Højt plasma aldosteron, højt plasma renin, tumor i binyren, højt serum kalium
e. Lavt plasma aldosteron, højt plasma renin, binyrehyperplasi, normalt serum kalium

425
Q

Hvilket udsagn om AV-nodal reentry takykardi er mest korrekt?

a. Umiddelbart inden en AV-nodal reentry takykardi begynder, ser man en forlængelse af PQ-intervallet i EKG’et
b. Omkring 80% af alle individer med AV-nodal reentry takykardi er mænd
c. Hvis man vil bryde en AV-nodal reentry takykardi, er førstevalgspræparat amiodaron 300 mg som i.v. bolus
d. Omkring 70% af alle patienter med AV-nodal reentry takykardi udvikler venstresidig systolisk hjertesvigt i løbet af 2 år efter deres første takykardianfald
e. Ablationsbehandling af en AV-nodal reentry takykardi består i anlæggelse af et cavo-trikuspid isthmusblok

A

Hvilket udsagn om AV-nodal reentry takykardi er mest korrekt?

a. Umiddelbart inden en AV-nodal reentry takykardi begynder, ser man en forlængelse af PQ-intervallet i EKG’et

b. Omkring 80% af alle individer med AV-nodal reentry takykardi er mænd
c. Hvis man vil bryde en AV-nodal reentry takykardi, er førstevalgspræparat amiodaron 300 mg som i.v. bolus
d. Omkring 70% af alle patienter med AV-nodal reentry takykardi udvikler venstresidig systolisk hjertesvigt i løbet af 2 år efter deres første takykardianfald
e. Ablationsbehandling af en AV-nodal reentry takykardi består i anlæggelse af et cavo-trikuspid isthmusblok

426
Q

63-årig mand henvender sig i almen praksis på grund af lufthunger ved fysisk aktivitet og fornemmelse af hårde hjerteslag. Han er ellers sund og rask. I almen praksis tages følgende ekg. Hvad er den mest korrekte EKG-diagnose?

a. Sinusrytme
b. Atrieflimren
c. Nodal escapaderytm
d. Atrieflimren med ventrikulære ekstrasystoler
e. Sinusrytme med ventrikulære ekstrasystoler

A

63-årig mand henvender sig i almen praksis på grund af lufthunger ved fysisk aktivitet og fornemmelse af hårde hjerteslag. Han er ellers sund og rask. I almen praksis tages følgende ekg. Hvad er den mest korrekte EKG-diagnose?

a. Sinusrytme
b. Atrieflimren
c. Nodal escapaderytm
d. Atrieflimren med ventrikulære ekstrasystoler

e. Sinusrytme med ventrikulære ekstrasystoler

427
Q

Hvilket udsagn er sandt om abdominale aortaaneurismer?

a. Aneurismer skal først behandles, når de er > 6 cm (mænd) og > 5,5 cm (kvinder)
b. Aneurismer skal først behandles, når de er > 5,5 cm (mænd) og > 5,0 cm (kvinder)
c. Aneurismer skal først behandles, når de er > 5,5 cm (mænd og kvinder)
d. Abdominale aortaaneurismer skal behandles uanset størrelse
e. Infrarenale aorta < 4 cm er aortaektasi

A

Hvilket udsagn er sandt om abdominale aortaaneurismer?

a. Aneurismer skal først behandles, når de er > 6 cm (mænd) og > 5,5 cm (kvinder)

b. Aneurismer skal først behandles, når de er > 5,5 cm (mænd) og > 5,0 cm (kvinder)

c. Aneurismer skal først behandles, når de er > 5,5 cm (mænd og kvinder)
d. Abdominale aortaaneurismer skal behandles uanset størrelse
e. Infrarenale aorta < 4 cm er aortaektasi

428
Q

77-årig kvinde henvender sig i almen praksis med svimmelhed. Hun har haft en enkelt synkope. Hvad viser EKG’et?

a. Sinusarrest
b. grads AtrioVentrikulært (AV)-blok
c. Nodalrytme
d. grads AV-blok Mobitz type 1
e. grads AV-blok

A

77-årig kvinde henvender sig i almen praksis med svimmelhed. Hun har haft en enkelt synkope. Hvad viser EKG’et?

a. Sinusarrest
b. grads AtrioVentrikulært (AV)-blok

c. Nodalrytme

d. grads AV-blok Mobitz type 1
e. grads AV-blok

429
Q

67-årig kvinde med mangeårigt stort tobaksforbrug (25 cigaretter dagligt) indbringes til skadestue/FAM med let trykkende brystsmerter gennem 4 timer. I skadestuen tages følgende ekg. Hvad er den mest korrekte EKG-diagnose?

a. Perimyokardit
b. Antero-septalt non-STEMI. (non-ST elevations akut myokardieinfarkt)
c. Antero-septalt STEMI (ST elevations akut myokardieinfarkt)
d. Infero-lateralt STEMI
e. Infero-lateralt non-STEMI

A

67-årig kvinde med mangeårigt stort tobaksforbrug (25 cigaretter dagligt) indbringes til skadestue/FAM med let trykkende brystsmerter gennem 4 timer. I skadestuen tages følgende ekg. Hvad er den mest korrekte EKG-diagnose?

a. Perimyokardit

b. Antero-septalt non-STEMI. (non-ST elevations akut myokardieinfarkt)

c. Antero-septalt STEMI (ST elevations akut myokardieinfarkt)
d. Infero-lateralt STEMI
e. Infero-lateralt non-STEMI

430
Q

65-årig mand med pludselig nyopstået åndenød indlægges akut. I den fælles akutmodtagelse, måles følgende: Respirationsfrekvens: 35 pr. min. Saturation: 85%. Blodtryk: 84/43 mmHg. CT af thorax viser bilateral lungeemboli. Simplificeret pulmonary embolism, severety index: 3. Ekkokardiografi viser højre ventrikel dilatation. Hvilken risikogruppe indenfor lungeemboli tilhører patienten?

a. Ingen risikogruppen
b. Lav risikogruppen
c. Intermediær-lav risikogruppen
d. Intermediær-høj risikogruppen
e. Høj risikogruppen

A

65-årig mand med pludselig nyopstået åndenød indlægges akut. I den fælles akutmodtagelse, måles følgende: Respirationsfrekvens: 35 pr. min. Saturation: 85%. Blodtryk: 84/43 mmHg. CT af thorax viser bilateral lungeemboli. Simplificeret pulmonary embolism, severety index: 3. Ekkokardiografi viser højre ventrikel dilatation. Hvilken risikogruppe indenfor lungeemboli tilhører patienten?

a. Ingen risikogruppen
b. Lav risikogruppen
c. Intermediær-lav risikogruppen
d. Intermediær-høj risikogruppen

e. Høj risikogruppen

431
Q

27-årig kvinde indlægges med svær åndenød og en kortvarig besvimelse. En CT-skanning påviser en stor central lungeemboli. Blodtrykket er 80/50, puls 130, saturation 85% Hvilken behandling skal man give?

a. Ufraktioneret heparin-infusion
b. Fragmin (LMWH/fraktioneret heparin) subkutant i høj dosis
c. Høj dosis NOAC (f.eks. Xarelto 15 mg x 2)
d. Ufraktioneret heparin-infusion og trombolyse (fibrinolyse)
e. Marevan i høj dosis (f.eks 15 mg dagligt)

A

27-årig kvinde indlægges med svær åndenød og en kortvarig besvimelse. En CT-skanning påviser en stor central lungeemboli. Blodtrykket er 80/50, puls 130, saturation 85% Hvilken behandling skal man give?

a. Ufraktioneret heparin-infusion
b. Fragmin (LMWH/fraktioneret heparin) subkutant i høj dosis
c. Høj dosis NOAC (f.eks. Xarelto 15 mg x 2)

d. Ufraktioneret heparin-infusion og trombolyse (fibrinolyse)

e. Marevan i høj dosis (f.eks 15 mg dagligt)

432
Q

Hvilket udsagn om atrieflagren er mest korrekt?

a. Omkring 80% af alle patienter med atrieflagren er kvinder
b. Typisk atrieflagren er en fokal atrial takykardi, som har udgangspunkt i lungevenerne
c. En 70-årig mand med typisk atrieflagren og hypertension har den samme risiko for tromboemboli som en 50-årig mand, som har en AV-nodal reentry takykardi
d. Ved typisk ”counter clockwise” atrieflagren viser EKG en underliggende savtakslinje i afledningerne II, III og aVF
e. Kun ca. 5% af alle patienter, som primært debuterer med atrieflagren, udvikler også atrieflimren i de efterfølgende år

A

Hvilket udsagn om atrieflagren er mest korrekt?

a. Omkring 80% af alle patienter med atrieflagren er kvinder
b. Typisk atrieflagren er en fokal atrial takykardi, som har udgangspunkt i lungevenerne
c. En 70-årig mand med typisk atrieflagren og hypertension har den samme risiko for tromboemboli som en 50-årig mand, som har en AV-nodal reentry takykardi

d. Ved typisk ”counter clockwise” atrieflagren viser EKG en underliggende savtakslinje i afledningerne II, III og aVF

e. Kun ca. 5% af alle patienter, som primært debuterer med atrieflagren, udvikler også atrieflimren i de efterfølgende år

433
Q

Hvad er det hyppigste fund ekkokardiografisk ved en akut større lungeemboli?

a. Venstre ventrikel dilatation
b. Venstre ventrikel hypertrofi
c. Aorta Ascendens dilatation
d. Højre ventrikel dilatation
e. Højre ventrikel hypertrofi

A

Hvad er det hyppigste fund ekkokardiografisk ved en akut større lungeemboli?

a. Venstre ventrikel dilatation
b. Venstre ventrikel hypertrofi
c. Aorta Ascendens dilatation

d. Højre ventrikel dilatation

e. Højre ventrikel hypertrofi

434
Q

Hvad er det hyppigste fund på en arteriel blodgas (=A-gas) ved akut større lungeemboli?

a. Hypoxi og hypercapni
b. Hypoxi og hypocapni
c. Højt hæmoglobin
d. Hyperoxi og hypercapnia
e. Hyperoxi og hypocapni

A

Hvad er det hyppigste fund på en arteriel blodgas (=A-gas) ved akut større lungeemboli?

a. Hypoxi og hypercapni

b. Hypoxi og hypocapni

c. Højt hæmoglobin
d. Hyperoxi og hypercapnia
e. Hyperoxi og hypocapni

435
Q

En 58-årig kvinde indlagt på kardiologisk afdeling findes bevidstløs og uden vejrtrækning. Du konstaterer hjertestop. Der er taget et EKG, som du kan se nedenfor. Hvilken reversibel årsag til hjertestop er mest sandsynlig?

a. Hypoxi
b. Hypovolæmi
c. Hyperkaliæmi
d. Trykpneumothorax
e. Tamponade – hjerte

A

En 58-årig kvinde indlagt på kardiologisk afdeling findes bevidstløs og uden vejrtrækning. Du konstaterer hjertestop. Der er taget et EKG, som du kan se nedenfor. Hvilken reversibel årsag til hjertestop er mest sandsynlig?

a. Hypoxi
b. Hypovolæmi

c. Hyperkaliæmi

d. Trykpneumothorax
e. Tamponade – hjerte

436
Q

Hvilken af nedenstående livsstilsinterventioner mod udvikling eller forværring af kronisk hjertesygdom har ingen eller kun meget beskeden evidens for effekt?

a. Intensiveret fysisk aktivitet
b. Rygestop
c. Saltrestriktion
d. Vaccination mod influenza
e. Moderat alkoholindtag

A

Hvilken af nedenstående livsstilsinterventioner mod udvikling eller forværring af kronisk hjertesygdom har ingen eller kun meget beskeden evidens for effekt?

a. Intensiveret fysisk aktivitet
b. Rygestop

c. Saltrestriktion

d. Vaccination mod influenza
e. Moderat alkoholindtag

437
Q

Willy er en 67årig gift mand, der kommer til årskontrol for hypertension i almen praksis. Han er håndværkeruddannet og var pedel på skole i de seneste 10 år af sit arbejdsliv. Han er eksryger, ophørt for 4 år siden men har 40 pakkeår bag sig. Willy klager over at der siden sidst er tilkommet lidt åndenød ved gang op ad bakke og på trapper. Objektivt: Han trækker vejret lidt tungt Respirationsfrekvens 18/min. Der er pæne farver, ingen tegn på anæmi eller icterus. Højde 185 cm vægt 85kg Blodtryk 162/92 mmHg, puls 84/min. St C: Aktion regelmæssig. Holosystolisk mislyd kraftigst over apex cordis. Ingen halsvenestase. St P. ia. Abdomen uden patologiske udfyldninger. Der findes bilaterale ødemer omkring ankler. Angiv den mest sandsynlige af nedenstående diagnoser?

a. Kronisk obstruktiv lungesygdom
b. Hypertension og mislyd tydende på mitralklapinsufficiens
c. Astma
d. Pulmonal hypertension med perifere ødemer
e. Aortastenose som følge af langvarig tobaksrygning

A

Willy er en 67årig gift mand, der kommer til årskontrol for hypertension i almen praksis. Han er håndværkeruddannet og var pedel på skole i de seneste 10 år af sit arbejdsliv. Han er eksryger, ophørt for 4 år siden men har 40 pakkeår bag sig. Willy klager over at der siden sidst er tilkommet lidt åndenød ved gang op ad bakke og på trapper. Objektivt: Han trækker vejret lidt tungt Respirationsfrekvens 18/min. Der er pæne farver, ingen tegn på anæmi eller icterus. Højde 185 cm vægt 85kg Blodtryk 162/92 mmHg, puls 84/min. St C: Aktion regelmæssig. Holosystolisk mislyd kraftigst over apex cordis. Ingen halsvenestase. St P. ia. Abdomen uden patologiske udfyldninger. Der findes bilaterale ødemer omkring ankler. Angiv den mest sandsynlige af nedenstående diagnoser?

a. Kronisk obstruktiv lungesygdom

b. Hypertension og mislyd tydende på mitralklapinsufficiens

c. Astma
d. Pulmonal hypertension med perifere ødemer
e. Aortastenose som følge af langvarig tobaksrygning

438
Q

75-årig kvinde indbringes til skadestue/FAM. I forbindelse med ældregymnastik har hun udviklet hjertebanken. I skadestuen tages følgende ekg. Hvad er den mest korrekte EKG-diagnose?

a. Atrieflagren
b. Atrieflimren
c. Sinusrytme
d. Nodal escapaderytme
e. Sinusrytme og spredte ventrikulære ekstrasystoler

A

75-årig kvinde indbringes til skadestue/FAM. I forbindelse med ældregymnastik har hun udviklet hjertebanken. I skadestuen tages følgende ekg. Hvad er den mest korrekte EKG-diagnose?

a. Atrieflagren

b. Atrieflimren
c. Sinusrytme
d. Nodal escapaderytme
e. Sinusrytme og spredte ventrikulære ekstrasystoler

439
Q

Du er yngre læge. Din kærestes far er i en alder af 48 år lige blevet ballon behandlet med indsættelse af stent på 2 koronarkar (PCI= Percutan Coronar Intervention). Din kæreste er 23 år gammel. Din kæreste har længe klaget over ømme fortykkede akillessener. Du har rådet din kæreste til at få målt sine kolesteroltal. Din kærestes kolesteroltal er ubehandlet: Plasma kolesterol 10,5 mmol/L Plasma LDL kolesterol 8,9 mmol/L Plasma HDL kolesterol 0,9 mmol/L Plasma Triglycerid 1,57 mmol/L Hvad fejler din kæreste?

a. Familiær kombineret hyperlipidæmi
b. Thyreotoksikose (forhøjet stofskifte)
c. Kylomikronæmi (forhøjede triglycerider)
d. Familiær Hyperkolesterolæmi
e. Tidlig iskæmisk hjertesygdom

