C9: Synkope Flashcards

1
Q

Hvad er synkope?

A

et symptom, der har forskellige årsager hos forskellige patientpopulationer og omstændigheder

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

hvad er definitionen på synkope?

A

pludselig, forbigående og fuldstændig bevidsthedstab. Posturalt bonustab med hurtig og spontan bedring

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad er årsagen til synkope?

A

cerebral hypoperfusion med ingen andre årsager til bevidsthedstab tilstede

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er symptomerne ved præsynkope?

A
  • ekstrem svimmelhed
  • påvirket syn (tunnelsyn, sløret syn)
  • påvirket bevidsthed (% bevidsthedstab)
  • kan udvikles til synkope
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad kan være årsagen til forbigående bevidsthedstab?

A

Traumatisk:
- hovedtraume

ikke traumatisk:

  • synkope
  • epileptisk anfald
  • psykogent
  • sjældne årsager (subclavian steal-syndrom, vertebrobasilær TIA, subarachnoidalblødning)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

hvad er årsagerne til synkope?

A
  • neuralt medieret refleks (60 %)
  • otostatisk (15 %)
  • kordiale arytmier (10 %)
  • strukturelt kardiogram-pulmonalt (5 %)
  • uforklarlige årsager (10 %)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad er sandsynligheden for overlevelse efter 10 år ved kardial og neurologisk årsag til synkope?

a. henholdsvis ca. 50 % og 75 %
b. henholdsvis ca. 40 % og 50 %
c. henholdsvis ca. 60 % og 55 %
d. henholdsvis ca. 50 % og 40 %

A

b. henholdsvis ca. 40 % og 50 %

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvilke aldersgrupper får flest synkope tilfælde?

A

omkring 15-20 års alderen og efter 50 års alderen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvor mange procent får synkope mindst 1 gang i deres liv?

a. 30 %
b. 60 %
c. 40 %
d. 15 %

A

c. 40 %

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvor mange procent af hospitalsindlæggelserne er forårsaget af synkope?

a. 1-6 %
b. 2-10 %
c. 0,5-1,5 %
d. 5-10 %

A

a. 1-6 %

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvor mange procent af skadestuebesøgene pr. år er forårsaget af synkope?

a. 2 %
b. 1 %
c. 5 %
d. 7 %

A

b. 1 %

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvor mange procent af faldepisoderne hos ældre er forårsaget af synkope?

a. 10 %
b. 5 %
c. 20 %
d. 15 %

A

a. 10 %

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvor mange procent af større skader (bilulykke, fraktur) er forårsaget af synkope?

a. 10 %
b. 6 %
c. 5 %
d. 3 %

A

b. 6 %

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvor mange procent af mindre skader (flænger, blå mærker) er forårsaget af synkope?

a. 40 %
b. 20 %
c. 29 %
d. 23 %

A

c. 29 %

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvordan påvirker synkope pt’ens livskvalitet?

A
  • øger risikoen for ængstelig/depression
  • påvirker den daglige aktivitet
  • indskrænker bilkørsel
  • skifter arbejde
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

nævn de tre klassifikationer af synkoper?

A
  • refleks synkope
  • kardiel synkope
  • synkope sekundært til otostatisk hypertension
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

hvad består den initiale udredning af synkope pt’er af?

A
  • anamnese
  • objektiv undersøgelse (inkl. neurologisk)
  • blodtryksmåling i liggende og stående stilling
  • 12-afledningers EKG (langt QT, WPW, overledningsforstyrrelser)
  • suppleres med:
    • sinus carotis massage (pt > 40 år)
    • ekkokardiografi (ventrikel funktion, klapfunktion, HOCM)
    • EKG monitorering (mistanke om arytmi)
    • otostatisk prøve ved synkope (i.f.m. stillingsskift eller mistanke om refleksudløst synkope)
  • risikostratificering (alvorlig sygdom)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

hvad består risikostratificeringen af pt’er med pludseligt forbigående bevidsthedstab?

A
  • høj risiko for alvorlige hændelser
  • lav risiko, men gentagne synkoper
  • lav risiko, enkelt synkope eller sjældne tilfælde
19
Q

hvad tyder på en kardial årsag til synkopen?

A
  • synkope under fysisk aktivitet eller i liggende stilling
  • brystsmerter, dyspnø, abdominalsmerter eller hovedpine i.f.m. synkope
  • pludselig indsættende hjertebanken hurtigt efterfulgt af synkope
  • familieanamnese med pludselig død i ung alder
  • kendt strukturel hjertesygdom
  • abnormt EKG
20
Q

hvad kan langtidsmonitorering ved mistanke om kardial synkope bestå af?

A
  • mobile cardiac outpatient telemetry
  • holter monitorering
  • event recorder
  • ekstern loop recorder
  • patch-recorder
  • implanterbar loop recorder
21
Q

hvad er fordelene ved en implanterbar loop recorder ved mistanke om kardial synkoper?

A
  • mulighed for fjerntelemetri
  • automatisk og patientaktiveret optagelse
  • største diagnostiske gevinst ved sjældne episoder
22
Q

hvad indikerer til en tilt-table test?

A
  • mistanke om refleks synkope
  • mistanke om otostatisk hypotension som årsag til synkope
  • mistanke om psykogen pseudosynkope
  • mistanke om POTS

OBS: en negativ tilt-table test udelukker ikke refleks synkope

23
Q

hvad er den praktiske udførelse af en tilt-table test?

A
  • kan foretages med eller uden medicinprovokation
  • der skal være kontinuerlig monitorering af EKG og BT

på OUH:

  • 15 min liggende
  • tilt op
  • 30 min stående i 60 grader tilt op stilling
24
Q

Hvornår og hvordan foretages sinus caroticus massage?

A

hvornår:

  • pt > 40 år
  • synkope af ukendt årsag efter initial udredning
  • mistanke om sinus caroticus syndrom

hvordan:

  • Kontinuerlig EKG og BT
  • massage i 5-10 sek (ikke okklusion)
  • liggende og stående stilling
25
Q

hvornår giver sinus caroticus massage en positiv test?

A
  • asystoli > 3 sek

- systolisk BT’s fald > 50 mmHg

26
Q

hvad forårsager refleks synkope?

A

Det er udløst af en kredsløbsrefleks, der medfører vasodilatation og/eller bradykardi. Forskellige undergrupper:

  • vasovagal synkope
  • sinus caroticus syndrom
  • situationssynkope
27
Q

benævn karakteristika for vasovagal synkope

A
  • hyppigste form for refleks synkope
  • sker i oprejst position
  • typisk ledsaget af sved, varmefornemmelse, kvalme, bleghed, træthed
  • vasodepressor hypotension og/eller bradykardi
  • kan mangle hos ældre
  • diagnosen stilles ved grundig anamnese
28
Q

benævn karakteristika for sinus caroticus syndrom

A
  • relateret til sinus caroticus hypersensitivitet
  • positiv sinus caroticus massage
  • ofte ældre
  • mange sværhedsgrader
29
Q

benævn karakteristika for situationssynkope

A
  • udløst af bestemte tilstande (hoste, grin, synke, vandladning, afføring)
  • tæt relateret til bestemte fysiologiske funktioner
30
Q

benævn definitionen af ortostatisk hypotension

A

systolisk BT’s fald over eller lig med 20 mmHg eller diastolisk BT’s fald over eller lig med 10 mmHg ved skift fra liggende eller siddende til stående stilling

31
Q

hvad er inddelingen af ortostatisk hypotension?

A
  • initial (forbigående BT’s fald indenfor 15 sek ved stillingsskift med præsynkope eller synkope)
  • klassisk (vedvarende BT’s fald indenfor 3 min efter stillingsskift)
  • forsinket (vedvarende BT’s fald over eller lig med 3 min efter stillingsskift, der forekommer gradvist indtil synkope nåes)
  • neurogen (udløst af ANS som regel grundet læsioner i det centrale eller perifere ANS
32
Q

benævn, hvilket billede, der ses ved vasovagal synkope vs ortostatisk hypotension, når der foretages tilt-table test

A
venstre = vasovagal
højre = ortostatisk
33
Q

hvad er behandlingen af ortostatisk synkope?

