Neuro: apopleksi og ICP monitorering

Question 1

Beskriv hvad pt. skal efter neurokirurgi.

Answer 1

Efter neurokirurgi har mange patienter behov for behandling i form af rehabilitering, både mht. fokalt neurologiske udfald og kognitive problemer. Kan tage måneder til år.
Dette kan gøres på:
Svendborg neurorehabilitering
Hammel neurorehabilitering
Hjerneskadecenter/rådgivning

Question 2

Angiv hvordan man monitorerer pts. tilstand på neurokirurgisk.

Answer 2

Glasgow Coma Skala
Pupil reaktion
Intrakraniel Trykmåling
Ekstern ventrikel dræn
Cerebral oxymetri
Mikrodialyse
Elektroencephalografi (EEG)
Transkraniel doppler

Question 3

Beskriv Glasgow Coma Skala.

Answer 3

Benyttes til at vurdere patienten. Hvis man falder i GCS 2 eller mere så skal man overveje kontrol CTC. Vi skal se om der er en strukturel årsag til faldet.
​​GCS kan minimum være 3! 15 er normalt. Coma er GCS 8 og nedefter.

Question 4

Beskriv intrakraniel trykmåling.

Answer 4

Dette er en måler som sættes ind i hjernen ved at man borer hul i kraniekassen.
Intrakraniel tryk måler= ICP måler. Alt under 20 i ICP er fint.

Question 5

Beskriv ekstern ventrikeldræn.

Answer 5

Eksternt ventrikeldræn ligger længere inde i hjernen end intrakraniel trykmåler. Det er en kombineret drænage og trykmåling (Man kan drænere likva og man kan også måle trykket inde i hovedet). Man kan ændre trykket alt efter hvor meget der skal dræneres. Drænet går ind til lateral ventriklerne. ICP skal være ca. under 20 mmHg.
Sådan et eksternt dræn kan bruges ved flere tilstande med forhøjet intrakranielt tryk f.eks. hydrocephalus eller traume patient.

Question 6

Beskriv cerebral oxymetri.

Answer 6

Dette kaldes også cerebral iltmåler. Det kan bruges til at monitorere saturation i hjernen. Man borer et lille hul i kraniet, putter en saturationsmåler ind, som så måler PO2 lige i det område. Skal være omkring PO2=20-25 mmHg.

Question 7

Beskriv cerebral mikrodialyse

Answer 7

Man kan måle på metabolitter i hjernen. Man går ned på celleniveau. LPR=laktat pyruvat ratio. Så kan man måle på om cellerne lider.

Question 8

Beskriv EEG til monitorering på neurokirurgisk.

Answer 8

Kontinuerlig EEG kan benyttes til at udelukke non-konvusliv status epilepticus hos patienter der ikke vågner op efter intrakraniel skade.

Question 9

Beskriv transkraniel doppler (TCD)

Answer 9

Non-invasiv vurdering af blod-flow i hjernens store arterier. Det bruges primært hos SAH patienter obs vasospasmer. Kan også bruges til traumepatienter.

Question 10

Beskriv apoplexia cerebri.

Answer 10

Dette er blødninger/hæmoragier (intracerebrale blødninger, subaraknoidale blødninger), og infarkter (blodpropper) i hjernen.

Question 11

Hvor mange spontante intracerebrale blødninger (ICH) ses årligt?

Answer 11

Dette er 10-15% af apoplexier. ca. 1.250 per år i DK.

Question 12

Angiv mortaliteten for spontante intracerebrale blødninger (ICH).

Answer 12

Der er markant højere mortalitet for iCH end iskæmisk apoplexi (ca. 30% første måned).

Question 13

Angiv disponerende faktorer for spontante intracerebrale blødninger (ICH).

Answer 13

Hypertension, trombocyt-hæmmere, antikoagulantia, amyloid angiopati, vaskulitis, narkotika.
Hos unge mennesker skal man mistænke om de har taget narkotika f.eks. Amfetamin, fordi unge mennesker får ikke normalt hjerneblødninger.

Question 14

Angiv dårlige prognostika ved spontane intracerebrale blødninger (ICH).

Answer 14

Primær lav GCS, fremskreden alder, comorbiditet, profunde hæmatomer, gennembrud til ventrikelsystemet, store hæmatomer.
For alle disse pt. der har en eller flere af disse prognostika, så er behandling konservativ.

Question 15

Hvornår kan man behandle med kirurgi ved spontante intracerebrale blødninger (ICH)?

Answer 15

Hos yngre, “raske” pt. med høj GCS og overfladisk beliggende hæmorrhagier og udtalt masseffekt kan kirurgi komme på tale.
Hvis blødningen er tæt på overfladen (kraniet) så kan den opereres.

Question 16

Angiv typerne af spontant subarachnoidal blødning (SAH).

Answer 16

Enten traumatisk eller aneurysmal.

Question 17

Hvor mange tilfælde af spontant subarachnoidal blødning (SAH) er der per år i DK?

Answer 17

Der er ca. 500 nye tilfælde per år i DK.

Question 18

Hvad skal give en mistanke om spontant subarachnoidal blødning (SAH)?

Answer 18

Anamnesen giver mistanken!
Anamnese: hyperakut opstået svær hovedpine. Tordenskrald Hovedpine.

Question 19

Angiv hvordan diagnosen spontant subarachnoidal blødning (SAH) stilles.

Answer 19

CT cerebrum (98%). Hvis denne er negativ så laves en lumbalpunktur (minimum 12 timer efter SAH).

Question 20

Angiv hvordan man skal udrede ved spontant subarachnoidal blødning (SAH).

Answer 20

Man skal finde årsagen til SAH. Dette gøres ved cerebral angiografi (konventionel eller CT angio).

Question 21

Angiv ætiologien ved spontant subarachnoidal blødning (SAH).

Answer 21

85% skyldes et aneurisme. Resten er pga. AVM, vaskulitis, pituitær apoplexi. Der er ca. 7% hvor vi ikke finder en kendt blødningskilde.

Question 22

Angiv prognosen ved spontant subarachnoidal blødning (SAH).

Answer 22

Mortalitet er ca. 30%. Morbiditet er næsten 100%. Stort set alle får mén.
Outcome er relateret til initiel GCS, størrelse af SAH, alder og komorbiditet.

Question 23

Angiv graderingen af spontant subarachnoidal blødning (SAH).

Answer 23

World Federation of Neurological Surgeons (WFNS). Går fra 1-5 og er baseret på GCS. Bruges til prognosen.

Question 24

Angiv mén efter spontant subarachnoidal blødning (SAH).

Answer 24

Alle pt. har kognitive mén efter en SAH. De taber noget korttidshukommelse. De bliver hurtigere trætte. Ekstremt få kommer tilbage i fuldtidsarbejde.

Question 25

Angiv behandlingen af spontant subarachnoidal blødning (SAH).

Answer 25

• Behandle årsagen til SAH. Ved aneurisme, skal man opereres på neurokirurgisk: der lukkes for aneurisme ved coilembolisering eller kirurgisk clipsning.
• Forebyggelse og behandling af komplikationer
• Rehabilitering. Kan tage måneder til år

Question 26

Angiv komplikationer ved spontant subarachnoidal blødning (SAH)

Answer 26

• Hydrocephalus (20-50%)
• Karspasmer (20-30%). Mortalitet 7%, morbiditet 7%. Optræder oftest mellem 3-21 dage efter operation. Ved ikke hvorfor de kommer. Vi kan ikke altid behandle dem.
• Elektrolytforstyrrelser f.eks. SIADH, cerebral salt waste, diabetes insipidus.
• Arytmier/hjertesvigt
• Epilepsi

Question 27

Beskriv traumatisk subarachnoidal blødning.

Answer 27

Dette er den hyppigste type af subarachnoidal blødning.

Question 28

Angiv ætiologien for traumatisk subarachnoidal blødning.

Answer 28

Denne type ses efter lette, moderate og svære hovedtraumer. Den ses ofte sammen med andre traumatiske blødninger (subdural, epidural og intrapaerenkymatøs). Den er ikke forårsaget af et bristet aneurisme.

Question 29

Angiv forskellen på traumatisk og aneurysmal subarachnoidal blødning.

Answer 29

Traumatisk er pga. et traume. Aneurysmal er pga. en aneurisme.
Traumatisk udgør en helt anden sygdoms-entitet end aneurysmal subarachnoidalblødning.
Traumatisk SAH er ikke behæftet med samme risici for reblødning, vasospamser og øvrige komplikationer som aneurysmal SAH.

Question 30

Angiv prognosen for traumatisk subarachnoidal blødning.

Answer 30

I sig selv en god prognose med et benignt forløb. Outcome afhænger dog af traumets sværhedsgrad.

Question 31

Angiv hvornår man opdager cerebrale aneurismer.

Answer 31

Langt de fleste opdages tilfældigt, f.eks. ved MR eller CT scanning pga. andet sygdom.
Ellers så hvis personen har fået en SAH.

