Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

K5 Nervesystem, somatiske og psykiske sygdomme > Migræne Lægemidler > Flashcards

Migræne Lægemidler Flashcards

1
Q

Hvor ofte får danskere hovedpine?

A

Hver 3. dansker vil i deres liv søge læge pga. hovedpine. Ca. 10% af voksne har migræne.
2-3x hyppigere hos kvinder.
Betydelige samfundsøkonomiske omkostninger.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvordan stiller man generelt diagnosen hovedpine?

A

Det er en klinisk diagnose, der stilles ud fra anamnese. Objektiv undersøgelse er normal.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Benævn nogle trigger faktorer for hovedpine.

A

Trigger faktorer => menstruation, bestemte fødevarer, manglende søvn, stress

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Benævn nogle nyttige spørgsmål til anamnesen ift. tidsforløb, nå man skal udrede for hovedpine.

A

Hvorfor søger du læge nu?
Hvornår er den startet?
Hvor ofte kommer den (episodisk, daglig og/eller kontant)?
Hvor længe varer det enkelte anfald?

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Benævn nogle nyttige spørgsmål til anamnesen ift. karakter, nå man skal udrede for hovedpine.

A

Intensitet af smerten?
Smertekvalitet og type?
Hvor sidder smerten og breder den sig?
Ledsagesymptomer?

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Benævn nogle nyttige spørgsmål til anamnesen ift. årsager, nå man skal udrede for hovedpine.

A

Disponerende og/eller trigger faktorer?
Forstærkende og lindrende faktorer?
Familiære dispositioner til hovedpine/ansigtssmerter?

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Benævn nogle nyttige spørgsmål til anamnesen ift. reaktionsmønster, nå man skal udrede for hovedpine.

A

Hvad gør du under anfald?
Påvirkning af aktivitetsniveau?
Medicinindtag, hvilken og hvor meget?

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Benævn nogle nyttige spørgsmål til anamnesen ift. generel helbredstilstand mellem anfald, nå man skal udrede for hovedpine.

A

Helt rask eller vedvarende symptomer mellem anfald?
Bekymringer, angst, eller frygt for nye anfald og deres årsager?

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Angiv kriterierne for migræne uden aura.

A

A. Mindst 5 anfald der opfylder kriterierne B-D
B. Hovedpineanfald varende 4-72 timer (ubehandlet eller behandlet uden held)
C. Hovedpinen har mindst 2 af følgende karakteristika:
1. unilateral lokalisation
2. Pulserende karakter
3. Moderat eller stærk intensitet
4. Forværring ved rutinemæssig fysisk aktivitet som
f.eks. at gå op ad trapper
D. Under Hovedpinen mindst ét af følgende:
1. Kvalme og/eller opkastning
2. Fotofobi (lysoverfølsomhed) og fonofobi (lydoverfølsomhed)
E. Kan ikke bedre tilskrives anden ICHD-3 diagnose.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Angiv kriterierne for migræne med aura.

A

A. Mindst 2 anfald der opfylder kriterierne B-C.
B. Et eller flere af de følgende fuldt reversible aura symptomer:
1. Synsforstyrrelser
2. Sensoriske symptomer
3. Afasi
4. Motoriske symptomer
5. Hjernestammesymptomer
6. Retinale symptomer
C. Mindst 3 af følgende
1. Mindst et aurasymptom udbreder sig gradvist over 5 min. eller mere
2. To eller flere aurasymptomer opstår successivt
3. Hvert aurasymptom varer 5-60 min.
4. Mindst et aurasymptom er unilateralt
5. Mindst et aurasymptom har positive egenskaber
6. Auraen ledsages eller følges af hovedpine indenfor 60 min.
D. Kan ikke bedre tilskrives anden ICHD-3 diagnose

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvor mange med migræne har migræne med aura?

A

Mindst 1/4

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Beskriv synsforstyrrelserne ved migræne med aura.

A

Flimren, regnbueformet, flytter sig.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Beskriv de sensoriske symptomer ved migræne med aura.

A

F.eks. Paræstesier

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Beskriv retinale symptomer ved migræne med aura.

A

mister synet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvordan er forløbet med aura og migrænen?

A

Aura kommer før migræne. Aura forsvinder ofte før migrænen.
Aura bygger sig op i mere end 5 min. Varer ofte mindre end 1 time.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Beskriv hvad der menes med positive egenskaber ved migræne med aura.

A

Positive egenskaber => får noget ekstra. F.eks. Får zigzag linjer oven i ens syn.
Afasi er negativ symptom.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Angiv faresignalerne ved hovedpine.

A
  • Nyopstået hovedpine => får hovedpine som man aldrig har fået før.
  • Tordenskraldshovedpine (pludselig indsættende hovedpine af svær styrke) => obs subarachnoidal blødning
  • Pludselig hovedpine under hård fysisk aktivitet eller seksuel aktivitet => obs subarachnoidal blødning
  • Hovedpine med atypisk aura (varer over 1 time eller inkluderer motoriske udfald)
  • Hovedpine med aura udviklet under brug af p-piller => OBS central sinus vene trombose
  • Nyopstået hovedpine hos en pt. med cancer eller HIV => metastaser til CNS
  • Hovedpine med feber => obs meningitis
  • Hovedpine ledsaget af neurologiske udfald fraset migræne med aura => CNS tumor
  • Hovedpine der progredierer over uger => CNS tumor
  • Nyopstået hovedpine hos patienter over 40 år
  • Nyopstået hovedpine hos patienter under 10 år => CNS tumor
  • Hovedpine som er stillignsafhængig => forhøjet ICP
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Beskriv de to overordnet typer af farmakologisk behandling ved hovedpine.

A

Anfaldsbehandling: Det er rettet mod symptomer. Lægemiddel tages i forbindelse med anfald. Det er trinvis behandling dvs. start på trin 1, hvis der ikke er effekt så gå til trin 2. og hvis der ikke er effekt så trin 3.

Forebyggende behandling: Det tages dagligt. Der er flere ligeværdige behandlingsalternativer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad er trin 1 ved anfaldsbehandling?

A

Simple analgetika
-NSAID herunder ibuprofen 400-600mg og Naproxen 500-750 mg
-Paracetamol 1.000mg
-Acetylsalisylsyre 500 mg + Caffein 50 mg (Treo), 2 tbl.
Bør ikke bruges regelmæssigt mere end 14 dage pr. måned pga. risiko for medicinoverforbrugshovedpine, vigtigt at informere pt. herom.
Tillæg antiemetika ved kvalme/opkast
-Metoclopramid 10 mg (til voksne)
-Domperidon 10 mg (til børn)

20
Q

Hvad er trin 2 ved anfaldsbehandling ved migræne?

A

Triptaner.

21
Q

Hvad er administrationsformen ved triptaner?

A

De findes både som tablet, næsespray og subkutan injektion. Næsespray triptan er den eneste godkendte til børn.

22
Q

Hvad hvis der ikke er effekt af en triptan?

A

Hvis der ingen effekt er af 1 triptan, kan der være effekt af et andet. Man skal have forsøgt tre forskellige, hver på tre forskellige anfald, triptaner før man dømmer det ud. Dvs. 9 migræne anfald før man kan sige at triptaner ikke virker.

23
Q

Hvad hvis man får kvalme og tager triptaner?

A

Ved udtalt kvalme kan der kombineres med metoclopramid/domperidon eller vælges non-oral administrationsform.

24
Q

Hvordan kan man få triptaner til at virke mere effektivt?

A

Triptaner i kombination med NSAID er mere effektivt.

25
Q

Hvad hvis triptanen ikke virker ved migrænen?

A

Så må man forsøge noget andet fordi triptaner hjælper ikke hvis man tager ny dosis. Man kan først tage ny dosis efter 2 døgn.

26
Q

Angiv interaktionerne ved triptaner.

A

Ergotamin => Det giver en additiv vasokonstriktorisk effekt, dvs. der er risiko for koronar vasospame.
MAO-hæmmere => Der er nedsat hepatisk clearance via MAO-A. Ved øget serotoninvirkning vil der være en serotonergt syndrom.

27
Q

Hvad skal man være obs på ved triptaner.

A

Pris

28
Q

Hvor ofte må man bruge triptaner?

A

Man må ikke bruge dem regelmæssigt mere end 9 dage per måned fordi der er risiko for medicinoverforbrugshovedpine.

29
Q

Angiv bivirkningerne ved triptaner.

A

Almindelige: træthed/svaghed, distale paræstesier, trykken for brystet, svimmelhed, kvalme.
Meget sjældne: Koronar vasospamse => myokardieinfarkt.
Der er samme mængde der får svimmelhed i placebo gruppen som i behandlingsgruppen. Dvs. måske ikke en bivirkning til medicinen men generelt symptom.

30
Q

Angiv kontraindikationerne ved triptaner.

A

Dem der ikke kan tåle vasokonstirktion.
-Symptomatisk hjerte-karsygdom herunder ukontrolleret hypertension, iskæmisk hjertelidelser, symptomatisk perifere vaskulære lidelser, og tidligere cerebrale infarkter.
- Stærkt nedsat leverfunktion
- Samtidig administration af MAO-hæmmere (specialist behandling ved svær depression) eller ergotamin.

31
Q

Hvad er trin 3 ved anfaldsbehandling for migræne?

A

Sekalealkaloid: dihydroergotamin. Der er lav og uforudsigelig biotilgængelighed. Det bruges stort set ikke længere grundet risiko for bivirkninger. Det fremstilles kun magistrelt.
Det er en specialistopgave.

32
Q

Hvem skal have forebyggende behandling til migræne?

A

Pt. med:
- Hyppige og/eller langvarige anfald. Mere end 4 anfald per måned eller de varer over 12 timer trods almindelige behandling.
- Forringet livskvalitet pga. migrænen
- Utilstrækkelig/uhensigtsmæssig anfaldsbehandling herunder manglende effekt, kontraindikationer, bivirkninger og risiko for medicinoverforbrugshovedpine.
- Hyppige eller langvarige tilfælde af aura

33
Q

Beskriv forebyggende behandling til migræne.

A
  • Beta-blokkere (ofte valgt)
  • AT-2-receptorantagonist f.eks. candesartancilexetil
  • Antiepileptika f.eks. topiramat, valproat
  • Calciumantagonist f.eks. flunarazin

Målet er 50% reduktion af symptomer

34
Q

Beskriv lidt om profylaktisk (forebyggende) behandling ved migræne.

A
  • Bruges generelt for lidt.
  • Skal tages hver dag
  • Behandlingsmål: halvering af anfaldshyppighed og/eller styrke
  • Brug hovedpinekalender for at dokumentere effekten
  • Medicinoverforbrug skal være saneret inden.
35
Q

Hvordan skal man beslutte hvilken forebyggende behandling man skal have?

A

Generelt ligeværdige behandlingsalternative. Effekten kan vurderes efter 2-3 mdr. på fuld dosis.
Hvad man vælger afhænger af pt. Man skal overveje bivirkningsprofil, komorbiditet og kontraindikationer.
De fleste vælger betablokkere. Betablokkere bivirkning er bl.a. Bradykardi, ortostatisk BT fald, svimmel, træt. Man vil ikke give betablokker til atleter, hjerte-kar-sygdom.
Næste man vil prøve ofte er Angiotensin 2 antagonist.
Ved effekt bør medicin forsøges seponeret hver 6-12 mdr. for at sikre, der fortsat er behov og effekt.

36
Q

Beskriv patofysiologien ved migræne.

A

Det er formentlig en neurovaskulær sygdom.
Individer der har en genetisk disposition er i øget risiko for migræne ved trigger.
Det starter med en trigger f.eks. manglende søvn eller rødvin.
Migrænen starter occipitalt og spreder sig subcortikalt =cortical spreading depression. Fordi den starter occipitalt så er det aura pga. visuelt. Så sker der aktivering af det trigeminovaskulære system.
Depolarisering af neuroner i hjernen som også aktiverer smerte (nociceptorer) receptorer. Øget inflammation og sensabilisering. Øget kardilatation. Man får frigivet CGRP (calcotinin gene related peptid).

37
Q

Benævn de tre trin i anfaldsbehandlingen.

A
  1. Simple analgetika
  2. Triptaner
  3. Ergotamin (specialist behandling)
    På alle trin kan man tillægge kvalme stillende medicin (antiemetika)
38
Q

Beskriv de generelle principper ved anfaldsbehandling af migræne.

A

Trinvis behandling, hvor tre migræne anfald forsøges behandlet inden man begynder på en ny behandling.
Man skal administrere så hurtigt som muligt, dvs. ved aura eller når man kan mærke at det kommer.
Anfaldsbehandling kan kombineres med antiemetika eller man kan bruge non-orale administrationsformer ved udtalt kvalme/opkast.
Der er bedst effekt med kombination med ro/søvn.
Der er risiko for medicinoverforbrugshovedpine.
Stærke analgetika inkl. opioider frarådes.

39
Q

Hvad er London-kur og hvorfor bruger man ikke det mere?

A

London-kur => Smertestillende, kvalmestillende og benzodiazepin.
Man gør det ikke mere! Må ikke give benzodiazepiner uden grund fordi det er så stærkt vanedannende.

40
Q

Hvordan virker triptaner?

A

De er serotoninreceptor agonister dvs. selektive 5-HT1B/1D-receptor agonister. 5-HT1B/1D-receptorer findes overvejende i CNS samt hjernehinder og -kar. Den præcise årsag til effekt er ukendt.
De metaboliseres i leveren.

41
Q

Hvilke lægemidler til migræne gives der tilskud til?

A

Der er kun tilskud til triptaner. Der er kausuleret tilskud (til børn eller ikke har haft effekt af tablet) til triptaner.
Injektions tilskud skal søges om. Man giver injektion ved svær opkast og kvalme fordi man kan ikke holde tablet nede.

42
Q

Beskriv sumatriptan.

A

Dette er den hyppigste brugt med 75% af triptan forbrug.
Administrationsformer er tablet, næsespray og subcutan injektion. Subcutan injektion er mest effektiv men den er dyrere og der er hyppigere bivirkninger. Tid til effekt er 30 min (10 min for injektion).
Kun 60% har gavn af triptaner. 1/3-1/2 er smertefrie i løbet af en halv time.

43
Q

Hvad skal man være obs på ved triptaner.

A

Pris

44
Q

Beskriv de nye behandlingsmuligheder for migræne der er ved at komme.

A

Erenumab er et monoklonalt antistof.
Erenumab godkendt til profylaktisk behandling af migræne hos voksne, der har mindst 4 migrænedage pr. måned.
Det er en specifik blokering af CGRP receptor via monoklonale antistoffer.
Det er rigtig dyrt og derfor er der strenge krav for behandlingen.

45
Q

Case - del 1: 23-årig kvinde. 5 episoder med hovedpine over 2 mdr. Starter med træthed og nedsat humør. Højresidig nakkesmerter, så smerter i tinding og samtidig kvalme. Foto- og fonofobi. Zig-zag linjer og hvide områder i synsfeltet 2 gange. 24 timers varighed. Velbefindende mellem anfald. Hvad er diagnosen?

A

Diagnose er migræne med og uden aura. Der ses de typiske symptomer med komplet resolution mellem anfald.

46
Q

Case - del 2: 23-årig kvinde. 5 episoder med hovedpine over 2 mdr. Starter med træthed og nedsat humør. Højresidig nakkesmerter, så smerter i tinding og samtidig kvalme. Foto- og fonofobi. Zig-zag linjer og hvide områder i synsfeltet 2 gange. 24 timers varighed. Velbefindende mellem anfald. Beskriv ikke-farmakologisk behandling og farmakologisk behandling.

A

Ikke-farmakologisk behandling:
- Sanering af medicin
- Rette på livsstilsfaktorer. F.eks. uregelmæssig levevis som søvn og måltider. F.eks. individuelle trigger som rødvin eller alkohol.

Farmakologisk behandling:
- Anfaldsbehandling: starte med svagt analgetika
- Opfølgning mhp. effekt af anfaldsbehandling og indikation for forebyggende behandling.

K5 Nervesystem, somatiske og psykiske sygdomme (66 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions