Eksamenssæt ØNH Flashcards
Indeholder eksamensspørgsmål omhandlende ØNH fra følgende eksamenssæt; - F17, F18, F19, F20 & F21 - E17, E18, E19 & E20 - Reek18, Reek19, Reek20 & Reek21
Der er mange forskellige infektioner, der kan give kongenit hørenedsættelse. Nogle er blevet sjældne i
dag efter indførsel af vaccinationsprogrammet.
Hvilken af nedenstående muligheder er den hyppigste årsag til kongenit hørenedsættelse forårsaget af en
infektion.
Angiv det mest korrekte svar.
a. Rubella
b. CMV
c. EBV
d. Toxoplasmose
e. RSV
Der er mange forskellige infektioner, der kan give kongenit hørenedsættelse. Nogle er blevet sjældne i
dag efter indførsel af vaccinationsprogrammet.
Hvilken af nedenstående muligheder er den hyppigste årsag til kongenit hørenedsættelse forårsaget af en
infektion.
Angiv det mest korrekte svar.
a. Rubella
*b. CMV
c. EBV
d. Toxoplasmose
e. RSV
Et vestibulært schwanom kan forårsage en retrocochleær hørenedsættelse på det ene øre.
Hvordan vil resultatet være med Rinne og Webers test, hvis der er et vestibulært schwanom på højre øre?
Angiv det mest korrekte svar.
a. Rinne +/+ Weber lateraliseres til venstre
b. Rinne +/+ Weber lateraliseres til højre
c. Rinne -/+ Weber lateraliseres til højre
d. Rinne +/- Weber lateraliseres til venstre
e. Rinne -/- Weber lateraliseres til højre
Et vestibulært schwanom kan forårsage en retrocochleær hørenedsættelse på det ene øre.
Hvordan vil resultatet være med Rinne og Webers test, hvis der er et vestibulært schwanom på højre øre?
Angiv det mest korrekte svar.
*a. Rinne +/+ Weber lateraliseres til venstre
b. Rinne +/+ Weber lateraliseres til højre
c. Rinne -/+ Weber lateraliseres til højre
d. Rinne +/- Weber lateraliseres til venstre
e. Rinne -/- Weber lateraliseres til højre
Ved hvilken tilstand ses spontannystagmus?
Angiv det mest korrekte svar.
a. Ved Mb. Meniere mellem anfaldene
b. Ved BPPV
c. Hvis patienten tidligere har haft neuritis vestibularis
d. Ved akut opstået neuritis vestibularis
e. Ved idiopatisk facialisparese
Ved hvilken tilstand ses spontannystagmus?
Angiv det mest korrekte svar.
a. Ved Mb. Meniere mellem anfaldene
b. Ved BPPV
c. Hvis patienten tidligere har haft neuritis vestibularis
*d. Ved akut opstået neuritis vestibularis
e. Ved idiopatisk facialisparese
Hvilken procedure skal man anvende til at stille diagnosen Benign Paroxysmal Positions Vertigo (BPPV)?
Angiv det mest korrekte svar.
a. Epleys manøvre
b. Dix-hall-pikes test
c. Impulstest
d. Head-Shake-Test
e. Rotationstest
Hvilken procedure skal man anvende til at stille diagnosen Benign Paroxysmal Positions Vertigo (BPPV)?
Angiv det mest korrekte svar.
a. Epleys manøvre
*b. Dix-hall-pikes test
c. Impulstest
d. Head-Shake-Test
e. Rotationstest
En af dine voksne patienter med Astma, klager over nasal stenose og hovedpine, panodil har været
utilstrækkelig, du ordinere Ibubrufen og nasal steroid.
Dagen efter kommer patienten igen med beskrivelse af svær ubehag tiltagende nasal stenose, kløe og
forværring af astma.
Hvad er en sandsynlig diagnose?
a. Hereditært angiooedem
b. Samters triade med NSAID intolerens
c. Akut rhinosinuit
d. Svær allergisk rhinit
e. E: Chronisk rhinosinuit med akut exacerbation
En af dine voksne patienter med Astma, klager over nasal stenose og hovedpine, panodil har været
utilstrækkelig, du ordinere Ibubrufen og nasal steroid.
Dagen efter kommer patienten igen med beskrivelse af svær ubehag tiltagende nasal stenose, kløe og
forværring af astma.
Hvad er en sandsynlig diagnose?
a. Hereditært angiooedem
*b. Samters triade med NSAID intolerens
c. Akut rhinosinuit
d. Svær allergisk rhinit
e. E: Chronisk rhinosinuit med akut exacerbation
En 25-årig kvinde møder i din konsultation. Hun føler sig tiltagende stoppet i næsen de sidste par år,
især på venstre side. Hun synes også, næsen har ændret udseende.
Hun har ingen smerter og pudser ikke næse mere end normalt.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
a. Septum deviation
b. Allergisk rhinit
c. Akut rhinosinuit
d. Adenoide vegetationer
e. Chronisk rhinosinuit
En 25-årig kvinde møder i din konsultation. Hun føler sig tiltagende stoppet i næsen de sidste par år,
især på venstre side. Hun synes også, næsen har ændret udseende.
Hun har ingen smerter og pudser ikke næse mere end normalt.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
*a. Septum deviation
b. Allergisk rhinit
c. Akut rhinosinuit
d. Adenoide vegetationer
e. Chronisk rhinosinuit
Hvordan behandles strubekræft som hovedregel i Danmark?
Angiv det mest korrekte svar.
a. Altid med stråleterapi, uanset tumorstørrelse og lokalitet
b. Altid med stråleterapi og adjuverende kemoterapi, uanset tumorstørrelse og lokalitet
c. Altid kirurgisk, evt. med laserteknik, uanset tumorstørrelse og lokalitet
d. Tidlig stemmelæbekræft kan behandles kirurgisk med laserteknik, andre typer strubekræft
strålebehandles.
e. Tidlig stemmelæbekræft strålebehandles, andre typer strubekræft behandles kirurgisk med laryngektomi
Hvordan behandles strubekræft som hovedregel i Danmark?
Angiv det mest korrekte svar.
a. Altid med stråleterapi, uanset tumorstørrelse og lokalitet
b. Altid med stråleterapi og adjuverende kemoterapi, uanset tumorstørrelse og lokalitet
c. Altid kirurgisk, evt. med laserteknik, uanset tumorstørrelse og lokalitet
*d. Tidlig stemmelæbekræft kan behandles kirurgisk med laserteknik, andre typer strubekræft
strålebehandles.
e. Tidlig stemmelæbekræft strålebehandles, andre typer strubekræft behandles kirurgisk med laryngektomi
Hvordan definerer Sundhedsstyrelsen ”Faresignaler” for kræft i strube eller svælg?
Angiv det mest korrekte svar.
a. Hæshed > 4 uger, nyopdaget phrenicusparese, åndenød
b. Hæshed > 1 uge, stridor, hæmoptyse
c. Ørepine > 2 uger uden kendt årsag, nattesved, vægttab
d. Hæshed > 2 uger, synkebesvær/globolus med otalgi, nyopdaget recurrensparese
e. Knude på halsen > 1 uge, hudkløe, vægttab
Hvordan definerer Sundhedsstyrelsen ”Faresignaler” for kræft i strube eller svælg?
Angiv det mest korrekte svar.
a. Hæshed > 4 uger, nyopdaget phrenicusparese, åndenød
b. Hæshed > 1 uge, stridor, hæmoptyse
c. Ørepine > 2 uger uden kendt årsag, nattesved, vægttab
*d. Hæshed > 2 uger, synkebesvær/globolus med otalgi, nyopdaget recurrensparese
e. Knude på halsen > 1 uge, hudkløe, vægttab
Hvilke symptomer giver ensidig recurrensparese oftest?
Angiv det mest korrekte svar.
a. Vejtrækningsbesvær/stridor
b. Synkebesvær
c. Grov, dyb stemme
d. Svag, luftfyldt stemme
e. Ingen
Hvilke symptomer giver ensidig recurrensparese oftest?
Angiv det mest korrekte svar.
a. Vejtrækningsbesvær/stridor
b. Synkebesvær
c. Grov, dyb stemme
*d. Svag, luftfyldt stemme
e. Ingen
44-årig mand henvender sig grundet periodevise smerter og hævelse under højre kæberand gennem
halvandet år. Optræder typisk i forbindelse med måltider.
Har været hos tandlæge, som på baggrund af klinisk undersøgelse og røntgen af tandrødder har fundet
tænderne fine.
Objektivt er der let øget konsistens svarende til området under hø. kæberand.
Du finder at den mest sandsynlige diagnose er:
Angiv det mest korrekte svar.
a. Sialolithiasis ductus gl. submandibularis dxt.
b. Cancer gl. submandubularis dxt.
c. Lymphadenitis acuta
d. Abscessus gl. submandibularis dxt.
e. Sarcoidosis gl. submandibularis dxt.
44-årig mand henvender sig grundet periodevise smerter og hævelse under højre kæberand gennem
halvandet år. Optræder typisk i forbindelse med måltider.
Har været hos tandlæge, som på baggrund af klinisk undersøgelse og røntgen af tandrødder har fundet
tænderne fine.
Objektivt er der let øget konsistens svarende til området under hø. kæberand.
Du finder at den mest sandsynlige diagnose er:
Angiv det mest korrekte svar.
*a. Sialolithiasis ductus gl. submandibularis dxt.
b. Cancer gl. submandubularis dxt.
c. Lymphadenitis acuta
d. Abscessus gl. submandibularis dxt.
e. Sarcoidosis gl. submandibularis dxt.
62-årig kvinde henvises med nyopstået perifer facialisparese dxt. Hun er ellers sund og rask. Har i
længere tid haft en hævelse under højre øreflip, som ikke har generet hende.
Dog er den tiltaget noget i størrelse de seneste par måneder. Objektivt er hævelsen hård, uøm og immobil.
Angiv den mest sandsynlige diagnose?
a. Warthins tumor gl. parotis dxt.
b. Borrelia
c. Cancer gl. parotis dxt.
d. Cancer gl. submandibularis dxt.
e. Sialolithiasis gl. parotis dxt.
62-årig kvinde henvises med nyopstået perifer facialisparese dxt. Hun er ellers sund og rask. Har i
længere tid haft en hævelse under højre øreflip, som ikke har generet hende.
Dog er den tiltaget noget i størrelse de seneste par måneder. Objektivt er hævelsen hård, uøm og immobil.
Angiv den mest sandsynlige diagnose?
a. Warthins tumor gl. parotis dxt.
b. Borrelia
*c. Cancer gl. parotis dxt.
d. Cancer gl. submandibularis dxt.
e. Sialolithiasis gl. parotis dxt.
Hvorfor laver man cytologisk prøve (finnålsaspirat) fra lymfeknuder?
Angiv det mest korrekte svar.
a. Prøven er altid nem at opnå
b. Kan påvise metastatiske tumorceller
c. Giver god fornemmelse af tumorvævets vækstmåde
d. Er velegnede til diagnostik af malignt lymfom
e. Er velegnede til diagnostik af infektion
Hvorfor laver man cytologisk prøve (finnålsaspirat) fra lymfeknuder?
Angiv det mest korrekte svar.
a. Prøven er altid nem at opnå
*b. Kan påvise metastatiske tumorceller
c. Giver god fornemmelse af tumorvævets vækstmåde
d. Er velegnede til diagnostik af malignt lymfom
e. Er velegnede til diagnostik af infektion
Hvorfor er invert (sinonasalt) papillom en vigtig diagnose?
Angiv det mest korrekte svar.
a. Er som regel til stede bilateralt
b. Udvikler sig altid til karcinom
c. Er associeret til svær allergi med eosinofili
d. Er associeret til kræft i cirka 10% af tilfældene
e. Er associeret til infektion med Ebstein-Barr virus
Hvorfor er invert (sinonasalt) papillom en vigtig diagnose?
Angiv det mest korrekte svar.
a. Er som regel til stede bilateralt
b. Udvikler sig altid til karcinom
c. Er associeret til svær allergi med eosinofili
*d. Er associeret til kræft i cirka 10% af tilfældene
e. Er associeret til infektion med Ebstein-Barr virus
Hvilket af nedenstående udsagn om forkølelse er korrekt?
Angiv det mest korrekte svar.
a. Er hyppigt forårsaget af rhinovirus og coronavirus
b. Afkøling disponerer til forkølelse
c. Smitter luftbårent med dråbekerner
d. Mellemørebetændelse kan opstå som en komplikation til forkølelse, fordi rhinovirus ødelægger
luftvejsepitelet
e. Forkølelse kan effektivt forebygges ved vaccination
Hvilket af nedenstående udsagn om forkølelse er korrekt?
Angiv det mest korrekte svar.
*a. Er hyppigt forårsaget af rhinovirus og coronavirus
b. Afkøling disponerer til forkølelse
c. Smitter luftbårent med dråbekerner
d. Mellemørebetændelse kan opstå som en komplikation til forkølelse, fordi rhinovirus ødelægger
luftvejsepitelet
e. Forkølelse kan effektivt forebygges ved vaccination
Hvilken af nedenstående hygiejneforanstaltninger er den vigtigste til at forebygge spredning af
forkølsesvirus i en børneafdeling?
Angiv det mest korrekte svar.
a. Overtrækskittel
b. Ansigtsmaske (mundbind)
c. Beskyttelsesbriller
d. Hyppig udluftning
e. Håndvask
Hvilken af nedenstående hygiejneforanstaltninger er den vigtigste til at forebygge spredning af
forkølsesvirus i en børneafdeling?
Angiv det mest korrekte svar.
a. Overtrækskittel
b. Ansigtsmaske (mundbind)
c. Beskyttelsesbriller
d. Hyppig udluftning
*e. Håndvask
Sara på 2 år kommer med sine forældre til lægen, da forældrene har undret sig over, at Sara ikke siger
noget.
De mener, at hun kan høre, men de har også bemærket, at de tit skal meget tæt på Sara, for at hun
reagerer på det, de siger.
Hvad er den hyppigste blandt nedenstående årsager til hørenedsættelse hos børn?
a. Medfødt genetisk betinget høretab
b. Medfødt høretab på baggrund af congenit infektion
c. Neonatalt høretab udviklet på baggrund af hypoxi under fødslen
d. Støjbetinget høretab
e. Sekretorisk otitis media
Sara på 2 år kommer med sine forældre til lægen, da forældrene har undret sig over, at Sara ikke siger
noget.
De mener, at hun kan høre, men de har også bemærket, at de tit skal meget tæt på Sara, for at hun
reagerer på det, de siger.
Hvad er den hyppigste blandt nedenstående årsager til hørenedsættelse hos børn?
a. Medfødt genetisk betinget høretab
b. Medfødt høretab på baggrund af congenit infektion
c. Neonatalt høretab udviklet på baggrund af hypoxi under fødslen
d. Støjbetinget høretab
*e. Sekretorisk otitis media
Albert på 2½ år kommer med forældrene til egen læge (dig), da han har haft ondt i højre øre i 2 dage.
Tp. er 38,5 gr. C.
Du laver en otoskopi, der viser en rød og frembulende trommehinde uden synlige kendinge.
