Voksen Psyk: Arbejdsrelateret stress og PTSD

Question 1

Hvad er stress som tilpasningsprocess?

Answer 1

TIlpasningsprocess. Proces for at mobilisere tilstrækkelig ressourcer til at klare nye eller større krav. Aktivering af et fysiologisk respons. Aktivering af adfærdsændringer (indivduelle coping strategier). Ændring i tænkning og emotioner.

Question 2

Hvad sker der ved stress i kroppen?

Answer 2

Der frigives cortisol, glucose, fedtsyrer, adrenalin, noradrenalin og erytrocytter, hvilket øger insulinfølsomhedde, hjertefrekvensen og BT. Det afhænger af personen og belastningen, men typisk ses der fight (øget aktivitet for problemløsning, flight (undgåelse og tilbagetrækning) og fright (opgivenhed og tilbagetrækning). Vores tænkning bliver mere kategoriseret f.eks. Sort-hvid tænkning. Ikke nuanceret tænkning.
Vores regulering af følelser ændrer sig. F.eks. Kraftig følelsesudsving, eller følelser holdes tilbage.

Question 3

Hvilke symptomer ses ved langvarig stress?

Answer 3

Nedslidende effekter. Manglende nedlukning af fysiologisk respons. Potentielt skadelige adfærdsforandringer. Negativ påvirkning af tænkning og emotionalitet.

Question 4

Hvad sker der i kroppen ved langvarig stress?

Answer 4

Forhøjet BT. Øget puls. Forhøjet blodsukker. Reduktion af insulinfølsomhed. Immunforsvar sænkes. Amygdala bliver overaktiv. Social tilbagetrækning. Udtrættet. Forøget indtag af stmulanser (Spiser dårligere, ryger, drikker alkohol). Nedsat fysisk aktivitet. Trækker sig fra sociale aktiviteter. Øget aggression mod omgivelserne. Vedvarende stærke emotionelle responser. Koncentrationsbesvær, nedsat kognitiv hastighed. Nedsat planlægning og overskuelighed.

Question 5

Hvilke sydomme øger langvarig stress risikoen for?

Answer 5

Stress er ikke en sygdom men et respons. Stress kan udvikle sig til tilpasningsreaktioner. Stress øger risikoen for depression. Stress øger risiko for somatisk lidelse: iskæmisk hjertesygdom, hypertension, DM.
Man får ikke cancer af at have stress, men at have et nedsat immunforsvar pga. stress, så kan man udvikle cancer.

Question 6

Hvornår får man stress?

Answer 6

Stress udløses i et samspil mellem en ydre belastning og de individuelle erfaringer og ressourcer. Den kognitive mediering er derfor afgørende for udløsning og senere forståelse af en stresstilstand.
Der er ikke nogen mennesker der bliver stresset over noget som ikke er afgørende for dem. Dvs. det er ofte noget der har betydning for personen.
Hvad man bliver stresset af afhænger af ens kompetence niveau.
Hvis man har mange belastninger i ens liv så kan man udvikle stress. Både arbejde, fritid og personlige liv.
Der er nogle personlighedstyper der har øget sandsynlighed for at blive stresset. Typisk dem der har høje krav til sig selv. Dem der har højere behov for kontrol.
Hvis man tolker at man ikke kan klare det, så kan man udvikle stress.
Hvis man tolker at man godt kan klare det, så er der mindre sandsynlighed for udvikling af stress.
Coping => skal kunne håndtere situationen. Accepterer at det er svært at være i.

Question 7

Hvad giver stress i arbejdet?

Answer 7

• Store krav uden tilstrækkelige ressourcer (ingen støtte) f.eks. arbejder i frokosttider, bliver senere om aftenen for at arbejde. Hvis støtten mangler (både chef og kollegaer) så er der større risiko for stresstilstand.
• Uklare krav og uforudsigelighed i arbejdet
• Emotionelle krav f.eks. kan man rumme mennesker i svære situationer og ikke tage det ind.
• Manglende mening i arbejdet
• Modsatrettede krav mellem opgaver og mellem egne og andres forventnigner.
• manglende indflydelse i arbejdet
• Jobusikkerhed
• Vold, trusler, mobning, seksuel chikane og uretfærdighed i arbejde

Question 8

Beskriv de somatiske klager ved stress.

Answer 8

Træthed
Fordøjelsesbesvær
Hovedpine
Nedsat sexlyst
Forværring af kroniske/eksisterende sygdomme
Hyppige infektioner
Sensitiv overfor stimuli
Nakke/skulder smerter
Svedtendens
Hjertebanken
Vedvarende kropslig uro
Sovende fornemmelser
Vejrtrækningsbesvær/brystsmerter

Question 9

Beskriv de psykologiske og kognitive klager ved stress.

Answer 9

Emotionel labilitet
Reduceret selvtillid
Tab af overblik
Koncentrationsbesvær
Glemsomhed
Øget irritabilitet/nedsat rummelighed for omgivelserne
Uoverkommelighed

Question 10

Beskriv adfærd ved stress.

Answer 10

Forstyrret søvn
Social tilbagetrækning
Øget sygefravær
Over/underaktivitet
Initiativløshed
Øget brug af stimulanser

Question 11

Beskriv sygdomsforløbet ved stress

Answer 11

I 6-24 mdr. er man i en stresstilstand og udvikling af psykisk lidelse. Så i 1-12mdr er man sygemeldt grundet nedsat funktionsniveau. Mellem 6-24 mdr. taget det gradvist at vende tilbage til arbejde og så stabilisere i sin tilstand.
Rehabiliteringsfase => stadig symptomer, men de aftager lidt af vejen.
Der går 1-5 år før de er tilbage til normal tilstand.
De har nedsat kognitiv arbejdstempo og problem med indlæring.

Question 12

Er det farligt at være stresset i en kortere periode?

Answer 12

Det er ikke farligt at være stresset i 14 dage.
Folk der får stresstilstand har ofte været stresset over en længere periode. Flere måneder. Måske år.
På et eller andet tidspunkt kollapser man. Behov for sygemelding.

Question 13

Angiv differential diagnoser for stress.

Answer 13

Stofskiftesygsomme, hjertesydomme, reumatologiske sygdomme. Medicinske bivirkninger.
Psykiske sygdomme f.eks. depression og angst.

Question 14

Kommer alle der har stress tilbage på arbejdsmarkedet?

Answer 14

Der er nogle der ikke kommer tilbage på arbejdsmarkedet. Der er nogle der kommer tilbage men i nedsat niveau, og har ofte flere sygedage, besøg hos lægen og behov for medicin.

Question 15

Beskriv behandlingen ved stress der har varet i maks 4-5 uger.

Answer 15

• Identificer problemet. Kan det løses eller er det vedvarende?
• Løs problemet, hvis det kan lade sig gøre
• Evt. behov for hel eller delvis restitution, dvs. kort deltids eller fuld sygemelding.
• Kognitiv adfærdsterapi i samarbejde med arbejdspladsen med henblik på stressreducerende tekniker, problemløsning og forbedring af håndteringsstrategier.

Question 16

Beskriv behandlingen ved langvarig (kronisk) stress.

Answer 16

1. Restitution => træk bremsen. Få stress tilstanden ned. Genvind basale ressourcer.
2. Ofte behov for sygemelding i mange måneder. HUSK ALTID LØBENDE MONITORERING UNDER SYGEMELDINGEN. Ved svære stresstilstande så er der øget risiko for at det kan udvikle sig til depression.Hvis de er sygemeldt så opfølg hver uge-14 dage-3 uger.
3. Psykolog. Psykologer udreder og giver en behandlingsplan.
   Henvis til psykolog hvis man har en pt. som man ikke mener man kan klare i almen praksis.
   Skal være arbejdsrelateret stress! Hjælp til basal struktur i hverdagen og opretholdelse af egenomsorg.
4. Rehabilitering til arbejdsmarket (hvis muligt). Sikre at de ikke ender i nye eller velkendte stressorer. At der fortsat kan forekomme restitution.
5. Kognitiv adfærdsterapi og stress reducerende teknikker.

Question 17

Beskriv et eksempel på en person med stress.

Answer 17

aflyser operationer for at arbejde.

Question 18

Beskriv arbejdsrelateret PTSD.

Answer 18

PTSD udløses i forlængelse af belastende hændelser af overvældende karakter. Efter 6-12 uger stabiliseres symptomerne.
Kriterierne for PTSD er A: at have oplevet voldsomme hændelser.
Derefter skal personen have genoplevelser, vagtsomhed og undgåelse. Symptom varer minimum 1 måned og er til stede indenfor 6 måneder efter hændelsen.
Genoplevelser => billeder, lyde, smage, lugte.
Man kan også have kropsoplevelser fra dengang. F.eks. Stærke frygt eller ondt i benet, fordi det havde man dengang.
Undgåelse =>Man undgår alt der minder om traumet. F.eks. Undgår folk der var der. Undgår uniformen man havde på.
Vagtsomhed => fysiologisk anspændthed. Er bange for at der kan ske noget farligt igen. Særlig opmærksom på omgivelser og fare på fære.

Question 19

Angiv hvilke arbejdsgrupper der er risikobrancher for PTSD.

Answer 19

• Uniformedrede tjenester f.eks. politi, ambulance, brand, fængselsfunktionærer. De udsættes for vold, trusler, vidne til pludselig død og lemlæstelse, skade og drab af andre, fejlhandlinger.
• Social og sundhed f.eks. plejepersonale, læger, sygeplejersker, sosu på bl.a. psykiatrisk, intensiv, akut modtagelsen, hjemmeplejen, plejehjem. De udsættes for vold, trusler, vidne til pludselig død og lemlæstelse, fejlhandlinger.
• Transport f.eks. bus og taxichauffører, lokomotivfører, søfolk. De udsættes for overfald, ulykker, alvorlig skade og drab af andre.
• Detail f.eks. ansatte, hvor der er en kasse med penge. De udsættes for vold og trusler ved røveri. Dog er denne branche faldende i incidens pga. færre kontanter i kassen.

Question 20

Hvorfor er disse arbejdsgrupper særligt udsat for PTSD?

Answer 20

Civile udsættes for 4 hændelser gennem hele deres liv. 70-80% udsættes gennem hele livet for en hændelse.
I risikobrancher udsættes de for 3-4 hændelser per år. 17-80% udsættes for fysisk vold hver år. 0-100% udsættes for død og ulykke hver år.

Question 21

Angiv typerne af arbejdsrelateret PTSD.

Answer 21

• Klassisk traumereaktion knyttet til en konkret hændelse og med fuldt symptombillede i nær tidsligt sammehæng
• Forsinket traumereaktion med udviking af fuldt symptombillede længe efter hændelsen.
• Traumereaktion knyttet til akkumuleret belastning over lang tid med fuldt symptombillede knyttet til aktuel- og mange tidligere hændelser.

Question 22

Beskriv det forsinkede traume ved PTSD.

Answer 22

Som professionel kan man ofte indkapsle en hændelse og rumme det her og nu.
Så når der sker noget senere så kommer den tidligere indkapslet hændelse ud der. Så 2-10 år efter den første hændelse.
Forsinkede traume => f.eks. Flygtninge. Tidlig respondere f.eks. Ambulancereddere.

Question 23

Beskriv det akkumulerede traume ved PTSD.

Answer 23

Når der sker noget igen og igen, så sænkes vores tærskel for reaktion og vi får et emotionelt respons dysreguleret.

Question 24

Beskriv hvordan det ser ud at have PTSD.

Answer 24

• De har ofte svært ved at identificere symptomer pga. habituering.
  Folk der f.eks. Har mareridt flere gange om ugen. Folk der tisser i sengen. => de har vendet sig til disse symptomer og mener at det er en normal del af deres hverdag.
• De kan genopleve hændelser kropslig, emotionelt eller/og visuelt. Det er ofte flere hændelser blandet sammen.
• Hos den professionelle er det ofte afmagt, sorg og vrede som de føler.
  Hos fængselsbetjente, ambulancereddere og politibetjente => de fortsætter med at arbejde fordi de føler sig trygge med deres kollegaer

Question 25

Beskriv behandlingen af PTSD.

Answer 25

1. Kognitiv terapi med traumefokus f.eks. CPT, PE, CBT-TF, EMDR, CBT. Starte på dette så hurtigt som muligt.
   CPT=kognitiv processerings terapi.
   PE= prolonged exposure. Gennemfortælle sin traume og bearbejde hendelsen.
   CBT-TF= kognitiv adfærdsterapi med traume fokus. Snakker om traumet og får redskaber til at håndtere det og ændre sin reaktion.
   CBT= kognitiv adfærdsterapi
2. Medicinsk behandling med SSRI. Dog svag evidens. Anbefales kun hvis pt. ikke er i stand til at gennemføre psykoterapi. F.eks. sertraline, venlafoxine, paroxetine, fluxetine.

Question 26

Hvad er effekten af kognitiv terapi ved arbejdsrelateret PTSD vs. normal PTSD?

Answer 26

Dårligere effekt hos arbejdsrelateret PTSD.
Dem med arbejdsrelateret PTSD skal ofte have en anden behandling i kombination med kognitiv terapi. Henvis til psykolog eller psykiater som har en specifik uddannelse i traume relateret kognitiv adfærdsterapi.
De skal have støtte i rehabiliteringsfasen til at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Hvis der er risiko for nyt traume så skal de skifte erhverv.
Hvis man har haft PTSD før, så har man større risiko for at udvikle det igen i en værre grad.