A

Du er yngre læge. Din kærestes far er i en alder af 48 år lige blevet ballon behandlet med indsættelse af stent på 2 koronarkar (PCI= Percutan Coronar Intervention). Din kæreste er 23 år gammel. Din kæreste har længe klaget over ømme fortykkede akillessener. Du har rådet din kæreste til at få målt sine kolesteroltal. Din kærestes kolesteroltal er ubehandlet: Plasma kolesterol 10,5 mmol/L Plasma LDL kolesterol 8,9 mmol/L Plasma HDL kolesterol 0,9 mmol/L Plasma Triglycerid 1,57 mmol/L Hvad fejler din kæreste?

a. Familiær kombineret hyperlipidæmi
b. Thyreotoksikose (forhøjet stofskifte)
c. Kylomikronæmi (forhøjede triglycerider)

d. Familiær Hyperkolesterolæmi

e. Tidlig iskæmisk hjertesygdom

440
Q

En 62-årig mand overflyttes fra et andet hospital med feber (temperatur 39,5 ºC rektalt) og kulderystelser i 10-12 dage. Ved hjertestetoskopi hører du en høj mislyd over 2. intercostalrum på højre side. Hvad er den mest sandsynlige diagnose?

a. Aortaklapstenose
b. Aortaklap endokarditis
c. Mitralklapstenose
d. Mitralklap endokarditis
e. Tricuspidalstenose

A

En 62-årig mand overflyttes fra et andet hospital med feber (temperatur 39,5 ºC rektalt) og kulderystelser i 10-12 dage. Ved hjertestetoskopi hører du en høj mislyd over 2. intercostalrum på højre side. Hvad er den mest sandsynlige diagnose?

a. Aortaklapstenose

b. Aortaklap endokarditis

c. Mitralklapstenose
d. Mitralklap endokarditis
e. Tricuspidalstenose

441
Q

En 65-årig mand udredes for ustabil angina pectoris. Koronarangiografien (KAG) viser flere betydelige forsnævringer på kranspulsårerne. Patientens forsnævringer skal behandles. Hvad er den vigtigste/hyppigste indikation for at vælge Coronary Artery Bypass Graft (CABG) fremfor Percutan Coronar Intervention (PCI)?

a. Patientalder over 80 år
b. 3-karssygdom
c. Svær mitralinsufficiens
d. God lungefunktion
e. Tidligere apoplexia cerebri

A

En 65-årig mand udredes for ustabil angina pectoris. Koronarangiografien (KAG) viser flere betydelige forsnævringer på kranspulsårerne. Patientens forsnævringer skal behandles. Hvad er den vigtigste/hyppigste indikation for at vælge Coronary Artery Bypass Graft (CABG) fremfor Percutan Coronar Intervention (PCI)?

a. Patientalder over 80 år

b. 3-karssygdom

c. Svær mitralinsufficiens
d. God lungefunktion
e. Tidligere apoplexia cerebri

442
Q

61 årig mand har anfalds vise brystsmerter med udstråling til venstre arm Han undersøges med Koronararteriografi og man finder svær iskæmisk hjertesygdom med tre karsygdom patienten vurderes på konference med hjertekirurger og tilbyde behandling med bypass operation. Hvilken af nedenstående er IKKE en risikofaktor for iskæmisk hjertesygdom

  1. Rygning
  2. Hypertension
  3. Diabetes
  4. Astma
  5. Hypercholesterolæmi
A

61 årig mand har anfalds vise brystsmerter med udstråling til venstre arm Han undersøges med Koronararteriografi og man finder svær iskæmisk hjertesygdom med tre karsygdom patienten vurderes på konference med hjertekirurger og tilbyde behandling med bypass operation. Hvilken af nedenstående er IKKE en risikofaktor for iskæmisk hjertesygdom

  1. Rygning
  2. Hypertension
  3. Diabetes

4. Astma

  1. Hypercholesterolæmi
443
Q

56 årig mand indlægges med tre timers varende brystsmerter. Smerterne stråler ud til hals, kæbe og venstre arm. Der er smertelindring af nitroglycerin spray, og efterfølgende nitroglycerin infusion. Der måles to hold forhøjede troponin -T værdier og der er konstateres ST-depressioner i EKG. GRACE-score er < 140. Hvad er arbejdsdiagnosen og hvad skal der ske?

  1. ST-elevations myokardie infarkt (STEMI) og akut Primær PCI behandling
  2. Non –STEMI og konservativ medicinsk behandling
  3. STEMI og PCI behandling indenfor 24 timer
  4. Non-STEMI og PCI behandling indenfor 24 timer
  5. Non-STEMI og PCI behandling indenfor 48 timer
A

56 årig mand indlægges med tre timers varende brystsmerter. Smerterne stråler ud til hals, kæbe og venstre arm. Der er smertelindring af nitroglycerin spray, og efterfølgende nitroglycerin infusion. Der måles to hold forhøjede troponin -T værdier og der er konstateres ST-depressioner i EKG. GRACE-score er < 140. Hvad er arbejdsdiagnosen og hvad skal der ske?

  1. ST-elevations myokardie infarkt (STEMI) og akut Primær PCI behandling
  2. Non –STEMI og konservativ medicinsk behandling
  3. STEMI og PCI behandling indenfor 24 timer
  4. Non-STEMI og PCI behandling indenfor 24 timer

5. Non-STEMI og PCI behandling indenfor 48 timer

444
Q

I et kardiologisk ambulatorium har du netop undersøgt en 65 årig kvinde. Hun er henvist pga uspecifikke brystsmerter. Patientens yngre søster har netop været indlagt med en stor blodprop i lungen. Patienten selv er ryger og har velbehandlet hypertension. Du finder normal ekg og ekkoardiografi. Hvilken af følgende planer er den mest fornuftige?

  1. Henvisning til Myokardiescintigrafi
  2. Henvisning til Hjerte-CT
  3. Retur til egen læge samt rådgivning om sundlivsstil
  4. Henvisning til perfusions- ventilationsscintigrafi
  5. Henvisning til KAG
A

I et kardiologisk ambulatorium har du netop undersøgt en 65 årig kvinde. Hun er henvist pga uspecifikke brystsmerter. Patientens yngre søster har netop været indlagt med en stor blodprop i lungen. Patienten selv er ryger og har velbehandlet hypertension. Du finder normal ekg og ekkoardiografi. Hvilken af følgende planer er den mest fornuftige?

  1. Henvisning til Myokardiescintigrafi
  2. Henvisning til Hjerte-CT

3. Retur til egen læge samt rådgivning om sundlivsstil

  1. Henvisning til perfusions- ventilationsscintigrafi
  2. Henvisning til KAG
445
Q

Du er praktiserende læge, og skal se en 67 årig mand mhp. årskontrol af diabetes. Han fik foretaget PCI af LAD for 2 år siden, og er derudover kendt med hypertension og atrieflimren. Han er tidligere landmand, og angiver aktuelt velbefindende. Han er i behandling med metformin, ACE hæmmer, statin, vitamin K antagonist og acetylsalicylsyre. Blodsukker og blodtryk er velbehandlet. Hvilket af nedenstående præparater bør seponeres?

  1. Metformin
  2. ACE hæmmer
  3. Statin
  4. Vitamin K antagonist
  5. Acetylsalicylsyre
A

Du er praktiserende læge, og skal se en 67 årig mand mhp. årskontrol af diabetes. Han fik foretaget PCI af LAD for 2 år siden, og er derudover kendt med hypertension og atrieflimren. Han er tidligere landmand, og angiver aktuelt velbefindende. Han er i behandling med metformin, ACE hæmmer, statin, vitamin K antagonist og acetylsalicylsyre. Blodsukker og blodtryk er velbehandlet. Hvilket af nedenstående præparater bør seponeres?

  1. Metformin
  2. ACE hæmmer
  3. Statin
  4. Vitamin K antagonist

5. Acetylsalicylsyre

446
Q

Som praktiserende læge sidder du med en 61 årig tidligere rask mand. For 2 dage siden oplevede patienten kortvarigt klassiske angina smerte med udstråling til venstre arm i forbindelse med hurtig trappegang. Patienten er atter velbefindende. Blodtryk er upåfaldende og ekg ses nedenfor. Hvilken af følgende planer er den mest fornuftig?

  1. Beroligelse og ny konsultation om 1 måned
  2. Initiering af magnyl og antianginøs medicinsk behandling og ny konsultation om 1 måned
  3. Initiering af magnyl og henvisning til ambulant udredning
  4. Initiering af magnyl og subakut indlæggelse mhp KAG
  5. Initiering af magnyl og akut indlæggelse mhp akut KAG
A

Som praktiserende læge sidder du med en 61 årig tidligere rask mand. For 2 dage siden oplevede patienten kortvarigt klassiske angina smerte med udstråling til venstre arm i forbindelse med hurtig trappegang. Patienten er atter velbefindende. Blodtryk er upåfaldende og ekg ses nedenfor. Hvilken af følgende planer er den mest fornuftig?

  1. Beroligelse og ny konsultation om 1 måned
  2. Initiering af magnyl og antianginøs medicinsk behandling og ny konsultation om 1 måned

3. Initiering af magnyl og henvisning til ambulant udredning

  1. Initiering af magnyl og subakut indlæggelse mhp KAG
  2. Initiering af magnyl og akut indlæggelse mhp akut KAG
447
Q

I et kardiologisk ambulatorium har du netop set en 58 årig mandlig ryger, der er henvist med henblik på udredning af atypisk angina pectoris. Han er i behandling med ACEhæmmer, betablokker og calcium-antagonist pga svær hypertension, men derudover ingen tidligere sygdomme. Ekg ses nedenfor Ekkokardiografi: moderat hypertrofi af venstre ventrikel, i øvrigt upåfaldende. Hvilken af følgende planer er den mest fornuftig?

  1. Henvisning til myokardiescintigrafi
  2. Henvisning til Hjerte-CT
  3. Retur til egen læge samt rådgivning om sundlivsstil
  4. Henvisning til cykeltest
  5. Henvisning til KAG
A

I et kardiologisk ambulatorium har du netop set en 58 årig mandlig ryger, der er henvist med henblik på udredning af atypisk angina pectoris. Han er i behandling med ACEhæmmer, betablokker og calcium-antagonist pga svær hypertension, men derudover ingen tidligere sygdomme. Ekg ses nedenfor Ekkokardiografi: moderat hypertrofi af venstre ventrikel, i øvrigt upåfaldende. Hvilken af følgende planer er den mest fornuftig?

  1. Henvisning til myokardiescintigrafi

2. Henvisning til Hjerte-CT

  1. Retur til egen læge samt rådgivning om sundlivsstil
  2. Henvisning til cykeltest
  3. Henvisning til KAG
448
Q

En 37 årig overvægtig kvinde med diabetes mellitus type 2 indlægges med brystsmerter af trykkende karakter gennem 2 timer. Patienten ryger 10 cigaretter dagligt. Der tages nedenstående EKG. Hvad er diagnosen?

  1. Inferiort STEMI (ST elevations akut myokardieinfarkt).
  2. Brugada type 1 EKG.
  3. Anteriort non-STEMI
  4. Inferiort non-STEMI.
  5. Anteriort STEMI.
A

En 37 årig overvægtig kvinde med diabetes mellitus type 2 indlægges med brystsmerter af trykkende karakter gennem 2 timer. Patienten ryger 10 cigaretter dagligt. Der tages nedenstående EKG. Hvad er diagnosen?

1. Inferiort STEMI (ST elevations akut myokardieinfarkt).

  1. Brugada type 1 EKG.
  2. Anteriort non-STEMI
  3. Inferiort non-STEMI.
  4. Anteriort STEMI.
449
Q

En 75 årig kvinde henvender sig i almen praksis med svimmelhed gennem 2 timer. Hvad viser EKG’et ?

  1. Sinusbradykardi.
    1. grads AtrioVentrikulært (AV)-blok.
  2. Idioventrikulærrytme.
    1. grads AV-blok Mobitz type 2.
    1. grads AV-blok
A

En 75 årig kvinde henvender sig i almen praksis med svimmelhed gennem 2 timer. Hvad viser EKG’et ?

  1. Sinusbradykardi.
    1. grads AtrioVentrikulært (AV)-blok.

3. Idioventrikulærrytme.

    1. grads AV-blok Mobitz type 2.
    1. grads AV-blok
450
Q

En 60 årig asymptomatisk, let overvægtig mand kommer til almindelig helbredsundersøgelse i almen praksis. Der tages et EKG. Hvad viser EKG’et ?

    1. grads AtrioVentrikulært (AV)-blok Mobitz type 1.
    1. grads AV-blok.
  1. Højresidigt grenblok.
    1. grads AV-blok Mobitz type 2
    1. grads AV-blok
A

En 60 årig asymptomatisk, let overvægtig mand kommer til almindelig helbredsundersøgelse i almen praksis. Der tages et EKG. Hvad viser EKG’et ?

    1. grads AtrioVentrikulært (AV)-blok Mobitz type 1.
    1. grads AV-blok.

3. Højresidigt grenblok.

    1. grads AV-blok Mobitz type 2
    1. grads AV-blok
451
Q

88-årig kvinde indbringes til skadestue/FAM med trykkende retrosternale brystsmerter gennem 10 timer. Hun har lavt blodtryk 85/50 mmHg. I skadestuen/FAM tages nedenstående EKG. Hvad er den mest korrekte EKG diagnose?

  1. Antero-septalt STEMI (ST elevations akut myokardieinfarkt)
  2. Missed antero-septalt STEMI (ST elevations akut myokardieinfarkt).
  3. Infero-lateralt STEMI
  4. Missed Infero-lateralt STEMI.
  5. Antero-septalt non-STEMI
A

88-årig kvinde indbringes til skadestue/FAM med trykkende retrosternale brystsmerter gennem 10 timer. Hun har lavt blodtryk 85/50 mmHg. I skadestuen/FAM tages nedenstående EKG. Hvad er den mest korrekte EKG diagnose?

  1. Antero-septalt STEMI (ST elevations akut myokardieinfarkt)

2. Missed antero-septalt STEMI (ST elevations akut myokardieinfarkt).

  1. Infero-lateralt STEMI
  2. Missed Infero-lateralt STEMI.
  3. Antero-septalt non-STEMI
452
Q

68-årig mand indbringes i skadestuen/FAM efter flere alvorlige synkoper. Han har været kredsløbsmæssigt ustabil i HEMS helikopteren på vej til sygehuset og er fortsat kredsløbsmæssigt ustabil. Helikopterlægen sender nedenstående 2 telemetri-EKG’er. Hvad er den mest korrekte beskrivelse af begge telemetri-EKG’er?

  1. Atrieflimren.
  2. Atrieflimren og 3. grads AtrioVentrikulært (AV)-blok.
  3. Atrieflimren og sinusarrest
  4. Isorytmisk AV-dissociation
  5. Sinusrytme og 3. grads AV-blok
A

68-årig mand indbringes i skadestuen/FAM efter flere alvorlige synkoper. Han har været kredsløbsmæssigt ustabil i HEMS helikopteren på vej til sygehuset og er fortsat kredsløbsmæssigt ustabil. Helikopterlægen sender nedenstående 2 telemetri-EKG’er. Hvad er den mest korrekte beskrivelse af begge telemetri-EKG’er?

  1. Atrieflimren.
  2. Atrieflimren og 3. grads AtrioVentrikulært (AV)-blok.

3. Atrieflimren og sinusarrest

  1. Isorytmisk AV-dissociation
  2. Sinusrytme og 3. grads AV-blok
453
Q

Du er stud. med. i klinikophold på en kardiologisk afdeling. Overlægen viser dig et EKG fra en 90 årig mand. Hvad viser EKG’et?

  1. Atrieflagren med 3:1 overledning
  2. Nodalrytme.
  3. Atrieflimren med ventrikulær pacing fra temporær pacemaker.
  4. Sinusrytme med ventrikulær pacing fra temporær pacemaker.
  5. Frekvensreguleret atrieflimren.
A
454
Q

En 37 årig atletisk kvinde indlægges med hjertebanken gennem 2½ time. Du tager et EKG. Hvad viser EKG’et?

  1. Atrieflagren med 2:1 overledning.
  2. AV-nodal reentry takykardi.
  3. Sinustakykardi.
  4. Ventrikulær pacing frekvens 140 slag/minut fra temporær pacemaker
  5. Atrieflimren
A

En 37 årig atletisk kvinde indlægges med hjertebanken gennem 2½ time. Du tager et EKG. Hvad viser EKG’et?

