C12: Hypertension Flashcards

Question 1

Q

Vælg det mest korrekte svar for målet for antihypertensiv behandling af patienter med type 2 diabetes mellitus?

A) <140/90 mmHg.
B) <130/80 mmHg.
C) <140/85 mmHg.
D) <150/90 mmHg.
E) <125/75 mmHg

Answer

A

C) <140/85 mmHg.

Fra sæt 2014
Pensum siger: <130/80 mmHg (Medicinsk kompendium, s.774 + s.776)
Lægehåndbogen: “Ved diabetes betragtes et vedvarende hjemmeblodtryk over 135/80 mmHg som behandlingskrævende, men ved samtidig klinisk albuminuri bør man overveje at behandle et hjemmeblodtryk > 130/80 mmHg”.
Det er noget værre rod, når vi skal være så specifikke….

Question 2

Q

Din patient har svær hypertension. Hvad skal du undersøge for ved ekkokardiografi?

a) Venstre ventrikel hypertrofi.
b) Coarctatio aortae.
c) Diastolisk funktion af venstre ventrikel.
d) Diameter af aorta ascendens.
e) Alle ovenstående.

Answer

A

Din patient har svær hypertension. Hvad skal du undersøge for ved ekkokardiografi?

a) Venstre ventrikel hypertrofi.
b) Coarctatio aortae.
c) Diastolisk funktion af venstre ventrikel.
d) Diameter af aorta ascendens.
e) Alle ovenstående.

Question 3

Q

Hvilket behandlingstiltag er ikke relevant ved ortostatisk hypotension?

a) Råd om rigelig væskeindtag.
b) Midodrine (alfa-receptor agonist).
c) Brug af støttestrømper.
d) Implantation af pacemaker.
e) Brug af muskelpumpen (Physical counterpressure maneuvers ).

Answer

A

Hvilket behandlingstiltag er ikke relevant ved ortostatisk hypotension?

a) Råd om rigelig væskeindtag.
b) Midodrine (alfa-receptor agonist).
c) Brug af støttestrømper.
d) Implantation af pacemaker.
e) Brug af muskelpumpen (Physical counterpressure maneuvers ).

Midodrine, fordi det øger den perifere modstand ⇒ Blodtrykket stiger

Question 4

Q

Hvad er behandlingsmålet for den antihypertensive behandling hos en 82-årig mand?

a) Blodtryk mindre end 140/95 mmHg.
b) Blodtryk mindre end 150/90 mmHg.
c) Blodtryk mindre end 170/100 mmHg.
d) Blodtryk mindre end 130/80 mmHg.
e) Blodtryk mindre end 170/90 mmHg.

Answer

A

b) Blodtryk mindre end 150/90 mmHg.

Medicinsk kompendium er meget kontant (s.766).
Alder > 80 år ⇒ < 150 mmHg systolisk.

Question 5

Q

Hvad er den mest sandsynlige forklaring på, at man hos en patient observerer stigende blodtryk efter en lang periode med velreguleret blodtryk?

a) Venstre ventrikel hypertrofi.
b) Komplicerende myokardieinfarkt.
c) Nyopstået diabetes mellitus type 2.
d) Nyrearteriestenose.
e) Aortaaneurisme.

Answer

A

d) Nyrearteriestenose.

Vi er i nyren.
Hvis der udvikles aterosklerose i nyrearterien ⇒ Fald i filtrationstrykket ⇒ Sensoreres af det juxtaglomerulære apparat ⇒ RAAS aktiveres (renin udskilles ⇒ angiotensinogen fra lever⇒ angiotensin I ⇒ACE ⇒ angiotensin II osv. ) ⇒ Øget salt- og væskeretention ⇒ Øget effektivt cirkulerende volumen.

Question 6

Q

Hvilken af følgende sygdomme er mest sandsynlig ved kombinationen af hypertension og hypokaliæmi?

A) Renovaskulær hypertension.
B) Fæokromocytom.
C) Kronisk nefropati.
D) Coactatio aortae.
E) Mb. Addison

Answer

A

A) Renovaskulær hypertension.

Ved renovaskulær hypertension, fx som følge af nyrearteriestenose, arbejder RAAS-systemet på fuldt blus.
De fleste husker at Na⁺, Cl^- og H₂O reabsorberes
Nogle glemmer måske, at K⁺ samtidigt bliver losset ud i urinen.

Question 7

Q

Kombinationen af hypertension og hypokaliæmi er forenelig med følgende tilstande med én undtagelse, hvilken?

a. Primær hyperaldosteronisme.
b. Katekolaminhypersekretion.
c. Renovaskulær hypertension.
d. 11-beta-hydroxy steroiddehydrogenase defekt.
e. Stor lakridsindtagelse.

