Neurogenetik Flashcards

1
Q

Hvad betyder anticipation?

A

Det fænomen, at en sygdom i en familie debuterer tidligere eller/og udviser mere udtalte symptomer fra generation til generation.
Den molekylærgenetiske baggrund er ekspansion af repeteret DNA-sekvens i genet (dynamisk mutation).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad betyder pseudohypertrofi?

A

muskler er erstattet af bindevæv.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Beskriv dystrofin.

A

Dystrofin proteinet er bundet til aktin og på den måde er actin bundet til cellemembranen igennem dystrofin. Dystrofin binder nemlig op på cellemembranen via proteiner.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er mater gonademosaik?

A

mor har mutationer i ægcellerne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Beskriv dystrophia myotonica.

A

Dystrophia myotonica kan afficere næsten hvilket som helst organ. F.eks. Muskel, eller/og øjne eller/og endokrinologi.
Børn kan have indlæringsvanskeligheder. Ofte nedarvet fra mor.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad er polyhydramnios?

A

øget mængde fostervand. Kan ses ved spinal muskelatrofi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvornår tester man børn for muskelsvind?

A

Test for muskelsvind er blevet inkluderet i PKU hos nyfødte.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Case 1:
68-årig mand. Symptomer gennem 8-10 år. Accentueret inden for de seneste 6 mdr. Koncentrationsbesvær og initiativløshed. Hukommelsessvigt. I begrænset omfang ufrivillige bevægelser. Angiv din mistænkte diagnose?

A

Huntingtons sygdom

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Beskriv symptomerne ved Huntingtons sygdom.

A

Motorisk: Chorea, dystoni, balance, tale.
Psykisk: Depression, irritabilitet, angst, psykose.
Kognitiv: Koncentration, impulsiv, hukommelse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Beskriv forløbet af Huntingtons sygdom.

A

Progredierende forløb
Død efetr 15-20 års sygdom.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Angiv debutalder for Huntingtons sygdom.

A

Debutalder: 35-45 år

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Beskriv genetikken ved Huntingtons sygdom.

A

Ekspansion af CAG repeat i exon 1 (dvs. den kodende del). Anticipation er hyppigere ved paternel transmission af den ekspanderede allel.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Beskriv patofysiologien ved Huntingtons sygdom.

A

CAG-repeatsekvensen transkriuberes og translateres (“gain of function” mutation). CAG koder for glutamin derfor polyglutamin-sygdom. Denne polyglutaminsekvens medfører, at proteinet aggregerer i cellen og fører til celledød.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Beskriv hyppigheden af Huntingtons sygdom.

A

1 ud af 10.000.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Beskriv den genetiske rådgivning i forbindelse med prædiktiv genetisk testning.

A

Prædiktiv genetisk testning foretages kun efter forudgående genetisk rådgivning. Der kan genereres viden om andre end personen selv. Betænkningstid på mindst 4 uger fra rådgivning til test. Personen skal møde op for at få resultatet af undersøgelsen. Der er mulighed for at fortryde under hele forløbet. Der er en opfølgende samtale.
Resultatet af en genetisk test må ifølge dansk lov ikke videregives til f.eks. forsikringsselskaber, pensionskasser.
Undersøgelse af børn (<15 år) foretages kun diagnostisk.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Angiv de prænatale diagnostisk af Huntington sygdom.

A

To metoder:
1.Bestemmelse af antallet af CAG-repeats i HTT (Direkte undersøgelse) via CVS (moderkage/chorion villus biopsi) og præimplantationsgenetisk test (PGT). PGT er en blastocystbiopsi 5 døgn efter fertilisation. Man tester også barnets far.
2. Koblingsbaseret diagnostisk (indirekte undersøgelse)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Case 2: 3 1/2 årig dreng. Ustabil gang med faldtendens. “tå-gænger”, vraltende gang. Problemer med at gå på trapper. Kan ikke løbe. Pseudohypertrofi af crus muskulaturen (=muskelfibre erstattes af fedt og bindevæv). Problemer med at rejse sig op fra gulvet og “kravler” med hænder op ad sine ben (=Gowers sign).
Hvad er diagnosen?

A

Duchennes og Beckers muskeldystrofi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Beskriv genetikken ved Duchennes og Beckers muskeldystrofi.

A

Begge sygdom opstår når der er en variant i genet Dystrofin.
Duchennes muskeldystrofi opstår når der er en ændring i “reading frame”.
“In frame” ændringer medfører Beckers muskeldystrofi. Denne “reading frame rule” gælder dog ikke i 5-10% af tilfældene.
Mutationer i 5’-enden af genet (exon 3-7) giver generelt en mere udforudsigelig fænotype, og oftest en mildere fænotype.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Beskriv hvilke varianter i dystrofin som kan give Duchenens og Beckers muskeldystrofi.

A
  • Deletion. Hos 60-65%. Der er ingen korrelation mellem deletionens størrelse og sværhedsgraden af sygdommen. Det opstår ofte i maternelle meiose. Der er to hot-spot områder for deletion: Exon 3-20 og Exon 44-52.
  • Duplikation. Hos 5%
  • Punktmutation. Hos 30-35%. Det opstår ofte i paternelle meiose.
20
Q

Beskriv de dystrofiske forandringer ved muskeldystrofi.

A
  • Muskelfibernekrose
  • Variation i muskelfiberstørrelsen
  • Regenererende muskelfibre
  • Centraliserede kerner
  • Muskelfiberopslitning
  • Indvækst af bindevæv (fedtvæv) mellem muskelfibrene.
21
Q

Hvordan er farvningerne ved Duchennes og Beckers muskeldystrofi?

A

Ved Duchennes er der ingen farvning for Dystrofin. Ved Beckers er der reduceret farvning for Dystrofin.

22
Q

Angiv hyppigheden af Duchennes muskeldystrofi?

A

1 per 3.500 drenge

23
Q

Angiv hyppigheden af Beckers muskeldystrofi?

A

1 per 20.000 drenge

24
Q

Angiv hyppigheden af dystrophia myotonica type 1.

A

1 per 8.000

25
Q

Beskriv forløbet ved dystrophia myotonica type 1.

A

Debut er oftest voksne.
Langsomt progredierende.

26
Q

Angiv symptomer fra musklerne ved dystrophia myotonica type 1.

A
  • nedsat muskelkraft distalt
  • smerter
  • myotoni
  • “Stive” fingre
  • “Facies myotonia”
  • Dysfagi
  • Obstipation/diarre
27
Q

Angiv symptomer fra øjnene ved dystrophia myotonica type 1.

A

Ptose
Katarakt

28
Q

Angiv de endokrinologiske symptomer ved dystrophia myotonica type 1.

A
  • Diabetes mellitus type 2, insulinresistens
  • Hyperkolesterolæmi, hypertriglyceridæmi
  • Hypogonadisme (testikulær atrofi, nedsat fertilitet)
  • Frontal skaldet
29
Q

Angiv symptomerne fra hjertet ved dystrophia myotonica type 1.

A

Hos 50% ses der symptomer fra hjertet.
Det kan være:
- hjertearytmi
- Dilateret cardiomyopati (hjerteinsufficiens)
- pludselig død (gennemsnit 56 år)

30
Q

Angiv symptomerne fra CNS ved dystrophia myotonica type 1.

A
  • Træthed
  • Kognitive forstyrrelser (indlæringsvanskeligheder)
31
Q

Beskriv udvikling af dystrophia myotonica congenita.

A

Graviditet: sparsomme fosterbevægelser. Polyhydramnios.

Neonatalt: Hypotoni. Respirationsproblemer. Nedsat sutteevne. Sparsom ansigtsmimik. Arhtrogrypose (f.eks. klumpfod). Neonatal mortalitet 40%.

