Neuro: Bevægeforstyrrelser Flashcards
Angiv de forskellige typer af bevægeforstyrrelser.
Der er akinetisk-rigid og hyperkinetiske.
Stive og langsomme = Akinetisk-rigid
For mange bevægelser = hyperkinetiske.
5 slags hyperkinetiske bevægeforstyrrelser.
Dette er symptomer og siger ikke noget om hvilken sygdom de har.
Beskriv tremor.
Definition: rytmisk sinusoidal oscillation af en kropsdel.
Vanligt grunder skiftevis aktivering af agonist og antagonist.
Beskriv typerne af tremor og hvornår de ses.
Hviletremor => ses ved parkinson
Aktionstremor => tremor ved bevægelse. Aktionstremor kan underinddeles i postural/statisk tremor og kinetisk tremor.
Kinetisk tremor er tremor når de laves bevægelse.
Postural/statisk tremor er tremor i slutningen af bevægelse. Intentionstremor ses ved cerebellar skade, og er en underkaterogi af postural/statisk tremor.
Beskriv hvordan man kan benytte archimedes sprial.
Bed en pt. tegne en spiral. Så kan man se aktionstremor.
Parkinson spiral => linjerne sidder tæt sammen fordi pt. bevæger sig langsomt.
Essentiel tremor => udsving på tegningen ved tremor.
Beskriv hviletremor.
Dette er tremor i hvile. Der ses typisk tremor i hænderne og i kæben.
Deres tremor forsvinder når de laver bevægelserne. Re-emergent => Når de så holder en position så kommer de tilbage.
Ses ved Parkinson syndrom.
Beskriv hvordan man kan klassificere tremor.
Essentiel tremor og dyston tremor.
Dyston tremor er f.eks. tremor på hovedet. det er irregulære bevægelser.
Beskriv kinetisk tremor.
Kinetisk tremor er tremor når pt. laver bevægelse.
Simpel kinetisk tremor => konstant amplitude under bevægelse. Det er svært at vide hvor skaden er.
Intentionstremor => tiltagende amplitude hen mod målet. Det ses ved læsion af cerebellum eller baner til kontralateral ventral lateral thalamus.
Beskriv Tics.
Tics er ufrivillige, stereotype bevægelser eller lyde. Personer med Tics har energi inden i som de skal ud med. Dette får de ud via tics.
De KAN undertrykkes i en kort periode. Hvis man undertrykker tics så kommer der ofte flere lige efter hinanden.Der er et psykologisk element.
Tics kan være motoriske eller verbale. De kan også være simple eller komplekse.
Tics ptt. smitter hinanden.
Beskriv kopropraksi, koprolali, ekkopraksi og ekkolali.
Kopropraksi => laver obscene eller uskønne gestikulationer.
Koprolali => siger grimme ord tics.
Disse to er meget sjældent. De fleste man ser videoer med har funktionel lidelse.
Ekkopraksi => gentager hvad andre gør.
Ekkolali => gentager ord andre siger
Hvad er stereotypi ved tics?
Stereotypi er længerevarende repetitive bevægelser (rokkebevægelser, vriden med hænderne).
Hvad er mannarisme ved tics?
Mannarisme er en abnorm måde at udføre en bevægelse, der giver mening. F.eks. fra stereotypi til voluntær bevægelse.
Angiv definitionen af Chorea.
Brief irregular purposeless movements that flit and flow from one body part to another
Beskriv chorea
Dansebevægelser. Det er tilfældige, uforudsigelige ufrivillige bevægelser mhp. timing, retning eller fordeling.
Det er ikke målrettet (ingen forudgående sensorisk eller mental trang/angst). Breder sig fra en del af kroppen til en anden.
Motor impersistens (manglende evne til at opretholde en vedvarende kontraktion, dvs. statisk position)
Kan IKKE undertrykkes.
Angiv definitionen på myoklonus.
Brief electric-shock like jerks. Common natural experience. f.eks. hypnic jerks or hiccups.
Beskriv myoklonus.
F.eks. når man er ved at falde i søvn og får et ryk i kroppen.
Kan komme fra cortex, subkortikale strukturer, medulla spinalis, plexus og rødder.
Hvis det kommer fra subcortex så er de ofte proximal, stor amplitude, generaliseret, lydfølsomme.
Hvis det kommer fra cortex så er det distale muskler, lille amplitude, fokal, følsom for taktil stimuli (dvs. får flere myokloni ved berøring).
Beskriv nogle eksempler på hvornår man ser myokloni.
Hypoxi efter hjertestop giver generaliseret myoklonier.
Negativ myoklonus ved leversygdom. Dette er når man taber tonus. Holder hænderne oppe til high five. Så falder hænderne ned.
Beskriv dystoni.
Karakteriseret ved ufrivillige enten vedvarende eller episodiske muskelkontraktioner, som kan resultere i gentagne bevægelser eller vedvarende abnorme stillinger af kropsdele eller lemmer.
Det er kontraktion af agonist og antagonist på samme tid.
Dystone bevægelser optræder i mønste og kan være vridende eller tremolerende.
Dystone bevægelser kan ofte startes eller forværres af frivillige bevægelser. Ofte kan man berøre et sted som så stopper dystonien.
Kan gøre rigtig ondt.
Kan provokeres af lys og luft.
F.eks. Hovedet er drejet lidt skævt, så den ene sternocleid er hypertrofisk og overaktiv.
Hvordan behandler man bevægeforstyrrelser?
Botox
Angiv den hyppigste bevægeforstyrrelse.
Parkinson
Beskriv epidemiologi ved parkinson sygdom.
1/1000 har parkinson sygdom.
Forekomsten er stigende med alderen. Forekomst hos >65-årige er 1,6% og hos >85-årig 3,6%.
I Dk er der 6000 pt.
Der er ingen forskel på fordeling af køn.
Symptomerne debuterer oftest i 60-70 års alderen (dog 3-10% før 40 års alderen)
Angiv den type parkinson som debuterer før 40 års alderen.
Genetisk parkinson sygdom
Beskriv patogenesen ved parkinson sygdom.
De motoriske symtomer skyldes hovedsageligt mangel på signalstoffet dopamin og optræder, efter antallet af dopaminproducerende celler er reduceret med 60%.
Der ses proteinafjlejringer, som her er Levy body proteiner, som forårsager celledød.