Question 32

Angiv hvornår der er rupturrisiko ved cerebrale aneurismer.

Answer 32

Der er rupturrisiko 1-5% per år afhængig af størrelse og lokalisation.

Question 33

Angiv epidemiologien ved cerebrale aneurismer.

Answer 33

Prævalens er ca. 3% og stigende. Ca. 20% har multiple aneurismer.

Question 34

Angiv symptomer ved cerebrale aneurismer.

Answer 34

Ingen, neurologiske udfald (dobbeltsyn, hjernestamme udfald), hovedpine, embolier og ruptur (SAH). Hvis de bliver meget store så giver det symptomer. Hovedpine pga. forhøjet intrakranielt tryk. Embolier som er små klots fra aneurismen.

Question 35

Angiv dispositioner ved cerebrale aneurismer.

Answer 35

Hypertension, rygning, visse bindevævssygdomme f.eks. Ehlers-Danlos, polycystisk nyresygdom.
Delvist arveligt.

Question 36

Angiv lokalisation af cerebrale aneurismer.

Answer 36

Langt de fleste sidder på a. Cerebri media eller på a. Communicans anterior og posterior. Ofte omkring circulus willisi.

Question 37

Angiv behandlingen af cerebrale aneurismer.

Answer 37

• Clip. Ulempe ved clip er at man skal åbne kranie. Man skal også forbi rask nervevæv. De er bedst til at lukke aneurismen.
• Coil. 70% behandles med coil. Ulempe ved coil er at de kan åbne sig, så man skal gentage proceduren.
• Stent/flow diverter. Ikke muligt ved SAH
• By-pass
• Observation

Question 38

Beskriv malignt mediainfarkt.

Answer 38

Malignt mediainfarkt er når man har et infarkt i a. cerebri media (dvs. stort infarkt område), som så udvikler sig med svær ødemdannelse, som medfører forhøjet ICP og bevidsthedstab. Det er kun a. Cerebri media, som kan skabe et malignt mediainfarkt, fordi a. Cerebri media har et stort nok forsyningsområde til at skabe det.

Question 39

Angiv prognosen ved malignt mediainfarkt.

Answer 39

Mortalitet ubehandlet: 80%. Tidlig dekompression kan bedre outcomet, såvel mortalitet som morbiditet hos udvalgte patienter.

Question 40

Angiv behandling ved malignt mediainfarkt.

Answer 40

De skal have en GCS over 8 for at vi kan operere. De skal være under 60 år. De skal have været “raske” før de fik infarktet, dvs. tidligere have haft et højt funktionsniveau.
Behandling er kirurgisk dekompression, dvs. fjerne noget af kraniet og så sætte det på igen senere.

Question 41

Case 1
62-årig mand kendt med hypertension, tidl. TIA tilfælde og derfor i magnyl og persantin behandling. På vej på forretningsrejse får han hovedpine, dysartri og venstresidig hemiparese. Kollega kontakter Falck, der indbrigner pt. som trombolysekandidat til OUH. Klniisk: somnolent. Svær venstresidig hemiparese inkl. central facialis parese, venstresidig babinski, venstresidig hemiforme sensibilitetsforstyrrelser.
Hvad er dine arbejdsdiagnoser? Hvad vil du gøre?

Answer 41

Blodprop i hjernen lakunært infarkt), intracerebral blødning, meningitis?
Vi tager en CTC.

Question 42

Case 1
62-årig mand kendt med hypertension, tidl. TIA tilfælde og derfor i magnyl og persantin behandling. På vej på forretningsrejse får han hovedpine, dysartri og venstresidig hemiparese. Kollega kontakter Falck, der indbrigner pt. som trombolysekandidat til OUH. Klniisk: somnolent. Svær venstresidig hemiparese inkl. central facialis parese, venstresidig babinski, venstresidig hemiforme sensibilitetsforstyrrelser.
På CTC ses en intrakraniel hemorrhage (ICH). Blødningen er lys. Skal pt. have hæmolyse? Hvad skal vi gøre?

Answer 42

Skal ikke have hæmolyse fordi blødningen er lys. Det er over 4,5 time siden, så hæmolyse vil ikke hjælpe. Knogle og frisk blod er hvidt. Væske i ventrikelsystemet er sort.
Den fylder noget fordi midtlinjen er forskudt og nogle af ventriklerne (baghorn og forhorn på højre side) er væk.
Pt. overflyttes til neurokirurgisk afdeling.
Han opereres med fjernelse af hæmotomet via kraniotomi, så falder det intrakranielle tryk.

