Voksen Psyk: Tilpasningsreaktioner Flashcards
Hvad er en stressor ved tilpasningsreaktion?
Reaktion på en betydende livsændring/begivenhed. Kan både være positive og negative ændringer. F.eks.:
-Tab (død, skilsmisse, flytning, …)
-Overgange (skolestart, forældrestatus, arbejdsstart/-ophør, …)
-Fejlslagne anstrengelser (eksamen, sportsaktiviteter, …)
Hvad er de sygdomme/tilstande som hører under tilpasningsreaktioner?
PTSD
(Akut) belastning
TIlpasning
Hvad er reaktionen på en stressor?
-Depressive symptomer f.eks. nedtrykthed, bekymring, nedsat selvværd/-tillid, søvnforstyrrelser, koncentrationsbesvær, selvmordstanker/-forsøg)
-Angst
-Vrede, anspændthed
Hvordan stilles diagnosen tilpasningsreaktion?
Overvejende depressive symptomer:
-Depressiv reaktion, kortvarig (<1 mdr.)
-Depression reaktion, længerevarende (1 mdr. - 2 år)
Depressive + angstsymptomer:
-Blandet angst-depression
Depressive + angst + vrede:
-Tilpasning med andre symptomer
Symptomerne opfylder IKKE andre psykiske lidelser.
TIlpasning vs. depression?
Depression er når symptomer er tilstede det meste af tiden, hver dag. Kan ikke afledes/kun kortvarigt afledes. Varighed > 14 dage. Kan komme i forlængelse af belastning/påvirkning.
Tilpasning er når symptomer veksler henover dagen (grad lettere). Kan afledes - være glad/normal (neutral). Belastning/påvirkning indenfor den sidste måned.
Hvad er behandlingen på en tilpasningsreaktion?
-“Aktiv ekspektans” - afvent forløb
-Støttende samtaler
-Kortvarig medicinsk behandling. Angst og uro behandles med benzodiazepin, cave bilkørsel. Søvnproblemer behandles med z-præparater.
Prognosen er god.
Hvad er en stressor ved en akut belastning?
Reaktion p åen exceptionel svær fysisk eller psykisk belastning (af katastrofekarakter) f.eks. ulykker, uheld, fare, overfald, … Det behøver ikke være direkte livsfare, men personen skal have følt sig i livsfare.
Beskriv reaktionen ved en akut belastning.
Traume => angst + noget mere f.eks.
Tilbagetrukkethed
Bevidsthedsindsnævring
Desorientering
Vrede/aggresivitet
Fortvivelse/håbløshed
Overdreven eller formålsløs hyperaktivitet
Ubehersket og overdreven sorgreaktion (cave kulturelle kontekst).
Hvordan graderer man en akut belastning?
Let grad: angst + 1 symptom
Moderat grad: angst + 2-3 symptomer
Svær grad: Angst + 4+ symptomer
Beskriv forløbet ved en akut belastning.
Chokfase (minutter - timer - få dage) => forstenet, følelsesstom, følelsesudbrud (vrede, sorg, …)
Reaktionsfase (uger - få måneder) => ulykkelig, afmægtig, sorg, fortvivlelse, vrede, meningsløshed.
Bearbejdningsfase (måneder) => oplevelser bearbejdes, angst, sårbarhed - men begynder at se nuanceret og fremadrettet på det skete - kan udvikle depression som kræver behandling.
Nyorienteringsfase (fra et års tid efter stressor) => “Lært at leve med traumet” - kan være situationer hvor symptomer/følelser bliver trigget/udløst, men man kan beherske dem.
Hvad er behandlingen ved en akut belastning?
-“Aktiv ekspektans”
-“Psykoedukation” - fortæl om faserne, det er naturligt at reagere
-Opfordre til at tale om det skete (også efter noget tid, hjælper at bearbejde/ny-orientere)
-Fysisk aktivitet/adspredelse
-Kognitiv terapi, eksponering for stressor (om muligt)
-medicin: SSRI, benzodiazepin kun kortvarigt (i initialfase)
Hvad er stressoren ved PTSD?
(Forsinket eller protraheret) reaktion på en exceptionel svær fysisk eller psykisk belastning (af katastrofekarakter) f.eks. ulykker, uhel, fare, overfald, ….
Hvordan stilles diagnosen PTSD?
-Flashbacks, tilbagevende oplevelse af traume, mareridt og/eller stærkt ubehag ved eksponering af omstændigheder der minder om traumet.
-Undgåelsesadfærd
-Amnesi for traume, delvist eller helt OG/ELLER
-Symptomer på overfølsomhed eller “alarmberedskab” = 2+ af følgende: søvnbesvær, irritabilitet, koncentrationsbesvær, hypervigilitet (=overopmærksom, kan ikke holde fokus ret længe på noget bestemt), tendens til at fare sammen.
-Symptomer opstået højst 6 måneder efter traume (måske op til 25% hvor symptomer først opstår senere)
Hvad er behandlingen for PTSD?
-Kognitiv terapi, inkl. psykoedukation og “coping-strategier”, eksponering for stressor (om muligt). Mange har god erfaring ved at tage det frem og bearbejde det.
-Medicin: SSRI, antipsykotika 2. gen kan forsøges (evidens er ringe), propranolol (ingen klar evidens). Benzodiazepin bør som udgangspunkt undgår, især hvis patient har misbrugshistorie. Hvis det anvendes, så kortvarigt og med information om toleranceudvikling og misbrugsrisiko!
Hvad er prognosen for PTSD?
Ca. 30% bliver raske efter 1 år. Ca. 30% har stadig symptomer efter 10 år.