  1. Atrieflagren med 2:1 overledning.

2. AV-nodal reentry takykardi.

  1. Sinustakykardi.
  2. Ventrikulær pacing frekvens 140 slag/minut fra temporær pacemaker
  3. Atrieflimren
455
Q

I forbindelse med hjertestop er det vigtigt hurtigt at montere en tilgængelig hjertestarter. Hvilket af følgende udsagn er karakteristisk for anvendelse af en hjertestarter ved et hjertestop?

  1. Hjertestarteren vil altid mindst afgive 1 stød i forbindelse hjertestop.
  2. Hjertestarteren må af etiske årsager ikke anvendes på børn under 15 år.
  3. Hjertestarteren må af etiske årsager ikke anvendes på børn under 15 år.
  4. Hjertestarteren analyserer hvert 2. minut hjerterytmen, og for at sikre god hjertemassage anbefaler den ved stødbar rytme kun stød hvert 2. minut
  5. Hjerteløbere må aldrig anvende hjertestarteren før ambulancen er ankommet til hjertestopstedet, da patienten næsten altid stødes over i asystoli.
A

I forbindelse med hjertestop er det vigtigt hurtigt at montere en tilgængelig hjertestarter. Hvilket af følgende udsagn er karakteristisk for anvendelse af en hjertestarter ved et hjertestop?

  1. Hjertestarteren vil altid mindst afgive 1 stød i forbindelse hjertestop.
  2. Hjertestarteren må af etiske årsager ikke anvendes på børn under 15 år.
  3. Hjertestarteren må af etiske årsager ikke anvendes på børn under 15 år.

4. Hjertestarteren analyserer hvert 2. minut hjerterytmen, og for at sikre god hjertemassage anbefaler den ved stødbar rytme kun stød hvert 2. minut

  1. Hjerteløbere må aldrig anvende hjertestarteren før ambulancen er ankommet til hjertestopstedet, da patienten næsten altid stødes over i asystoli.
456
Q

I forbindelse genoplivning af en 55 årig mand med hjertestop på hospitalet gennemgår du de reversible årsager til hjertestop. Hvilken af nedenstående tilstande betragtes IKKE som en reversibel årsag til hjertestop.

  1. Trykpneumothoraks
  2. Tamponade – hjerte.
  3. Toksisk megacolon.
  4. Toksiner.
  5. Trombose.
A

I forbindelse genoplivning af en 55 årig mand med hjertestop på hospitalet gennemgår du de reversible årsager til hjertestop. Hvilken af nedenstående tilstande betragtes IKKE som en reversibel årsag til hjertestop.

  1. Trykpneumothoraks
  2. Tamponade – hjerte.

3. Toksisk megacolon.

  1. Toksiner.
  2. Trombose.
457
Q

57 årig mand kendt med refluks. Patienten har hele natten haft ondt i øvre abdomen med udstråling ud til højre flanke. Patienten har ligeledes kastet op hele natten. Patienten ringer 112. Patienten får klinisk hjertestop med breddeøget takykardi i ambulancen. Ambulance redderne når ikke at støde patienten med defibrillator før han igen har normal hjerterytme Der foreligger nedenstående EKG dokumentation fra ambulancen. Hvad er den mest korrekte EKG diagnose?

  1. Atrieflimren med aberration
  2. Atrieflagren med aberration
  3. Torsade de Pointes Ventrikulær Takykardi (TDP)
  4. Ventrikelflimren
  5. Monomorf Ventrikulær Takykardi (VT)
A

57 årig mand kendt med refluks. Patienten har hele natten haft ondt i øvre abdomen med udstråling ud til højre flanke. Patienten har ligeledes kastet op hele natten. Patienten ringer 112. Patienten får klinisk hjertestop med breddeøget takykardi i ambulancen. Ambulance redderne når ikke at støde patienten med defibrillator før han igen har normal hjerterytme Der foreligger nedenstående EKG dokumentation fra ambulancen. Hvad er den mest korrekte EKG diagnose?

  1. Atrieflimren med aberration
  2. Atrieflagren med aberration

3. Torsade de Pointes Ventrikulær Takykardi (TDP)

  1. Ventrikelflimren
  2. Monomorf Ventrikulær Takykardi (VT)
458
Q

Hvad er den mest korrekte EKG-diagnose:

  1. Sinusrytme med tegn til transmuralt antero-septalt AMI
  2. Sinusrytme med venstresidig belastning
  3. Sinusrytme med inferior belastning
  4. Sinusrytme med tegn til transmuralt inferiort AMI
  5. Atrieflagren med anterior belastning og hypertrofi
A

Hvad er den mest korrekte EKG-diagnose:

1. Sinusrytme med tegn til transmuralt antero-septalt AMI

  1. Sinusrytme med venstresidig belastning
  2. Sinusrytme med inferior belastning
  3. Sinusrytme med tegn til transmuralt inferiort AMI
  4. Atrieflagren med anterior belastning og hypertrofi
459
Q

En 78-årig mand visiteres til akut koronararteriografi pga pludseligt indsættende brystsmerter i hvile. Ingen udstråling men let forværring ved dyb inspiration. Hvad er den sandsynligste diagnose?

  1. Transmuralt antero-septalt AMI
  2. Transmuralt inferiort AMI
  3. Akut koronart syndrom
  4. Perikarditis
  5. Ikke-ST-elevations-akut-myokardieinfarkt (non-STEMI)
A

En 78-årig mand visiteres til akut koronararteriografi pga pludseligt indsættende brystsmerter i hvile. Ingen udstråling men let forværring ved dyb inspiration. Hvad er den sandsynligste diagnose?

  1. Transmuralt antero-septalt AMI
  2. Transmuralt inferiort AMI
  3. Akut koronart syndrom

4. Perikarditis

  1. Ikke-ST-elevations-akut-myokardieinfarkt (non-STEMI)
460
Q

Hvilket udsagn er mest korrekt om behandlingsmålet for LDL for patienter med iskæmisk hjertesygdom?

  1. LDL < 1,8 mmol/l, dog mindst 50% reduktion OG HDL > 1,0 mmol/l
  2. LDL < 1,4 mmol/l, dog mindst 50% reduktion OG HDL > 1,0 mmol/l
  3. LDL < 1,4 mmol/l, dog højst 50% reduktion
  4. LDL < 1,4 mmol/l, dog mindst 50% reduktion
  5. LDL < 1,8 mmol/l, dog mindst 50% reduktion
A

Hvilket udsagn er mest korrekt om behandlingsmålet for LDL for patienter med iskæmisk hjertesygdom?

  1. LDL < 1,8 mmol/l, dog mindst 50% reduktion OG HDL > 1,0 mmol/l
  2. LDL < 1,4 mmol/l, dog mindst 50% reduktion OG HDL > 1,0 mmol/l
  3. LDL < 1,4 mmol/l, dog højst 50% reduktion

4. LDL < 1,4 mmol/l, dog mindst 50% reduktion

  1. LDL < 1,8 mmol/l, dog mindst 50% reduktion
461
Q

Hvilket udsagn er mest korrekt om behandling med statin?

  1. Hæmmer den pankreatiske kolesterolsyntese
  2. Nedregulerer antallet af LDL receptorer
  3. Øger HDL kolesterol med 20-60% afhængigt af præparat og styrke
  4. Sænker LDL kolesterol med 20-60% afhængigt af præparat og styrke
  5. Bør gives intravenøst og så hurtigt som muligt til alle med iskæmisk hjertesygdom
A

Hvilket udsagn er mest korrekt om behandling med statin?

  1. Hæmmer den pankreatiske kolesterolsyntese
  2. Nedregulerer antallet af LDL receptorer
  3. Øger HDL kolesterol med 20-60% afhængigt af præparat og styrke

4. Sænker LDL kolesterol med 20-60% afhængigt af præparat og styrke

  1. Bør gives intravenøst og så hurtigt som muligt til alle med iskæmisk hjertesygdom
462
Q

Hvilket udsagn om behandling af atrieflagren er korrekt?

  1. Første valg ved farmakologisk konvertering af typisk atrieflagren er flecainid.
  2. Førstevalgsbehandling ved recidiverende, symptomgivende tilfælde af typisk atrieflagren er radiofrekvensablation.
  3. Ved typisk atrieflagren er der ikke behov for peroral AK-behandling, fordi typisk atrieflagren ikke medfører øget tromboembolirisiko.
  4. Ved behov for frekvensregulerende behandling af typisk atrieflagren foretrækkes amiodaron som førstevalg.
  5. Standardproceduren ved radiofrekvensablation af typisk atrieflagren er isolation af de højresidige lungevener.
A

Hvilket udsagn om behandling af atrieflagren er korrekt?

  1. Første valg ved farmakologisk konvertering af typisk atrieflagren er flecainid.

2. Førstevalgsbehandling ved recidiverende, symptomgivende tilfælde af typisk atrieflagren er radiofrekvensablation.

  1. Ved typisk atrieflagren er der ikke behov for peroral AK-behandling, fordi typisk atrieflagren ikke medfører øget tromboembolirisiko.
  2. Ved behov for frekvensregulerende behandling af typisk atrieflagren foretrækkes amiodaron som førstevalg.
  3. Standardproceduren ved radiofrekvensablation af typisk atrieflagren er isolation af de højresidige lungevener.
463
Q

Hvilket udsagn om AV-reentry takykardier er korrekt?

  1. Næsten 75% af alle patienter med AV-reentry takykardi er kvinder.
  2. Hos ca. 55% af tilfælde med AV-reentry takykardi ligger den accessoriske ledningsbane i højre ventrikels frie væg.
  3. Ved en ortodrom AV-reentry takykardi er QRS-komplekserne breddeøgede.
  4. En antidrom AV-reentry takykardi forekommer langt mindre hyppigt end en ortodrom AVreentry takykardi.
  5. AV-reentry takykardi er den hyppigste form for supraventrikulær takykardi.
A

Hvilket udsagn om AV-reentry takykardier er korrekt?

  1. Næsten 75% af alle patienter med AV-reentry takykardi er kvinder.
  2. Hos ca. 55% af tilfælde med AV-reentry takykardi ligger den accessoriske ledningsbane i højre ventrikels frie væg.
  3. Ved en ortodrom AV-reentry takykardi er QRS-komplekserne breddeøgede.

4. En antidrom AV-reentry takykardi forekommer langt mindre hyppigt end en ortodrom AV-reentry takykardi.

  1. AV-reentry takykardi er den hyppigste form for supraventrikulær takykardi.
464
Q

Hvilket udsagn om His-bundt-ablation + pacemakerimplantation er korrekt?

  1. His-bundt-ablation + pacemakerimplantation er første valg for unge patienter med nyopdaget, symptomgivende paroksystisk atrieflimren.
  2. En dobbeltkammer-pacemaker er ikke nødvendigt ved His-bundt-ablation, da de elektriske signaler fra atriet ikke kan bruges til styring af pacemakeren, selvom der er sinusrytme.
  3. For at øge effekten af His-bundt-ablation + pacemakerimplantation skal alle patienterne sættes i behandling med amiodaron.
  4. His-bundt-ablation + pacemakerimplantation er forbeholdt svært symptomatiske patienter, hvor medikamentel frekvenskontrollerende behandling har utilstrækkelig effekt.
  5. Når patienten har fået lavet His-bundt-ablation + pacemakerimplantation, kan den perorale AK-behandling seponeres.
A

Hvilket udsagn om His-bundt-ablation + pacemakerimplantation er korrekt?

  1. His-bundt-ablation + pacemakerimplantation er første valg for unge patienter med nyopdaget, symptomgivende paroksystisk atrieflimren.
  2. En dobbeltkammer-pacemaker er ikke nødvendigt ved His-bundt-ablation, da de elektriske signaler fra atriet ikke kan bruges til styring af pacemakeren, selvom der er sinusrytme.
  3. For at øge effekten af His-bundt-ablation + pacemakerimplantation skal alle patienterne sættes i behandling med amiodaron.

4. His-bundt-ablation + pacemakerimplantation er forbeholdt svært symptomatiske patienter, hvor medikamentel frekvenskontrollerende behandling har utilstrækkelig effekt.

  1. Når patienten har fået lavet His-bundt-ablation + pacemakerimplantation, kan den perorale AK-behandling seponeres.
465
Q

Hvilket udsagn om risikoen for apopleksi ved atrieflimren er korrekt?

  1. Magnyl reducerer risikoen for apopleksi hos patienter med atrieflimren lige så effektiv som faktor-Xa-hæmmere.
  2. Kombinationsbehandling af warfarin (Marevan) og Magnyl beskytter patienterne bedre mod apopleksi end behandling med warfarin alene.
  3. En patient uden øget risiko for apopleksi (CHA2DS2-VASc score 0) kan DC-konverteres uden at blive sat i peroral AK-behandling uanset varighed af atrieflimren
  4. Peroral AK-behandling nedsætter den øgede risiko for apopleksi ved atrieflimren med over 60%
  5. Hvis en patient med en CHA2DS2-VASc score på 3 har en øget blødningsrisiko med en HAS-BLED score på 4, skal vedkommende ikke sættes i peroral AK-behandling, da blødningsrisikoen opvejer reduktionen af apopleksirisikoen.
A

Hvilket udsagn om risikoen for apopleksi ved atrieflimren er korrekt?

  1. Magnyl reducerer risikoen for apopleksi hos patienter med atrieflimren lige så effektiv som faktor-Xa-hæmmere.
  2. Kombinationsbehandling af warfarin (Marevan) og Magnyl beskytter patienterne bedre mod apopleksi end behandling med warfarin alene.
  3. En patient uden øget risiko for apopleksi (CHA2DS2-VASc score 0) kan DC-konverteres uden at blive sat i peroral AK-behandling uanset varighed af atrieflimren

4. Peroral AK-behandling nedsætter den øgede risiko for apopleksi ved atrieflimren med over 60%

  1. Hvis en patient med en CHA2DS2-VASc score på 3 har en øget blødningsrisiko med en HAS-BLED score på 4, skal vedkommende ikke sættes i peroral AK-behandling, da blødningsrisikoen opvejer reduktionen af apopleksirisikoen.
466
Q

Hvilket udsagn om idiopatiske ventrikulære takykardier er korrekt?

  1. Prognosen for idiopatiske ventrikulære takykardier er lige så dårlig som for ventrikulære takykardier efter et myokardieinfarkt.
  2. Idiopatiske ventrikulære takykardier kan udløses af farmaka, der forlænger QT-intervallet, fx metadon
  3. Førstevalgsbehandling for idiopatiske ventrikulære takykardier er ablation.
  4. Hos over halvdelen af patienterne udløser idiopatiske ventrikulære takykardier en kardiomyopati.
  5. Et akut tilfælde med idiopatisk ventrikulær takykardi kan konverteres med vernakalant.
A

Hvilket udsagn om idiopatiske ventrikulære takykardier er korrekt?

  1. Prognosen for idiopatiske ventrikulære takykardier er lige så dårlig som for ventrikulære takykardier efter et myokardieinfarkt.
  2. Idiopatiske ventrikulære takykardier kan udløses af farmaka, der forlænger QT-intervallet, fx metadon

3. Førstevalgsbehandling for idiopatiske ventrikulære takykardier er ablation.

  1. Hos over halvdelen af patienterne udløser idiopatiske ventrikulære takykardier en kardiomyopati.
  2. Et akut tilfælde med idiopatisk ventrikulær takykardi kan konverteres med vernakalant.
467
Q

Hvilket udsagn om behandling af monomorfe ventrikulære takykardier er korrekt?

  1. Til akut konvertering af en monomorf ventrikulær takykardi hos en hæmodynamisk stabil patient foretrækkes mexitil frem for amiodaron.
  2. Amiodaron har kun en anfaldsforebyggende effekt hos patienter med idiopatiske monomorfe ventrikulære takykardier.
  3. Førstevalg til anfaldsprofylakse hos en patient med monomorfe ventrikulære takykardier efter myokardieinfarkt er ablation.
  4. Førstevalg til anfaldsprofylakse hos en patient med non-iskæmisk dilateret kardiomyopati og monomorfe ventrikulære takykardier er en implantérbar cardioverter-defibrillator (ICD).
  5. Hvis en patient med monomorf ventrikulær takykardi er hæmodynamisk ustabil, gives der først amiodaron, før der gives DC-stød.
A

Hvilket udsagn om behandling af monomorfe ventrikulære takykardier er korrekt?

