Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

K5 Nervesystem, somatiske og psykiske sygdomme > Tumor Cerebri > Flashcards

Tumor Cerebri Flashcards

1
Q

Hvordan kan man opdele tumor cerebri?

A
  1. Primære hjernetumorer og metastaser
  2. Meningeomer og hypofyse tumorer
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad er WHO klassificering baseret på?

A
  • Histologisk gradering
    -Astrocyt, oligodendrocyt, meningeom
  • Molekylærgenetisk gradering
    -IDH1 mutation etc.
  • Neoplasi gradering => I, II, III, IV. 1 er benign. 2 er præ-malign.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Angiv de forskellige måder som man kan inddele CNS tumorer på.

A
  • Intrakranielle vs ekstrakranielle f.eks. gliomer vs meningeomer
  • Primære vs sekundære f.eks. gliomer og meningeomer vs metastaser
  • Neuro Epitheliale vs andre f.eks. gliomer vs meningeomer, hypofysetumorer, tumor fra kranienerver, metastaser
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er forskellen på gliomer og meningeom?

A

Begge er primære CNS tumorer.
Gliomer => kommer fra glia celler dvs. inde fra hjernen
Meningeom => kommer fra meninges dvs. udenfor hjernen i hjernehinderne,

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvordan kan en CNS tumor vokse malignt?

A

F.eks. Giver tryk symptomer ift. ICP.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Gør det en forskel hvor en CNS tumor kommer fra?

A

Nej for det siger ikke noget om malign eller benign.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Angiv hvilke tumorer stammer fra astrocytter.

A

Pilocytiske astrocytomer(I)
Diffust astrocytom(II)
Anaplastisk astrocytom(III)
Glioblastom(IV)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Angiv hvilke tumorer stammer fra oligodendrogliomer.

A

Oligodendrogliom(II)
Anaplastisk oligodendrogliom(III)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Angiv hvilke tumorer stammer fra ependymomer.

A

Subependymom(I)
Ependymom(II)
Anaplastisk ependymom(III)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Angiv hvilke tumorer stammer fra plexus choroideus.

A

Plexuspapillom
Plexuscarcinom

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Angiv hvilke tumorer stammer fra meninges

A

Meningeom
Atypisk meningeom
Anaplastisk/malignt meningeom

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Angiv hvilke tumorer stammer fra sella turcica regionen.

A

Hypofyseadenom
Kraniopharyngeom

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Angiv hvilke tumorer stammer fra kranie og spinalnerver.

A

Schwannom
Neurofibrom

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Angiv hvilke tumorer stammer fra germinalceller.

A

Germinom
Choriocarcinom
Teratom

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Angiv hvilken tumor stammer fra hæmatopoietisk tumor.

A

Lymfom

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Angiv hvilken tumor stammer fra ekstrakraniel tumor.

A

Metastase

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Beskriv epidemiologien for primær tumorer.

A

DK: 28/100.000(2005-2009)
Gliomer udgør ca.50%
Meningeomer 27%
Hypofyse-og kraniepharyngeomer 6-8%
Medulloblastom 2%
Schwannom 6-8%
Hæmangioblastomer 3%

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Angiv forskellen i aldersfordelling for glioblastom vs. pilocytisk astrocytom.

A

Glioblastom er malign og har derfor oftest flest ældre.
Pilocytisk astrocytom er benign og oftest hos unge og børn

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvordan er aldersfordelingen for meningeomer og glioblastomer?

A

Aldersfordelingen for meningeomer er den samme som glioblastomer, men der er flest kvinder, der får meningeomer ift glioblastomer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Angiv dispositioner for primær CNS tumorer.

