BUP: Funktionelle lidelser Flashcards

1
Q

Beskriv kort hvad funktionelle lidelser er.

A

Disse patienter skal have både somatisk og psykiatrisk hjælp. De fylder i rigtig mange specialer.
En funktionel lidelse er symptomer og funktionspåvirkninger som ikke kan findes en forklaring på somatisk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Angiv definitionen på funktionelle lidelser.

A

Funktionelle lidelser er samlebetegnelsen for en række lidelser, der alle er kendetegnet ved, at personen har et eller flere fysiske symptomer, som påvirker funktionsevne og livskvalitet, og som ofte har et karakteristisk mønster. Et fælles kendetegn for funktionelle lidelser er, at de ikke kan påvises ved blodprøver, røntgenundersøgelser eller medicinske tests.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Beskriv de nye koder som sundhedsstyrelsen har lavet for funktionelle lidelser.

A

R diagnoser. Det er dem der ikke hører til i nogen kasse.
F.eks. DR68A9 for funktionel lidelse IKA.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Angiv hvordan funktionelle lidelser opdeles.

A

-Funktionel lidelse multiorgan/funktionel lidelse enkeltorgan
-Funktionel lidelse neurologisk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad er forskellen på funktionelle lidelser og helbredsangst?

A

Pt. med funktionelle lidelser bliver beskyldt for at være hypokonder (helbredsangst). Dem med helbredsangst er plaget af at de er bange, så de skal behandles for angst. F:eks. Hver gang man har ondt i maven så tror man det er kræft. De får symptomer når de er bange. Pt. med funktionelle lidelser er modsat dem med helbredsangst, ikke bange for at de fejler noget farligt, fordi de er blevet undersøgt. De kommer for at få deres symptomer væk. De er plaget af deres symptomer. De har symptomer ofte hele tiden.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Beskriv pt. med funktionel lidelse neurologisk.

A

De pt. med neurologiske funktionel lidelser er dem der laver drama. Hvis de har funktionel lidelse neurologisk og går i kramper, så får de stesolid, fordi man mistænker status epilepticus, men da de ikke har det så ender de med at stoppe med at trække vejret, så de skal i respirator.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvor mange drenge og piger har min. 1 symptom om dagen?

A

Ca. 30% af piger og 20% af drenge har mindst et symptom dagligt. Dette betyder ikke at de har funktionelle lidelser.
Mange unge piger tror at man skal blive hjemme når man har ondt i maven ved menstruation.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Kan et barn med epilepsi også have funktionelle anfald?

A

Ja

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Beskriv symptom kagemanden.

A

Pt. tegner denne kagemand med udpegning af hvilke symptomer de har. Det bruges for at lægen kan få overblik over symptomerne, samt vurdere dem.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad er forskellen på funktionelt anfald og epileptisk anfald ift. varighed?

A

Funktionelt anfald varer over 1 min ved besvimelsesanfald og over 2 min ved krampeanfald.
Epileptisk anfald er under 2 min.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad er forskellen på funktionelt anfald og epileptisk anfald ift. bevægelse?

A

Ved et funktionelt anfald ses asynkrone bevægelser og bevægelser af hovedet fra side til side.
Ved Epileptisk anfald ses synkrone bevægelser.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er forskellen på funktionelt anfald og epileptisk anfald ift. om øjne og mund er lukket?

A

Ved funktionelt anfald er øjne og mund almindeligt lukket.
Ved epileptiske anfald er øjne og mund sjældent lukket.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad er forskellen på funktionelt anfald og epileptisk anfald ift. modvillighed mod at få åbnet øjne?

A

Ved funktionelt anfald er dette almindeligt.
Ved epileptiske anfald ses det sjældent.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er forskellen på funktionelt anfald og epileptisk anfald ift. gråd under/efter anfald?

A

Ved funktionelt anfald er dette almindeligt.
Ved epileptiske anfald ses det sjældent.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad er forskellen på funktionelt anfald og epileptisk anfald ift. vokalisering?

A

Ved funktionelt anfald er vokalisering kompleks og affektladet, under og efter anfald.
Ved epileptisk anfald er vokalisering primitiv, og i begyndelsen af anfaldet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad er forskellen på funktionelt anfald og epileptisk anfald ift. anfald fra søvn?

A

Ved funktionelt anfald kan der ses anfald under søvn.
Ved epileptisk anfald er det almindeligt at et anfald ses under søvn.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad er forskellen på funktionelt anfald og epileptisk anfald ift. anfald under besøg ved sundhedsvæsenet?

A

Ved funktionelt anfald er det almindelit.
Ved epileptisk anfald ses det sjældent.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad er forskellen på funktionelt anfald og epileptisk anfald ift. inkontinens og fysiske skader?

A

Der er ingen forskel. Det kan forekomme i begge tilfælde.

19
Q

Beskriv en let funktionel lidelse.

A

Få/lette symptomer og kun fra ét eller få organsystemer.
Dagliglivets funktioner er ikke påvirket i væsentlig grad.
De har ofte effekt af behandling.

20
Q

Beskriv en moderat funktionel lidelse.

A

Svære symptomer, eller lettere symptomer fra flere organsystemer.
Dagliglivets funktioner er påvirket i nogen grad.
Varierende effekt af behandling.

21
Q

Beskriv en svær funktionel lidelse.

A

Svære symptomer, ofte fra flere organsystemer.
Omfatten påvirkning af dagliglivets funktioner, patienten er truet ift. psykisk og/eller fysisk helbred og sociale liv.
Ofte utilstrækkelig effekt af gængs behandling.

22
Q

Beskriv patienter med funktionelle lidelse ift. skole og arbejde.

A

Mange af børnene med funktionel lidelse har ikke været i skole i årevis. Når de er voksne så er de ofte førtidspensionister.

23
Q

Hvad må man aldrig udskrive til en funktionel lidelse pt.?

A

Aldrig udskriv tramadol til en pt. med funktionel lidelse!

24
Q

Hvor ses patienter med moderat og mild funktionel lidelse?

A

Hos egen læge eller på børneafdelingen.

25
Q

Hvor ses patienter med svær funktionel lidelse?

A

I børnepsykiatrien.

26
Q

beskriv filtermodellen ift. funktionel lidelse.

A

Hjernen modtager en masse sansestimuli. Hjernen forholder sig til hvor mange stimuli den modtager. Dem med funktionelle lidelser mærker alle stimuli i stedet for at sortere nogle fra.

En hjerne forventer smerter når man f.eks. Bevæger sin arm. Så derfor får man smerter når man gør det. Forventningen betyder meget for hvordan man oplever sine symptomer.
Det at hjernens forventninger ændrer sanseoplevelsen hedder “prædictive coding”. Det at hjernen er modulator for sanseindtryk hedder “filter”.

27
Q

Beskriv “Generative model of perception”.

A

Tidligere troede man at hjernen fungerede som “Bottom-up model of perception”, som bestod at stimulus => sensory activation => percept og prior knowledge. Nu mener man at den fungerer som “generative model of perception”. Denne model går ud på at alle vores forventninger og erfaringer er i spil før der sker noget.

28
Q

Hvad er forskellen på en normal funktion og dissociation?

A

Normal funktion er når vilje, sanser, hukommelse og bevidsthed fungerer sammen, og personen ser sig selv som “Jeg er mig”.
Dissociation er når vilje, sanser, hukommelse og bevidsthed er langt fra hinanden, ikke i kontakt. Personen siger “Jeg føler mig ikke som mig selv”, “Mine omgivelser føles uvirkelige”, “Jeg føler ikke rigtigt, at jeg er til stede”, “Jeg kan høre/se alt, men jeg kan ikke reagere”, “Jeg føler mig afkoblet fra minde omgivelser”, og/eller “Jeg føler at jeg oplever verden gennem et slør”.

29
Q

Beskriv den model som mest bruges til at forklare ætiologien ved funktionelle lidelser.

A

Pt. har milde funktionelle symptomer, når nogle medfødte og erhvervede sårbarheds faktorer påvirker dem.
Pt. får svær funktionel lidelse, når der kommer udløsende faktorer f.eks. sygdom eller fysisk/psykisk belastning.
Når pt. så har den svære funktionelle lidelse, så er der nogle vedligeholdende faktorer f.eks. sundhedsvæsen, familien og individet. Der er også beskyttende faktorer f.eks. sundhedsvæsen, familien og individet. Det er forskellige fra pt. til pt. hvordan disse faktorer påvirker dem.

30
Q

Giv et eksempel på hvem der har særlig øget risiko for funktionel lidelse.

A

Præmature børn

31
Q

Beskriv vedligeholdende og beskyttende faktorer.

A

Der er noget der vedligeholder og noget der beskytter. Sundhedsvæsenet der bliver ved med at undersøge kan være en vedligeholdende faktorer. Forældrene kan også være vedligeholdende faktor.

32
Q

Angiv nogle eksempler på medfødt sårbarhed.