  1. Til akut konvertering af en monomorf ventrikulær takykardi hos en hæmodynamisk stabil patient foretrækkes mexitil frem for amiodaron.
  2. Amiodaron har kun en anfaldsforebyggende effekt hos patienter med idiopatiske monomorfe ventrikulære takykardier.
  3. Førstevalg til anfaldsprofylakse hos en patient med monomorfe ventrikulære takykardier efter myokardieinfarkt er ablation.

4. Førstevalg til anfaldsprofylakse hos en patient med non-iskæmisk dilateret kardiomyopati og monomorfe ventrikulære takykardier er en implantérbar cardioverter-defibrillator (ICD).

  1. Hvis en patient med monomorf ventrikulær takykardi er hæmodynamisk ustabil, gives der først amiodaron, før der gives DC-stød.
468
Q

Hvilket udsagn om årsager til synkoper er korrekt?

  1. Hos cirka 40% af alle patienter med synkoper finder man ingen årsag på trods af grundig udredning.
  2. Patienter, hvor årsagen til synkoperne ikke kan afklares, har den samme gode prognose, som patienter med vasovagale synkoper
  3. Patienter med en neurologisk årsag til synkoperne har en værre prognose end patienter med en kardial årsag.
  4. Neuralt medierede kredsløbsreflekser er den hyppigste årsag til synkoper hos patienter over 60 år.
  5. Kardiale arytmier udgør cirka 30% af alle årsager til synkoper hos teenagere.
A

Hvilket udsagn om årsager til synkoper er korrekt?

  1. Hos cirka 40% af alle patienter med synkoper finder man ingen årsag på trods af grundig udredning.
  2. Patienter, hvor årsagen til synkoperne ikke kan afklares, har den samme gode prognose, som patienter med vasovagale synkoper
  3. Patienter med en neurologisk årsag til synkoperne har en værre prognose end patienter med en kardial årsag.

4. Neuralt medierede kredsløbsreflekser er den hyppigste årsag til synkoper hos patienter over 60 år.

  1. Kardiale arytmier udgør cirka 30% af alle årsager til synkoper hos teenagere.
469
Q

Den mest alvorlige komplikation ved behandling med biventrikulær ICD er?

  1. Stimulation af nervus phrenicus
  2. Displacering af elektroder
  3. Elektrode endocarditis
  4. Knækket elektrode
  5. Fejlagtig shock fra enheden
A

Den mest alvorlige komplikation ved behandling med biventrikulær ICD er?

  1. Stimulation af nervus phrenicus
  2. Displacering af elektroder

3. Elektrode endocarditis

  1. Knækket elektrode
  2. Fejlagtig shock fra enheden
470
Q

Ved biventrikulær pacing er der placeret elektroder i?

  1. Højre atrium, venstre ventrikel, Sinus coronarius
  2. Højre atrium, venstre atrium, højre ventrikel
  3. Højre atrium, højre ventrikel, venstre ventrikel
  4. Højre atrium, højre ventrikel, Sinus coronarius
  5. Venstre atrium, højre ventrikel, venstre ventrikel
A

Ved biventrikulær pacing er der placeret elektroder i?

  1. Højre atrium, venstre ventrikel, Sinus coronarius
  2. Højre atrium, venstre atrium, højre ventrikel
  3. Højre atrium, højre ventrikel, venstre ventrikel

4. Højre atrium, højre ventrikel, Sinus coronarius

  1. Venstre atrium, højre ventrikel, venstre ventrikel
471
Q

En patient indlægges efter besvimelse. EKG viser 3 grads AV blok, med ventrikulær eskapaderytme på 45 slag pr minut og P-taks frekvens 95 slag pr minut. Venstre ventrikel uddrivningsfraktion er 52%. Hvilken behandling er den korrekte af tilstanden?

  1. Enkeltkammer (VVI) ICD
  2. Biventrikulær pacemaker
  3. Enkeltkammer (VVI) pacemaker
  4. Dobbeltkammer (DDD) pacemaker
  5. Dobbeltkammer (DDD) ICD
A

En patient indlægges efter besvimelse. EKG viser 3 grads AV blok, med ventrikulær eskapaderytme på 45 slag pr minut og P-taks frekvens 95 slag pr minut. Venstre ventrikel uddrivningsfraktion er 52%. Hvilken behandling er den korrekte af tilstanden?

  1. Enkeltkammer (VVI) ICD
  2. Biventrikulær pacemaker
  3. Enkeltkammer (VVI) pacemaker

4. Dobbeltkammer (DDD) pacemaker

  1. Dobbeltkammer (DDD) ICD
472
Q

En 65 årig patient ses ambulant pga. åndenød efter AMI for ½ år siden. Venstre ventrikel uddrivningsfraktion er 31%. Er i optimal medicinsk behandling for hjertesvigt. EKG viser sinusrytme 72 slag pr minut og venstresidigt grenblok AV blok (QRS bredde på 175 ms). Hvilken behandling er den korrekte af tilstanden?

  1. Enkeltkammer (VVI) ICD
  2. Biventrikulær pacemaker
  3. Medicinering med Amiodaron
  4. Medicinering med Alfa-1 blokker
  5. Biventrikulær ICD
A

En 65 årig patient ses ambulant pga. åndenød efter AMI for ½ år siden. Venstre ventrikel uddrivningsfraktion er 31%. Er i optimal medicinsk behandling for hjertesvigt. EKG viser sinusrytme 72 slag pr minut og venstresidigt grenblok AV blok (QRS bredde på 175 ms). Hvilken behandling er den korrekte af tilstanden?

  1. Enkeltkammer (VVI) ICD
  2. Biventrikulær pacemaker
  3. Medicinering med Amiodaron
  4. Medicinering med Alfa-1 blokker

5. Biventrikulær ICD

473
Q

Du er læge i almen praksis og får en ny mandlig patient, som i 5 år har været i behandling for forhøjet blodtryk. Han er 55 år, ikke-ryger, har BMI på 28 og er i øvrigt sund og rask. Hans lipid-profil er indenfor normalområdet. Faderen døde som 65-årig af AMI. Du måler et BT på 155/97 mmHg. Tilsvarende værdier måler han derhjemme på eget BTapparat. Patienten behandles med en ACE-inhibitor, enalapril 20 mg dagligt. Hvad er mest relevant at gøre i denne situation?

  1. u tillægger losartan, en AT2-antagonist, for at opnå dobbeltblokade af renin-angiotensinaldosteron systemet
  2. Du ordinerer en hjertemagnyl og et statin-præparat for at nedsætte kolesterol-niveauet yderligere i betragtning af familie-anamnesen
  3. Du henviser patienten til hospitalet, idet sekundær hypertension bør mistænkes
  4. Du tillægger et svagt vanddrivende, spironolacton 25 mg dagligt, for at forstærke effekten af enalapril og minimere risikoen for hyperkaliæmi.
  5. Du tillægger en calcium-kanal-blokker, amlodipin 5 mg dagligt, idet risikoen for bivirkninger ved kombination med en ACE-inhibitor er beskeden.
A

Du er læge i almen praksis og får en ny mandlig patient, som i 5 år har været i behandling for forhøjet blodtryk. Han er 55 år, ikke-ryger, har BMI på 28 og er i øvrigt sund og rask. Hans lipid-profil er indenfor normalområdet. Faderen døde som 65-årig af AMI. Du måler et BT på 155/97 mmHg. Tilsvarende værdier måler han derhjemme på eget BTapparat. Patienten behandles med en ACE-inhibitor, enalapril 20 mg dagligt. Hvad er mest relevant at gøre i denne situation?

  1. u tillægger losartan, en AT2-antagonist, for at opnå dobbeltblokade af renin-angiotensinaldosteron systemet
  2. Du ordinerer en hjertemagnyl og et statin-præparat for at nedsætte kolesterol-niveauet yderligere i betragtning af familie-anamnesen
  3. Du henviser patienten til hospitalet, idet sekundær hypertension bør mistænkes
  4. Du tillægger et svagt vanddrivende, spironolacton 25 mg dagligt, for at forstærke effekten af enalapril og minimere risikoen for hyperkaliæmi.

5. Du tillægger en calcium-kanal-blokker, amlodipin 5 mg dagligt, idet risikoen for bivirkninger ved kombination med en ACE-inhibitor er beskeden.

474
Q

Du har en 58-årig mand i et medicinsk ambulatorium, hvor han følges for arteriel hypertension. Han er i behandling med Lisinopril (en ACE-inhibitor), amlodipin (en calciumkanal-blokker) og et tiazid-præparat. Hans BT er fortsat en anelse højt, 148/97 mmHg. Patienten har fået udført en renografi under den aktuelle medicinske behandling. Ved renografi indgives et radioaktivt sporstof, som udskilles i nyrerne. Ved kontinuerlig tælling med et gammakamera over nyreregionerne opnås en dynamisk fremstilling af nyrernes funktion. Hvilket af nedenstående udsagn er korrekt?

  1. Captopril-renografi er indiceret, hvis man mistænker primær hyperaldosteronisme
  2. Den nedsatte funktion af højre nyre tyder på afløbshindring i højre ureter
  3. Der er indikation for fornyet renografi efter seponering af lisinopril med henblik på, om de to kurver bliver nogenlunde identiske.
  4. Undersøgelsen er foreneligt med, at der foreligger hypertensiv skade af den højre nyre
  5. Ledsagende blodprøver viser sandsynligvis lavt serum kalium samt højt plasma aldosteron og supprimeret plasma renin.
A

Du har en 58-årig mand i et medicinsk ambulatorium, hvor han følges for arteriel hypertension. Han er i behandling med Lisinopril (en ACE-inhibitor), amlodipin (en calciumkanal-blokker) og et tiazid-præparat. Hans BT er fortsat en anelse højt, 148/97 mmHg. Patienten har fået udført en renografi under den aktuelle medicinske behandling. Ved renografi indgives et radioaktivt sporstof, som udskilles i nyrerne. Ved kontinuerlig tælling med et gammakamera over nyreregionerne opnås en dynamisk fremstilling af nyrernes funktion. Hvilket af nedenstående udsagn er korrekt?

  1. Captopril-renografi er indiceret, hvis man mistænker primær hyperaldosteronisme
  2. Den nedsatte funktion af højre nyre tyder på afløbshindring i højre ureter

3. Der er indikation for fornyet renografi efter seponering af lisinopril med henblik på, om de to kurver bliver nogenlunde identiske.

  1. Undersøgelsen er foreneligt med, at der foreligger hypertensiv skade af den højre nyre
  2. Ledsagende blodprøver viser sandsynligvis lavt serum kalium samt højt plasma aldosteron og supprimeret plasma renin.
475
Q

67 år gammel mand med åndenød og hævede ben, bedres på vanddrivende behandling. BT 160/70, EKKO med LVEF 55% ingen klapsygdom. Har patienten hjertesvigt og hvilke type

  1. Nej patienten har ikke hjertesvigt
  2. Ja patienten har hjertesvigt med nedsat pumpe funktion (Heart failure reduced ejection fraction)
  3. Ja Patienten har heart failure with midrange ejection fraction
  4. Ja Patienten har heart failure with preserved ejection fraction
  5. Ja patienten har dilateret cardiomyopati
A

67 år gammel mand med åndenød og hævede ben, bedres på vanddrivende behandling. BT 160/70, EKKO med LVEF 55% ingen klapsygdom. Har patienten hjertesvigt og hvilke type

  1. Nej patienten har ikke hjertesvigt
  2. Ja patienten har hjertesvigt med nedsat pumpe funktion (Heart failure reduced ejection fraction)
  3. Ja Patienten har heart failure with midrange ejection fraction

4. Ja Patienten har heart failure with preserved ejection fraction

  1. Ja patienten har dilateret cardiomyopati
476
Q

Hvilke af nedenstående behandlinger virker ikke livsforlængende ved hjertesvig med nedsat LVEF (heart failure reduced ejection fraction)

  1. Angiotensin receptor blokker
  2. Beta blokker
  3. Digoxin
  4. Aldosteron antagonist (kalium besparende diuretika)
  5. Selektive Sodium Glucose Co Transporter (SGLT)-2-inhibitor
A

Hvilke af nedenstående behandlinger virker ikke livsforlængende ved hjertesvig med nedsat LVEF (heart failure reduced ejection fraction)

  1. Angiotensin receptor blokker
  2. Beta blokker

3. Digoxin

  1. Aldosteron antagonist (kalium besparende diuretika)
  2. Selektive Sodium Glucose Co Transporter (SGLT)-2-inhibitor
477
Q

En patient med ny opdaget hjertesvigt EF 25%, BT 110/70, puls 95 regelmæssig, eGFR 66 ml/min. Lette benødemer og fortsat let lungestase på RTG thorax. Hvilke behandling bør ikke startes.

  1. Angiotensin II receptor blokker
  2. Beta blokker
  3. Loop diuretika
  4. Aldosteron antagonist (kalium besparende diuretika)
  5. Angiotensin Converting Enzyme (ACE) hæmmer
A

En patient med ny opdaget hjertesvigt EF 25%, BT 110/70, puls 95 regelmæssig, eGFR 66 ml/min. Lette benødemer og fortsat let lungestase på RTG thorax. Hvilke behandling bør ikke startes.

  1. Angiotensin II receptor blokker

2. Beta blokker

  1. Loop diuretika
  2. Aldosteron antagonist (kalium besparende diuretika)
  3. Angiotensin Converting Enzyme (ACE) hæmmer
478
Q

En patient får en højresidig hemiparese. Ultralydsscanning viser bilateral stenose af a. carotis interna på 75%. Hvad er årsagssammenhængen?

  1. Der kommer for lidt blod gennem stenoserne
  2. Patienten har en trombe, der aflukker a. carotis interna dxt. helt
  3. Patienten har en trombe i højre hemisphære
  4. Der er emboli fra et ustabilt plaque i a. carotis interna sin.
  5. Patienten har en trombe, der aflukker a. carotis interna sin helt
A

En patient får en højresidig hemiparese. Ultralydsscanning viser bilateral stenose af a. carotis interna på 75%. Hvad er årsagssammenhængen?

  1. Der kommer for lidt blod gennem stenoserne
  2. Patienten har en trombe, der aflukker a. carotis interna dxt. helt
  3. Patienten har en trombe i højre hemisphære

4. Der er emboli fra et ustabilt plaque i a. carotis interna sin.

  1. Patienten har en trombe, der aflukker a. carotis interna sin helt
479
Q

Definitionen på kritisk iskæmi i et ben er

  1. Hvilesmerter, sår eller gangræn
  2. Hvilesmerter, ødem eller sår
  3. Bleghed, pulsløshed eller påvirket sensibilitet
  4. Pulsløshed, ødem eller sår
  5. Påvirket sensibiliet, hvilesmerter eller ødem
A

Definitionen på kritisk iskæmi i et ben er

1. Hvilesmerter, sår eller gangræn

  1. Hvilesmerter, ødem eller sår
  2. Bleghed, pulsløshed eller påvirket sensibilitet
  3. Pulsløshed, ødem eller sår
  4. Påvirket sensibiliet, hvilesmerter eller ødem
480
Q

49-årig kvinde med nyopstået åndenød indlægges akut. I den fælles akutmodtagelse, måles følgende: Respirationsfrekvens: 31 pr. min. Saturation: 82%. Blodtryk: 103/78 mmHg. CT af thorax viser bilateral lungeemboli. Simplificeret pulmonary embolism severety index: 3. Ekkokardiografi viser højre ventrikel dilatation. Hvilken risikogruppe indenfor lungeemboli tilhører patienten:

  1. Lavrisiko gruppen
  2. Intermediær-lav risikogruppen
  3. Intermediær-høj risikogruppen
  4. Højrisikogruppen
  5. Tilhører ingen af ovennævnte risikogrupper
A

49-årig kvinde med nyopstået åndenød indlægges akut. I den fælles akutmodtagelse, måles følgende: Respirationsfrekvens: 31 pr. min. Saturation: 82%. Blodtryk: 103/78 mmHg. CT af thorax viser bilateral lungeemboli. Simplificeret pulmonary embolism severety index: 3. Ekkokardiografi viser højre ventrikel dilatation. Hvilken risikogruppe indenfor lungeemboli tilhører patienten:

  1. Lavrisiko gruppen
  2. Intermediær-lav risikogruppen

3. Intermediær-høj risikogruppen

  1. Højrisikogruppen
  2. Tilhører ingen af ovennævnte risikogrupper
481
Q

Det hyppigste fund ekkokardiografisk ved akut større lungeemboli er:

  1. Højre ventrikels pumpefunktion bedres
  2. Højre ventrikel svigt
  3. Højre ventrikel dilatation
  4. Højre ventrikel hypertrofi
  5. Venstre ventrikel dilatation
A

Det hyppigste fund ekkokardiografisk ved akut større lungeemboli er:

  1. Højre ventrikels pumpefunktion bedres
  2. Højre ventrikel svigt

3. Højre ventrikel dilatation

  1. Højre ventrikel hypertrofi
  2. Venstre ventrikel dilatation
482
Q

Hvilke fem faktorer disponerer til aortadissektion

  1. Forhøjet kolesteroltal
    Diabetes
    Trikuspid aortaklap
    Marfan syndrom
    Rygning
  2. Hypertension
    Diabetes
    Kronisk obstruktiv lungelidelse
    Marfan syndrom
    Rygning
  3. Hypertension
    Diabetes
    Forkalket aortaklap
    Ehler-Danloss syndrom
    Rygning
  4. Hypertension
    Alder
    Trikuspid aortaklap
    Marfan syndrom
    Rygning
  5. Hypertension
    Alder
    Bikuspid aortaklap
    Marfan syndrom
    Torakal aortaaneurisme
A

Hvilke fem faktorer disponerer til aortadissektion

  1. Forhøjet kolesteroltal
    Diabetes
    Trikuspid aortaklap
    Marfan syndrom
    Rygning
  2. Hypertension
    Diabetes
    Kronisk obstruktiv lungelidelse
    Marfan syndrom
    Rygning
  3. Hypertension
    Diabetes
    Forkalket aortaklap
    Ehler-Danloss syndrom
    Rygning
  4. Hypertension
    Alder
    Trikuspid aortaklap
    Marfan syndrom
    Rygning

5. Hypertension
Alder
Bikuspid aortaklap
Marfan syndrom
​Torakal aortaaneurisme

483
Q

54-årig indbringes til Skadestuen/FAM. I forbindelse med en aften i festligt lag udvikler han pludselige smerter i brystet med udstråling mellem skulderbladende. I ambulancen er der målt et høje blodtryksværdier, og der er taget et ekg (se nederst). Hvilket udsagn er mest korrekt

  1. Patienten skal opstartes i blodfortyndende medicin
  2. Patienten skal opstartes i blodfortyndende medicin og køres til KAG
  3. Patienten skal køres til MR
  4. Patienten skal gives blodtrykssænkende medicin og have foretaget ekkokardiografi samt evt. CT
  5. Patienten skal køres i afsnit have blodfortyndende samt blodtrykssænkende medicin og revurderes dagen derpå
A

54-årig indbringes til Skadestuen/FAM. I forbindelse med en aften i festligt lag udvikler han pludselige smerter i brystet med udstråling mellem skulderbladende. I ambulancen er der målt et høje blodtryksværdier, og der er taget et ekg (se nederst). Hvilket udsagn er mest korrekt

  1. Patienten skal opstartes i blodfortyndende medicin
  2. Patienten skal opstartes i blodfortyndende medicin og køres til KAG
  3. Patienten skal køres til MR

4. Patienten skal gives blodtrykssænkende medicin og have foretaget ekkokardiografi samt evt. CT

  1. Patienten skal køres i afsnit have blodfortyndende samt blodtrykssænkende medicin og revurderes dagen derpå
484
Q

Hvilket udsagn er korrekt, når det gælder en 80-årig mand med EF på 30%?

  1. Formålet med behandling med loop-diuretikum (Furosemid) er primært at forlænge patientens liv
  2. Formålet med behandling med angiotensin converting enzyme inhibitor (ACE hæmmer) er primært at symptomlindre og ikke at forlænge patientens liv.
  3. Formålet med behandling med betablokker er både at symptomlindre og at forlænge patientens liv
  4. Formålet med behandling med et Non vitamin K oralt antikoagulanticum (NOAK) er at lindre patientens symptomer.
  5. Formålet med behandling med statin (kolesterolsænkende medicin) er at lindre patientens symptomer.
A

Hvilket udsagn er korrekt, når det gælder en 80-årig mand med EF på 30%?

  1. Formålet med behandling med loop-diuretikum (Furosemid) er primært at forlænge patientens liv
  2. Formålet med behandling med angiotensin converting enzyme inhibitor (ACE hæmmer) er primært at symptomlindre og ikke at forlænge patientens liv.

3. Formålet med behandling med betablokker er både at symptomlindre og at forlænge patientens liv

  1. Formålet med behandling med et Non vitamin K oralt antikoagulanticum (NOAK) er at lindre patientens symptomer.
  2. Formålet med behandling med statin (kolesterolsænkende medicin) er at lindre patientens symptomer.
485
Q

Hvilket udsagn er FORKERT, når det gælder en 80-årig mand med atrieflimren og EF på 30%?

  1. Betablokker hjælper på dyspnø
  2. ACE hæmmer hjælper på dyspnø
  3. Diuretika hjælper på dyspnø
  4. Morfika hjælper på dyspnø
  5. Antithrombotika hjælper på dyspnø
A

Hvilket udsagn er FORKERT, når det gælder en 80-årig mand med atrieflimren og EF på 30%?

  1. Betablokker hjælper på dyspnø
  2. ACE hæmmer hjælper på dyspnø
  3. Diuretika hjælper på dyspnø
  4. Morfika hjælper på dyspnø

5. Antithrombotika hjælper på dyspnø

486
Q

En patient der har svær aortastenose med bevaret venstre ventrikel funktion får tiltagende åndenødssymptomer, ingen brystsmerter eller besvimelser. Der foreligger en normal lungefunktionsundersøgelse. Hvad gør du

  1. Da patienten ikke har brystsmerter, skal patienten behandles medicinsk med diuretisk behandling.
  2. Patienten har symptomatisk aortastenose og skal derfor udredes mhp. kirurgisk behandling.
  3. Patienten har symptomatisk aortastenose og skal derfor behandles med diuretisk behandling, og afhængig af effekt operation
  4. Idet patienten har normal venstre ventrikel funktion, skal patienten følges i ambulant
  5. Da der er normal venstre ventrikel funktion, kan åndenøden ikke være klapbetinget, og patienten skal derfor udredes yderligere kardielt.
A

En patient der har svær aortastenose med bevaret venstre ventrikel funktion får tiltagende åndenødssymptomer, ingen brystsmerter eller besvimelser. Der foreligger en normal lungefunktionsundersøgelse. Hvad gør du

  1. Da patienten ikke har brystsmerter, skal patienten behandles medicinsk med diuretisk behandling.

2. Patienten har symptomatisk aortastenose og skal derfor udredes mhp. kirurgisk behandling.

  1. Patienten har symptomatisk aortastenose og skal derfor behandles med diuretisk behandling, og afhængig af effekt operation
  2. Idet patienten har normal venstre ventrikel funktion, skal patienten følges i ambulant
  3. Da der er normal venstre ventrikel funktion, kan åndenøden ikke være klapbetinget, og patienten skal derfor udredes yderligere kardielt.
487
Q

Hvor mange flige har en genuin mitralklap oftest?

  1. Èn
  2. To
  3. Tre
  4. Fire
  5. Fem
A

Hvor mange flige har en genuin mitralklap oftest?

  1. Èn

2. To

  1. Tre
  2. Fire
  3. Fem
488
Q

Hvad anvender man især kardioplegi til?

  1. Blodfortyndende
  2. Væsketerapi
  3. Behandling af hjertestop
  4. Standse myocardiet
  5. Sikre rette osmolaritet i blodet
A

Hvad anvender man især kardioplegi til?

  1. Blodfortyndende
  2. Væsketerapi
  3. Behandling af hjertestop

4. Standse myocardiet

  1. Sikre rette osmolaritet i blodet
489
Q

Hvilket køn og alder har den hyppigste aortastenose-patient med behov for kirurgisk korrektion?

  1. Kvinde i 60erne
  2. Mand i 80erne
  3. Mand i 70erne
  4. Kvinde i 70erne
  5. Kvinde i 80erne
A

Hvilket køn og alder har den hyppigste aortastenose-patient med behov for kirurgisk korrektion?

  1. Kvinde i 60erne
  2. Mand i 80erne

3. Mand i 70erne

  1. Kvinde i 70erne
  2. Kvinde i 80erne
490
Q

Hvilke(-t) kar kan anvendes som graftmateriale til LAD (Left Anterior Descendens)?

  1. RIMA (Right Internal Mammary Artery)
  2. Arterie Radialis
  3. Vene Saphena Magna
  4. LIMA (Left Internal Mammary Artery)
  5. Alle ovenstående
A

Hvilke(-t) kar kan anvendes som graftmateriale til LAD (Left Anterior Descendens)?

  1. RIMA (Right Internal Mammary Artery)
  2. Arterie Radialis
  3. Vene Saphena Magna
  4. LIMA (Left Internal Mammary Artery)

5. Alle ovenstående

491
Q

Hvilket udsagn er mest rigtig for aortastenose

  1. Aortastenose kan uanset sværhedsgrad give symptomer
  2. En hyppig symptom til aortastenose er besvimelser i hvile.
  3. Et symptom som åndenød skyldes nedsat venstre ventrikel EF (ejection fraction)
  4. Kun svær aortastenose kan medføre betydende symptomer
  5. Ved aortastenose, er angina pectoris altid betinget af stenose i koronarkarrene
A

Hvilket udsagn er mest rigtig for aortastenose

  1. Aortastenose kan uanset sværhedsgrad give symptomer
  2. En hyppig symptom til aortastenose er besvimelser i hvile.
  3. Et symptom som åndenød skyldes nedsat venstre ventrikel EF (ejection fraction)

4. Kun svær aortastenose kan medføre betydende symptomer

  1. Ved aortastenose, er angina pectoris altid betinget af stenose i koronarkarrene
492
Q

64-årig kendt iskæmisk hjertesygdom og PCI x 2. Seneste EKKO med EF 40%. Tiltagende åndenød gennem 2 dage, har taget 2 kg på i vægt og han har også mærket hurtigere og uregelmæssig hjerterytme. EKG viser AFLI puls 130. Vågen, men kraftig dysphø. RF 40. SAT 85. Bt 175/100. Patienten får 8 l/min ilt på maske, har pvk. Har fået ét pust nitro for 10 min siden og sygeplejersken er ved at anlægge blære kateter. Hvilke andre tiltag må formodes at hjælpe pt. bedst i den akutte fase? (rækkefølge underordnet)

  1. Iv Furix, yderligere Nitro, skifte til iltmaske med reservoir 15 l/min. Iv Morfin
  2. Iv Furix, Iv Stesolid, Rtg thorax, Akut EKKO.
  3. Iv Furix, Iv Morfin, Rtg thorax
  4. Tbl Furix, Tbl Morfin, Akut EKKO, RTG thorax, skifte til iltmaske med reservoir 15 l/min, yderligere Nitro.
  5. Iv Furix, Iv Morfin, Iv Steroid, skifte til iltmaske med reservoir 15 l/min
A

64-årig kendt iskæmisk hjertesygdom og PCI x 2. Seneste EKKO med EF 40%. Tiltagende åndenød gennem 2 dage, har taget 2 kg på i vægt og han har også mærket hurtigere og uregelmæssig hjerterytme. EKG viser AFLI puls 130. Vågen, men kraftig dysphø. RF 40. SAT 85. Bt 175/100. Patienten får 8 l/min ilt på maske, har pvk. Har fået ét pust nitro for 10 min siden og sygeplejersken er ved at anlægge blære kateter. Hvilke andre tiltag må formodes at hjælpe pt. bedst i den akutte fase? (rækkefølge underordnet)

1. Iv Furix, yderligere Nitro, skifte til iltmaske med reservoir 15 l/min. Iv Morfin

  1. Iv Furix, Iv Stesolid, Rtg thorax, Akut EKKO.
  2. Iv Furix, Iv Morfin, Rtg thorax
  3. Tbl Furix, Tbl Morfin, Akut EKKO, RTG thorax, skifte til iltmaske med reservoir 15 l/min, yderligere Nitro.
  4. Iv Furix, Iv Morfin, Iv Steroid, skifte til iltmaske med reservoir 15 l/min
493
Q

Akut koronart syndrom omfatter patienter med?

  1. STEMI + NSTEMI
  2. NSTEMI + ustabil angina pectoris
  3. STEMI + NSTEMI + ustabil angina pectoris
  4. STEMI + troponinforhøjelse
  5. STEMI + NSTEMI + pludselig død
A

Akut koronart syndrom omfatter patienter med?

  1. STEMI + NSTEMI
  2. NSTEMI + ustabil angina pectoris

*3. STEMI + NSTEMI + ustabil angina pectoris

  1. STEMI + troponinforhøjelse
  2. STEMI + NSTEMI + pludselig død
494
Q

Hos patienter med stabil angina pectoris medfører følgende medikament livsforlængelse?

  1. Betablokker
  2. Statin
  3. Ivabradin
  4. Nitroglycerin
  5. Calciumantagonist
A

Hos patienter med stabil angina pectoris medfører følgende medikament livsforlængelse?

  1. Betablokker

*2. Statin

  1. Ivabradin
  2. Nitroglycerin
  3. Calciumantagonist
495
Q

Du får tilsendt et telemedicinsk EKG (ambulance-EKG) på en 69-årig tidligere rask, storrygende mand, som for 1 time siden fik pludseligt indsættende brystsmerter med udstråling til venstre arm. Han er svimmel, forkvalmet og klamtsvedende med blodtryk 104/72 mmHg. Hvilket af følgende udsagn vedrørende patientens EKG er mest korrekt?

  1. Atrieflagren med 2:1 overledning
  2. Atrieflimren og takykardi
  3. Venstresidigt grenblok
  4. Højresidigt grenblok
  5. AV nodal reentry takykardi
A

Du får tilsendt et telemedicinsk EKG (ambulance-EKG) på en 69-årig tidligere rask, storrygende mand, som for 1 time siden fik pludseligt indsættende brystsmerter med udstråling til venstre arm. Han er svimmel, forkvalmet og klamtsvedende med blodtryk 104/72 mmHg. Hvilket af følgende udsagn vedrørende patientens EKG er mest korrekt?

*1. Atrieflagren med 2:1 overledning

  1. Atrieflimren og takykardi
  2. Venstresidigt grenblok
  3. Højresidigt grenblok
  4. AV nodal reentry takykardi
496
Q

Hvad er den mest korrekte EKG-diagnose?

  1. Sinusrytme med venstresidig belastning
  2. Sinusrytme med antero-septalt ST-elevations AMI (STEMI)
  3. Sinusrytme
  4. Atrieflimren
  5. Sinusrytme med tegn til inferiort STEMI
A

Hvad er den mest korrekte EKG-diagnose?

  1. Sinusrytme med venstresidig belastning

*2. Sinusrytme med antero-septalt ST-elevations AMI (STEMI)

  1. Sinusrytme
  2. Atrieflimren
  3. Sinusrytme med tegn til inferiort STEMI
497
Q

I forbindelse med hjertestop er det vigtigt med hjertemassage og indblæsninger af luft. I henhold til guidelines gælder følgende retningslinjer for genoplivning af voksne personer med hjertestop?

