Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

K5 Nervesystem, somatiske og psykiske sygdomme > Voksen Psyk: Affektive Lidelser > Flashcards

Voksen Psyk: Affektive Lidelser Flashcards

1
Q

Hvor mange i verden har depression?

A

350 millioner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvor mange med depression har kognitive symptomer (koncentrationsbesvær, hukommelsesbesvær, ubeslutsomhed) ?

A

94% af tiden

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvilken psykisk sygdom er hyppigst?

A

Depression 41%. Så kommer angst 15%.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Angiv definitionen for affektiv lidelse.

A

Affektive lidelser omfatter en række tilstande, der er karakteriseret ved, at et menneskets stemningsleje afviger i en afgrænset periode fra det for personen normale. For de kroniske affektive lidelser vil stemningslejet falde langvarigt udenfor det normale (=neutrale) stemningsleje.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Beskriv hvor mange kvinder og mænd der rammes af depression igennem livet.

A

Depression rammer ca. 15-25% af alle kvinder og 7-12% af alle mænd i løbet af livet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvor mange i DK har diagnosen depression?

A

I DK har 3-4% af befolkningen, men 10% af patienterne i almen praksis på et givent tidspunkt depression.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvor mange med depressive symptomer søger læge?

A

Under halvdelen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Beskriv livstidsrisikoen for mindst én depressiv episode.

A

17-18%
85% får mindst 2 episoder

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Beskriv risikoen for kronisk depression.

A

10-30%

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Beskriv incidensen af bipolar lidelse.

A

1%

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Angiv hvor mange voksne der har depression i 1 måned.

A

2-3% af alle voksne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Angiv hvor mange voksne har depression i år.

A

3-6% af mænd. 6-12% af kvinder.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Angiv screeningsspørgsmål ved mistanke om depression.

A
  • Har du følt dig ked af det eller nedtrykt
  • Har du haft svært ved at glæde dig over noget, og mistet interessen for det der normalt optager dig?
  • Har du tabt energien og kræfterne?
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Angiv screeningsspørgsmål ved mistanke om bipolar lidelse.

A
  • Har du følt dig unaturligt opstemt, overglad eller overaktiv?
  • Har du følt dig konstant irritabel og utålmodig over for andre?
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Angiv screeningsspørgsmål ved mistanke om Angst.

A
  • Har du følt dig bange eller har du haft angstanfald?
  • Optræder den i særlige situationer?
  • Optræder den i forbindelse med at du føler dig nedtrykt?
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Beskriv stemningslejet ved depression og mani.

A

Når du er deprimeret så er stemningslejet under normal. Når du har mani så er stemningslejet over normal.
Men husk at spørg hvad deres normale stemningsleje er.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Angiv diagnosekriterierne for depression.

A

Generelle symptomer (A): Varighed mindst 2 uger. (ingen hypomani, mani eller blandingstilstand, ingen organisk årsag).

Kernesymptomer (B):
- nedtrykthed
- nedsat lyst eller interesse
- nedsat energi

Ledsagesymptomer (C):
- nedsat selvtillid eller selvfølelse
- selvbebrejdelser eller skyldfølelse
- tanker om død eller selvmord
- tænke- eller koncentrationsbesvær
- agitation eller hæmning
- søvnforstyrrelser
- appetit- eller vægtændring

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Beskriv sværhedsgraderne af depression.

A

Mild grad: oftest være i stand til at fortsætte sædvanlige aktiviteter. +/- melankolsk.

Moderat grad: kun vanskeligt være i stand til at fortsætte sædvanlige aktiviteter. A+ 2-3B + 4C. +/-psykotisk

Svær grad: Ikke i stand til at fortsætte sædvanlige aktiviteter. A+3B+5C.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Beskriv melankoliformt (somatisk) syndrom ved depression.

