C23+C24: Retsmedicin I og II Flashcards

1
Q

Hvor stor en procentdel af befolkningen skal obduceres for at få et indblik i hvad befolkningen dør af?

A

10% af befolkningen skal obduceres for at få et indblik i hvad befolkningen dør af

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvorfor er det vigtigt at udføre obduktioner?

A

For samfundets skyld:
- I ca. 1/3 af tilfældene er buddet om hvad patienten er død af forkert (ifølge obduktionen). Derfor vil dødsårsagsregistrene være forkerte. Fordi sundhedspolitikken er koblet til dødsårsagsregistrene vil det være et problem at der er fejl.

For de levende patienters skyld:
- Ved at obducere de døde kan man lære af sygdomsforløbet og derved målrette behandlingen og forsøge at redde patienter med samme sygdomsforløb.

For de pårørendes skyld:

  • både mentalt, men også fysisk. De kan have lignende tilstande som afdøde og derfor skal man udredes for eks. arvelige sygdomme, mm.
  • Kan give en vished om hvad årsagen var til dødsfaldet.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

På hvilke tre måder kan obduktion ske?

A

Via Politiet:

  • På retsmedicinsk institut
  • Politiet kan afvise
  • For at udelukke kriminelle handlinger ifm. død.
  • Lidt kringet for kliniker at få besked, men der tages hånd om sagerne

Via Regionen:

  • På retsmedicinsk institut
  • Regionsvisitator kan afvise
  • For at forsøge at screene/forebygge arvelige sygdomme og tilsvarende dødsfald hos pårørende.
  • Nem adgang til resultaterne

Via lokal sygehus:

  • På patologisk afdeling
  • Patologisk kan afvise
  • Nem adgang til resultaterne
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Nævn de 4 dødsmåder

A

1) Drab - påført udefra af andre med vilje
2) Selvmord - påført udefra af en selv
3) Ulykke - påført udefra af en selv eller af andre ved et uheld/ved en fejl.
4) Naturlig død - De fleste dør naturligt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Nævn de 3 overordnede dødsmekanismer

A

Man dør af tre årsager:

○ Neurologisk død = her står hjernen af først, eks. skudt i hovedet, meningitis, hjerneblødninger, tumorer –> så står alt andet af efter –> så dør man

○ Respiratorisk død = her står lungerne af først, eks. kvalt, væske/tumor/andet i lungerne, KOL, lungebetændelse, etc. –> iltmætningen falder –> så dør man

○ Kardiovaskulær død = kredsløbsdød, hjertesvigt, forblødning grundet blodmangel, shock (bakterier, septisk, manglende blodvolumen), etc. –> så dør man

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad er en dødsårsag?

A

Det er den tilgrundliggende årsag der gør at kroppen kommer i ubalance og at man derfor morser.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvordan er proceduren når en person morser?

A

1) Dødskonstatering: Man starter med at konstatere om pt. er død. Dvs. ingen hjerteslag, pulsløs, respirationsløs, reaktionsløshed.
2) At syne et lig: Man skal sikre at den første konstatering er korrekt. Dvs. tjekke efter sene sikre dødstegn (dødsstivhed (rigor mortis), ligpletter (livores) eller forrådnelse (cadaverositas))
3) At lave et ligsyn: ;an skal sikre, at der ikke er noget suspekt og at det er plausibelt. Hvis det er plausibelt at pt. er død naturligt kan man skrive en dødsattest. Hvis det ikke er plausibelt at pt. er død naturligt skal man kontakte politiet og her må man ikke skrive en dødsattest. Pt. skal således til retslægeligt ligsyn

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvornår udføres retslægeligt ligsyn?

A) Når der mistænkes drab, ulykke eller selvmord
B) Når en person findes død
C) Når døden er pludselig og uforudset af lægelige grunde
D) Når dødsfaldet kan skyldes en erhvervssygdom
E) Når døden kan være en fejl eller ulykkelig hændelse ifm. behandling eller forebyggelse af sygdom
F) Når dødsfald forekommer i kriminalforsorgens institutioner
G) Hvis man er i tvivl eller synes politiet skal involveres
H) Alle ovenstående

A

H) Alle ovenstående.

Dvs. at følgende skal føre til retslægeligt ligsyn:
A) Når der mistænkes drab, ulykke eller selvmord
B) Når en person findes død
C) Når døden er pludselig og uforudset af lægelige grunde
D) Når dødsfaldet kan skyldes en erhvervssygdom
E) Når døden kan være en fejl eller ulykkelig hændelse ifm. behandling eller forebyggelse af sygdom
F) Når dødsfald forekommer i kriminalforsorgens institutioner
G) Hvis man er i tvivl eller synes politiet skal involveres

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvem kan indberette dødsfald til politiet?

A

Autoriserede sundhedspersonaler (læger, tandlæger, sygeplejersker, etc.) har en PERSONLIG pligt til at overholde sundhedsloven.
Herunder:
- håndtering af myndigheders påbud, som indberetning af diverse
- Omhu og samvittighedsfuldhed

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Er hjertestop en dødsårsag?

A

Nej.

Alle mennesker dør af hjertestop - det er derfor blot et symptom på at man er død og ikke en direkte dødsårsag!

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad ser man på ved en obduktion?

A

Man ser på alle de fysiske forandringer
Man ser på makroskopiske og mikroskopiske fund

Der udføres altid en fuld obduktion - derved undgår man at have overset en skjult årsag til dødsfaldet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvilke prøver udføres på afdøde ved en obduktion?

A
  • Infektion (dyrkning, CRP, PCR for eks. virus)
  • Diabetes (blodsukker i øjenvæske, ketonstoffer)
  • Elektrolytforstyrrelser (Na+, K+, Kreatinin, Carbamid)
  • Anafylaksi (Tryptase, IgE total og specifik)
  • Genetisk udredning
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Nævn nogle hjertesygdomme som kan føre til død

A

Dødsmekanismen er kardiovaskulær død som bl.a. kan skyldes:

  • Kranspulsåreforkalkninger (atherosclerose/trombose/infarkt) = hyppigste dødsårsag
  • Myocarditis
  • Kardiomyopati
  • Ledningsforstyrrelser
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvordan inddeles atherosklerose ved obduktion?

A

Let grad / grad 1 - bløde plaques, fatty streaks

Moderat grad / grad 2 - Hårde, kalcificerede plaques

Svær grad / grad 3 - Ulcerationer i endothelet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad kan føre til ledningsforstyrrelser?

A

Fysisk obstruktion af lednignsbundterne:

  • Fibrose
  • Friske infarkter
  • Aflejring i hjertemusklen eks. amyloidose
  • Infektioner, eks. Borrelia giver AV-blok

Biokemisk forhindring af strømmen:
- Arvelige potentiale forstyrrelser
Hyperkalæmi (eks. iskæmisk baggrund)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Er hypertrofisk kardiomyopati altid forbundet med sygdom?

A

Nej, man kan have et stort sundt hjerte hvis man er meget fysisk aktiv.
Hjertemuskulaturen pumper hele tiden og har et højt energiforbrug og turnover.
Et hjerte har energi nok i sig selv til ca. 10 slag så hjertet skal hele tiden have ny energiforsyning.
Træner man hjertet op fysisk, træner man også hjertets energiforsyning og metabolisme op. Så alt bliver tilsvarende stærkt og man får ikke-sygdomsrelateret hypertrofisk kardiomyopati.

Hvis det er et sygdomsrelateret tegn at hjertet har hypertrofi vil metabolismen ikke kunne følge med og så skalerer hjertet ned, så falder triglycerider og så bliver hjertemusklen så stor at metabolismen ikke kan følge med og så løber hjertet tør for energi. Så bliver alt tilsvarende svækket og man har sygdomsrelateret hypertrofisk kardiomyopati.

17
Q

Hvad fejler patienten?

A

Pt. har myokarditis

18
Q

Nævn nogle sygdomme i aorta som kan føre til død

A

Aorta stenose
Aorta ruptur
Aorta dissektion
Aorta aneurisme

19
Q

Hvad fejler patienten?

A

Pt. har aorta stenose

20
Q

Hvad fejler patienten?

A

Pt. har aorta aneurisme

21
Q

Nævn nogle typiske venøse sygdomme

A

Lungeemboli

Variceblødning

22
Q

Nævn nogle CNS-sygdomme som kan føre til død

A

Haemorrhagia spontanea subarachnoidealis
Apopleksi (haemorrhagi, infarkt)
Meningitis/encephalitis
Epilepsia

23
Q

Nævn nogle respirationsvejs-lidelser som kan føre til død

A

Astma bronchiale
Spontan pneumothorax
Larynxødem
Epiglottis

24
Q

Nævn nogle GI-sygdomme som kan føre til død

A

Oesophagusvaricer med blødning

Blødende og/eller perforeret ulvus chronicum ventriculi/duodeni

25
Q

Hvordan er fordelingen af afklaret, måske afklaret og uafklaret dødsfald i Danmark?

A) 91,5% er afklaret, 4,3 % er måske afklaret og 4,2 % er uafklaret

B) 73,5 % er afklaret, 15,2 % er måske afklaret og 11,3 % er uafklaret

C) 98% er afklaret, 0,5 % er måske afklaret og 1,5 % er uafklaret

D) 65,6 % er afklaret, 4,3 % er måske afklaret og 30,1 % er uafklaret

A

A) 91,5% er afklaret, 4,3 % er måske afklaret og 4,2 % er uafklaret