  1. 15 kompressioner efterfulgt af 2 ventilationer. Cirka 100 kompressioner pr. minut
  2. 15 ventilationer efterfulgt af 2 kompressioner. Cirka 100 ventilationer pr. minut
  3. 15 kompressioner efterfulgt af 2 ventilationer. Cirka 150 kompressioner pr. minut
  4. 30 kompressioner efterfulgt af 2 ventilationer. Cirka 100 kompressioner pr. minut
  5. 30 kompressioner efterfulgt af 2 ventilationer. Cirka 150 kompressioner pr. minut
A

I forbindelse med hjertestop er det vigtigt med hjertemassage og indblæsninger af luft. I henhold til guidelines gælder følgende retningslinjer for genoplivning af voksne personer med hjertestop?

  1. 15 kompressioner efterfulgt af 2 ventilationer. Cirka 100 kompressioner pr. minut
  2. 15 ventilationer efterfulgt af 2 kompressioner. Cirka 100 ventilationer pr. minut
  3. 15 kompressioner efterfulgt af 2 ventilationer. Cirka 150 kompressioner pr. minut

*4. 30 kompressioner efterfulgt af 2 ventilationer. Cirka 100 kompressioner pr. minut

  1. 30 kompressioner efterfulgt af 2 ventilationer. Cirka 150 kompressioner pr. minut
498
Q

Følgende udsagn om adenosin er mest korrekt:

  1. Ligesom en AV-nodal reentry-takykardi brydes også atrieflagren ved bolusindgift af adenosin, da atrieflagren også er betinget af re-entry
  2. Adenosin bryder som regel ventrikulære takykardier, som er betinget af re-entry i randzonen af et arvævsområde, der er opstået som følge af et myokardieinfarkt
  3. Adenosin har en plasmahalveringstid på under 10 sekunder
  4. Adenosin anvendes som førstevalgspræparat ved frekvenskontrollerende behandling af permanent atrieflimren
  5. Adenosin skal altid kombineres med verapamil ved rytmekontrollerende behandling af atrieflagren
A

Følgende udsagn om adenosin er mest korrekt:

  1. Ligesom en AV-nodal reentry-takykardi brydes også atrieflagren ved bolusindgift af adenosin, da atrieflagren også er betinget af re-entry
  2. Adenosin bryder som regel ventrikulære takykardier, som er betinget af re-entry i randzonen af et arvævsområde, der er opstået som følge af et myokardieinfarkt

*3. Adenosin har en plasmahalveringstid på under 10 sekunder

  1. Adenosin anvendes som førstevalgspræparat ved frekvenskontrollerende behandling af permanent atrieflimren
  2. Adenosin skal altid kombineres med verapamil ved rytmekontrollerende behandling af atrieflagren
499
Q

Du bliver kaldt til en 68-årig patient, der er kommet i Fælles Akutmodtagelsen (FAM) med ambulancen. Patienten har ringet 112, fordi han gennem et halvt døgn blev tiltagende dyspnøisk ved let fysisk akivitet og havde hjertebanken gennem minimum 5 døgn. Sygeplejersken har målt patientens blodtryk til 125/75 mmHg, O2-saturation 93% på 2 l nasal ilt. 12-afledningers EKG viser atrieflimren med en ventrikelfrekvens på 130-140/min. Patienten kan ligge fladt i sengen og har normal respirationsfrekvens. Han oplyser at være i behandling for forhøjet blodtryk. Hvilken strategi er mest korrekt?

  1. Jeg indlægger patienten og påbegynder behandling med digoxin og peroral AK-behandling med NOAK og foranlediger en ekkokardiografi straks
  2. Jeg giver verapamil i.v. for at sænke ventrikelfrekvensen, således at patientens symptomer forsvinder
  3. Jeg foranlediger en akut DC-konvertering, da patienten synes at være i ustabil tilstand
  4. Jeg sender patienten hjem med besked om, at han vil blive indkaldt i Hjertemedicinsk ambulatorium
  5. Jeg giver flecainid 100 mg i.v. for at konvertere patienten, så han hurtigt kan komme hjem igen
A

Du bliver kaldt til en 68-årig patient, der er kommet i Fælles Akutmodtagelsen (FAM) med ambulancen. Patienten har ringet 112, fordi han gennem et halvt døgn blev tiltagende dyspnøisk ved let fysisk akivitet og havde hjertebanken gennem minimum 5 døgn. Sygeplejersken har målt patientens blodtryk til 125/75 mmHg, O2-saturation 93% på 2 l nasal ilt. 12-afledningers EKG viser atrieflimren med en ventrikelfrekvens på 130-140/min. Patienten kan ligge fladt i sengen og har normal respirationsfrekvens. Han oplyser at være i behandling for forhøjet blodtryk. Hvilken strategi er mest korrekt?

*1. Jeg indlægger patienten og påbegynder behandling med digoxin og peroral AK-behandling med NOAK og foranlediger en ekkokardiografi straks

  1. Jeg giver verapamil i.v. for at sænke ventrikelfrekvensen, således at patientens symptomer forsvinder
  2. Jeg foranlediger en akut DC-konvertering, da patienten synes at være i ustabil tilstand
  3. Jeg sender patienten hjem med besked om, at han vil blive indkaldt i Hjertemedicinsk ambulatorium
  4. Jeg giver flecainid 100 mg i.v. for at konvertere patienten, så han hurtigt kan komme hjem igen
500
Q

Hvilket udsagn om synkoper er mest korrekt?

  1. Synkoper udløst af arytmi er den hyppigste form for synkope i alle aldersgrupper
  2. 70% af alle faldepisoder hos ældre er skyldes i virkeligheden synkoper
  3. Patienter med reflekssynkoper har den samme gode prognose som baggrundsbefolkningen
  4. Ved synkoper, der er betinget af ortostatisk hypotension, spiller en kraftig refleksaktivering af sympatikus den centrale rolle
  5. Ved vasovagale synkoper fører en aktivering af baroreceptorerne udelukkende til en kraftig aktivering af det parasympatiske nervesystem, som er den centrale mekanisme
A

Hvilket udsagn om synkoper er mest korrekt?

  1. Synkoper udløst af arytmi er den hyppigste form for synkope i alle aldersgrupper
  2. 70% af alle faldepisoder hos ældre er skyldes i virkeligheden synkoper

*3. Patienter med reflekssynkoper har den samme gode prognose som baggrundsbefolkningen

  1. Ved synkoper, der er betinget af ortostatisk hypotension, spiller en kraftig refleksaktivering af sympatikus den centrale rolle
  2. Ved vasovagale synkoper fører en aktivering af baroreceptorerne udelukkende til en kraftig aktivering af det parasympatiske nervesystem, som er den centrale mekanisme
501
Q

Du sidder i almen praksis og følger på en patient, der netop har været ved en meget grundig, nyuddannet læge, der har undersøgt hende fra top til tå. Lægen har fundet en mislyd med stetoskop over højre a.carotis og sendte hende herefter til ultralydsscanning, hvor de fandt en stenose på højre a.carotis interna på 51 %. Hvad skal du nu gøre?

  1. Intet, men I skal snakke om livsstil, om hun fejler andet, der skal reguleres bedre, rygning, motion og kost
  2. Hun skal have en henvisning til karkirurgisk ambulatorium, og så skal hun opereres indenfor 14 dage uanset tilstedeværelse/fraværelse af symptomer
  3. Hun skal have en henvisning til karkirurgisk ambulatorium, og så skal hun opereres indenfor 14 dage, hvis hun har haft blodprop i hjernen indenfor det sidste år
  4. Hun skal lægge sig på sofaen, mens du kontakter vagtlægen
  5. Hun skal kontrolleres om 6-12 måneder, og hvis stenosen er blevet større, så skal hun henvises til karkirurgisk ambulatorium med henblik på snarlig operation
A

Du sidder i almen praksis og følger på en patient, der netop har været ved en meget grundig, nyuddannet læge, der har undersøgt hende fra top til tå. Lægen har fundet en mislyd med stetoskop over højre a.carotis og sendte hende herefter til ultralydsscanning, hvor de fandt en stenose på højre a.carotis interna på 51 %. Hvad skal du nu gøre?

*1. Intet, men I skal snakke om livsstil, om hun fejler andet, der skal reguleres bedre, rygning, motion og kost

  1. Hun skal have en henvisning til karkirurgisk ambulatorium, og så skal hun opereres indenfor 14 dage uanset tilstedeværelse/fraværelse af symptomer
  2. Hun skal have en henvisning til karkirurgisk ambulatorium, og så skal hun opereres indenfor 14 dage, hvis hun har haft blodprop i hjernen indenfor det sidste år
  3. Hun skal lægge sig på sofaen, mens du kontakter vagtlægen
  4. Hun skal kontrolleres om 6-12 måneder, og hvis stenosen er blevet større, så skal hun henvises til karkirurgisk ambulatorium med henblik på snarlig operation
502
Q

Well’s score anvendes til at:

  1. Forudsige 30-dagsmortaliteten ved lungeemboli
  2. Afgøre om patienten skal opstarte Vitamin K-antagonist behandling
  3. Afgøre behandlingslængden med Vitamin K-antagonist
  4. Sandsynliggøre diagnosen lungeemboli, således at en høj score giver høj sandsynlighed for lungeemboli
  5. Afgør om patienten skal have udført ekkokardiografi akut
A

Well’s score anvendes til at:

  1. Forudsige 30-dagsmortaliteten ved lungeemboli
  2. Afgøre om patienten skal opstarte Vitamin K-antagonist behandling
  3. Afgøre behandlingslængden med Vitamin K-antagonist

*4. Sandsynliggøre diagnosen lungeemboli, således at en høj score giver høj sandsynlighed for lungeemboli

  1. Afgør om patienten skal have udført ekkokardiografi akut
503
Q

Patienter med mekaniske hjerteklapper er i øget risiko for blodpropper og har derfor behov for antitrombotisk behandling. Hvilket af følgende lægemidler kan anvendes på indikationen ”mekaniske hjerteklapper”?

  1. Clopidogrel
  2. Edoxaban
  3. Warfarin
  4. Dabigatran
  5. Acetylsalicylsyre
A

Patienter med mekaniske hjerteklapper er i øget risiko for blodpropper og har derfor behov for antitrombotisk behandling. Hvilket af følgende lægemidler kan anvendes på indikationen ”mekaniske hjerteklapper”?

  1. Clopidogrel
  2. Edoxaban

*3. Warfarin

  1. Dabigatran
  2. Acetylsalicylsyre
504
Q

Hvad er den mest sandsynlige diagnose hos den 25-årige mand med åndenød og trykken for brystet ved fysisk anstrengelse?

  1. Dilateret kardiomyopati
  2. Hypertrofisk kardiomyopati
  3. Iskæmisk hjertesygdom
  4. Arytmogen kardiomyopati
  5. Hjertesvigt
A

Hvad er den mest sandsynlige diagnose hos den 25-årige mand med åndenød og trykken for brystet ved fysisk anstrengelse?

  1. Dilateret kardiomyopati

*2. Hypertrofisk kardiomyopati

  1. Iskæmisk hjertesygdom
  2. Arytmogen kardiomyopati
  3. Hjertesvigt
505
Q

En midaldrende patient er nyligt diagnosticeret med hjertesvigt. Hvilken af nedenstående livsstilsinterventioner har den højeste grad af evidens for at reducere risikoen for tidlig død?

  1. Fysisk aktivitet i form af individualiseret træning
  2. Begrænset salt- og væskeindtag
  3. Rygestop og moderat alkohol indtagelse
  4. Vaccination mod influenza
  5. Behandling med lipidsænkende medicin uanset patientens kolesterolniveau
A

En midaldrende patient er nyligt diagnosticeret med hjertesvigt. Hvilken af nedenstående livsstilsinterventioner har den højeste grad af evidens for at reducere risikoen for tidlig død?

  1. Fysisk aktivitet i form af individualiseret træning
  2. Begrænset salt- og væskeindtag

*3. Rygestop og moderat alkohol indtagelse

  1. Vaccination mod influenza
  2. Behandling med lipidsænkende medicin uanset patientens kolesterolniveau
506
Q

En 35-årig tidligere rask kvinde er indlagt med mistanke om Akut Myokardie Infarkt (AMI). EKG ses nedenfor. Troponiner afkræfter AMI og ekkokardiografi er helt normal. Op til den aktuelle indlæggelse havde hun ingen gener ved fysisk aktivitet. Du vil gerne udrede kvinden. Hvilken af nedenstående undersøgelser vil du henvise patienten til?

  1. Lungefunktionstest
  2. Hjerte-CT
  3. Myokardiescintigrafi
  4. KAG
  5. Ingen af nævnte
A

En 35-årig tidligere rask kvinde er indlagt med mistanke om Akut Myokardie Infarkt (AMI). EKG ses nedenfor. Troponiner afkræfter AMI og ekkokardiografi er helt normal. Op til den aktuelle indlæggelse havde hun ingen gener ved fysisk aktivitet. Du vil gerne udrede kvinden. Hvilken af nedenstående undersøgelser vil du henvise patienten til?

  1. Lungefunktionstest
  2. Hjerte-CT
  3. Myokardiescintigrafi
  4. KAG

5. Ingen af nævnte

507
Q

En 57-årig mand med tidligere AMI er henvist til kardiologisk ambulatorium med henblik på udredning af brystsmerter. Hans bror er netop død af hjertestop. Ekkokardiografi viser normale forhold. Hvilken af følgende undersøgelser er det relevant at henvise patienten til?

  1. Arbejdstest (cykeltest).
  2. Genetisk udredning for pludselig død.
  3. Hjerte-CT.
  4. Myokardiescintigrafi.
  5. Ingen af de nævnte
A

En 57-årig mand med tidligere AMI er henvist til kardiologisk ambulatorium med henblik på udredning af brystsmerter. Hans bror er netop død af hjertestop. Ekkokardiografi viser normale forhold. Hvilken af følgende undersøgelser er det relevant at henvise patienten til?

  1. Arbejdstest (cykeltest).
  2. Genetisk udredning for pludselig død.
  3. Hjerte-CT.

*4. Myokardiescintigrafi.

  1. Ingen af de nævnte
508
Q

En patient har fået foretaget en Hjerte-CT-skanning, og der er fundet svære koronarforkalkninger (se billedet nedenfor). Hvor i kranspulsårerne er forkalkningerne placeret?

  1. I RCA (højre koronararterie) og CX (circumflexa arterien).
  2. I RCA og LM (hovedstammen = left main)
  3. I LM og LAD (left anterior descendens arterien).
  4. I LAD og RCA
  5. I LAD og CX.
A

En patient har fået foretaget en Hjerte-CT-skanning, og der er fundet svære koronarforkalkninger (se billedet nedenfor). Hvor i kranspulsårerne er forkalkningerne placeret?

  1. I RCA (højre koronararterie) og CX (circumflexa arterien).
  2. I RCA og LM (hovedstammen = left main)

*3. I LM og LAD (left anterior descendens arterien).

  1. I LAD og RCA
  2. I LAD og CX.
509
Q

En 37 årig overvægtig kvinde med diabetes mellitus type 2 indlægges med brystsmerter af trykkende karakter gennem 2 timer. Patienten ryger 10 cigaretter dagligt.

Der tages nedenstående EKG. Hvad er diagnosen?

  1. Inferiort STEMI (ST elevations akut myokardieinfarkt).
  2. Brugada type 1 EKG.
  3. Interiort non-STEMI.
  4. Inferiort non-STEMI.
  5. Anteriort STEMI.
A

En 37 årig overvægtig kvinde med diabetes mellitus type 2 indlægges med brystsmerter af trykkende karakter gennem 2 timer. Patienten ryger 10 cigaretter dagligt.

Der tages nedenstående EKG. Hvad er diagnosen?

*1. Inferiort STEMI (ST elevations akut myokardieinfarkt).

  1. Brugada type 1 EKG.
  2. Interiort non-STEMI.
  3. Inferiort non-STEMI.
  4. Anteriort STEMI.
510
Q

Hvad viser EKG’et nedenfor?

  1. Atrieflagren.
  2. Atrieflimren.
  3. Sinusrytme.
  4. Nodalrytme.
  5. Sinusrytme og spredte ventrikulære ekstrasystoler.
A

Hvad viser EKG’et nedenfor?

  1. Atrieflagren.

*2. Atrieflimren.

  1. Sinusrytme.
  2. Nodalrytme.
  3. Sinusrytme og spredte ventrikulære ekstrasystoler.
511
Q

Hvad er den mest korrekte EKG-diagnose?

  1. Perimyokardit
  2. Antero-septalt STEMI (ST elevations akut myokardieinfarkt)
  3. Infero-lateralt STEMI
  4. Antero-septalt non-STEMI
  5. Infero-lateralt non-STEMI
A

Hvad er den mest korrekte EKG-diagnose?

  1. Perimyokardit
  2. Antero-septalt STEMI (ST elevations akut myokardieinfarkt)
  3. Infero-lateralt STEMI

4. Antero-septalt non-STEMI

  1. Infero-lateralt non-STEMI
512
Q

I forbindelse med hjertestop er det vigtigt hurtigt at montere en tilgængelig hjertestarter (AED). Hvilket af følgende udtryk er karakteristisk ved anvendelse af hjertestarter ved hjertestop?

  1. Hjertestarteren kan på grund af batteriet, altid kun i alt afgive 4 stød i forbindelse med en genoplivningsseance
  2. Hjertestarteren må af etiske årsager ikke anvendes på ældre over 85 år
  3. Hjertestarteren foretager altid en hjerterytmeanalyse og vil kun afgive stød på ventrikulær takykardi/ ventrikelflimren
  4. Lægmand må aldrig anvende hjertestarteren før lægebilen er ankommet til hjertestopstedet, da der er stor risiko for at patienten stødes over i en livsfarlig idioventrikulær rytme
  5. Hjertestarteren foretager kun een analyse af hjerterytmen, men for at genstarte hjertet hurtigt afgiver den altid tre synkrone stød med 7 sekunders mellemrum
A

I forbindelse med hjertestop er det vigtigt hurtigt at montere en tilgængelig hjertestarter (AED). Hvilket af følgende udtryk er karakteristisk ved anvendelse af hjertestarter ved hjertestop?

  1. Hjertestarteren kan på grund af batteriet, altid kun i alt afgive 4 stød i forbindelse med en genoplivningsseance
  2. Hjertestarteren må af etiske årsager ikke anvendes på ældre over 85 år

3. Hjertestarteren foretager altid en hjerterytmeanalyse og vil kun afgive stød på ventrikulær takykardi/ ventrikelflimren

  1. Lægmand må aldrig anvende hjertestarteren før lægebilen er ankommet til hjertestopstedet, da der er stor risiko for at patienten stødes over i en livsfarlig idioventrikulær rytme
  2. Hjertestarteren foretager kun een analyse af hjerterytmen, men for at genstarte hjertet hurtigt afgiver den altid tre synkrone stød med 7 sekunders mellemrum
513
Q

Patient med svær åndenød henvender sig i skadestuen (FAM). Blodtryk: 85/44 mmHg. Ekkokardiografi med højre ventrikel dilatation og nedsat systolisk funktion. Hvad er den vigtigste næste diagnostiske undersøgelse?

  1. Måling af D-dimer
  2. Pulmonal CT-angiografi
  3. Ventilations-perfusions lungeskintigrafi
  4. EKG
  5. Ultralydsscanning af underekstremiteterne
A

Patient med svær åndenød henvender sig i skadestuen (FAM). Blodtryk: 85/44 mmHg. Ekkokardiografi med højre ventrikel dilatation og nedsat systolisk funktion. Hvad er den vigtigste næste diagnostiske undersøgelse?

  1. Måling af D-dimer

*2. Pulmonal CT-angiografi

  1. Ventilations-perfusions lungeskintigrafi
  2. EKG
  3. Ultralydsscanning af underekstremiteterne
514
Q

Hvilket af følgende udsagn om calciumblokkere (calciumantagonister) er rigtigt?

  1. De blokkerer calmodulinreceptorer i de kardielle myocytter
  2. De bevirker en markant stigning i serum-renin
  3. De er mindre egnede som antihypertensiva på grund af en kort halveringstid for de fleste af præparaterne
  4. Nogle calciumblokkere påvirker ikke AV-overledningen
  5. Blandt typiske bivirkninger kan nævnes hoste og angioneurotisk ødem
A

Hvilket af følgende udsagn om calciumblokkere (calciumantagonister) er rigtigt?

  1. De blokkerer calmodulinreceptorer i de kardielle myocytter
  2. De bevirker en markant stigning i serum-renin
  3. De er mindre egnede som antihypertensiva på grund af en kort halveringstid for de fleste af præparaterne

*4. Nogle calciumblokkere påvirker ikke AV-overledningen

  1. Blandt typiske bivirkninger kan nævnes hoste og angioneurotisk ødem
515
Q

Ankel-brachial index (ABI) på højre side udregnes på følgende måde?

  1. Højeste blodtryk på højre arm / højeste blodtryk på højre fod
  2. Højeste blodtryk på begge arme / højeste blodtryk på højre fod
  3. Højeste blodtryk på begge fødder / højeste blodtryk på højre arm
  4. Højeste blodtryk på højre fod / højeste blodtryk på begge arme
  5. Gennemsnittet af blodtrykkene på højre fod / gennemsnittet af blodtrykkene på begge arme
A

Ankel-brachial index (ABI) på højre side udregnes på følgende måde?

  1. Højeste blodtryk på højre arm / højeste blodtryk på højre fod
  2. Højeste blodtryk på begge arme / højeste blodtryk på højre fod
  3. Højeste blodtryk på begge fødder / højeste blodtryk på højre arm

*4. Højeste blodtryk på højre fod / højeste blodtryk på begge arme

  1. Gennemsnittet af blodtrykkene på højre fod / gennemsnittet af blodtrykkene på begge arme
516
Q

Acetylsalicylsyre (ASA) er en COX-1 hæmmer. Hvordan udøver acetylsalicylsyre (ASA) sin blodfortyndende effekt?

  1. Via hæmning af PGI2 (Prostacyclin)
  2. Via hæmning af TXA2 (Thromboxan)
  3. Via kombineret hæmning af PGI2 og TXA2
  4. Via blokade af ADP-receptorerne
  5. Via hæmning af koagulationsfaktor Xa
A

Acetylsalicylsyre (ASA) er en COX-1 hæmmer. Hvordan udøver acetylsalicylsyre (ASA) sin blodfortyndende effekt?

  1. Via hæmning af PGI2 (Prostacyclin)

2. Via hæmning af TXA2 (Thromboxan)

  1. Via kombineret hæmning af PGI2 og TXA2
  2. Via blokade af ADP-receptorerne
  3. Via hæmning af koagulationsfaktor Xa
517
Q

En 54-årig patient med tidligere myokardieinfarkt og nu symptomatisk hjertesvigt (NYHA-klasse III) med LVEF på 15 % trods optimal medicinsk behandling indlægges efter svær synkope. Ekg viser normal sinusrytme med QRS-bredde på 170 ms (venstresidigt grenblok). Hvad er den rette strategi?

  1. Implantation af langtids ekg optager (loop-recorder)
  2. Implantation af biventrikular ICD (CRT-D)
  3. Enkelt-kammer ventrikel pacemaker (VVI)
  4. Sinus caroticus massage mhp evt bradykardi
  5. Implantation af enkelt-kammer ICD (VVI-ICD)
A

En 54-årig patient med tidligere myokardieinfarkt og nu symptomatisk hjertesvigt (NYHA-klasse III) med LVEF på 15 % trods optimal medicinsk behandling indlægges efter svær synkope. Ekg viser normal sinusrytme med QRS-bredde på 170 ms (venstresidigt grenblok). Hvad er den rette strategi?

  1. Implantation af langtids ekg optager (loop-recorder)

*2. Implantation af biventrikular ICD (CRT-D)

  1. Enkelt-kammer ventrikel pacemaker (VVI)
  2. Sinus caroticus massage mhp evt bradykardi
  3. Implantation af enkelt-kammer ICD (VVI-ICD)
518
Q

EKG’et nedenfor er taget i FAM/skadestuen på en 75-årig mand, som henvender sig med førstegangs synkope, men har det godt nu. Ingen brystsmerter. Hvad er det mest korrekte at gøre?

  1. Give patienten NSAID på mistanke om perikardit.
  2. Afvente svar på blodprøver (specielt troponin).
  3. Sende ham hjem, da han har det godt. Førstegangs synkoper er som udgangspunkt godartede.
  4. Afvente et hurtigt og nyt EKG, da der ikke er rytmeforstyrrelse på det første anført nedenfor.
  5. Visitere patienten til akut koronararteriografi (KAG).
A

EKG’et nedenfor er taget i FAM/skadestuen på en 75-årig mand, som henvender sig med førstegangs synkope, men har det godt nu. Ingen brystsmerter. Hvad er det mest korrekte at gøre?

  1. Give patienten NSAID på mistanke om perikardit.
  2. Afvente svar på blodprøver (specielt troponin).
  3. Sende ham hjem, da han har det godt. Førstegangs synkoper er som udgangspunkt godartede.
  4. Afvente et hurtigt og nyt EKG, da der ikke er rytmeforstyrrelse på det første anført nedenfor.

5. Visitere patienten til akut koronararteriografi (KAG).

519
Q

Du bliver kaldt akut til en patient, som netop er ankommet til KARMA. Han har haft hjertebanken og let dyspnø gennem de sidste 3 timer. Desuden er han kendt med et tre år gammelt myokardieinfarkt (STEMI). Patienten er lidt bleg og klamtsvedende. Sygeplejersken har målt blodtrykket til 85/60 mmHg. Der er taget 12-afledningers EKG, som viser en takykardi med breddeøgede QRS-komplekser og en frekvens på 175/min (se nedenfor). Hvilket udsagn er mest korrekt?

  1. Jeg giver 80 mg sotalol som i.v. bolus for at bryde takykardien
  2. Patienten er hæmodynamisk ustabil og skal DC-konverteres akut
  3. Jeg giver 10 mg metoprolol som i.v. bolus for at opnå et frekvensfald, således at blodtrykket stiger igen
  4. Patienten skal have implanteret en ICD med det samme, som kan konvertere patienten, når systemet er lagt
  5. Jeg mistænker en supraventrikulær takykardi med aberration og giver derfor 150 mg flecainid som i.v. bolus for at bryde takykardien.
A

Du bliver kaldt akut til en patient, som netop er ankommet til KARMA. Han har haft hjertebanken og let dyspnø gennem de sidste 3 timer. Desuden er han kendt med et tre år gammelt myokardieinfarkt (STEMI). Patienten er lidt bleg og klamtsvedende. Sygeplejersken har målt blodtrykket til 85/60 mmHg. Der er taget 12-afledningers EKG, som viser en takykardi med breddeøgede QRS-komplekser og en frekvens på 175/min (se nedenfor). Hvilket udsagn er mest korrekt?

  1. Jeg giver 80 mg sotalol som i.v. bolus for at bryde takykardien

2. Patienten er hæmodynamisk ustabil og skal DC-konverteres akut

  1. Jeg giver 10 mg metoprolol som i.v. bolus for at opnå et frekvensfald, således at blodtrykket stiger igen
  2. Patienten skal have implanteret en ICD med det samme, som kan konvertere patienten, når systemet er lagt
  3. Jeg mistænker en supraventrikulær takykardi med aberration og giver derfor 150 mg flecainid som i.v. bolus for at bryde takykardien.
520
Q

Hvilket udsagn om atrieflimren er korrekt

  1. I ca. 75% af alle tilfælde findes der ingen årsag til atrieflimren, fordi patienten ellers er sund og rask.
  2. Den stigende tendens i forekomst af atrieflimren skyldes den stigende alder af befolkningen og bedre opsporing af atrieflimren.
  3. Fordi atrieflimren medfører en øget risiko for apopleksi, er førstevalgsbehandling acetylsalicylsyre (Magnyl).
  4. Ved farmakologisk konvertering af persisterende atrieflimren er digoxin det første valg.
  5. Hos yngre patienter med paroksystisk atrieflimren har radiofrekvensablation en succesrate på ca. 35%.
A

Hvilket udsagn om atrieflimren er korrekt

  1. I ca. 75% af alle tilfælde findes der ingen årsag til atrieflimren, fordi patienten ellers er sund og rask.

2. Den stigende tendens i forekomst af atrieflimren skyldes den stigende alder af befolkningen og bedre opsporing af atrieflimren.

  1. Fordi atrieflimren medfører en øget risiko for apopleksi, er førstevalgsbehandling acetylsalicylsyre (Magnyl).
  2. Ved farmakologisk konvertering af persisterende atrieflimren er digoxin det første valg.
  3. Hos yngre patienter med paroksystisk atrieflimren har radiofrekvensablation en succesrate på ca. 35%.
521
Q

Hvilket udsagn om AV-nodal reentry-takykardi (AVNRT) er korrekt?

  1. Cirka 80% af alle tilfælde af AVNRT forekommer hos mænd.
  2. PQ-intervallet forkortes umiddelbart, inden en AVNRT begynder.
  3. Før en AVNRT slutter, ser man et gradvist fald af takykardifrekvensen.
  4. AVNRT er den hyppigste form for supraventrikulær takykardi.
  5. Forekomsten af AVNRT falder med alderen.
A

Hvilket udsagn om AV-nodal reentry-takykardi (AVNRT) er korrekt?

  1. Cirka 80% af alle tilfælde af AVNRT forekommer hos mænd.
  2. PQ-intervallet forkortes umiddelbart, inden en AVNRT begynder.
  3. Før en AVNRT slutter, ser man et gradvist fald af takykardifrekvensen.

4. AVNRT er den hyppigste form for supraventrikulær takykardi.

  1. Forekomsten af AVNRT falder med alderen.
522
Q

Hvilket udsagn om ortostatisk betingede synkoper er korrekt?

  1. Ortostatisk blodtryksfald er den hyppigste årsag til synkoper i alle aldersgrupper.
  2. Hvis der laves tilt table-test hos patienter med ortostatisk betingede synkoper, ses der oftest en markant pulsstigning på ≥40 slag/min inden for 3-5 minutter.
  3. Hos patienter med ortostatisk betingede synkoper, findes der ofte øget plasmanoradrenalin ≥600 pg/ml ved stand i 10 minutter ved tilt table-test
  4. Det første skridt i behandlingen af patienter med ortostatisk betingede synkoper, består i grundig information, livsstilsændringer, tilstrækkeligt væske- og saltindtag.
  5. Ved ortostatisk betingede synkoper er en af de tilgrundliggende patofysiologiske mekanismer en kraftig aktivitet af parasympatikus.
A

Hvilket udsagn om ortostatisk betingede synkoper er korrekt?

  1. Ortostatisk blodtryksfald er den hyppigste årsag til synkoper i alle aldersgrupper.
  2. Hvis der laves tilt table-test hos patienter med ortostatisk betingede synkoper, ses der oftest en markant pulsstigning på ≥40 slag/min inden for 3-5 minutter.
  3. Hos patienter med ortostatisk betingede synkoper, findes der ofte øget plasmanoradrenalin ≥600 pg/ml ved stand i 10 minutter ved tilt table-test

*4. Det første skridt i behandlingen af patienter med ortostatisk betingede synkoper, består i grundig information, livsstilsændringer, tilstrækkeligt væske- og saltindtag.

  1. Ved ortostatisk betingede synkoper er en af de tilgrundliggende patofysiologiske mekanismer en kraftig aktivitet af parasympatikus.
523
Q

Du er hospitalslæge og visiterer henvisninger fra almen praksis. Egen læge har henvist en 74 årig kvinde, fordi hun oplever ubehag i brystkassen, når hun går i bakket terræn. Generne svinder typisk, når hun sætter sig på en bænk. Hvilken af følgende undersøgelser skal patienten nu henvises til?

  1. Hjerte-CT
  2. Myokardiescintigrafi
  3. PET/CT-scanning
  4. Cykeltest
  5. KAG (koronarangiografi)
A

Du er hospitalslæge og visiterer henvisninger fra almen praksis. Egen læge har henvist en 74 årig kvinde, fordi hun oplever ubehag i brystkassen, når hun går i bakket terræn. Generne svinder typisk, når hun sætter sig på en bænk. Hvilken af følgende undersøgelser skal patienten nu henvises til?