Question 43

Case 1
62-årig mand kendt med hypertension, tidl. TIA tilfælde og derfor i magnyl og persantin behandling. På vej på forretningsrejse får han hovedpine, dysartri og venstresidig hemiparese. Kollega kontakter Falck, der indbrigner pt. som trombolysekandidat til OUH. Klniisk: somnolent. Svær venstresidig hemiparese inkl. central facialis parese, venstresidig babinski, venstresidig hemiforme sensibilitetsforstyrrelser.
På CTC ses en intrakraniel hemorrhage (ICH). Ukompliceret postoperativ forløb. Er postoperativt vågen uden hovedpine. Operationen kan fjerne hovedpinene fordi det interkranielle tryk er normalt igen.
Paresen forværres umiddelbart postoperativt, men bedres langsomt herefter. Paresen forværres fordi i operationen fjerner man blødningen, hvorfor noget af hjernevævet går i stykker.
Hvad gør vi nu?

Answer 43

Han overflyttes til afd. N og herefter til Ringe Neurorehabilitering.

Question 44

Case 2
44-årig kvinde, kendt med ubehandlet let hypertension, ryger. Hun får pludselig voldsom hovedpine i forbindelse med løft af flyttekasser. Hovedpinen lokaliserer frontalt. Er kortvarigt svimmel og ved at besvime. Hovedpinen aftager over den næste uge. Da pt. så skal pakke kuffert til rejse, bøjer hun sig forover og får igen voldsom hovedpine. Bliver kort herefter bevidstløs. Ægtefælle tilkalder ambulance, køres til OUH.
Objektiv undersøgelse: Svarer ikke på tiltale. Ligger med lukkede øjne. Åbner ikke øjne men grynter, samt forsøger med venstre hånd at fjerne lægens hånd ved smertestimulation på sternum. Kaster op i forbindelse med undersøgelsen. normale egale pupiller. Nakkestiv.
Hvad er hendes GCS?

Answer 44

Øjenåbning er 1. Verbal respons er 2. Motorisk respons er 5. GCS er 8 hos hende. Coma er 8 og under, så hun er per definition i coma. Man skriver det GCS 8 (M5, V2, Ø1).

Question 45

Case 2
44-årig kvinde, kendt med ubehandlet let hypertension, ryger. Hun får pludselig voldsom hovedpine i forbindelse med løft af flyttekasser. Hovedpinen lokaliserer frontalt. Er kortvarigt svimmel og ved at besvime. Hovedpinen aftager over den næste uge. Da pt. så skal pakke kuffert til rejse, bøjer hun sig forover og får igen voldsom hovedpine. Bliver kort herefter bevidstløs. Ægtefælle tilkalder ambulance, køres til OUH.
Objektiv undersøgelse: Svarer ikke på tiltale. Ligger med lukkede øjne. Åbner ikke øjne men grynter, samt forsøger med venstre hånd at fjerne lægens hånd ved smertestimulation på sternum. Kaster op i forbindelse med undersøgelsen. normale egale pupiller. Nakkestiv.
GCS 8 (M5, V2, Ø1)
p 66, BT 177/105, temp. 38,1.
Hvad er dine arbejdsdiagnoser?

Answer 45

Hun har forhøjet BT og er subfebril. Vi overvejer meningitis pga. nakkestiv, temp, men meningitis kommer ikke på et split sekund som hendes symptomer. Vi mistænker subaraknoidal blødning pga. tordenskrald hovedpine.

Question 46

Case 2
44-årig kvinde, kendt med ubehandlet let hypertension, ryger. Hun får pludselig voldsom hovedpine i forbindelse med løft af flyttekasser. Hovedpinen lokaliserer frontalt. Er kortvarigt svimmel og ved at besvime. Hovedpinen aftager over den næste uge. Da pt. så skal pakke kuffert til rejse, bøjer hun sig forover og får igen voldsom hovedpine. Bliver kort herefter bevidstløs. Ægtefælle tilkalder ambulance, køres til OUH.
Objektiv undersøgelse: Svarer ikke på tiltale. Ligger med lukkede øjne. Åbner ikke øjne men grynter, samt forsøger med venstre hånd at fjerne lægens hånd ved smertestimulation på sternum. Kaster op i forbindelse med undersøgelsen. normale egale pupiller. Nakkestiv.
GCS 8 (M5, V2, Ø1)
p 66, BT 177/105, temp. 38,1.
Hvad gør vi nu?

Answer 46

Akut intubation så der er styr på ABCDE. Derefter akut CTC.

Question 47

Case 2
44-årig kvinde, kendt med ubehandlet let hypertension, ryger. Hun får pludselig voldsom hovedpine i forbindelse med løft af flyttekasser. Hovedpinen lokaliserer frontalt. Er kortvarigt svimmel og ved at besvime. Hovedpinen aftager over den næste uge. Da pt. så skal pakke kuffert til rejse, bøjer hun sig forover og får igen voldsom hovedpine. Bliver kort herefter bevidstløs. Ægtefælle tilkalder ambulance, køres til OUH.
Objektiv undersøgelse: Svarer ikke på tiltale. Ligger med lukkede øjne. Åbner ikke øjne men grynter, samt forsøger med venstre hånd at fjerne lægens hånd ved smertestimulation på sternum. Kaster op i forbindelse med undersøgelsen. normale egale pupiller. Nakkestiv.
GCS 8 (M5, V2, Ø1). p 66, BT 177/105, temp. 38,1. På CTC ses subarachnoidal blødning, dvs. blødning i subarachnoidalrummet.
Hvad gør vi nu?

Answer 47

Pt. skal transporteres til neurokirurgisk afdeling. Da vi kan se subarachnoidal blødningen på hendes CTC, så skal vi have stoppet blødningen og fundet årsagen til blødningen.
Vi giver tranexamsyre, som stabiliserer klot og mindsker risikoen for reblødning.
Der anlægges et ekstern dræn, for at drænere blodet. Der laves en CT angiografi som bruges til at finde aneurisme hvis sådan en har forårsaget blødningen.

Question 48

Case 2
44-årig kvinde, kendt med ubehandlet let hypertension, ryger. Hun får pludselig voldsom hovedpine i forbindelse med løft af flyttekasser. Hovedpinen lokaliserer frontalt. Er kortvarigt svimmel og ved at besvime. Hovedpinen aftager over den næste uge. Da pt. så skal pakke kuffert til rejse, bøjer hun sig forover og får igen voldsom hovedpine. Bliver kort herefter bevidstløs. Ægtefælle tilkalder ambulance, køres til OUH.
Objektiv undersøgelse: Svarer ikke på tiltale. Ligger med lukkede øjne. Åbner ikke øjne men grynter, samt forsøger med venstre hånd at fjerne lægens hånd ved smertestimulation på sternum. Kaster op i forbindelse med undersøgelsen. normale egale pupiller. Nakkestiv.
GCS 8 (M5, V2, Ø1). p 66, BT 177/105, temp. 38,1. På CTC ses subarachnoidal blødning, dvs. blødning i subarachnoidalrummet.
Hvad gør vi hvis hendes CTC var blank (ingen tegn på blødning)?

Answer 48

Hvis CTC var blankt så skal der laves en lumbalpunktur for at undersøge for meningitis, samt nedbrydningsprodukter fra blodet. Nogle SAH kan man nemlig ikke fange på CTC. Så laves en lumbalpunktur, hvor der undersøges for celletal, mikrobiologisk undersøgelse og der kigges på bilirubin (xantochromi bestemmelse). Bilirubin er for at finde tegn på blødning, dvs. subarachnoidal blødning. Der skal gå noget tid (ca. 10-12 timer) før man må lave en lumbalpunktur. Man må gerne lave en lumbalpunktur hvis der er blank CTC.

Question 49

Case 2
44-årig kvinde, kendt med ubehandlet let hypertension, ryger. Hun får pludselig voldsom hovedpine i forbindelse med løft af flyttekasser. Hovedpinen lokaliserer frontalt. Er kortvarigt svimmel og ved at besvime. Hovedpinen aftager over den næste uge. Da pt. så skal pakke kuffert til rejse, bøjer hun sig forover og får igen voldsom hovedpine. Bliver kort herefter bevidstløs. Ægtefælle tilkalder ambulance, køres til OUH.
Objektiv undersøgelse: Svarer ikke på tiltale. Ligger med lukkede øjne. Åbner ikke øjne men grynter, samt forsøger med venstre hånd at fjerne lægens hånd ved smertestimulation på sternum. Kaster op i forbindelse med undersøgelsen. normale egale pupiller. Nakkestiv.
GCS 8 (M5, V2, Ø1). p 66, BT 177/105, temp. 38,1. På CTC ses subarachnoidal blødning, dvs. blødning i subarachnoidalrummet.
T angiografien viser en aneurisme i a. cerebri media. Dvs. hun har haft en subaraknoidal blødning pga. en aneurisme i a. cerebri media.
Hvad gør vi nu?

Answer 49

Den venstresidige a. cerebri media aneurisme opereres og clipses.

Question 50

Case 2
44-årig kvinde, kendt med ubehandlet let hypertension, ryger. Hun får pludselig voldsom hovedpine i forbindelse med løft af flyttekasser. Hovedpinen lokaliserer frontalt. Er kortvarigt svimmel og ved at besvime. Hovedpinen aftager over den næste uge. Da pt. så skal pakke kuffert til rejse, bøjer hun sig forover og får igen voldsom hovedpine. Bliver kort herefter bevidstløs. Ægtefælle tilkalder ambulance, køres til OUH.
Objektiv undersøgelse: Svarer ikke på tiltale. Ligger med lukkede øjne. Åbner ikke øjne men grynter, samt forsøger med venstre hånd at fjerne lægens hånd ved smertestimulation på sternum. Kaster op i forbindelse med undersøgelsen. normale egale pupiller. Nakkestiv.
GCS 8 (M5, V2, Ø1). p 66, BT 177/105, temp. 38,1. På CTC ses subarachnoidal blødning, dvs. blødning i subarachnoidalrummet.
T angiografien viser en aneurisme i a. cerebri media. Dvs. hun har haft en subaraknoidal blødning pga. en aneurisme i a. cerebri media.
Pt. holdes i kunstigt coma i 2 døgn. Vækkes herefter langsomt. har lidt efterslæb af højresidig ekstremiteter. Er træt og ligger med lukkede øjne, men svarer relevant på spørgsmål og efterkommer opfordringer.
4 dage senere klager hun over forværring i hovedpinen og udvikler en højresidig hemiparese.
Hvad er dine mulige diagnoser nu?

Answer 50

Kan være vasospasmer, hydrocephalus, drænet virker ikke, skade under operation, ny subarachnoidal blødning.

Question 51

Case 2
44-årig kvinde, kendt med ubehandlet let hypertension, ryger. Hun får pludselig voldsom hovedpine i forbindelse med løft af flyttekasser. Hovedpinen lokaliserer frontalt. Er kortvarigt svimmel og ved at besvime. Hovedpinen aftager over den næste uge. Da pt. så skal pakke kuffert til rejse, bøjer hun sig forover og får igen voldsom hovedpine. Bliver kort herefter bevidstløs. Ægtefælle tilkalder ambulance, køres til OUH.
Objektiv undersøgelse: Svarer ikke på tiltale. Ligger med lukkede øjne. Åbner ikke øjne men grynter, samt forsøger med venstre hånd at fjerne lægens hånd ved smertestimulation på sternum. Kaster op i forbindelse med undersøgelsen. normale egale pupiller. Nakkestiv.
GCS 8 (M5, V2, Ø1). p 66, BT 177/105, temp. 38,1. På CTC ses subarachnoidal blødning, dvs. blødning i subarachnoidalrummet.
T angiografien viser en aneurisme i a. cerebri media. Dvs. hun har haft en subaraknoidal blødning pga. en aneurisme i a. cerebri media.
Pt. holdes i kunstigt coma i 2 døgn. Vækkes herefter langsomt. har lidt efterslæb af højresidig ekstremiteter. Er træt og ligger med lukkede øjne, men svarer relevant på spørgsmål og efterkommer opfordringer.
4 dage senere klager hun over forværring i hovedpinen og udvikler en højresidig hemiparese.
Hvad gør vi?

Answer 51

Vi skal tage en ny CTC.

Question 52

Case 2
44-årig kvinde, kendt med ubehandlet let hypertension, ryger. Hun får pludselig voldsom hovedpine i forbindelse med løft af flyttekasser. Hovedpinen lokaliserer frontalt. Er kortvarigt svimmel og ved at besvime. Hovedpinen aftager over den næste uge. Da pt. så skal pakke kuffert til rejse, bøjer hun sig forover og får igen voldsom hovedpine. Bliver kort herefter bevidstløs. Ægtefælle tilkalder ambulance, køres til OUH.
Objektiv undersøgelse: Svarer ikke på tiltale. Ligger med lukkede øjne. Åbner ikke øjne men grynter, samt forsøger med venstre hånd at fjerne lægens hånd ved smertestimulation på sternum. Kaster op i forbindelse med undersøgelsen. normale egale pupiller. Nakkestiv.
GCS 8 (M5, V2, Ø1). p 66, BT 177/105, temp. 38,1. På CTC ses subarachnoidal blødning, dvs. blødning i subarachnoidalrummet.
T angiografien viser en aneurisme i a. cerebri media. Dvs. hun har haft en subaraknoidal blødning pga. en aneurisme i a. cerebri media.
Pt. holdes i kunstigt coma i 2 døgn. Vækkes herefter langsomt. har lidt efterslæb af højresidig ekstremiteter. Er træt og ligger med lukkede øjne, men svarer relevant på spørgsmål og efterkommer opfordringer.
4 dage senere klager hun over forværring i hovedpinen og udvikler en højresidig hemiparese.
Ny CTC viser pæne forhold, ingen hydrocephalus. Hvad gør vi nu?

Answer 52

CT-perfusion (scanning af blodperfusionen i hjernen),

Question 53

Case 2
44-årig kvinde, kendt med ubehandlet let hypertension, ryger. Hun får pludselig voldsom hovedpine i forbindelse med løft af flyttekasser. Hovedpinen lokaliserer frontalt. Er kortvarigt svimmel og ved at besvime. Hovedpinen aftager over den næste uge. Da pt. så skal pakke kuffert til rejse, bøjer hun sig forover og får igen voldsom hovedpine. Bliver kort herefter bevidstløs. Ægtefælle tilkalder ambulance, køres til OUH.
Objektiv undersøgelse: Svarer ikke på tiltale. Ligger med lukkede øjne. Åbner ikke øjne men grynter, samt forsøger med venstre hånd at fjerne lægens hånd ved smertestimulation på sternum. Kaster op i forbindelse med undersøgelsen. normale egale pupiller. Nakkestiv.
GCS 8 (M5, V2, Ø1). p 66, BT 177/105, temp. 38,1. På CTC ses subarachnoidal blødning, dvs. blødning i subarachnoidalrummet.
T angiografien viser en aneurisme i a. cerebri media. Dvs. hun har haft en subaraknoidal blødning pga. en aneurisme i a. cerebri media.
Pt. holdes i kunstigt coma i 2 døgn. Vækkes herefter langsomt. har lidt efterslæb af højresidig ekstremiteter. Er træt og ligger med lukkede øjne, men svarer relevant på spørgsmål og efterkommer opfordringer.
4 dage senere klager hun over forværring i hovedpinen og udvikler en højresidig hemiparese.
Ny CTC viser pæne forhold, ingen hydrocephalus. CT-perfusion viser nedsat perfusion i venstre media gebet.
Hvad gør vi nu?

Answer 53

Så laves en cerebral angiografi

Question 54

Case 2
44-årig kvinde, kendt med ubehandlet let hypertension, ryger. Hun får pludselig voldsom hovedpine i forbindelse med løft af flyttekasser. Hovedpinen lokaliserer frontalt. Er kortvarigt svimmel og ved at besvime. Hovedpinen aftager over den næste uge. Da pt. så skal pakke kuffert til rejse, bøjer hun sig forover og får igen voldsom hovedpine. Bliver kort herefter bevidstløs. Ægtefælle tilkalder ambulance, køres til OUH.
Objektiv undersøgelse: Svarer ikke på tiltale. Ligger med lukkede øjne. Åbner ikke øjne men grynter, samt forsøger med venstre hånd at fjerne lægens hånd ved smertestimulation på sternum. Kaster op i forbindelse med undersøgelsen. normale egale pupiller. Nakkestiv.
GCS 8 (M5, V2, Ø1). p 66, BT 177/105, temp. 38,1. På CTC ses subarachnoidal blødning, dvs. blødning i subarachnoidalrummet.
T angiografien viser en aneurisme i a. cerebri media. Dvs. hun har haft en subaraknoidal blødning pga. en aneurisme i a. cerebri media.
Pt. holdes i kunstigt coma i 2 døgn. Vækkes herefter langsomt. har lidt efterslæb af højresidig ekstremiteter. Er træt og ligger med lukkede øjne, men svarer relevant på spørgsmål og efterkommer opfordringer.
4 dage senere klager hun over forværring i hovedpinen og udvikler en højresidig hemiparese.
Ny CTC viser pæne forhold, ingen hydrocephalus. CT-perfusion viser nedsat perfusion i venstre media gebet.
Så laves en cerebral angiografi som viser karspasmer svarende til venstre a. cerebri media.
Hvordan behandler vi hende?

Answer 54

Hun behandles med endovaskulær ballondilatation (man springer den glatte muskulatur, så der ikke er vasospasmer) og supraselektiv intraarteriel nimodipin.

Question 55

Case 3
50-årig mand, kendt hypertension. Disponeret til hjerte-kar sygdom: mater med AMI som 60-årig, lillebror med AMI som 38-årig. Reviser, arbejder op til 80 timer om ugen. Vågner om natten, konfus. Går i seng igen. Om morgenen ekspressiv afasi. I løbet af dagen udvikles højresidig hemiparese.
Indlægges på OUH til trombolysevurdering.
Objektiv undersøgelse: GCS 15. Global afasi. Homonym hø. sidig hemianopsi, højresidig central facialisparese. Skaden sidder i venstre side fordi symptomerne er i højre side. Paralyse af højre OE, moderat parese af højre UE. BT 171/91. Afebril.
Hvad nu?

Answer 55

CTC og perfusions scanning.

Question 56

Case 3
50-årig mand, kendt hypertension. Disponeret til hjerte-kar sygdom: mater med AMI som 60-årig, lillebror med AMI som 38-årig. Reviser, arbejder op til 80 timer om ugen. Vågner om natten, konfus. Går i seng igen. Om morgenen ekspressiv afasi. I løbet af dagen udvikles højresidig hemiparese.
Indlægges på OUH til trombolysevurdering.
Objektiv undersøgelse: GCS 15. Global afasi. Homonym hø. sidig hemianopsi, højresidig central facialisparese. Skaden sidder i venstre side fordi symptomerne er i højre side. Paralyse af højre OE, moderat parese af højre UE. BT 171/91. Afebril.
CTC viser ingen blødning fordi der er intet hvidt som ikke skal være hvidt. Der ses dog et område (til højre for ventriklen) der er mørkt. Det er hypodens. Iskæmi. Blodprop i hjernen =infarkt.
Hvad nu? Trombolyse eller/og trombektomi?

Answer 56

Kan ikke få trombolyse fordi det er efter 4,5 time, så vi skal lave trombektomi.

Question 57

Case 3
50-årig mand, kendt hypertension. Disponeret til hjerte-kar sygdom: mater med AMI som 60-årig, lillebror med AMI som 38-årig. Reviser, arbejder op til 80 timer om ugen. Vågner om natten, konfus. Går i seng igen. Om morgenen ekspressiv afasi. I løbet af dagen udvikles højresidig hemiparese.
Indlægges på OUH til trombolysevurdering.
Objektiv undersøgelse: GCS 15. Global afasi. Homonym hø. sidig hemianopsi, højresidig central facialisparese. Skaden sidder i venstre side fordi symptomerne er i højre side. Paralyse af højre OE, moderat parese af højre UE. BT 171/91. Afebril.
CTC viser ingen blødning fordi der er intet hvidt som ikke skal være hvidt. Der ses dog et område (til højre for ventriklen) der er mørkt. Det er hypodens. Iskæmi. Blodprop i hjernen =infarkt.
Pt. trombektomeres, der skabes ikke fuld rekanalisation. Hemiparese og afasi bedres en smule.
Efter 2. døgn indlæggelse findes pt. bevidsthedspåvirket med GCS9 og indtryk af højresidig hemiparalyse.
Hvad nu?

Answer 57

Ny CTC.

Question 58

Case 3
50-årig mand, kendt hypertension. Disponeret til hjerte-kar sygdom: mater med AMI som 60-årig, lillebror med AMI som 38-årig. Reviser, arbejder op til 80 timer om ugen. Vågner om natten, konfus. Går i seng igen. Om morgenen ekspressiv afasi. I løbet af dagen udvikles højresidig hemiparese.
Indlægges på OUH til trombolysevurdering.
Objektiv undersøgelse: GCS 15. Global afasi. Homonym hø. sidig hemianopsi, højresidig central facialisparese. Skaden sidder i venstre side fordi symptomerne er i højre side. Paralyse af højre OE, moderat parese af højre UE. BT 171/91. Afebril.
CTC viser ingen blødning fordi der er intet hvidt som ikke skal være hvidt. Der ses dog et område (til højre for ventriklen) der er mørkt. Det er hypodens. Iskæmi. Blodprop i hjernen =infarkt.
Pt. trombektomeres, der skabes ikke fuld rekanalisation. Hemiparese og afasi bedres en smule.
Efter 2. døgn indlæggelse findes pt. bevidsthedspåvirket med GCS9 og indtryk af højresidig hemiparalyse.
Ny CTC viser malignt mediainfarkt. Hvordan behandler vi det?

Answer 58

Vi skal lave en kraniektomi for at sænke det intrakranielle tryk. Knoglestykket der bliver fjernet bliver fryset ned indtil det skal på igen. Det sættes på igen efter nogle mdr.