Ydre øre er upåfaldende, ligeledes huden bag øret. Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
a. Sekretorisk otitis media (SOM)
b. Kronisk otitis media (COM)
c. Akut otitis media (AOM)
d. Otitis externa
e. Mastoiditis
Albert på 2½ år kommer med forældrene til egen læge (dig), da han har haft ondt i højre øre i 2 dage.
Tp. er 38,5 gr. C.
Du laver en otoskopi, der viser en rød og frembulende trommehinde uden synlige kendinge.
Ydre øre er upåfaldende, ligeledes huden bag øret. Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
a. Sekretorisk otitis media (SOM)
b. Kronisk otitis media (COM)
*c. Akut otitis media (AOM)
d. Otitis externa
e. Mastoiditis
Hans på 2 år har temperatur på 40.1 gr. C og er smertepåvirket. Han virker dog vågen og du finder ikke
tydelige tegn til nakke-ryg stivhed.
Højre øre stritter meget frem og der er en rød bule bag ved øret, der er meget øm selv ved forsigtig
palpation. Du har fornemmelsen af, at det fluktuerer, når du palpere bulen.
Hvilken diagnose mistænker du?
Angiv det mest korrekte svar.
a. Akut meningitis
b. Ekstern otitis
c. Akut mastoiditis
d. Cerebral absces
e. Erysipelas
Hans på 2 år har temperatur på 40.1 gr. C og er smertepåvirket. Han virker dog vågen og du finder ikke
tydelige tegn til nakke-ryg stivhed.
Højre øre stritter meget frem og der er en rød bule bag ved øret, der er meget øm selv ved forsigtig
palpation. Du har fornemmelsen af, at det fluktuerer, når du palpere bulen.
Hvilken diagnose mistænker du?
Angiv det mest korrekte svar.
a. Akut meningitis
b. Ekstern otitis
*c. Akut mastoiditis
d. Cerebral absces
e. Erysipelas
En 16-årig pige har siden en hjernerystelse for 6 måneder klaget over højresidig tinnitus og
hørenedsættelse.
Audiogrammet viser højresidigt konduktivt høretab på 40 dB, mens hørelsen på venstre side er normal.
Rinne -/+ og Weber lateraliseres mod højre.
Tympanometri viser normalt tryk på begge sider.
Hvilken af disse er den mest sandsynlige forklaring på patientens høretab?
a. Vedvarende traumatisk betinget trommehindeperforation.
b. Persisterende hæmatom i mellemøret.
c. Følger efter recidiverende akutte mellemøreinfektioner.
d. Traumatisk betinget knoglekædeluksation.
e. Skade på nervus cochlearis.
En 16-årig pige har siden en hjernerystelse for 6 måneder klaget over højresidig tinnitus og
hørenedsættelse.
Audiogrammet viser højresidigt konduktivt høretab på 40 dB, mens hørelsen på venstre side er normal.
Rinne -/+ og Weber lateraliseres mod højre.
Tympanometri viser normalt tryk på begge sider.
Hvilken af disse er den mest sandsynlige forklaring på patientens høretab?
a. Vedvarende traumatisk betinget trommehindeperforation.
b. Persisterende hæmatom i mellemøret.
c. Følger efter recidiverende akutte mellemøreinfektioner.
*d. Traumatisk betinget knoglekædeluksation.
e. Skade på nervus cochlearis.
Le fort-frakturklassifikationen omhandler:
Angiv det mest korrekte svar.
a. Over- og underkæbe
b. Overkæbe
c. Underkæbe
d. Tænderne
e. Tungebenet
Le fort-frakturklassifikationen omhandler:
Angiv det mest korrekte svar.
a. Over- og underkæbe
*b. Overkæbe
c. Underkæbe
d. Tænderne
e. Tungebenet
Falsk strubehoste (pseudocroup) skyldes som regel infektion med parainfluenza-virus, som
forårsager hævelse i luftvejene. Hvor sidder hævelsen ved typisk falsk strubehoste?
a. I epiglottis
b. I de falske stemmelæber
c. I de ægte stemmelæber
d. Lige under de ægte stemmelæber (subglottisk)
e. I trakeal-bifurkaturen
Falsk strubehoste (pseudocroup) skyldes som regel infektion med parainfluenza-virus, som
forårsager hævelse i luftvejene. Hvor sidder hævelsen ved typisk falsk strubehoste?
a. I epiglottis
b. I de falske stemmelæber
c. I de ægte stemmelæber
*d. Lige under de ægte stemmelæber (subglottisk)
e. I trakeal-bifurkaturen
En 35-årig mand kommer via vagtlæge til akutmodtagelse med smerter i venstre overkæbe og
venstresidig nasalstenose. Det har stået på i tre dage. Du finder en usoigneret, svedende
person. Temp. 39, puls 115, BT 140/90. Objektivt vågen og klar, frie øjenbevægelser, kan fint
åbne begge øjne hævet venstre kind. Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
a. Planocellulært carcinom i venstre cavum nasi
b. Akut ethmoidit i venstre cavum nasi
c. Venstresidig tandinfektion med overgriben til venstre kæbe og næse hule
d. Fremmedlegeme i venstre næsehule
e. Polyangiitis granulomatosa med affektion af venstre næsehule
En 35-årig mand kommer via vagtlæge til akutmodtagelse med smerter i venstre overkæbe og
venstresidig nasalstenose. Det har stået på i tre dage. Du finder en usoigneret, svedende
person. Temp. 39, puls 115, BT 140/90. Objektivt vågen og klar, frie øjenbevægelser, kan fint
åbne begge øjne hævet venstre kind. Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
a. Planocellulært carcinom i venstre cavum nasi
b. Akut ethmoidit i venstre cavum nasi
*c. Venstresidig tandinfektion med overgriben til venstre kæbe og næse hule
d. Fremmedlegeme i venstre næsehule
e. Polyangiitis granulomatosa med affektion af venstre næsehule
Ved en konsultation med en 45-årig kvinde får du mistanke om nasalstenose, kunne være
udtryk for nasal polypose. Hvilke andre symptomer sammen med nasal polypose giver
anledning til Samters triade?
a. Astma og NSAID intolerans
b. Astma og husstøvmide allergi
c. Birke desencibilisering og nervus recurrens parese
d. Regurgitation og husstøvmide allergi
e. Reflux sygdom og purulent sekret
Ved en konsultation med en 45-årig kvinde får du mistanke om nasalstenose, kunne være
udtryk for nasal polypose. Hvilke andre symptomer sammen med nasal polypose giver
anledning til Samters triade?
*a. Astma og NSAID intolerans
b. Astma og husstøvmide allergi
c. Birke desencibilisering og nervus recurrens parese
d. Regurgitation og husstøvmide allergi
e. Reflux sygdom og purulent sekret
En 25-årig kvinde har haft kløe i højre øre, og efterhånden kraftige smerter i højre øre gennem
5 dage. Tidligere øre rask. Objektivt finder du ødem og sekret i øregangen. Intakt
trommehinde. Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
a. Kronisk otitis media
b. Labyrintfistel
c. Abscessus epiduralis
d. Otitis eksterna
e. Neuritis vestibulars
En 25-årig kvinde har haft kløe i højre øre, og efterhånden kraftige smerter i højre øre gennem
5 dage. Tidligere øre rask. Objektivt finder du ødem og sekret i øregangen. Intakt
trommehinde. Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
a. Kronisk otitis media
b. Labyrintfistel
c. Abscessus epiduralis
*d. Otitis eksterna
e. Neuritis vestibulars
Hvad er det mest korrekte udsagn m.h.t ovenstående audiogram?
a. Patienten har kombineret konduktivt og sensorieneuralt høretab på venstre øre.
b. Patienten har normal hørelse på højre øre.
c. Patienten har normal skelneevne på højre øre
d. Patienten har normal stapedius refleks tærskel på venstre øre
e. Patienten har air-bone-gap på højre øre
Hvad er det mest korrekte udsagn m.h.t ovenstående audiogram?
a. Patienten har kombineret konduktivt og sensorieneuralt høretab på venstre øre.
b. Patienten har normal hørelse på højre øre.
c. Patienten har normal skelneevne på højre øre
d. Patienten har normal stapedius refleks tærskel på venstre øre
*e. Patienten har air-bone-gap på højre øre
Hvad er den mest sandsynlige af nedenstående diagnoser for patienten med ovenstående
audiogram?
a. Presbyacusis
b. Støjskade
c. Otosklerose
d. Sudden deafness
e. Vestibularis schwannom
Hvad er den mest sandsynlige af nedenstående diagnoser for patienten med ovenstående
audiogram?
a. Presbyacusis
b. Støjskade
*c. Otosklerose
d. Sudden deafness
e. Vestibularis schwannom
En 65-årig mand har haft nogle gener siden i går; manglende smagssans på højre side af
tungen og han hører dårligt på højre øre, som gør ondt, og han er blevet svimmel.
OBJ: Billedet viser højre øre med vesikler, der kom frem i dag. Han har perifer højresidig
facialisparese siden i går.
Weber lateraliseres til venstre. Rinne +/+
Hvilken diagnose mistænker du?
a. Borrelia
b. Mastoiditis
c. Bells parese
d. Zoster oticus
e. Sarcoidose
En 65-årig mand har haft nogle gener siden i går; manglende smagssans på højre side af
tungen og han hører dårligt på højre øre, som gør ondt, og han er blevet svimmel.
OBJ: Billedet viser højre øre med vesikler, der kom frem i dag. Han har perifer højresidig
facialisparese siden i går.
Weber lateraliseres til venstre. Rinne +/+
Hvilken diagnose mistænker du?
a. Borrelia
b. Mastoiditis
c. Bells parese
*d. Zoster oticus
e. Sarcoidose
Hvilken behandling er mest relevant ved Zoster oticus?
a. Valaciclovir
b. Højdosis penicillin
c. Mastoidektomi
d. Paracentese
e. Bredspektrede antibiotika
Hvilken behandling er mest relevant ved Zoster oticus?
*a. Valaciclovir
b. Højdosis penicillin
c. Mastoidektomi
d. Paracentese
e. Bredspektrede antibiotika
En 70-årig mand søger egen læge, fordi han har fået tiltagende problemer med at høre i
omgivelser med baggrundsstøj, eks. når han er til familiefest. Han klager desuden over tinnitus.
Han skruer højere op for TV end omgivelserne bryder sig om. Problemet har stået på igennem
flere år, men først nu får han taget sig sammen til at blive undersøgt.
Han får lavet nedenstående audiogram ved en øre-næse-hals læge.
Hvilken diagnose giver audiogrammet i kombination med anamnesen mistanke om?
a. Mb. Ménière
b. Støjbetinget høretab
c. Presbyacusis
d. Vestibulært Schwanom
e. Otosclerosis
En 70-årig mand søger egen læge, fordi han har fået tiltagende problemer med at høre i
omgivelser med baggrundsstøj, eks. når han er til familiefest. Han klager desuden over tinnitus.
Han skruer højere op for TV end omgivelserne bryder sig om. Problemet har stået på igennem
flere år, men først nu får han taget sig sammen til at blive undersøgt.
Han får lavet nedenstående audiogram ved en øre-næse-hals læge.
Hvilken diagnose giver audiogrammet i kombination med anamnesen mistanke om?
a. Mb. Ménière
b. Støjbetinget høretab
*c. Presbyacusis
d. Vestibulært Schwanom
e. Otosclerosis
Hvad er den hyppigste årsag til svimmelhed (når det er primære kontaktårsag) i almen praksis?
a. Neuritis Vestibularis
b. Acusticus neurom
c. Benign Paroksysmal Positions Vertigo (BPPV)
d. Tumor i den cerebellopontine vinkel/fossa posterior
e. Medicinbivirkninger
Hvad er den hyppigste årsag til svimmelhed (når det er primære kontaktårsag) i almen praksis?
a. Neuritis Vestibularis
b. Acusticus neurom
*c. Benign Paroksysmal Positions Vertigo (BPPV)
d. Tumor i den cerebellopontine vinkel/fossa posterior
e. Medicinbivirkninger
Hvilken symptomkombination adskiller Meniéres Sygdom fra andre perifere årsager til
svimmelhed?
a. Gyratorisk svimmelhed af sekunder til timers varighed samtidig med synsforstyrrelser
b. Rotatorisk svimmelhed af dage til ugers varighed samtidig med kvalme
c. Stillingsbetinget svimmelhed af minutters varighed samtidig med kvalme
d. Gyratorisk svimmelhed af dage til ugers varighed samtidig med synsforstyrrelser
e. Rotatorisk svimmelhed af timers varighed samtidig med susen for ørerne eller
høretab
Hvilken symptomkombination adskiller Meniéres Sygdom fra andre perifere årsager til
svimmelhed?
a. Gyratorisk svimmelhed af sekunder til timers varighed samtidig med synsforstyrrelser
b. Rotatorisk svimmelhed af dage til ugers varighed samtidig med kvalme
c. Stillingsbetinget svimmelhed af minutters varighed samtidig med kvalme
d. Gyratorisk svimmelhed af dage til ugers varighed samtidig med synsforstyrrelser
*e. Rotatorisk svimmelhed af timers varighed samtidig med susen for ørerne eller
høretab
Hvordan definerer Sundhedsstyrelsen ”Faresignaler” for kræft i strube eller svælg?
a. Hæshed > 2 uger, synkebesvær/globolus med otalgi, nyopdaget recurrensparese
b. Hæshed > 4 uger, nyopdaget phrenicusparese, åndenød
c. Hæshed> 1 uge, stridor, hæmoptyse
d. Ørepine> 2 uger uden kendt årsag, nattesved, vægttab
e. Knude på halsen > 1 uge, hudkløe, vægttab
Hvordan definerer Sundhedsstyrelsen ”Faresignaler” for kræft i strube eller svælg?