A

Mindst 4 af følgende:
- nedsat lyst eller interesse
- svækket emotionel reaktivitet
- tidlig opvågning (>2 timer før vanligt)
- morgenforværring
- hæmning eller agitation
- nedsat appetit
- vægttab (>5% af vægten over 1 mdr.)
- nedsat libido

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Angiv symptomer på depression.

A
  • øget søvn/insomni (ca 70%)
  • tristhed (ca 68%)
  • nedsat energi (ca. 58%)
  • koncentrationsbesvær (ca. 55%)
  • skyldfølelse/nedsat selvværd (ca. 54%)
  • besvær med at fungere i roller (ca. 50%)
  • tanker om død/selvmord (ca. 50%)
  • Ingen lyst/interesser (ca. 45%)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvad skal man huske når en pt. kommer med mistanke om depression, remission efter en depression, eller depressionslignende symptomer?

A

Screene for andre psykiske lidelser

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Angiv psykotiske symptomer ved svær depression.

A
  • vrangforestillinger f.eks. en overbevisning om, at verden er bedre tjent uden én. At man helt urealistisk har ansvar for begivenheder som krig eller ulykker.
  • Hallucinationer f.eks. selvnedvurderende stemmer som opfordre til selvmord.
  • Depressiv stivnen= katatoni.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Beskriv forskellen på depression og krise.

A

En krise er en tilstand som en kriseramt kan gå ud af for en kortere perioder. Når personen ikke tænker på indholdet i krisen kan der ikke spores tristhed.
En depression er en vedvarende gennemgribende tilstand som sjældent påvirkes i betydelig grad af omstændighederne.

24
Q

Angiv symptomer på depression hos ældre.

A
  • angst
  • indre uro
  • appellerende, jamrende, krævende, klæbende, uudholdelige
  • irritable
  • vrede. bebrejdende
  • kan ikke være alene
  • benægter at være deprimeret
  • smerter: hoved, ansigt, tænder, abdominalt, brystkasse
  • hypokondri
  • nedsat koncentrationsevne, klager over at huske dårligt
  • spise- og drikkevægring
  • inkontinens
  • hjælpeløs. Kan ikke klare egenomsorg.
25
Q

Hvad er målet med behandling ved depression?

A

Ved behandling vil man forkorte den depressive episode, dvs. det nedsatte stemningsleje.

26
Q

Beskriv forskellen på tilpasningsreaktion og depression.

A

Tilpasningsreaktion:
Symptomer veksler henover dagen. Kan afledes - være glad/normal (neutral).
Belastning/påvirkning indenfor den sidste måned.

Depression:
Symptomer tilstede det meste af tiden, hver dag. Kan ikke afledes/kun kortvarigt afledes. Varighed >14 dage. Kan komme i forlængelse af belastning/påvirkning.

27
Q

Angiv hvad Hamiltons depressionskala bruges til.

A

Anvendes til at måle intensiteten af symptomerne, men ikke til at stille diagnosen.

28
Q

Angiv differentialdiagnoser for depression.

A
  • Tilpasningsreaktion
  • Skizofreni (negative symptomer)
  • Demens
  • Somatiske lidelser (thyroidea, okkult cancer)
  • Alkoholmisbrug, benzodiazepinmisbrug
29
Q

Angiv differentialdiagnoser for mani.

A
  • Skizofreni
  • Centralstimulantia
  • Organiske hjernelidelser (temporallapsepilepsi)
  • Encephalitis
  • Hypoglykæmi
30
Q

Hvordan behandler man let depression? (ikke hospitaliseret)

A

Watchful monitorering.

31
Q

Hvordan behandler man moderat eller svær depression? (ikke hospitaliseret)

A

Behandling med antidepressiva eller psykoterapi evt. i kombination. 1. valg sertralin.
Hvis der er ingen tegn på bedring efter 2-4 uger på optimal dosis så skift til:
- venlafaxin, duloxetin (SNRI)
- Mirtazapin (NaSSA)
- Nortriptylin (TCA - specialistopgave)
Hvis der er ingen tegn på bedring efter yderligere 2-4 uger på optimal dosis så henvist til psykiater eller indlæggelse på psykiatrisk afdeling.

