BUP: Affektive lidelser Flashcards
Angiv affektive tilstande hos børn og unge.
Depression
Mani
Hypomani
Angiv ICD10 diagnose kriterierne for depression (depressiv enkeltepisode af lettere grad) hos børn og unge.
Det er de samme som ved voksne
Varighed: mindst 2 uger
Mindst 2 af følgende kernesymptomer:
-Nedtrykthed
-Nedsat lyst eller interesse
-Nedsat energi eller øget trætbarhed
Mindst 2 af følgende ledsagesymptomer
-Nedsat selvtillid eller selvfølelse
-Selvbebrejdelser eller skyldfølelse
-Tanker om død eller selvmord
-Tænke- eller koncentrationsbesvær
-Agitation eller hæmning
-Søvnforstyrrelser
-Appetit- og vægtændring
ingen tidligere episoder med depression, hypomani, mani eller blandingstilstand
Organisk ætiologi udelukkes
Angiv behandlingen til bipolar affektiv sindslidelse.
-Psykoedukation
-Medicinsk behandling ved børne- og ungdomspsykiater. Litium fra 12 års alderen. Atypisk antipsykotika => Abilify fra 13 år, Seroquel fra 13 år, RIsperdal fra 10 år. Antiepileptika =>Lamictal mod depression. Valproat mod hypomani og mani.
Angiv forekomsten for børn og unge med depression.
Prævalensen hos børn 1-2%
Prævalensen hos unge 4-8%
Før pubertet: højere incidensrate hos drenge
Efter pubertet: højere incidensrate hos piger
Hvorfor udvikler børn og unge depression?
Samspil mellem gener (arv) og miljø. Arv: børn af depressive forældre har 3-4x øget risiko for depression. Miljørelaterede risikofaktorer: stressful life events herunder. kronisk sygdom, hospitalsindlæggelse, skilsmisse, “Føtal programmering” f.eks. intrauterin infektioner, epigenetiske forandringer f.eks. maternel stress/forstyrrelser i HHPA aksen.
Hvordan graderer man depression hos børn og unge?
Graden afhænger af hvor mange kernekriterier og ledsagesymptomer som patienten har.
Lette har kun to kernekriterier og 2 ledsagesymptomer. De er ikke dårlige nok til at komme på BUP, men ses hos egen læge.
Depressiv enkelt episode
- Let
- Moderat
- Svær med/uden psykotiske symptomer
Tilbagevendende (periodisk) depression
- Let
- Moderat
- Svær med/uden psykotiske symptomer
Beskriv det kliniske billede ved depression hos børn og unge.
Irritabilitet
Nedsat lyst og interesse (anhedoni)
Overdreven skyldfølelse
Tanker om død og selvmord
Nedsat selvtillid og selvfølelse
Håbløshedsfølelse
Funktionstab herunder søvnproblemer, appetitændringer og somatisk klager.
Hvordan stilles diagnosen depression hos børn og unge?
-Udviklingsanamnese => hvordan har hele udviklingen været. Har der tidligere været manier? Depressioner? Anden sygdom?
-‘Schedule for Affective Disorders and Schizophrenia for school-aged children (K-SADS)
-Present State Examination (PSE)
-Materiale fra andre instanser f.eks. skoleudtalels
-Psykologisk undersøgelse
-Somatisk undersøgelse
-Blodprøver f.eks. TSH, levertal, nyretal, hgb
Hvilke værktøjer kan man benytte når diagnosen depression er stillet hos børn og unge?
Mood and Feelings Questionnaire (MFQ)
Becks Youth Inventory - Depression (BYI-D)
Hamilton Depression Rating Scale
Angiv komorbiditeter for depression hos børn og unge.
Angst
Oppositionel adfærdsforstyrrelse
Gennemgribende udviklingsforstyrrelse
ADHD
OCD
Spiseforstyrrelser
Indlæringsvanskeligheder
Angiv differential diagnoser for depression hos børn og unge.
Bipolær affektiv sindslidelse
Skizofreni
Somatisk sygdom
Sorgreaktioner
Pubertetsvanskeligheder
Tilpasningsreaktion
ANgst
OCD
Misbrug (alkohol - euforiserende stoffer)
Adfærdsforstyrrelse
Anorexia nervosa
Beskriv behandlingen for depression hos børn og unge.
Behandlingen anbefales i prioriteret rækkefølge:
- Stress-reduktion herunder psykoedukation (især informere om at det er episodisk og de nok skal blive rask) og/eller aflastning ( Pt. har behov for at blive fritaget fra krav)
- Psykoterapi herunder Kognitiv adfærdsterapi (KAT) (=Lægerne viser pt. ofte den kognitive diamant. De har ofte symptomer på alle dele) og/eller Familieterapi
- Medicinsk behandling herunder SSRI præparat (fluoxetin) eller antipsykotisk medicin (ved svær depression med psykose). Disse lægemidler (fluoxetin og nogle gange antipsykotisk medicin) er det eneste tilladt under 18 år. Når man er over 18 år kan man få alt det andet medicin.
Beskriv forløbet og prognosen for depression hos børn og unge.
