L2: Astma Flashcards
Hvad er definitionen på astma?
En heterogen sygdom karakteriseret ved kronisk inflammation i luftvejene og fører til reversibel og varierende luftvejsobstruktion
(Astma betyder ”at gispe” på græsk)
Hvordan påvirker astma histologisk luftvejene?
Der sker en forekomst af fortykket mucosa og slimhinde samt tykt glat muskulatur
Hvad er årsagen (ætiologi) til astma?
Den nøjagtige årsag er ikke kendt.
Der kan være både miljømæssige og genetiske faktorer
Risikofaktorer: Allergi, luftvejsinfektioner (specielt virusinfektioner i barndommen) luftforurening, rygning, støv og røg eksposition ifbm. arbejde
Hvor hyppig er astma?
5-10 % af den danske befolkningen har astma
Hvordan stilles diagnosen for astma? (3 rigtige)
A) Der findes ikke én enkelt test som kan afkræfte eller bekræfte astma
B) Anamnesen er IKKE central i diagnosticeringen
C) Anamnesen er central i diagnosticeringen
D) Astma kan ikke testes ved farmakologisk eller anstrengelses provokation
E) Påvise hyperreaktivitet i luftvejerne
F) Det findes kun én test som kan afkræfte eller bekræfte astma. Denne test kaldes spirometri-test.
G) Der ses ingen variabilitet ved peak flow
A) Der findes ikke én enkelt test som kan afkræfte eller bekræfte astma
C) Anamnesen er central
E) Påvise hyperreaktivitet i luftvejerne
Derudover er følgende også vigtigt til at stille diagnosen for astma:
- Variabilitet ved peak flow
- Reversibilitet ved spirometri med luftvejsudvidende eller inflammationsdæmpende medicin
- Farmakologisk eller anstrengelses provokation
Ved udførelse af en dynamisk lungefunktionstest skal:
A) PEF varierer med under 5 %
B) PEF varierer med 10 %
C) PEF varierer med over 30 %
D) PEF må ikke variere
B) PEF varierer med 10 %
Hvilke typer test kan man udføre ved provokationstests og hvad skal disse test vise ved diagnosticeringen af astma? (benævn mindst 2)
- Farmakologisk provokation:
Direkte: Metakolintest, binder direkte til muskarinreceptorer, signifikant positivt når 20 % fald i FEV1 - 70% sensitivtet, 80% specificitet
Indirekte: Mannitoltest frigør histamin, prostaglandin, leukotriener - positivt ved 15% fald i FEV1 60% sensitivtet og 95% specificitet - Anstrengelsestest: cykel eller løbebånd, positivt ved 10 % fald i FEV1
- Eukapnisk hyperventilationstest, meget høj sensitivitet, men kræver god kooperation, bruges mest ved idrætsudøvere
Benævn de to fænotyper af astma der findes og forklar forskellen.
Der findes:
- T2-type astma
- Non-T2-type astma
Man kan måle hvorvidt inflammationen er eosinofil eller neutrofil.
T2-type astma: Typisk med start fra barndommen
- Allergisk astma
- Anstrengelsesudløsende astma
- Sent-onset eosinofil astma (aspirin-forværret respiratorisk sygdom)
Ikke T2-type astma: Typisk med start i voksenlivet
- overvægt-associerede astma
- Glat-muskulatur medieret paucigranulcytisk astma
- Rygningsrelaterede neutrofil astma
Se slide 16 i forelæsning om astma
Hvilken øvrig udredning kan man foretage ved undersøgelse af astma:
A) Måling af exhaleret NO, blodprøver og trakeostomi
B) Blodprøver, allergitest og Måling af exhaleret NO
C) Allergitest, UL-scanning og angiografi
D) Angiografi, CT af thorax og allergitest
B) Blodprøver, allergitest og Måling af exhaleret NO
- exhaleret NO, afspejler eosinofil inflammation i luftvejerne
- Blodprøver: leukocytter og differentialtælling – herunder andel eosinofil i blod, total IgE
- Allergitest: standard specifik IgE
- Andre: Vurdering af øvre luftveje, rhinitis/nasal polypper
- Gentagne luftvejsinfektioner/pneumoni – evt CT thorax, ekspektorat til mikrobiologisk us.
- Man kan også blive undersøgt hos ØNH lægerne fordi det kræver at man har frie øvre luftveje før man kan vurdere de nedre luftveje.
Hvilke komplikationer kan forekomme hos ubehandlede astma-patienter?
Remodellering og arvævsdannelse i slimhinden i de små luftveje
Akutte forværringer (eksacerbationer), kan være indlæggelseskrævende og (meget sjældent) fatale
Individuel impact, fald i livskvalitét pga reduceret fysisk funktion, træthed, depression og sociale konsekvenser
Samfundsmæssig impact, mange i ehrvervsdygtig alder og børn i skole
Hvad er målet med behandling af astma?
Mål med behandling: Forhindre eksacerbationer (og derved mortalitet) og udvikling af irreversibel luftvejsobstruktion (og derved morbiditet)
Astma giver vedvarende inflammation i luftvejerne, så selv om det er få symptomer og ”mild” sygdom skal det behandles tidligt for at modvirke eksacerbationer
Undervisning (individuelt eller i gruppe) giver bedre compliance og behandlingsforløb
Non-farmakologiske tiltag udover lægelig behandling: Rygeophør, motion.
Hvilken behandling benyttes mod astma?
Den grundlæggende astmabehandlingen i dag er inhalerede kortikosteroider (ICS).
Derudover også Add-on behandling:
- Long acting beta2 agonist (LABA) (formoterol har også egenskaber til at virke ”middelshurtigt”- derfor foretrukken ved p.n. brug)
- Long acting muscarinic antagonist (LAMA) tillægges ved persisterende obstruktion
- Leukotriene receptor antagonist (tablet)
Se slide 22 for de internationale guidelines for astmabehandling i forelæsningen om astma.
Hvordan behandles akut indlæggelseskrævende akutte eksacerbationer?
Ilt efter behov
SABA i nebulisator
Systemisk kortikosteroid (typisk 50 mg Prednisolon i 7 dage)
Evt. magnesiumsulfat
Opmærksomhed på udtrætning
Hvis behov for ventilationsstøtte - altid ITA
Hvordan monitoreres astma?
A) Astma monitoreres ikke efter igangsat behandling
B) PEF samt symptomkontrol og vurdering ud fra en astma kontroltestscore
C) Patienten skal til månedlig tjek med spirometrimåling og blodprøvetagning
D) Patienten vurdere subjektivt om medicinen hjælper efter 3 ugers brug
B) Opfølgning og symptomkontrol
Er det symptomkontrol?
Astma kontroltestscore
PEF kan bruges som monitoreringsværktøj
Sværhedsgrad af astma vurderes ud fra hvilket behandlingstrin som giver symptomkontrol.
Hvordan vurderes sværhedsgraden af astma?
Sværhedsgrad af astma vurderes ud fra hvilket behandlingstrin som giver symptomkontrol.
