C1+C2: Iskæmisk hjertesygdom Flashcards
Hvor mange procent af alle akutte medicinske patienter har en kardiologisk diagnose?
25%
Benævn nogle af de typiske iskæmiske hjertesygdomme
- Pludselig hjertedød
- ST-elevations AMI (STEMI)
- Non-ST-elevations AMI (NSTEMI)
- Ustabil angina pectoris
- Stabil angina pectoris
Benævn de tre koronararterier og deres anatomiske forløb
Fra aorta afgår to koronararterier lige over valva aortae. Begge arteriene kommer ud på forsiden af hjertet, på hver sin side af lungearterien (truncus pulmonalis).
- Den højre koronararterien kaldes arteria coronaria dextra og løber mod højre, i en fure mellem højre atrie og ventrikel om til bagsiden af hjertet. Her løber den ned mellem de to ventrikler og videre ned til apex fra højre side.
- Den venstre koronararterien kaldes arteria coronaria sinistra og deler sig i to: Én gren går i en bue mellem venstre atrie og venstre ventrikel. Den andre gren løber ned langs forsiden af hjertet, mellem de to ventrikler og videre ned til apex fra venstre side.
Beskriv AKS (akut koronar syndrom) og hvad de forskellige sygdomme inden for AKS har tilfælles.
AKS = akut koronar syndrom.
Kan udmøntes i flere diagnoser såsom:
- Ustabil angina pectoris (UA)
- Akut Myokardieinfarkt (AMI: NSTEMI eller STEMI)
Fælles for dem alle er:
- De har alle samme kliniske fund.
- De har samme behandlingsbehov.
- De har samme patofysiologi.
Vi bliver derfor nød til at starte med en behandling baseret på en mindre sikker diagnose.
Hvad er forskellen på stabil og ustabil iskæmisk hjertesygdom?
- Stabil iskæmisk hjertesygdom: noget der kommer over tid, symptomerne er forskellige, brystsmerter under anstrengelse, væk i hvile. Forkalkningen kommer langsomt.
- Ustabil iskæmisk hjertesygdom: blodprop, hvis der går hul i karrene kommer brystsmerterne hurtigt.
Beskriv hvad der er karakteristisk for det kliniske spektrum for iskæmisk hjertesygdom.
Det kliniske spektrum for iskæmisk hjertesygdom går fra asymptomatisk til symptomatisk til en diagnose (eks. stabil angina pectoris, AKS, AMI, etc.)
Hvilke risikofaktorer er der for iskæmisk hjertesygdomme?
- Alder
- Mand (køn)
- Familiær disposition
- Usund livsstil (Rygning, DM, Hyperkolesterolæmi, Hypertension, Overvægt, Fysisk inaktivitet, stress) : mulighed for forebyggelse
Hvor mange procent af de midaldrende danskere estimeres at have koronare forkalkninger?
- 45% estimeres at have moderate forkalkninger
- 5% estimeres at have svære forkalkninger
Disse 50% vil have en asymptomatisk iskæmisk hjertesygdom.
Benævn to symptomatiske iskæmiske hjertesygdomme
Stabil angina pectoris
Akut koronart syndrom (AKS)
Beskriv patofysiologien ved angina pectoris
Angina pectoris skyldes et mismatch mellem ilttilførslen og iltbehovet
Belastning –> relativ nedsat myokardieperfusion –> myokardieiskæmi
Hvordan diagnosticeres angina pectoris?
- Anamnese
- EKG
- Blodprøver
- Undersøgelser
Af undersøgelserne kan følgende nævnes:
- Ekkokardiograf (EKG)
- Hjerte-CT (evt. suppleret med en CT-FFR hvor man måler hvor meget blod der løber ind og hvor meget blod der løber ud; ratio skulle gerne være den samme da der ellers er et trykfald ind eller ud af hjertet!)
- SPECT eller PET
- (Stress-MR eller stress-ekko)
- KAG (evt. suppleret med FFR (bruges oftest!)
Hvad er behandlingen af angina pectoris?
Medicinsk behandling:
- Magnyl, evt. Clopidogrel
- Statin
- Antianginøs behandling
Revaskularisation:
- Stent (PCI)
- Bypass (CABG)
Hvad kan en karskade af hhv. obstruktiv form og ruptur-form medføre og hvilke diagnoser tilhører de to typer karskader?
Hvilke symptomer forekommer ved de to former?
Ved karskade kan følgende to former findes:
- Obstruktiv plaque: Dette fører til kronisk iskæmi som kan medføre angina pectoris og pt. har typisk kun symptomer under anstrengelse
- Plaque ruptur: Dette fører til akut iskæmi som kan medføre akut koronart syndrom (AKS) og pt. har typisk hvile symptomer.
Nævn nogle livstruende hjerte-karsygdomme hvor behandlingsresultatet er tidsafhængigt.
- Hjertestop
- Pludseligt indsættende brystsmerter inden for 15 minutter
- Blodprop i hjertet
- Hjertearytmi
- Blodprop i lungerne
- Aortadissektion
Dette er alt sammen sygdomme som man kan gøre noget ved hvis man opdager det inden for 1-2 timer! Det kan behandles.
Hvordan er sammenhængen mellem tiden fra infarktets indtræden til behandling og mortalitet?
Der er en nærmest lineær sammenhæng mellem den tid der går fra infarktets indtræden til behandling og mortalitet. Samme kan vises for de øvrige sygdomme.
Hvilke symptomer findes ved angina pectoris?
- Retrosternal trykken < 15 minutters varighed
- Provokeres af fysisk aktivitet, kulde eller emotionel stress
- Svinder for nitroglycerin eller hvile
Typisk angina: Opfylder alle 3 kriterier
Atypisk angina: Opfylder 2 kriterierne
ikke kardielle smerter: Opfylder 1 eller 0 af kriterierne
Hvordan inddeles indikationen for angina pectoris ud fra symptomerne?
Ud fra symptomerne kan man inddele risikoen for at have angina pectoris i tre grupper:
1) Typisk angina: Opfylder alle 3 kriterier
2) Atypisk angina: Opfylder 2 kriterierne
3) Ikke kardielle smerter: Opfylder 1 eller 0 af kriterierne
Symptomerne er:
- Retrosternal trykken < 15 minutters varighed
- Provokeres af fysisk aktivitet, kulde eller emotionel stress
- Svinder for nitroglycerin eller hvile
Nævn nogle eksempler på hvad der kan give muskuloskeletale smerter
Retrosternalt Interskapulært Højre og venstre kuvatur Epigastriet Arm Skulder
Hvad er vigtigt at have med i anamnesen ved undersøgelse af brystsmerter?
- Symptomdebut (akut, snigende)
- Lokalisation (retrosternalt, skulder, mellem skulderblade, arm, epigastriet, højre eller venstre kurvatur)
- Udstråling til hals, arm, skulder, ryg
- Karakter (trykkende, skærende, brændende, borende)
- Varighed (sekunder, minutter)
- Hyppighed (konstante eller varierende, dagligt, hver time)
- Tidspunkt på døgnet (natlige, uden sammenhæng)
- Relation til bestemte aktiviteter (uprovokeret, fysisk aktivitet)
- Udløsende faktorer (kulde, stress, fødeindtagelse)
- Forværrende faktorer (bevægelse)
- Lindrende faktorer (fødeindtagelse, hvile, nitroglycerin, udspænding, antacida, ilt)
- Andre symptomer ved anfald (åndenød, kvalme, etc.)
Beskriv:
- Smertelokalisation
- Smertekvalitet
- Smertevarighed
- Modificerende faktorer
- Andre symptomer og tegn
ved følgende sygdomme:
- Stabil angina pectoris
- Ustabil angina pectoris
- Myokardieinfarkt
- Perikarditis
- Aorta dissektion
Se skema
Hvad er symptomerne på AKS?
Kardiel iskæmi kan medføre:
- Smerter/trykken i brystkassen evt. med udstråling
- Åndenød/Lungeødem/kardiogent shock
- Alment ubehag, kvalme, opkastning, voldsom sygdomsfølelse
- Psykisk uro, konfusion
- Besvimelse/hjertestop
Hvordan stilles diagnosen for AKS?
1) Stigning og/eller fald af TNT samt
- symptomer eller
- EKG forandringer eller
- Tab af myokardium
2) Uventet hjertedød
3) TNT stigning efter PCI (x3)/CABG (x5)
4) Patologiske fund
Hvilke komplikationer kan der forekomme ved AKS?
- Takyarrytmier: VT/VF –> klinisk hjertestop
- Bradyarytmier: 3. grads AV-blok
- Hjertesvigt: lungeødem eller shock
- Hjerteruptur: VSD, mitral insufficiens, tamponade
Beskriv en typisk udredning og diagnosticering af en patient med brystsmerter.
Symptom: brystsmerter
Arbejdsdiagnose: AKS
EKG: afhænger af:
- ST-elevation –> biomarkør positiv –> AMI
- Non-ST-elevation –> biomarkør positiv –> AMI
- Non-ST-elevation –> biomarkør negativ –> Ustabil angina pectoris
Kan man bruge EKG til at stille en medicinsk diagnose?
Man kan ikke bruge EKG til at stille en medicinsk diagnose, men vi reagerer på det og gør noget som kan virke behandlende, kurerende, m.m.
Beskriv hvordan et aktionspotentiale for en fast vs. slow respons ser ud.
Tegn gerne. Skal inddrage hvilke elementer hvert knude inkluderer. Husk akserne på grafen.
Fast respons inddrager: atriale myocytter, Purkinje Fibre, ventrikulære myocytter
Slow respons inddrager: sinus knuden, AV knuden.
Beskriv hvad der er kendetegnet for en slow respons.
Der er mangle på Na+.
Nævn std. værdierne for hjertetallene:
- CO
- HR
- SV
- EF
- Slutdiastolisk vol.
- Slutsystolisk vol.
- Uddrivn.hast.
- Cardiac output, CO: 5,6 liter/min
- puls, HR: 70 slag/min
- Slagvolumen, SV: 80 ml/slag
- Uddrivn.fraktion, EF: 0,67
- Slutdiastolisk vol.: 120 mL
- Slutsystolisk vol.: 40 mL
- Uddrivn.hastighed: 0,5 m/s
Beskriv en tryk-volumen funktionskurve for venstre ventrikel for et enkelt kardielt slag
A = diastolen, volumen i hjertet stiger, åben mitralklap C = mitralklap lukker, opbygning i tryk, ingen ændring i volumen, D = isovolumetrisk kontraktilitet E = udfyldning F = aorta åbner op og trykket i ventriklen falder.
Beskriv for en tryk-volumen funktionskurve for venstre ventrikel for et enkelt kardielt slag responsen ved øget
A) Afterload
B) Preload
C) kontraktilitet
A) Afterload = eks. Hypertensionspt. Hvor trykket er højere end i aorta. Så skal man altså have højere tryk for at åbne aortaklappen. Derfor skal hjertet arbejde hårdere og volumen mindskes!
B) Preload = øger tiden i diastolen (ved eks. At regulere hjerterytmen) eller få mere blod tilbage til hjertet. Så hvis man bruger volumen fra venerne vil man kunne fylde hjertet mere og få et større areal
C) kontraktilitet = det er 100% sympatikusstyret, bedre kontrahering! Så får man større areal og det kræver mindre tryk at åbne aortaklappen.
Hvilke former for regulering af kredsløbet findes der?
Følgende kan reguleres:
Minutvolumen
- Slagvolumen (Diastolisk fyld, Kontraktilitet)
- Frekvens (Sympatikus, Parasympatikus)
Perifer modstand
- Lokal kontrol (Metabolisk, Humoral)
- Systemisk kontrol (Nervøs, Humoral)
Blodvolumen
- Lavtryksregulering (Kardiopulm./renin)
- Højtryksregulering (baroreceptorer)
Hvilken nerve er den vigtigste effektor for hjertet som samtidig tager sig af frekvensen i hjertet?
N. vagus
N. vagus løber direkte fra medulla oblongata til hjertet og styrer derfor også frekvensen.
Sympatikus tager sig af styrken af hjerteslaget
Hvad kan føre til øget belastning på hjertet?
- Forhøjet blodtryk
- Myokardieinfarkt
- m.fl.
Hvad er 3 års overlevelsen for patienter med hjerteinsufficiens?
Ca. 50% døde 3 år efter diagnosen med hjerteinsufficiens.
Forklar den patologiske kaskade for myokardieinfarkt der fører til hjertesvigt.
Se billede
Hvilke ætiologier er der for hjerteinsufficiens?
Overfyldning
- Trykoverbelastning (eks. Hypertension, Aortastenose
- volumen (klapinsufficiens (aorta), højt min.volumen, anden årsag (anæmi, thyreotoksikose))
Underfyldning
- Klapstenose (Mitralstenose)
- Pericardiel sygdom (Konstriktion (perikarditis), udfyldning (tamponade), infiltration (amyloidose))
Nedsat muskelfunktion
- Nedsat masse (Hypoksisk (efter MI), Bindevævssygdom (LED))
- Nedsat kontraktilitet (toksisk (alkohol, svampeinfektioner), infektiøs (virusinfektioner, bakt.)
Hvordan defineres et ødem?
Ødem er defineret som en klinisk umiddelbar øgning i interstitiel volumen, som kan udvides med mange litre før abnormalitet er synlig.
Ødemer kan forekomme meget hurtigt og opstår ved ubalance.
Hvad er et lungeødem og hvad er karakteristisk for et lungeødem?
Lungeødem er en akut opstået alvorlig tilstand, hvor lungevævet fyldes med væske og dermed ikke er i stand til at ilte blodet tilstrækkeligt.
Der forekommer derved en meget lav transport mellem interstitium og alveolerum.
Der kan være mange årsager til lungeødem. En af de mere almindelige i Danmark er en akut forværring af hjertesvigt.
Kardinalsymptomer: dyspnø (funktions-/hvile-). andre symptomer er angst, hjertebanken og svimmelhed.
Behandlingen skal startes hurtigst muligt og består først og fremmest af ilttilførsel, vanddrivende medicin og morfin.
Hvad er karakteristisk for et begyndende lungeødem?
Og hvordan påvirker det blodets ilttension som funktion af kapillær opholdstid og alveolemembrantykkelse?
Funktionel fortykkelse af den alveolære membran. Dette medfører:
- Længere diffusionsvej
- Større gradient i længere tid
- Mindre ‘reserve’ v. fysisk arbejde.
