Voksen Psyk: Personlighedsforstyrrelser Flashcards

1
Q

Hvad er definition for personlighed?

A

Personlighed repræsenterer de egenskaber af en person eller mennesker i almindelighed, der udgør et persisterende eller gennemgående adfærdsmønster. Udtryk for den måde, som personer sædvanligvis tænker, handler, oplever og udtrykker følelser på i forskellige situationer. Udtryk for personers selvopfattelse - deres billede af hvem de er.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad er personlighed?

A
  • Stabile mønstre i samspil med andre
  • Afgørende for individets adfærd, tænkning og tilpasning
    Personlighed formes under opvæksten. personlighed kendetegner personen resten af livet. Personlighed kan dog ændres og nuanceres gennem modning. Noget er måske genetisk fastlagt.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Beskriv den sunde personlighed.

A
  • Har fundamental tillid til selvet og andre/verden
  • Har fornemmelse af at være indlejret i tidsmæssigt forløb og historie, evner at sætte sig selv ud over nuet.
  • Har sammenhængende, stabil og realistisk oplevelse af sig selv og andre
  • Har realitetstilpasset stabil, men samtidig fleksibel adfærd
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad kan den velfungerende personlighed?

A
  • Udvise realistisk opfattelse af sig selv
  • Udvise grundlæggende tillid til sig selv og andre
  • Indgå i nære relationer uden at miste sig selv eller overskride andres grænser
  • Udvise stabilitet og fleksibilitet i sin funktionsmåde
  • Tilpasse sig realistisk til omverdens krav
  • Opretholde en passende balance mellem nærhed og distance.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad er forsvarsmekanismer?

A
  • Ubevidste og automatiske mekanismer
  • Psykologisk respons på indre påvirkninger f.eks. drifter/følelser og ydre påvirkning f.eks oplevelser.
  • Beskytte mod angst, ubehag, pinefulde oplevelser
  • Besvarelse af relationer og et sammenhængende selvbillede (stabil identitet)
  • Forsøg på tilpasning til realiteten, men kan være fejltilpasning
  • Dynamiske og reversible
  • MEN kan udvikles til et fikseret, fastlåst psykopatologisk system (symptomdannelse, karaktertræk).
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Benævn modne forsvarsmekanismer.

A

Fortrængning, forskydning, reaktionsdannelse, isolation, rationalisering, identifikation, regression og sublimering.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad er fortrængning? Giv et eksempel.

A

Konflikter/impulser holdes væk fra bevidstheden. F.eks. jeg kan ikke forstå, at jeg er så vred og bekymret.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad er forskydning? Giv et eksempel.

A

Konflikter/impulser forskydes fra ét objekt (person) til en anden. F.eks. Jeg hader min fars nye kone.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er reaktionsdannelse? Giv et eksempel.

A

Uacceptable følelser/tanker erstattes med modsætning. F.eks. Jeg elsker min far.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad er Isolation? Giv et eksempel.

A

Følelsen isoleres fra indhold og holdes væk fra bevidstheden. F.eks. jeg er utilfreds med min fars opførsel.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad er rationalisering? Giv et eksempel.

A

Følelsen fjernes fra bevidstheden med en tilsyneladende fornuftig forklaring. F.eks. Men det skyldes jo hans svære livsomstændigheder.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er identifikation? Giv et eksempel.

A

Træk fra andre indlemmes i én selv, oftest egenskaber man gerne vil have. F.eks. Jeg er ligesom min far, derfor kan jeg ikke hade ham.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad er regression? Giv et eksempel.

A

Hvis i presset situation, så vender man tilbage til et tidligere stadie, mere primitiv. Feks. Når jeg er sammen med min far så bliver jeg som en teenager igen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er sublimering? Giv et eksempel.

A

Uacceptable følelser anvendes i en højere sags tjeneste, velgørenhed, etc. F.eks. jeg er blevet ulandsfrivillig og vil skabe fred i verden.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Benævn umodne (primitive) forsvarsmekanismer.

A

Dissociering, fornægtelse, projektion, splitting, idealisering/devaluering, projektiv identifikation, flugt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad er dissociering? Giv et eksempel.

A

Psykiske funktioner, mentale tilstande, der normalt hænger sammen adskilles. F.eks. Jeg fortæller min far jokes og har det hyggeligt med ham (kan ikke mærke mit had)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad er fornægtelse? Giv et eksempel.