*a. Hæshed > 2 uger, synkebesvær/globolus med otalgi, nyopdaget recurrensparese
b. Hæshed > 4 uger, nyopdaget phrenicusparese, åndenød
c. Hæshed> 1 uge, stridor, hæmoptyse
d. Ørepine> 2 uger uden kendt årsag, nattesved, vægttab
e. Knude på halsen > 1 uge, hudkløe, vægttab
Hvilke symptomer giver ensidig recurrensparese oftest?
a. Vejtrækningsbesvær/stridor
b. Synkebesvær
c. Svag, luftfyldt stemme
d. Grov, dyb stemme
e. Ingen
Hvilke symptomer giver ensidig recurrensparese oftest?
a. Vejtrækningsbesvær/stridor
b. Synkebesvær
*c. Svag, luftfyldt stemme
d. Grov, dyb stemme
e. Ingen
Hvilken årsag vil være mest sandsynlig hos et ellers rask 6-10-årigt barn, som har været hæs
i flere år?
a. Reinke ødem
b. Kronisk laryngit
c. Recurrensparese
d. Laryngomalaci
e. Noduli
Hvilken årsag vil være mest sandsynlig hos et ellers rask 6-10-årigt barn, som har været hæs
i flere år?
a. Reinke ødem
b. Kronisk laryngit
c. Recurrensparese
d. Laryngomalaci
*e. Noduli
Hvad er ”Reinke ødem”?
a. Forstadie til kræft på stemmelæberne
b. Allergisk betinget akut hævelse af struben
c. Arveligt betinget, tilbagevendende hævelse af struben
d. Tobaksudløst kronisk hævelse af stemmelæberne
e. Infektiøst betinget akut hævelse i subglottiske rum
Hvad er ”Reinke ødem”?
a. Forstadie til kræft på stemmelæberne
b. Allergisk betinget akut hævelse af struben
c. Arveligt betinget, tilbagevendende hævelse af struben
*d. Tobaksudløst kronisk hævelse af stemmelæberne
e. Infektiøst betinget akut hævelse i subglottiske rum
En patient har været i behandling med ACE-hæmmer i tre år uden problemer. Pludseligt fra
den ene dag til den anden udvikler hun vandig hævelse i mundhule og svælg. Kan der være
tale om ACE-hæmmer udløst angioødem?
a. Ja, men det er ikke særligt sandsynligt. Der er mest sandsynligt tale om en allergisk reaktion
af anden årsag
b. Ja, det er meget sandsynligt. Man skal dog altid overveje andre årsager.
c. Ja, det er meget sandsynligt. Det er højst usandsynligt at der er tale om andre årsager
d. Nej, det er usandsynligt mere end et år efter at patienten er startet på ACE-hæmmer
e. Nej, det er usandsynligt mere end en måned efter at patienten er startet på ACE-hæmmer
En patient har været i behandling med ACE-hæmmer i tre år uden problemer. Pludseligt fra
den ene dag til den anden udvikler hun vandig hævelse i mundhule og svælg. Kan der være
tale om ACE-hæmmer udløst angioødem?
a. Ja, men det er ikke særligt sandsynligt. Der er mest sandsynligt tale om en allergisk reaktion
af anden årsag
*b. Ja, det er meget sandsynligt. Man skal dog altid overveje andre årsager.
c. Ja, det er meget sandsynligt. Det er højst usandsynligt at der er tale om andre årsager
d. Nej, det er usandsynligt mere end et år efter at patienten er startet på ACE-hæmmer
e. Nej, det er usandsynligt mere end en måned efter at patienten er startet på ACE-hæmmer
Epiglottitis acuta (strubelågsbetændelse) er forbundet med feber og synkesmerter ligesom
tonsillitis acuta (halsbetændelse). Hvilket symptom er karakteristisk for epiglottitis acuta og kan
anvendes i differentialdiagnostikken mellem de to sygdomme? Angiv det mest korrekte svar.
a. Udtalt ømhed ved palpation af angulære lymfeknuder
b. Udtalt ømhed ved palpation af mundbund
c. Udtalt ømhed ved palpation af tungebasis
d. Udtalt ømhed ved palpation af tonsilregioner
e. Udtalt ømhed ved palpation af larynx
Epiglottitis acuta (strubelågsbetændelse) er forbundet med feber og synkesmerter ligesom
tonsillitis acuta (halsbetændelse). Hvilket symptom er karakteristisk for epiglottitis acuta og kan
anvendes i differentialdiagnostikken mellem de to sygdomme? Angiv det mest korrekte svar.
a. Udtalt ømhed ved palpation af angulære lymfeknuder
b. Udtalt ømhed ved palpation af mundbund
c. Udtalt ømhed ved palpation af tungebasis
d. Udtalt ømhed ved palpation af tonsilregioner
*e. Udtalt ømhed ved palpation af larynx
15-årig dreng med svær tonsillitis acuta, og mistanke om udvikling af ensidig peritonsillær
absces. Angiv cardinal symptomet for mistanke om peritonsillær absces.
a. Positiv Strep-A test
b. Trismus
c. Dysfagi
d. Stridor
e. Febrilia
15-årig dreng med svær tonsillitis acuta, og mistanke om udvikling af ensidig peritonsillær
absces. Angiv cardinal symptomet for mistanke om peritonsillær absces.
a. Positiv Strep-A test
*b. Trismus
c. Dysfagi
d. Stridor
e. Febrilia
5-årig dreng med hypertrofiske tonsiller og obstruktiv søvnapnø. Angiv mest effektive
behandling.
a. Monitorering
b. Systemisk steroid
c. Antibiotika
d. Tonsillektomi
e. Adenotomi
5-årig dreng med hypertrofiske tonsiller og obstruktiv søvnapnø. Angiv mest effektive
behandling.
a. Monitorering
b. Systemisk steroid
c. Antibiotika
*d. Tonsillektomi
e. Adenotomi
60-årig kvinde med tiltagende mundtørhed gennem tre mdr. Herudover rask, fraset
eksisterende autoimmun lidelse i form af reumatoid arthrit. Hvilken af nedenstående diagnoser
er den mest sandsynlige?
a. Kronisk sialoadenitis
b. Heerfordts syndrom
c. Morbus Sjögren
d. Spytkirteltumor
e. Sarkoidose
60-årig kvinde med tiltagende mundtørhed gennem tre mdr. Herudover rask, fraset
eksisterende autoimmun lidelse i form af reumatoid arthrit. Hvilken af nedenstående diagnoser
er den mest sandsynlige?
a. Kronisk sialoadenitis
b. Heerfordts syndrom
*c. Morbus Sjögren
d. Spytkirteltumor
e. Sarkoidose
En 30-årig kvinde med finnålsverificeret pleomorft adenom i venstre glandula parotis.
Patienten har ingen gener af tumor. Hvad bør det videre forløb være?
a. Det er en godartet tumor, og patienten skal observeres
b. Det er en godartet tumor med malignt transformationspotentiale, hvorfor patienten
skal tilbydes operation
c. Patienten skal opereres og strålebehandles
d. Der skal tages en knivbiopsi for at sikre korrekt diagnose
e. Patienten skal i kræftpakkeforløb
En 30-årig kvinde med finnålsverificeret pleomorft adenom i venstre glandula parotis.
Patienten har ingen gener af tumor. Hvad bør det videre forløb være?
a. Det er en godartet tumor, og patienten skal observeres
*b. Det er en godartet tumor med malignt transformationspotentiale, hvorfor patienten
skal tilbydes operation
c. Patienten skal opereres og strålebehandles
d. Der skal tages en knivbiopsi for at sikre korrekt diagnose
e. Patienten skal i kræftpakkeforløb
Warthins tumor
a. opstår oftest i de små, slimhinderelaterede spytkirtler
b. har høj risiko for lokalrecidiv
c. er oftest solid og infiltrativ
d. lader kraftigt op på PET scan
e. giver hyppigt nervepåvirkning
Warthins tumor
a. opstår oftest i de små, slimhinderelaterede spytkirtler
b. har høj risiko for lokalrecidiv
c. er oftest solid og infiltrativ
*d. lader kraftigt op på PET scan
e. giver hyppigt nervepåvirkning
Planocellulært karcinom i larynx
a. er altid keratiniserende
b. er i de fleste tilfælde associeret til HPV-infektion
c. er oftest ikke strålesensitiv
d. opstår hyppigst i den infraglottiske del af larynx
e. ledsages som regel af dysplasi af overfladeepitelet
Planocellulært karcinom i larynx
a. er altid keratiniserende
b. er i de fleste tilfælde associeret til HPV-infektion
c. er oftest ikke strålesensitiv
d. opstår hyppigst i den infraglottiske del af larynx
*e. ledsages som regel af dysplasi af overfladeepitelet
54-årig kvinde med intermitterende flåd fra næsen samt trykken og smerter i højre
ansigtshalvdel. Henvist fra praktiserende ØNH-læge til CT-scanning af bihulerne.
Hvilket svar er bedst foreneligt med fundet på scanningen?
a. Intet abnormt
b. Kronisk sinuit i sinus frontalis dx.
c. Kronisk sinuit i sinus maxillaris dx.
d. Ekspansiv tumor i sinus maxillaris dx. – bør udredes nærmere med MR-scanning
e. Polypose
54-årig kvinde med intermitterende flåd fra næsen samt trykken og smerter i højre
ansigtshalvdel. Henvist fra praktiserende ØNH-læge til CT-scanning af bihulerne.
Hvilket svar er bedst foreneligt med fundet på scanningen?
a. Intet abnormt
b. Kronisk sinuit i sinus frontalis dx.
*c. Kronisk sinuit i sinus maxillaris dx.
d. Ekspansiv tumor i sinus maxillaris dx. – bør udredes nærmere med MR-scanning
e. Polypose
Hvad er den mest effektive forholdsregel mod spredning af rhinovirus blandt børn i en
daginstitution?
a. Udluftning af lokaler
b. Håndvask med sæbe og vand
c. Rengøring af toiletter
d. Anvendelse af håndsprit
e. Vaccination
Hvad er den mest effektive forholdsregel mod spredning af rhinovirus blandt børn i en
daginstitution?
a. Udluftning af lokaler
*b. Håndvask med sæbe og vand
c. Rengøring af toiletter
d. Anvendelse af håndsprit
e. Vaccination
Du er praktiserende læge, og en patient møder op i konsultationen med symptomer på
halsbetændelse. Hvad er den omtrentlige sandsynlighed for, at halsbetændelsen er forårsaget
af hæmolytiske streptokokker gruppe A (Streptococcus pyogenes)?
a. 75 %
b. 60 %
c. 45 %
d. 30 %
e. 15 %
Du er praktiserende læge, og en patient møder op i konsultationen med symptomer på
halsbetændelse. Hvad er den omtrentlige sandsynlighed for, at halsbetændelsen er forårsaget
af hæmolytiske streptokokker gruppe A (Streptococcus pyogenes)?
a. 75 %
b. 60 %
c. 45 %
*d. 30 %
e. 15 %
Hvilket af nedenstående udsagn om forkølelse er korrekt?
a. Er hyppigt forårsaget af rhinovirus og coronavisus
b. Afkøling disponerer til forkølelse
c. Smitter luftbårent med dråbekerner
d. Mellemørebetændelse kan opstå som en komplikation til forkølelse, fordi rhinovirus
ødelægger luftvejsepitelet
e. Forkølelse kan effektivt forebygges ved vaccination
Hvilket af nedenstående udsagn om forkølelse er korrekt?
*a. Er hyppigt forårsaget af rhinovirus og coronavisus
b. Afkøling disponerer til forkølelse
c. Smitter luftbårent med dråbekerner
d. Mellemørebetændelse kan opstå som en komplikation til forkølelse, fordi rhinovirus
ødelægger luftvejsepitelet
e. Forkølelse kan effektivt forebygges ved vaccination
Hvad er den hyppigste histopatalogiske diagnose for oral cancer?
a. Sarcom
b. Adenocarcinom
c. Malignt melanom
d. Planocellulært carcinom
e. Basalcelle carcinom
Hvad er den hyppigste histopatalogiske diagnose for oral cancer?
a. Sarcom
b. Adenocarcinom
c. Malignt melanom
*d. Planocellulært carcinom
e. Basalcelle carcinom
Nævn de to dominerende ætiologiske faktorer for oral cancer.
a. Alkohol og tobak
b. HPV og alkohol
c. Tobak og oral hygiejne
d. Oral hygiejne og HPV
e. Bakteriel infection og oral hygiejne
Nævn de to dominerende ætiologiske faktorer for oral cancer.
*a. Alkohol og tobak
b. HPV og alkohol
c. Tobak og oral hygiejne
d. Oral hygiejne og HPV
e. Bakteriel infection og oral hygiejne
Hvilket udsagn om oropharynxcancer (kræft i mundsvælget) er mest korrekt?
a. De fleste tilfælde sidder på uvula (drøblen)
b. Under 20 % af patienterne har regionale lymfeknudemetastaser på diagnosetidspunktet
c. Er associeret til HPV (human papillom-virus)
d. Er associeret til CMV (cytomegalo-virus)
e. Er associeret til RSV (respiratorisk syncytial-virus)
Hvilket udsagn om oropharynxcancer (kræft i mundsvælget) er mest korrekt?
a. De fleste tilfælde sidder på uvula (drøblen)
b. Under 20 % af patienterne har regionale lymfeknudemetastaser på diagnosetidspunktet
*c. Er associeret til HPV (human papillom-virus)
d. Er associeret til CMV (cytomegalo-virus)
e. Er associeret til RSV (respiratorisk syncytial-virus)
Hvorfor er det retrobulbære hæmatom vigtigt at diagnosticere hurtigt?
a. Det retrobulbære hæmatom kan medføre permanent dobbeltsyn
b. Det retrobulbære hæmatom kan medføre muskelatrofi med risiko for strabismus
c. Det retrobulbære hæmatom kan medføre blow-out fraktur pga. tryk på knoglen i bunden af
øjenhulen
d. Det retrobulbære hæmatom kan medføre permanent displacering af det cantale ligament
e. Det retrobulbære hæmatom kan medføre permanent blindhed på øjet
Hvorfor er det retrobulbære hæmatom vigtigt at diagnosticere hurtigt?
a. Det retrobulbære hæmatom kan medføre permanent dobbeltsyn
b. Det retrobulbære hæmatom kan medføre muskelatrofi med risiko for strabismus
c. Det retrobulbære hæmatom kan medføre blow-out fraktur pga. tryk på knoglen i bunden af
øjenhulen
d. Det retrobulbære hæmatom kan medføre permanent displacering af det cantale ligament
*e. Det retrobulbære hæmatom kan medføre permanent blindhed på øjet
Hvilken undersøgelse vil kunne påvise BPPV (øresten) svarende til højre posteriore buegang?
a. Video Head Impulse Test (vHiT) med hovedbevægelse til højre
b. Video Head Impulse Test (vHiT) med hovedbevægelse til venstre
c. Dix-hall-pikes undersøgelse til højre
d. Dix-hall-pikes undersøgelse til venstre
e. Head-Shake-Test
Hvilken undersøgelse vil kunne påvise BPPV (øresten) svarende til højre posteriore buegang?
a. Video Head Impulse Test (vHiT) med hovedbevægelse til højre
b. Video Head Impulse Test (vHiT) med hovedbevægelse til venstre
*c. Dix-hall-pikes undersøgelse til højre
d. Dix-hall-pikes undersøgelse til venstre
e. Head-Shake-Test
40-årig kvinde kommer i praksis på grund af svimmelhed. Hun fortæller at det særligt er når hun rejser
sig og når hun skal være aktiv at hun bliver svimmel. Hun er også træt. Det har stået på et par
måneder, men er blevet langsomt værre. Hendes medicinliste indeholder Alnok mod høfeber og en
kobberspiral som prævention. Ud fra ovenstående oplysninger, hvad er da den mest sandsynlige
diagnose af følgende muligheder?
a. Benign Paroksysmal Positions Vertigo (BPPV)
b. Neuritis Vestibularis
c. Akustikusneurinom
d. Tumor cerebri
e. Anæmi
40-årig kvinde kommer i praksis på grund af svimmelhed. Hun fortæller at det særligt er når hun rejser
sig og når hun skal være aktiv at hun bliver svimmel. Hun er også træt. Det har stået på et par
måneder, men er blevet langsomt værre. Hendes medicinliste indeholder Alnok mod høfeber og en
kobberspiral som prævention. Ud fra ovenstående oplysninger, hvad er da den mest sandsynlige
diagnose af følgende muligheder?