Answer

A

b. Katekolaminhypersekretion.

Derfor må det være b):*
Adrenalin eller dopamin gør da et stort arbejde på kredsløbet. Helt fint. Men vi har ikke hørt om, at de øger sekretion af K⁺.
Derfor fører de andre muligheder til hypertension og hypokaliæmi:*
a) Aldosteron øger reabsortion af K⁺, Cl^- og H₂0. Øger sekretion af K⁺⇒ Hypertension og hypokaliæmi
c) Ligesom a) + de andre RAAS-effekter ⇒ Hypertension og hypokaliæmi
d) Så vidt jeg husker vil det her enzym inaktivere det aktive cortisol til det inaktive cortison. Når enzymet så ikke virker/mangler ⇒ For meget cortisol ⇒ Binder sig til aldosteron-mineralocorticoid-receptorer⇒ Frembringer samme effekt, som når aldosteron binder sig ⇒ Samme effekt som beskrevet i a).
e) Lakrids hæmmer 11-beta-hydroxy steroiddehydrogenase ⇒ Samme effekt som beskrevet i d).

Question 8

Q

Hvad øger hypertension risikoen for?

a. Atherosclerose.
b. Intracerebral hæmoragi.
c. Hjerteinsufficiens.
d. Nefropati.
e. Alle ovenstående

Answer

A

Hvad øger hypertension risikoen for?

a. Atherosclerose.
b. Intracerebral hæmoragi.
c. Hjerteinsufficiens.
d. Nefropati.
e. Alle ovenstående

Question 9

Q

Hvilken af følgende faktorer anvendes ikke i en kardiovaskulær risikovurdering hos patienter med hypertension?

a) Øget abdominalomfang.
b) Episode med supraventrikulær takykardi.
c) Nedsat nyrefunktion.
d) Venstre ventrikel hypertrofi.
e) Hyperglykæmi.

Answer

A

Hvilken af følgende faktorer anvendes ikke i en kardiovaskulær risikovurdering hos patienter med hypertension?

a) Øget abdominalomfang.
b) Episode med supraventrikulær takykardi.
c) Nedsat nyrefunktion.
d) Venstre ventrikel hypertrofi.
e) Hyperglykæmi.

Question 10

Q

Hvad er den øvre normale grænse for blodtrykket målt hjemme (d.v.s. udenfor lægens konsultation)?

A) 135/85 mmHg.
B) 130/80 mmHg.
C) 140/90 mmHg.
D) 125/75 mmHg.
E) 150/90 mmHg.

Answer

A

Hvad er den øvre normale grænse for blodtrykket målt hjemme (d.v.s. udenfor lægens konsultation)?

A) 135/85 mmHg.
B) 130/80 mmHg.
C) 140/90 mmHg.
D) 125/75 mmHg.
E) 150/90 mmHg.

Question 11

Q

Din patient har svær hypertension. Hvad skal du undersøge for ved transthorakal ekkokardiografi?

a) Hypertrofi af venstre ventrikel.
b) Coarctatio aortae.
c) Den systoliske og diastoliske funktion af venstre ventrikel.
d) Diameteren af Aortae Ascendens.
e) Alle ovenstående.

Answer

A

Din patient har svær hypertension. Hvad skal du undersøge for ved transthorakal ekkokardiografi?

a) Hypertrofi af venstre ventrikel.
b) Coarctatio aortae.
c) Den systoliske og diastoliske funktion af venstre ventrikel.
d) Diameteren af Aortae Ascendens.
e) Alle ovenstående.

Question 12

Q

Hvilken af nedenstående faktorer er den vigtigste hæmodynamiske faktor ved arteriel hypertension hos yngre?

a) Øget kapillær modstand.
b) Øget kardielt minutvolumen.
c) Øget vaskulær lipidophobning.
d) Øget modstand i prækapilære arterioler.
e) Øget diastolisk fyldning af højre ventrikel.

Answer

A

Hvilken af nedenstående faktorer er den vigtigste hæmodynamiske faktor ved arteriel hypertension hos yngre?

a) Øget kapillær modstand.
b) Øget kardielt minutvolumen.
c) Øget vaskulær lipidophobning.
d) Øget modstand i prækapilære arterioler.
e) Øget diastolisk fyldning af højre ventrikel.

Question 13

Q

Hvilken/hvilke af følgende nyresygdomme kan forårsage arteriael hypertension?

