Neuro: Demens Flashcards
Beskriv hvad demens er karakteriseret med.
Demens er et klinisk syndrom karakteriseret ved:
- kognitiv svækkelse
- personlighedsændring/adfærdsforstyrrelser
- påvirkning af dagligdagsaktiviteter.
Demens er en klinisk diagnose.
Beskriv klassifikationen af demens.
- Kortikal => posterior f.eks. Alzheimers. Frontal f.eks. frontotemporal demens.
- Subkortikal f.eks. vaskulær demens.
- Kortiko-subkortikal f.eks. Lewy Body demens.
Beskriv epidemiologien ved demens.
Der er mindst 30 millioner demente i hele verden. Der er ca. 100.000 demente i DK. Der er 7.700 nye per år. De årlige omkostninger i form af behandling, pleje, medicin og tabt arbejdsfortjeneste for pårørende er ca. 20 milliarder kr.
Den danske befolkning, over 65 år, vokser med 35.40% over næste 10-15 år, så der kommer til at være flere med demens. Det er hyppigere hos kvinder, fordi de har længere levetid og længere overlevelse med demens.
Beskriv ætiologien ved demens.
Kronisk encefalopati som følge af:
- ikke-progredierende sygdomme f.eks.: hypoksisk hjerneskade og Kranietraumer.
- Progredierende sygdomme f.eks.:
neurodegenerative lidelser
vaskulær betinget encefalopati
metaboliske/endokrinologiske tilstande
toksisk (alkohol/medicin)
infektiøs (Creutzfeld-Jakob sygdom, Mb. Whipple)
inflammatorisk (autoimmun, paraneoplastisk encefalitis)
Autoimmun
Angiv de hyppigste demens former.
Alzheimers demens 62%
Vaskulær demens 17%
Lewy body demens 4%
Frontotemporal demens 2%
Angiv differential diagnoser til demens.
Delir
Depression
Droger (medicin)
Druk (alkohol)
Primær dårlig begavelse.
Normal aldring.
Beskriv overordnet hvordan man udreder for demens.
Blodprøver (standard, TSH, B12)
MR eller CT cerebrum
Evt. EEG
Evt. PET/SPECT
Evt. lumbalpunktur
Angiv diagnosekriterierne for demens.
Diagnosen demens stilles, når en patient har kognitive eller adfærdsmæssige (neuropsykiatriske) symptomer, der opfylder følgende fem betingelser:
1. Symptomerne påvirker evnen til at fungere arbejdsmæssig eller udføre vante aktiviteter, OG
2. Tilstanden udgør en forringelse ift. tidligere funktions- og præstationsniveau OG
3. Symptomerne kan ikke forklares af delir eller psykiatrisk sygdom.
4. Den kognitive svækkelse er blevet påvist og diagnosticeres ved en kombination af:
a. anamnestiske oplysninger (fra patienten eller informant med godt kendskab til patienten) OG
b. En objektiv kognitiv undersøgelse i form af enten en kognitiv screening eller neuropsykologisk undersøgelse.
5. Den kognitive eller adfærdsmæssige forringelseinvolverer mindst to af de følgende domæner:
a. Svækket evne til at tilegne sig og huske nye oplysninger
b. Svækket dømmekraft, overblik og evne til at løse komplekse opgaver.
c. Svækkede visuelt-rumelige færdigheder
d. Svækkede sproglie færdigheder (tale, læsning, skrivning)
e. Ændringer i personlighed, adfærd eller situationsfornemmelse.
Beskriv Alzheimers demens (AD)
Kortikal demens med fortrinsvis affektion af både temporal- og parietallappen.
Angiv hvad temporal- og parietallappen står for.
Temporal lapper => hukommelse
Parietal lapper => visospasialt
Hvilken demens form er den hyppigste?
Alzheimers demens (AD)
Beskriv epidemiologien ved Alzheimers demens (AD)
Symptomdebut er oftest efter 65 års alderen. Hyppigere hos kvinder end mænd.
Forekomst stiger kraftigt med alderen.Ca. 55.000 har Alzheimers i Dk.
Beskriv symptomerne og det kliniske billede ved Alzheimers demens (AD)
- Amnesi => indprentningsbesvær, nylige autobiografiske hændelser
- Afasi (sprog) => Dysnomi/ordfindingsbesvær /dysgrafi/nedsat verbal fluency
- Apraksi/visuokonstruktive problemer
- Nedsat facade, god interpersonal kontakt
- Eksekutiv dysfunktion
- Neuropsykiatriske symptomer heruner apati, angst, depression, irritabilitet, manglende sygdomsindsigt og disinhibition.
- Ændring af appetit, søvnmønster
- Sent i forløbet ses hallucinationer, vrangforestillinger, inkontinens, rigid akinetisk mutisme, evt. myoklonier.
Decubitus, aspirationspneuoni, malnutrition, DVT
Angiv diagnosekriterierne for Alzheimers demens (AD)
- Opfylder generelle demenskriterier
- Snigende debut over mdr. til år
- Kognitiv svækkelse over tid og tidligste og mest fremtrædende inden for en af disse:
a. hukommelse
b. Sprog
c. Visuelt rumlige forstyrrelser
d. Eksekutive funktioner - Ingen anden sygdom eller medicin forklarer tilstanden
Beskriv spinalvæskemarkørerne ved Alzheimers demens (AD)
Nedsat amyloid beta
Øget fosfo tau
øget total Tau
Sensitivitet 85%, specificitet 75. Ses hos 10-30% af raske. Normal CSF udelukker ikke diagnosen
Beskriv billeddiagnsotikken ved Alzheimers demens (AD)
Ved udredning kigger man på scanninger. Man kigger på om der er atrofi i temporal lapperne. På SPECT scanninger kan man se nedsat perfusion i temporal og parietallappen.
Beskriv forløbet af Alzheimers demens (AD)
Der er en præklinisk fase, inden man diagnosticerer det. Ofte 10-20 år før diagnosen. MCI= mild kognitiv impairment.
Tidlig diagnose kan forbedre pt. forløbet. Aktuelle behandling er symptomatisk med en parallelforskydning af forløbet. medikamentel behandling er ikke livsforlængende. Sygdomsvarigheden fra diagnosetidspunkt er 2-15 år. Gennemsnitsoverlevelsen er 8 år.
Beskriv ætiologien ved Alzheimers demens (AD)
- Genetisk alzheimers => Autosomal dominant arvegang. Ses kun i 1-3% af alle tilfælde. Som regel hos patiener med sygdomsdebtu før 60-års alderen. Der er genmutationer koblet til Alzheirmers på kromosom 1 (PS), 14 (PS) og 21 (APP). Alle mutationer medfører ophobning af beta-amyloid.
- Sporadisk alzheimers=> Ætiologien er ukendt. Anses for at være en interaktion mellem genetiske og miljømæssige faktorer.
Beskriv patogenesen ved Alzheimers demens (AD)
Der sker akkumularing af proteinerne beta-amyloid og tau. Amyloid plaques, neurofibrillary tangles
Beskriv de ikke modificerbare risikofaktorer ved Alzheimers demens (AD)
- Alder (VIGTIGST)
- Kvindeligt køn
- Familiær disposition,
- Apolipoprotein E (ApoE) status. ApoE er et transportprotein for kolesterol. Hvis man har det homozygot så er der 6-8 fold større risiko. Hvis man har det heterozygot så er der 2-3 fold større risiko. Ca. 20% af befolkningen har ApoE 4 allel, men langt fra alle får sygdommen. Hverken nødvendig eller tiltstrækkelig faktor for udvikling af demens.
Beskriv de modificerbare risikofaktorer ved Alzheimers demens (AD)
- Kardiovaskulær. Hos middelaldrende er hypertension og hyperkolesterolæmi associerede med øget risiko for AD senere i livet. Fundet en beskyttende effekt af antihypertensive behandlinger og statiner mod demens.
- Alkohol og rygning. Fordoblet risiko for AD hos rygere.
- Depression. Antal af depressive episoder øger risikoen for AD.
- Ernæring. Insufficient indtag af folater, vitamin B12 og B6 forårsager hyperhomocysteinæmi, der er associeret med øget risiko for bl.a. demens. Antioxidanter som E-vitamin og C-vitamin eller en diæt med umættede fedtsyrer (fisk, olivenolie) er associeret med reduceret risiko for AD. Adipositas (visceral/central) hos middelaldrende øger risiko for AD
- Hovedtraumer
- Social og psykosociale faktorer. Højere uddannelse og arbejde med højere kognitiv kompleksitet er associeret med lavere risiko for demens. Fritidsbeskæftigelse (f.eks. rejse, strikning, læsning, havearbejde) er associeret med lavere risiko. Personer, der er enlige eller bor alene har en øget demensrisiko.
- Fysisk aktivitet (cykling, gåture, kondiløb) reducerer risikoen.
Beskriv behandlingen ved Alzheimers demens (AD)
Symptomatisk behandling retter sig mod den kolinerge, kortikale neurotransmitterdefekt. Acetylkolinesterasehæmmere gives som medicinsk behandling. Den har beskeden, dog signifikant effekt på kognition, ADL-funktioner og adfærdsforstyrrelserne. Kan bruges bredt, dvs. til både alzheimers, lexy body, vaskulær demens.
Der er også non-farmakologisk behandling rettet mod pt. og dennes pårørende f.eks. kommunale tilbud, fysisk aktivitet.
Beskriv kort vaskulær demens (VAD)
Vaskulær demens er demens forårsaget af en vaskulær sygdom.
Angiv definitionen af vaskulær demens (VAD)
Demens forårsaget af sygdom i hjernens blodkar uanset ætiologien til denne. Begrebet dækker over et bredt klinisk, patofysiologisk og radiologisk spektrum af cerebrovaskulære sygdomstilstande. Kan være de store eller de små blodkar som har problemer.
