BUP: ADHD Flashcards

1
Q

Hvordan inddeler man udviklingsforstyrrelser?

A

I tre:
1. Generelle
2. Specifikke
3. Gennemgribende

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad er hyperkinetiske forstyrrelser?

A

ADHD

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvilken forstyrrelse er ADHD?

A

I ICD-10 er det en adfærdsforstyrrelse, men i virkeligheden er det en udviklingsforstyrrelse.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad står ADHD for?

A

Attention deficit hyperattention disorder =ADHD

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad er kernesymptomerne for ADHD?

A

Uopmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet.
Man skal have alle tre for at stille diagnosen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Angiv definitionen på ADHD.

A

Vanskeligheder med uopmærksomhed og/eller hyperaktivitet/impulsivitet, som er til stede før barnet fylder 7 år.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Beskriv hvordan de typiske træk ses ved ADHD.

A

De typiske træk er uopmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet.
De er mere udtalt end hos andre børn i samme alder og på samme udviklingstrin. De er tilstede i alle sammenhænge og kontekster f.eks. hjemme, skole, fritidsaktivitet. De giver store problemer i hverdagen, dvs. funktionsnedsættelse. De ændres med alderen og kan vare hele livet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad skal indgå i udredningen for ADHD?

A

Det der næsten altid indgår i en udredning er en vurdering af hvor gammel er barnet udviklingsmæssigt. Selvom de officielt er 7 år, hvad vurderes de udviklingsmæssigt til?

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Kan man godt have ADHD sammen med mental retardering?

A

Ja man kan godt både være mental retarderet og have ADHD. Dette er dog ikke almindeligt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad er den egentlige forskel på ADHD og hyperkinetisk forstyrrelse (HKD)?

A

ADHD er uopmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet.
HKD er de tre symptomer men også adfærdsforstyrrelse.
Men i daglig tale er ADHD og HKD det samme.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad er en adfærdsforstyrrelse?

A

Når man ikke kan følge de givne sociale regler. Være uartig.
Det opstår pga. miljø.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er ADD?

A

ADHD men uden hyperaktivitet og impulsiv. Dette er primær uopmærksom.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Beskriv hvad studier har fundet om ætiologi for ADHD.

A

Familiestudier viser at der er høj prævalens af ADHD og andre mentale forstyrrelser hos slægtninge til pt.
Adoptionsstudier viser en højere prævalens af ADHD hos biologiske forældre end hos adoptivforældre.
Tvillingestudier viser at konkordansensraten er højere for monozygote end dizygote tvillinger, hvilket tyder på at det er genetisk, ikke nødvendigvis arveligt. Arvelighedskoefficienten er 0,65-0,91. Der er mange gener der øger risikoen for ADHD.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Angiv ætiologi for ADHD?

A

Genetik, miljø, mindre blodgennemstrømning i frontallappen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad er der fundet om blodgennemstrømning i frontallappen ift. ADHD?

A

Der er meget mere blodgennemstrømning i frontallappet hos normale end hos ADHD.
Blodgennemstrømningen kan i reglen betyde aktivitet, dvs. jo mere blodgennemstrømning, jo mere aktivitet. Der er en statistisk forskel på blodgennemstrømningen.
Men vi kan ikke bruge den som diagnosticering.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Har dopamin noget med udvikling af ADHD?

A

Ja. I frontallappen er der meget dopamin. Hos ADHD er der en dysfunktion i dopamin i frontallappen.
Frontallappen er det sidste der modnes i hjernen. Ca omkring slut teenager til 20. Modnes tidligere hos kvinder end mænd.
Der er en forsinkelse i modning af myelin hos personer med ADHD.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Angiv hvad der er fundet om gener ift. ADHD.

A

I en ny artikel er der fundet 17 gener som øger sandsynligheden for ADHD. Dette er bl.a. dopamintransporter- og dopaminreceptorgen. Serotonintransportergen.
Men selvom man har generne så er der noget i miljøet som skal bidrage til at man så får ADHD

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvordan skal man se ADHD som ift. klassifikation?