Senere: motorisk og kognitiv udviklingsforsinkelse.

32
Q

Beskriv genetikken bag dystrophia myotonica congenita.

A

Det er ofte pga. en amplifikation på >1.000 CTG repeats. Mutationen er næsten altid nedarvet fra mater. For en kvinde med Dystrophia myotonia type 1 er risikoen for barn med kongenit myoton dystrofi 10%.

33
Q

Case 3:
Polyhydramnios. Slap fra fødslen (=frøstilling). Dårlig vejtrækning. Død 4 mdr. gammel.
Diagnose?

A

Spinal muskelatrofi type 1: Werdnig-Hoffmans sygdom

34
Q

Beskriv debut ved spinal muskelatrofi type 1.

A

Debut ved < 6 mdr alderen. Intrauterin debut hos 1/3 med sparsomme fosterbevægelser, polyhydramnios og/eller arthrogryoposis multiplex.

35
Q

Beskriv klinikken ved spinal muskelatrofi type 1.

A

Der ses svær, progredierende og universel hypotoni og paralyse, startende i proksimale muskulatur. Der ses fascikulationer. Kan ikke sidde uden støtte. Respirationsinsufficiens.

36
Q

Beskriv genetikken ved spinal muskelatrofi type 1.

A

Nabogen/back-up gen: SMN2 koder også for SMN protein, men danner kun. 10% er funktionels pga. mutation i exon 7.
Det skyldes en mangel på SMN-protein pga. SMN1 deletion af exon 8 (og 8) (95-98%) eller SMNI punktmutation (sjældent).
SMN2 kopi-antal kan modificere sværhedsgraden.

37
Q

Hvor mange spinal muskelatrofi type 1 er der af alle med spinal muskelatrofi?

A

60% er SMA type 1.

38
Q

Beskriv behandlingen ved spinal muskelatrofi.

A

Spinraza: ASO(antisense-oligonukleotid) er enkeltstrenget RNA molekyle som binder til SMN2 pre-mRNA, fremmer inklusion af exon 7 og i sidste ende fuld længde SMN protein. Forudsætter SMN2-kopier. Zolgensma er genterapi, der indføres et SMN-gen.

39
Q

Angiv hyppigheden ved spinal muskelatrofi.

A

Incidens er 1 per 10.000.
Anlægsbærerhyppighed er 1 per 50 dvs 2%

40
Q

Hvad er allel heterogenitet?

A

Den samme sygdom kan forårsages af forskellige varianter i samme gen.

41
Q

Hvad er locus heterogenitet?

A

Den samme sygdom (fænotype) kan forårsages af varianter i forskellige loci.

42
Q

Case 4: 42-årig mand. Symptomer fra 12 års alderen. Bilateral dropfod. Smerter i fødderne. Kulde-varme fornemmelse. Hulfod.
Diagnose?

A

Charcot-Marie-Tooth (CMT) sygdom.

43
Q

Beskriv symptomerne ved Charcot-Marie-Tooth (CMT) sygdom.

A
  • Langsomt progredierende kraftnedsættelse og atrofi specielt i den distale muskulatur (“hanefjedsgang” og “Storkeben”)
  • Pes cavus (hulfod) og hammertæer
  • Klohånd
  • Nedsat følesans for kulde-varme fornemmelse
  • Svage eller manglende dybe reflekser
  • Hypertrofiske nerver.
  • Evt tremor og ataksi.
44
Q

Angiv hyppigheden for hereditær motorisk og sensorisk neuropati.

A

1 per 2.500-3.300.

45
Q

Beskriv genetikken ved hereditær motorisk og sensorisk neuropati.

A

Betydelig variabel ekspressivitet. Genetisk heterogen sygdom.
CMT1A (PMP22-duplikation) er årsag til 70% af pt. med genetisk betinget neuropati.