A

Genetisk indflydelse
Biologisk reaktivitet
Affekt regulation - personlighedstræk
Stress reaktivitet
Kognition

33
Q

Angiv nogle eksempler på erhvervet sårbarhed.

A

Helbredsproblemer i familien (fysisk, psykisk, FSS)
Negativt familieklima
Forældres overinvolvering
Tab-dødsfald-skilsmisse
Omsorgssvigt - tilknytningsforstyrrelse
Mobning - skoleskift

34
Q

Angiv nogle eksempler på udløsende faktorer

A

Infektion - fysisk sygdom
Fysiske traume - kirurgisk indgreb
Akutte psykosociale belastninger eller tab i familie, skole eller i omgivelser.

35
Q

Angiv nogle eksempler på vedligeholdende faktorer.

A

Gentagne undersøgelser
Mangel på enighed blandt professionelle
Forskellige sygdomsforklaringer, forskellige behandling
Uhensigtsmæssig sygdomsforståelse i familien
Overinvolvering og overbeskyttelse fra familien.
Kontinuerlig familiært stress og konflikter
Tilbagetrækning og undgåelse af aktiviteter fra barnet
Komorbiditet hos barnet

36
Q

Beskriv hvordan man udreder for en funktionel lidelse.

A
  • Somatisk udredning
  • Anamnese med biopsykosocialt perspektiv (risikofaktorer og vedligeholdende faktorer)
  • Tidslinje
  • Symptomers omfang (f.eks. symptomtegning på kagemand) og sværhedsgrad
  • Journalgennemgang
  • Udredning af evt. komorbiditet både psykisk og somatisk.
37
Q

Hvornår skal man stoppe med at udrede?

A

Hvornår er nok nok? Det er meget svært at bedømme. De bliver mere syge (får flere symptomer) af at blive undersøgt. Men det er svært for hvad hvis de nu har noget somatisk.
Det at have en funktionel lidelse vaccinerer ikke imod at fejl noget andet, også somatisk.

38
Q

Hvordan må man ikke behandle pt. med funktionel lidelse?

A

Ikke bliv ved med at undersøge! Ikke giv piller! IKKE smertestillende.
Der er få der får epilepsi medicin som når de trappes ned så får de flere funktionelle anfald. Så kan de godt beholde epilepsi medicinen.

39
Q

Hvad er behandling af en mild funktionel lidelse?

A

vis pt. har milde symptomer så kan behandling varetages i almen praksis eller i kommunen. Behandlingen består så af forklaring og aflastning.

40
Q

Hvad er behandling af en moderat funktionel lidelse?

A

Hvis de har moderate symptomer så varetages udredning og behandling af børneafdelingen. De kan også indlægge på en funktionel indlæggelse.

41
Q

Hvad er behandling af en svær funktionel lidelse?

A

Hvis pt. har svære symptomer så er det BUP, der varetager behandlingen. Der findes også nogle centre for funktionelle lidelser på OUH og Kolding i region syddanmark.
De kan tilbyde familieterapi, fysioterapi og samarbejde med netværk.

42
Q

Hvad er behandlingsprincipperne ved funktionel lidelse?

A

Man giver flere beskyttende faktorer og sænker de vedligeholdende faktorer.
Gradueret genoptræning så patienten kommer stille og roligt tilbage til hverdagen.

Mange unge kører i et højt gear, så de falder ud over kanten, bliver overbelastet, udvikler en funktionel lidelse. Så vil de passe på sig selv, så de bliver hjemme og inde i komfortzonen , men der er ingen udvikling. Vi skal i behandlingen have dem til at være i udviklingsfase, fordi hvis de ligger i komfortzonen så får de flere symptomer.

Familiebehandling er en vigtig del af behandlingen!
Temaer i familieterapien er smerte/symptom forståelse.

43
Q

Angiv nogle eksempler på behandling ved funktionel lidelse.

A
  • berolig og almengør FSS
  • Inddrag begge forældre
  • rådgiv med udgangspunkt i den biopsykosociale forklarings model
  • rådgiv og støt forældre og barn i at reducere undgåelsesadfærd (skole, sociale aktiviteter)
  • hjælp barnet og forældrene til at finde konkret måder at håndtere de funktionelle symptomer
  • benyt evt. måltrappe
  • Undersøg “gode” og “onde” cirkler til symptomdannelse.
  • Undersøg, hvilke belastninger der kan afhjælpes
  • Vurder behov for inddragelse af skole og kommune
  • Vurder behov for gradueret genoptræning ved fysioterapeut
  • Aftal planlagte opfølgningsbesøg i en periode og undgå akutte besøg og unødvendige undersøgelser.