L9: Cancerseminar Flashcards
Definer og beskriv et lungeinfiltrat
Et lungeinfiltrat kan beskrives som en plet på lungen.
I beskrivelsen af et lungeinfiltrat skal følgende vurderes:
- Er denne plet ny eller kendt fra tidligere.
- Pneumonisk udseende? absces?
- TB?
- Ser det malignt ud?
- Stort eller lille? Er der flere? I samme lunge eller begge?
- Beliggenhed? Centralt eller perifert?
Et infiltrat på røntgen af thorax er en hyppig årsag til henvisning til en lungemedicinsk afdeling.
Akut opståede infiltrater i forbindelse med akut febril sygdom er som regel pneumoniske. Det varierer, hvor lang tid det tager, før pneumoniske infiltrater forsvinder, og især hos ældre mennesker med kroniske lungeforandringer kan det tage længere tid.
Hvis radiologen ikke kan udelukke alt det suspekte vil pt. blive tilbudt en CT-scanning dagen efter.
Hvilken af følgende er korrekt?
A) der konstateres over 8.800 nye tilfælde af lungecancer årligt og det er derfor den hyppigste cancerform hos kvinder
B) der konstateres nu over 48.000 nye tilfælde af lungecancer årligt og det er derfor den næsthyppigste cancerform hos kvinder
C) der konstateres nu over 4.800 nye tilfælde af lungecancer årligt og det er derfor den hyppigste cancerform hos mænd
D) der konstateres nu over 4.800 nye tilfælde af lungecancer årligt og det er derfor den næsthyppigste cancerform hos mænd
D) der konstateres nu over 4.800 nye tilfælde af lungecancer årligt og dette er derfor den næsthyppigste cancerform hos mænd
Hvilke af følgende er korrekt? (3 rigtige svar)
A) Lungekræft er hyppigste cancerdødsårsag for begge køn
B) Lungekræft er den næsthyppigste kræftform hos kvinder efterfulgt af ovariecancer
C) Lungekræft er den næsthyppigste cancerform hos mænd efterfulgt af c. prostata
D) Det skønnes at tobak er årsag til lungekræft i 90% af tilfældene
E) Lungekræft er hyppigste cancerdødsårsag hos mænd
F) Lungekræft er hyppigste dødsårsag hos kvinder men kun den næsthyppigste kræftform hos kvinder efter brystkræft.
G) Det skønnes at tobak er årsag til lungekræft i 70% af tilfældene
H) Der konstateres årligt 8000 nye cancertilfælde i Danmark hvoraf mænd udgør 80% af patienterne.
C) Lungekræft er den næsthyppigste cancerform hos mænd efterfulgt af c. prostata
D) Det skønnes at tobak er årsag til lungekræft i 90% af tilfældene
F) Lungekræft er hyppigste dødsårsag hos kvinder men kun den næsthyppigste kræftform hos kvinder efter brystkræft.
Beskriv de politiske krav der er opstillet til den akutte udredning for lungekræft
- Pt. skal tilbydes start på udredning inden for 48 timer
- 85% skal være færdigudredt og klar til behandling inden for 28 dage
- 85% skal være startet behandling inden for 42 dage efter henvisning.
I hvilke tilfælde skal man altid overveje lungecancer?
- Hos midaldrende og specielt ikke-rygere med nytilkomne eller ændrede kroniske luftvejssymptomer af over 4-6 ugers varighed
Hvor mange procent af alle ambulante rtg. thorax fører til lungekræftdiagnosen?
A) 1%
B) 10%
C) 25%
D) 30%
A) 1%
Hvilke årsager kan skyldes lungecancer?
- Tobak er årsag til lungekræft i 90% af tilfældene
- Arbejdsmæssig eksponering bl.a. asbest
- Radon kan være medvirkende årsag til lungecancer i ca. 10% af lungecancertilfældene, specielt hos rygere
Hvad vil du som læge være særligt opmærksom på at få spurgt ind til under anamnesen ved udredning af lungecancer?
- Tobaksanamnese - antal pakkeår (1 pakkeår = 20 cigaretter/dag i 1 år). Der er kun ca. 10% af lungecancerpatienter som er ikke-rygere.
- Arbejdsanamnese (arbejdsrelateret lungesygdom skal anmeldes til arbejdsskadestyrelsen)
- Medicinanamnese
- Performancestatus (0-4)
- Symptomer (hoste, åndenød, thoraxsmerter, almensymptomer, hæmoptyse, knoglesmerter, hæshed, stokes krave)
Hvilke symptomer bør give mistanke til lungekræft?
A) Hoste, åndenød, thoraxsmerter, og feber
B) Hæmoptyse, knoglesmerter, hæshed, og forhøjet CRP
C) Åndenød, thoraxsmerter, hæshed og aldrig hoste
D) Hoste, åndenød, thoraxsmerter og hæshed
D) Hoste, åndenød, thoraxsmerter og hæshed
De samlede symptomer som bør give mistanke til lungekræft er:
- Hoste (ca. 65%)
- Åndenød (ca. 50%)
- Thoraxsmerter (ca. 40%)
- Almensymptomer (Ca. 20-35%)
- Hæmoptyse (ca. 20%)
- Knoglesmerter
- Hæshed
- Stokes krave (grundet tryk på vena cava)
Hvordan er alders- og kønsfordelingen blandt lungecancerpatienter? (i år 2017)
I år 2017 var der ca. lige mange mænd som kvinder som havde fået konstateret en lungecancer (dog lidt flere mænd).
Der ses en øget forekomst af lungecancer blandt de ældre. Der er flest lungecancerpatienter blandt 71-75-årige hvorefter incidensen falder lidt igen.
Hvordan udredes patienter med mistanke om lungecancer?
Udredningstiltag baseres på baggrund af suspekt(e) ifiltrativ(e) forandring(er).
VIGTIGST er:
- Rtg. Thorax –> CT-scanning af thorax og øvre abdomen med kontrast.
Derefter:
- CT-scanning i anden sammenhæng påviser infiltrat
- Pt. henvises til lungemedicinsk ambulatorium (CFL)
Hvordan er det videre forløb for en pt. hvor der er opdaget et suspekt infitrat?
PET-CT mhp. tegn til øget FGD-optag (aktivitet) samt udbedring. Ud fra dette planlægges videre udredningstiltag.
Man skal altid målrette behandlingen ift. mindst risici for pt. og nemmest tilgængelige, hvor sufficient materiale kan udhentes.
Hvilke metoder er en mulighed for udredning af lungecancer?
- Bronkoskopi i LA (med bronkieskyl til cytologi, børstebiopsi til cytologi, tangbiopsi til histologi, EBUS (endoskopisk bronkial ultralydsvejledt biopsi fra lymfeknuder), EUS (endoskopisk ultralydsvejledt biopsi via esofagus))
Hvis tumoren ikke kan nås bronkoskposk kan man foretage:
- CT-vejledt biopsi (finnåls eller grovnåls) såfremt tumoren ligger pleuranært.
- Ultralyd ved helt pleuranære infiltrater eller pleuravæske ultralydsvejledt biopsi eller pleuracentese.
- PET-CT (her kan man undersøge om der findes steder med øget FDG-optagelse i lungerne)
- CT-TTNA
- LFU + diffusionsmåling
Hvordan inddeles lungeinfiltrater?
Deles op:
- Solitært lungeinfiltrat
- Lokalavanceret sygdom
- Dissemineret sygdom
Hvornår er en lungecancer operabel og hvilke former for operationer kan man foretage ved lungecancer?
- Det afhænger af lungefunktionen, FEV1.
- Pneumonektomi: hvis FEV1 > 2 L eller > 60% (den postop. FEV1 skal være > 40%)
- Lobektomi: hvis beregnet postop. FEV1 er mellem 40 og 30%. Udgør 75% af al lungecancerkirurgi.
- Ingen operation: hvis FEV1 < 30% tåler pt. ikke operation
Der kan evt. udføres regional lungefunktionsundersøgelse forinden (perfusionsscintigrafi) og pt. skal som minimum have en præoperativ diffusionskapacitet på minimum 40%.
Operationen vurderet ud fra lungefunktion afhænger af hvilken lap man fjerner.
- Der kan også foretages en segmentresektion eller en kileresektion for at fjerne cancerceller.
Hvilken af følgende er korrekt?
A) En lungecancer er kun operabel hvis diffusionskapaciteten er på mindst 40%
B) Patienten kan ikke tåle at få udført en pneumonektomi hvis FEV1 < 2L
C) Pt. kan få udført en lobektomi hvis den beregnede postoperative FEV1 er mellem 40 og 30 %
D) Hvis FEV1 < 30% tåler patienten ikke operation
E) Hvis FEV1 > 2 L eller > 60% kan patienten tåle en pneumonektomi
F) Alle ovenstående er korrekte
F) Alle ovenstående er korrekte
Dvs. at A, B, C, D og E alle er korrekte udsagn
A) En lungecancer er kun operabel hvis diffusionskapaciteten er på mindst 40%
B) Patienten kan ikke tåle at få udført en pneumonektomi hvis FEV1 < 2L
C) Pt. kan få udført en lobektomi hvis den beregnede postoperative FEV1 er mellem 40 og 30 %
D) Hvis FEV1 < 30% tåler patienten ikke operation
E) Hvis FEV1 > 2 L eller > 60% kan patienten tåle en pneumonektomi
Beskriv TNM-klassifikationen for lungecancer
T-stadie: Siger noget om tumorstørrelsen og udbredning i thorax
N-stadie: Siger noget om udbredning af lymfeknudemetastaser i thorax
M-stadie: Siger noget om metastasering i og uden for thorax
Er afgørende ved vurdering af operabilitet.
Hvad afgør behandlingstilbuddet for patienterne med lungecancer?
- Stadieinddeling
- Sikker malign diagnose (onkologisk behandling)
- Performancestatus (minimum performance status 2 til kemoterapi ved NSCLC)
- Lungefunktion: skal have en min. postoperativ lungefunktion med FEV1 på 1 L og diffusionskapacitet > 40%, ellers overvejs kemo-radioterapi ved kurabel sygdom.
- Evt. supplerende regional lungefunktionsundersøgelse og perfusionscintigrafi.
- Evt. pallierende indgreb for at lette patientens almentilstand så længe de lever.
I hvilket land ses den største incidens af lungecancer i Skandinavien
A) Norge
B) Sverige
C) Danmark
C) Danmark
- Norge (37/100.000/år)
- Sverige (51/100.000/år)
- Danmark (76/100.000/år)
Hvad påvirker overlevelseschancerne for lungecancer?
- Stadie-graden for lungecanceren (jo lavere stadie, jo bedre sandsynlighed for at overleve længere)
- Mulighed for kirurgi - derfor performancestatus, lungefunktionsus., mm.
Hvad er definitionen på radikal operation?
Ved radikal operation menes, at alt synligt kræftvæv fjernes. At det kun er så få, der opereres med helbredende sigt, skyldes, at sygdommen ofte opdages sent. Selv om der foretages en radikal operation, er risikoen for spredning desværre stor, hvilket vil vise sig som metastaser.
Hvilke potentielle fordele er der ved at udføre en torakoskopi via VATS (video assisted thoracoscopic surgery)?
torakoskopi
VATS (video assisted thoracoscopic surgery)
Medvirker til:
- Mindre vævstraumer
- Lavere komplikationsrate
- Kortere indlæggelse
- Færre smerter
- Mindre blodtab
- Tidligere restitution til normale aktiviteter
- Øget livskvalitet
Er dog endnu ikke helt udbredt endnu.
Hvilke udsagn er korrekt? (2 korrekte)
A) Arbejdsrelaterede eksponering for kræftfremkaldende stoffer er en af de hyppigste årsager til lungekræft efter rygning
B) A) Arbejdsrelaterede eksponering for kræftfremkaldende stoffer er den hyppigste årsager til lungekræft
C) Flere samtidige påvirkninger i arbejdet kan give en negativ synergieffekt ved flere eksponeringer.
D) Flere samtidige påvirkninger i arbejdet kan give synergieffekt, hvilket øger risikoen yderligere
E) Alle ovenstående
A og D er korrekte
A) Arbejdsrelaterede eksponering for kræftfremkaldende stoffer er en af de hyppigste årsager til lungekræft efter rygning
D) Flere samtidige påvirkninger i arbejdet kan give synergieffekt, hvilket øger risikoen yderligere
Hvordan defineres arbejdsbetingede kræft?
Det er en sandsynlighedsdiagnose, som baseres på:
- Evidensbaseret sammenhæng mellem eksponering og kræftlidelse
- En vurdering af eksponeringens intensitet, varighed og latenstid ift. kræftsygdommens debuttidspunkt.
Benævn nogle hyppige årsager til arbejdsbetinget lungecancer.
- Svejserrøg
- PAH
- Passiv rygning
- Asbest
- Radon
Hvilket udsagn er korrekt?
A) ca. 20% af lungekræfttilfælde hos mænd i Danmark anslås at være erhvervsrelaterede (dog er dette et usikkert estimat da der ved sygdommen ofte er tale om flere udsættelser, som kan øge risikoen (synergieffekt)).
B) 20% af lungekræfttilfælde hos mænd i Danmark er med sikkerhed erhvervsrelaterede
C) Der anmeldes årligt ca. 600.000 kræfttilfælde til Arbejdsmarkedets erhvervssikring og heraf anerkendes 30%.
D) Der anmeldes årligt ca. 600 kræfttilfælde til Arbejdsmarkedets erhvervssikring og heraf anerkendes 30%.
E) A og C er korrekte
F) D og A er korrekte
G) B og C er korrekte
F) D og A er korrekte
A) ca. 20% af lungekræfttilfælde hos mænd i Danmark anslås at være erhvervsrelaterede (dog er dette et usikkert estimat da der ved sygdommen ofte er tale om flere udsættelser, som kan øge risikoen (synergieffekt)).
D) Der anmeldes årligt ca. 600 kræfttilfælde til Arbejdsmarkedets erhvervssikring og heraf anerkendes 30%.
Hvilke typer lungecancere findes der og hvor udbredt er hver type?
- Ikke-småcellet lungecancer, NSCLC (75%
(heraf Adenocarcinom (45%) og planocellulært karcinom (30%)) - Småcellet lungecancer, SCLC (15%)
- Andre typer lungecancer (10%)
- Metastase - spredning fra anden cancer
Vurder ud fra det viste cytologiske snit, CK7 og TTF1 farvning samt viden om en negativ reaktion for p40 hvilken type tumor er vist på billedet?
Maligne tumorceller, ikke-småcellet type, adenocarcinom
Hvad er forskellen på stereotaktisk og konventionel strålebehandling
Der er forskel på stereotaktisk og konventionel strålebehandling.
Stereotaktisk
- Det er over et mindre område
- Mængden af fraktioner er meget lav og inden for eks. 1 uge har man fået al behandling
- Det er voldsomt effektivt og derfor behøver man ikke at give kemo samtidig
- Det er effektivt og brugervenligt.
- Der kan forekomme komplikationer og bivirkninger (i lunger, thoraxvæggen, bronkier, kollaps af lungevæv, store kar, hjerte) og der kan ske ståleskader på hud og omkringliggende væv.
Konventionel:
- Større område og derfor er det mindre afgrænset
- Man bruger længere tid for at få behandlingen.
Man plejer at give kemo samtidig.