A

stop/nedsæt vasoactive drugs, men fortsætter symptomerne:

  • counter-pressure manøvre
  • kompressionsstrømper
  • hævet hovedgærde under søvn
  • midodrine
  • fludrocortison
34
Q

hvad er posturelt ortostatisk takykardisyndrom (POTS) karakteriseret ved?

A
  • stigning i hjertefrekvens med over eller lig med 30/min ved skift fra liggende til stående stilling
  • hjertefrekvens ved stand ofte over eller lig med 120
  • ingen ortostatisk hypotension
35
Q

hvad er symptomerne ved POTS?

A

opstår ved liggende til stående position:

  • svimmelhed
  • palpitationer
  • rysten
  • alm. svaghedsfølelse
  • sløret syn

ikke associeret med position:

  • oppustethed
  • kvalme
  • diarre
  • mavesmerter
  • træthed
  • søvnforstyrrelser
  • exercise intolerance
  • migræne
  • angst
  • øget opmærksomhed på egen krop

sværhedsgrad varierer meget

36
Q

hvad er prævalensen af POTS?

a. 0,2 %
b. 0,05 %
c. 2 %
d. 0,5 %

A

a. 0,2 %

37
Q

hvad er gennemsnitsalderen ved sygdomdebut af POTS og i hvilken befolkningsgruppe forekommer det oftest?

A

gennemsnitsalder for debut = 21 +/- 12 år og > 90 % er hvide kvinder

38
Q

hvordan inddeles de 3 fænotyper af POTS?

A
  • neuropatisk POTS
  • hypovolæmisk POTS
  • hyperadrenerg POTS

flere pt’er viser overlap

39
Q

hvad er karakteristika for neuropatisk POTS?

A
  • autonom neuropati i bestemte kargebeter
  • nedsat sympaticus tonus, der fører til vasokonstriktion og bloodpooling under thorax niveau
  • betydelig reduceret thoracal og cerebral blodflow ved tilt-table test
  • akrocyanose ved stand og tilt-table test
40
Q

hvad er karakteristika for hypovolæmisk POTS?

A
  • 13-22 % reduceret blod og plasmavolumen
  • plasmareninaktivitet og - aldosteron er lave
  • øget plasma angiotensin 2 hos nogle
  • dekonditionering hyppig komorbiditet
41
Q

hvad er karakteristika for hyperadrenerg POTS?

A
  • op til 50 % af POTS pc’erne
  • systolisk BT’s stigning over eller lig med 10 mmHg ved stand i 10 min
  • øget plasma-noradrenalin over eller lig med 800 pg/mL ved stand i 10 min (normalt 400-500 pg/mL)
  • ændringer i noradrenalin metabolismen
42
Q

benævn, hvilket billede, der ses ved vasovagal synkope vs POTS, når der foretages tilt-table test

A
venstre = vasovagal
højre = POTS
43
Q

hvad er behandlingen af POTS?

A

ofte multidisiplinær, der kræver tålmodighed

neuropatisk:

  • kompressionsstrømpebukser
  • mavebånd
  • countermanøvre
  • midodrin (2,5-15 mg x 3 dagligt)

hypovolæmisk:

  • aerob træning til rekonditionering
  • væskeindtag ( op til 3 L dagligt)
  • 1-2 L isotop NaCl infusion ved akut forværring
  • saltindtag (8-10 g dagligt)
  • fludrocortison (0,1-0,2 mg x 1 dagligt)

hyperadrenerg:

  • undgå NRI, SSRI, SNRI
  • beta-blokker: propanolol 10-20 mg x 4 dagligt, bisoprolol 2,5-5 mg x 1 dagligt, metropolol 0,5-1 mg x 2 dagligt
  • øge vagus tonus: pyridostigmin 30-60 mg x 3 dagligt
  • mindsker takykardi: ivabradin 2,5-5 mg x 2 dagligt
  • ortostatisk hypertension: clonidine, alfa-methyldopa