A

Der er en glidende overgang. Der er nogle der ligger midt imellem normal og ADHD.
Funktionshæmning er det der adskiller fra normal og ADHD diagnose.
Så man kan sige at ADHD er mere som overvægt, pga. dimensional med symptomspektrum, og IKKE som tuberkulose som har klare symptomer til diagnosticering.

19
Q

Angiv prævalensraterne for ADHD.

A

Prævalensraten afhænger af stikprøve, informationskilde, anvendte instrumenter. Prævalensraten er lavere, hvis nedsat funktionsevne medtages. Det bedste estimat er en prævalens på 2-3%, dvs. 1 i hver klasse i folkeskolen.

20
Q

Hvor mange med ADHD har ved 17-års alderen en folkeskole afgangseksamen?

A

52% af 17 årige med ADHD har en folkeskole afgangseksamen. Hos baggrundsbefolkningen er det 86%. Begavelsen er det samme.

21
Q

Angiv hvilke komorbiditeter der er meget hyppige (over 50%) hos ADHD pt.?

A

Når man har ADHD så er der ofte overlap til andre sygdomme.
Oppositionel adfærdsforstyrrelse (ODD) eller adfærdsforstyrrelse.
Søvnforstyrrelse. Over halvdelen med ADHD har en eller anden søvnforstyrrelse. Ofte forlænget indsovningstid.

22
Q

Angiv hvilke komorbiditeter der er hyppige (til og med 50%) hos ADHD pt.?

A

Specifikke indlæringsforstyrrelser
Angst
Motorisk udviklingsforstyrrelse

23
Q

Angiv hvilke komorbiditeter der er mindre hyppige (til og med 20%) hos ADHD pt.?

A

Tics
Depression

24
Q

Angiv hvilke komorbiditeter der ikke er hyppige hos ADHD pt.?

A

Autismespektrumforstyrrelse
Mental retardering

25
Q

Hvor mange med ADHD har mindst én tillægsdiagnose?

A

Over 85% af pt.

26
Q

Hvor mange med ADHD har mindst to tillægsdiagnose?

A

ca. 60%

27
Q

Hvordan ses ADHD hos et småbarn (1-3 år, dvs. vuggestue barn)?

A

Temperamentsudsving, reguleringsvanskeligheder og begrænset social tilpasning i interaktion mellem forældre og barn. Måske længe om at vågne.
Appetitsreguleringsproblem

28
Q

Kan man stille en ADHD diagnose hos et barn under 1 år?

A

I BUP har de ikke stillet en ADHD diagnose hos et barn under 1 år.

29
Q

Hvordan ses ADHD hos et børnehavebarn (3-6 år)?

A
  • Nedsat intensitet og vedholdenhed i leg
  • Motorisk uro
  • Associerede problemer og følger f.eks. udviklingshæmning, trodsig adfærd, problemer med social tilpasning.
    “Udebarn” - ikke så god til stille leg.
30
Q

Hvilket køn har oftere ADHD?

A

Tit drenge (3-4 gange flere drenge end piger)
Nogle af generne sidder på X-kromosomet, så det er oftest til udtryk hos drenge. Drenges frontallap modnes senere end piger.

31
Q

Hvordan ses ADHD hos et skolebarn (6-12 år)?

A
  • Lette at aflede
  • Motorisk uro
  • Impulsiv og forstyrrende adfærd
  • Associerede problemer og følger f.eks. specifikke indlæringsproblemer, aggressiv adfærd, lav selvfølelse, skal gå klasser om, afvises af jævnaldrende, belastede familieforhold.
32
Q

Hvornår stilles ADHD diagnosen ofte?

A

De fleste ADHD børn bliver henvist til BUP ved 6-12 års alder. Altså når de starter i skole.

33
Q

Hvordan ses ADHD hos en ung (13-17 år)?

A
  • Vanskelighed med planlægning og organisation
  • Vedvarende uopmærksomhed
  • Mindre motorisk uro
  • Associerede problemer f.eks. aggressiv, antisocial og kriminel adfærd. Alkohol- og narkotikaproblemer. Emotionelle problemer. Ulykker.
    =>Ryger hash alene og for at få ro i hovedet. Det giver dem nemlig ro fra ADHD.
34
Q

Hvordan ses ADHD hos en voksen (18+)?

A
  • Residualsymptomer
  • Associerede problemer f.eks. Andre mentale forstyrrelser. Antisocial adfærd/kriminalitet. Mangelfulde resultater med hensyn til uddannelse og erhvervsmæssig karriere. Misbrug.
35
Q

Hvordan vil det påvirke et barn med ADHD, hvis det ikke bliver diagnosticeret eller behandlet?

A

Uden behandling så er der stor risiko for adfærdsforstyrrelse, f.eks. Kriminialitet, misbrug, ingen uddannelse.

36
Q

Hvad er vigtigt ved udredelse for ADHD?

A

Både læger, psykologer, sygeplejersker og pædagoger er med ved udredning for ADHD.
Det er rigtig vigtigt at have en barndoms og udviklingsanamnese og derfor skal man helst have sine forældre eller storesøskende med.

37
Q

Hvordan undersøger man for komorbiditeter ved udredning for ADHD?

A

Man skal også undersøge for komorbiditeter og så behandle dem. Man undersøger for dette ved klinisk interview med forældrene, neuropsykologisk undersøgelse og en objektiv undersøgelse.
For nogle med søvnforstyrrelser så skal man behandle det først, fordi hos nogle så forsvinder ADHD symptomerne ved bedret søvn.

38
Q

Hvordan undersøger man for ætiologien ved udredning for ADHD?

A

-Objektiv undersøgelse
- Klinisk interview (forældre, barn)
- Neuropsykologisk undersøgelse

39
Q

Hvordan vurderer man sværhedsgraden/behandlignsrespons ved ADHD?

A
  • Spørgeskemaer (ADHD-RS til forældre og lærere)
  • Grad af nedsat funktionsevne
40
Q

Hvad skal inkluderes ved udredning for ADHD?

A
  • Klinisk interview med forældrene
  • Oplysning fra lærer
  • Observation af barnet => bedst i skolen eller institution.
41
Q

Hvordan behandler man ADHD?

A

Tre ting er vigtigte ved behandling = >
1. Psykoedukation for pt. og pårørende (forældre)
2. Adfærdsterapi => hvordan gør vi det nemmere for pts. Dagligdag. Både i skolen og i hjemmet. Pt. har brug for regler og tydelighed i kommunikation. De skal have oftere pauser.
3. Medikamentel behandling
Husk også at behandle komorbiditeter.

42
Q

Angiv de mulige medikamentelle behandlinger for ADHD.

A

Der findes centralstimulerende medicin f.eks. Methylphenidat (20-80mg per døgn. Dopamin reuptake-hæmmer. F.eks. Ritalin, Concerta, Medikinet) og Dex-amfetamin. Der er tit en kanon god effekt i starten og så fader det lidt ud. Methylphenidat findes som bl.a. hurtigvirkende (halveringstid på 2 timer og virker kun 4 timer, så de skal have det 3-4 gange om dagen). Bivirkninger: appetitløshed, dvs. de taber sig. Kardielle så som øget puls.
Atomoxetin er ikke centralstimulerende og er et noradrenalin reuptake hæmmer. Der går 4-6 uger før man kan forvente en effekt. Det kan virke ved misbrugpotentiale, fordi der ikke er risiko for misbrug, sammenlignet med de andre.

43
Q

Hvor lang tid skal man behandles for ADHD?

A

ADHD er en kronisk forstyrrelse, der kræver langsigtet behandling.