A

Følelsesmæssig provokerende aspekter af indre/ydre virkelighed ignoreres. F.eks. Jeg har ingen far!

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad er projektion? Giv et eksempel.

A

Uacceptable følelser tillægges andre. F.eks. Min søster hader min far.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad er splitting?

A

To modsatrettede impulser/følelser holdes aktivt adskilte, verden bliver sort/hvid

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad er idealisering/devaluering? Giv et eksempel.

A

Forlængelse af splitting: grænseløs idealisering/devaluering. F:eks. Idag elsker jeg min far (han er verdens bedste), i morgen hader jeg ham (største idiot).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvad er projektiv identifikation? Giv et eksempel.

A

Afsender og modtager: dele af afsenders selv fraspaltes og projiceres og modtager mere eller mindre bevidst manipuleres til at overtage det projicerede. F:eks. Min far hader mig.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvad er flugt? Giv et eksempel.

A

Undgår kontakt med udløsende/provokerende faktor, dagdrømme, alkohol, etc. F.eks. jeg ser aldri min far.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Beskriv en sund personlighedsstruktur og gode forsvarsmekanismer.

A

Realistisk opfattelse af sig selv, tillid til andre/selv, stabil/fleksibel, tilpasse sig. Klarer udfordringer, påvirkninger (indre og ydre) godt, uden problemer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvad er personlighedsforstyrrelse?

A

En varian/forstærkning af almindelige personlighedstræk, som er så ufleksible, at de skaber problemer og forringer personens evne til at klare hverdagen og medfører stort besvær og er en pine for personen. Personen har indgroede og problemskabende mønstre i sit forhold til og opfattelse af både omgivelserne og sig selv. Forstyrrelser i:
- tænkning
- følelsesliv
- impulskontrol
- evnen til at tilfredsstille egne behov
- forholdet til andre, sociale/arbejdsmæssige vanskeligheder

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Beskriv personlighedsforstyrrelse A

A

“mad”, sære, excentrisk.
Herunder paranoid, skizoid, skizotypisk (henregnes til skizofreni spektret)

26
Q

Beskriv personlighedsforstyrrelse B

A

“Bad”, dramatisk, impulsiv.
Herunder emotionel ustabil (tidl. borderline), narcissistisk, histrionisk, dyssocial.

27
Q

Beskriv personlighedsforstyrrelse C

A

“Sad”, ængstelig, hæmmet.
Herunder evasiv, ængstelig, dependent, tvangspræget.

28
Q

Beskriv en paranoid personlighedsforstyrrelse.

A

Man er mistroisk og har mistillid til andre. Man er følsom overfor nederlag og reagerer let med vrede og afvisning, hvis noget gå en imod. Som regel mener man, at det ikke er en selv, der er noget i vejen med, men at det er ander, der er forkert på den, eller skyld i hvis der er problemer. Kan føle sig dygtigere og mere talentfuld end andre.

29
Q

Hvordan vil en person med paranoid personlighedsforstyrrelse gerne være?

A

De vil gerne arbejde hvor de selv bestemmer. De ligger vægt på at være uafhængige af andre.

30
Q

Beskriv skizoid personlighedsforstyrrelse.

A

Man trækker sig fra følelsesmæssig og social kontakt med andre mennesker. Man har nedsat evne til at udtrykke følelser, til at opleve glæde og fornøjelse. Man har trang til at være sig selv og finder interesse som man kan bruge meget tid på. Vælger job, hvor man kan arbejde alene. Har en forkærlighed for indre fantasi liv “introspektion”. De lever i deres egen fantasi verden.

31
Q

Beskriv emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.

A

Man handler impulsivt og uoverlagt uden at tænke på konsekvenserne. Man er lunefuld og uforudsigelig. Man har svært ved at styre sit temperament og sin vrede, især hvis man bliver bremset i at følge sine impulser. Man kommer let i konflikt med andre (De bringer sig selv i konflikt med alt og alle). De har svært ved at behov udsætte.
De kan også være fysisk udadreagerende.

32
Q

Beskriv impulsiv type af emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.

A

Man har problemer med at kontrollere sine impulser og følelser.

33
Q

Beskriv borderline type af emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.

A

Man har desuden problemer med at bevare et nært forhold til andre mennesker. Forholdene bliver intense, men ustabile og man har tendens til splitting, dvs. man svinger mellem meget positive og meget negative følelser for andre mennesker. Man har en usikker identitetsfølelse, hvor man ændrer sine meninger og holdninger alt efter hvem man er sammen med.

34
Q

Beskriv narcissistisk personlighedsforstyrrelse.

A

Man føler at man er noget helt specielt. Man har derfor krav på at blive behandlet bedre end andre. Man er optaget af rigdom og berømmelse og man bliver vred, hvis nogen kritiserer en eller står i vejen for ens planer. Man betragter sig selv som en der naturligt skal være i centrum og man har svært ved at sætte sig ind i andres situation. man lægger stor vægt på det ydre, og det er meget vigtigt hvilken titel man har, hvordan man bor og hvilken bil man kører i. Man opfører sig grandiost, dvs. man føler man er fantastisk. Bag storhedsfornemmelserne gemmer der sig en dyb usikkerhed og tomhedsfølelse. Der er stor risiko for at man får en depression eller kommer ud i et misbrug, hvis man kommer ud for en krise, der sårer ens følelser.

35
Q

Beskriv histrionisk personlighedsforstyrrelse.

A

Man lever meget i sine følelser. Man vil være i centrum og det man siger og gør er præget af store følelser og virker som skuespil. man er meget optaget af sit udseende og sine muligheder for at tiltrække det modsatte køn. Man er forførerisk, men det er ofte på et overfladisk plan, hvor følelserne hurtigt kan skifte.

36
Q

Beskriv dyssocial personlighedsforstyrrelse.

A

Man har svært ved at mærke skyldfølelse. Man har svært ved at leve op til sociale forpligtelser. Man opfører sig ligegyldigt eller afstumpet overfor andre mennesker. Man bliver let frustreret, aggressiv eller voldelig. Man har tilbøjelighed til at skyde skylden på andre, og man bortforklarer de negative konsekvenser af sine handlinger.
Da man gør hvad man har lyst til her og nu, uden at overveje konsekvenserne på længere sigt, risikerer man at komme ud i kriminalitet eller i et misbrug af alkohol eller narkotika.
“psykopatiske”
Man har svært ved at sætte sig ind i andres position.
Fuldstændig kold
Føler ikke noget for sin børn eller familie.

37
Q

Beskriv evasiv personlighedsforstyrrelse.

A

Også kaldet ængstelig personlighedsforstyrrelse. Man er nervøs, anspændt og usikker. Man føler sig mindreværdig og har stort behov for at få anerkendelse. Man er overfølsom over for at blive afvist eller få kritik, og man undgår at knytte sig for tæt til andre mennesker for ikke at blive afvist. Man kommer let til at leve et tilbagetrukket og ensomt liv, selvom man faktisk har lyst til at være sammen med andre. Angsten gør at man ikke kan mange ting, fordi man er for fokuseret på de mulige farer ved det. F.eks. helt almindelige dagligdags aktivitet som at køre på cykel, køre bil eller gå en tur i skoven alene.

38
Q

Beskriv dependent personlighedsforstyrrelse.

A

Man er meget afhængig af andre mennesker. Man har ikke lyst til at stille nogen krav til dem, man er afhængig af, og man føler sig hjælpeløs, når man er alene, fordi man er bangefor at man ikke klarer sig selv. Man tør ikke selv tage vigtige beslutninger, men overlader det til andre, som man så underordner sig.

39
Q

Beskriv tvangspræget personlighedsforstyrrelse.

A

Man er udpræget ordensmenneske og går højt op i detaljer, regler og skemaer. Man er forsigtig, usikker og har behov for at kontrollere andre mennesker. Man føler et stort ansvar og er udpræget samvittighedsfuld og perfektionistisk. Man er stædig og rigid og man virker ofte alvorlig, kontrolleret og glædesløs.
Kan godt acceptere at andre ikke har orden, men man skal selv have orden.
Der er variationer af denne personlighedsforstyrrelse. Nogle har ikke behov for at kontrollere andre mennesker, men andre har.

40
Q

Beskriv hyppigheden af personlighedsforstyrrelser.

A

10% af 17+ årige. 1-3% per specifikke personlighedsforstyrrelse.

41
Q

Beskriv kønsfordeling i personlighedsforstyrrelser.

A

Mænd: dyssociale
Kvinder: Histrioniske, ængstelige, dependte, emotionel ustabil

42
Q

Beskriv forløbet af personlighedsforstyrrelser.

A

Vedvarende siden barn- eller ungdom. Ikke en sygdom med start og slut.
Nogen chance for bedring.
Remission = diagnostisk kriterier ikke opfyldt.

43
Q

Hvad er folk med personlighedsforstyrrelser i øget risiko for?

A
  • lavere uddannelsesniveau
  • Mindre indkomst
  • Arbejdsløshed
  • Jobskifte
  • Skilsmisse
  • Misbrug
  • Selvmordsadfærd
  • Psykisk lidelse
  • Kriminalitet
  • Hjemløshed
44
Q

Beskriv formålet med psykoterapi hos pt. med personlighedsforstyrrelser.

A
  • Mindske pt. subjektive ubehag
  • Nedsætte uhensigtsmæssig adfærd
  • Bedre interpersonelle relationer
  • Ændre adfærdsmønstre og strukturer
45
Q

Angiv formerne for terapi til personlighedsforstyrrelser.

A
  • Psykodynamisk psykoterapi
  • Kognitiv adfærdsterapi
  • DAT
  • Mentaliseringbaseret terapi
  • Adfærdsterapi
  • Psykoedukation
46
Q

Beskriv brugen af farmakoterapi til personlighedsforstyrrelser.

A

Bruges til svære personlighedsforstyrrelser.
Ikke en kurativ behandling. virker ikke på personlighedstræk. Der findes ikke et psykofarmaka som har personlighedsforstyrrelse som indikation, så det er “off-label”.
Monoterapi.
Dårlig compliance.
Selvforgiftning
Evidens???

47
Q

Hvad kan forsøges behandles?

A

Perceptuelle forstyrrelser (f.eks. paranoid personlighedsforstyrrelse) med antipsykotika.
Impulsiv adfærdsmæssig dyskontrol med antiepileptika eller SSRI.
Affektiv dysregulering med antiepileptika eller SSRI.

48
Q

Beskriv struktur og symptomer af personen og personlighedsforstyrrelsen.

A

Personlighedsstrukturen er den samme hele tiden. Symptomerne skifter afhængig af belastning.

49
Q

Hvorfor opstår personlighedsforstyrrelser?

A

Personlighedsforstyrrelse opstår ofte pga. miljø, især opvækst og barndom.

50
Q

Hvordan udvikler hjernen sig igennem livet?

A

Det er kun 30% af hjernen som er færdigdannet når man bliver født. Den sidste 70% bliver formet igennem resten af livet. Det meste i de første par år.
21-25 år der er hjernen færdigdannet og så går det ned af bakke.
Den sidste modning der sker er modning af frontallapperne.
Mænds hjerner er større end kvinder, fordi de har flere muskelceller.

51
Q

Beskriv freuds person beskrivelse.

A

Super ego => Moral/samvittighed. Det vi stræber efter.
Ego => den vi er.
ID =>Det ubevidste er vores drifter og motivationer til vores følelser.

52
Q

Hvorfor har vi forsvarsmekanismer?

A

VI bruger forsvarsmekanismer, til at vi ikke er forpinte og kan leve livet.

53
Q

Hvad er splitting?

A

Splitting => den ene halvdel af personalegruppen synes at han er den venligste pt. Den anden halvdel synes han er den værste pt. Patienten er splittet og ubevist opfører sig sådan.

54
Q

Angiv hvem der ofte har skizoid personlighedsforstyrrelse.

A

Folk med natarbejde

55
Q

Giv et eksempel på en person med narcissistisk personlighedsforstyrrelse.

A

F.eks. Donald Trump. Han snyder på golf banen.
Kim yon Un er også narcissist. Første gang han spillede golf fik han 11 hole-in-one.

56
Q

Angiv hvor i en virksomhed, der findes flest med narcissistisk personlighedsforstyrrelse.

A

Der er væsentlig mere dyssocial og psykopati i leder gruppen end blandt arbejderne.

57
Q

Angiv hvor man ofte møder folk med tvangspræget personlighedsforstyrrelse.

A

De trives som revisor eller bogholder.

58
Q

Hvilke(n) cluster kan hjælpes med psykoterapi?

A

Cluster A kan man ikke nå med psykoterapi. Der er nogle i cluster B man kan hjælpe med psykoterapi. Cluster C er primær mål for psykoterapi.

59
Q

Hvad er kognitiv adfærdsterapi?

A

Fokus på hvilke tanke og følelser pt. havde da de havde den adfærd

60
Q

Hvad er adfærdsterapi?

A

kigger på adfærd.

61
Q

Hvad er DAT?

A

Didaktisk adfærdsterapi. Bruges især til emotionel ustabile.

62
Q

Hvad er psykoedukation?

A

pt får viden om hvilken forstyrrelse man har og hvorfor man har det.