A) Glomerulonefritis.
B) Tubulo-interstitiel nefritis.
C) Diabetisk nefropati.
D) Polycystisk nefropati.
E) Alle ovenstående.

Answer

A

Hvilken/hvilke af følgende nyresygdomme kan forårsage arteriael hypertension?

A) Glomerulonefritis.
B) Tubulo-interstitiel nefritis.
C) Diabetisk nefropati.
D) Polycystisk nefropati.
E) Alle ovenstående.

Question 14

Q

Din patient har svær hypertension. Ved ekkokardiografi skal du undersøge for?

a) Venstre ventrikel hypertrofi.
b) Coarctatio aortae.
c) Diastolisk funktion.
d) Diameter af aortae ascendens.
e) Alle ovenstående.

Answer

A

Din patient har svær hypertension. Ved ekkokardiografi skal du undersøge for?

a) Venstre ventrikel hypertrofi.
b) Coarctatio aortae.
c) Diastolisk funktion.
d) Diameter af aortae ascendens.
e) Alle ovenstående.

Question 15

Q

En 50-årig mand har fået målt et blodtryk på 144/66 mmHg i lægens konsultation og 132/60 mmHg hjemme.

Hvad er den mest korrekte beskrivelse af hans blodtryk?

a) Grad 1 hypertension.
b) Maskeret hypertension.
c) Normalt blodtryk.
d) Renovaskulær hypertension.
e) Isoleret systolisk hypertension.

Answer

A

c) Normalt blodtryk.

Da grænsen for hjemmeblodtryk og AOBP: ≥ 135/85 mmHg
Han har sikkert haft “konsultations hypertension”.

Question 16

Q

En 32-årig kvinde er påbegyndt antihypertensiv behandling med et diuretikum pga. vedvarende hypertensive værdier omkring 180/110 mmHg. Ved efterfølgende kontrol er blodtrykket faldet til 160/ 100 mmHg, paraklinisk findes udtalt hypokaliæmi.

For hvilken lidelse er det mest korrekt at foretage udredning:

a) Fæokromocytom
b) Hyperaldosteronisme
c) Mb. Cushing
d) Nyrearteriestenose
e) Nyrelidelse

Answer

A

b) Hyperaldosteronisme

Man står vel tilbage med 2 muligheder:
- Hyperaldosteronisme
- Nyrearteriestenose
Nyrearteriestenose opstår oftest pga. aterosklerose. Måske er dette mindre sandsynligt, grundet hendes unge alder?
Fæokromocytom er tumor i binyremarven, som øger produktion af katekolaminer, så det er udelukket, når der samtidigt er hypokaliæmi.
Cushings øger vidst kun cortisol.
Nyrelidelse er meget uspecifik.

Question 17

Q

Hvilken af disse tilstande er ikke et udtryk for organpåvirkning ved vurdering af en hypertensiv pt.:

a) Diabetes Mellitus
b) Urin for albumin
c) Venstre ventrikel hypertrofi
d) P-creatinin
e) Fundus hypertonikus

Answer

A

a) Diabetes Mellitus

Fundus hypertonicus er en skade på og blodforsyningen til Retina, pga. højt blodtryk.

Question 18

Q

Hvilken form for sekundær hypertension er den hyppigste:

a) Aortastenose
b) Parenkymatøs nyresygdom
c) Fæokromocytom
d) Nyrearteriestenose
e) Primær hyperaldosteronisme

Answer

A

Hvilken form for sekundær hypertension er den hyppigste:

a) Aortastenose
b) Parenkymatøs nyresygdom
c) Fæokromocytom
d) Nyrearteriestenose
e) Primær hyperaldosteronisme

Question 19

Q

En 43-årig kvinde får diagnosticeret en nyopdaget hypertension. Ved flere Iejligheder er blodtrykket målt til 170/40 mmHg. Hun er begyndt at få åndenød.

Hvilket af nedennævnte udsagn er mest korrekt:

a) Blodtrykket er for højt, så det er forklaringen på hendes åndenød
b) Der er betydelig diskrepans mellem systole og diastole, fordi hun er nervøs (white-coat hypertension)
c) Jeg vil mistænke aortainsufficiens og stetoskopere over cor
d) Henvise hende til døgnblodtryksmåling, da jeg vil have bekræftet hypertensionen
e) Jeg vil mistænke svær aortastenose, stetoskopere over cor og henvise til ekkokardiografi

Answer

A

En 43-årig kvinde får diagnosticeret en nyopdaget hypertension. Ved flere Iejligheder er blodtrykket målt til 170/40 mmHg. Hun er begyndt at få åndenød.