1. Hjerte-CT

  1. Myokardiescintigrafi
  2. PET/CT-scanning
  3. Cykeltest
  4. KAG (koronarangiografi)
524
Q

Du er praktiserende læge. En kvindelig 61-årig patient har tidligere fået foretaget en PCI Percutan Coronar Intervention = Ballon udvidelse). Hun kommer i klinikken en mandag formiddag, fordi hun i forbindelse med søsterens begravelse nogle dage forinden fik voldsomme brystsmerter. Søsteren var kort forinden fundet død i hjemmet. Patienten har ikke længere brystsmerterne. Hvilken af følgende undersøgelser er relevant at foretage?

  1. Myokardiescintigrafi
  2. Genetisk udredning
  3. Hjerte-CT
  4. Arbejdstest
  5. KAG (koronarangiografi)
A

Du er praktiserende læge. En kvindelig 61-årig patient har tidligere fået foretaget en PCI Percutan Coronar Intervention = Ballon udvidelse). Hun kommer i klinikken en mandag formiddag, fordi hun i forbindelse med søsterens begravelse nogle dage forinden fik voldsomme brystsmerter. Søsteren var kort forinden fundet død i hjemmet. Patienten har ikke længere brystsmerterne. Hvilken af følgende undersøgelser er relevant at foretage?

  1. Myokardiescintigrafi
  2. Genetisk udredning
  3. Hjerte-CT

4. Arbejdstest

  1. KAG (koronarangiografi)
525
Q

På en travl dag som praktiserende læge kommer en 83-årig kvinde til blodtrykskontrol. Hun havde et Akut Myokardie Infarkt (AMI) for godt et år siden og er også kendt med atrieflimren. Hun er kommet sig godt oven på AMI’et og har aktuelt ingen klager. Hun er i vanlig behandling med Magnyl, Atorvastatin, Xarelto, Ramipril og Selo-Zok. Blodtryk 125/78. Puls 63 Hvilket af nedenstående præparater skal seponeres?

  1. Magnyl
  2. Atorvastatin (statin)
  3. Xarelto (NOAC)
  4. Ramipril (ACE-hæmmer)
  5. Selo-Zok (beta-klokker)
A

På en travl dag som praktiserende læge kommer en 83-årig kvinde til blodtrykskontrol. Hun havde et Akut Myokardie Infarkt (AMI) for godt et år siden og er også kendt med atrieflimren. Hun er kommet sig godt oven på AMI’et og har aktuelt ingen klager. Hun er i vanlig behandling med Magnyl, Atorvastatin, Xarelto, Ramipril og Selo-Zok. Blodtryk 125/78. Puls 63 Hvilket af nedenstående præparater skal seponeres?

1. Magnyl

  1. Atorvastatin (statin)
  2. Xarelto (NOAC)
  3. Ramipril (ACE-hæmmer)
  4. Selo-Zok (beta-klokker)
526
Q

Hvilke af følgende svar beskriver bedst patogenesen i karvæggen ved en aorta-dissektion?

  1. Rift i tunica intima, fulgt af dissektion af tunica media og dannelse af falsk lumen.
  2. Rift i tunica adventitia, fulgt af dissektion af tunica media og dannelse af falsk lumen.
  3. Udvidelse af den luminale diameter i aorta, uden rift i karvæggen og uden dannelse af falsk lumen.
  4. Komplet og samtidig ruptur af intima, media og adventitia.
  5. Ingen af de nævnte
A

Hvilke af følgende svar beskriver bedst patogenesen i karvæggen ved en aorta-dissektion?

1. Rift i tunica intima, fulgt af dissektion af tunica media og dannelse af falsk lumen.

  1. Rift i tunica adventitia, fulgt af dissektion af tunica media og dannelse af falsk lumen.
  2. Udvidelse af den luminale diameter i aorta, uden rift i karvæggen og uden dannelse af falsk lumen.
  3. Komplet og samtidig ruptur af intima, media og adventitia.
  4. Ingen af de nævnte
527
Q

55-årig kvinde henvender sig i almen praksis med henblik på en helbredsundersøgelse. Hun er ellers sund om rask. I almen praksis tages følgende EKG. Hvad er den mest korrekte EKG diagnose?

  1. Atrieflimren og højresidigt grenblok.
  2. Atrieflimren og venstresidigt grenblok.
  3. Sinusrytme og højresidigt grenblok.
  4. Nodal escapaderytme.
  5. Sinusrytme og venstresidigt grenblok.
A

55-årig kvinde henvender sig i almen praksis med henblik på en helbredsundersøgelse. Hun er ellers sund om rask. I almen praksis tages følgende EKG. Hvad er den mest korrekte EKG diagnose?

  1. Atrieflimren og højresidigt grenblok.
  2. Atrieflimren og venstresidigt grenblok.
  3. Sinusrytme og højresidigt grenblok.
  4. Nodal escapaderytme.

5. Sinusrytme og venstresidigt grenblok.

528
Q

81-årig kvinde indbringes til skadestue/FAM med trykkende retrosternale brystsmerter gennem 1 time. Hun er kendt med diabetes mellitus type 2. I skadestuen tages følgende ekg. Hvad er den mest korrekte EKG diagnose?

  1. Perimyokardit.
  2. Antero-septalt non-STEMI. (non-ST elevations akut myokardieinfarkt)
  3. Antero-septalt STEMI (ST elevations akut myokardieinfarkt)
  4. Infero-lateralt STEMI.
  5. Infero-lateralt non-STEMI.
A

81-årig kvinde indbringes til skadestue/FAM med trykkende retrosternale brystsmerter gennem 1 time. Hun er kendt med diabetes mellitus type 2. I skadestuen tages følgende ekg. Hvad er den mest korrekte EKG diagnose?

  1. Perimyokardit.
  2. Antero-septalt non-STEMI. (non-ST elevations akut myokardieinfarkt)

3. Antero-septalt STEMI (ST elevations akut myokardieinfarkt)

  1. Infero-lateralt STEMI.
  2. Infero-lateralt non-STEMI.
529
Q

En 78 årig mand indlagt på geriatrisk afdeling besvimer og findes liggende på gulvet. I begyndelsen er han bevidstløs, men vågner langsomt op og er meget sløv. Der er taget et EKG, som du kan se nedenfor. Hvad er det mest hensigtsmæssige at gøre?

  1. Hurtig infusion af 100 mg Verapamil intravenøst.
  2. Hurtig fremskaffelse af defibrillator med henblik på akut DC konvertering.
  3. Hurtig infusion af 300 mg Cordarone intravenøst.
  4. Hurtig infusion af 200 mg Selo-Zok intravenøst.
  5. Hurtig montering af ekstern pacemaker.
A

En 78 årig mand indlagt på geriatrisk afdeling besvimer og findes liggende på gulvet. I begyndelsen er han bevidstløs, men vågner langsomt op og er meget sløv. Der er taget et EKG, som du kan se nedenfor. Hvad er det mest hensigtsmæssige at gøre?

  1. Hurtig infusion af 100 mg Verapamil intravenøst.
  2. Hurtig fremskaffelse af defibrillator med henblik på akut DC konvertering.
  3. Hurtig infusion af 300 mg Cordarone intravenøst.
  4. Hurtig infusion af 200 mg Selo-Zok intravenøst.

5. Hurtig montering af ekstern pacemaker.

530
Q

En 47 årig mand med kendt diabetes mellitus type 2, diabetisk nefropati, hypertension. Han er i behandling med Ramipril 5 mg 1 x 2 (ACE-inhibitor). Han opsøger sin praktiserende læge pga. almen utilpashed. Der tages et EKG, som du kan se nedenfor. Hvad vil du mistænke som den mest sandsynlige årsag til det du ser på EKG’et?

  1. Hyperglykæmi.
  2. Hypovolæmi.
  3. Hyperkolesterolæmi.
  4. Hypoxi.
  5. Hyperkaliæmi.
A

En 47 årig mand med kendt diabetes mellitus type 2, diabetisk nefropati, hypertension. Han er i behandling med Ramipril 5 mg 1 x 2 (ACE-inhibitor). Han opsøger sin praktiserende læge pga. almen utilpashed. Der tages et EKG, som du kan se nedenfor. Hvad vil du mistænke som den mest sandsynlige årsag til det du ser på EKG’et?

  1. Hyperglykæmi.
  2. Hypovolæmi.
  3. Hyperkolesterolæmi.
  4. Hypoxi.

5. Hyperkaliæmi.

531
Q

52-årig mand indbringes til skadestue/FAM. I forbindelse med en badmintonkamp er han blevet utilpas. Han er vågen og lidt nervøs ved situationen. Han er ellers sund og rask. I skadestuen tages nedenstående ekg. Hvad er den mest korrekte EKG diagnose?

  1. Atrieflimren.
  2. Atrieflagren med 2:1 overledning.
  3. Atrieflagren med 3:1 overledning.
  4. Sinustakykardi.
  5. Ventrikel Takykardi (VT).
A

52-årig mand indbringes til skadestue/FAM. I forbindelse med en badmintonkamp er han blevet utilpas. Han er vågen og lidt nervøs ved situationen. Han er ellers sund og rask. I skadestuen tages nedenstående ekg. Hvad er den mest korrekte EKG diagnose?

  1. Atrieflimren.
  2. Atrieflagren med 2:1 overledning.
  3. Atrieflagren med 3:1 overledning.
  4. Sinustakykardi.

5. Ventrikel Takykardi (VT).

532
Q

Hvad karakteriserer renovaskulær hypertension (RVH)?

  1. Det er kun relevant at udrede for RVH, hvis serum-kreatinin er forhøjet
  2. RVH meget sandsynlig (>95%), hvis renografi viser sideforskel i nyrernes funktion - fx 30% i venstre nyre og 70% i højre nyre.
  3. Ved RVH vil serum-kreatinin ofte falde under behandling med en ACE-inhibitor
  4. Plasma renin og plasma aldosteron vil være forhøjet
  5. Diagnosen RVH kan stilles, hvis der påvises en nyrearterie-stenose ved CT-angiografi.
A

Hvad karakteriserer renovaskulær hypertension (RVH)?

  1. Det er kun relevant at udrede for RVH, hvis serum-kreatinin er forhøjet
  2. RVH meget sandsynlig (>95%), hvis renografi viser sideforskel i nyrernes funktion - fx 30% i venstre nyre og 70% i højre nyre.
  3. Ved RVH vil serum-kreatinin ofte falde under behandling med en ACE-inhibitor

4. Plasma renin og plasma aldosteron vil være forhøjet

  1. Diagnosen RVH kan stilles, hvis der påvises en nyrearterie-stenose ved CT-angiografi.
533
Q

Mand på 65 år henvises til akut vurdering fra egen læge, der har opdaget pulserende udfyldning i maven. Ultralydsscanning viser abdominalt aortaaneurisme (AAA) 5,0 cm. Ellers sund og rask. BT 135/78, P = 80. Uøm mave. Hvad skal der ske?

  1. Manden skal indlægges mhp. operation indenfor 24 timer.
  2. Manden skal indlægges mhp. operation indenfor 72 timer.
  3. Manden skal følges med scanninger og tilbydes operation, når AAA bliver 5,5 cm.
  4. Manden skal følges med scanninger og tilbydes operation, når AAA bliver 6,0 cm.
  5. Manden skal følges med scanninger og tilbydes operation, når AAA bliver 6,5 cm.
A

INTET SVAR ANGIVET

Mand på 65 år henvises til akut vurdering fra egen læge, der har opdaget pulserende udfyldning i maven. Ultralydsscanning viser abdominalt aortaaneurisme (AAA) 5,0 cm. Ellers sund og rask. BT 135/78, P = 80. Uøm mave. Hvad skal der ske?

  1. Manden skal indlægges mhp. operation indenfor 24 timer.
  2. Manden skal indlægges mhp. operation indenfor 72 timer.
  3. Manden skal følges med scanninger og tilbydes operation, når AAA bliver 5,5 cm.
  4. Manden skal følges med scanninger og tilbydes operation, når AAA bliver 6,0 cm.
  5. Manden skal følges med scanninger og tilbydes operation, når AAA bliver 6,5 cm.
534
Q

68-årig mand indbringes i skadestuen/FAM efter flere alvorlige synkoper. Han har været kredsløbsmæssigt ustabil i HEMS helikopteren på vej til sygehuset og er fortsat kredsløbsmæssigt ustabil. Helikopterlægen sender nedenstående 2 telemetri-EKG’er. Hvad er den mest korrekte beskrivelse af begge telemetri-EKG’er?

  1. Atrieflimren.
  2. Atrieflimren og 3. grads AtrioVentrikulært (AV)-blok.
  3. Atrieflimren og sinusarrest.
  4. Isorytmisk AV-dissociation.
  5. Sinusrytme og 3. grads AV-blok.
A

68-årig mand indbringes i skadestuen/FAM efter flere alvorlige synkoper. Han har været kredsløbsmæssigt ustabil i HEMS helikopteren på vej til sygehuset og er fortsat kredsløbsmæssigt ustabil. Helikopterlægen sender nedenstående 2 telemetri-EKG’er. Hvad er den mest korrekte beskrivelse af begge telemetri-EKG’er?

  1. Atrieflimren.
  2. Atrieflimren og 3. grads AtrioVentrikulært (AV)-blok.

3. Atrieflimren og sinusarrest.

  1. Isorytmisk AV-dissociation.
  2. Sinusrytme og 3. grads AV-blok.
535
Q

Hvad karakteriserer bedst en stor ventrikelseptumdefekt?

  1. Den giver en systolisk mislyd.
  2. Den er hæmodynamisk uden betydning.
  3. Den giver ingen mislyd.
  4. Den giver forhøjede lipider.
  5. Den medfører Brugada Syndrom.
A

Hvad karakteriserer bedst en stor ventrikelseptumdefekt?

1. Den giver en systolisk mislyd.

  1. Den er hæmodynamisk uden betydning.
  2. Den giver ingen mislyd.
  3. Den giver forhøjede lipider.
  4. Den medfører Brugada Syndrom.
536
Q

Hvilken procedure ses på billedet?

  1. Transapikal TAVI.
  2. Coronary Artery Bypass Graft (CABG).
  3. Transfemoral TAVI.
  4. Mitralklap plastik.
  5. Traumatisk hjertelæsion.
A

Hvilken procedure ses på billedet?

1. Transapikal TAVI.

  1. Coronary Artery Bypass Graft (CABG).
  2. Transfemoral TAVI.
  3. Mitralklap plastik.
  4. Traumatisk hjertelæsion.
537
Q

Som praktiserende læge sidder du med en 61 årig tidligere rask mand. For 2 dage siden oplevede patienten kortvarigt klassiske angina smerte med udstråling til venstre arm i forbindelse med hurtig trappegang. Patienten er atter velbefindende.

Blodtryk er upåfaldende og ekg ses nedenfor.

Hvilken af følgende planer er den mest fornuftig?

  1. Beroligelse og ny konsultation om 1 måned
  2. Initiering af magnyl og antianginøs medicinsk behandling og ny konsultation om 1 måned
  3. Initiering af magnyl og henvisning til ambulant udredning
  4. Initiering af magnyl og subakut indlæggelse mhp KAG
  5. Initiering af magnyl og akut indlæggelse mhp akut KAG
A

Som praktiserende læge sidder du med en 61 årig tidligere rask mand. For 2 dage siden oplevede patienten kortvarigt klassiske angina smerte med udstråling til venstre arm i forbindelse med hurtig trappegang. Patienten er atter velbefindende.

Blodtryk er upåfaldende og ekg ses nedenfor.

Hvilken af følgende planer er den mest fornuftig?

  1. Beroligelse og ny konsultation om 1 måned
  2. Initiering af magnyl og antianginøs medicinsk behandling og ny konsultation om 1 måned

3. Initiering af magnyl og henvisning til ambulant udredning

  1. Initiering af magnyl og subakut indlæggelse mhp KAG
  2. Initiering af magnyl og akut indlæggelse mhp akut KAG