Neuro: Kranietraume Flashcards

1
Q

Beskriv forekomsten af kranietraumer.

A

Ca. 3.000 kranietraumer per år. Ca. 10.000 commotio cerebri per år.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Beskriv årsagerne på kranie traume

A

Vold, fald, skud, trafik uheld, arbejdsulykker.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Beskriv bevidsthed.

A

En bevist person er opmærksom på sin egen og omgivelsernes tilstedeværelse. De responderer med normal tale, normal voluntært motorisk bevægemønster og har åbne øjne med normal stilling og bevægemønster. Bevidsthed er betinget af intakt interaktion mellem de cerebrale hemisferer og formatio reticularis. Bevidsthed kan graderes via GCS.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad skal indgå i den objektive undersøgelse ved et kranietraume?

A

Kranie: frakturer (kan ofte ikke palperes), lacerationer, kontusioner.
Øjne: øjenakser, pupilstørrelse, pupilreaktion, bevægelser, blødning i sclera. Kontaktlinser fjernes.
Ansigt: Blødninger (særligt periorbitalt dvs. “brillehæmatom”), liquor fra ører eller næse.
Nakke: Trachea i midtlinjen, hævelser, venestase, puls i a. carotis, nakkesmerter, krepitation.
Ekstremiteter: Motorrespons (GCS)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Patient i Let-lav risiko, har oplevet kranietraume, GCS 14 eller 15, mistænkt/bekræftet bevidsthedstab og over 2 episoder med opkast. Hvad gør man?

A

Hvis det er under 6 timer siden traumet, så mål S100Beta. Hvis det er over 6 timer siden eller man ikke kan lave S100Beta, så lav en CT.

Hvis S100Beta så er over 0,10 så CT. Hvis S100Beta er under 0,10, så send pt. hjem med vejledning.

Når pt er derude at de skal have en CT så skal man overveje at indlægge dem til observation i over 12 timer.

Hvis CT er normal så sendes pt. hjem med vejledning.
Hvis CT er unormal så indlægges pt. til observation i 24 timer. Overvej at kontakte neurokirurger. Gentag CT hvis neurologisk eller GCS forværring.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Patient i medium-risiko, kranietraume, GCS 14-15, terapeutisk AK behandling eller koagulations sygdom, alder over 65 år og anti-platelet medicin. Hvad gør man?

A

CT scanning og overvej indlæggelse til observation i under 24 timer.
Hvis CT er normal så sendes pt. hjem med vejledning.
Hvis CT er unormal så indlægges pt. til observation i 24 timer. Overvej at kontakte neurokirurger. Gentag CT hvis neurologisk eller GCS forværring.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Patient i høj-mild risiko, kranietraume, GCS 14-15, posttraumatisk kramper, fokal neurologiske udfald, kliniske tegn til kranie fraktur, shunt behandlet hydrocephalus, alvorlig ekstrakraniel skade. Hvad gør man?

A

CT og indlæggelse til observation over 24. Overvej at kontakte neurokirurger. Gentag CT hvis neurologisk eller GCS forværring.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Patient i middelsvær, kranietraume, GCS 9-13. Hvad gør man?

A

Kontakt til neurokirurgisk afdeling.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvilken primær skade ses efter slag, de-acceleration eller traume med rotation?

A

Diffus læsion af hvid substans (=diffuse blødninger centralt i hjerne). Mekanisk “Shearing”. Overrivning af og træk i axoner. Ofte umiddelbart mild til svært bevidsthedstab. Kan ofte ikke ses på CT scanning. ICP kan være normalt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvilke primære skader ses efter slag/-deaccelerationstraume?

A

Fokale læsioner => cerebral kontusion. Direkte og contre-coup, hyppigst frontal- og temporallap. Ofte multiple. Kan udvikle sig.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvilke kar er der primær skade på?

A

a. carotis dissektion, a. vertebralis dissektion
tSAH
Epiduralt hæmatom
Subduralt hæmatom
Kronisk subduralt hæmatom

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Beskriv en sekundær hjerneskade, samt årsagerne.

A

Kan opstå på ethvert tidspunkt efter primær traume.
Årsager:
1. Iskæmi
2. Ødem
3. Midtlinjepåvirkning og herniering
4. Hæmatomer
5. Infektioner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Beskriv cerebral iskæmi ved sekundær hjerneskade.

A

Hypotension og forhøjet ICP medfører nedsat CPP, hypoxi. CPP bør være > 60 mmHg.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Beskriv cerebralt ødem ved sekundær hjerneskade.

A

Cytotoksisk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Angiv seks eksempler på sekundær hjerneskade.

A
  1. Cerebral iskæmi
  2. Cerebralt ødem
  3. Hæmatom/ødem ofte midtlinjepåvirkning og herniering
  4. Hæmatom udvikling
  5. Liquoré
  6. Infektion
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Beskriv hæmatom/ødem ved sekundær hjerneskade.

A

Ofte midtlinjepåvirkning og herniering.Subfalcin, transtentoriel, central, tonsillær.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Angiv forværrende faktorer

A

-Forgiftninger (stoffer, alkohol)
-Hypoglykæmi
-Elektrolytderangering
-Postictal efter kramper
- Hypotension/hypovolæmi
-Hypotermi (dårlig koagulation)/hypertermi (ICP stiger)
-Ventilbehandlet hydrocefalus
-Øget blødningstendens

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Beskriv behandling ved middelsvære og svære kranietraumer.

A

Hvis pt. kræver intubation bør vedkommende overflyttes til en neurokirurgisk afdeling med henblik på ICP monitorering. Der laves en re-CT scanning ved ankomsten.
Operation? ICP monitorering?

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad er det epidural rum?

A

Det epidurale rum er et virtuelt spalterum, dvs. ikke et rigtigt rum.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvor ligger epidural rummet?

A

Over dura mater som er den yderste hjernehinde.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvad er specielt ved et epiduralt hæmatom?

A

Det er en blødning i det epidurale rum. De er ofte linseformet. De presser på dura og dermed også hjernen, så den skubbes til modsatte side. Patienterne beskrives ofte som “Talk and die” => de falder hurtigt i GCS og hvis man ikke fanger det så dør de.

22
Q

Hvor ligger det subdurale rummet?

A

Under dura mater og over arachnoidea mater.

23
Q

Beskriv en kraniektomi.

A

I den side hvor hjernen presser sig over, der åbnes huden svarende til størrelsen på patientens hånd. Man laver en traume flap = omvendt spørgsmåls tegn. Fjerne knoglen.

Risici:
- Blødning
- Hvis den ikke laves stort nok så får de indeklemnings infarkter i kanten

24
Q

65-årig mand. Hø. styrringsbesvær/hemiparese. Afasi (sprog problemer). Hvad er de tentative diagnoser?

A

Transitorisk iskæmisk anfadl (TIA)
Apoplexia cerebri
Haemorrhagia cerebri
ASDH (akut subdural hæmatom)
KSDH (kronisk subdural hæmatom)
TUmor cerebri
Abscessus cerebri

25
Q

65-årig mand. Hø. styrringsbesvær/hemiparese. Afasi (sprog problemer). Hvad gør vi først? (5 ting)

A

GCS vurdering
Uddybe anamnese
Objektiv undersøgelse
Blodprøver
CT scanning

26
Q

Beskriv kronisk subduralt hæmatom (KSDH).

A

Det er en blodansamling mellem arachnoidea og dura, så hjernen skubbes til den ene side. Hyppig lidelse hos ældre. Ofte udtømningskrævende. Behæftet med en vis morbiditet. Recidiv hos op til 25%

27
Q

Beskriv epidemiologien ved kronisk subduralt hæmatom (KSDH).

A

Ældre patienter med gennemsnits alder på 63 år.
Risikofaktorer er alder, alkohol misbrug, epilepsi, CSF shunt, koagulopati, tidligere ASDH, blodfortyndende behandling.

28
Q

Beskriv patofysiologien ved kronisk subduralt hæmatom (KSDH).

A

Ikke helt klarlagt. Mange er initielt akut subdurale hæmatomer. Blodet starter en inflammatorisk process, der inkluderer dannelse af membraner og nykar. Småblødninger fra disse menes at vedligeholde de kroniske subdurale hæmatomer. Klassisk er væsken som tyk motorolie. Hygromer består af CSF.

29
Q

Beskriv den osmotiske teori for patogenese ved kronisk subduralt hæmatom (KSDH).

A

Osmotiske teori dvs. osmotisk aktive partikler “suger” CSF til sig.
Det starter med hovedtraume. Så mindre akut subdural blødning. Nedbrydning af blod resulterer i dannelse af osmotisk aktive nedbrydningsprodukter, der “suger” CSF til sig. Trykpåvirkning.

30
Q

Beskriv den oncotiske teori for patogenesen ved kronisk subduralt hæmatom

A

Oncotisk teori handler om en over-permeabel blodkar i membraner.
Det starter med dannelse af ydre membran (=neomembran), som er velvaskulariseret med væsentlig angiogenese. Blodkar mangler basalmembran og pericytter, har endotheliale fenestrationer og store gap junctions (=umodne blodkar).
Det er fundet af ACE hæmmere er vist at kunne interferere med tumor-induktion af blodkar og hæmme karproliferation ved diabetisk retionopati. Og dette virker ikke ved Kronisk subduralt hæmatom.

31
Q

Beskriv mikroblødningsteori for patogenesen ved kronisk subduralt hæmatom.

A

Mikroblødningsteori => multiple småblødning fører til vækst af kronisk subdural hæmatom.

32
Q

Beskriv antikoagulation/profibrinolytisk teori for patogenese ved kronisk subdural hæmatom.

A

Antikoagulation/profibrinolytisk teori => manglende hæmostase efter skade på små blodkar i membraner.

33
Q

Beskriv symptomerne for kronisk subdural hæmatom.

A

Symptomerne opstår uger til måneder (ca. 4-6 uger) efter ofte mindre hovedtraumer. De lette symptomer er hovedpine, konfusion, talebesvær. De alvorlige symptomer er coma, hemiparese og kramper.

34
Q

Hvad er behandlingen til kronisk subdural hæmatom?

A

-Konservativ ved små hæmatomer, der ikke er klinisk betydelige.
-Kirurgi =>Borer et hul i kraniet som så sænker ICP. ofte sufficient med enkelt borehul over punktum maximum. Subduralt eller subgalealt dræn, så hjernen kan fylde ud igen.
-Medicinsk med revertere koagulopatier. Må ikke få AK behandling i 7 dage, fordi ellers er der øget risiko for en ny kronisk subdural hæmatom
-Krampe profylakse, men det bruges ikke rutinemæssigt i DK.

35
Q

Hvad er outcome af kirurgisk behandling ved kronisk subdural hæmatom?

A

75% er velbehandlet efter enkelt procedure. Recidiv frekvensen er op til 25%.
90% er velbehandlet efter 1 eller 2.

36
Q

Angiv komplikationer efter kronisk subdural hæmatom.

A

Dette ses sjældent.
Kan være kramper (pga. irritation af cortex), intrakraniel blødning (ICH), subdural empyem (infektion i subdural rummet), akut subduralt hæmatom.
Mortalitet er 0-8% i serier.

37
Q

Hvordan kontrolleres en patient, der er opereret efter kronisk subdural hæmatom?

A

Kontrol CT cerebrum 4-6 uger efter operation

38
Q

Hvad har studier vist ift. kontrolscanning efter kronisk subdural hæmatom?

A

Studie fandt ud af at kontrol CT ikke gav mening, fordi pt. fik genblødning før de 4 uger.
Kun kontrolscanne, hvis de ikke har effekt af operationen efter 1 døgn eller får nye symptomer.

39
Q

Beskriv behandling på neurointensiv.

A

ICP<20 (godt med eksternt dræn)
Manitol/hyperton NaCl
MAP-ICP > 60 (CCP)
PCO2 4,5-5,0
Na 145
K 4,5
Glucose 4,0-7,0
Normotermi
Hovedgærde ca 15 grader
Sørge for fornuftig Hgb.

40
Q

Beskriv en epidural hæmatom.

A

Blodansamling mellem kraniets indside og dura, der i stort set alle tilfælde opstår pga. en fraktur med læsion af et blodkar. I 85 % af tilfældene er det læsion af a. meningea media, mens resten er blødning i kraniet svarende til frakturen, læsion af v. meningea media eller af en venøs sinus.

41
Q

Hvor mange epidurale hæmatomer ses der?

A

Hæmatomet udgør kun omkring 1-2 % af alle hovedtraumer og ses meget sjældent hos børn under 2 år og hos voksne over 60 år, formentlig fordi dura er kraftigt adhærent til kraniets indside i disse aldersgrupper.

42
Q

Hvor sidder epidurale hæmatomer ofte på kraniet?

A

Den hyppigste lokalisation er temporalt, men ses også frontalt, occipitalt og i fossa posterior.

43
Q

Hvilke symptomer ses ved epidural hæmatom?

A

Klinisk giver hæmatomet initialt ikke symptomer, men kan hos op til en tredjedel forværre en hjernerystelse med et timer varende “frit interval” med et normalt eller næsten normalt bevidsthedsplan efterfulgt af tiltagende bevidsthedssvækkelse, pupildilatation og hemiparese. Hæmatom kan forekomme ved de sværere diffuse læsioner med bevidsthedssvækkelse eller koma.

44
Q

Beskriv et akut subduralt hæmatom.

A

Blodansamling mellem arachnoidea og dura. Blødningskilden er enten en samsidig kortikal arterie-/venelæsion, men kan være læsion af en brovene. Hæmatomet opstår oftest samtidig med en underliggende svær diffus læsion, dvs. hos patienter i koma med påvirkede pupilforhold og abnorme motoriske responser i ekstremiteter. Ved mere beskedne primære læsioner kan hæmatomet præsentere sig som et epiduralt hæmatom med initiale symptomer på commotio cerebri efterfulgt af faldende bevidsthedsplan, pupilabnormiteter og hemiparese.

45
Q

Beskriv kort patogenese for kronisk subduralt hæmatom.

A

Blødningskilden er læsion af en eller flere brovener ved et mindre hovedtraume, der hos halvdelen af patienterne ikke erindres. Et initialt meget lille hæmatom efterfølges af et inflammatorisk respons med indvækst af fibroblaster med dannelse af en membran omkring hæmatomet, udvikling af nye små kar i membranen, blødning herfra og i løbet af uger til flere måneder tiltagende vækst med masseeffekt.

46
Q

Hvad ses på CT ved epiduralt hæmatom?

A

Hyperdens bikonveks (“linseformet”) ansamling op mod kraniet og stort set altid med fraktur i overliggende kranium. Ansamlingen strækker sig sjældent forbi en kraniesutur.

47
Q

Hvad ses på CT ved subduralt hæmatom?

A

Hyperdens halvmåneformet ansamling over en stor del af en hemisfære.

48
Q

Hvad ses på CT ved kronisk subduralt hæmatom?

A

Isodens (2-3 uger efter et traume) eller hypodens (mere end 3 uger efter traumet) halvmåneformet ansamling over en større del af en hemisfære.

49
Q

Eksamensopgave: 55-årig mand. Slået hovedet på i en åben bagsmæk på bilen. Har i den forbindelse pådraget sig en flænge over højre øjenbryn og hovedpine. Efter 2 timer fortsat hovedpine. Han køres til skadestuen af sin hustru, for hun synes, han er lidt mere træt end vanligt. Undersøges af dig som vagthavende læge i skadestuen og scores GCS14. Ingen kvalme eller opkastninger. Flængen over højre øjenbryn sutureres. Hvilket af nedenstående udsagn er korrekt i henhold til Dansk Neurotraumeudvalgs guidelines (én svarmulighed er korrekt)?
1. Patienten kan hjemsendes uden behørig observation af pårørende eller venner. Der gives skriftlig og mundtlig commotio cerebri varsel.
2. Da patienten ikke indtager AK behandling eller trombocytaggregationshæmmere kan han udskrives til hjemmet uden yderligere information.
3. Der måles S100Beta. Hvis denne værdi er <0,5 kan patienten udskrives commotio varsel.
4. Der måles S100Beta. Hvis denne værdi er <0,1 kan patienten udskrives med commotio varsel.

A
  1. Der måles S100Beta. Hvis denne værdi er <0,1 kan patienten udskrives med commotio varsel.
50
Q

Hvad er patogenesen for kranietraume?

A

Kranietraume er når ens hoved stopper rimelig abrupt.
Man får skader både fortil og bagtil på hjernen => coup og contrecoup.
Det værste er hvis man får et slag fra siden => vrid af axonerne som giver slemme skader.

51
Q

Kan man have en GCS på 2?

A

Man har altid en GCS mellem 3-15. Man kan ikke have en på 2. Så skal det være at patienten er blind eller har glas øjne.

52
Q

Hvilken fraktur er Brille hæmatom (racoon eyes) og Battles tegn (retroaurikulært)?

A

Basis cranii fraktur