32
Q

Hvordan behandler man svær depression? (hospitaliseret)

A

Overvej at starte med SNRI, Mirtazapin, TCA.
Hvis der er ingen tegn på bedring efter 2-4 uger på optimal dosis så: tilføj lithium efter antipsykotikum (aripiprazol eller quertiapin).
Hvis der er ingen tegn på bedring efter 2-4 uger på optimal dosis så ECT.

33
Q

Hvordan behandler man psyotisk depression? (hospitaliseret)

A

Overvej ECT.
Hvis pt. ikke ønsker eller ikke kan behandles med ECT så giv TCA i kombination med antipsykotikum.
Hvis der er ingen tegn på bedring efter 2-4 uger så ECT.

34
Q

Beskriv præsentationen af bipolar lidelse.

A

Ofte får de først depression som diagnose og så opdager man at de faktisk har bipolar.

35
Q

Beskriv selvmordsraten iblandt pt. med bipolar lidelse.

A

Selvmords raten er meget højere end generalbefolkningen.

36
Q

Angiv symptomerne ved bipolar lidelse.

A

Maniske symptomerne er øget selvtillid, grandiositet, distraheret, talebehov, agitation, mindre søvnbehov, øget lyst til slik og søde ting.
Depressive symptomer er øget søvnbehov, vægtændring, træthed, koncentrationsbesvær, selvmordstanker.

37
Q

Hvilken bipolar tilstand er særlig farlig?

A

De farlige tilstande er de blandede tilfælde (manisk og depressiv på samme tidspunkt).

38
Q

Angiv hvor mange mennesker har en bipolar lidelse i deres liv.

A

1 ud af 100 mennesker.

39
Q

Angiv debutalder for bipolar lidelse.

A

Sygdommen starter i slut teen, men diagnose stilles ofte i slut 20.

40
Q

Angiv selvmordsrisikoen hos bipolar lidelse pt.

A

30-60 gange højere end generalbefolkningen

41
Q

Angiv ætiologien for bipolar lidelse.

A

Det er ofte en blanding af flere factorer.
Genetik
Miljø
Omsorgssvigt/vold/tab/misbrug i barndommen
Kronisk sygdom som voksen
Forholds problemer (vold eller skilsmisse)

42
Q

Beskriv forskellen på bipolar lidelse 1 og 2.

A

Bipolar type 1 =>Svinger mellem hypermani og depressive episoder.
Bipolar type 2 => Har kun hypomani, Ikke fuld hypermani. Har også depressive episoder.

43
Q

Beskriv bipolar lidelse forløbet.

A

Forløbet kan være meget svingende. Fra hypermani til neutral, til depressiv. Frem og tilbage.

44
Q

Angiv diagnosekriterierne for mani.

A

A: varighed mindst 1 uge med opstemthed, eksaltation eller eretisme ELLER indlæggelse nødvendig

B:
- hyperaktivitet, rastløshed, uro
- talepres
- tankeflugt
-hæmningsløs adfærd
- nedsat søvnbehov
- øget selvfølelse, grandiositet
- distraktibilitet eller usamlethed
- hensynsløs, uansvarlig adfærd
- øget seksual drift

C: +/- hallucination, +/- vrangforestillinger

D: organisk ætiologi udelukket.

45
Q

Angiv diagnosekriterierne for hypomani.

A

A: Løftet/irritabelt stemningsleje i mere end 4 dage

B: 3 eller flere af følgende:
- rastløs eller mere aktiv end man plejer
- mere trang til tale
- svært ved at koncentrere sig eller lettere at aflede
- nedsat søvnbehov
- øget seksual drift
- hensynsløs, uansvarlig afærd
- mere senskabelig end man plejer

Symptomerne påvirker dagligdagen, men er ikke ude af kontrol.
Må ikke være forårsaget af stof/alkoholpåvirkning eller hjerneorganisk lidelse.

46
Q

Angiv hvorfor bipolar lidelse type 2 er svær at diagnosticere.

A

Bliver ofte under- eller fejldiagnosticeret.
Den er svær at adskille fra unipolar depression, idet hypomanierne kan være vanskelige at identificere.
Samlet er sygdomsbyrden at sidestille med sygdomsbyrden ved type 1, men den eksisterende evidens for medicinsk behandling ved type 2 er mangelfuld.

47
Q

Hvornår bør man mistænke bipolar lidelse type 2?

A
  • Debut af moderat til svær depression i ung alder (under 25 år)
  • førstegradsslægtninge med bipolar lidelse
  • psykotiske symptomer eller et atypisk respons på antidepressiva
48
Q

Angiv hvordan man vurdere sværhedsgraden af en mani.

A

Det er primært vurderet ud fra “intensiteten” af symptomerne.
Mani til hypomani => så venstre er mani og højre er hypomani:
Hyperaktivitet til øget aktivitet.
Talepres til taletrang
Tankeflugt til koncentrationsbesvær
Hæmnningsløs adfærd til øget selskabelighed/overfamiliaritet
Nedsat søvnbehov til mindre nedsat søvnbehov
Distraktibilitet eller usamlethed til letafledelighed
Hensynsløs, uansvarlig adfærd til købetrang, overmodig adfærd
Øget seksual drift til øget seksuel energi

49
Q

Beskriv en mani med psykotiske symptomer.

A
  • vrangforestillinger f.eks. overbevisning om at være særlig udvalgt, have særlige evner eller være forfulgt
  • hallucinationer f.eks. stemmer, der taler til personen i overdriven positive vendinger (stemningskongruent), eller negative emner (f.eks. at være skyldig eller forfulgt, stemningskongruent)
  • ekstrem agitation, svær uro og rastløshed, kan udvikle sig til akut delir (livstruende tilstand).
50
Q

Hvor mange patienter med bipolar lidelse har mindst 1 uge med depressive symptomer?

A

90%

51
Q

Hvilken en af tilstandene er hyppigst foregående hos en pt. med bipolar lidelse? (depression, hypomani/mani, blandingstilstand)

A

Depression

52
Q

Beskriv hypertymt temperament.

A
  • Optimistisk
  • Varm, kontaktsøgende og udadvendt
  • Meget talende, højt energiniveau, sover habituelt mere end 6 timer om natten
  • Mange planer, lidt uforsigtig
  • Uhæmmet, stimulationssøgende og pågående
53
Q

Angiv hvilke problemer som ptt med affektiv lidelse har.

A

De fleste med bipolar lidelse har problemer med arbejde, loven, parforhold og socialt.

54
Q

Hvad har dem med affektiv lidelse ofte?

A

også en somatisk sygdom

55
Q

Angiv patogenesen for affektiv lidelse.

A
  • kindling
  • neurotransmittere (problem i hypothalamus og dermed hormon aksen for stress)
  • endokrine forstyrrelser
56
Q

Beskriv kognitive vanskeligheder efter affektiv lidelse.

A
  • Nedsat kognitiv funktion er mest udtalt ved svære depressioner og manier, men kan også ses af og til ved let og moderat depression.
  • Hos nogle ses vedvarende kognitive vanskeligheder: kan ofte mistolkes af personen selv eller omgivelserne som dovenskab eller dumhed.
    Betydning for evnen til at fungere i hverdagen. Sårbarhedsfaktor ift. nye episoder.
57
Q

Beskriv typiske kognitive vanskeligheder efter affektiv lidelse.

A
  • nedsat mentalt tempo
  • forstyrret opmærksomhed/koncentration
  • nedsat overblik
  • nedsat evne til problemløsning
  • nedsat evne til initiativ

K5 Nervesystem, somatiske og psykiske sygdomme (66 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions