Neuro: Muliple sklerose Flashcards
Hvilken sygdom er den hyppigste blandt unge voksne?
Multipel sklerose
Beskriv hvordan multipee sklerose udvikler sig.
Multipel sklerose starter i n. Opticus og bevæger sig igennem hjernen og ned til medulla spinalis.
Eksempel på udvikling:
Starter med påvirkning af synet.
Mister synet. N. Opticus er ramt.
Dobbeltsyn. Hjernestammen er ramt.
Parese af benene. Medulla spinalis i thorakal niveau er ramt.
Træthed
Urinretention
Balance => ramt i cerebellum
Smertefulde spasmer i ben.
Angiv de tre typer af multipel sklerose.
Sygdommen klassificeres som attakvis (med gentagne attakker) eller progressiv. Ved progressiv sygdom er der gradvis forværring over en årrække.
1. attakvis
2. sekundær progression
3. primær progression
Beskriv multipel sklerose.
MS er en kronisk sygdom, hvor immunaktivering i centralnervesystemet fører til gentagne episoder med neurologiske udfaldssymptomer (attakker) eller langsomt fremadskridende neurologiske udfaldssymptomer (progression). Sygdommen rammer multiple områder i centralnervesystemet til forskellige tidspunkter, hvilket betegnes disseminering i tid og sted og afspejler sig i sygdommens navne.
Beskriv hvilke typer multipel sklerose vi kan behandle.
Man kan kun behandle patienterne i attak fasen. Symptomatisk behandling. Der er ikke en kurativ behandling.
Beskriv ætiologien ved multipel sklerose.
VI kender ikke årsagen, men vi ved at der er nogle risiko faktorer.
Risiko faktorer inkluderer rygning, dårlig kost, sol, mange infektioner.
Der er dog nogle gener som er koblet op til multipel sklerose.
Beskriv “Outside in” patogenese teorien for multipel sklerose.
Multiple sklerose starter udenfor CNS, dvs. i PNS. Immunceller er aktiveret, de gå til cerebrum og angriber myelin, dvs. der sker demyelinisering. Derfor sker der axonal degeneration.
Beskriv “Inside out” patogenese teorien for multipel sklerose.
Multiple sklerose starter inden i CNS. Infektion i CNS, myelin er destrueret. De går ud i PNS og akitverer celler som går tilbage til CNS og fører til demyelinering.
Beskriv de diagnostiske kriterier (McDonald) for multipek sklerose.
MS= dissemination in space (DIS) + dissemination in time (DIT) + ingen anden sygdom som kan forklare det.
DIS er når der er attaks i forskellige dele af CNS (mindst 1 i to af de typiske steder). De typiske steder er periventrikulær, infratentoriel, juxtacortical cortical og medulla spinalis.
DIT er når der kommer nye MR læsioner (og dermed attaks) på opfølgnings scanning eller at der kun er opladning i enkelte MR læsioner, hvorfor man antager at dem der ikke lader op er gamle. Dvs. Attaks, hvor der kommer flere attaks over tid.
MEN vi vil ikke vente med at behandle pt. til vi kan lave en ny opfølgende MRI. Så vi bruger ofte CSF til at opfyldte DIT kravet.
Angiv hvor de fleste læsioner sidder ved multipel sklerose.
Periventricular
Infratentoriel
Juxtacortical cortical
Spinal cord
Beskriv forskellen på når en læsion på MR lader op og ikke gør.
DIT er opfyldt når man ser både læsioner der lader op og læsioner der ikke lader op.
Læsioner der lader/lyser op er nye læsioner og varer 2-3 uger. De læsioner der ikke oplader er gamle læsioner.
Angiv hvornår man bruger CSF ved multipel sklerose.
For at opfylde DIT kravet skal der være opladning i enkelte MR læsioner, hvorfor man antager at dem der ikke lader op er gamle. eller nye MR læsioner (og dermed attaks) på opfølgnings scanning. MEN vi vil ikke vente med at behandle pt. til vi kan lave en ny opfølgende MRI. Så vi bruger ofte CSF til at opfyldte DIT kravet.
Angiv hvordan man bruger CSF ved multipel sklerose.
Det vi gør er at undersøge IgG i serum og CSF, hvorefter der laves et IgG ratio/index. IgG index er CSF IgG over serum IgG. Vi forventer at ratioet er forhøjet.
Hvis der er øget CSF IgG så er der tre mulige forklaringer:
1. Lokal B celle aktivitet
2. Systemisk inflammation
3. Skade på blod-hjerne barrieren
Vi undersøges også albumin konc. i CSF og serum. Hvis der kun er albumin forhøjet i CSF, så betyder det en blodhjerne barrieren skade, fordi albumin er ikke normalt i CSF.
Angiv symptomer og tegn på multipel sklerose.
Der er mange symptomer og tegn på multipel sklerose.
“numbness, tingling” 63,5%
Gangproblemer 48,9%
Synsproblemer 40,2%
Træthed 40,1%
Beskriv overordnet behandling ved multipel sklerose.
Vi giver behandling som stopper flere attaks. Vi giver også behandling som forhindrer progression af sygdommen. Vi giver også behandling til symptomerne f.eks. spasticitet, træthed, smerte.
Beskriv attak behandling ved multipel sklerose.
Attaks behandles med høj dosis (0,5-1g) steroid behandling, methylprednisolon. Gives kun i 3-5 dage. Det kan gives oralt eller iv.
Beskriv progression behandling ved multipel sklerose.
Progression behandlingen er disease modifying treatment (DMT). Det er vigtigt at starte dette tidligt, så vi stopper axonal degeneration. Strategierne er at give medicin mod immunforsvaret (tænk på dette som et tog, der kører i fuld hastighed men på det forkerte spor)
1. Redirect => give immunomodulation og få det tilbage på det rette spor
2. Stop => immunosuppression
3. Reset => immunoablation. Vi fjerner immunceller fra blodet, lader dem regenererer fra stamceller, og fører dem tilbage i kroppen på pt.
Hvad skal multipel sklerose pt. hvert år?
MRI er mere sensitiv end de kliniske symptomer. Så MRI viser mere progression af sygdommen. Man skal have en MRI 1 gang årligt, for at følge udviklingen af sygdommen.