a. Benign Paroksysmal Positions Vertigo (BPPV)
b. Neuritis Vestibularis
c. Akustikusneurinom
d. Tumor cerebri
*e. Anæmi
50-årig kvinde kommer i praksis på grund af svimmelhed gennem 7 dage. Svimmelheden opstod
pludseligt. Hun støtter sig til møblerne fordi hele rummet kører rundt. Hun har kvalme fordi hun er
svimmel. Hun har ingen påvirkning af hørelse eller syn. Hun synes ikke rigtigt at noget forværrer eller
bedrer svimmelheden, den er der bare hele tiden. Ud fra ovenstående oplysninger, hvad er da den
mest sandsynlige diagnose af følgende muligheder?
a. Morbus Meniére
b. Benign Paroksysmal Positions Vertigo (BPPV)
c. Neuritis Vestibularis
d. Tumor Cerebri
e. Anæmi
50-årig kvinde kommer i praksis på grund af svimmelhed gennem 7 dage. Svimmelheden opstod
pludseligt. Hun støtter sig til møblerne fordi hele rummet kører rundt. Hun har kvalme fordi hun er
svimmel. Hun har ingen påvirkning af hørelse eller syn. Hun synes ikke rigtigt at noget forværrer eller
bedrer svimmelheden, den er der bare hele tiden. Ud fra ovenstående oplysninger, hvad er da den
mest sandsynlige diagnose af følgende muligheder?
a. Morbus Meniére
b. Benign Paroksysmal Positions Vertigo (BPPV)
*c. Neuritis Vestibularis
d. Tumor Cerebri
e. Anæmi
En patient har været i behandling med ACE-hæmmer i 3 år uden problemer. Pludseligt fra den ene dag
til den anden udvikler hun vandig hævelse i mundhule og svælg. Kan der være tale om ACE-hæmmer
udløst angioødem?
a. Ja, men det er ikke særligt sandsynligt. Der er mest sandsynligt tale om en allergisk reaktion af
anden årsag
b. Ja, det er meget sandsynligt. Man skal dog altid overveje andre årsager
c. Ja, det er meget sandsynligt. Det er højst usandsynligt at der er tale om andre årsager
d. Nej, det er usandsynligt mere end 1 år efter at patienten er startet på ACE-hæmmer
e. Nej, det er usandsynligt mere end 1 måned efter at patienten er startet på ACE-hæmmer
En patient har været i behandling med ACE-hæmmer i 3 år uden problemer. Pludseligt fra den ene dag
til den anden udvikler hun vandig hævelse i mundhule og svælg. Kan der være tale om ACE-hæmmer
udløst angioødem?
a. Ja, men det er ikke særligt sandsynligt. Der er mest sandsynligt tale om en allergisk reaktion af
anden årsag
*b. Ja, det er meget sandsynligt. Man skal dog altid overveje andre årsager
c. Ja, det er meget sandsynligt. Det er højst usandsynligt at der er tale om andre årsager
d. Nej, det er usandsynligt mere end 1 år efter at patienten er startet på ACE-hæmmer
e. Nej, det er usandsynligt mere end 1 måned efter at patienten er startet på ACE-hæmmer
Epiglottitis acuta (strubelågsbetændelse) er forbundet med feber og synkesmerter ligesom tonsillitis
acuta (halsbetændelse). Hvilket symptom er karakteristisk for epiglottitis acuta og kan anvendes i
differentialdiagnostikken mellem de to sygdomme? Angiv det mest korrekte svar.
a. Udtalt ømhed ved palpation af angulære lymfeknuder
b. Udtalt trismus
c. Udtalt hæshed
d. Ensidige synkesmerter med udstråling til øret
e. Udtalt ømhed ved palpation af larynx
Epiglottitis acuta (strubelågsbetændelse) er forbundet med feber og synkesmerter ligesom tonsillitis
acuta (halsbetændelse). Hvilket symptom er karakteristisk for epiglottitis acuta og kan anvendes i
differentialdiagnostikken mellem de to sygdomme? Angiv det mest korrekte svar.
a. Udtalt ømhed ved palpation af angulære lymfeknuder
b. Udtalt trismus
c. Udtalt hæshed
d. Ensidige synkesmerter med udstråling til øret
*e. Udtalt ømhed ved palpation af larynx
Hvor og hvem behandler frakturerede tænder (Emalje-dentin frakturer)?
a. Behandles i skadestuen af kæbekirurgisk forvagt med en midlertidig krone
b. Behandles ved egen tandlæge/tandlægevagten så snart det er muligt
c. Behandles i skadestuen af yngste mand efter bedste evne
d. Behandles i skadestuen af kæbekirurgisk forvagt med en rodbehandling
e. Behandles i skadestuen af Øre-Næse-Hals-forvagt
Hvor og hvem behandler frakturerede tænder (Emalje-dentin frakturer)?
a. Behandles i skadestuen af kæbekirurgisk forvagt med en midlertidig krone
*b. Behandles ved egen tandlæge/tandlægevagten så snart det er muligt
c. Behandles i skadestuen af yngste mand efter bedste evne
d. Behandles i skadestuen af kæbekirurgisk forvagt med en rodbehandling
e. Behandles i skadestuen af Øre-Næse-Hals-forvagt
Hvad er den hyppigste kendte årsag til forkølelse?
a. Coronavirus
b. Haemophilus influenzae
c. Influenzavrus
d. Rhinovirus
e. Respiratorisk syncytial virus
Hvad er den hyppigste kendte årsag til forkølelse?
a. Coronavirus
b. Haemophilus influenzae
c. Influenzavrus
*d. Rhinovirus
e. Respiratorisk syncytial virus
En 18-årig mand kommer til din almene praksis med en proces under kæbevinklen. Han har lige
opdaget den for to dage siden og er bange for kræft. Han er ellers fuldkommen rask og har aldrig
røget. Drikker ikke alkohol. Objektivt finder du en eftergivelig, mobil proces med fluktuation under
kæbevinklen venstre side. Den måler 3x3x2 cm og huden er normal over området. ØNH-undersøgelse i
øvrigt helt normal. Du laver en finnålsaspiration, som viser klar væske. Angiv det mest korrekte svar
a. Processen stammer mest sandsynligt fra 2. brankialfure
b. Processen er opstået ved inklusion af epitel
c. Patienten bør straks henvises til praktiserende ØNH-læge i kræftpakkeforløb
d. PCR af finnåls-aspiratet fra processen vil mest sandsynligt vise atypiske mykobakterier
e. Processen stammer fra en rest af ductus thyroglossus
En 18-årig mand kommer til din almene praksis med en proces under kæbevinklen. Han har lige
opdaget den for to dage siden og er bange for kræft. Han er ellers fuldkommen rask og har aldrig
røget. Drikker ikke alkohol. Objektivt finder du en eftergivelig, mobil proces med fluktuation under
kæbevinklen venstre side. Den måler 3x3x2 cm og huden er normal over området. ØNH-undersøgelse i
øvrigt helt normal. Du laver en finnålsaspiration, som viser klar væske. Angiv det mest korrekte svar
*a. Processen stammer mest sandsynligt fra 2. brankialfure
b. Processen er opstået ved inklusion af epitel
c. Patienten bør straks henvises til praktiserende ØNH-læge i kræftpakkeforløb
d. PCR af finnåls-aspiratet fra processen vil mest sandsynligt vise atypiske mykobakterier
e. Processen stammer fra en rest af ductus thyroglossus
Som vagtlæge kaldes du til et hjemmebesøg hos et barn på 18 måneder. Barnet har været forkølet i 3
dage og der er nu kommet hørlig og påvirket vejrtrækning. Forældrene er nervøse. Du finder barn med
temperatur på 38.4 o
C. Der er krupal hoste og indtrækninger i jugulum og intercostalt. Barnet savler
ikke og har fået mad for to timer siden. Der er ingen ømhed af larynx. Luftskiftet er normalt på begge
lungeflader og der påvises ingen dæmpning. Angiv den mest sandsynlige diagnose
a. Fremmedlegeme i højre hovedbronkus
b. Strubelågsbetændelse (epiglotitis acuta)
c. Højresidig lungebetændelse (pneumonia lobaris)
d. Falsk strubehoste (pseudocroup)
e. Kighoste (pertussis)
Som vagtlæge kaldes du til et hjemmebesøg hos et barn på 18 måneder. Barnet har været forkølet i 3
dage og der er nu kommet hørlig og påvirket vejrtrækning. Forældrene er nervøse. Du finder barn med
temperatur på 38.4 o
C. Der er krupal hoste og indtrækninger i jugulum og intercostalt. Barnet savler
ikke og har fået mad for to timer siden. Der er ingen ømhed af larynx. Luftskiftet er normalt på begge
lungeflader og der påvises ingen dæmpning. Angiv den mest sandsynlige diagnose
a. Fremmedlegeme i højre hovedbronkus
b. Strubelågsbetændelse (epiglotitis acuta)
c. Højresidig lungebetændelse (pneumonia lobaris)
*d. Falsk strubehoste (pseudocroup)
e. Kighoste (pertussis)
En 35-årig kvinde møder i konsultationen med en 2 dages anamnese med frontal hovedpine, næsen
løber, der er ansigts smerter og feber. Hun fortæller lægen at symptomerne er forværret i forbindelse
med et astmaanfald for 2 dage siden. Der er ingen ansigtstraume i anamnese. Hvad er den mest
sandsynlige diagnose?
a. Allergisk rhinit
b. Sinonasal cancer
c. fremmedlegeme I næsen
d. Bihule betændelse
e. Næse polypper
En 35-årig kvinde møder i konsultationen med en 2 dages anamnese med frontal hovedpine, næsen
løber, der er ansigts smerter og feber. Hun fortæller lægen at symptomerne er forværret i forbindelse
med et astmaanfald for 2 dage siden. Der er ingen ansigtstraume i anamnese. Hvad er den mest
sandsynlige diagnose?
a. Allergisk rhinit
b. Sinonasal cancer
c. fremmedlegeme I næsen
*d. Bihule betændelse
e. Næse polypper
En 45-årig mand møder i konsultationen med recidiverende spontan optrædende næseblødninger af
4-5 minutters varighed, det kan både være fra højre og/eller venstre side af næsen. Det har stået på
siden 20-års alderen men er nu forværret. Der er ingen blødning i forbindelse med konsultationen.
Hvad gør du?
a. Henviser til udredning for Hereditær Hæmorrhagisk Telangiektasi
b. Henviser til ØNH læge med henblik på ætsning af næsen
c. Henviser til genetisk udredning for bløder-sygdom
d. Henviser til undersøgelse for næsebihule cancer
e. tager blodprøver mhp undersøgelse for koagulationsforstyrrelse
En 45-årig mand møder i konsultationen med recidiverende spontan optrædende næseblødninger af
4-5 minutters varighed, det kan både være fra højre og/eller venstre side af næsen. Det har stået på
siden 20-års alderen men er nu forværret. Der er ingen blødning i forbindelse med konsultationen.
Hvad gør du?
*a. Henviser til udredning for Hereditær Hæmorrhagisk Telangiektasi
b. Henviser til ØNH læge med henblik på ætsning af næsen
c. Henviser til genetisk udredning for bløder-sygdom
d. Henviser til undersøgelse for næsebihule cancer
e. tager blodprøver mhp undersøgelse for koagulationsforstyrrelse
Hr. Nielsen har opdaget en nytilkommen, uøm proces i kinden og går til privat praktiserende Ørenæse-hals-læge, som efter klinisk undersøgelse foretager finnålsaspiration fra processen. Hvad er
formålet med proceduren?
a. Tømme en formodet cyste, så den ikke generer
b. Udhente materiale til histologisk undersøgelse
c. Sandsynliggøre eller afkræfte malignitet
d. Starte udredning - ellers kan hr. Nielsen ikke komme i pakkeforløb
e. Opnå eksakt diagnose vha. cytologi
Hr. Nielsen har opdaget en nytilkommen, uøm proces i kinden og går til privat praktiserende Ørenæse-hals-læge, som efter klinisk undersøgelse foretager finnålsaspiration fra processen. Hvad er
formålet med proceduren?
a. Tømme en formodet cyste, så den ikke generer
b. Udhente materiale til histologisk undersøgelse
*c. Sandsynliggøre eller afkræfte malignitet
d. Starte udredning - ellers kan hr. Nielsen ikke komme i pakkeforløb
e. Opnå eksakt diagnose vha. cytologi
Fru Jensen, 47 år, har pludselig opdaget en udfyldning på venstre side af halsen og går til privat
praktiserende Øre-næse-hals-læge. FNA viser cystemakrofager og spredte atypiske pladeepitelceller.
a. Fru Jensen kan afsluttes, det er bare en halscyste
b. Fru Jensen får kontroltid om tre måneder
c. Fundet er suspekt for cystisk metastase fra papillær thyroideacancer
d. Atypiske celler betyder at det drejer sig om en reaktiv, benign forandring
e. Fru Jensen bør henvises til specialafdeling mhp. opstart af pakkeforløb
Fru Jensen, 47 år, har pludselig opdaget en udfyldning på venstre side af halsen og går til privat
praktiserende Øre-næse-hals-læge. FNA viser cystemakrofager og spredte atypiske pladeepitelceller.
a. Fru Jensen kan afsluttes, det er bare en halscyste
b. Fru Jensen får kontroltid om tre måneder
c. Fundet er suspekt for cystisk metastase fra papillær thyroideacancer
d. Atypiske celler betyder at det drejer sig om en reaktiv, benign forandring
*e. Fru Jensen bør henvises til specialafdeling mhp. opstart af pakkeforløb
50-årig rask mand henvises fra egen otolog med ca. 2 cm stor tumor ved højre kæbevinkel. Han har
haft den i ca. 2 år, og den giver ingen symptomer Finnålsaspiration har vist pleomorft adenom.
Hvordan skal patienten behandles?
a. Patienten skal med det samme i kræftpakke
b. Patienten har en godartet tumor og skal blot følges med årlige ultralydsscanninger
c. Patienten har en infektion og skal behandles med antibiotika
d. Patienten har en godartet tumor, som skal kirurgisk behandles
e. Finnålsaspiration er usikker, og patienten skal derfor have foretaget en kirurgisk biopsi
50-årig rask mand henvises fra egen otolog med ca. 2 cm stor tumor ved højre kæbevinkel. Han har
haft den i ca. 2 år, og den giver ingen symptomer Finnålsaspiration har vist pleomorft adenom.
Hvordan skal patienten behandles?
a. Patienten skal med det samme i kræftpakke
b. Patienten har en godartet tumor og skal blot følges med årlige ultralydsscanninger
c. Patienten har en infektion og skal behandles med antibiotika
*d. Patienten har en godartet tumor, som skal kirurgisk behandles
e. Finnålsaspiration er usikker, og patienten skal derfor have foretaget en kirurgisk biopsi
Hvad er en Dykker-Ranula (også kaldet en Cervikal Ranula)?
a. Cyste i halsen, der opstår i forbindelse med dykkersyge
b. Cyste udgået fra glandula sublingualis, der sænker sig ned på halsen
c. Stendannelse i glandula submandibularis
d. Udviklingsanomali udgået fra 2. brankialfure
e. Udposning udgået fra slimhinden i struben
Hvad er en Dykker-Ranula (også kaldet en Cervikal Ranula)?
a. Cyste i halsen, der opstår i forbindelse med dykkersyge
*b. Cyste udgået fra glandula sublingualis, der sænker sig ned på halsen
c. Stendannelse i glandula submandibularis
d. Udviklingsanomali udgået fra 2. brankialfure
e. Udposning udgået fra slimhinden i struben
En 27-årig mand har haft kraftige smerter i højre øre siden i går. Kunne ikke sove i nat pga
smerterne, trods mange panodil. Har ikke haft øreproblemer tidligere. Objektivt; kraftige smerter når man trækker i øret og trykker på tragus. Vedr otoskopi af højre øre; se foto. Hvad er den mest
sandsynlige diagnose?
a. Sekretorisk otitis media
b. Perforatio membrana tympani
c. Akut otitis media
d. Otitis eksterna
e. Cerumen
En 27-årig mand har haft kraftige smerter i højre øre siden i går. Kunne ikke sove i nat pga
smerterne, trods mange panodil. Har ikke haft øreproblemer tidligere. Objektivt; kraftige smerter når
man trækker i øret og trykker på tragus. Vedr otoskopi af højre øre; se foto. Hvad er den mest
sandsynlige diagnose?
a. Sekretorisk otitis media
b. Perforatio membrana tympani
c. Akut otitis media
*d. Otitis eksterna
e. Cerumen
En 3-årig pige har grædt i nat og har taget sig til højre øre. Hun har for tre måneder siden
fået målt flade kurver ved tympanometri. Vedr otoskopi af højre øre; se foto. Hvad er den mest
sandsynlige diagnose?
a. Kolesteatom
b. Kronisk otitis media
c. Sekretorisk otitis media
d. Akut otitis media
e. Myringitis bullosa
En 3-årig pige har grædt i nat og har taget sig til højre øre. Hun har for tre måneder siden
fået målt flade kurver ved tympanometri. Vedr otoskopi af højre øre; se foto. Hvad er den mest
sandsynlige diagnose?
a. Kolesteatom
b. Kronisk otitis media
c. Sekretorisk otitis media
*d. Akut otitis media
e. Myringitis bullosa
Hvilket udsagn om kronisk mellemørebetændelse er mest korrekt?
a. Konduktiv hørenedsættelse er typisk
b. Epidermis i mellemøret er typisk
c. Smerter er typiske
d. Intakt trommehinde er typisk
e. Labyrintitis er typisk
Hvilket udsagn om kronisk mellemørebetændelse er mest korrekt?
*a. Konduktiv hørenedsættelse er typisk
b. Epidermis i mellemøret er typisk
c. Smerter er typiske
d. Intakt trommehinde er typisk
e. Labyrintitis er typisk
50 årig mand debuterer med lammelse af venstre ansigtshalvdel. Patienten er bosiddende lige uden
for Tommerup på Fyn. En vigtig detalje for det videre forløb er, om der er tale om en central eller
perifer parese. Hvilket udsagn er korrekt i tilfælde af en ensidig parese?
a. Ved en perifer parese er der altid påvirkede stapediusreflekser
b. Ved en central parese er der altid tåreflåd
c. Ved en central parese er der altid normal/næsten normal funktion af muskulaturen i panden
d. Ved en perifer parese er der altid hængende mundvig
e. Ved en perifer er der altid påvirket funktion i panden
50 årig mand debuterer med lammelse af venstre ansigtshalvdel. Patienten er bosiddende lige uden
for Tommerup på Fyn. En vigtig detalje for det videre forløb er, om der er tale om en central eller
perifer parese. Hvilket udsagn er korrekt i tilfælde af en ensidig parese?
a. Ved en perifer parese er der altid påvirkede stapediusreflekser
b. Ved en central parese er der altid tåreflåd
*c. Ved en central parese er der altid normal/næsten normal funktion af muskulaturen i panden
d. Ved en perifer parese er der altid hængende mundvig
e. Ved en perifer er der altid påvirket funktion i panden
50 årig mand debuterer med lammelse af venstre ansigtshalvdel. Patienten er bosiddende lige uden
for Tommerup på Fyn. Hvad er den hyppigste årsag til perifer facialis parese hos voksne?
a. Borrelia
b. Bells parese
c. Herpes zoster
d. Otitis media
e. Traume
50 årig mand debuterer med lammelse af venstre ansigtshalvdel. Patienten er bosiddende lige uden
for Tommerup på Fyn. Hvad er den hyppigste årsag til perifer facialis parese hos voksne?
a. Borrelia
*b. Bells parese
c. Herpes zoster
d. Otitis media
e. Traume
En kvindelig patient, 57 år har opdaget en uøm tumorforandring i sin ene gl. parotidea. Hun har ikke
smerter eller paræstesier. ØNH lægen laver ultralyd og får indtryk af, at det drejer sig om en warthins
tumor. Hvad kan FNA fra en warthins tumor forventes at indeholde?
a. Neutrofile granulocytter
b. Maligne tumorceller
c. Tenformede myoepiteliale celler
d. Chondromyxoid grundsubstans
e. Lymfocytter
En kvindelig patient, 57 år har opdaget en uøm tumorforandring i sin ene gl. parotidea. Hun har ikke
smerter eller paræstesier. ØNH lægen laver ultralyd og får indtryk af, at det drejer sig om en warthins
tumor. Hvad kan FNA fra en warthins tumor forventes at indeholde?
a. Neutrofile granulocytter
b. Maligne tumorceller
c. Tenformede myoepiteliale celler
d. Chondromyxoid grundsubstans
*e. Lymfocytter
Øre-næse-hals lægen tager en stansebiopsi fra mundslimhinden for at opnå diagnose på en ulceret
tumordannende forandring. Til hvilke formål er stansebiopsien velegnet?
a. At eksidere læsionen, så den er fjernet
b. Cytologisk undersøgelse af forandringen
c. Frysesnitsundersøgelse
d. At vurdere om epitelet vokser invasivt
e. At vurdere tumors invasionsdybde
Øre-næse-hals lægen tager en stansebiopsi fra mundslimhinden for at opnå diagnose på en ulceret
tumordannende forandring. Til hvilke formål er stansebiopsien velegnet?
a. At eksidere læsionen, så den er fjernet
b. Cytologisk undersøgelse af forandringen
c. Frysesnitsundersøgelse
*d. At vurdere om epitelet vokser invasivt
e. At vurdere tumors invasionsdybde
Igennem de seneste årtier er registreret en betydelig stigning i HPV-inducerede planocellulære
karcinomer i hoved-hals området. I hvilket af de nævnte områder opstår disse karcinomer?
a. Næsehulen
b. Tungeranden
c. Mundbunden
d. Tungetonsillerne
e. Supraglottis
Igennem de seneste årtier er registreret en betydelig stigning i HPV-inducerede planocellulære
karcinomer i hoved-hals området. I hvilket af de nævnte områder opstår disse karcinomer?
a. Næsehulen
b. Tungeranden
c. Mundbunden
*d. Tungetonsillerne
e. Supraglottis
54-årig kvinde har en cystisk tumorproces i relation til bihuleslimhinden. Biopsi i forbindelse med
cystedrænage viser mukoepidermoidt karcinom. Hvad gælder for mukoepidermoidt karcinom?
a. Karcinomet er en af de mere sjældne benigne spytkirteltumorer
b. Karcinomet er karakteriseret ved at indeholde mucinproducerende celler
c. Karcinomet har udtalt tendens til at vokse perineuralt
d. Karcinomet har ikke metastaseringspotentiale
e. Karcinomet er ofte er dissemineret på diagnosetidspunktet
54-årig kvinde har en cystisk tumorproces i relation til bihuleslimhinden. Biopsi i forbindelse med
cystedrænage viser mukoepidermoidt karcinom. Hvad gælder for mukoepidermoidt karcinom?
a. Karcinomet er en af de mere sjældne benigne spytkirteltumorer
*b. Karcinomet er karakteriseret ved at indeholde mucinproducerende celler
c. Karcinomet har udtalt tendens til at vokse perineuralt
d. Karcinomet har ikke metastaseringspotentiale
e. Karcinomet er ofte er dissemineret på diagnosetidspunktet
En 19 årig pige har gennem 1 måned haft generel sygdomsfornemmelse, hovedpine og
led/muskelsmerter, desuden okklusions fornemmelse i ørerne og der er konstateret konduktivt
høretab. Nu møder hun ekstraordinært, da der gennem 1 uge er kommet smerter i næsen, nasal
stenose og nasalt blodtilblandet flåd. Ved objektiv undersøgelse finder du ved otoskopi sekretorisk otit
og ved anterior rhinoskopi finder du skorper og sår i næsen udgående fra næseskillevæggen. Resten af
den objektive undersøgelse er normal. Hvilken sygdom mistænker du ?
a. Cancer i næsehulen
b. Tuberkulose i næsen
c. Granulomatosis med polyangiitis
d. Syfillis
e. Sarkoidose
En 19 årig pige har gennem 1 måned haft generel sygdomsfornemmelse, hovedpine og
led/muskelsmerter, desuden okklusions fornemmelse i ørerne og der er konstateret konduktivt
høretab. Nu møder hun ekstraordinært, da der gennem 1 uge er kommet smerter i næsen, nasal
stenose og nasalt blodtilblandet flåd. Ved objektiv undersøgelse finder du ved otoskopi sekretorisk otit
og ved anterior rhinoskopi finder du skorper og sår i næsen udgående fra næseskillevæggen. Resten af
den objektive undersøgelse er normal. Hvilken sygdom mistænker du ?
a. Cancer i næsehulen
b. Tuberkulose i næsen
*c. Granulomatosis med polyangiitis
d. Syfillis
e. Sarkoidose
En 6 årig dreng har siden fødslen haft svært ved at trække vejret igennem venstre side af næsen, og
har sekretion fra næsen, han er ellers rask. Han kan desværre ikke medvirke til nasal endoskopi med
optik. Hvilken undersøgelse vil du bestille for at komme nærmere i udredningen.
a. NO- test med henblik på cilie funktion i højre og venstre side
b. MR-scanning med henblik på nasal dermoid cyste
c. Røntgen af ansigtsskelettet med henblik på adenoid vegetationer
d. CT-scanning med henblik på koanal atresi
e. PET-CT scanning med henblik på defekt i basis cranii
En 6 årig dreng har siden fødslen haft svært ved at trække vejret igennem venstre side af næsen, og
har sekretion fra næsen, han er ellers rask. Han kan desværre ikke medvirke til nasal endoskopi med
optik. Hvilken undersøgelse vil du bestille for at komme nærmere i udredningen.
a. NO- test med henblik på cilie funktion i højre og venstre side
b. MR-scanning med henblik på nasal dermoid cyste
c. Røntgen af ansigtsskelettet med henblik på adenoid vegetationer
*d. CT-scanning med henblik på koanal atresi
e. PET-CT scanning med henblik på defekt i basis cranii
En 15-årig pige møder op i skadestuen kl 23 efter at være faldet. To fortænder er slået skævt
(lateral luxation) og medfører at hun ikke kan tygge normalt sammen. Hvor og hvornår foretages behandlingen?
a. Behandling foretages ved egen tandlæge, når tandlægen har tid. Pt ringer til tandlægen for
tid.
b. Behandlingen foretages ved egen tandlæge, behandles akut den efterfølgende dag. Pt skal
møde op så snart tandlægen åbner.
c. Behandling foretages i skadestuen, behandles så hurtigt som muligt. Kæbekirurgisk
vagthavende eller tandlægevagt tilkaldes.
d. Behandling foretages i kæbekirurgisk ambulatorium, behandles når tid haves. Kæbekirurgisk
vagthavende kontaktes for at meddele at pt møder dagen efter.
e. Der er ikke behov for behandling, da tænderne vil autoreponeres under normal
tyggefunktion. Pt sendes hjem.
En 15-årig pige møder op i skadestuen kl 23 efter at være faldet. To fortænder er slået skævt
(lateral luxation) og medfører at hun ikke kan tygge normalt sammen. Hvor og hvornår foretages
behandlingen?
a. Behandling foretages ved egen tandlæge, når tandlægen har tid. Pt ringer til tandlægen for
tid.
b. Behandlingen foretages ved egen tandlæge, behandles akut den efterfølgende dag. Pt skal
møde op så snart tandlægen åbner.
*c. Behandling foretages i skadestuen, behandles så hurtigt som muligt. Kæbekirurgisk
vagthavende eller tandlægevagt tilkaldes.
d. Behandling foretages i kæbekirurgisk ambulatorium, behandles når tid haves. Kæbekirurgisk
vagthavende kontaktes for at meddele at pt møder dagen efter.
e. Der er ikke behov for behandling, da tænderne vil autoreponeres under normal
tyggefunktion. Pt sendes hjem.
En dreng på 5 år møder op i skadestuen kl 16 med sin mor efter at være faldet på legepladsen. Han har slået den ene fortand ud. Mater oplyser at pt endnu ikke har skiftet nogen af tænderne endnu. Der er ingen påvirkning af okklusionen. Hvordan og hvornår behandles patienten?
a. Mælketanden skal ikke reponeres og der er ikke behov for behandling. Patienten kan
kontrolleres ved kommunal tandlæge.
b. Mælketanden skal reponeres, men behandlingen foretages ved kommunal tandlæge.
Behandles akut den efterfølgende dag.
c. Mælketanden skal reponeres i skadestuen. Behandles indenfor 1 time af ortopædkirurgiske
vagthavende.
d. Mælketanden skal reponeres i skadestuen. Behandles indenfor 1 time med tilkald af
kæbekirurgisk vagthavende.
e. Mælketanden skal reponeres i kæbekirurgisk ambulatorium. Kæbekirurgisk vagthavende
kontaktes for at meddele at pt møder dagen efter.
En dreng på 5 år møder op i skadestuen kl 16 med sin mor efter at være faldet på legepladsen. Han
har slået den ene fortand ud. Mater oplyser at pt endnu ikke har skiftet nogen af tænderne endnu. Der
er ingen påvirkning af okklusionen. Hvordan og hvornår behandles patienten?
*a. Mælketanden skal ikke reponeres og der er ikke behov for behandling. Patienten kan
kontrolleres ved kommunal tandlæge.
b. Mælketanden skal reponeres, men behandlingen foretages ved kommunal tandlæge.
Behandles akut den efterfølgende dag.
c. Mælketanden skal reponeres i skadestuen. Behandles indenfor 1 time af ortopædkirurgiske
vagthavende.
d. Mælketanden skal reponeres i skadestuen. Behandles indenfor 1 time med tilkald af
kæbekirurgisk vagthavende.
e. Mælketanden skal reponeres i kæbekirurgisk ambulatorium. Kæbekirurgisk vagthavende
kontaktes for at meddele at pt møder dagen efter.
En 3 årig pige har haft mellemørebetændelse for 5 uger siden. På venstre side er der normal
trommehinde, men tympanogrammet viser let undertryk.
Billederne viser tympanogram og trommehinde på højre side.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
a. Atelektatisk mellemøre på højre side, ekstern otit på venstre
b. Sekretorisk otitis media på venstre side, Otitis externa på højre
c. Akut otitis media på højre, Sekretorisk otitis media på venstre
d. Cerumenprop på venstre side, Sekretorisk otitis media på højre
e. Sekretorisk otitis media på højre side, venstre øre normalt
En 3 årig pige har haft mellemørebetændelse for 5 uger siden. På venstre side er der normal
trommehinde, men tympanogrammet viser let undertryk.
Billederne viser tympanogram og trommehinde på højre side.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
a. Atelektatisk mellemøre på højre side, ekstern otit på venstre
b. Sekretorisk otitis media på venstre side, Otitis externa på højre
c. Akut otitis media på højre, Sekretorisk otitis media på venstre
d. Cerumenprop på venstre side, Sekretorisk otitis media på højre
*e. Sekretorisk otitis media på højre side, venstre øre normalt
Moderen til Viktor på 2 år ringede til morgen fordi han sov dårligt i nat, græd og tog sig til øret. Han har temperatur 38,9, er let påvirket, græder en del. Billedet viser hans højre trommehinde. Venstre trommehinde ser normal ud.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
a. Otitis eksterna dexter.
b. Sekretorisk otitis media dexter
c. Kolesteatom dexter
d. Myringosklerosis dexter
e. Akut otitis media dexter
Moderen til Viktor på 2 år ringede til morgen fordi han sov dårligt i nat, græd og tog sig til øret. Han
har temperatur 38,9, er let påvirket, græder en del. Billedet viser hans højre trommehinde. Venstre
trommehinde ser normal ud.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
a. Otitis eksterna dexter.
b. Sekretorisk otitis media dexter
c. Kolesteatom dexter
d. Myringosklerosis dexter
*e. Akut otitis media dexter
En 45 årig kvinde med tiltagende højresidig hørenedsættelse og højresidigt øreflåd periodisk i 2 år. Siden i går kraftige smerter i højre øre, stigende temperatur, nakkestivhed, tiltagende hovedpine, kvalme og sløvhed. Penicillin har ikke haft effekt. Se scannings billede.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
a. Akut otitis media
b. Erysipelas
c. Otitis eksterna
d. Mastoiditis acuta
e. Abscessus cerebri otogenicus
En 45 årig kvinde med tiltagende højresidig hørenedsættelse og højresidigt øreflåd periodisk i 2 år.
Siden i går kraftige smerter i højre øre, stigende temperatur, nakkestivhed, tiltagende hovedpine,
kvalme og sløvhed. Penicillin har ikke haft effekt. Se scannings billede.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
a. Akut otitis media
b. Erysipelas
c. Otitis eksterna
d. Mastoiditis acuta
*e. Abscessus cerebri otogenicus
En 35 årig mand med periodisk venstresidigt øreflåd i 2 år, ingen øresmerter.
Nedsat hørelse på venstre øre, normal temperatur. Fundet ved otoskopi ses på billedet.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
a. Otosklerose sinister
b. Otomycosis chronica sinister
c. Kronisk otitis eksterna sinister
d. Myringosclerosis sinister
e. Kolesteatom sinister
En 35 årig mand med periodisk venstresidigt øreflåd i 2 år, ingen øresmerter.
Nedsat hørelse på venstre øre, normal temperatur. Fundet ved otoskopi ses på billedet.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
a. Otosklerose sinister
b. Otomycosis chronica sinister
c. Kronisk otitis eksterna sinister
d. Myringosclerosis sinister
*e. Kolesteatom sinister
45 årig mand debuterer med pludseligt opstået svimmelhed af rotatorisk (s. gyratorisk) type.
Patienten kaster op. Der beskrives ingen andre symptomer.
Objektivt findes normal otoskopi og neurologisk undersøgelse, men ved inspektion af øjnene ses
spontan nystagmus.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
a. Benign paroxysmal positions vertigo (BPPV)
b. Neuritis vestibularis
c. Morbus Meniere
d. Infarkt i hjernestammen
e. Labyrint fistel (indre øre)
45 årig mand debuterer med pludseligt opstået svimmelhed af rotatorisk (s. gyratorisk) type.
Patienten kaster op. Der beskrives ingen andre symptomer.
Objektivt findes normal otoskopi og neurologisk undersøgelse, men ved inspektion af øjnene ses
spontan nystagmus.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
a. Benign paroxysmal positions vertigo (BPPV)
*b. Neuritis vestibularis
c. Morbus Meniere
d. Infarkt i hjernestammen
e. Labyrint fistel (indre øre)
50 årig kvinder debuterer med kraftig svimmelhed, hørenedsættelse og tinnitus på højre øre. Der er ingen andre symptomer.
Du (FAM forvagt) foranlediger en undersøgelse i ØNH-afdelingen, hvor der foretages en akut
høreprøve (se foto).
Hvilket udsagn er mest sandsynligt?
a. Der er tale om en retrocochleær hørenedsættelse pga. sudden deafness
b. Der er tale om en cochleær hørenedsættelse samt benign paroxysmal positions vertigo
(BPPV)
c. Der er tale om en cochleær hørenedsættelse pga. neuritis vestibularis
d. Der er tale om en retrocochleær hørenedsættelse pga. morbus meniere
e. Der er tale om en cochleær hørenedsættelse pga. morbus meniere
50 årig kvinder debuterer med kraftig svimmelhed, hørenedsættelse og tinnitus på højre øre. Der er
ingen andre symptomer.
Du (FAM forvagt) foranlediger en undersøgelse i ØNH-afdelingen, hvor der foretages en akut
høreprøve (se foto).
Hvilket udsagn er mest sandsynligt?
a. Der er tale om en retrocochleær hørenedsættelse pga. sudden deafness
b. Der er tale om en cochleær hørenedsættelse samt benign paroxysmal positions vertigo
(BPPV)
c. Der er tale om en cochleær hørenedsættelse pga. neuritis vestibularis
d. Der er tale om en retrocochleær hørenedsættelse pga. morbus meniere
*e. Der er tale om en cochleær hørenedsættelse pga. morbus meniere
En 70 årig mand henvender sig til sin læge, da han har oplevet, at han hører dårligere, hvilket har stået på igennem længere tid. Han har svær ved at høre, hvad de andre siger, når de sidder samlet omkring middagsbordet. Hans bror, der har arbejdet meget i støj har også hørenedsættelse, så han kender lidt symptomerne i forvejen. Familien klager over, at han råber højt og skruer højt op for radio og tv.
Han får lavet dette audiogram.
Hvilken diagnose giver audiogrammet i kombination med anamnesen mistanke om?
a. Hereditært høretab.
b. Støjbetinget høretab
c. Presbyacusis
d. Sudden deafness
e. Menieres sygdom
En 70 årig mand henvender sig til sin læge, da han har oplevet, at han hører dårligere, hvilket har
stået på igennem længere tid. Han har svær ved at høre, hvad de andre siger, når de sidder samlet
omkring middagsbordet. Hans bror, der har arbejdet meget i støj har også hørenedsættelse, så han
kender lidt symptomerne i forvejen. Familien klager over, at han råber højt og skruer højt op for radio
og tv.
Han får lavet dette audiogram.
Hvilken diagnose giver audiogrammet i kombination med anamnesen mistanke om?
a. Hereditært høretab.
b. Støjbetinget høretab
*c. Presbyacusis
d. Sudden deafness
e. Menieres sygdom
Hvilken af nedenstående vira er den typiske årsag til falsk strubehoste (pseudocroup)
a. Epstein Barr virus (EBV)
b. Parainfluenza-virus
c. Corona-virus
d. Human papillom-virus (HPV)
e. Herpes Zoster virus (HZV)
Hvilken af nedenstående vira er den typiske årsag til falsk strubehoste (pseudocroup)
a. Epstein Barr virus (EBV)
*b. Parainfluenza-virus
c. Corona-virus
d. Human papillom-virus (HPV)
e. Herpes Zoster virus (HZV)
En 3-årig dreng kommer til din almene praksis med mor. Familien har gennem et år bemærket
hævelse midt på halsen. Den kan veksle i størrelse og på et tidspunkt var den meget hævet, rød og øm,
men det forsvandt af sig selv. Nu er der objektivt en 1x1x1 cm stor proces lige under tungebenet i
halsens midtlinje, som følger struben ved synkning.
Hvilken diagnose er mest sandsynlig?
a. Lateral halscyste
b. Cervikal metastase
c. Lipom (fedtknude)
d. Ductus thyroglossus-cyste (median halscyste)
e. Malignt lymfom
En 3-årig dreng kommer til din almene praksis med mor. Familien har gennem et år bemærket
hævelse midt på halsen. Den kan veksle i størrelse og på et tidspunkt var den meget hævet, rød og øm,
men det forsvandt af sig selv. Nu er der objektivt en 1x1x1 cm stor proces lige under tungebenet i
halsens midtlinje, som følger struben ved synkning.
Hvilken diagnose er mest sandsynlig?
a. Lateral halscyste
b. Cervikal metastase
c. Lipom (fedtknude)
*d. Ductus thyroglossus-cyste (median halscyste)
e. Malignt lymfom
Billedet viser en højresidig tonsilcancer. Hvilket af nedenstående udsagn om tonsilcancer er
korrekt?
a. En tonsilcancer udgår fra mundhulen
b. En tonsilcancer er typisk et adenokarcinom
c. En stor tonsilcancer kan ikke behandles med strålebehandling
d. En tonsilcancer kan være induceret af virus
e. En tonsilcancer giver sjældent metastaser til halsens lymfeknuder
Billedet viser en højresidig tonsilcancer. Hvilket af nedenstående udsagn om tonsilcancer er
korrekt?
a. En tonsilcancer udgår fra mundhulen
b. En tonsilcancer er typisk et adenokarcinom
c. En stor tonsilcancer kan ikke behandles med strålebehandling
*d. En tonsilcancer kan være induceret af virus
e. En tonsilcancer giver sjældent metastaser til halsens lymfeknuder
40-årig kvinde med trykkende ansigtssmerter og fornemmelse af sekret fra næsen gennem en
uge. Intet traume i anamnesen. Hvad er den mest sandsynlige diagnose hos denne patient,
bedømt ud fra axialt og coronalt CT-snit (uden IV-kontrast)?
Angiv det mest korrekte svar.
a) Kronisk højresidig sinuit (sinus maxillaris)
b) Akut venstresidig sinuit (sinus maxillaris)
c) Akut venstresidig sinuit (sinus frontalis)
d) Der er ingen patologiske fund på billedet, som kan forklare patientens symptomer
e) Kronisk venstresidig sinuit (sinus maxillaris)
40-årig kvinde med trykkende ansigtssmerter og fornemmelse af sekret fra næsen gennem en
uge. Intet traume i anamnesen. Hvad er den mest sandsynlige diagnose hos denne patient,
bedømt ud fra axialt og coronalt CT-snit (uden IV-kontrast)?
Angiv det mest korrekte svar.
a) Kronisk højresidig sinuit (sinus maxillaris)
b) Akut venstresidig sinuit (sinus maxillaris)
c) Akut venstresidig sinuit (sinus frontalis)
*d) Der er ingen patologiske fund på billedet, som kan forklare patientens symptomer
e) Kronisk venstresidig sinuit (sinus maxillaris)
19-årig mand, initialt set hos egen læge med tonsilitis for nogle dage siden, indlægges nu med
feber, forhøjede infektionstal og synkesmerter. Hvad fejler denne patient med størst
sandsynlighed, vurderet ud fra axialt og sagittalt CT-snit (med IV-kontrast)?
Angiv det mest korrekte svar.
a) Absces på niveau med oro- og hypopharynx
b) Der er ingen patologiske fund
c) Absces i nasopharynx
d) Tumor i gl. Submandibularis
e) Epiglottitis
19-årig mand, initialt set hos egen læge med tonsilitis for nogle dage siden, indlægges nu med
feber, forhøjede infektionstal og synkesmerter. Hvad fejler denne patient med størst
sandsynlighed, vurderet ud fra axialt og sagittalt CT-snit (med IV-kontrast)?
Angiv det mest korrekte svar.
*a) Absces på niveau med oro- og hypopharynx
b) Der er ingen patologiske fund
c) Absces i nasopharynx
d) Tumor i gl. Submandibularis
e) Epiglottitis
En 20-årig mand klager over hyppige næse blødninger. Du kender familien, hans mor og
moster har ligeledes næseblødninger. Morfaderens fingre ser ud som på billedet.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
A. Hereditær Vasculitis
B. Hereditær Tromboflebitis
C. Hereditært Angiooedem
D. Hereditært Haemorragisk Telangiektasi
E: Hereditær Haemokromatose
En 20-årig mand klager over hyppige næse blødninger. Du kender familien, hans mor og
moster har ligeledes næseblødninger. Morfaderens fingre ser ud som på billedet.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
A. Hereditær Vasculitis
B. Hereditær Tromboflebitis
C. Hereditært Angiooedem
*D. Hereditært Haemorragisk Telangiektasi
E: Hereditær Haemokromatose
En 70-årig kvinde oplever tiltagende problemer med at høre i selskabelige omgivelser, når hun
er sammen med mere end 4 personer. På tomandshånd kommunikerer hun udmærket. Hun har
ikke tidligere brugt høreapparater. Hos ørelægen får hun lavet nedenstående audiogram:
Hvad er den mest sandsynlige diagnose med ovenstående sygehistorie og dette audiogram?
a) Otitis chronica
b) Støjbetinget hørenedsættelse
c) Presbyacusis.
d) Otosclerosis
e) Sekretorisk otitis media
En 70-årig kvinde oplever tiltagende problemer med at høre i selskabelige omgivelser, når hun
er sammen med mere end 4 personer. På tomandshånd kommunikerer hun udmærket. Hun har
ikke tidligere brugt høreapparater. Hos ørelægen får hun lavet nedenstående audiogram:
Hvad er den mest sandsynlige diagnose med ovenstående sygehistorie og dette audiogram?
a) Otitis chronica
b) Støjbetinget hørenedsættelse
*c) Presbyacusis.
d) Otosclerosis
e) Sekretorisk otitis media
56-årig mand der gennem flere år har haft intermitterende flåd fra næsen. Der er foretaget CT-scanning af bihulerne uden IV-kontrast. Hvilket udsagn stemmer bedst overens med fundene på CT-scanningen. (Obs! Kun ét svar skal være korrekt!)
a. Intet abnormt
b. Bilateral kronisk sinuit i sinus sphenoidalis
c. Bilateral kronisk sinuit i sinus maxillaris med reaktiv ossøs fortykkelse primært på venstre side
d. Ekspansiv forandring i sinus maxillaris dxt, bør udredes med supplerende MR- eller PET-scanning
e. Højresidig silent-sinus syndrome samt venstresidig kronisk sinuit i sinus maxillaris
56-årig mand der gennem flere år har haft intermitterende flåd fra næsen. Der er foretaget CT-scanning
af bihulerne uden IV-kontrast. Hvilket udsagn stemmer bedst overens med fundene på CT-scanningen.
(Obs! Kun ét svar skal være korrekt!)
a. Intet abnormt
b. Bilateral kronisk sinuit i sinus sphenoidalis
*c. Bilateral kronisk sinuit i sinus maxillaris med reaktiv ossøs fortykkelse primært på venstre side
d. Ekspansiv forandring i sinus maxillaris dxt, bør udredes med supplerende MR- eller PET-scanning
e. Højresidig silent-sinus syndrome samt venstresidig kronisk sinuit i sinus maxillaris
30-årig mand. Gennem fem dage symptomer han selv har tolket som halsbetændelse. Nu tilkommet feber og synkesmerter samt påvirket almen tilstand. Der er foretaget billeddiagnostisk undersøgelse (se billede). Hvilket udsagn passer bedst ud fra anamnese og den radiologiske undersøgelse? (Obs! Kun ét svar skal være korrekt!)
a. Intet abnormt
b. Ukompliceret højresidig tonsillit
c. Rumopfyldende proces paratrachealt på højre side. Bør videre udredes med PET-CT
d. Rumopfyldende proces paratrachealt på højre side, bedst forenelig med absces udgået fra tonsillit
e. Rumopfyldende proces paratrachealt på højre side, bedst forenelig med tumor med central nekrose
30-årig mand. Gennem fem dage symptomer han selv har tolket som halsbetændelse. Nu tilkommet
feber og synkesmerter samt påvirket almen tilstand. Der er foretaget billeddiagnostisk undersøgelse (se
billede). Hvilket udsagn passer bedst ud fra anamnese og den radiologiske undersøgelse?
(Obs! Kun ét svar skal være korrekt!)
a. Intet abnormt
b. Ukompliceret højresidig tonsillit
c. Rumopfyldende proces paratrachealt på højre side. Bør videre udredes med PET-CT
*d. Rumopfyldende proces paratrachealt på højre side, bedst forenelig med absces udgået fra tonsillit
e. Rumopfyldende proces paratrachealt på højre side, bedst forenelig med tumor med central nekrose
En 35-årig kvinde oplever vekslende hørelse på det ene øre. Når høretabet er størst, har hun tinnitus og i forbindelse med høretabene har hun oplevet en kraftig gyratorisk svimmelhed med kvalme og opkastninger af nogle timers varighed. Det har hun typisk oplevet en gang om måneden Hun får lavet nedenstående audiogram i tilslutning til et anfald. Hvad er den mest sandsynlige årsag til hørenedsættelsen? (Obs! Kun ét svar skal være korrekt!)
a. Neuritis vestibularis med sudden deafness på højre øre
b. Vestibulært Schwanom på højre øre
c. Mb. Meniére på højre øre
d. Otosclerose på højre øre
e. Ørestensanfald (BPPV) på det højre øre
En 35-årig kvinde oplever vekslende hørelse på det ene øre. Når høretabet er størst, har hun tinnitus og
i forbindelse med høretabene har hun oplevet en kraftig gyratorisk svimmelhed med kvalme og
opkastninger af nogle timers varighed. Det har hun typisk oplevet en gang om måneden Hun får lavet
nedenstående audiogram i tilslutning til et anfald. Hvad er den mest sandsynlige årsag til
hørenedsættelsen? (Obs! Kun ét svar skal være korrekt!)
a. Neuritis vestibularis med sudden deafness på højre øre
b. Vestibulært Schwanom på højre øre
*c. Mb. Meniére på højre øre
d. Otosclerose på højre øre
e. Ørestensanfald (BPPV) på det højre øre
En 72-årig mand, der tidligere er opereret for otosclerose på det venstre øre uden den store succes henvender sig til lægen pga. dårlig funktion af de høreapparater, som han anvender. Manden har 2 søstre og en bror, der alle bruger høreapparater. Søstrene er ligesom ham selv operereret for otosclerose. Han får lavet nedenstående audiogam. Med hvilken terminologi beskrives dette audiogram bedst? (Obs! Kun ét svar skal være korrekt!)
a. Perceptivt høretab på højre øre og blandet konduktivt/perceptivt høretab af hereditærtype på venstre øre
b. Perceptivt høretab på højre øre og blandet konduktivt/perceptivt høretab pga. presbyacusis på venstre øre
c. Perceptivt høretab på begge ører af hereditærtype
d. Normal hørelse på højre side og blandet konduktivt/perceptivt høretab af hereditær type på venstre øre
e. Normal hørelse på højre side og konduktivt høretab af hereditær type på venstre øre
En 72-årig mand, der tidligere er opereret for otosclerose på det venstre øre uden den store succes
henvender sig til lægen pga. dårlig funktion af de høreapparater, som han anvender. Manden har 2
søstre og en bror, der alle bruger høreapparater. Søstrene er ligesom ham selv operereret for
otosclerose. Han får lavet nedenstående audiogam. Med hvilken terminologi beskrives dette audiogram
bedst?
(Obs! Kun ét svar skal være korrekt!)
*a. Perceptivt høretab på højre øre og blandet konduktivt/perceptivt høretab af hereditærtype på
venstre øre
b. Perceptivt høretab på højre øre og blandet konduktivt/perceptivt høretab pga. presbyacusis på
venstre øre
c. Perceptivt høretab på begge ører af hereditærtype
d. Normal hørelse på højre side og blandet konduktivt/perceptivt høretab af hereditær type på venstre
øre
e. Normal hørelse på højre side og konduktivt høretab af hereditær type på venstre øre
Hvor skal traumatisk flyttede tænder (lateralt luxerede tænder) behandles?
a. Ambulant i øre-næse-hals ambulatorium når hævelsen er faldet (3-5 dage)
b. Der er ikke behov for behandling
c. Akut i skadestuen, hvor kæbekirurgisk vagthavende tilkaldes
d. Ambulant i kæbekirurgisk afdeling når hævelsen er faldet (3-5 dage)
e. Akut i skadestuen, hvor ortopædkirurgisk forvagt behandler patienten
Hvor skal traumatisk flyttede tænder (lateralt luxerede tænder) behandles?
a. Ambulant i øre-næse-hals ambulatorium når hævelsen er faldet (3-5 dage)
b. Der er ikke behov for behandling
*c. Akut i skadestuen, hvor kæbekirurgisk vagthavende tilkaldes
d. Ambulant i kæbekirurgisk afdeling når hævelsen er faldet (3-5 dage)
e. Akut i skadestuen, hvor ortopædkirurgisk forvagt behandler patienten
Hvilke frakturer i og omkring orbita kræver AKUT behandling (<6 timer) ved børn?
a. Fraktur i forvæggen af sinus pga. risiko for emfysem
b. Bunden af øjet ved entrapment af muskulatur med risiko for nekrose
c. Mediale væg mod ethmoidet pga. risiko for lukning af ductus nasofrontalis
d. Laterale væg grundet risiko for strabismus
e. Isoleret næsefraktur grundet risiko for telecanthus
Hvilke frakturer i og omkring orbita kræver AKUT behandling (<6 timer) ved børn?
a. Fraktur i forvæggen af sinus pga. risiko for emfysem
*b. Bunden af øjet ved entrapment af muskulatur med risiko for nekrose
c. Mediale væg mod ethmoidet pga. risiko for lukning af ductus nasofrontalis
d. Laterale væg grundet risiko for strabismus
e. Isoleret næsefraktur grundet risiko for telecanthus
En 5-årig pige med højresidigt øreflåd i 2 uger, stigende temperatur,
kraftige højresidige øresmerter. Bag øret er der ømhed, hævelse og fluktuation (se foto herunder).
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
a. Meningitis otogenica
b. Erysipelas
c. Otitis eksterna
d. Mastoiditis acuta
e. Labyrintitis
En 5-årig pige med højresidigt øreflåd i 2 uger, stigende temperatur,
kraftige højresidige øresmerter. Bag øret er der ømhed, hævelse og fluktuation (se foto herunder).
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
a. Meningitis otogenica
b. Erysipelas
c. Otitis eksterna
*d. Mastoiditis acuta
e. Labyrintitis
En 45-årig mand med periodisk højresidigt øreflåd i 2 år, normal temperatur,
ingen øresmerter. Nedsat hørelse på højre øre. Otoskopi fundet ses herunder.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
a. Otosklerose
b. Otomycosis chronica
c. Kronisk otitis eksterna
d. Sekretorisk otitis media
e. Kronisk otitis media
En 45-årig mand med periodisk højresidigt øreflåd i 2 år, normal temperatur,
ingen øresmerter. Nedsat hørelse på højre øre. Otoskopi fundet ses herunder.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
a. Otosklerose
b. Otomycosis chronica
c. Kronisk otitis eksterna
d. Sekretorisk otitis media
*e. Kronisk otitis media
En 45-årig rockmusiker, henvender sig til sin ørelæge, da han har svært ved at høre i omgivelser med baggrundsstøj. Hans hustru klager desuden over, at skruer højt op for fjernsynet. Han har ikke kendskab til, at der skulle være andre i hans familie, der har hørenedsættelse. Han få lavet nedenstående audiogram.
Hvilken diagnose er sandsynligvis korrekt?
a. Presbyacusis
b. Forsinket udviklet hereditært høretab
c. Mb. Menière
d. Retrocochleært høretab
e. Støjbetinget høretab
En 45-årig rockmusiker, henvender sig til sin ørelæge, da han har svært ved at høre i omgivelser med
baggrundsstøj. Hans hustru klager desuden over, at skruer højt op for fjernsynet. Han har ikke kendskab til,
at der skulle være andre i hans familie, der har hørenedsættelse. Han få lavet nedenstående audiogram.
Hvilken diagnose er sandsynligvis korrekt?
a. Presbyacusis
b. Forsinket udviklet hereditært høretab
c. Mb. Menière
d. Retrocochleært høretab
*e. Støjbetinget høretab
En 46-årig mand møder på skadestuen efter traume mod venstre øje. Han angiver normalt
syn, men diplopi og smerter. Klinisk undersøgelse viser frie øjenbevægelser i 3 retninger,
men indskrænket øjenbevægelse ved blikretning opad på venstre side med smerter og
kvalme. Der er tale om en blow out-fraktur, men hvorfor kan øjet ikke bevæge sig opad?
1. Superior orbital fissure syndrome (påvirker kranienerver III, IV, V, VI)
2. Fastklemning af m. rectus superior
3. Fastklemning af m. rectus inferior
4. Fastklemning af m. obliquus inferior
5. Kompression af motoriske nervegrene fra n. infraorbitalis.
En 46-årig mand møder på skadestuen efter traume mod venstre øje. Han angiver normalt
syn, men diplopi og smerter. Klinisk undersøgelse viser frie øjenbevægelser i 3 retninger,
men indskrænket øjenbevægelse ved blikretning opad på venstre side med smerter og
kvalme. Der er tale om en blow out-fraktur, men hvorfor kan øjet ikke bevæge sig opad?
1. Superior orbital fissure syndrome (påvirker kranienerver III, IV, V, VI)
2. Fastklemning af m. rectus superior
*3. Fastklemning af m. rectus inferior
4. Fastklemning af m. obliquus inferior
5. Kompression af motoriske nervegrene fra n. infraorbitalis.
Hvad karakteriserer denne spytkirteltumor (se billede)?
- Diagnosen kan kun stilles ved histologisk biopsi
- Tumor har et væsentligt malignitetspotentiale
- Tumor er PET negativ
- Tumor har tendens til at vokse perineuralt
- Tumorvævet indeholder onkocytter
Hvad karakteriserer denne spytkirteltumor (se billede)?
1. Diagnosen kan kun stilles ved histologisk biopsi
2. Tumor har et væsentligt malignitetspotentiale
3. Tumor er PET negativ
4. Tumor har tendens til at vokse perineuralt
*5. Tumorvævet indeholder onkocytter
Biopsien er fra højre tungebasis.
For denne type af hoved-hals cancer gælder, at
1. Tumor har en dårligere prognose end hvis der havde været fravær af p16 overekspression
(uafhængigt af stadium)
2. Tumor typisk metastaserer tidligt
3. Den som regel diagnosticeres hos gamle (>65 år) patienter
4. Tumor typisk metastaserer sent
5. Tumor som regel har udgangspunkt i rhinopharynx
Biopsien er fra højre tungebasis.
For denne type af hoved-hals cancer gælder, at
1. Tumor har en dårligere prognose end hvis der havde været fravær af p16 overekspression
(uafhængigt af stadium)
*2. Tumor typisk metastaserer tidligt
3. Den som regel diagnosticeres hos gamle (>65 år) patienter
4. Tumor typisk metastaserer sent
5. Tumor som regel har udgangspunkt i rhinopharynx
En 35 årig mand har i 2 dage haft kraftige øresmerter men normal hørelse i venstre øre og
normal temperatur. Fundet ved otoskopi ses på billedet. Det gør særlig ondt når du
udfører otoskopi.
Weber er uden lateralisering og Rinne er positiv på begge sider.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose (venstre øre)?
1. Kolesteatom
2. Aktiv kronisk otitis media
3. Akut otitis media
4. Sekretorisk otitis media
5. Otitis externa
En 35 årig mand har i 2 dage haft kraftige øresmerter men normal hørelse i venstre øre og
normal temperatur. Fundet ved otoskopi ses på billedet. Det gør særlig ondt når du
udfører otoskopi.
Weber er uden lateralisering og Rinne er positiv på begge sider.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose (venstre øre)?
1. Kolesteatom
2. Aktiv kronisk otitis media
3. Akut otitis media
4. Sekretorisk otitis media
*5. Otitis externa
En 54 årig mand søger egen læge fordi han har fået tiltagende problemer med at høre i
omgivelser med baggrundsstøj eks. når han er til familiefest. Han har lagt mærke til, at han
gennem et stykke tid ikke kunne forstå, hvad der bliver sagt til ham i telefonen, når han
bruger det højre øre. Han klager desuden over tinnitus i sær på det højre øre. Han skruer
højere op for TV end omgivelserne bryder sig om. Problemet har stået på igennem flere år,
men først nu får han taget sig sammen til at blive undersøgt. Han har desuden oplevet
nogle perioder med kortvarig svimmelhed specielt når han vender sig rundt.
Han får lavet nedenstående audiogram ved en øre-næse-hals læge
1. Mb. Ménière
2. Støjbetinget høretab
3. Presbyacusis
4. Retrocochleært høretab eks. Vestibulært Schwanom
5. Otosclerosis
En 54 årig mand søger egen læge fordi han har fået tiltagende problemer med at høre i
omgivelser med baggrundsstøj eks. når han er til familiefest. Han har lagt mærke til, at han
gennem et stykke tid ikke kunne forstå, hvad der bliver sagt til ham i telefonen, når han
bruger det højre øre. Han klager desuden over tinnitus i sær på det højre øre. Han skruer
højere op for TV end omgivelserne bryder sig om. Problemet har stået på igennem flere år,
men først nu får han taget sig sammen til at blive undersøgt. Han har desuden oplevet
nogle perioder med kortvarig svimmelhed specielt når han vender sig rundt.
Han får lavet nedenstående audiogram ved en øre-næse-hals læge
1. Mb. Ménière
2. Støjbetinget høretab
3. Presbyacusis
*4. Retrocochleært høretab eks. Vestibulært Schwanom
5. Otosclerosis
En 75-årig tidligere erhvervsaktiv mand, der ikke tidligere har anvendt høreapparater,
henvender sig til sin ørelæge, da han har svært ved at høre i omgivelser med baggrundsstøj.
Hans hustru klager desuden over, at han skruer højt op for fjernsynet. Han få lavet
nedenstående audiogram. Hvilken af følgende muligheder for yderligere udredning eller
supplerende anamnestiske oplysninger er den vigtigste, for at man kan frem til en korrekt
diagnose?
1. Patienten skal henvises til MR scanning, så man kan udelukke et retrocochleært høretab
2. Patienten skal have målt høretærsklen ved flere benledninger end tilfældet er for at
udelukke et konduktivt høretab som årsag
3. Patienten skal udspørges, om han har familiemedlemmer med høretab
4. Patienten skal udspørges, om han har fået noget medicin, der kan skade hørelsen
5. Patienten skal udspørges, om han har haft et støjende arbejde, da han var erhvervsaktiv
Der er ikke angivet noget rigtig svar
42-årig kvinde kommer i din praksis med 6 dages varende ”følelse af tæthed i næsen og
trykken i hovedet”.
Ud fra anamnese og billedemateriale, hvilket udsagn er så mest sandsynligt?
1. Normal scanning, intet der kan forklare patientens symptomer.
2. Sløring i sinus frontalis bilateralt - formentlig akut sinuit.
3. Sløring af sinus med mistanke om ostit
4. Sløring i sinus maxillaris bilateralt – formentlig akut sinuit.
5. Sløring i sinus bilateralt – malignitet må overvejes og der bør suppleres med MRscanning med IV-kontras
42-årig kvinde kommer i din praksis med 6 dages varende ”følelse af tæthed i næsen og
trykken i hovedet”.
Ud fra anamnese og billedemateriale, hvilket udsagn er så mest sandsynligt?
1. Normal scanning, intet der kan forklare patientens symptomer.
2. Sløring i sinus frontalis bilateralt - formentlig akut sinuit.
3. Sløring af sinus med mistanke om ostit
*4. Sløring i sinus maxillaris bilateralt – formentlig akut sinuit.
5. Sløring i sinus bilateralt – malignitet må overvejes og der bør suppleres med MRscanning med IV-kontras
Hvad er det mest korrekte udsagn m.h.t nedenstående audiogram?
- Patienten har kombineret konduktivt og sensorieneuralt høretab på venstre øre.
- Patienten har normal hørelse på højre øre.
- Patienten har normal skelneevne på højre øre
- Patienten har normal stapedius refleks tærskel på venstre øre
- Patienten har air-bone-gap på højre øre
Hvad er det mest korrekte udsagn m.h.t nedenstående audiogram?
- Patienten har kombineret konduktivt og sensorieneuralt høretab på venstre øre.
- Patienten har normal hørelse på højre øre.
- Patienten har normal skelneevne på højre øre
- Patienten har normal stapedius refleks tærskel på venstre øre
*5. Patienten har air-bone-gap på højre øre
En 70-årig mand søger egen læge, fordi han har fået tiltagende problemer med at høre i omgivelser med baggrundsstøj, eks. når han er til familiefest. Han klager desuden over tinnitus. Han skruer højere op for TV end omgivelserne bryder sig om. Problemet har stået på igennem flere år, men først nu får han taget sig sammen til at blive undersøgt. Han får lavet nedenstående audiogram ved en øre-næse-hals læge.
Hvilken diagnose giver audiogrammet i kombination med anamnesen mistanke om?
- Mb. Ménière
- Støjbetinget høretab
- Presbyacusis
- Vestibulært Schwanom
5- Otosclerosis
En 70-årig mand søger egen læge, fordi han har fået tiltagende problemer med at høre i omgivelser med baggrundsstøj, eks. når han er til familiefest. Han klager desuden over tinnitus. Han skruer højere op for TV end omgivelserne bryder sig om. Problemet har stået på igennem flere år, men først nu får han taget sig sammen til at blive undersøgt. Han får lavet nedenstående audiogram ved en øre-næse-hals læge.
Hvilken diagnose giver audiogrammet i kombination med anamnesen mistanke om?
- Mb. Ménière
- Støjbetinget høretab
*3. Presbyacusis
- Vestibulært Schwanom
5- Otosclerosis
54-årig kvinde med intermitterende flåd fra næsen samt trykken og smerter i højre ansigtshalvdel. Henvist fra praktiserende ØNH-læge til CT-scanning af bihulerne.
Hvilket svar er bedst foreneligt med fundet på scanningen?
- Kronisk sinuit i sinus ethmoidalis dx
- Kronisk sinuit i sinus frontalis dx.
- Kronisk sinuit i sinus maxillaris dx.
- Ekspansiv tumor i sinus maxillaris dx. – bør udredes nærmere med MR-scanning
- Kronisk sinuit i sinus ethmoidalis sin
54-årig kvinde med intermitterende flåd fra næsen samt trykken og smerter i højre ansigtshalvdel. Henvist fra praktiserende ØNH-læge til CT-scanning af bihulerne.
Hvilket svar er bedst foreneligt med fundet på scanningen?
- Kronisk sinuit i sinus ethmoidalis dx
- Kronisk sinuit i sinus frontalis dx.
*3. Kronisk sinuit i sinus maxillaris dx.
- Ekspansiv tumor i sinus maxillaris dx. – bør udredes nærmere med MR-scanning
- Kronisk sinuit i sinus ethmoidalis sin
Hvor og hvem behandler frakturerede tænder (Emalje-dentin frakturer)?
- Behandles i skadestuen af kæbekirurgisk forvagt med en midlertidig krone
- Behandles ved egen tandlæge/tandlægevagten så snart det er muligt
- Behandles i skadestuen af vagthavende læge
- Behandles i skadestuen af kæbekirurgisk forvagt med en rodbehandling
- Behandles i skadestuen af Øre-Næse-Hals-forvagt
Hvor og hvem behandler frakturerede tænder (Emalje-dentin frakturer)?
- Behandles i skadestuen af kæbekirurgisk forvagt med en midlertidig krone
*2. Behandles ved egen tandlæge/tandlægevagten så snart det er muligt
- Behandles i skadestuen af vagthavende læge
- Behandles i skadestuen af kæbekirurgisk forvagt med en rodbehandling
- Behandles i skadestuen af Øre-Næse-Hals-forvagt
En 27-årig mand har haft kraftige smerter i højre øre siden i går. Kunne ikke sove i nat pga smerterne, trods mange panodil. Har ikke haft øreproblemer tidligere. Objektivt; kraftige smerter når man trækker i øret og trykker på tragus. Vedr otoskopi af højre øre; se foto. Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
- Sekretorisk otitis media
- Perforatio membrana tympani
- Akut otitis media
- Otitis eksterna
- Cerumen
En 27-årig mand har haft kraftige smerter i højre øre siden i går. Kunne ikke sove i nat pga smerterne, trods mange panodil. Har ikke haft øreproblemer tidligere. Objektivt; kraftige smerter når man trækker i øret og trykker på tragus. Vedr otoskopi af højre øre; se foto. Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
- Sekretorisk otitis media
- Perforatio membrana tympani
- Akut otitis media
*4. Otitis eksterna
- Cerumen
En 15-årig pige møder op i skadestuen kl 23 efter at være faldet. To fortænder er slået skævt (lateral luxation) og medfører at hun ikke kan tygge normalt sammen. Hvor og hvornår foretages behandlingen?
- Behandling foretages ved egen tandlæge, når tandlægen har tid. Pt ringer til tandlægen for tid.
- Behandlingen foretages ved egen tandlæge, behandles akut den efterfølgende dag. Pt skal møde op så snart tandlægen åbner.
- Behandling foretages i skadestuen, behandles så hurtigt som muligt. Kæbekirurgisk vagthavende eller tandlægevagt tilkaldes.
- Behandling foretages i kæbekirurgisk ambulatorium, behandles når tid haves. Kæbekirurgisk vagthavende kontaktes for at meddele at pt møder dagen efter.
- Der er ikke behov for behandling, da tænderne vil autoreponeres under normal tyggefunktion. Pt sendes hjem.
En 15-årig pige møder op i skadestuen kl 23 efter at være faldet. To fortænder er slået skævt (lateral luxation) og medfører at hun ikke kan tygge normalt sammen. Hvor og hvornår foretages behandlingen?
- Behandling foretages ved egen tandlæge, når tandlægen har tid. Pt ringer til tandlægen for tid.
- Behandlingen foretages ved egen tandlæge, behandles akut den efterfølgende dag. Pt skal møde op så snart tandlægen åbner.
*3. Behandling foretages i skadestuen, behandles så hurtigt som muligt. Kæbekirurgisk vagthavende eller tandlægevagt tilkaldes.
- Behandling foretages i kæbekirurgisk ambulatorium, behandles når tid haves. Kæbekirurgisk vagthavende kontaktes for at meddele at pt møder dagen efter.
- Der er ikke behov for behandling, da tænderne vil autoreponeres under normal tyggefunktion. Pt sendes hjem.
En dreng på 5 år møder op i skadestuen kl 16 med sin mor efter at være faldet på legepladsen. Han har slået den ene fortand ud. Mater oplyser at pt endnu ikke har skiftet nogen af tænderne endnu. Der er ingen påvirkning af okklusionen. Hvordan og hvornår behandles patienten?
- Mælketanden skal ikke reponeres og der er ikke behov for behandling. Patienten kan kontrolleres ved kommunal tandlæge.
- Mælketanden skal reponeres, men behandlingen foretages ved kommunal tandlæge. Behandles akut den efterfølgende dag.
- Mælketanden skal reponeres i skadestuen. Behandles indenfor 1 time af ortopædkirurgiske vagthavende.
- Mælketanden skal reponeres i skadestuen. Behandles indenfor 1 time med tilkald af kæbekirurgisk vagthavende.
- Mælketanden skal reponeres i kæbekirurgisk ambulatorium. Kæbekirurgisk vagthavende kontaktes for at meddele at pt møder dagen efter.
En dreng på 5 år møder op i skadestuen kl 16 med sin mor efter at være faldet på legepladsen. Han har slået den ene fortand ud. Mater oplyser at pt endnu ikke har skiftet nogen af tænderne endnu. Der er ingen påvirkning af okklusionen. Hvordan og hvornår behandles patienten?
*1. Mælketanden skal ikke reponeres og der er ikke behov for behandling. Patienten kan kontrolleres ved kommunal tandlæge.
- Mælketanden skal reponeres, men behandlingen foretages ved kommunal tandlæge. Behandles akut den efterfølgende dag.
- Mælketanden skal reponeres i skadestuen. Behandles indenfor 1 time af ortopædkirurgiske vagthavende.
- Mælketanden skal reponeres i skadestuen. Behandles indenfor 1 time med tilkald af kæbekirurgisk vagthavende.
- Mælketanden skal reponeres i kæbekirurgisk ambulatorium. Kæbekirurgisk vagthavende kontaktes for at meddele at pt møder dagen efter.
En 3 årig pige har haft mellemørebetændelse for 5 uger siden. På venstre side er der normal trommehinde, men tympanogrammet viser let undertryk. Billederne viser tympanogram og trommehinde på højre side. Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
- Atelektatisk mellemøre på højre side, ekstern otit på venstre
- Sekretorisk otitis media på venstre side, Otitis externa på højre
- Akut otitis media på højre,
- Sekretorisk otitis media på venstre
- Cerumenprop på venstre side, Sekretorisk otitis media på højre
- Sekretorisk otitis media på højre side, venstre øre normalt
En 3 årig pige har haft mellemørebetændelse for 5 uger siden. På venstre side er der normal trommehinde, men tympanogrammet viser let undertryk. Billederne viser tympanogram og trommehinde på højre side. Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
- Atelektatisk mellemøre på højre side, ekstern otit på venstre
- Sekretorisk otitis media på venstre side, Otitis externa på højre
- Akut otitis media på højre,
- Sekretorisk otitis media på venstre
- Cerumenprop på venstre side, Sekretorisk otitis media på højre
*5. Sekretorisk otitis media på højre side, venstre øre normalt
En 45 årig kvinde med tiltagende højresidig hørenedsættelse og højresidigt øreflåd periodisk i 2 år. Siden i går kraftige smerter i højre øre, stigende temperatur, nakkestivhed, tiltagende hovedpine, kvalme og sløvhed. Penicillin har ikke haft effekt. Se scannings billede. Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
- Akut otitis media
- Erysipelas
- Otitis eksterna
- Mastoiditis acuta
- Abscessus cerebri otogenicus
En 45 årig kvinde med tiltagende højresidig hørenedsættelse og højresidigt øreflåd periodisk i 2 år. Siden i går kraftige smerter i højre øre, stigende temperatur, nakkestivhed, tiltagende hovedpine, kvalme og sløvhed. Penicillin har ikke haft effekt. Se scannings billede. Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
- Akut otitis media
- Erysipelas
- Otitis eksterna
- Mastoiditis acuta
*5. Abscessus cerebri otogenicus
50 årig kvinder debuterer med kraftig svimmelhed, hørenedsættelse og tinnitus på højre øre. Der er ingen andre symptomer. Du (FAM forvagt) foranlediger en undersøgelse i ØNH-afdelingen, hvor der foretages en akut høreprøve (se foto). Hvilket udsagn er mest sandsynligt?
- Der er tale om en retrocochleær hørenedsættelse pga. sudden deafness
- Der er tale om en cochleær hørenedsættelse samt benign paroxysmal positions vertigo (BPPV)
- Der er tale om en cochleær hørenedsættelse pga. neuritis vestibularis
- Der er tale om en retrocochleær hørenedsættelse pga. morbus meniere
- Der er tale om en cochleær hørenedsættelse pga. morbus meniere
50 årig kvinder debuterer med kraftig svimmelhed, hørenedsættelse og tinnitus på højre øre. Der er ingen andre symptomer. Du (FAM forvagt) foranlediger en undersøgelse i ØNH-afdelingen, hvor der foretages en akut høreprøve (se foto). Hvilket udsagn er mest sandsynligt?
- Der er tale om en retrocochleær hørenedsættelse pga. sudden deafness
- Der er tale om en cochleær hørenedsættelse samt benign paroxysmal positions vertigo (BPPV)
- Der er tale om en cochleær hørenedsættelse pga. neuritis vestibularis
- Der er tale om en retrocochleær hørenedsættelse pga. morbus meniere
*5. Der er tale om en cochleær hørenedsættelse pga. morbus meniere
Billedet viser en højresidig tonsilcancer. Hvilket af nedenstående udsagn om tonsilcancer er korrekt?
- En tonsilcancer udgår fra mundhulen
- En tonsilcancer er typisk et adenokarcinom
- En tonsilcancer behandles med kirurgi
- En tonsilcancer behandles med strålebehandling
- En tonsilcancer giver sjældent metastaser til halsens lymfeknuder
Billedet viser en højresidig tonsilcancer. Hvilket af nedenstående udsagn om tonsilcancer er korrekt?
- En tonsilcancer udgår fra mundhulen
- En tonsilcancer er typisk et adenokarcinom
- En tonsilcancer behandles med kirurgi
*4. En tonsilcancer behandles med strålebehandling
- En tonsilcancer giver sjældent metastaser til halsens lymfeknuder