Hvilket af nedennævnte udsagn er mest korrekt:

a) Blodtrykket er for højt, så det er forklaringen på hendes åndenød
b) Der er betydelig diskrepans mellem systole og diastole, fordi hun er nervøs (white-coat hypertension)
c) Jeg vil mistænke aortainsufficiens og stetoskopere over cor
d) Henvise hende til døgnblodtryksmåling, da jeg vil have bekræftet hypertensionen
e) Jeg vil mistænke svær aortastenose, stetoskopere over cor og henvise til ekkokardiografi

Question 20

Q

Hvilken kurable, sekundære hypertensionsform er den hyppigste:

a) Nyrearteriestenose
b) Primaer hyperaldosteronisme
c) Sekundær hyperaldosteronisme
d) Fæokromocytom
e) Aortastenose

Answer

A

Hvilken kurable, sekundære hypertensionsform er den hyppigste:

a) Nyrearteriestenose
b) Primaer hyperaldosteronisme
c) Sekundær hyperaldosteronisme
d) Fæokromocytom
e) Aortastenose

Question 21

Q

Hvilket af nedenstående udsagn om hypertension og type 2-diabetes er mest korrekt:

a) Hos en patient med diabetisk fodsår og et ankel/arm index=0,8 er der ikke øget amputationsrisiko og patienten kan observeres af hjemmesygeplejerske
b) Den vigtigste risikofaktor for udvikling af diabetisk retinopati er langvarig hyperkolesterolæmi
c) Patienter med hjerte-kar-sygdom og type 2-diabetesbør udover den non-farmakologiske behandling tilbydes ACE-hæmmer eller angiotensin II blokkere, statin samt ASA som basisbehandling
d) Rygning er den vigtigste risikofaktor for udvikling af nyresygdom
e) Undersøgelse for perifer neuropati sker ved ortostatisk ultralydsvejledt EMG-måling

Answer

A

Hvilket af nedenstående udsagn om hypertension og type 2-diabetes er mest korrekt:

a) Hos en patient med diabetisk fodsår og et ankel/arm index=0,8 er der ikke øget amputationsrisiko og patienten kan observeres af hjemmesygeplejerske
b) Den vigtigste risikofaktor for udvikling af diabetisk retinopati er langvarig hyperkolesterolæmi
c) Patienter med hjerte-kar-sygdom og type 2-diabetesbør udover den non-farmakologiske behandling tilbydes ACE-hæmmer eller angiotensin II blokkere, statin samt ASA som basisbehandling
d) Rygning er den vigtigste risikofaktor for udvikling af nyresygdom
e) Undersøgelse for perifer neuropati sker ved ortostatisk ultralydsvejledt EMG-måling

Question 22

Q

Hvilket udsagn om hypertensionsbehand ng er mest korrekt:

Angiotensin Il-receptorantagonister virker antihypertensivt ved øgning af bradykinin
Ved brug af såvel loop-diuretika som thiazider bør p-kalium kontrolleres jævnligt
Langvarig behandling med betablokkere kan stoppes brat uden aftrapning
Methyldopa må ikke anvendes til gravide
Thiazider er uegnede til behandling af renovaskulær hypertension

Answer

A

Hvilket udsagn om hypertensionsbehand ng er mest korrekt:

Angiotensin Il-receptorantagonister virker antihypertensivt ved øgning af bradykinin
Ved brug af såvel loop-diuretika som thiazider bør p-kalium kontrolleres jævnligt
Langvarig behandling med betablokkere kan stoppes brat uden aftrapning
Methyldopa må ikke anvendes til gravide
Thiazider er uegnede til behandling af renovaskulær hypertension

Question 23

Q

Hvilket udsagn er mest korrekt i forhold til behandling af hypertension hos patienter med type 2- diabetes:

Calciumblokkere er førstevalgspræparat
ACE-hæmmere og angiotensin II-blokkere er førstevalgspræparater
Det optimale blodtryk for patienter med type 2-diabetes er et blodtryk< 140/85
Thiazider er kontraindiceret da de påvirker blodsukkeret
Calciumblokkere kan maskere hypoglykæmiske symptomer hos diabetikere

Answer

A

Hvilket udsagn er mest korrekt i forhold til behandling af hypertension hos patienter med type 2- diabetes:

Calciumblokkere er førstevalgspræparat
ACE-hæmmere og angiotensin II-blokkere er førstevalgspræparater
Det optimale blodtryk for patienter med type 2-diabetes er et blodtryk< 140/85
Thiazider er kontraindiceret da de påvirker blodsukkeret
Calciumblokkere kan maskere hypoglykæmiske symptomer hos diabetikere

Question 24

Q

Hvad er behandlingsmålet for den antihypertensive behandling hos en 85-årig mand?