A

Yderst sjældent arveligt med undtagelse af visse syndromer f.eks.
NF1 (neurinom, gliom) - neurofibromatosis Recklinghausen
NF2 (neurinom, meningeom)
Tuberøs sclerose(astrocytom)

Ioniserende stråling?
-Atomkraftværker(sjældent)
-Mange CT-scanninger
-Stråling ifm. kræftbehandling (over hyppighed hos børn, der har fået stråling som 3 årig ift. udvikling af meningeomer som ung)

Miljøfaktorer? => Mobiltelefoner? Det er ikke bevist, men det kan jo være, at det har en betydning)

Random mutationer

Ej livsstilsbetinget - man kan ikke ryge sig til en primær hjernetumor

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Angiv hvornår man skal mistænke en malign CNS tumor.

A

Nyopstået fokalt neurologisk udfaldssymptom progredieret over kort tid f.eks. parese i armen.
Nyopstået epileptisk anfald
Nyopstået adfærds/personlighedsændring
Kognitive deficits progredieret over kort tid
Nyopstået hovedpine
Markant ændring i tidligere hovedpine mønster

22
Q

Hvor ofte findes en CNS tumor hos pt. i kræftpakke forløb.

A

Der er flere, der bliver henvist til kræftpakken sammenlignet med dem, der har en hjernetumor.

23
Q

Angiv kliniske globale symptomer for primær tumor i CNS.

A

Hovedpine
Kvalme, opkastninger
Bevidsthedspåvirkning
Hydrocephalus (obstruktiv, kommunikerende)

24
Q

Angiv fokale symptomer for primær tumor i CNS.

A

Frontallap: psykisk ændring, pareser, afasi, synspåvirkning m.v.
Temporallap: Hukommelsesdefekt, fokal epilepsi, kvadrantanopsi
Parietallap: neuropsyk. syndromer
Occipitallap: synsfeltsdefekter
Hypofyse/hypothalamus: neuroendokrinologi
Hjernenerver: I-XII
Cerebellum (bevægelseskoordination)

25
Q

Angiv irritative symptomer for primær tumor i CNS.

A
  • Fokale og generaliserede epileptiske anfald => Mange debutere med krampeanfald
  • Ofte debutsymptom ved lavgradsgliomer sjældnere ved ex meningeomer og metastaser
26
Q

Angiv hvordan man diagnosticere en primær tumor.

A

Anamnese => Hvis man ikke har mistanke, får man mistanke igennem anamnese.
Obj. us. => Mange af disse ptt. har en normal obj. us.
Neuroradiologisk undersøgelse herunder:
-MR m T1 +/- kontrast, T2, andre
-Pet-CT/MR og MR spectroskopi
-CT når MR er kontraindiceret
Supplerende radiologi v. metastaser (CT-tab, PET)
Obs differentialdiagnoser (metastase, primær tumor, absces, infarkt)

Man kan ikke sige, hvilken tumor der er tale om ud fra billeddiagnostik eller om det er en abscess. Man skal have mange scanninger og man skal undersøge det histologisk samt molekylært.

27
Q

Hvordan behandler man primær tumorer?

A
  • Klinisk vurdering af “operabilitet” => Kan pt. klare operation og hvor stor operation?
  • Binyrebarkhormonbeh. v. ødem. Problemet er dog bivirkninger (f.eks. osteoporose) og tumor kan vokse.
  • Antiepileptika => Gives i DK, hvis pt. har haft et krampeanfald
  • Kræftpakke (v. mistanke om kræft, IKKE v. meningeomer, hypofysetumorer etc.)
  • Operation
    -Resektion m. fjernelse af så meget som muligt
    -Biopsi
    -Akut operation ved bevidsthedspåvirkning og hydrocephalus og/eller betydende masseeffekt på scanningen. Langt de fleste operationer er dog planlagte
28
Q

Hvordan behandles CNS tumorer på neurokirurgisk afdeling?

A

Akutte tumor patienter behandles i udvalgte tilfælde akut eksternt dræn eller 3. ventikulostomi. Dette er til aflastning af hydrocephalus (obstruktiv hydrocephalus på baggrund af tumor i fossa posterior).
elektive patienter behandles med ambulant samtale.

29
Q

Hvad er den postoperative behandling ved glioblastom?

A
  • Adjuverende stråle og kemoterapi behandling. 60 Gy over 33 fraktioner. På trods af god operation, kan man aldrig fjerne det hele dvs. radikal behandling ikke muligt. Temozolamid =>Kan gives som tablet hjemme.
  • Ved progression (svulsten progredierer altid). evt. reoperation. Kemoterapi temozolamid eller andet præparat. Targeteret behandling er dårligt ved hjernekræft. Evt. eksperimentel kemo-eller immunoterapi
30
Q

Beskriv lidt om lavgradsgliomer.

A

Hyppigst diffust astrocytom (WHO grad II). Kan udvikle sig (dedifferentiere) til et GBM. IDH-1 muteret. Modsat de novo GBMer (IDH-1 wildtype) – 90%.
Infiltrativ vækst som højgradsgliomer
Ofte yngre mennesker
Ofte epilepsi som debutsymptom
Oftest ingen eller sparsom kontrastopladning

31
Q

Hvordan behandler man lavgradsgliomer?

A
  • Maksimal sikker resektion. Præ og intraoperativ mapping, vågen kraniotomi. Gentagne gange.
  • Stråle- og kemoterapi. Procarbazepin+CCNU+Vincristin. Symptomgivende rest-tumor. Ved progression der ikke er kirurgisk tilgængelig.
32
Q

Beskriv incidensen af Sekundære hjernetumorer/metastaser .

A

Hyppigste intrakranielle tumor – 10 gange hyppigere end de primære

Hos ca 20% debut symptom af cancer sygdom – oftest lungecancer

Autopsi materiale. 20-50% cancer patienter har intrakranielle metastaser. 5-10% intraspinale. 5% meningeal carcinomatose.

I DK årligt 3000-4000 med symptomgivende cerebrale metastaser.

MR: runde velafgrænsede kontrastopladende med stort omgivende ødem. +/- masseeffekt, +/- blødning. Svær at skelne fra primær tumor og af og til abscesser

33
Q

Angiv de steder hvor en sekundærhjernetumor/metastase kommer fra.

A

Lunge 44%
Mamma 10%
Nyre 7%
Gastrointestinale 6%
Malignt melanom 3%
Andre 30%

34
Q

Hvor ofte er sekundærehjernetumorer/metastaser i storhjernen og lillehjernen?

A

85% er i storhjernen.
15% er i lillehjernen.

35
Q

Hvordan behandler man CNS metastaser?

A
  1. Palliativ (intenderet kurativ) – radikal kirurgisk fjernelse og/eller stererotaktisk strålebehandling
  2. Paliativ behandling – helhjernestrålebehandling
    (kemoterapi ved enkelte typer)
    Symptomatisk behandling – steroid og analgetika
    Hvis pt. er dårlig eller mange metastaser. Eller langs hjernehinderne. Helhjernebehandling er en dårlig behandling.
36
Q

Hvad er prognosen for CNS metastaser?

A

Symptomatisk behandling: ca 2 mdr
Paliativ behandling med helhjernebestråling: ca. 5 mdr
Kirurgisk behandling og stereotaktisk strålebehandling: ca. 12 mdr

Prognosen er nok bedre end ovenstående.

37
Q

Beskriv meningeomer.

A
  • Opstår fra villi arachnoidales, dvs. fra den ”bløde” hjernehinde, hæfter ofte på dura mater
  • OBS er ikke en ”hjerne-tumor”, men en hjernehindetumor, dvs intrakraniel men extracerebral.
  • Almindeligvis langsomt voksende (år)
  • Er vanligvis benign
38
Q

Angiv dispositioner for meningeom.

A
  • Yderst sjældent arveligt med undtagelse af visse syndromer f.eks. NF1 (neurinom, gliom) eller NF2 (neurinom, meningeom) eller Tuberøs sclerose (astrocytom)
  • Infektionssygdomme
  • ? Miljøfaktorer
  • Random mutationer
39
Q

Beskriv epidemiologien for meningeom.