Debut i barndommen dårligere prognose end ved debut i voksenalderen.
Tilbagefald hos 50-75% af børn og unge med depression.
Angiv kriterierne for at stille diagnosen “Hypomanisk enkeltepisode”.
- Løftet eller irritabelt stemningsleje 4 eller flere dage.
Flere end 3 af følgende:
- Øget aktivitet eller rastløshed
- Øget taletrang
- Koncentrationsbesvær eller letafledelighed
-Nedsat søvnbehov
- Øget seksuel energi
- Købetrang/overmodig adfærd
- Øget selskabelighed, overfamilaritet
Organisk ætiologi udelukkes
Efter hvilken behandling kan en manisk affektiv sindslidelse opstå?
En manisk affektiv sindslidelse kan opstå efter opstart på depressionsbehandling typisk med SSRI.
Angiv kriterierne for at stille diagnosen “Manisk enkeltepisode uden psykose”.
Varighed mere end 1 uge
3 eller flere af følgende:
- Hyperaktivitet, rastløshed eller uro
- Talepres
- Tankeflugt
- Hæmningsløsadfærd
- Nedsat søvnbehov
- Øget selvfølelse, grandiositet
- Distratibilitet eller usamlethed
- Hensynsløs, uansvarligadfærd
- Øget sex-drift
Ingen hallucinationer eller vrangforestillinger
Organisk ætiologi udelukkes
Angiv kriterierne for at stille diagnosen “Manisk enkeltepisode med psykotiske symptomer”.
Mani kriterier opfyldt
Vrangforestillinger eller hallucinationer undtagen FRS og bizarre vrangforestillinger
Opfylder ikke skizofreni eller Skizo-affektiv psykose
Organisk ætiologi udelukkes
Beskriv en “glad” maniker.
Hurtigkørende, talepres, hurtigt associerende, bruger mange penge, søvnløshed, make-up/påklædning.
Kan typisk godt lide tilstanden og ønsker derfor typisk ikke behandling.
Beskriv en “vred” maniker.
Generelt irriteret, rastløs, “rager uklar med alle”
Angiv forekomsten for bipolar affektiv sindslidelse hos børn og unge.
Livstidsprævalens af bipolar affektiv sindslidelse hos børn og unge er 1-2%
Angiv debut for bipolar affektiv sindslidelse.
15-30 års alderen
Medianalder: 25 år
25% < 16 år ved debut
Efter første maniske episode udvikler > 90% nye affektive episoder.
Det er lige hyppig hos drenge og piger. Early onset (<13 år) er dog hyppigere hos drenge.
Beskriv årsagsforholdene for bipolar affektiv sindslidelse.
Arvelighed: 1. gradsslægtninge => 4-6 fold øges risiko
Angiv komorbiditeter for bipolar affetktiv sindslidelse.
Angst
Misbrug
Angiv differential diagnoser for bipolar affektiv sindslidelse.
ADHD
Autisme/Aspergers syndrom
Skizofreni
Personlighedsforstyrrelse
Hyperthyroidisme
Hvordan udreder man for bipolar affektiv sindslidelse hos børn og unge?
Psykiatrisk anamnese
K-SADS-PL til børn og forældre
PSE til unge
Somatisk undersøgelse
Blodprøver og EKG
Udtalelse fra skole eller uddannelsesinstitution.
Hvad er affektive tilstande?
Grundlæggende forandringer af stemningslejet. De er periodiske, dvs. perioder hvor man er syg og perioder hvor man er rask.
Funktionsniveauet er påvirket.
Beskriv depression.
Personen er rask, altså normalt stemningsleje. Så falder stemningslejet og personen er deprimeret, hvorefter stemningslejet stiger igen til det normale, så personen er rask. Dette er en depression, hvis faldet i stemningsleje varer mere end 14 dage.
Hvis der så kommer et nyt fald i stemningsleje inden for 14 dage efter det første, så er det den samme depression.
Der skal gå mindst 2 mdr før et nyt fald kan siges at være en ny depression. Dette kaldes tilbagevendende depression.
Beskriv bipolar lidelse.
Personen er rask, altså normalt stemningsleje. Så falder stemningslejet og personen er deprimeret, hvorefter stemningslejet stiger igen til det normale, så personen er rask. Så stiger stemningslejet over normalt, dvs. personen er manisk. Dette er en bipolar lidelse, fordi patienten har depression og så mani/hypomani/blandingstilstand.
Beskriv manisk enkelt episode.
Personen er rask, altså normalt stemningsleje. Så stiger stemningslejet over normalt, dvs. personen er manisk. Der er kun en episode. Dette kaldes en manisk enkelt episode.
Hvis man har flere manier så hedder det bipolar lidelse, da der ikke er noget der hedder tilbagevendende mani.
Beskriv kort et barn eller en unge med hypomani.
Børn og unge, der har hypomani, føler sig godt tilpas. De bliver mere charmerende og udadvendte.
Hvordan beskriver man diagnosen hos et barn eller ung med bipolar lidelse?
F.eks.Man siger at patienten har en bipolar lidelse pt (lige nu) depression svær grad.