Blodtryk mindre end 130/80 mmHg.
Blodtryk mindre end 170/100 mmHg.
Blodtryk mindre end 150/90 mmHg.
Blodtryk mindre end 170/90 mmHg.
Blodtryk mindre end 140/95 mmHg.

Answer

A

Hvad er behandlingsmålet for den antihypertensive behandling hos en 85-årig mand?

Blodtryk mindre end 130/80 mmHg.
Blodtryk mindre end 170/100 mmHg.
Blodtryk mindre end 150/90 mmHg.
Blodtryk mindre end 170/90 mmHg.
Blodtryk mindre end 140/95 mmHg.

Question 25

Q

En 47-årig kvinde har fået målt et blodtryk på 144/66 mmHg i lægens konsultation og 132/60 mmHg hjemme. Hvad er den mest korrekte beskrivelse af hendes blodtryk?

Maskeret hypertension.
Renovaskulær hypertension.
Grad 1 hypertension.
Normalt blodtryk.
Isoleret systolisk hypertension.

Answer

A

4.Normalt blodtryk.

Da grænsen for hjemmeblodtryk og AOBP: ≥ 135/85 mmHg
Hun har sikkert haft “konsultations hypertension”.

Maskeret hypertension: Blodtrykket er normalt hos lægen, forhøjet i hjemmet. Er blevet opdaget i forbindelse med døgnblodtryksmålinge

Question 26

Q

Hvilken metode anvendes til diagnostik af maskeret hypertension?

a) Gentagne konsultationsmålinger
b) Ortostatisk blodtryksmåling
c) Klinik- og hjemmeblodtryksmåling
d) Liggende blodtryksmåling
e) Blodtryksmåling efter fysisk aktivitet

Answer

A

c) Klinik- og hjemmeblodtryksmåling

Maskeret hypertension: Blodtrykket er normalt hos lægen, forhøjet i hjemmet. Er blevet opdaget i forbindelse med døgnblodtryksmålinger

Question 27

Q

Hvilken af nedenstående faktorer er den vigtigste hæmodynamiske faktor ved arteriel hypertension hos ældre?

a) Øget kapillær modstand.
b) Øget kardielt minutvolumen.
c) Nedsat vaskulær komplians.
d) Øget modstand i prækapilære arterioler.
e) Øget diastolisk fyldning af højre ventrikel.

Answer

A

Hvilken af nedenstående faktorer er den vigtigste hæmodynamiske faktor ved arteriel hypertension hos ældre?

a) Øget kapillær modstand.
b) Øget kardielt minutvolumen.
c) Nedsat vaskulær komplians.
d) Øget modstand i prækapilære arterioler.
e) Øget diastolisk fyldning af højre ventrikel.

Question 28

Q

Stigende blodtryk efter en lang periode med velregulerede værdier kan være tegn på?

a) Venstre ventrikel hypertrofi.
b) En hurtig ubehandlet atrieflimren.
c) En nyopstået diabetes.
d) En nyrearteriestenose.
e) Et aortaaneurisme.

Answer

A

Stigende blodtryk efter en lang periode med velregulerede værdier kan være tegn på?

a) Venstre ventrikel hypertrofi.
b) En hurtig ubehandlet atrieflimren.
c) En nyopstået diabetes.
d) En nyrearteriestenose.
e) Et aortaaneurisme.

Question 29

Q

Hvilket udsagn om målet for behandling af blodtryk (BT) efter akut koronart syndrom (AKS) er overordnet mest korrekt?

a) BT < 140/90 mmHg, dog højst 50 % reduktion.
b) BT < 140/90 mmHg.
c) BT < 130/80 mmHg.
d) BT < 140/80 mmHg.
e) BT < 130/90 mmHg.

Answer

A

Hvilket udsagn om målet for behandling af blodtryk (BT) efter akut koronart syndrom (AKS) er overordnet mest korrekt?

a) BT < 140/90 mmHg, dog højst 50 % reduktion.
b) BT < 140/90 mmHg.
c) BT < 130/80 mmHg.
d) BT < 140/80 mmHg.
e) BT < 130/90 mmHg.

Question 30

Q

Hvad er prævalensen af essentiel hypertension i Danmark?

a) 45%.
b) 15%.
c) 20%.
d) 10%.
e) 5 %.

Answer

A

Hvad er prævalensen af essentiel hypertension i Danmark?

a) 45%.
b) 15%.
c) 20%.
d) 10%.
e) 5 %.

Question 31

Q

Hvilken af følgende faktorer anvendes ikke i den kardiovaskulære risikovurdering hos hypertonikere?

a) Øget abdominalomfang.
b) Lavt pulstryk.
c) Nedsat nyrefunktion.
d) Venstre ventrikel hypertrofi.
e) Hyperglykæmi.

Answer

A

Hvilken af følgende faktorer anvendes ikke i den kardiovaskulære risikovurdering hos hypertonikere?

a) Øget abdominalomfang.
b) Lavt pulstryk.* Man forventer højere pulstryk ved hypertension
c) Nedsat nyrefunktion.
d) Venstre ventrikel hypertrofi.
e) Hyperglykæmi.

Question 32

Q

Den hyppigste potentielt korrigerbare årsag til sekundær hypertension er?

a) Fæokromocytom.
b) Polycistisk ovariesyndrom.
c) Adrenokortikalt adenom.
d) Parenkymatøs nyresygdom.
e) Nyrearteriestenose.

Answer

A

e) Nyrearteriestenose.

Den hyppigste årsag til sekundær hypertension: Parenkymatøs nyresygdom.
At dette ikke er svaret, kan måske være fordi den ikke er “korrigérbar”.

Question 33

Q

Målet for antihypertensiv behandling hos en 82-årig mand er?

a) <140/95 mm Hg.
b) <150/90 mm Hg.
c) <170/100 mm Hg.
d) <130/80 mm Hg.
e) <170/90 mmHg.

Answer

A

b) <150/90 mm Hg.

Question 34

Q

En 50-årig mand har fået målt følgende blodtryk: 164/86 mm Hg i lægens konsultation og 132/60 mm Hg hjemme.

Hvad har han?

a) Ortostatisk hypotension.
b) Maskeret hypertension.
c) White coat hypertension.
d) Renovaskulær hypertension.
e) Isoleret systolisk hypertension.

Answer

A

En 50-årig mand har fået målt følgende blodtryk: 164/86 mm Hg i lægens konsultation og 132/60 mm Hg hjemme.

Hvad har han?

a) Ortostatisk hypotension.
b) Maskeret hypertension.
c) White coat hypertension.
d) Renovaskulær hypertension.
e) Isoleret systolisk hypertension.

Question 35

Q

En 54-årig kvinde har fået målt et blodtryk på 147/68 mmHg i lægens konsultation og 131/65 mmHg hjemme.

Hvad er den mest korrekte beskrivelse af hendes blodtryk?

a. Maskeret hypertension
b. Normalt blodtryk
c. Renovaskullær hypertension
d. Sekundær hypertension
e. Isoleret systolisk hypertension

Answer

A

En 54-årig kvinde har fået målt et blodtryk på 147/68 mmHg i lægens konsultation og 131/65 mmHg hjemme.

Hvad er den mest korrekte beskrivelse af hendes blodtryk?

a. Maskeret hypertension

b. Normalt blodtryk

c. Renovaskullær hypertension
d. Sekundær hypertension
e. Isoleret systolisk hypertension

Question 36

Q

Hvilket behandlingstiltag er ikke relevant ved ortostatisk hypotension?

a. Råd om rigelig væskeindtag.
b. Implantation af pacemaker.
c. Midodrine (alfa-receptoragonist).
d. Brug af støttestrømper.
e. Brug af muskelpumpen (Physical counterpressure maneuvers).

Answer

A

Hvilket behandlingstiltag er ikke relevant ved ortostatisk hypotension?

a. Råd om rigelig væskeindtag.

b. Implantation af pacemaker.

c. Midodrine (alfa-receptoragonist).
d. Brug af støttestrømper.
e. Brug af muskelpumpen (Physical counterpressure maneuvers).

Question 37

Q

Hvilket udsagn om behandling af hypertension hos ældre er mest korrekt?

a. Medicinsk behandling iværksættes oftest på baggrund af to blodtryksmålinger hos den praktiserende læge
b. Reduktion i tobaksforbrug er forbundet med nedsat risiko for død
c. Non-farmakologisk behandling bør gennemføres efter den medicinske behandling er påbegyndt
d. Reduktion i tobaksforbrug er forbundet med nedsat risiko for apopleksi
e. Kombinationsbehandling er mest hensigtsmæssig ved medicinsk behandling af grad 1 hypertension

Answer

A

Hvilket udsagn om behandling af hypertension hos ældre er mest korrekt?

a. Medicinsk behandling iværksættes oftest på baggrund af to blodtryksmålinger hos den praktiserende læge
b. Reduktion i tobaksforbrug er forbundet med nedsat risiko for død
c. Non-farmakologisk behandling bør gennemføres efter den medicinske behandling er påbegyndt

d. Reduktion i tobaksforbrug er forbundet med nedsat risiko for apopleksi

e. Kombinationsbehandling er mest hensigtsmæssig ved medicinsk behandling af grad 1 hypertension

Question 38

Q

Nævn risici ved hypertension

Answer

A

Accelereret atherosklerose
- Cerebral apopleksi (infarkt/hæmorhagi)
- Iskæmisk hjertesygdom/AMI
- Claudiocatio intermittens
Hjerteinsufficiens (diastolisk insufficiens)
Nefropati, encepalopati, retinopati
Tidlig død

For højt BT manifesterer i mange sygdom

Question 39

Q

Hvad er definitionen på klinik BT

Question 40

Q

Hvad menes med at risikoen for hypertension er eksponentiel?

Answer

A

Det er ikke en kontinuert linje, det er eksponentiel, dvs. at selv en lille BT stigning medfører en betydelig øget risiko for de BTs-relateret sygdomme.

Question 41

Q

Hvad er prævalensen af hypertension?

Answer

A

Det er aldersrelateret

Question 42

Q

Hvad skal man tænke på hvis en yngre pt. indlægges med hypertension?

Answer

A

Det er ikke så alm som yngre at have hypertension. Tænk om det kunne være en sekundært?

Question 43

Q

Lav en risikovurdering for følgende:

Question 44

Q

Nævn risikofaktorer ved en hypertension risikovurdering?

Question 45

Q

Hvilke organpåvirkninger kan der være som følge af hypertension ift. en risikovurdering?

Question 46

Q

Hvilke andre sygdomme kan påvirke risikovurderingen af hypertension?

Question 47

Q

Hvilke symptomer er der tale om ift. hypertension

Answer

A

Mulige symptomer: hovedpine, svimmelhed, træthed, anfaldsfænomener, dyspnø

Question 48

Q

Hvilke levemåde skal man være obs. på ift. hypertension?

Answer

A

KRAM-faktorer m.m.: rygning, alkoholforbrug, salt- og lakridsindtagelse.

Question 49

Q

Kom ind på objektiv undersøgelse og paraklinik for hypertension

Answer

A

Palpation af puls i store kar
Auskultation af hjerte, lunger og store kar
EKG med henblik på hypertrofi, rytme m.m.
Evt. ekkokardiografi
S-kreatinin, s-natrium, s-kalium, lipider, HbA1c
U-albumin/kreatinin ratio
(Oftalmoskopi - fundus III og IV → afspejler at der er betydelig BTs påvirkninger af retina)

Question 50

Q

Hvordan måler man klinikblodtryk?

Answer

A

Der måles mindst to blodtryk
Gennemsnittet af de to sidste målinger anvendes
Hvis blodtrykkene afvigere mere end 5 mmHg foretages flere målinger
“White coat hypertension” er hyppigt forekommende.

Question 51

Q

Hvilke andre BTs-metoder (udover klinikblodtryk) findes der?

Answer

A

Disse metoder er ca. 5/5 mmHg lavere end klinikblodtryk
- Automatiseret office blodtryk (AOBP)
- Hjemmeblodtryksmåling
- 24-timers blodtryksmonitorering

Question 52

Q

Hvordan foregår hjemmeblodtryksmåling?

Answer

A

3 x morgen og aften i 3 dage
Gennemsnit af de 12 målinger dag 2+3

Question 53

Q

Nævn nogle indikationer for hjemmeblodtryksmåling eller døgnblodtryksmåling

Answer

A

Nydiagnosticeret hypertension uden organskade
Mistanke om konsultationshypertension
1. misforhold mellem højt blodtryk og fravær af organskade
2. varierende/grænseforhøjede blodtryk
3. tidligere påvist konsultationshypertension
Behandlingsresistent hypertension (mistanke om “white coat effect”)
Mistanke om maskeret hypertension
1. grænseforhøjet blodtryk
2. misforhold mellem normalt blodtryk og tilstedeværelse af hypertensiv organskade
Mistanke om natlig hypertension (Kun døgnblodtryksmåling relevant)
1. diabetes, nefropati, autonom neuropati
Symptomer på hypotension (kun døgnblodtryksmåling relevant)
Blodtrykskontrol når konsultationsblodtrykket er velbehandlet.

Question 54

Q

Hvad er grænserne for hhv. hjemmeblodtryk, AOBP, døgnblodtryk og for +80 årige?

Answer

A

For hjemmeblodtryk og AOBP: ≥ 135/85 mmHg
For døgnblodtryk:
- Dagblodtryk ≥ 135/85 mmHg
- Natblodtryk ≥ 120/70 mmHg
- Døgnblodtryk ≥ 130/80 mmHg
For 80-årige og ældre:
- Systolisk dagblodtryk ≥ 145 mmHg

Question 55

Q

Hvad er behandlingsstrategien for lav risiko?

Question 56

Q

___ % af hypertensive patienter har mindst 1 yderligere risikofaktorer.

A. 25

B. 43

C. 77

D. 91

E. 99

Answer

A

___ % af hypertensive patienter har mindst 1 yderligere risikofaktorer.

A. 25

B. 43

C. 77

D. 91

E. 99

Question 57

Q

Hvad er behandlingsstrategien for middel risiko?

Question 58

Q

Hvad er behandlingsstrategien for høj risiko?

Question 59

Q

Udfyld skemaet

Question 60

Q

Hvad består den non-farmakologisk behandling af?

Answer

A

Reduktion af salt-indtag
Reduktion af alkohol-indtag
Reduktion af overvægt
Motion
Ophør med tobaksrygning
Undgå lakrids

Question 61

Q

Hvad er 1. valget inden for farmakologisk behandling?

Question 62

Q

Nævn bivirkninger ved behandling af hypertension med behandlingen af diuretika

Question 63

Q

Nævn bivirkninger ved behandling af hypertension med behandlingen af calciumkanalblokkere

Question 64

Q

Hvilke bivirkninger kan ses ved behandling af hypertension med ACE-inhibitorer?

Answer 52

A

Det er farligt at kombinere Angiotensin-receptor blokker & ACE inhibitorer!!!

Ser man at en pt. har begge disse - SKAL man seponere den ene, da der er stor risiko for hyperkaliæmi!

Answer 53

A

Ved følgende patientgrupper bruges hvilke farmaka ift. behandling af hypertension?

Hjerteinsufficiens: RAAS-blokade, beta-blokkere, diuretika
Type 1 diabetes: RAAS-blokade (ACEI)
Type 2 diabetes: RAAS-blokade (ARB)
Parenkymatøs nyresygdom: RAAS-blokade
Post apopleksi: ACEI og diuretikum
Graviditet og amning: labetalol eller alfa-methyldopa

Answer 54

A

Højt BT skal sjældent behandles akut
BT overestimeres ofte initialt
Risiko for uhensigtsmæssig BT-fald og hypoperfusion af livsvigtige organer.

Answer 55

A

Renovaskulær hypertension (RVH)

Nyrearteriestenose og hypertension
Hyppigst forekommende kurable. sekundære hypertensionsform
1-3% af patienter med hypertension

Answer 56

A

Renovaskulær hypertension (RVH)

Answer 57

A

Isotoprenografi
ACEI-isotoprnografi
CT-angiografi

Answer 58

A

3-5% hos raske nyredonor

7% > 65 år

50% hos pt. med diffus atherosklerose

Answer 59

A

Det overordnede behandlingsmål ved hæmodynamisk betydende nyrearteriestenose er god blodtrykskontrol og bevarelse af nyrefunktion.

Der behandles medicinsk og i nogle tilfælde tillige med nyrearterie-revaskularisering i form af perkutan transluminal renal angioplastik (PTRA) af stenosen. Flere studier har vist, at de to behandlingsregimer i mange tilfælde er ligeværdige, og der udføres i dag betydelig færre PTRA procedurer end for nogle år siden.

Answer 60

A

Terapi-resistent hypertension
Yngre med fibromuskulær dysplasi
Sufficient antihypertensiv behandling ikke tolereres
Bilateral stenose og aftagende nyrefunktion
En-nyret med stenose og aftagende nyrefunktion
Recidiverende lungeødem uden anden udløsende årsag.

Answer 61

A

Genetisk mutation i genet HSD11B2:
- koder for enzymet 11 beta-hydroxysteroid dehydrogenase (omdanner kortisol til cortisone)
  - HUSK: for meget kortisol virker som aldosteron!
Erhvervet hæmning af enzymet
- Lakrids (glycyrrhizin)
Liddle’s syndrom
- Genmutation for ENaC i nyren: lav renin, metabolisk alkalose, hypokaliæmi.

Answer 62

A

Tumor udgået fra de kromafine celler i den adrenale medulla
Producerer katecholaminer (adrenalin, noradrenalin og dopamin)
Lignende tumorer i de sympatiske ganglier kaldes paragangliomer.

Brainscape's Knowledge GenomeTM

C12: Hypertension Flashcards

Brainscape's Knowledge Genome^TM