Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

K5 Nervesystem, somatiske og psykiske sygdomme > Medicinsk Kompendium Introduktion Noter > Flashcards

Medicinsk Kompendium Introduktion Noter Flashcards

1
Q

Hvad er myopati?

A

Det er karakteriseret af symmetrisk proksimal svaghed og fravær af sensoriske forstyrrelser

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad er typisk for en neuromuskulær transmissionsdefekt?

A

Udtrætbarhed plus proksimal svaghed

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

I hvilke områder af nervesystemet vil sygdom fører til både motoriske og sensoriske udfald?

A

Perifere nerver, plexus brachialis og plexus lumbosacralis samt nerverødder

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad kan ses ved en skade på medulla spinalis?

A

En triade af para- eller tetraparese, et udfald/påvirkning af sensorisk niveau på truncus og sfinktersymptomer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvilke udfald ses ofte ved hjernestamme skader?

A

Ipsilaterale kranienerveudfald og kontralaterale sensorimotoriske deficit

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad ses ved skade på de cerebellare hemisfærer?

A

Ataksi og intentionstremor af de ipsilaterale ekstremiteter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad ses ved skade på cerebellar vermis?

A

Gangataksi og trunkal instabilitet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvis der er en skade på en muskel, hvordan præsenterer det?

A

Proksimale symmetriske pareser; ingen sensoriske symptomer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvis der er en skade på en motorisk endeplade, hvordan præsenterer det?

A

Udtrætbarhed; proksimale symmetriske (eller asymmetriske) pareser; ingen sensoriske symptomer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvis der er en skade på en perifer nerve, hvordan præsenterer det?

A

Sensoriske symptomer, distale asymmetriske pareser (med undtagelse af en symmetrisk polyneuropati), normal eller slap muskeltonus, hyporefleksi; evt. atrofi og fascikulationer, de motoriske og sensoriske udfald korrelerer med den relevante perifere nerves innervationsområde, svedfunktionen kan være nedsat

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvis der er en skade på plexus brachialis eller plexus lumbosacralis, hvordan præsenterer det?

A

Sensoriske symptomer, ofte distale > proksimale pareser, normal eller slap muskeltonus, hyporefleksi; muligvis fascikulationer og atrofi, de motoriske og sensoriske deficit svarer hverken til en enkel perifer nerves innervationsområde eller et specifikt dermatom/myotom, svedfunktion kan være nedsat, radikulære smerter er almindelige

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvis der er en skade på en nerverod, hvordan præsenterer det?

A

Sensoriske symptomer, distal > proksimal parese, normal eller slap muskeltonus, hyporefleksi, muligvis atrofi og sjældent fascikulationer, motoriske og sensoriske deficit associeret med et specifik dermatom/myotom, radikulære smerter, svedfunktionen er normal

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvis der er en Komplet eller nær komplet tværsnit skade på medulla spinalis, hvordan præsenterer det?

A

Triade med para- eller tetraparese (spastisk neden for læsionen), sensorisk niveau og sfinkterpåvirkning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvis der er et Spinalis anterior-syndrom (medulla spinalis), hvordan præsenterer det?

A

Dissocieret anæstesi med bevaret vibrationssans og proprioception, men tab af smerte- og temperatursans, paraparese

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvis der er et Dorsal cord syndrome (medulla spinalis), hvordan præsenterer det?

A

Nedsat vibration og proprioception

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvis der er et Brown-Séquards syndrom (= hemitværsnit) (medulla spinalis), hvordan præsenterer det?

A

Ipsilateral benparese, ipsilateralt tab af vibrationssans og proprioception, kontralateralt tab af smerte- og temperatursans

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvis der er et Syringomyeli (typisk cervikotorakalt)(medulla spinalis), hvordan præsenterer det?

A

Dissocieret sensorisk tab med bilateral anæstesi for smerte og temperatur; senere bilaterale pareser og atrofi pga. nukleær skade af det nedre motorneuron

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvis der er en skade på hjernestammen og kranienerver, hvordan præsenterer det?

A

Hjernestammereflekserne kan bruges til at lokalisere læsionen på den vertikale akse (fx lysrefleks afferent II, efferent III; cornea- og ciliereflekser afferent V, efferent VII; vestibulocefale og vestibulo-okulocefale reflekser afferent VIII, efferent III og VI; svælgrefleks afferent IX, efferent X). Hjernestammelæsioner fører ofte til ipsilaterale kranienerveudfald og kontralaterale langbanesymptomer, fx en ipsilateral perifer facialisparese og en kontralateral hemiparese. Andre typiske hjernestammesymptomer er dysfagi, diplopi og dysartri

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad består hjernestammen af?

A

Mesencephalon, pons og medulla oblongata og omfatter alle afferente og efferente langbaner, vegetative centre (fx vejrtrækning) og formatio reticularis (vågenhed) samt kranienervernes kerne (kranienerver III-XII, mesencephalon III-V, pons V-VIII, medulla oblongata V og IX-XII).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvis der er en skade på cerebellums hemisfære og midtlinje, hvordan præsenterer det?

A

Læsioner i den ene cerebellare hemisfære fører til ipsilateral ekstremitetsataksi og intentionstremor. Cerebellare midtlinjenære læsioner giver derimod gangataksi og trunkal ataksi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvis der er en skade på subkortikal grå substans:, hvordan præsenterer det?

A

Subkortikal grå substans omfatter basalganglier, thalamus, hypothalamus; dopaminerg hypofunktion giver parkinsonisme (tremor, bradykinesi, rigiditet, postural instabilitet); dopaminerg hyperfunktion giver hyperkinetiske bevægeforstyrrelser såsom chorea

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Når man laver kraftundersøgelse for elevation og abduktion af skulderen ved 90 grader, hvilken muskel tester man?

A

m. deltoideus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Når man laver kraftundersøgelse for adduktion i skulder, hvilken muskel tester man?

A

m. pectoralis major

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Når man laver kraftundersøgelse for albuebøjning med underarmen i supinationsstilling, hvilken muskel tester man?

A

m. biceps

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Når man laver kraftundersøgelse for albueekstension, hvilken muskel tester man?

A

m. triceps

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Når man laver kraftundersøgelse for ekstension af håndleddet, hvilken muskel tester man?

A

m. extensor carpi radialis longus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Når man laver kraftundersøgelse for pincetgreb, hvilke muskler tester man?

A

mm. flexor pollicis brevis, flexor digitorum superficialis et opponens pollicis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Når man laver kraftundersøgelse for fingerabduktion og -adduktion, hvilke muskler tester man?

A

mm. interossei

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Når man laver kraftundersøgelse for Hoftefleksion, hvilken muskel tester man?

A

m. iliopsoas

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Når man laver kraftundersøgelse for knæekstension, hvilken muskel tester man?

A

m. quadriceps femoris

31
Q

Når man laver kraftundersøgelse for Knæfleksion, hvilke muskler tester man?

A

mm. biceps femoris, semitendinosus et semimembranosus

32
Q

Når man laver kraftundersøgelse for dorsifleksion af foden, hvilken muskel tester man?

A

m. tibialis anterior

33
Q

Når man laver kraftundersøgelse for plantarfleksion af foden, hvilke muskler tester man?

A

m. gastrocnemius, m. soleus

34
Q

Når man laver brachialis refleksen, hvilket segment er dette?

A

C5/C6

35
Q

Når man laver brachoradialis refleksen, hvilket segment er dette?

A

C5-C7

36
Q

Når man laver Fingerfleksor refleksen, hvilket segment er dette?

A

C6/C7

37
Q

Når man laver Triceps refleksen, hvilket segment er dette?

A

C6-C8

38
Q

Når man laver Adductor refleksen, hvilket segment er dette?

A

L2/L3

39
Q

Når man laver patella refleksen, hvilket segment er dette?

A

L2-L4

40
Q

Når man laver Akilles refleksen, hvilket segment er dette?

A

S1/S2

41
Q

Hvad er afasi?

A

Afasi er en erhvervet sproglig kommunikationsforstyrrelse, der ses ved en kortikal eller subkortikal læsion af talecentrene i den sprogdominante (dvs. altovervejende venstre) hemisfære. Disse centre er dels lokaliseret i frontallappen foran ansigtets motoriske innervationsområde (Brocas område), dels bagtil i den øverste temporale gyrus samt tilstødende gyrus supramarginalis og angularis (Wernickes område).

42
Q

Hvor ligger centrene for sprog?

A

Disse centre er dels lokaliseret i frontallappen foran ansigtets motoriske innervationsområde (Brocas område), dels bagtil i den øverste temporale gyrus samt tilstødende gyrus supramarginalis og angularis (Wernickes område).

43
Q

Beskriv den ikke-flydende afasi

A

De ikke-flydende afasiformer er karakteriseret ved, at talehastigheden er stærkt nedsat, at det normale intonationsmønster mangler, at ordene presses eller stødes frem, at der er umotiverede pauser midt i ord eller sætninger, at der er dårlig artikulation eller forkert sammensætning af stavelser, og at sætningskonstruktionen ofte er forkert med overvægt af substantiver – den såkaldte “agrammatisme” eller “telegramstil”.

44
Q

Hvad er brocas afasi?

A

Brocas afasi er den mest almindelige ikke-flydende afasiform, der ses ved læsion af det forreste (Brocas) talecenter.

45
Q

Hvad er global afasi?

A

Global afasi er en ikke-flydende, svær, ret hyppig afasiform, der skyldes læsion af både det forreste (Brocas) og det bageste (Wernickes) sprogcenter. Spontantalen er manglende eller svært reduceret.

46
Q

Beskriv den flydende afasi

A

De flydende afasiformer er karakteriseret ved en normal eller forceret talehastighed, et upåfaldende intonationsmønster, og ved at patienten ofte bruger komplicerede grammatikalske konstruktioner. Der bruges hyppigt “jargon”, “neologismer” eller “parafasier” (forkerte ord eller forkerte dele af ord), dels fordi patienten ofte undlader at fuldføre sætningen, dels fordi en sparsom anvendelse af substantiver medfører, at talens informationsindhold på trods af de mange ord er forbavsende ringe. De flydende afasiformer skyldes læsion i det bageste (Wernickes) sprogcenter.

47
Q

Hvad er apraksi?

A

Apraksi (ideomotorisk) er en forstyrrelse i den sekventielle eller rumlige sammensætning af en motorisk handling eller en tilstand, hvor patienten har mistet forestillingen om handlingens udførelse. For eksempel er patienten ude af stand til at vise, hvorledes han ville bevæge hånden, hvis han havde en kam til at rede sit hår med, til trods for at de primære sensoriske og motoriske funktioner er intakte.

48
Q

Hvad er akalkuli?

A

Akalkuli er en erhvervet defekt med hensyn til at udføre simple regneoperationer.

49
Q

Hvad er agnosi?

A

Ved agnosi forstås, at patienten ikke kan genkende og identificere viste genstande på trods af, at synet er bevaret (visuel agnosi).

50
Q

Hvad er prosopagnosi?

A

Patienten har vanskeligt ved at genkende ansigter i modsætning til ubesværet genkendelse af andre ting

51
Q

Hvad er konstruktionsapraksi?

A

Der en manglende evne til at konstruere eller rekonstruere to- og tredimensionale tegninger og figurer.

52
Q

Hvad er neglect?

A

Det er en samlebetegnelse for en række forstyrrelser, hvor patienten ikke orienterer sig mod eller reagerer på stimuli præsenteret i den ene halvdel af eller den ene side af kroppen.

53
Q

Hvornår undersøges n. olfactorius (I)?

A

Kun ved klinisk mistanke om en proces i fossa cranii anterior, efter hovedtraumer eller ved et olfactoriusmeningeom.

54
Q

Hvordan undersøges n. olfactorius (I)?

A

Undersøges med et rent olfactoriusstimulerende stof, fx kaffe.

55
Q

Hvordan undersøges n. opticus (II)?

A

Synsstyrken undersøges for hvert øje for sig. Ved sygesengen anmodes patienten om at læse småskrift, at tælle fingre eller at registrere grove håndbevægelser eller lyspåvirkning. En mere detaljeret vurdering af synsstyrken fås ved brug af Snellens tavle.
Synsfeltet undersøges ved konfrontationsmetoden med ca. én meters afstand mellem patient og undersøger. Patienten kigger direkte mod undersøgerens næserod og skal angive, når han registrerer undersøgerens fingre. Alle fire kvadranter af synsfeltet skal undersøges.

56
Q

Hvordan undersøges n. oculomotorius (III), n. trochlearis (IV) og n. abducens (VI)?

A

Inspektion af øjne og øjenomgivelser, af hovedets stilling (der ofte drejes mod en paretisk øjenmuskels trækretning), af øjnenes hvilestilling samt af øjnenes bevægelser. Patienten skal med fikseret hoved enten på kommando bevæger øjnene i forskellig retning eller med øjnene følger undersøgerens finger eller et lille velbelyst objekt, der roligt føres rundt foran patienten i en H-formet figur. Undersøgeren vurderer, om øjnene kommer helt ud i alle planer, og om følgebevægelserne er bløde. I forbindelse med undersøgelse af øjnenes hvilestilling og bevægelser ses endvidere efter ufrivillige rytmiske bevægelser af øjnene, såkaldt nystagmus

57
Q

Hvordan ser en n. abducens parese ud?

A

Horisontalt dobbeltsyn

58
Q

Hvordan ser en n. trochlearis parese ud?

A

Vertikalt dobbeltsyn

59
Q

Hvordan ser en n. ocolomotorius parese ud?

A

Horisontalt og vertikalt dobbeltsyn, ptose og lammelse af pupillen, der bliver dilateret og lysstiv. Øjet står drejet udefter og nedefter,

60
Q

Beskriv en central facialis parese

A

En læsion af den supranukleære facialisbane vil i typiske tilfælde medføre en kontralateral udtalt lammelse af mundfacialis og en partiel lammelse af muskulaturen omkring øjet samtidig med en normal funktion af pandemuskulaturen

61
Q

Beskriv en perifer facialis parese

A

En læsion af selve n. facialis eller dens nukleus medfører derimod en samsidig lammelse af hele ansigtet, inkl. panden

62
Q

Beskriv en 1. neuron (supranukleær/øvre motor neuron) skade

A

Spasticitet, hyperrefleksi og ekstensiv plantarrefleks (Babinskis refleks)

63
Q

Beskriv en patient med 1. neuron hemiparese

A

En patient med en supranukleær parese har derfor tendens til at holde armen adduceret, flekteret og let proneret samt benet strakt med tendens til spidsfod.

64
Q

Beskriv clasp knife

A

Ved hurtige passive bevægelser påvises spasticiteten som en fjedrende modstand, der pludselig svinder, når bevægelserne når til leddenes yderstillinger (foldeknivsfornemmelse)

65
Q

Beskriv rigiditet

A

Tonusøgning. Viser sig ved en sej modstand mod både langsomme og hurtige passive bevægelser (blyrørsfornemmelse).

66
Q

Beskriv tandhjulsrigiditet ved Parksinon

A

Kombinationen af tremor og rigiditet medfører, at bevægelserne får et tandhjulspræg (tandhjulsrigiditet).

67
Q

Hvad er chorea?

A

Chorea er variable, uregelmæssige, hurtige rykvise bevægelser i ekstremiteter eller i ansigtet. Chorea ledsages almindeligvis af hypotoni. Er de koreatiske bevægelser lokaliseret til én side, udtalte og fortrinsvis lokaliseret til de proksimale led, kaldes tilstanden hemiballisme

68
Q

Hvad er atetose?

A

Atetose er forholdsvis langsomme, formålsløse, vridende bevægelser, der har tendens til at gentage sig og til at glide over i en anden atetoid bevægelse. Atetose er mest udtalt i ansigtet samt distalt i ekstremiteterne og optræder, specielt når patienten forsøger at holde ansigt, tunge eller ekstremiteter stille.

69
Q

Hvad er hviletremor?

A

Hviletremor er tremor, der er til stede, når ekstremiteterne hviler slapt mod underlaget, og ses typisk ved parkinsonisme. Ved komplet afslapning som fx under søvn svinder hviletremor dog.

70
Q

Hvad er statisk/postural tremor?

A

Statisk eller postural tremor er tremor, der ses, når ekstremiteterne holdes i fast position løftet fra underlaget.

71
Q

Hvad er intentionstremor?

A

Intentionstremor er tremor, der forværres, når patienten forsøger at berøre en genstand, fx sætte egen finger på egen næse.

72
Q

Hvad er myopati?

A

Muskelsygdomme

73
Q

Hvad er neurogene forandringer?

A

Forstyrrelser af nerveforsyningen til musklen

K5 Nervesystem, somatiske og psykiske sygdomme (66 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions