CK: Den kroniske hjertepatient i almen praksis

Question 1

Hvilke 4 kategorier af kronisk hjertesyge patienter møder man i almen praksis?

Answer 1

1) Iskæmisk hjertesygdom
- Stabil angina pectoris
- Akut koronart syndrom (AKS)
2) Hjerteklapsygdom
3) Hjerterytmeforstyrrelser
4) Hjertesvigt
- Hjertemuskelsygdom
- Iskæmisk hjertesygdom
- Hjerteklapsygdom

Question 2

Hvor mange danskere antages at have kronisk hjertesygdom?
A) 100.000
b) 200.000
C) 500.000
D) 600.000

Answer 2

b) 200.000

Question 3

Hvilke primære faktorer er der til at forebygge hjertesygdomme?

Answer 3

• Borgerrettet forebyggelse har til formål at holde borgerne raske.
  Dette ansvar ligger særligt hos kommunerne

Question 4

Hvilke sekundære faktorer er der til at forebygge hjertesygdomme?

Answer 4

• Tidlig opsporing og behandling af risikofaktorer.

Ansvaret ligger særligt hos almen praksis

Question 5

Hvilke tertiære faktorer er der til at forebygge hjertesygdomme?

Answer 5

• Tidlig diagnose og behandling af sygdom, så den ikke forværres
  Ansvaret ligger særligt hos almen praksis

Question 6

Hvad er formålet med tidlig opsporing?

Answer 6

Tidlig opsporing har til formål at finde kliniske risikofaktorer og diagnosticeres sygdom tidligst muligt
Ansvaret for tidlig opsporing af hjertesygdom ligger særligt hos almen praksis.

Question 7

Hvilke risikofaktorer er der ved kronisk hjertesygdomme?

Answer 7

• Køn
• Rygning
• Kost
• Fysisk inaktivitet
• Abdomina fedme
• Alkoholmisbrug
• Forhøjet blodtryk
• Forhøjet kolesterol
• Diabetes

Question 8

Hvilke symptomer findes hos kronisk hjertesyge patienter?

Answer 8

• Træthed
• Hævelser
• Uro i brystet/hjertebanken
• Trykken eller smerter i brystet
• Åndenød
• Hjertebanken eller besvimelse
• Almen utilpashed eller klamtsveden
• Kvalme eller opkastninger

Question 9

Hvilke kliniske fund ses hos patienter med kronisk hjertesygdom?

Answer 9

• Mislyd ved stetoskopi af hjertet
• Bilyde ved stetoskopi af lungerne
• Abnorme EKG fund
• Forhøjet blodtryk
• Ødemer og vægtøgning
• Abnorme blodprøvefund
• Højt BT, lipider og vægt
• Forhøjet natriuretisk peptid
• Abnorm billeddiagnostik

Question 10

Hvad er NYHA-klassifikationen og beskriv inddelingen?

Answer 10

Traditionelt beskrives graden af hjertesvigtsymptomer ud fra fire NYHA-funktionsklasser. (NYHA står for New York Heart Association).
Det inddeles i klasse I-IV.

Question 11

Hvad er hjerterehabilitering?

Answer 11

Hjerterehabilitering er en fælles betegnelse for efterbehandlingen af patienter
med kronisk hjertesygdom. Der er evidens for, at hjerterehabilitering for visse
hjertesygdommes vedkommende har effekt. For patienter med iskæmisk
hjertesygdom foreligger der videnskabelig evidens for, at patienterne opnår
forbedret overlevelse og forbedret kontrol af risikofaktorer (kolesterol, blodtryk,
tobaksrygning) ved gennemførelse af hjerterehabiliteringsforløb, samt at
patienter med hjertesvigt opnår forbedret livskvalitet og forbedret overlevelse
ved rehabilitering.

Man kan lære om hjertesygdom, risikofaktorer (KRAM), tolkning af egne symptomer, blodtryk og kolesterol, medicinundervisning.
Desuden kan man øge fysisk træning, rygestop, psykosocial støtte, medicingennemgang og vægttab samt fokus på madlavning.

Question 12

Hvad er formålet med at behandle kronisk systolisk hjerteinsufficiens?

Answer 12

Formålet med behandling er at:

• Hæmme progressionen af pumpedysfunktionen
• Forlænge den forventede levetid
• Forbedre livskvaliteten
• Dæmpe symptomerne

Question 13

Hvilken sekundærprofylakse behandling kan man give til patienter med kronisk hjertesygdom?

Answer 13

• Antitrombotisk behandling
• Betablokkere
• Statiner

Question 14

Hvilken antiiskæmisk medicinsk behandling ved efterfølgende angina pectoris giver man patienter?

Answer 14

• Glycerylnitrat
• Betablokkere
• Calciumkanal-blokkere
• Nitrat med protraheret effekt

Question 15

Hvilken medicin udskriver man til patienter med hjertesvigt?

Answer 15

• ACE-hæmmere
• Diuretika
• Betablokkere (metoprolol, carvedilol og bisoprolol reducerer risiko for død og progradierende hjertesvigt, når det er tillægsbehandling til ACE-hæmmere)
• ANG-II-receptor-antagonister

Question 16

Hvordan monitoreres patienter med kronisk hjertesygdom?

Answer 16

• Årskontrol hvor følgende sikres:
• sikring af compliance, såvel nonfarmakologisk som farmakologisk
• kontroler symptomgrad (NYHA)
• Vægt
• måling af BT
• st.p, st.c.
• Kontrol af blodprøver (S-kreatinin, S-Na+ og S-K+ og måske flere afhængigt af comorbiditiet)
• Opdatering af livsstilsbehandling (rygestatus, vægt, mad, etc.)
• Henvisning til kardiologisk afd. ved forværring i NYHA-klasse, arytmier, refraktære ødemer eller ved svigtende nyrefunktion og elektrolytderangering.
• 2-3 yderligere kontroller

Question 17

Hvordan kan man påvirke sin kroniske hjertesygdom set ift. sin livsstil?

Answer 17

• Fysisk aktivitet (individualiseret træning)
• Salt og væskeindtag (ingen evidens for effekt af restriktion)
• Tobak og alkohol (høj grad af evidens for effekten af rygestop og moderat alkoholindtag)
• Vaccination (mod influenza)
• Seksuel aktivitet (ingen evidens for at fraråde seksuel aktivitet
• Flyrejser (kabinetryk svarer til 2000 m højde)