A

K:M = 2-3:1
DK: ca. 100 tilfælde/år
20 % af alle intrakran. tumorer
85% er godartede (benigne, WHO grad 1)
10 % semimaligne (WHO grad 2)
<5% maligne (WHO grad 3)

40
Q

Angiv lokalisationen for meningeomer.

A

Meningeomer navngives efter lokalisation. Kan sidde alle steder, hvor der er villi arachnoidea. F.eks. Kraniekonveksiteten, kraniets bund
(”hovedbunden”), kilebensvinge, Falx eller tentoriet.

41
Q

Beskriv hvordan meningeomer ser ud makroskopisk.

A

Velafgrænsede, faste, blege indvendig, kar-holdige røde, blødende, størrelse 10-100 mm, form efter lokalisation herunder ”enmasse” eller ”enplaque”. Sidder ikke i hjernen, men udenpå.

42
Q

Beskriv symptomer ved et meningeom på kilebensvinge.

A

Klinisk ses synstab, exopthalmus. Kranienerveudfald, ansigtssmerter, temporalt ødem, papilødem.

43
Q

Hvordan behandler man meningeom?

A
  • Kun mulighed for kirurgisk behandling (kraniotomi). Nogle opereres ikke, de scannes med jævne mellemrum (”hyttefadspatienter”). Operationerne ofte store og belastende Postoperative forløb kan være vanskeligt og fyldt med komplikationer.
  • Af og til præop. a-grafi og embolisering
  • Responderer på strålebehandling. Gør, at de ikke vokser
  • ej kemoterapi
44
Q

Beskriv prognosen ved meningeom.

A
  • Relativ god
  • Mange af ptt. er jo ældre
  • Prognosen er forskellig afhængigt af graden
  • Man ser meningeomer i stigende grad, måske fordi vi scanner mere, men det kan også være noget andet
    -Mange pt. med meningeom bliver fulgt og ikke opereres. Hvis de skal opereres så er det den eneste operation. Sjældent kemoterapi.
45
Q

Beskriv hypofysetumorer

A

Hypofyseadenomer
Craniofaryngeomer
Altid benigne -(fraset sjældent forekommende metastaser i hypofysen)

46
Q

Hvilke problemer kan en hypofysetumorer give?

A
  • syn(bitemporal hemianopsi)
  • Hormoner(hyper- eller hyposekretion). Hypersekretion er f.eks. akromegali, Cushings sygdom eller Prolaktinæmi. Hyposekretion-hypopituitis er f.eks. Mb. Addison, Myoxødem(stofskifte), Barnløshed - amenorrhe eller Nedsat kønsdrift.
  • Hydrocephalus(sjældent)
  • Pituitær apopleksi
47
Q

Hvordan udreder man for hypofysetumorer?

A

Udredning omfatter altid 3 ting:
1. MR af hypofysen
2. Hypofyseblodprøver
3. Perimetri (undersøgelse af synsfeltet) og synsprøve

48
Q

Hvordan er behandlingen for hypofysetumorer?

A

Medicinsk behandling (hvis indiceret). Ikke alle opereres. Hvis operation så neuronavigations MR, Cortisol, Transsphenoidal operation evt. craniotomi. Postop. øjenafd., hypofyseamb. + kontrol MR. Livslang follow-up.

49
Q

Hvad skal man vurdere når man skal beslutte om man skal operere?

A

Patientens ønske
Performance status
Forventet restlevetid
Mulighed for efterbehandling

50
Q

Angiv de neurologiske komplikationer til kirurgi.

A

Motoriske udfald
Sensoriske udfald
Afasi/dysartri
Synsfeltsudfald

51
Q

Angiv de regionale komplikationer til neurokirurgi.

A

Kramper
Hydrocephalus
Blødning
Pneumocephalus
Sår/knogleinfektion
CNS infektion
Liquorfistel

52
Q

Angiv de systemiske komplikationer til kirurgi.

A

Venetrombose
Lungeemboli
Pneumoni
UVI
Sepsis
AMI
GI blødning

K5 Nervesystem, somatiske og psykiske sygdomme (66 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions