C4: Introduktion til EKG Flashcards
Benævn i rækkefølge de enkelte trin man gennemgår ved en EKG-læsning
1) Hjerterytme
2) Hjertefrekvens
3) AV-synkronisitet
4) Intervaller
5) Konfiguration
6) ST-segmentet
7) EKG-diagnose
Hvad hedder de bipolære afledninger og hvilken retning har hver afledning?
Benævnes med romertal I, II og III.
I: går fra højre arm til venstre arm = Afledning I fortæller om de laterale strømninger
II: går fra højre arm til venstre ben = Afledning II fortæller om de inferiore strømninger
III: går fra venstre arm til venstre ben = Afledning I fortæller om de inferiore strømninger
Summen af disse afledninger går fra højre arm mod venstre hofte.
Den bipolære afledning vil give et positivt udslag hvis det løber i pilens retning.-
Hvad hedder de unipolære afledninger og hvilken retning har hver afledning?
Benævnes som:
aVR, aVL og aVF.
Alle tre løber fra centrum af hjertet mod hhv. højre (aVR), venstre (aVL) og nedad (aVF).
- aVR kigger på hjertet fra højre side og oppefra
- aVL kigger på hjertet fra venstre side og oppefra
- aVF kigger på hjertet nedefra - inferiore
Hvad hedder afledningerne V1, V2, V3, V4, V5, V6 (V7, V8 og V9)?
Disse afledninger kaldes præcordiale afledninger.
De måler ledningsretningen rundt om hjertet i et vandret snit.
Benævn de anteriore/septale, laterale og inferiore afledninger
Anteriore/septale:
V1, V2, V3, V4
Laterale:
I, aVL, V5, V6
Inferiore:
II, III, aVF
Tegn og beskriv udseendet af et EKG (med takker og intervaller)
Normalt EKG er vist på billedet
Hvad beskriver P-takken i et EKG og beskriv hvad variationen af p-takken siger noget om?
P-takken viser atriernes depolarisering.
- Positiv I, II, V5 V6 og som regel også aVF, III.
- Normal < 3 mm høj og < 0,12 s
- Stort ve. atrium: P tak i II topuklet ≥ 0,12 s, p mitrale
- Stort hø. atrium: P tak i II spids og høj ≥ 3 mm, p pulmonale
Hvad beskriver QRS-komplekset i et EKG og beskriv hvad variationen af QRS-komplekset siger noget om?
QRS-kompleks viser ventriklens depolarisering
Bredde:
- Normal ved <0,12 s
- Ved >0,12 s, grenblok
Højde siger noget om ventrikelstørrelse:
- QRS i V1/V2+V5/V6 > 35 mm LVH
- QRS i V5/V6 > 27 mm LVH
Q-takker:
- Transmural nekrose (II, III, aVF, V1 V6)
(LHV = venstre ventrikelhypertrofi)
Hvad beskriver ST-segmentet i et EKG og beskriv hvad variationen af ST-segmentet siger noget om?
ST segment:
- Normal: isoelektrisk linie
- ST elevation:
- Iskæmi - transmural 90-95% (2 eller flere sammenhængende afledninger, ST-elevation i V2-V3 (2,5 mm for mænd < 40, 2 mm for mænd > 40, 1,5 mm for kvinder), II, III, aVF, I, aVL, V1, V4-V6 1 mm
- Nyopstået ve. sidigt grenblok svarer til elevationer
- Perikardit (respekterer ikke kargrænser (alle afledninger), hængekøje konfiguration.
- ST depression:
- Iskæmi - subendokardiel 60% (2 eller flere sammenhængende afledninger (>0,5 mm), dybe ST-depressioner i V1-V3 kan være posteriort infarkt)
- Belastning
T-tak:
- Normal skal være positiv i II, III, aVF, V4 V6
- Normal skal være negativ i aVR og V1 (og evt. III)
- Ellers kan det være tegn på subendokardiel iskæmi, belastning eller intracerebral katastrofe.
Hvad betyder det hvis en pt har lipotymeret?
Besvimet = lipotymere = synkope
Hvad er karakteristisk for et 1. grads AV-blok?
Fejl/forsinkelse i AV-knuden, abnorm overledning
Karakteristika:
- Alle P-takker overledes
- Forlænget PQ interval (PQ > 220 ms= 0.22 s)
- Fysiologisk, stiger med alderen, medicin, AMI
- Ingen/sjældent behandling
Hvad er karakteristisk for et 2. grads AV-blok?
Fejl i AV-knuden, abnorm overledning
Karakteristika:
- Der er ikke konstant overledning af P-takker. Derfor overledes kun nogle P-takker.
- Blokket kan optræde med regelmæssige intervaller
- Der kan ske pludseligt svigt af AV-knuden
- Medicin, AMI, strukturel hjertesygdom, alder
- Behandling: Pacemaker (ved lipotymi)
- To typer: Wenckebach og Mobitz II
- Wenckebach (Mobitz type I): progressiv PR-forlængelse forud for blokket, der næsten altid kun omfatter ét kompleks. Diagnosen kan oftest stilles ved at sammenligne PR-intervallet umiddelbart før og efter pausen (PR-intervallet vil være kortest efter pausen). Wenckebach blok er altid lokaliseret i AV-knuden; det er et fysiologisk fænomen og medfører i sig selv ikke risiko for udvikling af mere avanceret AV-blok.
- Mobitz type II-blok: uvarslet bortfald af P:QRS-synkroni uden forudgående PR-forlængelse. Sædvanligvis er det ledsaget af permanent grenblok og omfatter kun bortfald af ét QRS-kompleks. Mobitz-II-blok har en risiko for progression til intermitterende eller permanent 3. grads AV-blok.
- Avanceret 2. grads AV-blok: Blokering af flere på hinanden følgende p-takker. Ofte repetitivt mønser 3:1; 4:1. Behandling: pacemaker.
Hvad er karakteristisk for et 3. grads AV-blok?
Totalsvigt af AV-knuden, dvs. total blokering for impulser mellem atrierne og ventriklerne.
- Ingen sammenhæng mellem P-takker og QRS-komplekser.
- Normal atrie aktivitet (SR, afli, afla, mm.)
- Eskapaderytme (en rytme der starter længere nede end sinusknuden, eks. i ventriklen. Dette vil som regel give bradykardi). Kan være nodal eller ventrikulær
- Medikamentelt, AMI, strukturel hjertesvigthjertesygdom, alder
- Behandling: Pacemaker
OBS: Afli med langsom regelmæssig ventrikelfrekvens = 3. grads AV-blok.
Beskriv og opstil en EKG-diagnose for det viste EKG
- Uregelmæssig hurtig puls
- Ingen P-takker
- Smalle QRS-komplekser
- Atrieflimren
Diagnose: atrieflimren
CASE:
En 69-årig kvinde henvender sig hos dig. Hun har gennem den seneste time følt intermitterende hjertebanken/uregelmæssig puls. Hun ønsker din vurdering. Du tager følgende EKG.
Beskriv og opstil en EKG-diagnose for det viste EKG.
- Palpitationer
- Uregelmæssig puls
- Ingen AV-synkronisitet
- P-tak synkronisitet
- Smalle QRS-komplekser
Diagnose: Atrieflimren
Hvad er definitionen på Atrieflimren?
- Supraventrikulær arytmi kendetegnes ved uregelmæssig og ofte påskyndet hjerteaktion, atriefrekvens 350-6001
- Overledningen til ventriklerne er uregelmæssig pga. ukoordinerede atriale depolarisationer og som konsekvens heraf er mekanisk atrialt bidrag til fyldning af ventriklerne ophævet
- Ventrikelfrekvensen er ofte påskyndet, 100-150 per minut, men kan nå op omkring 200 (hvor den på EKG kan se næsten regelmæssig ud)
- Kan også være normofrekvent eller langsom, også uden medicinsk behandling
Man skelner mellem:
- Paroksystisk: Selvlimiterende tilfælde af varierende varighed (minutter til dage) og hyppighed. Tilfælde er selvlimiterende og varer < 7 dage1
- Persisterende: Går ikke over af sig selv, men kan konverteres elektrisk (DC-konvertering/elektrokonvertering) eller medikamentelt
Af praktiske hensyn ofte afgrænset fra paroksystisk hvis varighed > 7 døgn, også selv om tilfælde er selvlimiterende
- Længerevarende persisterende med varighed mere end ét år hvor DC-konvertering eller rytmestabiliserende medicin stadig kan være relevant at forsøge hos udvalgte
- Permanent: Elektrisk eller medikamentelt forsøg på konvertering har været virkningsløst eller sinusrytme har kun kunnet opretholdes i kortere periode før recidiv. I nogle tilfælde vurderes konverteringsforsøg af patienten ikke for hensigtsmæssigt, og frekvensregulerende medicin er førstevalget.
- Atrieflimren er accepteret af patienten og af lægen.
- Atrieflimren er årsag til op til 25 % af alle apopleksier.
- Atrieflimren er den hyppigst forekommende ikke-fysiologiske arytmi. Relativt sjælden før 60-årsalderen
Hvad er definitionen på Atrieflagren?
- Atrialt udløst (makro-reentry) takykardi, hvor atriefrekvensen er 240-300/min
- Inddeles i typisk (anatomisk substrat i højre atrium) eller atypisk (anatomisk substrat i højre atrium, venstre eller atrieseptum)
- Sjældnere end atrieflimren, begge arytmityper kan forekomme hos den samme patient
- Ved ubehandlet atrieflagren ses ofte en relativt konstant 2:1 eller 3:1 AV-overledning.
- 2:1 overledning giver anledning til regelmæssig ventrikelfrekvens med puls ca. 150/min.
- Frekvensregulerende medicin giver ofte vekslende AV-overledning: 2:1, 3:1 og 4:1 og deraf uregelmæssig ventrikelaktion (som ved stetoskopi og pulspalpation kan mistolkes som atrieflimren)
- Ætiologi, diagnostik, medicinsk behandling og tromboembolirisiko anses for at være ens for atrieflagren og -flimren
- Radiofrekvensablation er nu en veletableret kurativ behandling for typisk atrieflagren, med høj (>90 %) succesrate. Patienter med denne tilstand bør derfor altid overvejes henvist til ablation, når diagnosen erkendes
- Atrieflagren er sjældnere forekommende, men tromboembolirisikoen anses for at være den sammen som for atrieflimren
Hvad kan årsagen være til at en pt. udvikler atrieflimren eller atrieflagren?
- Hos 20-30 % af indlagte patienter finder man ingen årsag (i populationsstudier < 12 % af tilfældene) = idiopatisk
- Underliggende hjertesygdom findes ofte (>50 %), hyppigere med stigende alder
Hyppige kardiale årsager:
- Hjerteklapsygdom (især reumatisk mitralklapsygdom)
- Venstre ventrikel systole svigt
- Iskæmisk hjertesygdom
- Hypertrofisk kardiomyopati
- Diastolisk dysfunktion
Hyppige ikke-kardiale årsager til atrieflimren:
- Hypertyreose
- Adipositas
- Obstruktiv søvnapnø
- Lungeemboli
- Diabetes
- Alkoholmisbrug
- Kronisk lungesygdom (oftest KOL)
- Anæmi
- Feber
- Alder
Beskriv og opstil en EKG-diagnose for det viste EKG.
- Sav-takket EKG
- afviger fra den isoelektriske linje = counterclockwise ledning (derfor negativt udslag (II og III)
- Strømmen løber initialt op og så ned
- Palpitationer
- P-takker
- Regelmæssig puls, ca. 145
Diagnose: Atrieflagren (2:1 overledning)
(Den buede form på EKG-et er selvforskyldt af pt. og har ingen betydning)
Hvilken diagnose kan man stille ud fra EKG’et?
Ventrikelflimren.
Hvilken diagnose kan man stille ud fra EKG’et?
Obs. AMI
- Der er antydningsvis QRS-segmenter
- ST-elevation i V1-V6
- Venstre ventrikel
- Hovedstamme okklusion (Left main = LM)
- Ekko nedsat kontraktion i hele venstre ventrikel.
Denne pt. skal behandles med kirurgi
Hvilke tegn er der på et EKG ved transmural nekrose?
- 1/4 af R-taks højde / 0,04 sek. varighed
- Mindst 2 sammenhængende afledninger (II, III, aVF eller V1-V6 - dårlig R-taks progression)
Hvis man ikke gør noget ved en lukket kranspulsåre kan man udvikle q-takker, hvilket helst skal undgås
Hvad er karakteristisk ved perikarditis/myokarditis på et EKG?
- Resp. synkrone smerter
- ST-elevation i alle afledninger
- Ved perikarditis ekko med god kontraktion
- Normal EF
Hvad er karakteristisk ved venstresidig hypertrofi?
- V6 er meget positiv
- V1+V6 > 35 mm
- V5/V6 > 27 mm
- S-tak V1 og R-tak V6 > 35 mm
- Hypertrofisk kardiomyopati.
Beskriv et typisk EKG ved hyperkaliæmi.
- Bortfald af p-takker
- Idioventrikulær rytme
- Brede bizarre QRS-komplekser
- (teltformede T-takker)
- Nyre funktion
- Kaleorid, spirix, ACE-inhibitor?
Denne tilstand er meget farlig (!) og kan udvikles som følge af asystoli, VF, etc.
Beskriv det normale EKG.
Ved et normalt EKG placeres 6 elektroder på brystkassen og en elektrode på hver arm og ben. Det gør det muligt at måle 12 forskellige registreringer af hjerterytmen på samme tid. Hver afledning registrerer de samme elektriske impulser fra hjertet, men fra forskellige positioner i forhold til hjertet.
Nævn:
- P-tak
- QRS-kompleks
- T-tak
- PQ-interval
- QT-interval
Beskriv det normale EKG.
- Regelmæssig sinusrytme
- Frekvens 50-100 i hvile
- Normal AV-overledning
- Normal PQ-interval
- Smalle QRS-komplekser
- Ingen QT-forlængelse
- Ingen grenbloksforandringer
- Ingen ændringer i ST-stykket
Tolkning: Normalt EKG
Hvad beskriver hjerteaksen og hvordan inddeles forskellige hjerteakser?
Hjerteaksen er den samlede vektor for strømretningen i hjertet. Den løber normalt fra højre skulder mod venstre hofte.
- Normal hjerteakse: 90 grader til -30 grader (positiv i I og II)
- Venstre akse < - 30 grader (positiv i I, negativ i II)
- Højre akse > 90 grader (negativ i I)
Høj afledning er sammenfaldende med den impulsakse som strømningen går mod.
Venstresidig akse = takkerne vender væk fra hinanden
Højresidig akse = takkerne vender samme vej
Hvad viser EKG’et?
Inverterede t-takker, iskæmi
Rytmen er regelmæssig, frekvensen er ca. 75, der er AV-synkronisitet (der er kun 1 p-tak for hvert interval), PQ-intervallet er fint, QRS komplekset ser fint ud (smalt), QT-intervallet ser også fint ud, konfigurationen af QRS komplekset er fint. ST-segmentet.
Der er nedadvendte T-takker = iskæmi
Hvad viser EKG’et?
Regelmæssig rytme men svært ved at se P-takker.
Frekvensen bliver svær af finde.
Ventrikelfrekvensen er ca. 4 mellem hvert R-tak (C5) så ca. 75.
Der er ikke AV-synkronisitet da vi ikke har nogle P-takker
QRS komplekset er ok smalt (under 3 små tern).
QT-intervallet er nromalt
Der er ingen tegn på grenblok.
ST-segmentet er eleveret i II og III. (dvs. man kigger kun på det punkt hvor QRS-komplekset slutter og ser hvor det ligger ift. Linjen)
Inferiort STEMI, nodalrytme
Hvad viser EKG’et?
Regelmæssig rytme, frekvens på ca. 100, AV-synkronisitet, PQ-interval normalt, smalt QRS, ikke forlænget QT-interval, konfiguration af QRS viser ingen tegn på grenblok, ST-segment ses elevation i I, II, III, m.fl.
Tegn på perikarditis = hængekøjeformede konfiguration i flere aflejringer.
Hvad viser EKG’et?
Regelmæssig, frekvens på ca. 60, PQ-interval er normalt, QRS-komplekset er smalt og normalt, konfigurationen er normal (ingen tegn på grenblok), ST-segmentet er let eleveret.
Elevationer i laterale afledninger og elevationer i inferiore afledninger (II, III, aVF, V5-V6), spejlvendt elevationer i V1-V3, reciprokke forandringer over forvæggen som tyder på at der er sket noget posteriort.
Diagnose: Inferiolateralt infarkt samt posteriort infarkt.
Hvad viser EKG’et?
Regelmæssig hjerterytme, frekvens på ca. 75, AV er normal, PQ-interval er normalt, QRS-kompleks er smalle og normale, QTC-interval er normalt, konfigurationen af QRS-komplekserne er smalle (intet tegn på grenblok), elevationer i V1-V6 af ST-segmenter = tegn på anterior-lateralt stemi
Hvad er karakteristisk for et SA-blok (sinusarrest)?
Karakteriseret ved længerevarende pauser uden ledningsaktivitet.
- Pludseligt udfald af flere P-takker
- Isoelektrisk linje
- SSS, caroticus syndrom, medicin
- Behandling: Pacemaker ved længerevarende pauser
Hvad er karakteristisk for et højresidigt grenblok?
- Forlænget QRS-komplekser > 120 ms
- rsR´i V1/V2
- Ofte bred S i V5/V6
- Fysiologisk, alder, AMI, strukturel hjertesygdom, lungeemboli
Hvad er EKG-diagnosen på det viste EKG?
RBBB, højresidigt grenblok
V1, V2 ses rsR (m-konfiguration)
V5 og V6 ses dybere S-tak.
Hvad er karakteristisk for et venstre-sidigt grenblok?
- Forlænget QRS-komplekser > 120 ms
- Bred S-tak i V1/V2 (rS-konfiguration)
- Opsplittet R-tak i V5/V6 (rSR´-konfiguration)
- Nyopstået LBBB kan være på baggrund af et STEMI
- LBBB har ofte ST-segment forskydninger og kan derfor maskere et STEMI.
- Alder, AMI (især), strukturel hjertesygdom
Hvad er EKG-diagnosen på det viste EKG?
LBBB, venstresidigt grenblok
Vi ser m-konfiguration (V5 og V6, blå) og dyb S-tak i V1 og V2 (rød).
Sygehistorie:
- 85 årig mand
- Lipotymeret x 2 idag
- Meget svimmel
- Kontusion mod ansigtet
Hvad viser hans EKG?
SVAR: 3 grads AV blok.
Der er for mange p-takker, regelmæssig frekvens mellem ventrikelaktivitet, P-takkerne er ikke efterfulgt af QRS eller forlænget perioder.
Hvad viser EKG’et?
SA-blok
Karakteriseret ved længerevarende pauser uden ledningsaktivitet.
Der ses pludseligt udfald af flere P-takker og QRS-komplekser.
Hvad viser EKG’et?
2:1 AV-blok, RBBB
Regelmæssig rytme, frekvens på ca. 40, Der er ikke AV-synkronisitet (der er 2:1 overledning), der er større S-tak (i II og III, nettodepression, depolarisering), PQ-interval er unormal, QRS-kompleks er bredt og over 3 tern, RSR-konfiguration i V1 og V2. ST-segmentet ser fint ud og er normalt.
Det er derfor et højresidigt grenblok. Lat afledning (I) er positiv og inf afl (II) er negativ. Aksen er derfor venstresidig.
Benævn de forskellige typer takykardier der findes.
1) Atrieflimmer
2) Atriflagren
3) SVT (supraventrikulære takykardier; AVNRT, AVRT)
4) Ektopisk (EAT) /fokal atrial takykardi (FAT)
Hvad er karakteristisk for supraventrikulære esktrasystoler?
- Opstår fra ektopisk fokus
- Kompensatorisk pause
- Normal QRS-interval
- Kræver ingen behandling
Helt normal tilstand
Hvad er karakteristisk for atrieflimren?
- Uregelmæssig, uregelmæssig
- Ingen synlige P-takker
- Ofte atriel flimmerlinje
- Ekstrem hurtig atriefrekvens (på mod 600)
- Varierende ventrikel frekvens
- Ofte normalt QRS-interval
Hvad er karakteristisk for AVNRT?
Defineret som en impuls-karrusel af overledningerne.
Atrioventricular nodal reentry tachycardia (AVNRT) er den mest hyppige form for supraventrikulær takykardi. Patienter med AVNRT oplever episoder med abnorm hurtig hjerterytme (med typisk mere end 100 slag/min) som ofte starter og slutter pludseligt.
- Reentry takykardi i AV-knuden
- Regelmæssig rytme oftest med smalle QRS-komplekser
- Svært at definere p-takker, evt. retrograd p-tak i terminale QRS
- Atriefrekvens typisk 170-220 med 1:1 overledning
- Kan ofte konverteres med vagale manøvre eller adenosin
Hvad viser EKG’et?
EKG diagnose: AVNRT
Regelmæssig rytme, smalle komplekser, hurtig frekvens (170-stykker), ingen sikre p-takker foran hvert QRS-kompleks, men der kan være en retrograd P-tak i slutningen af QRS-komplekset.
Hvad er karakteristisk for AVRT?
Atrioventricular reentrant tachycardia (AVRT) er en abnorm impulsdannelse som får hjertet til at banke hurtigt som et resultat af accessoriske ledningsbaner mellem atriet og ventriklen. Dette medfører øget overledning af impulserne som derved øger hjertefrekvensen.
- Makro rentry takykardi indeholdende en accessorisk ledningsbane
- Ortodorm takykardi (antegrad konduktion gennem AV-knuden og retrograd konduktion via det accessoriske ledningsbundt)
- Antidrom takykardi (antegrad konduktion gennem det accessoriske ledningsbundt og retrograd konduktion gennem AV-knuden)
Det sker hyppigere hos unge eller teenagere end hos voksne.
Hvad er karakteristisk for WPW?
Re-entry: Wolff-Parkinson-White syndrom (WPW-syndrom)
Definition: Skyldes et accessorisk (dvs. ekstra) ledningsbundt mellem atrierne og ventriklerne.
- Det er en undertype af AVRT
- Den accessoriske ledningsbane kan lede antegradt (fra atrie til ventriklen) og give en delta-tak
- Kan medføre forskellige takykardier
- Antiform og ortodorm takykardi
- Pseudoventrikulær takykardi (farlig)
Hvilken diagnose kan man give ud fra EKG’et?
WPW-sinusrytme
Hvilken diagnose kan man give ud fra EKG’et?
Ortodorm takykardi
Ses ved at QRS-komplekserne under takykardien er smalle
Hvilken diagnose kan man stille ud fra EKG’et?
Antidorm takykardi
Ses ved at QRS-komplekserne under takykardien er brede
Hvilken diagnose kan man give ud fra EKG’et?
WPW med pseudo VT
Hvad er karakteristisk for ektopisk/fokal atrial takykardi?
Opstår fra ektopisk fokus (eks. i atrierne).
Det ektopiske fokus begynder at lave impulser som sendes ned til ventriklen (i stedet for fra AV-knuden) hvilket resulterer i abnorme p-takker.
Der er typisk ingen grund til behandling og det er ofte ikke noget som pt. selv kan mærke.
Hvilken diagnose kan man give ud fra EKG’et?
Ektopisk/fokal atrial takykardi
Hvad er definitionen på ventrikulære ekstrasystoler og hvordan ser det ud på et EKG?
Ekstra hjerteslag (også kaldet ekstrasystoler eller ventrikulær ekstrasystole) er et hjerteslag, som kommer for tidligt i hjerterytmen og starter i ventriklen i stedet for i atriet.
Alle mennesker har ekstrasystoler - fra nogen få til flere tusinde hvert døgn. Som regel er ekstrasystoler helt uden betydning, og kan komme ifm. eks. stress, søvnmangel og indtagelse af koffein. I sjældnere tilfælde er det som led i en hjertesygdom.
På et EKG ses normal sinuslag men tidligt QRS-kompleks og forlænget QRS-intervaller uden foregående p-tak. Så kommer kompensatorisk pause og systemet fortsætter.
Ekstrasystoler kræver som regel ikke behandling, med mindre de er meget generende eller som led i en hjertesygdom. Behandlingen kan også være at undgå de udløsende årsager såsom stress og koffein.
Hvad er definitionen på ventrikulære takykardi og hvordan ser det ud på et EKG?
Ventrikulær takykardi er en hjerterytmeforstyrrelse, som kan være farlig, og som kræver behandling.
Symptomerne kan variere fra ingen til mathed, svimmelhed og besvimelse.
I de værste tilfælde kan det resultere i hjertestop.
Behandles som regel med medicin. I sværere tilfælde kan forskellige typer operative indgreb komme på tale såsom ICD.
På EKG ses:
- Regelmæssig makro reentry takykardi
- Forlænget QRS-interval
- Kan progradiere til hjertestop
- Bred takykardi er VT indtil det modsatte er bevist
Hvad er definitionen på ventrikelflimmer og hvordan ser det ud på et EKG?
Ventrikelflimren er en dødelig tilstand hvor ventriklerne flimrer, så de ikke pumper blod ud (dvs. hjertestop).
På et EKG vises dette som en flimrende grundlinje. Der ses:
- Hurtig kaotisk rytme
- Klinisk hjertestop
For at behandle denne rytme kan man give antiarytmika, ICD og i den akutte tilstand stødes med en defibrillator.
Hvad viser EKG’et?
Regelmæssig, hurtig frekvens på ca. 150, der er ikke AV-synkronisitet (man kan ikke finde en p-tak), intervallerne er også større, QRS-komplekset er bredt, QT-interval er svært at se, konfigurationen er M-konfigureret ved V6 og V4 (tegn på ve. Grenblok), ST-segmentet er svært at sige noget om.
EKG-diagnose: VT
Hvad viser EKG’et?
Regelmæssig, ventrikelfrekvens på ca. 40 (brakykardi) og atriefrekvens på ca. 100, der er ikke AV-synkronisitet (der er for mange p-takker), PQ-intervallerne er uregelmæssige, QRS-komplekset er smalt og normalt, QT-intervallet er normalt, konfigurationen af QRS-komplekserne er normal (ingen tegn på grenblok), ST-segmentet viser ingen deviation.
EKG-diagnose: Det er en 3 grads AV-blok.
(Det er en 3. grads fordi der ikke er et repetitivt mønster.)
Hvad viser EKG’et?
Regelmæssig hjerterytme, frekvensen på ca. 75, der er AV-synkronisitet (se V4), PQ-intervallet er forlænget hver gang, QRS-komplekset er bredt med M-konfiguration (se V1, V2 og V3), QT-intervallet er fint, konfigurationen tyder på hø. Grenblok, 1. grads AV blok.
Aksen er venstresidig fordi i I og II vender de væk fra hinanden. Han har derfor også et anterior fascikelbundt som ikke virker. Han lever derfor af sin højresidig tilførelse. Man skal overveje pacemaker.
EKG-diagnose: 1. grads AV blok, RBBB, LAH
Hvad viser EKG’et?
Uregelmæssig, varierende frekvens, der er ikke AV-synkronisitet (der mangler p-takker), linjen flimrer, QRS-komplekset er smalt og normalt, QT-interval er fint, konfigurationen er normal (ingen tegn på grenblok), ST-segmentet er normale (ikke signifikante nok).
EKG-diagnose: AFLI
Hvad viser EKG’et?
Regelmæssig, frekvens på ca. 75, der er AV-synkronisitet, PQ-intervallet er normalt, QRS-komplekset er smalt og normalt, QT-intervallet er fint, konfigurationen er normal (ingen tegn på grenblok), ST-segment elevation (i V1, V2, V3, V4, V5, I, (og depression i II og III)).
EKG-diagnose: Der er iskæmi, anteriorlateralt STEMI (LAD), (EKG tombstone)
Hvad viser EKG’et?
Regelmæssig, frekvens på ca. 30 (bradykardi), der er ikke AV-synkronisitet, PQ-intervallet er svært at se, QRS-komplekset er smalt og normalt.
Takkerne mellem QRS-komplekserne på V1-V3 er en flagrelinje.
EKG-diagnose: AFLA, 3 grads AV blok
Hvad viser EKG’et?
Regelmæssig, frekvens på ca. 60, AV-synkronisitet, PQ-intervallet er normalt, QRS-komplekset er smalt og normalt, QT-intervallet er normalt, konfigurationen er normal (intet tegn på grenblok), ST-segmentet er eleveret (ved V1, V2, V3 og V4) = tegn på ant. STEMI
EKG’-diagnose: Anteriort STEMI
Hvad er karakteristisk for atrieflagren?
- Regelmæssig rytme
- Savtakkede grundlinje
- Atriefrekvens ca. 300
- Overleder ofte regelmæssigt med 2:1 (150), 3:1 (100) eller 4:1 (75)
- Ofte normalt QRS-interval
hvilke overordnede katagorier kan diagnosticeres udefra et EKG, og hvad går de fra og til?
- Abnorme myokardietilstande –> Abnorm overledning; (eksempel myokardieiskæmi –> Avanceret 2. grads AV-blok/3. grads AV-blok)
- Abnorme myokardietilstande –> Abnorm impulsdannelse = takykardier; (eksempel myokardieiskæmi –> ventrikulær takykardi/ventrikelflimmer)
- Abnorm impulsdannelse = takykardier –> abnorme myokardietilstande; (eksempel hurtig atrieflimren –> myokardieiskæmi)
- Abnorm impulsdannelse = takykardier –> abnorm overledning = blok; (eksempel atrieflimren med omslag til sinusrytme, ledsagende pause i hjerterytmen i omslaget)
- Abnorm overledning = blok –> Abnorm impulsdannelse = takykardier; (eksempel bradykardi udløst ventrikulær takykardi)
- Abnorm overledning = blok –> Abnorme myokardietilstande (eksempel bradykardi udløst myokardieiskæmi)
når man aflæser et EKG, hvad skal så benævnes ved frekvensen?
Er patienten bradykard (< 50 slag/min), normofrekvent (50-100 slag/min), takykard (> 100 slag/min)? aflæses ved at sige 300 divideret med antal store tern
når man aflæser et EKG, hvad skal så benævnes ved AV-synkronitet?
Er der en P-tak og kun en P-tak foran hvert QRS kompleks? (gennemse alle afledninger inden du tager en beslutning)
når man aflæser et EKG, hvad skal så benævnes ved intervallerne?
- PR (Er intervallet normalt (0,12-0,22 s), for langt (nedsat AV-overledning), for kort (præeksitation)?)
- QRS (Er komplekset smalt eller breddeøget?) normalt < 0,12 s eller 3 små tern
- QT (Er intervallet normalt (< 0,44 s) eller forlænget (medfødt/medikamentelt induceret)?)
når man aflæser et EKG, hvad skal så benævnes ved konfiguration?
- Smalle QRS komplekser
- Breddeøgede QRS komplekser○ Venstresidigt grenblok○ Højresidigt grenblok (M-konfiguration i V1-V2)
når man aflæser et EKG, hvad skal så benævnes ved ST-segmentet?
Ses både ST elevation og depression, så reageres der på elevationen
Beskriv WPW og hvordan ses det på et EKG?
Beskriv Torsade de Pointes VT og hvordan ses det på et EKG?
Aflæs det væsentlige på EKG’et
I starten regelmæssig men gradvis langsommere indtil pausering ses. Der er p-takker foran QRS, men pt har bradykardi. Sinus arrest. Nodal eskapade rytme
Beskriv højresidig hypertrofi og hvordan ses det på et EKG?
Beskriv venstresidig hypertrofi og hvordan ses det på et EKG?
Beskriv posteriort myokardieinfakt og hvordan ses det på et EKG?
Beskriv Brugada syndrom og hvordan ses det på et EKG?
covered type er type 1 og saddle type er type 2
Aflæs EKG’et. Sygehistorien er en 66 årig mand med åndenød. Hvad er behandlingen?
Kun hver andet slag har en s-tak, der er en bølgelinje og vekslende amplitude. Perikardie eksudat. Swinging heart. Aksen ændres derved, når hjertet svinger i eksudatet i perikaride sækken. Behandlingen er dræn, men det kan være kronisk med en liter eller mere uden pt’en mærker til det. Der skal ikke meget til, når det opstår akut før de bliver lavtrykket.
Aflæs EKG’et. Sygehistorien er, at en 40 årig mand henvender sig efter et krampeanfald, som kollegaerne beskriver som epileptisk. Han fremtræder omtåget.
1: M-konfiguration i V1-2, hvilket tyder på højresidig grenblok, derudover er der ST-elevation i V2-4, hvilket er de anteriore afledninger, så det tyder på et myokardieinfakt. Dette giver tilsammen rsr konfiguration, hvilket er brugada syndrom type 1.
Brugada syndrom er karakteriseret ved højresidig grenblok og ST-elevation
Hvilket test kan man foretage for at bekræfte Brugada syndrom, og hvordan adskiller Brugada sig fra andre arytmier?
Brugada giver symptomer i hvile omsat de fleste andre arytmier
Sygehistorien er, at en 40 årig mand henvender sig efter et krampeanfald, som kollegaerne beskriver som epileptisk. Han fremtræder omtåget. Han får via EKG og flecanid test diagnosticeret Brugada syndrom, hvorefter han får implanteret en ICD. Følgende ses ved et anfald - forklar:
Dette er anfald i hvile ved brugada. Han får stød og går tilbage i sinusrytme. Polymorf ICD stød, det er ikke ensartet
Beskriv non-Q-tak myokardieinfakt og hvordan ses det på et EKG?
Beskriv subakut anteriort myokardieinfakt og hvordan ses det på et EKG?
Aflæs EKG’et. Sygehistorien er, at en telemetri alarmerer ambulancen, der 20 min senere kommer med en 65 årig kvinde. Hun har haft brystsmerter i 1,5 t, og du finder hende bevidstløs uden vejrtrækning.
Ventrikelflimmer. Klassisk eksempel. Sinusrytme, p-takker og QRS-komplekser, der overgår til flimmer efter to normale slag starte den ekstrasystoliske ventrikel takykardi, der degenererer til ventrikelflimmer med stor amplitude, der bliver mindre og mindre, det tyder på akut iskæmi
Aflæs EKG’et. Sygehistorien er en 22 årig kvinde med hjertebanken i 2 t uden åndenød eller brystsmerter.
Regelmæssig, ingen AV-synkronitet - p-takker, smalle QRS, takykardi, impuls karrusel, supraventrikulær takykardi. En atrieflagren vil ikke kunne være så hurtig
Aflæs EKG’et. Sygehistorien er 87 årig mand med pacemaker indlægges med lungebetændelse
Ingen p-takker, pacemaker stimulering, QRS-komplekser med venstresidig grenblok, da overledningen kommer fra højre side. Puls på 60, hvilket er basis pulsen for en pacemaker
Aflæs EKG’et. Sygehistorien er 18 årig mand, der er til helbredsundersøgelse inden underskrivelse af en kontrakt som professionel fodboldspiller. Hvad betyder det for ham?
Breddeøget QRS, regelmæssig rytme, AV-synkronisitet, sinusrytme, negative R-takker, stor amplitude ved s-takkerne, intet blok. Det er en autosomal dominant sygdom, som kan føre til dyspnø, angina, hjertebanken, synkope og pludselig død - derfor ingen kontrakt til ham, da han slet ikke burde spille fodbold.
Aflæs EKG’et. Sygehistorien er en 57 årig kvinde, der henvises med flere krampeanfald. Familien beskriver anfaldene som epileptiske
Smalle QRS, AV-synkronitet. Langt QT-interval. Anfald af takykardia. Der findes mutation, hvor dette ses arveligt, men de fleste tilfælde er medicin udløst. Der kan påsættes en loop recorder, der monitorerer tilstanden.
Sygehistorien er en 57 årig kvinde, der henvises med flere krampeanfald. Familien beskriver anfaldene som epileptiske. Hun får tages et EKG, der viser langt QT interval og får en loop rekorder. Hvad viser den, og hvad er behandlingen af dette?
Behandlingen er grundlæggende beta-blokker, men ved høj risiko for pludselig dødsfald, så kan der ligeledes gives LCD
Aflæs EKG’et. Sygehistorien er 57 årig mand henvender sig med brystsmerter varende i 1 t
Regelmæssig, frekvens på 75, synlige p-takker, AV-synkronitet, breddeøget QRS, dybe S-takker i V1-2, og store R-takker i V5-6, derved venstresidig grenblok, iskæmien gør, at ledningsbundtet ikke virker. Ved tidligere venstresidig grenblok, så kan fx STEMI ikke ses, der skal tages et nyt KAG, hvis klinikken passer, da der kan være en ny okklusion
Aflæs EKG’et. Sygehistorien er, at en 66 årig mand med kendt diabetes type 2 henvender sig mandag med åndenød siden lørdag
Regelmæssigt, synlige p-takker, sinusrytme, frekvens 85, ingen R-takker, forsømt STEMI, hvorved R-takkerne forsvinder og Q-takkerne er dominante, kan føre til tamponade, septum ruptur og andet
Sygehistorien er, at en 27 årig kvinde henvender sig med tre korte episoder med hjertebanken. Hun får diagnosticeret WPW og får et anfald, hvad ses?
Atrieflimren ved WPW, pseudoventrikel takykardi, det er uregelmæssigt, bredt, hvilket kan forårsage hjertestop
